FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 280: Revideret grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (planteformeringsmaterialeforordningen), fra fødevareministeren

REVIDERETGRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsfø-ring af planteformeringsmateriale (planteformeringsmaterialeforordningen)Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2013.Ændringer er markeret i marginen.KOM (2013) 262ResuméForslaget konsoliderer og opdaterer den eksisterende lovgivning om markedsføring af plante-formeringsmateriale, inklusiv frø. Forslaget udbreder princippet om, at markedsføring afplanteformeringsmateriale hviler på to vigtige elementer, nemlig obligatorisk registrering ien officiel sortsliste samt certificering af individuelle partier. Desuden stilles krav om regi-strering af operatørerne, samt øgede krav til operatørernes aktiviteter og professionalisme.Det overordnede hensyn vil være at harmonisere anvendelsen af disse elementer i alle med-lemsstater, således at der sikres lige konkurrencevilkår i overensstemmelse med ambitionernefor det indre marked, samt at begrænse omkostninger og administrative byrder. Endvidereskal forslaget bidrage til bevaring af biodiversiteten i landbruget og i øvrigt at samordne lov-givningen med andre EU politikområder om for eksempel bæredygtighed og klimaforandring.Med forslaget indføres obligatorisk gebyrfinansiering for at sikre, at der i alle medlemsstaterer tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre afprøvning og kontrol. Bestemmelser om prin-cipper og procedurer for offentlig kontrol i de nuværende EU frø- og planteformeringsdirek-tiver udgår og erstattes af kontrolbestemmelser i en samlet EU kontrolforordning. Herudoverindeholder forslaget en tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsak-ter, TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291. En vedtagelse af for-slaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) af 6. maj 2013 fremsendt forslag til forordning om pro-duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (lovgivning om planteformeringsma-teriale). Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter procedu-ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at lovgivningen på området primært skal gennemføres på EU-niveau, da målene med forslaget opnås mest effektivt ved fuldt harmoniserede krav i hele EU,der sikrer kvalitet og kvalificerede valg for brugerne og fri bevægelighed for planteforme-ringsmateriale. På den baggrund kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionen konkluderer, at i overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlager overholdt. Det er regeringens opfattelse, at regulering på EU niveau er nødvendigt for atgive gennemskuelige, pålidelige og ensartede retlige rammer for kontrolmyndighederne ogvirksomhederne.Formål og indholdForslaget udgør en rammelovgivning og vil, sammen med forslaget til en revideret kontrol-forordning, KOM (2013) 265, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på planteformerings-området. Formålet er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, at reducere omkostnin-gerne og de administrative byrder samt fremme innovation.Forslaget konsoliderer og opdaterer den eksisterende lovgivning om markedsføring af plante-formeringsmateriale, der i dag findes i 12 direktiver, hvoraf nogle stammer tilbage fra1960’erne. Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på atsikre planteformeringsmateriale af høj kvalitet til landbrugs- og gartnerierhvervet.Med forslaget udbredes princippet om, at markedsføring af planteformeringsmateriale hvilerpå to vigtige elementer, nemlig:obligatorisk sortsregistrering i en officiel listecertificering af individuelle partier af planteformeringsmateriale under overholdelse afspecifikke produktions- og kvalitetskrav.Med forslaget afløses alle kontrolbestemmelser fra EU planteformeringsdirektiverne af kon-trolbestemmelser i en revideret EU kontrolforordning.Forslaget indeholder følgende ændringer i forhold til de gældende regler for planteforme-ringsmateriale:Reguleringens omfangForslaget samler regulering af:sorts- og proveniensgodkendelse og -registrering2

