FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 277: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikaion, klarer m.v., fra fødevareministeren

§1I lov nr. 465 af 12. juni 2009 om sikring af dyrepatogener foretages følgende ændring:1.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 3 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 3 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

»Kapitel 4 aObligatorisk digital kommunikation§ 15 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 15 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 15 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 17affattes således:»§ 17.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til enmyndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.«

1.§ 24 daffattes således:»§ 24 d.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven ellerer beføjelserne allerede efter loven henlagt til en myndighed under ministeriet, kan ministerenfastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, atafgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernesadgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.«2.Efter § 27 indsættes:»Kapitel 7 aObligatorisk digital kommunikation§ 27 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 27 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 27 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§4I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011, foretages følgende ændring:1.§ 1 a,ophæves, og i stedet indsættes:»§ 1 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 1 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 1 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.«2.Efter § 20 indsættes:»Kapitel 5 aObligatorisk digital kommunikation§ 20 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 20 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 20 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

1.Efter § 13 indsættes:»Kapitel 5 aObligatorisk digital kommunikation§ 13 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 13 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 13 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«.2.§ 15 a, stk. 4 og 5,ophæves.3.Efter § 15 a indsættes:»Kapitel 6 bKlageadgang og delegation§ 15 b.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven ellerer beføjelserne allerede efter loven henlagt til en myndighed under ministeriet, kan ministerenfastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, atafgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernesadgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om

§7I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. juli 2012, som ændret ved § 2 i lov nr.1238 af 18. december 2012, og lov nr. 527 af 28. maj 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 6, stk. 3-7,ophæves.2.§ 37, stk. 2-5,ophæves.3.Efter § 66 indsættes:»Kapitel 13 aObligatorisk digital kommunikation§ 66 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 66 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 66 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, som ændret ved lov nr. 527. af 28.maj 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 37 indsættes:»Kapitel 9 aObligatorisk digital kommunikation§ 37 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 37 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 37 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 59 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 59 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 59 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 10I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter § 32 indsættes:»Klageadgangog delegation§ 32 a.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven, kanministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, atafgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernesadgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Kapitel 10 aObligatorisk digital kommunikation§ 32 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 32 c.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 32 d.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 34ophæves.

§ 15 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 15 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 12I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 253 af 8. marts 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 15 indsættes:»Kapitel 3 aObligatorisk digital kommunikation§ 15 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 15 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.

§ 13I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013,foretages følgende ændringer:1.§ 9 b, stk. 4 og 5,ophæves.2.Efter § 9 b indsættes:»Kapitel 2 bKlageadgang og delegation§ 9 c.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til enmyndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.Kapitel 2 cObligatorisk digital kommunikation§ 9 d.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 9 e.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer. Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 9 f.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 14I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 8. marts2013, foretages følgende ændringer:1.§ 7, stk. 4 og 5,ophæves.2.Efter § 7 a indsættes:»Kapitel 2 bKlageadgang og delegation§ 7 b.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til enmyndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 7 d.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 7 e.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 15I lov om kloning og genmodificering af dyr m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 8. marts 2013,foretages følgende ændring:1.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 2 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

§ 16I lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 8. marts2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 34 indsættes:»Kapitel 6 aObligatorisk digital kommunikation§ 34 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 34 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkendeer truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelseaf ministeriet som afsender.§ 34 c.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.

Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 36affattes således:»§ 36.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til enmyndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætteregler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder omat afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens ellerinstitutionens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Ministeren kan ændreafgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.«

IndledningLovforslagets baggrundForholdet til anden relevant lovgivningLov om Offentlig Digital PostPersondatalovenForvaltningslovenLov om elektronisk signaturerLovforslagets udformningLovforslagets indholdObligatorisk digital kommunikationHvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?Underskriftskrav m.v.Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve fra myndigheder m.v.Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksomheder og personerKlagebestemmelser og remonstrationKommunikationsplanerIkrafttrædenØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema

På Fødevareministeriets anden styrelses område, NaturErhvervstyrelsen, er der indført digitaleselvbetjeningsløsninger, hvorfor der ikke for indeværende er behov for yderligere regulering.Med lovforslaget bemyndiges fødevareministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte regler omdigital kommunikation på de i §§ 1- 16 omhandlede lovområder.De foreslåede bestemmelser er udformet efter samme model for at sikre ensartethed i lovgivningen.Udformningen er stort set identisk med de bemyndigelser, der ved lov nr. 1231 af 18. december2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. erindført i 68 love på Erhvervs- og Vækstministeriets område. Der henvises til lovforslag L 16, 2012-13.Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation vil først blive udmøntet,når de tekniske løsninger er på plads, og når borgere og virksomheder er parate. Der vil så vidtmuligt blive anvendt standardsystemer eller andre gennemtestede systemer med det formål at sikreen hensigtsmæssig kommunikationsafvikling. Der indføres ikke nye eller mere detaljeredeoplysningskrav på de omhandlede områder med dette lovforslag.Herudover foreslås det, at der på en række lovområder vedrørende dyrevelfærdsreguleringen, somFødevareministeriet har overtaget fra Justitsministeriet, etableres hjemmel til at fastsætte regler omadgang til at klage over myndighedernes afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der erindgivet klage (remonstration). Tilsvarende bestemmelser findes i hovedparten af den øvrigelovgivning under Fødevareministeriet.Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2014, og bekendtgørelserne, der skal udmøntehjemlerne til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation, udstedes løbende herefter itakt med, at de digitale løsninger er på plads og den fornødne teknologi er til stede.2. Lovforslagets baggrundDet fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011, at »alkommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangenaf 2015«. Det følger desuden af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 »Dendigitale vej til fremtidens velfærd« fra august 2011, at virksomhederne skal foretage alleindberetninger digitalt til offentlige myndigheder fra 2012 eller snarest derefter, når den nødvendigelovgivning og de effektive løsninger er på plads.Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at kommunikere digitalt, er blandtandet et ønske om at sikre hurtig og effektiv service. Ved at fjerne manuelle rutiner ogpapirhåndtering frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige, og der kan ske enoptimering af arbejdsgangene hos begge parter.Obligatorisk digital kommunikation forventes endvidere at bidrage til, at kommunikationen mellemvirksomheder og offentlige myndigheder smidiggøres, og bl.a. får den effekt, at virksomhederne i

