2.1. Økonomi og beskæftigelse i kystfiskeriet52.1.1.Beskæftigelse............................................................................ 52.1.2.Indtjening.................................................................................. 52.1.3.Generationsskifte og lånemuligheder........................................ 72.1.4.Kystfiskeriet og de små havne................................................... 72.2. Miljømæssig bæredygtighed i kystfiskeriet82.2.1.Bundforhold og bifangster......................................................... 82.2.2.Klima......................................................................................... 92.3. Pris og kvalitet i kystfiskeriet102.3.1.Sporbarhed og friskhed........................................................... 10

Den 28. november 2012 besluttede fødevareminister Mette Gjerskov atnedsætte en bredt funderet arbejdsgruppe, der skal komme med anbefa-linger til tiltag, der kan fremme bæredygtigt og skånsomt kystfiskeri samtbevare de lokale havnemiljøer.Fra januar til maj 2013 har arbejdsgruppen afholdt en møderække, hvorhele værdikædens for-skellige elementer erKystfiskeriet skal fortsat spille en væsentligblevet diskuteret. Pårolle i dansk erhvervsfiskeri. Jeg vil derforbaggrund af disse drøf-gerne arbejde for, at vi fastholder og skabertelser er der udarbejdetarbejdspladser for kystfiskere i de danskeen rapport med en fæl-udkantsområder, at vi bevarer et alsidigtles vision for et bære-havnemiljø, og at vi fremmer et bæredygtigtdygtigt kystfiskeri.fiskeri med landing af højkvalitetsfisk, der erfanget kystnært.Arbejdsgruppen har isamarbejde formuleretFødevareminister Mette Gjerskov i forbindel-en række pejlemærkerse med etablering af arbejdsgruppen omfor et bæredygtigt kyst-kystfiskeri (28. november 2012)fiskeri og styrkelse aflokale havnemiljøer. I visionen og pejlemærkerne ser arbejdsgruppen påkystfiskeriet i den bredeste forstand, mens der i forslagene fra arbejds-gruppen også identificeres forslag til en ny specifik kystfiskerordning.Rapporten skal forelægges fødevareministeren med henblik på stillingta-gen og efterfølgende politiske drøftelser, herunder en prioritering af initia-tiver og midler. Rapporten vil således blive sendt til Folketinget af føde-vareministeren.

I kommissoriet, der ligger til grund for arbejdsgruppen om kystfiskeri,hedder det, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til fastholdelseog udvikling af kystfiskeriet mv., herunder fastholde og skabe arbejds-pladser for fiskeriet i de mindre havne, med hensyntagen til målsætnin-gerne i den fælles fiskeripolitik, Natura 2000-direktiverne, Vandrammedi-rektivet og Havstrategidirektivet.Kommissoriet rummer tre udbredte antagelser, som har været afsæt forarbejdsgruppens arbejde:-Den økonomiske antagelse:Kystfiskeriet er en særlig form for fiskeri,hvor det er muligt at skabe vækst, beskæftigelse og overskud gen-nem andre virkemidler end for fiskeriet generelt. Det vil have positiveeffekter i de lokalområder, hvor kystfiskerne hører til, og i de erhverv,som er afhængige af fiskeriet, såsom servicevirksomheder og turis-me.-Miljø- og naturantagelsen:Kystfiskeriet kan fremme særlig skån-somme fangstmetoder mv., så fiskeriet bliver mere skånsomt i for-hold til bestande, bifangster, bundfauna og klima.-Kvalitetsantagelsen:Kystfiskeriet kan i særlig grad levere højkvali-tetsfisk til forbrugerne.Arbejdsgruppen har fundet det nødvendigt at gøre status for kystfiskerietpå de tre områder med henblik på at besvare spørgsmålene:Holder antagelserne i dag?Er der indikationer på, at det kan komme til at holde?Status baserer sig primært på følgende undersøgelser, som er blevetudarbejdet til arbejdsgruppen:DTU Aqua og Københavns Universitet (Institut for Fødevare- ogRessourceøkonomi): ”Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi.”DTU Aqua: ”Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed idansk fiskeri.”Københavns Universitet (Fødevareøkonomisk Institut): ”Aspekteraf grøn omstilling i dansk fiskeri.”Derudover har arbejdsgruppen baseret sine drøftelser på baggrund afinspiration fra en række notater og rapporter, se nærmere om bag-grundsmaterialet i kildelisten i kapitel 6.Der er mange definitioner på kystfiskeri. I dette kapitel er begrebet kystfi-skere defineret som de fartøjer, der har været medlem af kystfiskerord-ningen i ovenstående perioder (jf. faktaboks). Det skyldes, at det er dissedata, som forskningsinstitutionerne har haft at bygge deres rapporter på.Desuden gøres opmærksom på, at Københavns Universitets datasætopererer med en fartøjsopdeling, der adskiller fartøjer ved 18 meter (ogikke som i kystfiskerordningen ved 17 meter). Senere i rapporten er kyst-fiskere defineret ud fra den bredere forståelse af kystfiskeri, dvs. mindrefartøjer, der fisker kystnært.

FAKTA: KystfiskeriKystfiskeri●I 2005 blev det med Ny Regulering af dansk fiskeri besluttet atindføre omsættelige fartøjskvoteandele (FKA) for fartøjer meden større omsætning (over 225.000 kr.).●Pr. 8. maj 2013 var der 726 fartøjer med omsættelige fartøjskvo-teandele (FKA) på under 17 meter. Heraf anvendte 401 kungarn, 112 kun trawl, 201 både garn og trawl, og 12 brugte øvrigefiskeredskaber.Kystfiskerordningen 2007-2013●Med ønsket om at fastholde et kystfiskersegment, også efterindførelsen af fartøjskvoteandele i dansk fiskeri, blev det beslut-tet at etablere en frivillig ordning, hvor fiskere efter tilmeldingbandt sig til ikke at sælge fiskekvoter ud af segmentet i treårigeperioder (2007-2009 og 2010-2012).●Som belønning herfor fik de deltagende fiskefartøjer tildelt ret-tigheder til at fange en ekstramængde på ca. 10 % af torsk ogtunge i forhold til den kvote, som deltagerne selv ejede.●Omfattet af ordningen var fartøjer på maks. 17 meter.●Desuden skulle mindst 80 % af de tilmeldte fartøjers fangstrej-ser være på maks. tre døgn.●I 2012 blev det besluttet at forlænge kystfiskerordningen for etår (2013) med to ændringer om begrænsning af fangstrejserneslængde (et døgn) og forbud mod udleje af torsk og tunge til far-tøjer udenfor kystfiskerordningen.●I de tre perioder, kystfiskerordningen har løbet, har der i 2009været 341 fartøjer tilmeldt ordningen, i 2012 var 278 fartøjer til-meldt ordningen, og i 2013 er der 178 fartøjer tilmeldt ordnin-gen.

Det fremgår også af tabellen, at der er et stort antal mindre aktive fartøjer(MAF), som tilsammen har en meget begrænset bruttoindtjening. Dissefartøjer kvalificerer sig ikke til kystfiskerordningen, da de fisker på detsåkaldte rationsfiskeri og ikke på individuelle fartøjskvoter (FKA).De mindre aktive fartøjer fisker kystnært, men grundet deres lave aktivi-tet har arbejdsgruppen valgt at fokusere arbejdet med at fremme kystfi-skeriet på de mere aktive fartøjer, som bidrager væsentligt til økonomi ogaktivitet i havnemiljøerne.For alle fiskere gælder det, at forrentningen er lavere end de anbefalede6-8 %. Både kystfiskere og ikke-kystfiskere har en meget lav indtjeningog i mange tilfælde en negativ forrentning år efter år. Der kan ikke ses enforskel på forrentningen i forhold til at være indenfor eller udenfor dentidligere kystfiskerordning, uagtet at fartøjer i kystfiskerordningen har fåettildelt ekstra mængder torsk og tunge.De kvoter, som er blevet tildelt kystfiskere tilmeldt kystfiskerordningen,har i perioden 2007-2012 umiddelbart haft en årlig fangstværdi på 13-20mio. kr. Dette svarer til gennemsnitligt 50.000 kr. pr. fartøj og 6,3 % afkystfiskernes omsætning, dog med store variationer pr. fartøj. Ved etprocentvis tillæg er fartøjer med større FKA-andele blevet tildelt størremængder end små fartøjer, og kystfiskerordningen har dermed væretmere attraktiv for disse fartøjer.