Forslaget placerer de uændrede regler for skovfrø og -planter i et særskilt kapitel på grund afområdets særlige karakter og terminologi.Forslaget vedrører alene formeringsmateriale. Med forbehold for en yderligere afklaring un-der forhandlingerne af definitionen af ”formeringsmateriale” er det indtil videre forståelsen, atde eksisterende markedsføringskrav bortfalder til materiale, der leveres engros til operatørermed detailsalg af færdige planter af vin, frugt og grønsager. Krav til færdige skovplanter fast-holdes uændret, som en del af definitionen af ”forstligt formeringsmateriale”. Som noget nytforeslår Kommissionen, at der skal gælde en række minimumskrav for alle arter af plantefor-meringsmateriale, også de arter, der ikke hidtil har været omfattet af de gældende direktiver.Disse krav svarer til dem, som allerede gælder for prydplanteformeringsmateriale.Forordningen gælder ikke planteformeringsmateriale, som udveksles af genbanker eller af or-ganisationer eller netværk, hvis formål er at bevare plantegenetiske ressourcer. Den gælderheller ikke for planteformeringsmateriale, der udveksles som naturalier mellem privatperso-ner.Krav til operatørerAlle professionelle operatører skal registreres. Professionelle operatører defineres som virk-somheder/personer, der som erhverv varetager aktiviteter relateret til produktion og handelmed planteformeringsmateriale. Det præciseres, at det er de professionelle operatørers ansvarat sikre, at det producerede og markedsførte planteformeringsmateriale opfylder forordnin-gens bestemmelser med hensyn til produktionsforhold, kvalitet og sporbarhed. Det skal deblandt andet gøre ved at identificere og monitere kritiske punkter i produktions- og handels-leddet.Sortsregistrering (vedrører ikke skovfrø og – planter)Alle sorter, på nær prydplantesorter, skal registreres på en national eller EU sortsliste entenmed en officiel beskrivelse eller med en mindre detaljeret officiel anerkendt beskrivelse. Forprydplantesorter og andet materiale, der ikke hidtil har været reguleret, men som markedsfø-res med et sortsnavn, skal der ligeledes foreligge en officiel eller officielt anerkendt beskrivel-se.

Optagelse på sortsliste vil som udgangspunkt kræve teknisk afprøvning, det vil sige SES-afprøvning (afprøvning af nye sorters selvstændighed, ensartethed og stabilitet) for alle arternævnt i forslagets bilag I, samt værdiafprøvning for de vigtigste landbrugsarter. I værdiaf-prøvningen vil der skulle indgå parametre vedrørende blandt andet bæredygtighed (resistensoverfor plantesygdomme) og lav-input dyrkningsbetingelser (specielt økologisk dyrkning).Den nationale afprøvning skal akkrediteres af EU’s sortsagentur (CPVO). Som noget nyt til-lades det, at den kompetente myndighed kan godkende (autorisere) forædlervirksomheder tilat gennemføre den tekniske afprøvning under officielt tilsyn. Desuden indføres en gensidiganerkendelse af SES-afprøvning akkrediteret af EU's sortsagentur (CPVO) mellem afprøv-ningsmyndighederne (en nøgle – mange døre). Når en sort slettes fra sortsregisteret, skal enbeskrivelse af sorten og en fysisk prøve af sorten sendes til en genbank af hensyn til bevaringaf de plantegenetiske ressourcer.For at tilgodese hensynet til plantegenetiske ressourcer, vil der blive mulighed for markedsfø-ring af et stort nyt område af plantemateriale, der ikke hidtil har været tilladt eller kun værettilladt markedsført i begrænset mængde. Det kan omfatte en del af det nuværende marked forcertificeret plantemateriale, som ikke fremover skal certificeres, men kan handles på megetlempelige vilkår. Historiske plantesorter (herunder også almindeligt kendte frugtsorter mar-kedsført før oktober 2012) vil kunne bringes i handlen efter en forenklet og billigere procedu-re sammenlignet med gængse, moderne sorter. De historiske sorter skal ikke underkastes enegentlig teknisk sortsafprøvning, men de skal dog registreres på sortsliste, inden de må mar-kedsføres. Der vil ikke længere være maksimumsgrænser for, hvor store mængder udsæd afhistoriske sorter, der må bringes i handlen. Forslaget giver mulighed for at markedsføre plan-temateriale, der er mere heterogent end de gængse, moderne plantesorter. Myndighederne skalforetage en registrering af det heterogene plantemateriale, og der vil blive lavet regler for,hvordan materialet skal beskrives.Endelig bliver det muligt for amatører eller mindre frøfirmaer at markedsføre plantematerialei små mængder til