videre omfang benytter andre digitale løsninger, der f.eks. stilles til rådighed for dem påvirksomhedsportalen Virk.dk.Fødevarestyrelsen har i sin digitaliseringsstrategi 2010-2014 som en af sine væsentligste strategiskeprioriteringer at anvende moderne digitale løsninger i så høj grad som muligt, hvorfor der isigtelinjerne i strategien også indgår øget selvbetjening ved bl.a. at udvide omfanget afautomatisering og ved at forenkle de bagvedliggende forretningsprocesser. Øget digitalisering erdesuden en forudsætning for at realisere effektiviseringsgevinster i forhold til kommunikation medborgere og virksomheder.Lovforslaget vil således inden for det nærmeste års tid give et godt grundlag for en langt mereeffektiv udnyttelse af den IT-mæssige understøttelse af Fødevarestyrelsens digitale services, vedaktivt at kunne udnytte mulighederne for digital signering i forbindelse medselvbetjeningsløsninger, og ved at benytte digital post.Der er på en række af Fødevareministeriets områder allerede indført hjemmel til at stille krav omobligatorisk digital kommunikation i forbindelse med indberetninger m.v. Ministeren kan såledesstille krav om, at en række nærmere angivne indberetninger, bl.a. vedrørende gødningsregnskaber,husdyrhold, flytning af svin m.v., økologisk jordbrugsproduktion, registrering og godkendelse affodervirksomheder samt ansøgning om landbrugsstøtte m.m., skal ske digitalt.Med lovforslaget fortsættes således indsatsen med indførelsen af obligatorisk digitalisering, somblev påbegyndt med vedtagelsen af lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov omDanmarks Statistik og forskellige andre love, og med lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring afårsregnskabsloven og forskellige andre love.Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for lovgivning vedrørendedyrevelfærd overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtilgældende regler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.Fødevareministeriet har etableret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets styrelserkan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter, som er en uafhængig myndighed. Klagecentretsafgørelser kan indbringes for domstolene. Det foreslås, at der skabes ensartethed i lovgivningenvedr. klageadgang, således at det på de områder, der er overført fra Justitsministeriet tilFødevareministeriet, fremover også bliver muligt at regulere spørgsmål om klagefrister,klagemyndighed, remonstration m.v. Denne ensartethed vil gøre det nemmere for virksomheder ogborgere at få overblik over deres muligheder i klagesystemet, samtidig med atklagesagsbehandlingen effektiviseres.3. Forholdet til anden relevant lovgivning3.1. Lov om Offentlig Digital PostMed lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post indføres obligatorisk og automatisktilslutning af borgere og virksomheder til Offentlig Digital Post, så det offentlige kan anvendepostløsningen til digital kommunikation med borgere og virksomheder med de sammeretsvirkninger, som hvis kommunikation var foregået ved almindelig papirpost.

Loven fastslår obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post for fysiske personer over 15 år, derhar bopæl eller fast ophold i Danmark, samt for juridiske enheder (virksomheder m.v.) med CVR-nummer, medmindre personen eller den juridiske enhed er fritaget for obligatorisk tilslutning efterlovens § 5.Indtil videre sker tilslutningen til den digitale postløsning på baggrund af personens CPR-nummerhenholdsvis virksomhedens CVR-nummer.Retsvirkningerne af tilslutning til den digitale postløsning er, at digitale meddelelser, der sendes ipostløsningen, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen ertilgængelig for adressaten i Offentlig Digital Post. Det svarer til, at retsvirkningerne er de sammesom ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem, når de lægges iadressatens fysiske postkasse. Endvidere anses en meddelelse, der er sendt via den digitalepostløsning, for at være afsendt af den angivne afsender.Offentlige myndigheder, der er tilsluttet postløsningen, kan sende meddelelser til fysiske personereller juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen, medmindre andet fremgår af andenlovgivning. Offentlige afsendere er således ikke forpligtede til at sende digital post til de tilsluttedepersoner og juridiske enheder via Offentlig digital Post, og tilsluttede personer og juridiske enhederhar ikke krav på at modtage meddelelser fra myndigheder via den digitale postløsning, medmindredette fremgår af lovgivningen på det pågældende område. I anden lovgivning kan det ogsåfastsættes, at offentlige myndigheder, fysiske personer og juridiske enheder skal anvende andredigitale kanaler i stedet, f.eks. e-mail eller digitale selvbetjeningsløsninger, eller eventueltpapirbaseret post.Tilsvarende gælder, at fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen, kansende meddelelser til offentlige myndigheder, medmindre andet fremgår af anden lovgivning.Offentlige myndigheder er således ikke forpligtede til at modtage post via den digitale postløsning,hvis det fremgår af lovgivningen på det pågældende område, at henvendelser til myndigheden skalsendes til myndigheden på anden måde, f.eks. som e-mail, via digitale selvbetjeningsløsninger ellereventuelt som papirbaseret post.Lov om Offentlig Digital Post trådte i kraft den 1. juli 2012. Tidspunktet for ikrafttræden af denobligatoriske tilslutning til den digitale postløsning for virksomheder med CVR-nr. forventes at skei løbet af 2013, mens det er hensigten, at obligatorisk tilslutning af borgere bliver i november 2014.Indtil da kan de pågældende fysiske personer og virksomheder frivilligt tilslutte sig den digitalepostløsning med de retsvirkninger, der fremgår af loven.3.2 PersondatalovenLov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandtandet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektroniskdatabehandling.Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person. Efterpersondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne

tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt ellerulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendeskendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles afden offentlige forvaltning. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelserkun etableres, hvis der træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikkegennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælderbekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, f.eks. forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering afterminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside ogetablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De særligesikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i detkonkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger.Ved digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vilreglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser,der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.Endvidere skal der ved brug af f.eks. en digital signatur gives sikkerhed for afsenders og modtagersidentitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).Persondatalovens sikkerhedskrav gælder både for myndigheder og virksomheder.Sikkerhedskravene gælder uanset, om virksomhederne kommunikerer fra egne computersystemer,fra computere på folkebiblioteker eller via rådgivere.Lovforslagets bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation vedrører alene kommunikationom forhold, som er reguleret af de af lovforslaget omfattede love. Kommunikation om forhold, somer omfattet af andre love, f.eks. persondataloven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven, berøresderimod ikke af lovforslaget. Dvs. at der ikke tilsigtes ændringer i f.eks. persondatalovens § 31,indsigelser imod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for databehandling, jf. § 35,eller krav om berigtigelse m.v. af oplysninger, jf. § 37.3.3. ForvaltningslovenLovforslaget medfører ingen ændringer i forhold til grundlæggende forvaltningsretlige principper.Det betyder bl.a., at myndigheder skal opfylde vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 ogsikre tilstrækkelig information om de enkelte selvbetjeningsløsninger og anvendelsen af disse. Detindebærer også, at myndighederne har pligt til at vejlede om reglerne på området, herunder ompligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørelsessager ret til at lade sigrepræsentere eller bistå af andre. Dette gælder i samme omfang som hidtil, selvomkommunikationen på området fremover skal foregå digitalt.3.4. Lov om elektroniske signaturer

Lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer omhandler kvalificerede digitale signaturer.Loven gennemfører Europa-Parlamentets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om enfællesskabsramme for elektroniske signaturer.Offentlige myndigheder skal, når det er relevant, imidlertid anvende en offentlig digital signatur,der baserer sig på den nationale offentlige OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service)standard. Det er et krav, at den digitale signatur har et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere. Standarden er fastlagt i certifikatpolitikker, der administreres og reguleresaf Digitaliseringsstyrelsen.Lov om elektroniske signaturer § 13 fastslår, at bestemmelser i lovgivningen, hvorefter elektroniskemeddelelser skal være forsynet med signatur, anses for opfyldt, hvis meddelelsen er forsynet meden avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat, og som er fremstilletved brug af et sikkert signaturgenereringssystem. Ved elektroniske meddelelser til og fra enoffentlig myndighed gælder dette dog kun, såfremt andet ikke følger af lov eller bestemmelserfastsat i medfør af lov.4. Lovforslagets udformningDet er en forudsætning for at kunne pålægge virksomheder m.v. pligter i forhold til det offentlige, atsådanne pligter er hjemlet ved lov. Dette er også tilfældet, hvor der er tale om en pligt til, at engiven indberetning eller ansøgning m.v. og kommunikationen i forbindelse hermed skal ske digitaltog ved brug af specifikke løsninger og formater.Med forslaget sikres der hjemmel til, at det på de dele af Fødevareministeriets lovgivning, deradministreres af Fødevarestyrelsen, kan stilles krav om, at al relevant skriftlig kommunikationmellem virksomheder m.v. og styrelsen fremover skal ske digitalt.Det foreslås, at hjemlen i de pågældende love udformes som en bemyndigelse tilfødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Bemyndigelsen vilblive udmøntet løbende i takt med, at de tekniske løsninger er på plads, og når borgere ogvirksomheder er parate. Derved bliver det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte krav omanvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige elektroniske formularer, skemaer og lignende)og særlige digitale formater m.v. Der vil så vidt muligt blive anvendt standardsystemer eller andregennemtestede systemer med det formål at sikre en hensigtsmæssig kommunikationsafvikling.I bekendtgørelserne kan der, hvor det er relevant, fastsættes overgangsordninger, som skal letteovergangen til digital kommunikation. Der vil også kunne fastsættes fritagelser fra kravet om digitalkommunikation. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor materialet på grund af sin særligebeskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.Et par af de love, der er omfattet af dette lovforslag, indeholder allerede hjemmel til, at ministeren,på udvalgte områder inden for den enkelte lov, kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikationskal foregå digitalt. Det foreslås, at disse hjemler erstattes af en generel hjemmel til påbekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om alle forhold, som eromfattet af den pågældende lov, skal foregå digitalt.