2.1.3.Generationsskifte og lånemulighederDer er generelt en høj gennemsnitsalder blandt kystfiskere. Alderen erogså et helt centralt problem for det samlede fiskerierhverv. På længeresigt betyder manglende rekruttering, at der ikke er unge til at overtagefartøjer fra de ældre fiskere, der forlader fiskeriet, eller i øvrigt foretageinvesteringer og tage initiativer, der rækker ud i tiden.Kystfiskeriet har samme udfordring og er ligeledes afhængig af, at derskabes elevpladser, praktikpladser og attraktive vilkår, der kan tiltrækkenye fiskere. Blandt kystfiskeriets fartøjer har der været og er stor tilbage-holdenhed med at tage lærlinge, selv om flere fartøjer i en havn kan ”de-le” en lærling i den 6 måneder lange praktikperiode. Det kan både skyl-des omkostningerne til lærlingen, fysiske forhold på fartøjet og boligtil-bud.(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv: ”Operationelt programfor udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013” (2009))

2.1.4.Kystfiskeriet og de små havneKystfiskeriet og de erhvervsdrivende i de lokale havnemiljøer er gensidigtafhængige af hinanden. Kystfiskeriets tilstedeværelse i særligt de mindrehavne giver liv og aktivitet, som tiltrækker besøgende til havnemiljøerne.Det bidrager til beskæftigelse i både havne- og lokalmiljøet, når fx turisternyder en is eller friskfanget fisk på kajen. Samtidig kan kystfiskerne af-sætte deres produkter til fx den lokale fiskehandler, detailhandel og re-staurant eller direkte til forbrugeren på kajen.20 % af kystfiskerne hører hjemme i de store havne. 20 % af fangsternelandes i de store havne af hjemmehørende kystfiskere, og yderligere 12% landes i de store havne af fartøjer hjemmehørende i små og mellem-store havne. Udviklingen er dog, at en stadig større andel af kystfisker-nes landinger sker i små havne.De kystfiskere, som fisker med små fartøjer under 12 meter, lander oftestderes fangst i hjemhavnen. De fartøjer, som hører til i en lille havn, lan-der 87 % af deres landinger i en lille havn. Kystfiskere med større fartøjerpå mellem 12 og 17 meter lander derimod ikke i samme grad i de småhavne, heller ikke når de hører hjemme i en lille havn. I 2010 landededisse fartøjer (12-17 meter), som hører hjemme i en lille havn, 49 % i enlille havn. Mange fartøjer betaler afgift til deres hjemhavn uanset, at delander i en fremmed havn – netop for at holde hjemhavnen fungerende.(Kilde: IFRO udredningen ”Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi” (2013/1))

Fiskeri yder et vigtigt bidrag til fødevareforsyningen, og alt fiskeri – uan-set redskaber – påvirker havets økosystemer. Vedvarende fiskeri bety-der, at der sker en ændring i bestands- og størrelsessammensætningenog havbundens biodiversitet.Den danske flåde og fiskeriindsats er i de senere år reduceret, hvilkethar haft en positiv indflydelse på miljø- og klimapåvirkningen fra fiskeriet.Reduktionen af aktive fartøjer og færre havdage har ført til mindre prespå havmiljøet. Der er samtidig sket en effektivisering af fartøjernes fiske-ri.Det kan ikke begrundes i faglige undersøgelser, at kystfiskere i dag skul-le fange mere miljømæssigt bæredygtigt og klimavenligt end det øvrigefiskeri. Det skyldes primært, at kystfiskeriets større fartøjer også anven-der aktive redskaber såsom bundtrawl, som – afhængig af det konkreteredskab og bundforholdene – kan have en skadelig indvirkning på hav-bund og biodiversitet.Som det fremgår af nedenstående tabel, fanges halvdelen af kystfisker-ordningens fisk med bundtrawl. I perioden 2007 til 2011 er værdien forlandinger fra bundtrawl steget, mens værdien af landinger fra garnfiskerier faldet tilsvarende.Tabel 2: Redskabsfordeling i kystfiskerordningen (efter vægt)

der, hvor fiskeriet kan bidrage yderligere til et mere miljømæssigt bære-dygtigt fiskerierhverv.Blandt de aktive redskaber har fx bundtrawlfiskeriet efter jomfruhum-merrejer, torsk og rødspætte en større påvirkning af havbunden endsnurrevodsfiskeriet efter torsk og rødspætte. Bundtrawls påvirkning afhavbunden medfører nogle steder fysiske forandringer, idet havbundenbliver mere jævn og blød, samt at sten fjernes eller begraves. Samtidigkan påvirkningen føre til biologiske forandringer, eksempelvis ændringeri artssammensætning af bunddyr og vegetation. For de passive redska-ber (primært garn) er påvirkningen af havbunden lav.Bifangster af havfugle og havpattedyr er også væsentligt at have med idiskussionen af fiskeriets bæredygtighed. Der findes ikke større danskeundersøgelser af det generelle omfang af bifangster af havfugle, men derforekommer umiddelbart flest bifangster af havfugle i fiskerier med krog,garn eller ruser. Bifangster af havpattedyr i danske farvande omhandlerprimært marsvin og sker som oftest i garnfiskeri. Det er de stormaskedebundsatte garn, der har de største bifangster.Både med passive redskaber som garn og aktive redskaber som bund-trawl vil der forekomme bifangst af andre arter end dem, man målrettetfisker efter. Hvorvidt disse bifangster landes eller smides ud igen(discardes) afhænger af kvoterne, værdien af arten og fiskerilovgivnin-gen. Discarden varierer meget. Den afhænger af målart, farvandsområdeog fangstredskab, men der er betydeligt mere discard i bundtrawlfiskerietend i garnfiskeriet. Der er imidlertid internationalt fokus på nedbringelsenaf discard, hvorfor emnet ikke uddybes i denne rapport.(Kilde: DTU Aquas rapport om ’Bæredygtighed i dansk fiskeri’ (2013/03).

2.2.2.KlimaDer er i de senere år sket en stor reduktion af brændstofforbruget i danskfiskeri. Det er dog muligt at reducere brændstofforbruget yderligere –eksempelvis ved at forøge incitamentet til at bruge mere brændstofeffek-tive fangstredskaber (såsom garnfiskeri) eller forbedre brændstofeffekti-viteten i trawlfiskeriet.Opgørelser viser, at det generelt er slæbende redskaber med tæt bund-kontakt, der har den højeste brændstofudledning set i forhold til lan-dingsværdien. Det betyder, at garn-/krog-fartøjer er mere brænd-stofeffektive sammenlignet med små trawlere. Men de forskellige red-skabers klimaaftryk afhænger af redskabernes størrelse og udformning –og af hvordan og hvor de anvendes. Forudsat at der skal landes uforan-drede mængder fisk, har det ligeledes betydning for klimaregnskabet,hvor mange timer på havet der skal til at lande en given mængde med etgivent redskab.(Kilde: DTU Aquas rapport om ”Bæredygtighed i dansk fiskeri” (2013/03), Fødevare-økonomisk Institut, ”Grøn omstilling af dansk fiskeri” (2012/8)).

Der er i dag hverken kvalitets- eller prisforskelle mellem fisk fra kystfiske-riet og fra det øvrige fiskerierhverv. Der er stor ensartethed i landings-og fangstværdi, omsætning og størrelser i landinger for kystfiskere ogfartøjer i samme størrelse i både små, mellemstore og store havne.Det er ikke i dag sådan, at kystfiskerne får højere priser for deres fisk,fordi de er fanget kystnært. Faktisk er der en svag tendens til, at fangst-værdien pr. dag stiger med turlængden.(Kilde: IFRO-udredningen ”Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi” (2013/1))

2.3.1.Sporbarhed og friskhedGrundet konstruktionen af den traditionelle værdikæde for fisk i Danmarker det ikke på nuværende tidspunkt muligt for forbrugeren at skelne mel-lem, om råvarerne kommer fra kystfiskere, andre fiskere, opdrættere el-ler import.Med indførslen af sporbarhed i fiskeriet vil det dog fremover være muligtat adskille kystfiskeriets fangster fra andre fiskeres fangster – i princippetvil det ligeledes være muligt i senere produktionsled, hvis man også herholder fangsterne adskilt.Det er heller ikke muligt at skelne mellem friskhed hos fisk fanget i kystfi-skeriet og fisk fanget i det øvrige fiskeri, da det i princippet er de sammefiskebestande, der fiskes på, og da kvaliteten i høj grad afhænger af be-handlingen af fisken på fartøjet.På baggrund af ovenstående kan det derfor være svært at adskille kyst-fiskeriet fra det øvrige fiskeri på kvalitetsparametre.(Kilde: IFRO-udredningen ”Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi” (2013/1))

Der er behov for en målrettet og ekstraordinær indsats, hvis kystfiskerietskal være motor for et mere bæredygtigt fiskeri, øget beskæftigelse stør-re fangstværdi samt bevarelse og udvikling af havnemiljøer i Danmarksyderområder. Det gælder, uanset om man definerer kystfiskeriet somfiskere tilmeldt kystfiskerordningen, som fiskeri fra fartøjer under en visstørrelse eller som fiskeri med et bestemt redskab.Der er en stigende markedsefterspørgsel efter fødevarer, der er bære-dygtige i hele fødevarens livscyklus. I fremtiden bliver der flere munde atmætte. Danmark har som fiskerination mulighed for at være med til atvise vejen frem for bæredygtigt fiskeri. Kystfiskeriet skiller sig i dag ikkeud fra sektoren som helhed – det ønsker arbejdsgruppen anderledes.Fiskeriet har beskæftigelsesmæssig og kulturel betydning for Danmarksom sådan og for yderområder i særdeleshed. Kystfiskeriet i Danmarkhar stolte traditioner – de skal bevares og styrkes. Den gode fortællingom kystfiskeriet skal fremhæves, så der kan tiltrækkes flere fiskere tilerhvervet. Det kræver, at de forhold, som gør kystfiskeriet attraktivt –eksempelvis muligheden for et arbejdsliv, hvor man er sin egen herre –bliver bevaret.Derfor er der brug for et bæredygtigt, stærkt og visionært kystfiskeri.Der er mange opfattelser af ”kystfiskeri”. Opfattelserne baserer sig bl.a.på fartøjernes størrelse, fangstrejsernes længde, afstand fra kyst, valg afredskaber og tilknytning til havne.Arbejdsgruppen bruger begrebet ”kystfiskeri” om det fiskeri, der foregårkystnært, mest muligt skånsomt og bæredygtigt samt med relativt kortefangstrejser.I forbindelse med udviklingen af konkrete virkemidler – fx en ny kystfi-skerordning – kan der være behov for supplerende og mere præcise kri-terier for kystfiskeri. Det overordnede mål er at bevæge hele segmentet iretning af øget bæredygtighed. Derfor har arbejdsgruppen valgt at tageudgangspunkt i en fælles vision om bæredygtigt kystfiskeri. Visionen skalvære retningsgivende for politikudviklingen og den generelle udvikling ikystfiskeriet frem mod 2020.

