FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 275: Henvendelse af 9/6-13 fra Flemming L. Jensen, Give, vedrørende grundloven og hundeloven

Grundloven:§3Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen.Den dømmende magt er hos domstolene.§ 3 (Forklaring)Bestemmelsen handler om magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.Magten er delt mellem forskellige myndigheder (Folketing, regering og domstole) for at undgå, at al magtsamles hos én myndighed. Det ville kunne føre til magtmisbrug.Ifølge grundloven har dronningen og Folketinget i fællesskab magten til at lovgive. Men helt sådan er detikke i virkeligheden. I praksis er det nemlig regeringen og Folketinget, som bestemmer, hvordan lovene skalse ud. Dronningen skriver dem bare under. Dronningen skal føre lovene ud i livet – hun har den udøvendemagt. I dag betyder det blot, at hun rent formelt udnævner ministrene i en regering. Derefter er det i praksisministrene og deres ministerier, der sørger for, at lovene bliver overholdt.Dronningen har ingen indflydelse på, hvem der skal være ministre. Det bestemmer statsministeren. Hun harheller ingen indflydelse på, hvilke partier der skal danne regering. Det handler §§ 12-15 bl.a. om.Domstolene har magten til at dømme. De afgør, om folk har overtrådt landets love og skal straffes. Og detager stilling i sager, hvor borgere har indbyrdes konflikter. Domstolene afgør også, om ministerier ogkommuner har overtrådt lovene, og om lovene overholder grundloven.I 1999 fastslog Højesteret, at den såkaldte Tvindlov var i strid med grundlovens § 3. Tvindlovensbestemmelse om, at en række Tvindskoler ikke længere skulle have penge fra det offentlige, var derforugyldig.Kilde folketingets hjemmesideMagtadskillelseslærener med denne bestemmelse grundlovsfastsat. Det betyder, at det ville væregrundlovsstridigt, hvis for eksempelvisFolketingetvedtager en lov, hvis indhold er så specifikt, at den kansiges at have dømmende karakter. Ligeledes kan domstolene ikke lovgive, og der er med bestemmelsen saten øvre grænse for, i hvor høj grad domstolene kan skabe ny ret i Danmark. Højesteret har i 1900-talletfastslået, at retten er kompetente til at afgøre, om en lov strider mod Grundlovens § 3. Ved konge forståsreelt regeringen. Dette fremgår af grundlovens § 13, hvorefter kongen er ansvarsfri – og da magt følger medansvar, er kongen uden ansvar og derfor reelt også uden magt. Magten er i kraft af samme paragraf overladtKilde Wikipedia§ 62Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.§ 62 (Forklaring)Denne paragraf slår fast, at domstolene skal være uafhængige af regeringen og forvaltningen. Den hængertæt sammen med grundlovens § 3, der handler om magtens tredeling.Domstolene hører til under Justitsministeriet, men i 1998 indførte man en lov om en særlig styrelse afdomstolene. Loven kaldes lov om Domstolsstyrelsen. Styrelsen har sit eget budget, og forvaltningen skeruafhængigt af Justitsministeriet.Man kan godt læse § 62, som om de samme mennesker ikke må arbejde for forvaltningen og domstolene.Men sådan bliver paragraffen ikke fortolket. Mange dommere har f.eks. ekstraarbejde som formænd forforskellige offentlige klagenævn, der behandler borgeres klager over det offentliges afgørelser.Kilde folketingets hjemmeside§ 63Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fraforeløbig at efterkomme øvrighedens befaling.Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en ellerflere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere reglerherom fastsættes ved lov.§ 63 (Forklaring)Stk. 1. ‘Øvrighedsmyndighed’ betyder den udøvende magt. Det er ministerier, kommuner, særlige nævnm.m.. Hvis man som borger mener, at f.eks. staten eller kommunen har gjort noget forkert, kan man rejsesagen ved en domstol. Mens sagen føres, er man dog nødt til at rette sig efter det, staten eller kommunenhar bestemt. Retssagen har ingen ‘opsættende virkning’. Denne bestemmelse stammer helt tilbage fra denførste grundlov i 1849. Dengang var det vigtigt at slå fast, at man kunne føre sag mod forvaltningen udenkongens tilladelse. Under enevælden kunne man nemlig ikke lægge sag an mod forvaltningen (som ivirkeligheden var kongen) uden først at have kongens tilladelse.Stk. 2. Folketinget kan oprette særlige forvaltningsdomstole til at tage sig af sager mod forvaltningen. Detkunne f.eks. være aktuelt, hvis politikerne ville sikre, at dommerne fik en særlig ekspertviden inden forforvaltningsspørgsmål. Men afgørelser fra en forvaltningsdomstol skal altid kunne indbringes for Højesteret.Bestemmelsen blev sat ind ved den seneste grundlovsændring i 1953. Men der har endnu ikke væretoprettet forvaltningsdomstole.Kilde folketingets hjemmeside§ 64Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ej hellerforflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan dendommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket hanskulle være afskediget på grund af alder.