nichemarkeder. De nærmere regler for markedsføring, herunder maksi-mumstørrelser af de enkelte enheder i partier, fastlægges efterfølgende. Producenterne skal fø-re fortegnelser over, hvor store mængder af nichemateriale, de bringer i handlen. Det ser imid-lertid ikke ud til, at der vil blive stillet krav om, at myndighederne skal registrere det nichema-teriale, der må bringes i handlen.CertificeringMedlemsstater kan efter ansøgning autoriseres af Kommissionen til at fastlægge strengere na-tionale krav til planteformeringsmateriale, hvis begrundelsen herfor opfylder visse kriterier.Forordningen giver mulighed for øget autorisation af professionelle operatører til at udføre enrække opgaver under officielt tilsyn. Myndighederne skal dog tilbyde dette til de operatører,der ønsker det. Forslaget introducerer samtidig en binding mellem forskellige officielle kon-troller, således at myndigheden skal udføre al tilgrundliggende kontrol, hvis operatøren øn-4

sker, at myndigheden skal foretage den officielle certificering. Der vil fremover gælde eks-portkrav svarende til EU’s minimumskrav, i det tilfælde importlandet ikke har beskrevne ind-førselsbestemmelser.Offentlig kontrol og dens finansieringBestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i de nugældende direktiverom frø- og planteformeringsmateriale udgår og erstattes af kontrolbestemmelserne i den revi-derede kontrolforordning. Dermed introduceres muligheder for mere risikobaseret kontrol påplanteformeringsområdet, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressour-cer mod de mest relevante områder. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordnin-gen vil også betyde en EU harmonisering, hvad angår finansieringen af kontrollen, idet al of-fentlig virksomhedskontrol ifølge forslaget skal brugerbetales via gebyrer, opkrævet af med-lemsstaterne. Formålet med den obligatoriske gebyrfinansiering er især at sikre, at der i allemedlemsstater er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kontrollen.Finansiering af sorts- og proveniensregistrering m.m.Sortsregistrering og teknisk afprøvning samt på skovområdet kåring og listning af proveniens(den bevoksning, som en bestemt plante eller dennes frø kommer fra) skal ligeledes gebyrfi-nansieres. Betaling for sortsregistrering og teknisk afprøvning skal ske forud for afprøvnin-gens start. Sortsregistrering af historiske sorter samt af heterogent- og nichemateriale fritagesdelvist fra gebyrer. Endvidere er ”mikro-virksomheder” generelt fritaget for betaling af de ob-ligatoriske gebyrer. Ved mikro-virksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte ogen årlig omsætning eller balance på ikke over 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.).Delegering af myndighedsopgaverDer vurderes ikke i forslaget om planteformeringsmateriale at være mulighed for delegeringaf officielle opgaver til andre uafhængige aktører. Delegering af kontrolopgaver er derimodmuligt i henhold til kontrolforordningen.Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler veddelegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:- Arter omfattet af forordningens bestemmelser, og hvilke af dem der kan forhandlessom standardmateriale.- Heterogent planteformeringsmateriale og planteformeringsmateriale til nichemarke-der.- Produktion og markedsføring.- Myndighedens efterafprøvning af om certificeringskravene er opfyldt.- Blandinger af arter og sorter, herunder bevarelsesblandinger (miljøfrøblandinger).- Handel med sorter før sortsregistrering.- Sortsregistrering og afprøvning, herunder afprøvning af sorternes dyrknings- og/ellerbrugsværdi.5

Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter på en lang række områder medhenblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen. Som eksemplerkan nævnes:- Officielle mærkesedlers udformning.- Undtagelse fra sortsregistrering ved forsyningsvanskeligheder.- Strengere produktions- og kvalitetskrav nationalt.- Hasteforanstaltninger.- Tidsbegrænsede forsøg.- Ækvivalens (ligestilling) med tredjelande.- Sortsregistre, herunder udformning af ansøgningsformular.