Arbejdsgruppen ønsker en varieret fiskeriindsats i fiskerisektoren somhelhed med forskellige størrelser af fartøjer. Det vil ikke være bæredyg-tigt, hvis alt fiskeri bliver kystnært. Der er også brug for store fartøjer, dersejler langt ud og fanger de store mængder og sikrer råvareforsyningentil industrien i land.Den ønskede udvikling er altså ikke ulig den, der tilstræbes i landbrugs-sektoren, hvor innovationen og udviklingen både skal finde sted i denkonventionelle del af branchen og i mere nicheorienterede produktioner,der udvikler nye produktionsformer, produkter og værdikæder. Når detgælder kystfiskeriet, bør der arbejdes mod, at dette fiskeri sikres en væ-sentlig plads i den samlede fiskerisektor.Ambitionen er, at et nyt bæredygtigt kystfiskeri på sigt skal udvikle sig tilen motor for bæredygtighed og sikre tilgang af yngre fiskere i kystfiskeri-et. Derudover skal kystfiskeriet også medvirke til at bevare og udviklelokale havnemiljøer i yderområder i Danmark.

Arbejdsgruppen mener ikke, at man kan eller bør forfølge ét parameterfor bæredygtighed uden at tage hensyn til de andre – de er hinandensforudsætninger.Der er mange eksempler på, hvordan de enkelte bæredygtighedspara-metre i praksis fungerer: Små fartøjer er generelt godt for beskæftigel-sen, da der relativt set arbejder flere fiskere pr. mængde landet fisk. Detbetyder dog også, at der skal sejle flere fartøjer ud for at fange sammemængde fisk, og små fartøjer kan have vanskeligere ved at sikre stabileleverancer til fiskeindustrien i land. Udviklingen går mod færre, men stør-re fartøjer, som også generelt har mere stabile leverancer og en bedreforrentning. Dog vil de større fartøjer oftere lande i de større havne, hvor-for en stigning i antallet af større fartøjer kan føre til nedgang i aktivitet ide små havnemiljøer i Danmarks yderområder. Opgaven bliver at sikrebalance mellem de tre parametre, så kystfiskeriet får kurs mod den over-ordnede vision.

4.2.1.Miljømæssig bæredygtighedArbejdsgruppen vurderer, at de vigtigste bæredygtighedsparametre påmiljøområdet er bundforhold, bifangster/udsmid, CO2-udledninger ogfangstredskaber. Det bemærkes, at bestandenes grundlæggende forholdhåndteres i international og national regulering, der ikke alene omhandlerkystfiskeriet.På miljøområdet er der svære balancer at håndtere. Garnfiskeri har ek-sempelvis væsentligt mindre negativ påvirkning af bundforhold og førertil mindre CO2-udledning end fiskeri med bundtrawl.Trawlfiskeriet kan have bifangster af bunddyr og andre fiskearter, ud-smid, større CO2-udledninger og negativ bundpåvirkning. Der arbejdesdog kontinuerligt på at formindske trawlfiskeriets negative miljøpåvirk-ning.Dertil kommer, at dansk kystfiskeri anno 2013 foregår med mange for-skellige fangstredskaber. Derfor mener arbejdsgruppen, at der børiværksættes en udvikling i retning af brug af mest muligt skånsomme ogbæredygtige fangstmetoder uanset redskabsanvendelse.Pejlemærke for miljømæssig bæredygtighed 2020På de kystnære fangstrejser er der sket et tydeligt skift i retning modmere skånsomt fiskeri under hensyn til målsætningerne i den fællesfiskeripolitik, Natura 2000-direktiverne, Vandrammedirektivet og Hav-strategidirektivet. Kystfiskeriet indgår aktivt i arbejdet med at udvikle,teste og bruge nye, skånsomme fangstmetoder.

4.2.2.Social bæredygtighedPå det sociale område handler bæredygtighed i høj grad om den rolle,som kystfiskeriet spiller i de små bysamfund i Danmarks yderområder.Det kan være fiskeriets betydning for beskæftigelsen og bestræbelsernepå at give erhvervsudviklingen bedre vilkår i Danmarks yderområder.Men det handler også om livet som kystfisker – om muligheden for atleve et selvstændigt liv som herre på eget fartøj, hvor arbejdsdagen plan-lægges med betydelige frihedsgrader og med et godt arbejdsmiljø.Både landingssted og hjemhavn er vigtig, når det gælder aktivitet i hav-nene. Det er i den hjemmehørende havn, skatten bliver lagt, klargørings-aktiviteterne foregår osv., og der skabes stor værdi og beskæftigelse ilandingshavne i forbindelse med auktioner, støttefunktioner, eksempelviskølefaciliteter og vedligeholdelse af fartøjer. Derfor kan udviklingen afgode landingsfaciliteter være til stor gavn for mindre og små havne.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at landingsstedet i høj grad bestem-mes af priser og strukturer, som vanskeligt kan og skal ændres gennempolitiske beslutninger. Det er derimod muligt gennem politiske beslutnin-ger og tiltag at sikre, at det er attraktivt at høre hjemme i små og mindrehavne i dele landet, som halter bagefter på erhvervsudviklingen. I disseområder er der behov for at sikre, at der er en kritisk masse i form af ettilstrækkeligt antal fartøjer til at opretholde erhverv og aktiviteter i havne-ne.Det har ikke alene økonomisk, men også kulturel betydning for Danmark,at kystfiskeriet også bliver fastholdt i de små fiskerihavne. Et aktivt liv ide mindre og små fiskerihavne kan tiltrække mindre erhvervsvirksomhe-der, herunder turismevirksomheder, men forudsætningen er, at der fore-går reel fiskeriaktivitet. Det giver yderligere bedre betingelser for at ska-be flere arbejdspladser i kystfiskeriet såvel som i de mindre havne iDanmarks yderområder.Selvom pejlemærket for social bæredygtighed har fokus på forbedringer ide mindre og små havne, sker det ikke på bekostning af de større havne.Pejlemærke for social bæredygtighed 2020Sammenlignet med det samlede fiskerierhverv er der tilgang til kystfi-skeriet i form af en større andel beskæftigede og fartøjer med bedrearbejdsmiljø. Det har positiv effekt i de små og mindre havne i områ-der, hvor væksten ikke kommer af sig selv. Havnenes, kommunernes,turisterhvervets og fiskernes evner til at skabe forretning og et rigtkulturliv lokalt i tilknytning til fiskerierhvervet er markant forbedret.

4.2.3.Økonomisk bæredygtighedDen økonomiske bæredygtighed handler om den direkte indtjeningsevneog beskæftigelsesgrad i kystfiskeriet, men også om afledte effekter af eteffektivt og dynamisk kystfiskeri, eksempelvis i servicefunktioner i hav-nene og i turismeerhvervet.Flere og flere forbrugere efterspørger bæredygtige og lokale fødevarer.Det giver de kystfiskere, der fisker skånsomt, mulighed for at øge afsæt-ningsmuligheder i regional- og lokalmiljøet og ved det direkte salg, hvil-ket kan betyde en økonomisk merindtjening af deres fangster.Også når det gælder økonomisk bæredygtighed, er der svære balancerat tage hensyn til. Større fartøjer fisker en forholdsmæssigt større andelaf fiskekvoterne, men lægger ikke deres aktiviteter i de små havne, lige-som de heller ikke skaber mere beskæftigelse. Det omvendte gør siggældende for små fartøjer.Modernisering af kystfiskeriet og dets fartøjer vil give et løft på både ef-fektivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed – og vil dermed forbedre mulighe-derne for rekruttering af nye fiskere til kystfiskeriet, som er en forudsæt-

ning for den fremtidige økonomiske udvikling i segmentet. Moderniseringvil desuden kunne betyde en forbedring af fangstens kvalitet ved landingog dermed højere pris.Kystfiskeriet er i dag en niche, men ikke en niche, der har væsentligeøkonomiske fordele ud af at være en niche. Det særlige ved kystfiskeriet– det nære fiskeri fra mindre fartøjer – skal dyrkes og udvikles til en kon-kurrencefordel med bæredygtighed som et yderligere konkurrencepara-meter.Pejlemærke for økonomisk bæredygtighed 2020Kystfiskeriet er et erhverv i fremgang, når det gælder indtjeningsev-nen i erhvervet, og når det gælder erhvervets betydning for Danmarkog lokalt i de enkelte kommuner og regioner. Der er sket en grund-læggende fornyelse og modernisering af de danske kystfiskerfartøjer.Kystfiskeriet får lettere ved at tiltrække ung arbejdskraft, idéer og in-novation. Forbrugernes kendskab til kystfiskeriets bæredygtige pro-dukter er øget gennem flere afsætningskanaler.

I dette kapitel præsenteres arbejdsgruppens samlede katalog over for-slag.Der er alene medtaget forslag, som, arbejdsgruppen vurderer, vil fremmemindst et aspekt af bæredygtighed uden at kompromittere andre aspek-ter.Arbejdsgruppen har ikke ønsket at foretage en prioritering af forslagene,ligesom der heller ikke nødvendigvis er en samlet arbejdsgruppe baghvert eneste forslag. Afsnittet skal altså læses som et katalog, man kanlade sig inspirere af, når de fremtidige vilkår for kystfiskeriet skal forhand-les og besluttes.Som udgangspunkt kan alle forslag gennemføres som enkeltståendeindsatser. Hvor det ikke er tilfældet, er der gjort eksplicit opmærksomt pådet.Hvor et forslag tydeligt og entydigt er rettet primært mod et bestemtaspekt af bæredygtighed (miljømæssigt, økonomisk eller socialt), er det-te angivet. Forslag, der i deres natur retter sig mod to eller alle tre bære-dygtighedsaspekter, er samlet under ”Tværgående forslag”.Arbejdsgruppen forholder sig ikke til administrative, statsfinansielle ellererhvervsøkonomiske konsekvenser af forslagene.