De ordninger, hvor der allerede er obligatorisk digital kommunikation, fortsætter som hidtil, og devil ikke blive berørt af lovforslaget.Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for lovgivning vedrørendedyrevelfærd overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtilgældende regler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.Fødevareministeriet har etableret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets styrelserkan påklages til den uafhængige myndighed Fødevareministeriets Klagecenter. Klagecentretsafgørelser kan indbringes for domstolene. Det foreslås, at der skabes ensartethed i lovgivningenvedr. klageadgang, således at der på de områder, der er overført fra Justitsministeriet tilFødevareministeriet, indføjes hjemmel til at regulere spørgsmål om klagefrister, klagemyndighed,remonstration m.v. Denne ensartethed vil gøre det nemmere for virksomheder og borgere at fåoverblik over deres muligheder i klagesystemet, samtidig med at klagesagsbehandlingeneffektiviseres.5. Lovforslagets indhold5.1. Obligatorisk digital kommunikationMed lovforslaget skabes der hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsættes regler om, at alrelevant skriftlig kommunikation mellem Fødevarestyrelsen og virksomheder eller fysiske personerskal foregå digitalt.Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer,f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra ministeriet tilvirksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser, forbud ogpåbud samt opkrævning af betalinger.Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremover vil blive sendt via den digitalepostløsning Offentlig Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf, jf. afsnit 3.1. Det kanf.eks. komme på tale for visse afgørelser, herunder forbud eller påbud.Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt på anden vis, f.eks. via mail eller digitaleselvbetjeningsløsninger.Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken mådekommunikationen mellem Fødevarestyrelsen og de pågældende virksomheder eller personerfremover skal foregå.Indtil videre sker tilslutningen til den offentlige digitale postløsning på baggrund af personens CPR-nummer henholdsvis virksomhedens CVR-nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret nummer, der erunikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer. Det ersåledes CVR-nummeret, der skal bruges, når en virksomhed ønsker at identificere sig overformyndighederne.Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt ét såkaldt P-nummer(Produktionsenhedsnummer) for hver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed

fra. Dette gør det muligt at kommunikere direkte med produktionsenheden, og da mangevirksomheder selskabsretligt er organiseret på en sådan måde, at de forskellige produktionsenhederhar en mere eller mindre grad af selvstændighed, er dette en hensigtsmæssig måde at kommunikerepå.P-nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Da virksomheden tildeles et P-nummer for hver fysiskbeliggenhed, hvorfra der drives virksomhed, kan der således være tilknyttet flere P-numre til sammeCVR-nummer.Offentlig Digital Post kan for nærværende ikke håndtere aflevering af post til rette P-nummermodtager under CVR-nummeret, men da al kontrol med fødevarevirksomheder iFødevarestyrelsen er baseret på P-numre, er det nødvendigt, at der fastholdes mulighed for atudstede regler om, at kommunikation med virksomhederne kan tilgå på P-nr. niveau.Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvisde ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør aflovforslaget. Hvis oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, følger det af denalmindelige vejledningspligt, at Fødevarestyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder ompligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil ogsåfinde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav omdigital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egencomputer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller opleverlignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. I så fald må vedkommendef.eks. anvende en computer på et bibliotek eller anmode en rådgiver om at varetagekommunikationen på den pågældendes vegne.Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen skal foregådigitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan der stilles krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag m.v.Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailenafsendes med digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for atvære. Er der tale om udveksling af følsomme oplysninger, bør dette enten ske ved krypterede mails(dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse) eller denoffentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysningersendes til myndighederne ved krypterede mails eller via den offentlige digitale postløsning.Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse medandre former for digital kommunikation - eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger - såFødevarestyrelsen har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget, på bekendtgørelsesniveau stilles krav om, at virksomheden skal anvendebestemte it-systemer og særlige digitale formater, for at sikre at styrelsen kan håndtere de modtagneindberetninger.Som det også fremgår af de tidligere lovforslag vedrørende digital kommunikation, (f.eks. L 139 frafebruar 2011 og L 16 fra oktober 2012) bør digital kommunikation mellem virksomheder og detoffentlige baseres på åbne standarder, hvilket er i overensstemmelse med regeringens aftale med dekommunale parter om åbne standarder for software. Standardiseringen sikrer sammenhængenmellem det offentliges it-systemer og fremmer konkurrencen mellem leverandørerne. Anvendelsenaf udbredte, åbne standarder er en forudsætning for konkurrence og valgmulighed mellem flereproducenter og leverandører på et område, hvor flere systemer og komponenter skal spille sammen.Dette samspil (interoperabilitet) mellem flere systemer, løsninger og organisationer bevirker, at detbliver muligt at ændre opgaver og organisering uden at skulle udskifte hele it-løsninger. Det giverpotentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning. Der henvises i øvrigt til IT- ogTelestyrelsens vejledning om åbne standarder i det offentlige, som kan hentes fraDigitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.Overgangen til obligatorisk digitalisering kan i en overgangsperiode være forbundet med særligeudfordringer for grupper af virksomheder og fysiske personer.For at smidiggøre overgangen til obligatorisk digital kommunikation, vil der efter de foreslåedebestemmelser kunne fastsættes overgangsordninger, så det eksempelvis i en overgangsperiodebliver frivilligt for visse grupper af virksomheder og fysiske personer at kommunikere digitalt.Det er ligeledes hensigten, at det i en overgangsperiode vil være muligt efter ansøgning at blivefritaget for kravet om digital kommunikation, hvis specielle forhold begrunder dette.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller fysiske personer efter ansøgning at opnådispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer ellerpersoner, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedr. den forventedeudmøntning på de enkelte lovområder.Brancheorganisationer og andre relevante parter vil blive inddraget i relevant omfang i forbindelsemed udarbejdelse af bekendtgørelserne på de enkelte lovområder.5.1.1. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?I de foreslåede bestemmelser er det fastsat, at en digital meddelelse anses for at være kommet fremtil adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken somhelst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes viamail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis er omfattet af bestemmelsen.Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt iadressatens fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er såledesuden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en indberetning ellerlignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om enindberetning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelsemed klager.En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt,hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt bliveregistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først ertilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følgeaf problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen ansesfor at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffespålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne komme virksomhedentil skade, at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hosmyndigheden.En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten vilkunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet medalmindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragtsig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden harsendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødneoffentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lovom Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger(spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikkefungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til adressaten at overvinde.5.1.2. Underskriftskrav m.v.5.1.2.1. Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve fra myndigheder m.v.Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav iforbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse,som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige ogordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve – det