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er sendt til behandling i Euro-pa-Parlamentets Udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter. Udvalget for miljø, folke-sundhed og fødevaresikkerhed forventes at komme med en udtalelse om forslaget.Gældende dansk retPlanteformeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning især af Lov om frø, kartofler og plan-ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, som implementerer EU’s harmoniseredelovgivning om planteformeringsmateriale. I medfør af loven er udstedt en række bekendtgø-relser.En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af Lov om frø, kartofler og plan-ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009.KonsekvenserForslaget forventes at ville have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offent-lige, samt økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.Forslaget indebærer minimumskrav til en lang række arter, som ikke tidligere har været regu-leret. Det vil betyde statsfinansielle og administrative konsekvenser i form af registrering afen ny gruppe operatører, nye forvaltningsprocedurer samt en udvidelse af kontrollen til et hid-til ureguleret område.Forædlere får som noget nyt mulighed for at blive godkendt til at foretage sortsafprøvningunder officielt tilsyn. Det kan, afhængigt af i hvilket omfang operatørerne vil gøre brug af mu-ligheden, betyde statsfinansielle og administrative konsekvenser i form af behov for udviklingog implementering af forvaltningsprocedurer for et nyt kontrolområde.6

For at styrke bevaringen og brugen af plantegenetiske ressourcer foreslås færre krav til histo-riske sorter og nichemateriale, og der åbnes mulighed for markedsføring af genetisk hetero-gent materiale. Forslaget indebærer, at gebyrerne for godkendelse af denne type sorter ogplantemateriale skal reduceres til et niveau, hvor de ikke bliver prohibitive. Det vil betyde enmindre omlægning af de administrative procedurer samt afstedkomme statsfinansielle om-kostninger i form af behov for bevillingsfinansiering af de dele af sortsregistreringen, der ikkekan dækkes af gebyrer. Hidtil har der ikke været anmeldelser af historiske sorter af grønsagerog landbrugsafgrøder begrundet i manglende rentabilitet på grund af brugerbetalingens stør-relse set i forhold til de nuværende mængdebegrænsninger.Værdiafprøvning er et væsentligt værktøj til at sikre grøn omstilling i jordbrugserhvervet vedhele tiden at kræve en dyrkningsmæssig forbedring før godkendelse af nye sorter til markeds-føring. Forslaget skønnes at understøtte denne omstilling med de foreslåede krav til tilfreds-stillende og bæredygtig dyrknings- og/eller brugsværdi, herunder egnethed til produktionssy-stemer med lavt input, som for eksempel den økologiske landbrugsproduktion. Imidlertid kande lempeligere regler for handel med historiske sorter, heterogent materiale og materiale tilnichemarkeder medføre en risiko for en reduceret mængde af materiale i handlen, som ercertificeret og som opfylder kravene til bæredygtig værdiafprøvning, specielt for eksempelviskløver- og græsfrø.Den gensidige anerkendelse af SES-afprøvning mellem afprøvningsmyndigheder er positiv,idet duplikering af opgaver mindskes, og de samlede omkostninger for forædlerne til afprøv-ning mindskes. Det vil medføre en nedgang i antal afprøvninger, som vurderes til 20 pct. Defaste omkostninger vil skulle fordeles på de tilbageværende anmeldelser.Der lægges på en række områder op til, at operatører skal kunne autoriseres til at udføre certi-ficeringsopgaver under officielt tilsyn, ligesom det foreslås, at der fastsættes minimumskravtil uddannelse/kompetencer hos operatørerne. Administrativt kan der her være mulighed forlettelser på længere sigt, mens der må imødeses væsentlige startomkostninger til administrati-onen hos såvel operatørerne som hos myndigheden, i form af ny kontroltilrettelæggelse, ori-entering til virksomheder, godkendelser af virksomheder, efteruddannelse mm.NaturErhvervstyrelsen vurderer, at en lang række operatører vil have en størrelse, der liggerinden for definitionen ”mikro-virksomheder”, som derfor vil skulle fritages for gebyrer for-bundet med registrering af sorter og provenienser. Samtidig forventes det, at de nye gebyrbe-stemmelser samt krav til autorisation, IT og lignende vil have statsfinansielle konsekvenser ogmedføre administrative byrder. De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser underden nye kommende forordning vil blive fastsat ved gennemførselsretsakter. Disse udarbejdesog forhandles først senere, så et præcist omkostningsestimat af forslaget er ikke muligt at givepå dette indledende tidspunkt. Et groft skøn for behovet for merfinansiering vil være 1-2 mio.7