Overblik over forslag:

Tværgående forslag1. Styrket markedsføring af kystfiskeriet, fx gennem en mærkningsord-ning2. Etableret grundlag for lokal afsætning af kystfiskernes fisk og fiske-produkter ved landingssteders/mindre havnes nærområder3. Styrket regionalt samarbejde om kystfiskeri4. Mindre administrationsbyrder for kystfiskeriet5. Udnyttet potentiale i turisme til afsætning af kystfisk og udvikling afhavnemiljøer i mindre havne6. Tre alternative kystfiskerordninger:a) En ny kystfiskerordning for fiskeri med bæredygtige redskaberb) En ny kystfiskeordning med styrket bæredygtighedsprofilc) En ny kystfiskerordning – for aktive fiskereMiljømæssige forslag7. Analyse af udviklingen i kystnære fiskebestande8. Konsolidering af det videnskabelige arbejde med udvikling af en mo-del for miljømæssig bæredygtighed i fiskeriet9. En styrket indsats mod sæler og skarverØkonomiske forslag10. Forbedret adgang til støtte af initiativer, der styrker kystfiskerietsværdikæde11. Forbedrede betingelser for finansiering til kystfiskeriet12. Netværk til at fastholde og udvikle af havnemiljøer13. Forbedrede skattemæssige tiltagSociale forslag14. Støtte til rekruttering af yngre fiskere15. Styrket sikkerhed og arbejdsmiljøet i kystfiskeriet16. En statslig kystkvotefond

Tværgående forslagStyrket markedsføring af kystfiskeriet, fx gen-nem en mærkningsordningFlere og flere forbrugere efterspørger lokale produk-ter. Det har stor betydning for forbrugerne at vide,hvor produktet kommer fra, hvordan det er tilveje-bragt, og hvordan det er behandlet. Bæredygtigheder et vigtigt parameter for denne forbrugergruppe.Også turister efterspørger lokale smagsoplevelserpå egnsspecialiteter.Denne forbrugertendens kan kystfiskeriet brugekonstruktivt ved at styrke forbrugerrettet bæredyg-tighedskommunikation. Det kan fx ske gennem enmærkningsordning, hvor kystfiskeriet skaber størresynlighed og kendskab blandt forbrugerne omkringkystfiskeriets produkter.Derudover kan en mærkningsordning skabe størreafsætning af fisk, der er fanget kystnært. Fokus skalvære på den gode historie om det lokale bæredygti-ge kystfiskeri, så forbrugerne lettere afkoder produk-tets oprindelse, fangstmetode og ikke mindst histo-rien om den lokale kystfisker. Endelig er nærhed tilproducenten også med til at øge forbrugernes tillidtil produktet.

Etableret grundlag for lokal afsætning af kystfi-skernes fisk og fiskeprodukter ved landingsste-ders/mindre havnes nærområderEt netværk for nye afsætningskanaler kan være medtil at øge afsætningskanalerne for fisk fanget fra kyst-fiskeriet. Netværket kan tilbyde en bred vifte af friskelokale produkter direkte til detailhandlen, herunderfiskehandlere, catering, storkøkkener, restauranter ogfx skoler (hjemkundskab).Fordelen ved at være flere kystfiskere i et fælles net-værk er, at netværket kan tilfredsstille efterspørgselog tilbyde større sortiment, hvilket er attraktivt for af-tagere. Netværket kan samarbejde om fx afhentningfra forskellige havne, kølevogn og distribution, hvilketvil spare den enkelte kystfisker for at have alle udgif-ter selv.

Netværket skal favne alle interesserede fra kystfi-skersegmentet. Det kan overvejes, om netværketprimært skal have regionalt ophæng, som fx fødeva-renetværket på Bornholm.Den enkelte fisker har en etableret afsætningskanal –en transportør, der bringer fisken til fiskeauktion, ensamlecentral eller opkøber, der aftager fisken, ellerandet. Det vil derfor være forbundet med betydeligøkonomisk risiko for fiskeren at overgå til et nyt af-sætningssystem. Derfor vil det være en udfordring foret kommende netværk at sikre gode vilkår, så det erattraktivt for fiskerne at deltage.Et lokalt fiskesalg etableret i fællesskab vil desudenbetyde et samarbejde mellem de tilknyttede fiskere,hvilket er en ny, uprøvet struktur. For at opnå acceptog tilslutning skal det samlede koncept derfor bestå afen for fiskerne troværdig kombination af plan, konsu-lentstøtte og økonomisk støtte.

Etablere et fælles varemærke, herunder fast-lægge kriterier, jf. forslag 1.Udarbejde koncept og manual med markeds-føringsplan til brug for den lokale implemente-ring af konceptet, jf. forslag 1.Etablere en internetportal med de nødvendigefaciliteter til at servicere fiskesalget.Identificere, hvilke kurser i hygiejne, fiske-håndtering mv. fiskeren skal gennemføre forat opnå rettighed til at levere/sælge. Yderlige-re skal kurserne udvikles og tilbydes.Tilbyde konsulentassistance i forbindelse medden lokale opstart af salgsvirksomheden ogsalgsaktiviteten, herunder assistance til op-søgende kontakter til storkunder (fiskehandle-re, storkøkkener mv.)Etablere støttemuligheder til konceptudviklingog lokale investeringer, herunder salgssted,inventar, maskiner mv.Lave en kortlægning af, hvilke lokale initiativerder allerede er foretaget – så der bygges vi-dere på tidligere erfaringer.Det kan undersøges, hvilken rolle Danske Fiske-handlere kan spille i initiativet.

Styrket regionalt samarbejde om kystfiskeri”Det nære” er en af kystfiskeriets styrker. Der er engenerel fødevaretendens, der ses mange steder iverden, som går i retning af, at forbrugerne efterspør-ger regionale varer. Der er afsætning i produkter, derer lokalt dyrkede, særlige for regionen osv.Det giver kystfiskeriet en bane at spille på, hvis er-hvervet bliver bedre til at dyrke det lokale og regiona-le.Der er i fiskeriet generelt begrænset tradition for atarbejde på tværs af sektorer, men i mange regionerer der et uforløst potentiale, når det gælder om at ta-ge det regionale og lokale perspektiv skridtet videreog bruge et brand til at løfte beskæftigelsen i en helregion.Med afsæt i et bæredygtigt og lokalt forankret kystfi-skeri skal der udvikles en model for regionale samar-bejder, der skaber synergi og vækst på tværs af sek-torer.

Regionalt samarbejde på tværs af sektorer bør byggepå tre centrale principper:1. Samarbejdet bør tage afsæt i det, der alleredeer en styrke i regionen. Det, der gør regionenunik.2. Samarbejdet bør fokusere på et kundeper-spektiv. Hvad er det, der i særlig grad efter-spørges i regionen, og hvilken rolle kan kystfi-skeriet spille i at levere det, som borgerne, tu-risterne og de beslægtede sektorer efterspør-ger? Kystfiskerne skal kigge udad mod mar-kedet i bredeste forstand.3. For kystfiskeriet er der en oplagt mulighed i atsætte bæredygtighed i centrum i de lokalesamarbejder. Kystfiskeriet kan levere lokalefisk, der er fanget skånsomt. Hvordan kan detværditilbud overføres til andre dele af værdi-kæden, eksempelvis vedvarende energi påhavnene osv.?Der skal formuleres en model for regionalt samarbej-de, der:Tager afsæt i potentialer. Potentialerne skal kort-lægges, så det identificeres, hvor i Danmark derer et uforløst potentiale på tre parametre:oTilstedeværelse af de rette betingelserfor etablering af erhvervsklynger, dvs.de rette virksomheder, den rette viden

og det rette politiske klima, herunderlokalpolitisk interesse.oTilstedeværelse af et markedspotenti-ale. Det kan både være i form af tu-rismemuligheder, men i høj grad ogsåi forhold til opland.oTilstedeværelse af et unikt værditil-bud. Der bør startes en udvikling vedførst at skabe succes i regioner, hvorder er unikke metoder, produkter ellerlignende at bygge videre på.Tager afsæt i erfaringer. Bl.a. fødevarenetværketpå Bornholm har allerede i en del år arbejdet medat fremme ”Fisk, hav og havne” i regi af aktions-gruppen ”LAG-Bornholm”. Der bør tages initiativ tilmere formaliseret videndeling for regionale aktø-rer og kystfiskererhvervet, eksempelvis i form afkonferencer og tematiserede netværk, så erfarin-gerne kan blive delt.Tager afsæt i eksisterende muligheder. Når detgælder regionalt samarbejde, er der en del veje,som kan forfølges. Eksempelvis landdistriktsmid-lerne.

I kystfiskeriet skal regelforenkling i videst mulig om-fang tilstræbes, idet man ved indførelse af nye admi-nistrative regler må overveje:1. Om reglerne er nødvendige og hensigtsmæs-sige for fartøjer i kystfiskersegmentet.2. At udarbejde en ordning, hvor kystfiskere, derfisker mere bæredygtigt, får færre administra-tive regler at følge, så der er et positivt incita-ment til mere bæredygtigt kystfiskeri.3. At gøre kontrolregler for kystfiskeriet enklereog dermed være en bonus i forhold til andeterhvervsfiskeri. Der bør fx være lempeligereregler vedr. farvandsskifte.