§ 64 (Forklaring)Dommerne skal kun rette sig efter det, der står i lovene. Regeringen eller Folketinget kan ikke bestemme,hvordan en dommer skal dømme. Og dommerne må ikke lade sig påvirke af andre, hverken private,kolleger, foreninger, medierne el.lign. Regeringen kan heller ikke afsætte en dommer. Det kan kun en andendommer.Hvis regeringen bare kunne afskedige en dommer, ville domstolene ikke være uafhængige. For så kunneman presse dommeren i en bestemt sag ved at true ham med fyring. Af samme grund kan dommere hellerikke flyttes til andet arbejde, medmindre de selv ønsker det. Men man må godt ved lov oprette nye domstoleeller lægge flere domstole sammen. Hvis det sker, kan dommeren ikke nægte at lade sig forflytte ellerafskedige. Dommere kan afskediges, når de fylder 65 år. Men de skal alligevel have fuld løn, indtil de bliver70 år. Først da skal en dommer gå af på grund af alder. Herefter kan han eller hun få tjenestemandspension.Kilde folketingets hjemmeside§ 72Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samtbrud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, aleneske efter en retskendelse.§ 72 (Forklaring)Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke indgreb offentligemyndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks boliger beskyttet. Det samme er‘private’ lokaler og bygninger, hvor ikke alle og enhver har adgang. Beskyttelsen betyder, at politiet ikke barekan bryde ind i private hjem og undersøge dem. Det kræver, at en dommer først siger ja. Politiet skal haveen såkaldt retskendelse. Det gælder også, hvis de f.eks. ønsker at åbne folks breve eller aflytte derestelefoner. Der er dog visse undtagelser. Der er ikke altid tid til at skaffe en retskendelse. Hvis politiet f.eks.jager en forbryder, der gemmer sig i et hus, har politiet lov til at skaffe sig adgang til huset med magt, hvisder er fare for, at forbryderen ellers undslipper. Bagefter skal en dommer godkende denne handling.I visse tilfælde kan andre myndigheder end politiet, f.eks. skattemyndighederne, undersøge folks privateregnskaber uden først af få tilladelse af en dommer.Kilde folketingets hjemmeside

http://hundeejere.dk/artikler/ulovlige-hunderacer.htmlStk. 2. Forbuddet i stk. 1 finder tillige anvendelse for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.Stk. 3. Erhvervsmæssig indførsel af hunde, der er omfattet af stk. 1 eller 2, er forbudt.§ 1 b. Hunde, der holdes eller indføres i strid med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltningStk. 2. Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som eromfattet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.Stk. 3. Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 2, træfferpolitiet foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.Stk. 4. Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkeligdokumentation for, at hunden ikke tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af§ 1 a, anses hunden for at være holdt i strid med § 1 a.Ad§ 1 a:Begrundelsen for at forbyde disse racer var en ophidset debat i pressen om ”kamphunde”. De toraser, som oprindelig er avlet til kamp var forbudt i forvejen – Amstaffen er avlet som en fredelig familiehund,men desværre pga. sin styrke populær i visse kredse. 