vil sige breve, der sendes med postvæsenet – skal være forsynet med en personlig underskrift. Derskal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af enkompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriftenmodvirker forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, omunderskriveren er inhabil.I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres veden håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysiskfaksimilestempel) eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske(papirbaserede) brev.I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandensopfattelse beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver lovhjemmel for at fravige den.Ombudsmanden har blandt andet i brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening, KL,anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgåendebreve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skalunderskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve,som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation tilbreve, som for eksempel sendes per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordanen rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav.Ombudsmandens brev til Kommunernes Landsforening er offentliggjort på ombudsmandenshjemmeside, www.ombudsmanden.dk.Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om (generelt) at fravigeunderskriftskravet – hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk– bør reguleres i forvaltningsloven.Da der således endnu ikke eksisterer en sådan generel hjemmel, foreslås det derfor, at der indsættesbestemmelser, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet i de love, der er omfattet afnærværende lovforslag.De områder inden for Fødevareministeriets område, hvor der allerede er indført hjemmel til at stillekrav om obligatorisk digital kommunikation, indeholder hjemmel til, at afgørelser og andredokumenter kan udstedes uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedet afgørelsen eller dokumentet. Med bestemmelsen er det således muligt at udstededokumenter, herunder afgørelser, uden personlig underskrift, hvor en offentlig ansat(sagsbehandler) er involveret i processen. Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes elektronisk.Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skaltilgodese de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dette lovforslag. Af de eksisterende regler fremgår detendvidere, at såkaldte maskinelle afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en virksomheds indsendelse af oplysninger, herunder

indgivelse af en ansøgning, til en forvaltningsmyndighed foretages digitalt via f.eks. enhjemmeside, og hvorefter et elektronisk databehandlingssystem træffer (og eventuelt også afsender)den pågældende afgørelse automatisk. De pågældende afgørelser er kendetegnet ved, at et digitaltdatabehandlingssystem på grundlag af nogle faste og entydige kriterier kan træffe afgørelsen. Someksempel herpå kan nævnes en afgørelse om opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift vedfor sen indberetning af visse oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Der er således tale omafgørelser, der træffes, uden at en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret iafgørelsesprocessen.Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dette lovforslag.Efter persondatalovens § 39, der har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 15, kan enregistreret person gøre indsigelse imod at blive undergivet afgørelser, som alene er truffet pågrundlag af databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold.Elektronisk behandling af oplysningerne må således ikke udgøre det eneste grundlag for enbeslutning, hvor den menneskelige vurdering bør spille ind. De maskinelle afgørelser, som eromfattet af dette lovforslag, omfatter ikke afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berørerden pågældende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandlingaf oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold, som beskrevet ipersondatalovens § 39. Databeskyttelsesdirektivets artikel 15 og persondatalovens § 39 finderderfor ikke anvendelse på de maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovforslag.I en række love, f.eks. lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistikog forskellige andre love, er der indført regler om anvendelse af digital signatur, når dokumentersendes digitalt. I dette lovforslag foreslås det ligeledes, at der kan fastsættes regler om anvendelse afdigital signatur eller lignende, som tilgodeser de samme sikkerhedsmæssige hensyn som en digitalsignatur. Også ved digital signatur varetages de samme hensyn, der ligger bag underskriftskravetsom omtalt ovenfor.5.1.2.2. Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksomheder og personerLovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at dokumenter, somudarbejdes af fysiske personer eller virksomheder, skal være underskrevet.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes enbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumentertil en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældendedokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist ikontroløjemed.

Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikkekan fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande, således som det er tilfældet med visse import- og eksportcertifikater.Med de foreslåede bestemmelser sikres det, at underskriftskrav ikke udgør en unødig barriere fordigital kommunikation, samtidig med, at det sikres, at der kan stilles krav om personlig underskriftfor visse typer af dokumenter, hvor der er behov for dette.5.2. Klageadgang og remonstrationFødevareministeriet har etableret et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af ministeriets styrelserkan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter, som er en uafhængig myndighed. Klagecentretsafgørelser kan indbringes for domstolene.Med lovforslaget skabes der ensartethed i lovgivningen vedr. klageadgang på de lovområder, der eroverført fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet, i det der etableres hjemmel til at regulerespørgsmål om klagefrister, klagemyndighed, remonstration m.v., samt evt. anvendelse afklageskema. De foreslåede ændringer vil gøre det nemmere for virksomheder og borgere at fåoverblik over deres muligheder i Fødevareministeriets klagesystem, samtidig med, at der opnås enhurtigere og mere effektiv sagsgang.Efter forslaget vil der kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, regler omklagens indsendelse, krav til klagens form og indhold eller hel eller delvis afskæring af klageadgangpå linje med, hvad der i øvrigt generelt er gældende på Fødevareministeriets område.Den altovervejende del af administrationen af dyreværnslovgivningen varetages i dag afFødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens afgørelser kan påklages til FødevareministerietsKlagecenter. Klagecenterets afgørelser er i visse tilfælde endelige, og i andre tilfælde kan depåklages videre til Fødevareministeriets Departement. Politiet træffer også afgørelser med hjemmeli visse bestemmelser i dyreværnsloven. Disse afgørelser kan påklages til Rigspolitiet, hvis afgørelseer endelig. Klagereglerne for disse afgørelser, som fremgår af retsplejeloven, berøres ikke afnærværende lovforslag.Det er hensigten, at det også fremover skal være Fødevareministeriets Klagecenter, der skal væreklagemyndighed for afgørelser efter de af lovforslaget omhandlede love. Pt. kan andre afgørelserend påbud påklages til Fødevareministeriets Klagecenter og derefter til Fødevareministerietsdepartement. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Derved vil afgørelsertruffet af Fødevarestyrelsen eller andre myndigheder under Fødevareministeriet være endelige, efterprøvelse i Fødevareministeriets Klagecenter. Det er således ikke intentionen at ændre på detforvaltningsretlige princip om administrativ prøvelse ved to instanser.Med lovforslaget bliver det muligt at fastsætte regler om, at klager skal indgives gennem denmyndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, atmyndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger. Postkassemodellen giverdesuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse,

som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Hvisklager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.Det er hensigten, at klagefristen som hidtil vil blive fastsat til 4 uger, men FødevareministerietsKlagecenter vil inden for 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den afsærlige grunde er undskyldelig.Det foreslås endvidere, at der etableres hjemmel til at uddelegere opgaver til statslige ellerkommunale myndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætteregler om klageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlenforventes således ikke for nærværende at blive udnyttet.6. KommunikationsplanerDer vil i forbindelse med udmøntning af bemyndigelserne i lovforslaget blive iværksat målrettedeinformationskampagner over for de virksomheder m.v., som berøres af lovforslaget.7. IkrafttrædenDet foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014.Bekendtgørelserne, der skal udmønte hjemlerne til at fastsætte krav om obligatorisk digitalkommunikation, vil blive udstedet i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den fornødneteknologi er til stede.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDer vil i opstartsfasen og i forbindelse med udstedelsen af de enkelte bekendtgørelser væreomkostninger forbundet med softwareudvikling, øget support og kommunikation, behandling afdispensationssager m.v., som forventes afhold indenfor Fødevarestyrelsen egne økonomiskerammer. Det skønnes, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenserfor Fødevarestyrelsen. Dog giver lovforslaget bemyndigelse til udstedelse af efterfølgendebekendtgørelser, som kan medføre positive administrative konsekvenser for Fødevarestyrelsen pålængere sigt.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet skønnes, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet, da forslaget ikke indeholder krav til virksomhederne. Dog giver lovforslagetbemyndigelse til udstedelse af efterfølgende bekendtgørelser, som kan medføre positive og negativeadministrative konsekvenser for virksomhederne.[Erhvervstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering?]10. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, og det forventes ikke, at lovforslagetmedfører særlige administrative konsekvenser for borgere. På områder, hvor der er kommunikation