Udnyttet potentiale i turisme til afsætning af kyst-fisk og udvikling af havnemiljøer i mindre havneTurismen i Danmark er i 2010 beregnet til at havegenereret en omsætning på ca. 75 mia. kr. og en be-skæftigelse svarende til næsten 109.000 årsværk.Heraf er kystturismen, defineret som al turisme iDanmark undtagen i Hovedstadsområdet og de trestore bykommuner, Aarhus, Odense og Ålborg, be-regnet til at have genereret en omsætning på knap 34mia. kr. og en beskæftigelse på knap 70.000 årsværk.I udviklingen af turismen i Danmark, herunder specieltudviklingen af kystturismen, har både Videncenter forKystturisme og VisitNordjylland valgt at fokusere ud-viklingen på et begrænset antal feriesteder og mini-destinationer, som anses at have stort vækstpotentia-le, snarere end at sprede udviklingsindsatsen fortyndt. Derfor fokuserer de to store EU-finansieredeudviklingsprojekter indsatsen på 20 særlige ferieste-der under Videncenter for Kystturisme og 13 kystfe-riebyer under VisitNordjylland, hvoraf seks er sam-menfaldende.

Det overordnede mål er at fastholde og skabe ar-bejdspladser i kystfiskeriet og bevare levende og alsi-dige havnemiljøer, bl.a. til gavn for den nationale oginternationale turisme.1. Et levende havnemiljø skal udvikles og beva-res, da det har generel stor attraktionsværdifor turister i både små og store fiskerihavne.2. Kystfiskeri og tilhørende havnemiljø, herunderdirekte salg til turister, indarbejdes i turisme-kommunikationen for alle relevante ferieste-der, herunder særligt de 27 fokusdestinationerudpeget af Videncenter for Kystturisme og Vi-sitNordjylland.

En ny kystfiskerordning for fiskeri med bæredyg-tige redskaberNaturskånsomt fiskeri fra mindre fartøjer er en del afdansk kultur, og de mindre fartøjer skaber beskæfti-gelse. Samtidig er dette fiskeri mere skånsomt fornaturen i havet. Indførsel af FKA har betydet, at detnaturskånsomme fiskeri er i fare for helt at forsvin-de. Den nuværende kystfiskerordning har ikke for-mået at bremse denne udvikling, og der er derforbrug for en ekstraordinær indsats for at vende den-ne afvikling til en udvikling.En ny kystfiskerordning med en unik profil og medfokus på det bæredygtige og fiskeriets kultur vil op-hæve de mange tvetydigheder og modsigelser i dennuværende definition af en kystfisker og i kystfisker-ordning. En kystfiskerordning med mange fordele vilgøre ordningen attraktiv og til en motor for bæredyg-tighed – og dermed være et essentielt bidrag til atopnå de pejlemærker, som arbejdsgruppen er blevetenige om. Den unikke naturskånsomme profil vilgavne segmentets selvforståelse og sammenhold,samt giver fiskere i ordningen en mulighed for atsælge deres produkter med en stærk miljømæssigog social profil, der med støtte fra de grønne organi-sationer vil gavne omsætningen i det naturskån-somme kystfiskeri, naturen i havet og branchensimage.

Kystfiskerordningen, som den er i dag, omfatter bådebundtrawl og naturskånsomme redskaber, store ogsmå fartøjer. For mange mindre fartøjer har ordnin-gen haft begrænset økonomisk betydning, hvilket ikkegør ordningen attraktiv. For især de store fartøjer be-tyder kystfiskerordningen en ikke uvæsentlig tildelingaf ekstra gratis kystfisk.Den store spredning i den nuværende kystfiskerord-ning betyder, at segmentet i dag ikke er homogenteller udgør en samlet niche – og derfor har diverge-rende interesser og behov. Der er en tendens til, atmindre fartøjer, der fisker skånsomt, sælger deresfartøj med dertil hørende kvoter til større trawlere.Dette dræner kystfiskeriet for kvoter – og flytter flerekvoter væk fra lokalområder og væk fra det natur-skånsomme fiskeri.

Det skal derfor sikres, at kystfiskerordningen gøresmere attraktiv for mindre fartøjer.Kun fartøjer under 15 meter på maks. 25 tons,som fisker med passive redskaber samt semi-passive redskaber som snurpenot og snurrevodmed tynde tove, kan tilmelde sig ordningen.Ordningen etableres som en permanent ordning.Ordningen tilføres flere mængder end i dag, og-så af andre arter end i dag, hvor kun torsk ogtunge er med i ordningen.Kystfiskermængderne af fisk placeres i en stats-lig kvotefond.Hvis et fartøj ikke opfisker sin kvote, går dissemængder tilbage til den statslige kvotefond. Deter ambitionen, at kvotefonden fortsat vokser ogpå sigt bliver så stor, at det for fartøjeri kystfi-skerordningen bliver uden betydning at have eg-ne fartøjskvoteandele (FKA’er), og derfor ikkebehøver underkastes regler om køb og salg ogudlejning.Der reserveres midler i den kommende Fiskeri-fond til at støtte en mærkningsordning for skån-somt fangede fisk af en høj kvalitet fra fartøjer ikystfiskerordningen.Skattesystemet ændres, så fiskere, der er til-meldt kystfiskerordningen, får et større fiskerfra-drag, og så der ikke skal betales skat ved første-gangssalg af kvoter, hvis der sælges til en fiskeri kystfiskerordningen.På sigt kan fastsættes, at kun kystfiskere må fi-ske i bestemte områder.Forslaget er udarbejdet af: Greenpeace, Danmarks Naturfredningsfor-ening, OCEANA, Landforeningen Levende Hav, Danmarks Fiskehandle-re og mindretallet i kystfiskerudvalgetHandlinger

En ny kystfiskerordning med styrket bæredygtig-hedsprofilDer skal være diversifikation i dansk kystfiskeri. Visi-onen er et bæredygtigt kystfiskeri, hvor økonomiske,miljømæssige og sociale hensyn går op i en højereenhed. Et fiskeri, som evner at skabe omsætning ogarbejdspladser under hensyn til miljøet og med etstærkt bidrag til liv og vækst i områder af Danmark,hvor der er brug for udvikling.Det skal sikres, at:1. en ny kystfiskerordning ikke kun har fokus påmere skånsomme redskabsmetoder.2. fiskerne kan se en økonomisk fordel i at del-tage i ordningen.Dette vil blive vanskeliggjort, hvis det fra ordningensstart fastlægges, at kun fx garnredskaber kan benyt-tes i kystfiskerordningen, da en stor del af de nuvæ-rende fartøjer i ordningen derved vil blive udelukketfra ordningen.Kystfiskerordningen bør indeholde følgende kriterier:Minimum 80 % af fangstrejserne skal være påmaks. 48 timer.Ingen begrænsning på fartøjers længde.Et styrket fokus på brugen af bæredygtige red-skaber, fx en opdeling i mere skånsomme ogmindre skånsomme redskaber, som afspejles ikvotetildelingen, hvor der tildeles større tillæg tilde fartøjer, som er placeret i den mest skån-somme kategori.Redskaber, som placeres i kategorien mindreskånsomme redskaber, kan i løbet af ordningensløbetid rykkes til kategorien for skånsomme red-skaber, hvis det kan dokumenteres, at redska-berne er blevet forbedret så meget, at de kan be-tegnes som mere skånsomme.Man kunne overveje at øge incitamentet til atskifte til de mere skånsomme redskaber ved i lø-bet af ordningens løbetid gradvist at øge tildelin-gen til den skånsomme kategori og nedsætte til-lægget til den mindre skånsomme kategori.Ordningen etableres for en længere periode endi dag, fx en 5-årig periode.Øgning af mængder og arter af fisk, der tildeleskystfiskere i ordningen.Tildelingsmetoden ændres. I dag får man et til-læg, som afhænger af størrelsen på ens fartøjskvoteandele. I stedet kunne man fx tildelemængderne ligeligt til de fartøjer, som er med i

En ny kystfiskerordning – for aktive fiskereDet er vigtigt, at der gøres en indsats for at beva-re og udvikle et bæredygtigt og aktivt kystnærtfiskeri i Danmark.Det er også vigtigt, at det kystnære bæredygtigefiskeri placeres som en vigtig brik til at sikre fort-sat liv i fiskerihavnene – store såvel som småhavne. Hvis kystfiskerne skal være en betyd-ningsfuld brik til at udvikle bæredygtigt kystnærtfiskeri, medvirke til at skabe liv i havne og lokal-områder er det vigtigt, at kystordningen bliverattraktiv og kan tiltrække de fiskere, der fiskerkystnært. For at sikre og for at understrege atfiskeriet er bæredygtigt skal tilstræbes, at op mod80 % af de fangede fisk fra kystfiskeriet er MSC-certificeret. Desuden skal undersøges, om derkan skabes ekstra værdi for det kystnære fiskerived at etablere et ”kystfisk-mærke”.For mange kystfiskere – som jo er alene på fartø-jet – er det administrative besvær en stor byrdeog ofte den afgørende årsag til ophør. Stadig fle-re krav om indrapportering med detaljerede mel-dinger betyder, at det frie liv som fisker tynges atstadigt mere administrativt arbejde, som harmo-nerer dårligt med mange timers fiskeri.Tilsvarende skal undersøges om og hvordan derkan etableres lokale og regionale afsætnings-kanaler, som kan understøtte det bæredygtigeaktive kystfiskeri.For at få en ordning der gør en forskel, bliver detvigtigt at etablere en ordning, som ikke eksklude-rer kystfiskere, men i stedet inkluderer kystfiske-re. Derfor skal ordningen ikke udelukke fartøjer,som i dag kan deltage i ordningen. Tværtimod vildet være positivt, hvis flere fiskere vil blive tiltruk-ket af den nye ordning.Det er væsentligt at sikre, at deltagerne er aktivefiskere – og derfor skal det sikres, at det er deaktive fartøjer, der får kystfiskertillæg.