7 af racerne er hyrdehunde avlet til at beskytte folk oghusdyr mod vilde dyr som ulve og bjørne, mig bekendt er der ingen bidstatisik for disse hunde i Danmarkoverhovedet, og nu har ulven jo holdet sit indtog i Danmark – Jeg ved det naturligvis ikke men det erbemærkelsesværdigt at de alle har oprindelse i lande med en overvejende muslimsk befolkning – og så erdet selvfølgelig alle store hunde. Hvorfor skal folk, der godt kan finde ud af at holde hund have deres hundkonfiskeret pga en bestemt race. Det er jo ikke racen der er problemet, men bestemte ejere.Stk 2: Krydsninger – er det forældrene, bedsteforældrene, oldeforældrene, tip oldeforældrene – hvor langtskal vi tilbage – går vi langt nok tilbage, så viser moderne DNA analyser et hunden ikke bare er i familie medulven, men rent faktisk er en ulv. Derfor har den også fået navneforandring fra Canis Familiaris (et dyr iulveslægten) til Canis Lupus (ulv) familiaris (altså familie ulv) en underart af ulven – ulven er totalfredet iDanmark og hele EU – Desuden er de fleste ”ægte” racer opstået som blandings hunde af andre racer.Hvis det endelig var hensigten at forbyde de mest aggressive hunderacer, så savner jeg et par stykker pålisten:http://politiken.dk/videnskab/ECE535977/gravhunde-er-de-farligste-af-alle/Og hvis man ikke vil have ”kamphunde så også denne:http://www.gipote.dk/racehunde/126-Irish-glen-of-imaal-terrierBemærk at den har været anvendt som ”kamphund” - men nåh nej den går det jo nok ikke atforbyde, for sådan en har Pia Kjærsgård jo.

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene måanses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundenseller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sineomgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan værefarlig for sine omgivelser, kan politidirektøren1) give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af ethegn på op til 1,8 meter i højden, der skal være forsynet med en sluselåge,2) give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivnepersoner over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,3) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd,herunder pålæg om, at hunden skal føres i et bånd, der højst er 2 m langt, eller skal være forsynetmed forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller4) træffe afgørelse om at lade hunden afliveStk. 3. Politidirektøren kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, hvis hunden har forvane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne foralmindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller påmark.

Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3 overtrædes, kan politidirektøren, træffeafgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 5. Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skalpolitidirektøren lade hunden aflive.Stk. 6. Politidirektøren afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive efter stk. 2, nr. 4, ellerstk. 4 eller 5, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.Stk. 7. Overdrages hunden til en anden besidder, gælder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3eller en afgørelse om aflivning efter stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5 umiddelbart over for den nyebesidder.§ 6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til en sagkyndigundersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 4, om aflivning afhunden.Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt istk. 1, inden politidirektøren træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 4, om aflivning af hunden.Stk. 3. Politidirektøren afholder omkostningerne ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kankræve beløbet refunderet af besidderen.§ 6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse § 1b, stk. 1,eller § 6, stk. 2, nr. 4. eller stk. 4 eller 5, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om,at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelseadgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning truffet efter stk. 1. Politietkan om fornødent tage en sagkyndig med.Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke opsættendevirkning.Stk. 4. Politidirektøren afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kankræve beløbet refunderet af besidderen.§ 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i København politidirektøren,efter § 1b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4. eller stk. 4 eller 5, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddeltden pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag,forlænges fristen til den følgende hverdag.Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer andet.