kr. årligt til gebyrfritagelse og -reduktion samt 3-4 mio. kr. til engangsinvesteringer i IT ognye ordninger/administrative procedurer.Introduktion af minimumskrav til ikke tidligere regulerede arter vil få konsekvenser for opera-tører blandt andet i form af nye gebyrer. Derudover må det forventes, at ordningen vil medfø-re krav til operatører, hvis aktiviteter ikke hidtil har været reguleret og gebyrbelagt. For fær-digvarer af vin-, frugt- og grønsagsplanter kan der derimod blive tale om en lempelse, idetdisse ikke længere foreslås reguleret.Forslaget rummer en vis grad af øgede administrative byrder for de professionelle operatører,med henblik på at sikre opfyldelse af forordningen, herunder de skærpede krav til dokumenta-tion og sporbarhed.Kommissionen foreslår en række ændringer i forhold til handel med nye og andre typer plan-temateriale samt sortsregistrering. Omlægningerne vil betyde øgede udgifter til IT og afprøv-ning i størrelsesordenen 1,2-1,5 mio. kr. De øgede omkostninger vil skulle finansieres ved ge-byrindtægter.Fælles gebyrregler i EU vil stille udbyderne mere lige, idet der for nærværende er forskel på,hvorledes administrationen og den tekniske afprøvning er finansieret i forskellige medlems-stater. Med forordningen indføres gebyrer på ydelser, der i dag tilbydes som frivillige rekvire-rede ydelser, såsom kontroldyrkning, SES- og værdiafprøvning. Betaling for anmeldelse ogteknisk afprøvning af sortsregistrering skal fremover ske forud for afprøvningens start. Det vilbetyde, at virksomhederne, i første afprøvnings år hvor denne betalingsmodel indfases, skalbetale for både afsluttet og påbegyndt afprøvning.Markfrøerhvervet har en verdensomspændende eksport på over 2 mia. kr. af kløver- og græs-frø af kvalitetsfrø af højt forædlede sorter, som kan blive påvirket negativt af de nye mulighe-der for handel med heterogent materiale af kløver- og græsfrø.Sædekornserhvervet kan miste en konkurrencefordel i forhold til det indenlandske salg, hvisdet ikke bliver muligt at videreføre de højere danske kvalitetskrav, herunder den gældendenultolerance i forhold til flyvehavre. Nultolerancen for flyvehavre gælder både national pro-duktion og ved indførsel af sædekorn fra andre lande i og udenfor EU. Hvis flyvehavrekravetikke kan videreføres, kan det desuden medføre øgede omkostninger til landbrugets bekæm-pelse af flyvehavre.Læggekartoffelerhvervet har haft store omkostninger ved at indføre og overholde strikse dan-ske produktions- og kvalitetskrav. Indsatsen har medført en høj plantesundhed af danske læg-gekartofler (lav forekomst af virus og sortbenssyge, samt udryddelse af kartoffelringbakterio-se), som ønskes videreført. Kvaliteten er en afgørende parameter for Danmarks eksportmar-8

keder, og for kvalitet og udbytte i den danske konsumproduktion, hvoraf en betydelig del be-står af kartofler til den danske forarbejdningsindustri.Hvis myndighedsopgaver ikke kan delegeres eller udføres i samarbejde med andre aktører,kan det have erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af hævede gebyrer for officiel værdi-afprøvning af nye sorter. Siden 1990’erne har forædlere og Videncentret for Landbrug væretinvolveret i den danske værdiafprøvning for synergi og effektivisering af afprøvningen.HøringForslaget er sendt i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer udtrykker bekymring for konsekvenserne for det nuværende sorts- ogcertificeringssystem, såfremt forslaget om at åbne for markedsføring af heterogent plantema-teriale realiseres. Landbrug & Fødevarer fremfører, at indførelsen af denne kategori vil mind-ske landmandens muligheder for at få troværdige oplysninger om det købte frøs identitet ogkvalitet. I den forbindelse er det et usikkerhedsmoment, at det nærmere indhold ikke fremgåraf forslaget, da det skal fastlægges gennem delegerede retsakter. Landbrug & Fødevarer anbe-faler videre, at ordningen for heterogent plantemateriale ikke bredes ud til arter, hvor den ikkeer relevant. Græs og kløver bør således ikke være omfattet af ordningen. Landbrug & Fødeva-rer mener, at grænsen for nichevirksomheder - 10 personer ansat eller en