være ekskluderende, da det ellers vil blive enmeget lille ordning med få deltagende fartøjer,hvilket ikke vil være gavnligt for havnene, der erafhængige af fiskefartøjerne.Det er vigtigt, at der bliver en markant reduktionaf det administrative besvær.FiskerireguleringSom et centralt omdrejningspunkt for ord-ningen indføres et aktivitetskrav, så mankun får tildelt kystfiskertillæg, hvis fartøjethar opfisket en vis del af sine årsmængder,fx 80 %.Minimum 80 % af fangstrejserne må mak-simalt være på 3 dage.Ordningen etableres for en 3-årig periode.Med det nævnte aktivitetskrav er der ikkebehov for restriktioner på leje, da leje-mængderne under alle omstændigheder vilblive små.Fartøjer, der deltager i ordningen, måmaks. være 17 meter.Andre prioriteterMSC-certificering af de vigtigste arter, kyst-fiskerne fanger. MSC-certificering suppleresevt. af et ”Kystnært-mærke”.Der skal ske en markant reduktion i detadministrative besvær – især meldereglerog reglerne i relation til logbogs-indberetninger må saneres.Forhøjelse/fordobling af Havfradrag. Hav-fradraget er især til fordel for mindre fartø-jer/fartøjer, som baserer fiskeri på en-dagsfiskeri.Tilskud til fornyelse og forbedring af kystfi-skerflåden med henblik på at forbedre sik-kerhed og arbejdsmiljø om bord på fartøjer-ne.Tilskudsordning, der kan gøre det attraktivtfor kystfiskerfartøjerne at have lærlinge ombord.Etablering af lokale og/eller regionale af-sætningskanaler.Forslaget er udarbejdet af: Danmarks Fiskeriforening, Danske FiskeresProducentorganisation, Skagenfiskernes Producentorganisation, Dan-marks Pelagiske Producentorganisation og flertallet af kystfiskerudval-get.Handlinger

Der skal etableres en række projekter og samarbejderfor at løfte forslaget:Der iværksættes et projekt, som har til formål atafdække, hvor store ændringerne i forekomsteraf kystnære fiskearter har været og identificeremulige biologiske og fysiske forklaringer herpå. Iden forbindelse foreslås det at afdække, om an-dre forhold end fiskeri (fx forurening) påvirkerhavets økosystem, og at disse forhold sættes irelation til fiskeriets påvirkning.Der laves i samarbejde med Danmarks Fiskeri-forening en systematisk indsamling af informati-on fra kystfiskere og andre kilder om, hvilke fisk,sæsoner og år det drejer sig om. Der ventes ud-arbejdet en samlet syntese af problemstillingensudbredelse, en beskrivelse af eventuelle årsags-sammenhænge, en opgørelse over mulige tiltagog en plan for, hvorledes en mere omfattendeforskningsundersøgelse kan iværksættes.

Konsolidering af det videnskabelige arbejde medudvikling af en model for miljømæssig bæredyg-tighed i fiskerietMiljøskånsomhed og bæredygtighed er vigtige para-metre for kystfiskeriet, og det videnskabelige grundlagfor at træffe beslutninger herom skal være fyldestgø-rende og opdateret.Fiskeriets miljøpåvirkning afhænger af, hvor og medhvilken intensitet de forskellige redskaber anvendesog af de enkelte redskabers miljøskånsomhed. I DTUAquas notat ”Miljøskånsomhed og økologisk bære-dygtighed i dansk fiskeri” er det ikke kvantificeret,hvor stor påvirkningen er af forskellige bundtyper oghabitater. Det beskriver heller ikke de muligheder, derer for at nedsætte påvirkningen ved at modificereredskaberne, så de bliver mere miljøskånsomme.Modellen for miljømæssig bæredygtighed i fiskerietskal indeholde:1. Fiskeriredskabers påvirkning af forskelligebundtyper og habitater.2. Muligheder for at nedsætte påvirkningen vedat modificere redskaberne, så de bliver meremiljøskånsomme.3. Konkret viden om bifangsten af havfugle oghavpattedyr i garnfiskeriet i de indre danskefarvande.4. En kortlægning af den voksende sælbestandspåvirkning af og interaktion med redskaberne.Endelig vil det være hensigtsmæssigt at un-dersøge om det nuværende regelsæt for fi-skeriet på nogle områder modvirker en reduk-tion af miljøpåvirkningen.

DTU Aqua har udarbejdet et notat om dansk fiskerisbæredygtighed, som på enkelte punkter bør udbyg-ges, så kystfiskeriets miljøpåvirkning bedre kan bely-ses. Det foreslås derfor at iværksætte analysearbej-de, der følger op på:De forskellige afværgeforanstaltninger ogændringer, der kunne gøre de forskellige red-skaber mere miljøskånsomme, fx via nedsatbrændstofforbrug, reduceret bifangst eller re-duceret bundpåvirkning.Beregninger af, hvor stor en andel af forskelli-ge bundhabitaters areal i de danske farvandeder årligt påvirkes af bundslæbende redska-ber.

Kvantificere bifangsten af fugle og havpatte-dyr i garnfiskeriet i de indre danske farvandefor at tilvejebringe viden, som kan bruges til atfastsætte en øvre grænse for indsatsen i etmiljøskånsomt og bæredygtigt dansk garnfi-skeri.Kortlægge problemerne i forbindelse med sæ-lers interaktion med forskellige fiskeredskaberog den trussel, som de udgør for et rentabeltgarnfiskeri.Undersøge om det nuværende regelsæt pånogle områder modvirker en reduktion af fi-skeriets miljøpåvirkning.Udrede hvad der er forsøgt og dokumenteretaf praktiske afværgeforanstaltninger overforsæler og skarvers interaktion med fiskered-skaber – både i Danmark og i udlandet, jf. for-slag 9.

En styrket indsats mod sæler og skarverSæler og skarver hører hjemme i den danske natur.Sælerne har ingen naturlige fjender i danske farvandeog skarver kun få. De konkurrerer til dels med fiskerietom de tilgængelige fiskeressourcer og tager eller ska-der fisk fanget i faststående redskaber. Sæler kan des-uden gøre skade på fiskegrejet. Derfor udgør store be-stande af sæler og skarver en udfordring for fiskeri medpassive redskaber, især garnfiskeriet.Både spættet sæl og skarv kan efter vildtforvaltningslo-ven reguleres som skadevoldende vildt ved fungerendefiskeredskaber efter tilladelse fra Naturstyrelsen.Der skal foreligge dokumenteret viden om, hvilke prak-tiske og indretningsmæssige afværgeforanstaltningerder er afprøvet og dokumenteret for de relevante fast-stående fiskeredskaber, såvel i Danmark som i udlan-det, før ændringer i de gældende forvaltningsplaner ogregler for regulering af skadevoldende vildt overvejes.Hvis ændringer i den nugældende forvaltning kommerpå tale:Skal regulering af især sælbestanden foregåkontrolleret for at undgå skamskydning underde jagtmæssigt vanskelige forhold til havs.Kan det visse steder – på trods af eksisterendetiltag til reducering af skarvbestanden i Dan-mark – være nødvendigt med yderligere tiltagfor at holde bestanden nede på et acceptabeltniveau.

5.3. Økonomiske forslagForslag 10MotivationForbedret adgang til støtte af initiativer, der styrkerkystfiskeriets værdikædeIndsatsen skal forbedre kystfiskeres muligheder for atdrage nytte af de generelle tilskudsordninger.En forbedret adgang til støtte af initiativer skal ligeledesstyrke sammenhængen mellem kystfiskeri og øvrigeerhverv, hvor der kan opnås synergi.PrincipperFiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 skal bidrage tilat styrke kystfiskeriets værdikæde gennem støtteord-ninger indenfor bl.a.:Investeringer i bæredygtige fiskerimetoder ogredskaberNetværksdannelse og klyngerRådgivningArbejdsmiljøLogistikMarkedsforanstaltningerDiversificering af økonomien for kystfiskeregennem inddragelse af andre sektorer.Hvis en investeringsstøtteordning designes alene meddet formål at opnå en sektorgenerisk effekt, fx på miljø,eller kvalitet, er der risiko for, at mindre fartøjer – her-under kystfiskerfartøjer, som foretager mindre investe-ringer – i en projektudvælgelse i forhold til effekt vil sco-re lavere end store projekter.Der bør være en særlig prioritering af kystfiskere, derfisker mere skånsomt, i udformningen af relevante støt-teordninger.HandlingerFor at forbedre kystfiskeriets adgang til støtte af initiati-ver, der styrker kystfiskeriets værdikæde, foreslås gen-nem fx Fiskeriudviklingsprogrammet og ”Grønt Udvik-lings- og Demonstrationsprogram” (GUDP) følgende:Ansættelse af en kystfiskerfacilitator, som skal in-formere og rådgive om muligheder i tilskudsordnin-gerne i Fiskeriudviklingsprogrammet og GUDPsamt bidrage til netværk og klyngedannelser.Det skal afdækkes, hvordan støtteordninger kanformuleres, så der opnås størst mulig effekt (omfat-tende sociale hensyn) i forhold til kystfiskeriet mv.Tilskudsordninger designes, så der gives mulighedfor særlig prioritet til skånsomt fiskeri og infrastruk-tur i forbindelse hermed.