§ 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe. Det erendvidere forbudt at afholde hundekampeAD § 1 b.: Ved tvivl i forbindelse vedr. blandingshunde, er det helt op til politiet at afgøre om hunden i et ellerandet omfang indeholder ulovlige gener. Det ar altså op til hundeejeren at bevise at der ikke et eller andetsted i hundens aner har indgået en af de 13 hunderacer – en i praksis umulig opgave – loven siger at politietkanstille krav om ”omvendt bevisbyrde”, men ikke at deskal– visse steder gælder det så åbenbart bare omat få aflivet så mange hunde som muligt uden hensyn til om de nogensinde har forvoldt nogen skade.En bestemt politimand i Holstebro angiver at have stået for op mod 60 aflivninger af blandingshunde – defleste efter anonym angivelse – kan det mon tænkes at denne paragraf bliver anvendt i nabostridigheder?Har hundeejeren ikke stambog på sin hund er det jo givet at den får dødssprøjten.AD § 6 stk 5: Skambid er ikke defineret i loven, det er således op til politiet at dømme om der er tale omskambid, og uden hensyn til årsag. Reglerne er udarbejdet af jurister uden noget hensyn til sagkundskab,ved uoverensstemmelse mellem en større og en mindre hund vil det derfor altid være den store hund derbliver aflivet også selv den blot forsvarer sig mod et angreb fra den lille hund.I disse tilfælde afsiges en dom af lovgivende og udøvende myndighed om konfiskation af en borgersejendom helt uden om retsvæsenet – i strid med grundlovens bærende principper om magtens tredeling,som anført i grundlovens ovenstående § 3, samt §§ 62, 63 og 64.En grundlovssikret ret som som ellers både mordere, voldtægtsforbrydere, bande medlemmer og andet

godtfolk nyder godt af – men som er sat ud af kraft for hundeejere.Hvis en hund bider kan det skyldes at den har smerter – så skal den naturligvis ikke aflives, men til dyrlægeog behandles for sin lidelse.Ad § 6 b stk 2: Denne bestemmelse strider mod Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelig – Man kannæppe forestille sig at den grundlovs givende forsamling har ment at denne bestemmelse om boligensukrænkelighed skulle kunne tilsidesættes på baggrund af en anonym henvendelse vedrørende en hundsudseende.´Der skal mere tungt vejende grunde til at tilside denne bestemmelse.Der er set eksempler på at politiet invaderer private hjem og brutalt beslaglægger en hund under mistanke,sågar meget brutalt (bla. sparker hunden) beslaglægger en hund fra en ældre dame, der er ude at lufte denfor en ven – Hvorfor, fordi den har en rød næse. - I hvilken anledning, jo man var på ”bandejagt” i Køge, daman spottede den røde næse. Nu er disse bander jo farlige, knive, skydevåben og skudsikre veste – men enældre dame med en fredelig lille hund, kan vi jo nok lige klare, og så har vi jo noget at skrive rapport om.

Når nu hundeloven skal revideres, lad så hundeejerne få deres retssikkerhed tilbage. Sæt resurserne indover for uansvarlige hundeejere, ”hvalpefabrikker” forbyd import af hunde med videresalg for øje, krævopdrætterlicens af alt hunde opdræt. så kan vi sikre, at der kun avles på sunde psykisk stabile hunde, det erder i forvejen mange seriøse opdrættere der kan finde ud af, hvorfor ikke alle? - Selvfølgelig skal der stadigkunne foregå ”stueopdræt”, men hvad er problemet i at forældre hundene skal være godkendt af en dyrlæge,Kræv licens for at holde hund, så kan de uansvarlige hundeejer forhindres i at holde hund – der aflives årligtomkring 15000 hunde i Danmark, fordi Deres ejere ikke kan styre dem – det er ikke hundens fejl – disseejere skulle aldrig have haft hund. - Der er ikke behov for forbudslister mod hunderacer, men ”forbudslister”mod visse hundeejere.Der er ikke behov for skambidsparagraffer – hunde er ”ting” i lovens forstand og hundebid hund og hund imellem er tingskade og en forsikringsbegivenhed – jeg tror godt forsikringsselskaberne kan finde ud at atsortere de hunde og hundeejere fra. Som ikke kan finde ud af det, et bonus system, som for biler, skal nokhave effekt.Der findes en anden hundelov, end den vi mennesker har lavet, nemlig den som hundene har arvet fra ulven,og det er den som hundene forstår og følger – måske hvis vi satte os lidt ind i den, og indrettede voresomgang med hunde derefter - også mennesker der ikke har hund, vi skal jo også kende til færdselsreglerne,selv om vi ikke har bil – nogle få tommelfinger regler ville kunne eliminere langt