mindre omsætningend 2 mio. € - er for højt sat og vil betyde, at mange professionelle operatører bliver defineretsom nichevirksomheder.Brancheudvalget for frø ser åbningen for handel med heterogent plantemateriale som etalvorligt problem, der kan være en bombe under det eksisterende system for græs og kløver,idet branchens højt forædlede sorter vil kunne indgå i begrebet heterogent materiale, og det vilikke være muligt for en sortsejer at påvise hvilket beskyttet sortsmateriale, der kan være i detheterogene materiale. Brancheudvalget understreger derfor kraftigt, at der ikke åbnes forhandel med heterogent materiale af græs og kløver. Brancheudvalget finder endvidere, at deforeslåede grænser for nichevirksomheder er for høje, samt at rammerne er for store og givermulighed for misbrug af systemet. Desuden ønsker Brancheudvalget indsat en sætning om, atpersoner som erhverver en nichesort ikke videresælger hverken den eller formeringsmateriale,der er afledt fra den. Brancheudvalget pointerer, at man underforstår at alt materiale, derhandles eller byttes, ligeledes skal leve op til kravene i den nye plantesundhedsforordning. Tilslut understreger Brancheudvalget, at det er vigtigt, at lovgivningen fortsat sikrer tilliden tilkvaliteten og identiteten af det frø, der skal sikre indtjening og vækst i landbruget.Virksomheden DLF-TRIFOLIUM A/S støtter Brancheudvalgets indstilling om, at der ikkebør åbnes op for handel med heterogent materiale af græs og kløver, da systemet vil kunnemisbruges til at anvende forædlede og registrerede sorter, uden at sortsejeren har mulighed forat bevise det. Den nuværende lovgivning sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse i form af9

fuld sporbarhed og dokumentation for sorternes ægthed og værdi. Virksomheden påpeger, atforslaget om at indføre heterogent materiale modvirker den nye lovgivnings formål med atfremme innovation. Virksomheden mener, at forslaget vil have den stik modsatte virkning,hvis en virksomhed ved pirateri kan inkorporere en anden virksomheds beskyttede sorter i etheterogent materiale og sælge det under et andet navn, uden at det kan bevises. Virksomhedenanfører, at de betydelige investeringer, der sker i den innovative forskning og forædling ifremtidens behov for sorter er betinget af, at den som betaler for innovation også kan høstefordele af forædlingsfremskridtene. Den usikkerhed om hele forædlingskonceptet, som skabesmed det heterogene materiale, kombineret med mangel på kontrol og sporbarhed vil undermi-nere forædlingsvirksomheders incitament for fortsat investering i udvikling af nye og forbed-rede sorter til gavn for slutbrugerne. Virksomheden ønsker en øvre grænse for markedsføringaf plantemateriale i små mængder. Endelig anfører virksomheden, at de beskrevne rammer formikrovirksomheder er alt for vide. Virksomheden mener, at omsætningsgrænsen bør fastsæt-tes så lavt, at der reelt er tale om amatører.Sammenslutningen af Danske Sortsejere peger på, at frøet – sædekornet – er starten på helefødevarekæden indenfor landbruget. Forædling, afprøvning, sortslistning og certificering ud-gør grundstammen i denne kæde. Sammenslutningen fremhæver, at ved at forbedre rammebe-tingelserne forventes store fortsatte produktivitetsforbedringer indenfor både miljø, kvalitet,udbytte og bæredygtighed. Undtagelser for reguleringen vil derimod, ifølge Sammenslutnin-gen, underminere sporbarheden og dermed svække sikkerheden i fødevareproduktionen. Detgælder specielt den foreslåede mulighed for at sælge heterogent plantemateriale, der som ud-gangspunkt bør helt udelades eller begrænses meget stærkt kvantitativt. Sammenslutningenfremhæver derudover, at der som minimum bør indføres en form for identitetskontrol af hete-rogent materiale. I den forbindelse finder Sammenslutningen det problematisk at det nærmereindhold ikke er kendt, men skal fastlægges gennem delegerede retsakter. De foreslåede græn-ser for nichemarkeder anses desuden som for høje. Forslaget lægger op til, at nichematerialehandles i ”små mængder”. Sammenslutningen mener, at der er behov for en definition af,hvordan det skal forstås.Økologisk Landsforening er overvejende positiv overfor forslaget og mener, at det er vigtigt,at Danmark arbejder for, at forslaget vedtages med visse justeringer. Det er foreningens opfat-telse, at der er tale om et anvendeligt kompromisforslag, der søger at bevare den eksisterendelovgivning samtidigt med, at der gives adgang til at markedsføre bevaringsmateriale, materia-le til nichemarkeder og heterogent plantemateriale. Helt principielt mener foreningen, at detskal være op til landmændene at afgøre, hvor stor garanti, de ønsker for den udsæd, de køber.Forslaget er et skridt i den retning. Foreningen har følgende højt prioriterede ønsker til æn-dring af forordningsudkastet:Der ønskes henvisninger til den internationale plantetraktat