Økonomiske og administrative Det skønnes, at lovforslaget Der vil i opstartsfasen og ikonsekvenser for det offentlige ikke medfører økonomiske eller forbindelse med udstedelsen afadministrative konsekvenser for de enkelte bekendtgørelser væreFødevarestyrelsen. Dog giver omkostninger forbundet medlovforslaget bemyndigelse til softwareudvikling, øget supportudstedelse af efterfølgende og kommunikation, behandlingbekendtgørelser,somkan af dispensationssager m.v., sommedføre positive administrative forventesafholdindenforkonsekvenserfor FødevarestyrelsenegneFødevarestyrelsen på længere økonomiske rammer.sigt.Økonomiske og administrative Det skønnes, at lovforslaget Ingenkonsekvenser for erhvervslivet ikke medfører økonomiske elleradministrative konsekvenser forerhvervslivet, da forslaget ikkeindeholderkravtilvirksomhederne. Dog giverlovforslaget bemyndigelse tiludstedelse af efterfølgendebekendtgørelser,somkanmedføre positive og negativeadministrative konsekvenser forvirksomhederne.[Erhvervstyrelsens Center forKvalitet i Erhvervsregulering?]

Til nr. 1§3aMed forslaget til§ 3 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunnefastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forhold omfattet aflov om sikring af dyrepatogener eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne m.v. omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, f.eks. enkonsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over forstyrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig

bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§3bEfter forslaget til§ 3 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, somministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 3 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med ministeriet som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.

For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§3cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.

Til § 2Lov om hold af slagtekalkunerLoven stiller krav til bedrifter med slagtekalkuner, der holdes til erhvervsmæssigt formål, dvs. medhenblik på slagtning til brug for konsum. Kravene vedrører bl.a. indretning af de fysiske forhold påbedriften. Loven indeholder bestemmelser om dispensationsmulighed, tilsyn og udstedelse afpåbud.Fødevarestyrelsen kommunikerer derfor med bedriftsejere om konkrete sager vedrørende tilsyn ogkontrol, ligesom der er kommunikation i forbindelse med ansøgninger, udtalelser i forbindelse medudstedte påbud mv. Der kommunikeres i øvrigt om fortolkning og vejledning om forhold omfattetaf lov om hold af slagtekalkunerTil nr.1§ 15 aMed forslaget til§ 15 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om hold af slagtekalkuner eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregådigitalt.

Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed og borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fastsætte sådanne undtagelsesbestemmelser, igivet fald vil de få en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper afvirksomheder og borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere haranvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetageden digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.

Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 15 bEfter forslaget til§ 15 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.

Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 15 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 15 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter.Til nr. 2Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet lov om hold afslagtekalkuner overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Dehidtil gældende regler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling. Medden foreslåede affattelse af§ 17sker der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, at

bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrige lovgivning påFødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres.§ 17Med forslaget tilstk. 1får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klageover afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 17, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 17, stk. 2.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklagede afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang.Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventes således ikke fornærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.

Til § 3DyreværnslovenLovens formål er at sikre, at dyrene får en ordentlig behandling, der tilgodeser såvel deres fysiskeog sundhedsmæssige behov, som deres adfærdsmæssige behov.Loven indeholder bl.a. helt grundlæggende krav til beskyttelse af dyr og en række bemyndigelser tiladministrativt at fastsætte nærmere angivne regler til beskyttelse af dyr, men også en rækkespecifikke regler om bl.a. forbud mod tvangsfordring af dyr, forbud mod aflivning af dyr veddrukning, mulighed for at søge om tilladelse til forskellige former for dyrehold, myndighedernestilsyn med reglernes overholdelse og nedsættelse af forskellige råd.Fødevarestyrelsen kommunikerer i henhold til loven og regler udstedt i medfør heraf bl.a. medpersoner, der holder dyr, men også med andre, der på forskellig vis er i berøring med dyr. Det drejersig bl.a. om kommunikation vedr. tilladelser til drift af dyrepensioner, erhvervsmæssig handel medog opdræt af dyr, anmeldelse af slagtning efter religiøse ritualer, godkendelse af diversekursusudbydere og påbud om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse afreglerne.Til nr. 1Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslåedeaffattelse af§ 24 dsker der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, atbestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrige lovgivning påFødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres.§ 24 dMed forslaget til§ 24 d, stk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang tilat klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 24 d, stk. 1, er det fastsat, afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 24 d, stk. 2.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.

Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklagede afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.Til nr. 2§ 27 aMed forslaget til§ 27 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af dyreværnsloven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder og borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunkt

være Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 27 bEfter forslaget til§ 27 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 27 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 27 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes enbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter.

Til § 4Lov om foderstofferLov om foderstoffer er en rammelov, der bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler ombl.a. foderstoffer, herunder om fremstilling og markedsføring, samt om indførsel, eksport ogtransport af foderstoffer.Enhver fodervirksomhed skal enten være godkendt eller registreret af Fødevarestyrelsen. Hvis derer ændringer i aktiviteterne, skal dette meddeles styrelsen. Derudover skal landbrug, der beskæftigersig med primærproduktion af fodermidler, og som leverer til andre landbrug, være registreret ellergodkendt.Til nr. 1Efter den gældende § 1 a, er der hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digitalkommunikation i forbindelse med indberetning af oplysninger i tilknytning til registrering oggodkendelse af virksomheder og i forbindelse med indberetning af oplysninger til brug forfastlæggelse af foderstofvirksomhedernes betaling af udgifter ved kontrol.

Oplysninger om omsætning og salg og produktion for er første gang blevet indberettet digitalt for2012. Datagrundlaget danner grundlag for beregning af virksomhedernes gebyrbetaling.§1aMed forslaget til§ 1 a, stk. 1,udvides hjemmel i den gældende lovs § 1 a, stk. 1 og 2, til at kunnefastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation til at omfatte alle forhold omfattet aflov om foderstoffer eller af regler udstedt i medfør af loven.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed en pligt tilat underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.