de fleste bidskader påmennesker.Læs mere her:http://www.familiehund.dk/aggressivitet%206.4.htmog her:http://www.familiehund.dk/Problemer6.htmNår hunde bider skyldes det ofte at en af deres grænser er blevet overskredet og vi ikke har forståetadvarslerne – hunde har forskellige forsvarszoner, og hvis de ikke bliver respekteret, ja så bider de – ogsådan vil det altid være med hunde.Læs: ”Hunden og ulvens adfærd” af Freddy Worm Christiansen, Freddy er adfærdsbiolog og bla. Kendt for athave gået til hundetræning med en ulv, der har bestået kåringsprøven som politihund.Læs også ”forstår du din hund” af Anders Halvgren, Anders er psykolog og hundepsykolog og har arbejdetmed hunde i mere end 45 år.En anden bog at få forstand af er ”Dogs are From Neptune” af Jean Donaldson, Jean har mere end 30 årserfaring med hundeadfærd og hundetræning. Af samme forfatter "The culture clash" (kultur kollitionen), denfindes vist ikke på dansk men kan også fås på norsk Jean Donnaldson ved hvad hun snakker om i kap 3skriver hun bla, "Det er ikke sådan at der findes 2 typer hunde: de venlige som aldrig kommer til at bide ogde mindre venlige som kommer til at bide. At bide er naturlig, normal hundeadfærd. Og det er heller ikke såusædvanligt at hunde bider" og at andet sted "Raceforbud som har til hensigt at reducere hunde bid, er dømttil at mislykkes. Ikke bare er lovgivningen for lidt omfattende (den medtager ikke farlige hunde som ikke er afden farlige race) og samtidig er den også for omfattende i mange tilfælde (den forbyder også venlige hundeaf den forbudte race). Der udover tages der ikke hensyn til selve problemets rod - tilbud og efterspørgsel.Selv om man skulle have held med at håndhæve et raceforbud, behøvede en person der ønskede enaggressiv hund ikke mange generationer til at ødelægge en anden race, såfremt problemet er genetisk".Udover hundeejerns ansvar, lægger Jean også vægt på opdrætterens ansvar. - I kan læse om bogen og fået lille smagsprøve her:http://www.canis.dk/nettbutikk/omtale.php?id=1350Jeg har set Mette Gjerskov udtale at hundeloven skal tage hensyn til folk der er bange for hunde – selvfølgelig skal man kunne færdes i det offentlige rum uden at frygte hunde, men at forbyde bestemte racerfordi nogen er bange for dem, nogen er bange for edderkopper så vi forbyder edderkopper, nogen er bange

for små rum, så vi forbyder alle elevatorer, nogen er bange for store pladser, så vi nedlægger rådhuspladsen– nogen kan naturligvis have haft en traumatisk oplevelse med en bestem hund, men skal vi så forbyde allehunde af denne race? Måske var løsningen at nogle af disse mennesker søgte lægehjælp mod deres fobi.Jeg har set Mette Gjersskov udtale at hun ikke vil ”fifle” med en lov vedtaget af folketinget og derfor ikke kanstille politiets aflivning af hunde i bero – nu blev den nuværende hundelov vedtaget med tilbagevirkendekraft, således at hvalpe der fuldt lovligt var avlet før loven trådte i kraft, men først født efter lovensikrafttræden blev aflivet. Jeg forventer naturligvis at en ny hundelov også vil træde i kraft med tilbagevirkendekraft, hvilket formodentlig vil ulovliggøre rigtig mange aflivninger, der foretages i dag.Vedrørende skambidsparagraffen så er vejledingen udarbejdet af rigspolitiets jurister, og ikke vedtaget ifolketinget, denne vejledning kan derfor rent administrativt erstattes af en faglig udarbejdet vejledning, somf.eks. den dansk dyrlæge forening har udarbejdet, vedrørende blandingshundene som jo nok udgør detstørste problem, så siger loven jo ikke at politietskalanvende omvendt bevisbyrde, men at politietkananvende omvendt bevisbyrde – kunne man ikke udvise en smule sund fornuft og holde lidt igen, hvor derikke foreligger beviser, men kun en anonym anmeldelse, og behøver politiet absolut at tage sager op af egendrift – det står der jo intet sted i loven at de skal.Hundeloven har jo helt åbenlyst adskillige problemer med grundloven – Hvilken betydning vil det have hvisden blev underkendt ved en retsag – og hvad ville det betyde for alle de hundeejere der i så fald ulovligt harfået deres hunde aflivet?Til allersidst var det ved revision af hundeloven måske en idé at kikke ud i den store verden og se hvor manhar en lov der rent faktisk virker – Her tænker jeg naturligvis på ”Calgary Modellen”http://www.defendingdog.com/id38.html