Det skal tydeliggøres, at private personer herunder personer med aktiviteter indenforplanteformeringsmateriale under et momspligtigt omfang ikke er omfattet aflovgivningenDet skal tydeliggøres, at genbankers aktiviteter ikke er omfattet af lovgivningenDer skal stilles krav om, at sortsbeskrivelserne skal indeholde oplysninger om anvendtforædlingsteknikDer skal gives adgang til, at frøblandinger kan bestå af en blanding af certificeretsåsæd og standardmateriale uden begrænsning for så vidt angår regionstilknytningBegrænsningen på 10 ansatte i forbindelse med nichemarkedsvirksomheder skalændres, så det hedder 10 årsværk og ikke 10 ansatte.Der skal anlægges en afbalanceret tilgang til tredjelande, således at krav om, at de skalopfylde EU's lovgivning for planteformeringsmateriale ikke skubber til encentralisering af frøsektoren i tredjelandene. Det er vigtigt, idet opgørelser fra blandtandet ETCgroup og EuroAfrica siger, at omkring 70 % af verdens fødevareforsyningfortsat kommer fra lokale netværk af selvforsyningslandbrug og private haver.

Det er således væsentligt for foreningen, at den foreslåede åbning for handel med heterogentplantemateriale, nichemateriale og sorter med officielt anerkendt beskrivelse gennemføres ioverensstemmelse med forslaget. Foreningen er indstillet på, at de konkrete regler bliver ud-formet, så åbningen ikke får utilsigtede konsekvenser for det konventionelle marked. Detkunne for eksempel indebære, at græs og kløver ikke omfattes af kategorien heterogent plan-temateriale og heller ikke nyhedsbeskyttet, patenteret eller genetisk modificeret materiale.Foreningen opfordrer endvidere til, at Kommissionen udnytter den sporbarhed, som det øko-logiske system giver mulighed for.Foreningen finder det meget positivt, at forslaget lægger op til at fjerne de administrative byr-der for små virksomheder. Foreningen finder dog principielt ikke, at kravene til markedsfø-ring af nichemateriale burde afhænge af virksomhedens størrelse, men kan dog acceptere denforeslåede afgrænsning med den bemærkning, at den bør baseres på antal årsværk, ikke antalbeskæftigede.Foreningen vil, i tillæg til dette, gerne tilkendegive, at foreningen mener, at Danmark skal ar-bejde på, at der sættes en tidsfrist for, hvornår de delegerede retsakter vedrørende heterogentplanteformeringsmateriale træder i kraft. Det skyldes, at de muligheder, der lægges op til in-denfor denne kategori, er meget vigtige med henblik på at fremme innovation og markedsfø-ring af planteformerings materiale, der kan have særligt potentiale for en grøn omstilling her-under for det økologiske dyrkningssystem. Tidsfristen foreslås til at være 2 år efter ikrafttræ-delsen af denne forordning.En lang række interessenter: organisationer (eksempelvis Dansk Naturfredningsforening ogForbrugerrådet), køkkenchefer (eksempelvis NOMA og Relæ), fødevareproducenter (eksem-11

pelvis Urtekram og Meyerfood), landmænd (eksempelvis Per Grupe og Søren Wiuff), forske-re (eksempelvis Anders Borgen og Bodil Søgaard) og forbrugere, der mener at kvaliteten ikkeligger i ensartethed, er gået sammen om et høringssvar. I udgangspunktet støtter de ØkologiskLandsforenings høringssvar, men ønsker derudover, at man som bruger af planteformerings-materiale frit skal kunne vælge, om man ønsker den kvalitet, som sikres af certificeringssy-stemet, eller om man ønsker en anden kvalitet og dermed frasiger sig certificeringen. De me-ner grundlæggende, at reguleringen er skadelig for fødevareinnovation og forretningspotentia-ler for dette, herunder udvikling af nogle af de vigtigste trends indenfor fødevareområdet, ek-sempelvis Det Nye Nordiske Køkken, økologi og bevaring og udnyttelse af plantegenetiskeressourcer. De påpeger, at den obligatoriske certificeringsmodel er ude af