Herudover vil det være muligt for virksomheder og borgere efter ansøgning at opnå dispensation frakravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunne f.eks.være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bori dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Det bemærkes, at borgere der f.eks. har købt foder til deres kæledyr, f.eks. hund eller lign., og somhar en mistanke om, at foderet ikke lever op til reglerne, som udgangspunkt fortsat vil havemulighed for at gøre myndigheden opmærksom her på ved indsendelse af foderemballage ogprøver.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende § 1 a, stk. 3.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. En tilsvarende bestemmelsefindes i dag i § 1 a, stk. 6.Det vil som udgangspunkt være Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for demeddelelser styrelsen har sendt, den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen ersendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§1bEfter forslaget til§ 1 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, somministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation. Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsernei den gældende § 1 a, stk. 5.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende. Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet,også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at derelevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese dehensyn, der ligger bag underskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 1 b, stk. 2,videreføres hjemlen i den gældende § 1 a, stk. 5, til at fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerisom afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§1cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Til § 5Lov om hold af slagtekyllingerLoven stiller krav til bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål, dvs. medhenblik på slagtning til brug for konsum. Kravene vedrører bl.a. belægningsgrad i husene, hvorslagtekyllingerne indhuses.Loven indeholder bestemmelser om ansøgning om dispensation fra kravene til belægningsgrad,bestemmelser, som giver mulighed for fastsættelse af uddannelseskrav, regler om tilsyn ogindberetning og udstedelse af påbud.Fødevarestyrelsen kommunikerer derfor bl.a. med bedriftsejerne i forbindelse med ansøgninger,udtalelser i forbindelse med udstedte påbud mv.Til nr. 1Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslåedeaffattelse af§ 14sker der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, at bestemmelserneom klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrige lovgivning påFødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres.§ 14Med forslaget til§ 14, stk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang til atklage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 14, stk. 1, er det fastsat, afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelser er endelige, jf. § 14, stk. 2.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecenters

afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. . Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.Til nr. 2§ 20 aMed forslaget til§ 20 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om hold af slagtekyllinger eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregådigitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fastsætte sådanne undtagelsesbestemmelser, igivet fald vil de få en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper afvirksomheder, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt it,hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage dendigitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller efter ansøgning at opnå dispensation frakravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunne f.eks.være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bori dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav om

anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår der problemer tæt på fristenfor indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 20 bEfter forslaget til§ 20 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.

Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 20 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 20 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter.

Til nr. 1§ 13 aMed forslaget til§ 13 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om udendørs hold af svin eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregådigitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller

ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Fødevarestyrelsen, der eradressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt, den pågældende virksomhed,borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.

§ 13 bEfter forslaget til§ 13 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.. Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 13 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 13 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det er

nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.Til nr. 2Den foreslåede ophævelse af § 15 a, stk. 4 og 5, er en konsekvens af den foreslåede nyebestemmelse i § 15 b i lovforslagets § 6, nr. 3.Til nr. 3Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.Med den foreslåede affattelse af§ 15 bsker der en tilpasning til den ændrede ressortfordelingsåledes, at bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrigelovgivning på Fødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunneremonstreres.§ 15 bMed forslaget til§ 15 b, stk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang tilat klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 15 a, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 15 a, stk. 5.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. . Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.

Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.

Til § 7Lov om hold af dyrLovens formål er bl.a. at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynettil fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.Derudover har loven til formål at sikre grundlaget for afstamning af kvalitet i dyreholdet. Lovenhenvender sig til borgere eller virksomheder, der holder dyr, f.eks. besætningsejere, importører, ogdyrlæger.Fødevarestyrelsen modtager ansøgninger, registreringer, godkendelser af virksomheder, dyrskuerog besætninger mv. Der modtages indberetningsskemaer og indsendelsesbreve om laboratoriesvar,ligesom der f.eks. indberettes tilfælde af salmonella. Endvidere modtages data til TRACES, som erEU-Kommissionens elektroniske database til registrering af informationer om og udstedelse afcertifikater og dokumenter i forbindelse med samhandel med levende dyr etc.. Her indtasterbrugerne selv en del af oplysningerne. Derudover modtages forhåndsanmeldelser, tilladelse tiltransit og inseminering, kontrolrapporter og anmeldelse af tilsyn.Til nr. 1Det forslås at bestemmelserne i§ 6, stk. 3-7,ophæves, således at adgangen til at stille krav omobligatorisk digital kommunikation fremover samles, jf. de foreslåede bestemmelser til§§ 66 a - 66ci lovforslagets § 7, nr. 3.Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 3 -7, indeholder allerede hjemmel til at fastsætte regler ompligt til at anvende digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om flytninger af svin ogoplysninger om husdyrbrug til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Der er endvidere hjemmeltil, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at indberetning af oplysninger om flytninger afkvæg, får og geder samt oplysninger om fødsler, slagtning og dødsfald hos kvæg til CHR skalforegå digitalt.Til nr. 2

[Medlov nr… af ... 2013]blev der med ændringen af § 37, stk. 2- 5 indført hjemmel til, atkommunikation i forbindelse med indberetning af oplysninger ved eksport af levende dyr, sæd,embryoner, ocytter m.v.kunne overgå til obligatorisk digital kommunikation.Det forslås at bestemmelserne i§ 37, stk. 2- 5,ophæves, således at adgangen til at stille krav omobligatorisk digital kommunikation fremover samles, jf. de foreslåede bestemmelser til§§ 66 a - 66cunder lovforslagets § 7, nr. 3.I marts 2011 åbnede Fødevarestyrelsen Eksportportalen, hvor eksportører af levende dyr, sæd,embryoner, ocytter m.v. kan anmelde de nødvendige oplysninger forud for eksport. PåEksportportalen kan eksportører af levende dyr også se, hvornår Fødevarestyrelsen har ledige tidertil at foretage kontrol af dyrenes sundhed og transportegnethed, og transportørerne kan booke tid tilkontrol på Eksportportalen. Når eksportoplysninger først er indberettet til Eksportportalen,overføres oplysningerne automatisk til CHR, og dermed bliver vejen til de nødvendige certifikaterkortere og uden administrativt dobbeltarbejde.Til nr. 3For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation er det tidligere blevet vedtaget gradvist atindføre krav om obligatorisk digital kommunikation på områder omfattet af lov om hold af dyr. Dendigitale kommunikation er indført i takt med, at de juridiske og tekniske forudsætninger er kommetpå pladsMed de foreslåede bestemmelser til§§ 66 a- 66 c,skabes der en generel hjemmel til at indføre kravom obligatorisk digital kommunikation i takt med at et område er modent hertil. Dette vil bidrage tilgrundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse forFødevarestyrelsen.§ 66 aMed forslaget til§ 66 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov omhold af dyr eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgernes vegne over forstyrelsen.Der er allerede på nuværende tidspunkt krav om digital kommunikation ved anvendelsen af DetCentrale Husdyrs Register (CHR) og krav om at øvrige indberetninger og anden kommunikationmed Fødevarestyrelsen skal fortages digitalt vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitaleløsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.Det kunne f.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer ellerpersoner, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, som f.eks., Eksportportalen og TRACES (EU-Kommissionenselektroniske database til registrering af informationer om og udstedelse af certifikater ogdokumenter i forbindelse med samhandel med levende dyr etc.) samt krav om digitale formater,herunder om brugen af digital signatur eller lignende.

Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 66 bEfter forslaget til§ 66 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget til§ 66 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 66 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande, således som det f.eks. er tilfældet med handelsdokumenter, der skalfølge transport af animalske biprodukter fra tredjelande.Også andre handelsdokumenter, der skal følge en transport, samt godkendelse af en uddannelse oginseminørtilladelser fordrer indtil videre en personlig underskrift.

afgive oplysninger i forhold til tilsynsmyndigheden. Administration af loven indebærer ogsåkommunikation f.eks. i forbindelse med ansøgninger om autorisation, fratagelse eller midlertidigeinddragelse af autorisation, meddelelse af tilladelser, godkendelse af oprettelse af veterinærelaboratorier, forvaltningsretlige afgørelser, herunder udstedelse af påbud m.m.Fødevarestyrelsen kommunikerer i forhold til loven og regler udstedt i medfør heraf med dyrlæger,herunder ikke mindst praktiserende dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærteknikere, medpersoner, der søger om autorisation som dyrlæge, veterinærsygeplejerske eller veterinærteknikersamt med ansvarlige for veterinære laboratorier m.fl. I forhold til autorisation af dyrlæger,veterinærsygeplejersker og veterinærteknikere kommunikerer styrelsen også med personer meduddannelse fra et andet land end Danmark.Til nr. 1§ 37 aMed forslaget til§ 37 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om dyrlæger eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag

eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer,eller ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighedfor at lade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.I forhold til behandlingen af bl.a. ansøgninger om autorisation af dyrlæger, veterinærsygeplejerskerog veterinærteknikere, herunder i forhold til for personer med uddannelse fra et andet land endDanmark, vil der således fortsat være behov for i et vist omfang at kunne kræve indsendelse aforiginale dokumenter med originale underskrifter.