Forbedrede betingelser for finansiering til kystfi-skerietDer er væsentlige etablerings- og driftsudgifter forbun-det med fiskeri, fx køb af fartøj, udstyr/redskaber ogkvoter. Disse kan udgøre en barriere for personer, derønsker at etablere sig som fiskere og for udviklingen affiskeriet, herunder mere skånsomme fiskerimetoder.Fordelene ved at være kystfisker – herunder at haveprivilegier såsom at have sit eget fartøj, selv planlæggesin arbejdsdag og være ”sin egen herre” bremses afmuligheder for og udgifter til at hjemtage lån til finansie-ring af fartøj, fiskerirettigheder og udstyr. Hvis finansie-ringsmulighederne forbedres, vil det også influere posi-tivt på at tiltrække nye til kystfiskeriet, jf. anbefaling 14om rekruttering.

Udfordringen for fiskerierhvervet ved etablering og ud-videlse af fiskerivirksomhed skyldes blandt andet, atfiskerierhvervet hverken har mulighed for at optage fastforrentede obligationslån baseret på fast ejendom ellerandre langfristede fastforrentede lån.Med Kreditpakken fra november 2012 blev der indført”små vækstkautioner”. Under Vækstfonden etableresmulighed for vækstlån for iværksættere. Ordningen vilprimært styrke adgangen til finansiering for en gruppeiværksættere, der har et relativt stort finansieringsbe-hov (over 2 mio. kr.), og som ikke kan stille tilstrækkeligsikkerhed. Denne gruppe falder uden for Vækstfondenseksisterende ordninger. For at sikre størst mulig andenmedfinansiering forudsættes det, at der opnås mindst25 % privat medfinansiering pr. vækstlån.Med henblik på yderligere at lette navnlig de små ogmellemstore virksomheders adgang til finansiering erder i aftaler om vækstplan endvidere enighed om, atmarkedet for udstedelse af erhvervsobligationer i Dan-mark styrkes. Dermed styrkes et markedsbaseret alter-nativ til bankfinansiering. Det sker ved, at der skabesmulighed for dels at anvende repræsentanter i forbin-delse med obligationsudstedelser, og dels at bankernekan udstede obligationer på grundlag af en portefølje aferhvervsudlån.En øget kapitalisering af fiskerirettigheder skal under-søges.

Netværk til at fastholde og udvikle af havnemiljøerFiskerierhvervet oplever generelt et fald i antallet affiskefartøjer. Det giver færre fiskerirelaterede aktivite-ter i havnene. Derudover ses en øget tendens til kon-centration af landinger og fiskerirelaterede havneakti-viteter i færre, store og mellemstore havne. Uden ak-tiviteter i de små havne bortfalder eksistensgrundla-get for afledte erhverv, herunder turismeerhvervet..Under det kommende Fiskeriudviklingsprogram forperioden 2014-2020 vil det være muligt at understøtte”Community Led Local Development”. Det vil sige enlokaldrevet udvikling, der understøtter de enkelte fi-skeriområders udviklingsbehov, herunder kystfiskeri-et.Der skal etableres et netværk, der skal bidrage til atbevare og udvikle velfungerende mindre fiskerihavne.Principperne for netværket skal omhandle:1. De havne, der deltager, skal forpligte sig til attilbyde mindre fartøjer faciliteter på et passen-de niveau. På den måde kan fartøjerne udføreaktiviteter i forbindelse med landinger, opbe-varing, afsætning, ophold, forsyning, håndte-ring og opbevaring af redskaber og grund-læggende service.2. Ordningen bør være frivillig for mindre havne(selvejende havne og kommunale havne).3. Der fastlægges et minimum for aktivitetsni-veau og servicetilbud i form af:-Hjemmehørende fartøjer-Landinger-Faciliteter-Arealer.Det er nødvendigt at foretage følgende ved etableringaf et netværk til at fastholde og udvikle havnemiljøer:Handlingsplaner udarbejdes af ejerne af de hav-ne, der ønsker at deltage i et kommende fiskeri-udviklingsprogram.Der reserveres tilskudsmidler til udvikling og inve-steringer.Der tilbydes konsulentbistand eller en facilitator-funktion for kystfiskere og kystfiskerihavne.Kystfiskeriet får støtte gennem initiativer og pro-jekter, der udvikler havnemiljøer og servicefacilite-ter til gavn for kystfiskeriet, som fordrer til net-værk, samarbejde og investeringer til gavn forkystfiskeriet. Det vil bidrage positivt til, at kystfi-skeriet bliver kulturbærende element i områderne.

Skattemæssige forbedringer reguleres i skattelovgiv-ningen under Skatteministeriet. Der er en række om-råder, som kan revideres for at give kystfiskeriet bed-re skattemæssige vilkår. Havdagefradraget kan haveen positiv betydning for rentabiliteten. Det har ikkeværet prisindeksreguleret siden indførelsen 1. januar1993. Det kan også være et problem, at ejere af demindre fartøjer ikke er interesseret i at købe kvoter.Det vil være en fordel for kystfiskeriet, hvis der ikkeskal betales skat af førstegangssalg af kvoteandele tilkystfiskere.For at opfylde behovet for at imødekomme skatte-mæssige tiltag, der vil gavne kystfiskeriet, skal føl-gende igangsættes:Skatteministeriet foreslås at foretage prisindeksju-stering af havdagefradraget.Alternativt foreslås igangsættelse af en un-dersøgelse, der afdækker omkostningerne forat hæve havdagefradraget for fiskere.Skatteministeriet foreslås at vurdere mulighedenfor skattefritagelse for indtægt ved førstegangs-salg af kvoter til kystfiskere.Alternativt foreslås igangsættelse af en un-dersøgelse, der afdækker omkostningerne for,at staten kan give fradrag for indtægt på salgaf kvoter til fartøjer, der lever op til kravene ikystfiskerordningen.

Sociale forslagStøtte til rekruttering af yngre fiskereGennemsnitsalderen i fiskeriet er generelt relativt højt.Fiskerierhvervet ser en faldende tilgang af yngre fiske-re. Dette forhold gælder også for kystfiskeriet. Det ersvært for unge mennesker at komme ind i erhvervetpga. økonomiske barrierer ved etablering.De yngre generationer har flere kræfter og langt størremod til at foretage investeringer og initiativer, der ræk-ker ud i tiden. Kystfiskersegmentet gør det ligeledesmuligt at være en stor del af familielivet, da arbejdsda-gen kan tilrettelægges, så det er muligt at være hjem-me til fx at hente børn fra institutioner.De mindre fartøjer har svært ved at tiltrække lærlinge.Det skal være rentabelt at have en lærling om bord, sådet ikke bliver en ekstraudgift for fiskeren at bidragepositivt til udviklingen af kystfiskeriet.

Fødevareministeriet administrerer flere forskellige ord-ninger, som kan hjælpe yngre fiskere med at etableresig:1. De såkaldte låne-FKA- og låne-IOK-ordningerog tildeling af sild til yngre fiskere.2. Under fiskeriudviklingsprogrammet er der mu-lighed for at give tilskud til yngre fiskeres før-stegangsetablering.3. I forslaget til en ny Hav- og Fiskerifond 2014-2020 er der mulighed for at yde opstartsstøttetil yngre fiskere.I dag skal et fartøj betale 8.250 kr. for at have en lær-ling pr. måned. Hvis det bliver fjernet – eventuelt ved etprojekt mellem Fiskeafgiftsfonden og EFF/EMFF - vildet give flere unge i kystfiskeriet. En sådan koblingmellem den ”statslige” fiskeafgiftsfond og EU-pengenefra EFF har tidligere været efterspurgt, men stødte påfortolkningsmæssige hindringer.Følgende skal ligeledes medtages i betragtningerne forbedre vilkår for rekruttering til kystfiskeriet:4. At tildele gratis fisk til nystartede kystfiskereunder 40 år, der ønsker at få fod på egen båd.Det er dog vigtigt, at de gratis kystfiske-kvoterfølger den nystartede fisker og dennes fartøj,så denne andel fisk ikke blot lejes ud af kystfi-skersegmentet.5. Det skal være mindre økonomisk risikabelt attilbyde lærlinge- og elevpladser samt at etable-re sig som kystfisker. Nogle peger på, at 24-

timers-reglen gør det svært at betale for at haveen lærling eller elev om bord. Det skyldes, atdet ekstra overskud, der måtte være, ikke dæk-ker lønnen.6. Det er også foreslået, at det at have en lærlingom bord bør udløse en større ”gratis” mængdefisk. På den måde mister fiskeren ikke pengeved at have en lærling om bord, og der vil væreincitament til at tage en lærling om bord, så un-ge fiskere kan lære kystfiskeriet at kende. Detkunne være i form af særlig støtte til en lærlin-ge-ordning på mindre fartøjer.Principperne for bedre vilkår for rekruttering til kystfi-skeriet skal medtage i betragtningen, at tildeling af fleremængder fisk til yngre fiskere betyder en omfordelingaf allerede tildelte fisk til andre segmenter.HandlingerDet skal undersøges, hvorvidt der kan etableres bedrevilkår for rekruttering af yngre fiskere til kystfiskerietmed fokus på nedenstående:●Rådgivning til yngre fiskere om Udviklingspakkenog Kreditpakken, jf. anbefaling 12.●Flere fisk i ordning for låne-FKA til førstegangsetab-lerede fiskere i kystfiskerordningen.●Tilskud til forbedringer af fysiske forhold på mindrefartøjer, således at lærepladser bliver attraktive forlærlinge.●Tilskud til lærlinge på kystfiskerfartøjer.●Etablering af boligløsninger for lærlinge på kystfi-skerfartøjer (pilotprojekt med B&U-ministeriet).●Rekrutteringsgrundlaget skal undersøges.