proportion med for-ordningens formål om forbrugerbeskyttelse, og mener at dette er i strid med Lissabon-traktatens krav om proportionalitet i forvaltningen, da en frivillig mærkningsordning villekunne give den samme forbrugerbeskyttelse.Landbrug & Fødevarer på vegne af Danske Kartofler understreger vigtigheden af, at denfremtidige lovgivning tager hensyn til relevante anerkendte internationale standarder ogguidelines. Eksempelvis at medlemslande har mulighed for at anvende EPPO guidelines til atfastholde en høj kvalitet at mini-/meristemknolde i kartofler, så der ikke sker import af mini-knolde af lavere kvalitet. Endvidere ønsker Danske Kartofler, at de specifikke produktions- ogcertificeringskrav i forordningen bliver minimumskrav med mulighed for også fremover atopretholde nationale særkrav indenfor reglerne for certificering af læggekartofler. Dette er af-gørende for at kunne videreføre de nuværende danske regler og den nuværende høje kvalitetaf de danske læggekartofler.Danske Kartofler understreger vigtigheden af at kunne opretholde stramme nationale kravsom eksempelvis:1. Retten til strengere tolerancekrav.2. Retten til ”flush out”, det vil sige, at der kan være maksimalt ni generationer og atlæggekartoflerne hvert år automatisk går en klasse ned.3. Retten til at kræve, at præbasis avlere kun må anvende meristemplan-ter/meristemknolde eller miniknolde som opformeringsmateriale af dansk avl, ellerudenlandsk avl som NaturErhvervstyrelsen har sidestillet hermed.4. Retten til at adskille præbasis og basisavl.5. Retten til at kræve at importerede læggekartofler skal overholde samme krav som dedanske for en given klasse, hvis de skal indgå i fremavlssystemet.6. Retten til at fastlægge metodevalg og patogenliste ved test af mini-/meristemknolde ogklonavl ud fra anbefalinger fra EPPO.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser positivt på Kommissionens forslag. Regeringen støtter princippet om, at sorts-og proveniensregistrering med mere som hovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de12

faktiske omkostninger, inklusive overhead. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, atdet er muligt at inddække alle indirekte udgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres.Bestemmelsen om obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder bør udgå, gøres frivilligeller kunne tilpasses nationale forhold.Regeringen arbejder for, jævnfør Økologisk Handlingsplan 2020, at det med forslaget blivermuligt at producere og handle mindre ensartede sorter, herunder at markedsføring af økologi-ske, genetisk diverse plantesorter muliggøres. Regeringen lægger dog vægt på, at denne æn-dring foretages uden at sætte fordelene ved det eksisterende system over styr til skade for for-ædlingen, landbruget og eksporten.Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide reguleringen af planteforme-ringsmateriale til arter, der ikke hidtil har været omfattet.Det er positivt, at der fortsat er mulighed for at fastsætte strengere nationale krav til produkti-on i særlige velbegrundede tilfælde i forhold til at sikre en produktion, hvor opformering afuønskede planter og skadegørere undgås, for eksempel flyvehavre i sædekorn og virus, kartof-lens ringbakteriose og sortbenssyge i læggekartofler.Regeringen finder, at der skal være mulighed for delegering af myndighedsopgaver med hen-blik på at reducere omkostninger relateret til regulering af produktion og handel med plante-formeringsmateriale.Der bør desuden arbejdes for teknisk præcisering af en række begreber og bestemmelser, ligesom man fra dansk side bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligtog i videst muligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne.Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende medafsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav tilmedlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291.Rammelove forudsætter, at medlemsstaterne er en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelseaf gennemførelsesbestemmelserne. Regeringen arbejder for, at regulering af stor økonomiskeller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemssta-terne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer, samt at medlems-staternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forsla-get.