Til § 9Lov om fødevarerLovens formål er bl.a. at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, som skal understøttesgennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning affødevarer.Fødevarestyrelsen kommunikerer i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven, med allefødevareproducenter og fødevareforhandlere f.eks. slagterier, supermarkeder, kantiner, restauranteretc.Til nr. 1§ 59 aMed forslaget til§ 59 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om fødevarer eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over forstyrelsen.

Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer,eller ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighedfor at lade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 59 bEfter forslaget til§ 59 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende. Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet,også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at derelevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese dehensyn, der ligger bag underskriftskravet.

Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 59 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 59 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter.

Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslåedeaffattelse af§ 32 a,og ophævelse af § 34 sker der en tilpasning til den ændrede ressortfordelingsåledes, at bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrigelovgivning på Fødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a., at der fremover vil kunneremonstreres.§ 32 aMed forslaget til§ 32 a, stk. 1får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang tilat klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 34, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 34, stk. 2.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. . Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler om

klageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.§ 32 bMed forslaget til§ 32 b, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af lov omhold af heste eller af regler udstedt i medfør af loven.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.

Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder og borgere efter ansøgning, at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 32 cEfter forslaget til§ 32, c stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 32 c, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 32 dBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.

Til § 11ØkologilovenLovens formål er at fastsætte rammer for og medvirke til at styrke udbredelsen af en bæredygtig,økologisk produktion, beskytte forbrugernes interesser og imødekomme forbrugernes efterspørgselefter produkter fremstillet ved hjælp af processer, der tager særligt hensyn til miljø, natur,biodiversitet, planters, dyrs og menneskers sundhed samt dyrevelfærd, og sikre de økologiskeproducenter og handlende rimelige og ensartede vilkår.Loven omfatter økologiske produkter og fødevarer i kæden ”jord til bord”, dvs. fraprimærproduktionen inden for landbrug og fiskeri til produkterne når forbrugeren.NaturErhvervstyrelsen varetager administration af reglerne vedr. primærproduktionen, mensFødevarestyrelsen administrer reguleringen af fødevareproduktionen og fødevarevirksomhederne.Reguleringen omfatter ca. 2700 primærproducenter, ca. 1300 fødevarevirksomheder (omfattet afden almindelige økologikontrol) og ca. 450 storkøkkener (registreret med et økologisk spisemærke).Til nr. 1Med lov nr. 341 af 27. april 2011 blev der etableret hjemmel til, at ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt for jordbrugsbedrifter omfattet af loven til atanvende digital kommunikation i forbindelse med den årlige indberetning om økologiskjordbrugsproduktion.Bestemmelserne om obligatorisk indberetning blev indført ved bekendtgørelse nr. 716 af 26. juni2012 om økologisk jordbrugsproduktion mv. Indberetning finder sted via Fællesskemaet, ogforetages i Fødevareministeriets Tast Selv-Service. I 2013 var det kun ca. 20 ud af i alt ca. 2700økologer, der ikke foretog indberetningen digitalt.§ 15 aMed forslaget til§ 15 a, stk. 1,udvides hjemlen til at kunne fastsætte regler om pligt til at anvendedigital kommunikation til at omfatte alle forhold omfattet af økologiloven eller af regler udstedt imedfør her af. Den eksisterende hjemmel har alene omfattet kommunikation i forbindelse med denårlige indberetning om økologisk produktion.Loven administreres af Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, og pligten til at kommunikeredigitalt mellem styrelserne og virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem

styrelserne og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedenseller borgerens vegne over for styrelserne.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.I forhold til ansøgning om autorisation, anmeldelser af producentskifte for økologer og øvrigkommunikation i relation til kontrol af økologisk primærproduktion og virksomhed, forventes dettei løbet af 2014, at kunne kan håndteres i digitale løsninger.For virksomheder er det hensigten, at anmeldelse af ønske om at blive optaget iøkologikontrolordningen, anmeldelser af ændringer til økologiprocedurerne beskrevet i økologirapporten, ansøgning om brug af det økologiske spisemærke, samt forhåndsanmeldelser af indførtepartier fra tredjelande, vil blive digitaliseret, evt. delvist, i takt med, at de tekniske løsninger m.v. erpå plads.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen ogNaturErhvervstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medføraf loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end denforeskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til en styrelse på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen ogNaturErhvervstyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommetfrem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren,jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for atvære kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges denpågældende virksomhed eller borger en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller

ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder og borgere efter ansøgning at opnå dispensation frakravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunne f.eks.være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bori dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende. En tilsvarende bestemmelse findes i stk. 3 i den gældende bestemmelse.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for demeddelelser styrelsen har sendt, den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, sommeddelelsen er sendt til. Forslaget svarer til bestemmelsen i den gældende § 15 a, stk. 6.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for styrelserne på det tidspunkt, hvor styrelsen kanbehandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen (nedbrud, midlertidigkapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til styrelsen. Opstårproblemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen forindgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem indenfristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen erophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 15 bEfter forslaget til§ 15 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation. Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen iden gældende § 15 a, stk. 4.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 15 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt. En tilsvarende bestemmelse findes i den gældende § 15 a, stk. 5.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 15 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.

Til § 12Lov om dyreforsøgLoven indeholder bl.a. bestemmelser om udførelse af dyreforsøg, herunder ansøgning om tilladelsetil at udføre dyreforsøg, ansøgning om tilladelse til opdræt og levering af dyr til forsøg ogindberetning af oplysninger, der vedrører forsøget.Der kan efter lov om dyreforsøg gives påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse,opstaldning og pasning og forsøgslokalernes indretning. Der kan også gives påbud om, at forsøgeneikke udføres, medmindre medlemmer af Rådet for Dyreforsøg er til stede.Fødevarestyrelsen, som er sekretariat for Rådet for Dyreforsøg, kommunikerer i henhold til lov omdyreforsøg først og fremmest med de personer, der udfører forsøg med dyr.Til nr. 1§ 15 aMed forslaget til§ 15 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om dyreforsøg eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgere omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over forstyrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at

styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellere ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder og borgere efter ansøgning at opnå dispensation frakravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunne f.eks.være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bori dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 15 bEfter forslaget til§ 15 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 15 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 15 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.

Den foreslåede ophævelse af § 9 b, stk. 4 og 5, er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelsei § 9 c i lovforslagets § 13 nr. 2.Til nr. 2Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.Med den foreslåede affattelse af§ 9 csker den en tilpasning til den ændrede ressortfordelingsåledes, at bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrigelovgivning på Fødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a., at der fremover vil kunneremonstreres.§9cMed forslaget til§ 9 c, stk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang til atklage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 9 b, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 9 b, stk. 5.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.

I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.§9dMed forslaget til§ 9 d stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunnefastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af lov omindendørs hold af drægtige søer og gylte eller af regler udstedt i medfør af loven.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§9eEfter forslaget til§ 9 e, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, somministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation. Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden enpersonlig underskrift. Hjemlen kan endvidere anvendes på andre dokumenter, somFødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 9 e, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§9fBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.