Styrket sikkerhed og arbejdsmiljøet i kystfiskerietSikkerhed og et godt arbejdsmiljø er vigtigt for alle er-hverv – således også i kystfiskeriet. Kystfiskeri er somandet fiskeri et hårdt erhverv, hvor der kræves megetaf fysikken hos fiskerne. Derfor er det vigtigt, at ar-bejdsmiljøet bliver optimeret, så arbejdskvalitetenøges.Det er ligeledes væsentligt at se på sikkerheden påvand og land. Det skal være sikkert at gå på arbejde foralle, der har tilknytning til kystfiskeriet. Derudover kanforbedringer af fartøjers indretning og redskaber ogsåbidrage positivt til bedre arbejdsmiljø.

Principperne for en styrkelse af sikkerhed og arbejds-miljø i kystfiskeriet skal opfylde gældende arbejdsmiljø-regler både indenfor det fysiske, det psykiske og sik-kerhedsmæssige arbejdsmiljø.For at styrke sikkerhed og arbejdsmiljø i kystfiskerietskal følgende undersøges:Der skal i værksættes en undersøgelse af sta-tus for arbejdsmiljø og sikkerhed i kystfiskeriet.Der kan ligeledes iværksættes en mere kvalita-tiv rundspørge, så kystfiskerne involveres i atoptimere arbejdsmiljøet, hvor de selv identifice-rer mulige forbedringsområder. Resultaterneskal bruges til baggrund for en handlingsplanfor optimering af arbejdsmiljø og sikkerhed ikystfiskeriet.Indsatsen kan bl.a. understøttes af en kystfi-skerfacilitator, der kan opnå tilskud via Fiskeri-udviklingsprogrammet i samarbejde med Fiske-riets Arbejdsmiljøråd/Fiskeriets Arbejdsmiljøtje-neste.Muligheder for at understøtte investeringer oguddannelse, som adresserer de særlige udfor-dringer, der er i forhold til arbejdsmiljø og sik-kerhed på mindre kystfartøjer. Det bør blive pri-oriteret indenfor Fiskeriudviklingsprogrammet.

En statslig kystkvotefondIdeen bag at oprette en kvotefond for bæredygtigt kyst-fiskeri er at fremme de særlige træk ved dansk kystfi-skeri, der kan få dets miljømæssige, sociale, og øko-nomiske bæredygtighed til at gå op i en højere enhed.Det kan ligeledes give en stærkere og mere utvetydigprofil for afsætning af bæredygtig kystfisk til forbruger-ne.Principperne bag etablering af en statslig kvotefond forbæredygtigt kystfiskeri bygger på, at:1. Kvotebanken forsynes med kvoter fra kilder idet nuværende FKA-system. Fra kystkvotefon-den uddelegeres kvotemængder til certificeredelokale kvotelaug, hvori certificerede kystfiskerefordeler kvoten imellem sig.2. Hver enkelt fisker har (lige) ret til kystkvoten,såfremt han er certificeret medlem af et certifi-ceret laug, hvilket kræver, at fiskeriet lever op tilkrav om tilladte redskaber, fartøjslængde ogfangstrejselængde.3. Naturskånsomhed sikres ved kun at tillade pas-sive eller semi-passive fiskeriredskaber samten maksimal fartøjslængde på 15 meter.4. Den sociale bæredygtighed imødekommes ved,at de statsejede kvoter tildeles lokale kvotelaugi forhold til antallet af aktive kystfiskere i alt ombord på lokalområdets certificerede kystfartøjer.I det lokale kvotelaug har hver enkelt fisker ligeret til kvoten.5. Den kulturelle bæredygtighed sikres ved, at så-vel enkeltmandsfiskere som partsfiskere får ligemuligheder for at få kvote til deres fiskeri, sam-tidig med at der kan opretholdes et diversifice-ret fiskeri, fordi det er muligt at ønske mere afnogle arter og mindre af andre arter, hvorvedman kommer til at betale mere eller mindre forden samlede årsmængde, man har påtaget sig.6. Den økonomiske bæredygtighed sikres vedmarkedsføring af fisken som skånsomt fangethøjkvalitetsfisk.Med den foreslåede model vil det ikke være nødvendigtat have en særlig pulje til nystartede skånsomme kyst-fiskere, da de nu får mulighed for at få kvote gennemdet lokale kvotelaug, som får uddelegeret kvote af denstatslige kystkvotefond til skånsomt fiskeri.Ved indførelse af en statslig kvotefond, som tildelerkvoter til lokale kystfiskerlaug, ændres fordelingsmeka-nismerne indenfor dansk fiskeri i retning af en øget

grad af fælleseje af fiskekvoterne. Dette bliver især ty-deligt, hvis der samtidig sker en øget tildeling til denstatslige kvotefond i forhold til de mængder, som erafsat til kystfiskerordningen i dag.Der er i den nuværende regulering af fiskeriet ikke no-get til hinder for, at man frivilligt kan oprette lokale kvo-telaug, der administrerer de tilknyttede fartøjers kvoter,som det fx er tilfældet i kystfiskersamfundet ThorupStrand.HandlingerInden etableringen af en statslig kystkvotefond skalfølgende initieres:●Der skal formuleres en model for en statslig kyst-kvotefond med lokale kystkvotelaug.●Certificeringskriterierne skal fastlægges.

Nedenfor fremgår større notater, udredninger og publikationer, som rap-porten bygger på.Materiale udarbejdet til arbejdsgruppen●DTU Aqua og Københavns Universitet ved Institut for Fødevare- ogRessourceøkonomi: ”Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi”, 2013●DTU Aqua: ”Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i danskfiskeri”, 2013●Københavns Universitet ved Fødevareøkonomisk Institut: ”Aspekteraf grøn omstilling i dansk fiskeri”, 2012.Øvrige inspirationskilder●Fakta om Dansk Kystturisme – Dansk kystturisme og dens betydningfor dansk økonomi, vækst og beskæftigelse, Dansk Erhverv, Visit-Denmark og Videncenter for Kystturisme, november 2012●Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt ”OplevelsesbaseretKystturisme” - Baggrundsnotat, Videncenter for Kystturisme, d. 1. ok-tober 2012●RealDanias projekt – Stedet Tæller●Rapporten ”Bæredygtig Turisme – Inspiration fra Sydøstdanmark”●Rapporten ”Lystfiskeri i Danmark”●Europæisk studie – ”Farnet Vejledning 3 - Værditilvækst til lokalefiskeri- og akvakulturprodukter”●Det norske projekt – ”Fiskfrafjorden”●Danske Havne – publikationen ”Marked og Erhverv”●Direktoratet for FødevareErhverv – ”Operationelt programfor udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013”(2009)●Københavns Universitet ved Institut for Fødevare- og Ressource-økonomi - Danish Fisheries: Management, fleet structure and eco-nomic performance, 2012Hertil kommer skriftlige inputs fra arbejdsgruppens medlemmer.

Kommissorium for arbejdsgruppe om kystfiskeriKystfiskeriet har en særlig rolle i dansk fiskeri og i de mindre havnemiljøer. Det gælder blandtandet i forhold til arbejdspladser i de danske udkantsområder og lokale, levende havnemiljøer.Der skal fortsat være fokus herpå, og samtidig skal der arbejdes for at fremme et bæredygtigt ogskånsomt fiskeri med landing af højkvalitetsfisk fanget kystnært samt at skabe lokaleafsætningsmuligheder for kystfiskere.For at understøtte en sådan udvikling nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme medanbefalinger til tiltag, som kan gavne kystfiskeriet.Formål:Arbejdsgruppen skal1. Opstille forslag til forbedringer af kystfiskerordningen på basis af en evaluering af dennuværende ordning – herunder drøfte aktivitetskrav, skånsomme fangstmeto-der/redskabsanvendelse, miljøpåvirkning og bæredygtighed, længdekrav og lignende kriterierfor deltagelse i ordningen.2. Komme med forslag til fastholdelse og udvikling af kystfiskeriet i mindre danske havne påbasis af en kortlægning af faciliteterne for kystfiskere i de mindre havne.3. Identificere eventuelle barrierer for kystfiskernes muligheder for at afsætte deres fangsterlokalt og komme med forslag til forbedringer af kystfiskernes markedsadgang og skabelse afmerværdi med henblik på at opnå bedre priser for de landede fisk.4. Komme med forslag til hvordan man bedst fastholder og skaber arbejdspladser for fiskeriet ide mindre havne, hvor kystfiskerne typisk har hjemhavn.5. Komme med input til et kommende fiskeriudviklingsprogram for perioden 2014-2020Forslag fra arbejdsgruppen skal ses i forhold til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, Natura2000 direktiverne, Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet, som bl.a. fremmer økologiskvandkvalitet, en naturlig bundfauna og biodiversitet.Arbejdsgruppen afrapporterer senest medio maj 2013 til fødevareministeren.Fødevareministeren drøfter herefter arbejdsgruppens anbefalinger med Folketinget. Baseret pådisse drøftelser kan en revideret kystfiskerordning træde i kraft pr. 1. januar 2014.Deltagere:Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Kystfiskerudvalget, kystfisker-facilitatoren, DanmarksFiskeriforening, Pelagisk PO, Skagen Fiskernes PO, 3F, Levende Hav, Oceana, Greenpeace,WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Danish Seafood Association, Madkulturen, DanmarksFiskehandlere, COOP, Dansk Supermarked, Fiskebranchen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Danske Havne, Danske Regioner, Sammenslutningen af Danske Småøer, VisitDenmark,Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet, Fødevareøkonomisk Institut, DTU Aqua,Københavns Universitet, NaturErhvervstyrelsen samt Fødevareministeriets departement.Arbejdsgruppen ledes af udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen, NaturErhvervstyrelsen.