Til § 14Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvinLovens formål er at sikre, at væsentlige adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos smågrise, avls-og slagtesvin, der holdes indendørs, opfyldes.Loven indeholder bl.a. regler om, at smågrise, avls- og slagtesvin skal gå i stier med en vis del fasteller drænet gulv, have adgang til temperaturregulerende foranstaltninger samt til beskæftigelses- ogrodemateriale.Fødevarestyrelsen kommunikerer i henhold til loven med personer, der holder smågrise, avls- ogslagtesvin indendørs i forbindelse med påbud om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendigefor overholdelse af loven.Til nr. 1Den foreslåede ophævelse af § 7 a, stk. 4 og 5, er en konsekvens af den foreslåede nye bestemmelsei § 7 b i lovforslagets § 14, nr. 2.Til nr. 2Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling.Med den foreslåede affattelse af§ 7 bsker den en tilpasning til den ændrede ressortfordelingsåledes, at bestemmelserne om klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrigelovgivning på Fødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunneremonstreres.§7bMed forslaget til§ 7 b, stk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang til atklage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring afklageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 7 a, stk. 4, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 7 a, stk. 5.

Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.§7cMed forslaget til§ 7 c, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunnefastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af lov omindendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin eller af regler udstedt i medfør af loven.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne overfor styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder og borgere efter ansøgning at opnå dispensation frakravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunne f.eks.være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bori dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav om

anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§7dEfter forslaget til§ 7 d, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, somministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.

Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 7 d, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§7eBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.

Der skal foretages indberetning til Dyreforsøgstilsynet, såfremt der anvendes andre dyr til forsøg,end de, der fremgår af § 1, stk. 1 i lov om dyreforsøg. Endvidere skal der føres journal overforsøgene og afgives indberetning herom til dyreforsøgstilsynet. Loven stiller også krav om at dender foretager dyreforsøg, efter Dyreforsøgstilsynets anmodning, skal give nærmere oplysning omforsøgene.Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning ogpasning og forsøgslokalernes indretning, og tilsynet kan endvidere påbyde at forsøg ikke måudføres, medmindre repræsentanter for Rådet for Dyreforsøg er til stede.Fødevarestyrelsen, som er sekretariat for Rådet for Dyreforsøg, kommunikerer i henhold til lov omkloning og genmodificering af dyr først og fremmest med de personer, der udfører kloning oggenmodificering af hvirveldyr.Til nr. 1§2aMed forslaget til§ 2 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunnefastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forhold omfattet aflov om kloning og genmodificering eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgere omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over forstyrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blive iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger erpå plads, og den fornødne teknologi er til stede.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed en pligt tilat underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet formindre grupper af virksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer ellerikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for atlade andre varetage den digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav omanvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§2bEfter forslaget til§ 2 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, somministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende. . Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes elektronisk.Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skaltilgodese de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 2 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§2cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes

Loven finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion(malkekvæg) og på bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg.Der stilles krav til indretningen af stalde til malkekvæg. Desuden opstilles særlige regler iforbindelse med kælvning.Loven indeholder regler om mulighed for undtagelse af visse bedrifter fra loven samt mulighed forat stille krav om uddannelse til personer, der foretager kloveftersyn, - behandling og -beskæring.Der kan udstedes påbud for overtrædelse af lovens bestemmelser.Der vil derfor være kommunikation mellem bedriftsejere og Fødevarestyrelsen bl.a. i forbindelsemed ansøgninger, udtalelser i forbindelse med udstedte påbud mv.Til nr. 1§ 34 aMed forslaget til§ 34 a, stk. 1,bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til atkunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forholdomfattet af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg eller af regler udstedt i medfør afloven, skal foregå digitalt.Loven administreres af Fødevarestyrelsen, og pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsenog virksomhederne og borgerne omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver,f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen.Kravet om digital kommunikation vil blev iværksat løbende i takt med, at de digitale løsninger er påplads, og den fornødne teknologi er til stede.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Fødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Fødevarestyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåedestk. 3.Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet om hvilke forhold og på hvilken måde.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse,som Fødevarestyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sageller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed eller borgeren pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det muligt på bekendtgørelsesniveau atfastsætte regler om, at visse grupper i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet ompligtmæssig digital kommunikation.Umiddelbart vurderes der ikke at blive behov for at fastsætte sådanne undtagelsesbestemmelser, igivet fald vil de få en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper afvirksomheder eller borgere, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere haranvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetageden digitale kommunikation.Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kunnef.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer,som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på etbibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Efter forslaget tilstk. 2bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår ogformater for anvendelse af digital kommunikation. Der kan i bekendtgørelsen specificeres krav om

anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater, herunder om brugen af digital signatur ellerlignende.Medstk. 3foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Det vil som udgangspunktvære Fødevarestyrelsen, der er adressat for meddelelsen, og for de meddelelser styrelsen har sendt,den pågældende virksomhed, borger eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsenkan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktetfor en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blevafsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer hos Fødevarestyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, aten digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevarestyrelsen. Opstår problemer tæt på fristen forindgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsenikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gørestilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og påmeddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.1.1.§ 34 bEfter forslaget til§ 34 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter,som ministeriet sender digitalt, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivetunderskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Efter forslaget kan afgørelser udstedes uden en personlig underskrift. Hjemlen kan endvidereanvendes på andre dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder eksempelvis standardbreve i formaf rykkerbreve og lignende.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold tildenne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiskeløsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.

Der henvises til afsnit 5.1.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 34 b, stk. 2,skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som sendes digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.1.2 i de almindeligebemærkninger.§ 34 cBestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør afloven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt ellerforudsætningsvist af de pågældende regler.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættesbestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det istk. 2,at der kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande.Til nr. 2§ 36Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for blandt andet dyreværnslovenoverført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De hidtil gældenderegler for behandlingen af klager er baseret på den tidligere ressortfordeling. Med den foreslåedeaffattelse af§ 36sker der en tilpasning til den ændrede ressortfordeling således, at bestemmelserneom klageadgang svarer til de tilsvarende bestemmelser i den øvrige lovgivning påFødevareministeriets område. Ændringen medfører bl.a. at der fremover vil kunne remonstreres.Med forslaget tilstk. 1,får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klageover afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring af

klageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kanpåklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage.I den gældende § 36, stk. 1, er det fastsat, at afgørelser om påbud truffet af en myndighed underFødevareministeriet kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter senest 4 uger eftermeddelelsen om afgørelsen. Klagecentrets afgørelse er endelig, jf. § 9 b, stk. 5.Det vil også fremover være Fødevareministeriets Klagecenter, der vil være klagemyndighed forafgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Fødevareministeriets Klagecentersafgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikkehensigten at ændre på to-instans princippet.Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men Fødevareministeriets Klagecenter vil indenfor 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde erundskyldelig.Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Dervil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som hartruffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresendeklagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang.Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndigheden vil kunne træffeen ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skalforelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages tilFødevareministeriets Klagecenter.Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler.En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som hartruffet afgørelsen i første instans, og Fødevareministeriets Klagecenter kan tillægge en klageopsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklage afgørelse ikkederved forspildes.I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivningforeslås der somstk. 2indsat hjemmel til at delegere opgaver til statslige eller kommunalemyndigheder uden for fødevareministerens ressort, og til i den forbindelse at fastsætte regler omklageadgang. Der er dog ingen aktuelle planer om at uddelegere opgaver, og hjemlen forventessåledes ikke for nærværende at blive udnyttet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.