FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Henvendelse af 19/6-13 fra Morten Jakobsen, Horsens, vedrørende forlig om veterinærområdet

I udvalgets kvitteringsbrev fremgår det: ”Endvidere har udvalget bedt om fødevareministerens kommentartil henvendelsen. De vil modtage kopi af ministerens kommentar, når den foreligger.”Denne kommentar harjeg ikke modtaget. Til gengæld har jeg netop modtaget en opkrævning på de famøse 873 kr. Hvorfor jeg måkonkludere, at man ikke har ønsket at ændre finansieringsmodellen.Jeg har nu været på udvalget hjemmeside for at se de relevante dokumenter. Her fremgår det, at ministerenrent faktisk har kommenteret på min forespørgsel(http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/flf/spm/135/svar/1027394/1214432.pdf ), men at jeg altså ikke harmodtaget en kopi heraf som ellers lovet, men lad det nu ligge.I kommentaren anfører ministeren, at administrationen af gebyret øges betragteligt såfremt der skal ske endifferentiering af besætningsgebyrerne. En sådan bombastisk påstand finder jeg usaglig idet dataomhandlende både besætningsstørrelse og dyreart findes tilgængeligt i CHR-databasen, hvorfor en udvidetforespørgsel i forbindelse med opkrævningen vil være relativt ukompliceret for de fleste databaseoperatører.Derudover forholder ministeren sig slet ikke til den egentlige problemstilling i mit brev af 9. januar. Minegentlige kritik af finansieringsmodellen er at med en gebyrstigning fra 111 kr. pr år (2012) til 873 kr. pr. år(2013) så må der være tale om, at de besætninger, der overholder de veterinæreregler,kommer til at betalefor øget tilsyn af de besætninger, hvor man har mere vanskeligt ved at overholde gældende lovgivning.Jeg kan således ikke forstå, hvorfor man ikke har valgt en finansieringsmodel, bestående af et lavtgrundgebyr, for eksempel 111 kr. pr. år. Dette beløb skal finansiere den stikprøvebaseredekontrol. I debesætninger, hvor kontrollen påviser substantielle veterinære problemer, skal der følges op med en rækkeefterfølgende kontrolbesøg, der skal finansieres af den konkrete besætningsejer og administrationen af detteskal selvfølgelig betales af den pågældende besætningsejer. En sådan model vil sanktionere debesætninger, der skaber de dyrevelfærdsmæssigeproblemer og øge det økonomiske incitament til atoverholde gældende lovgivning. En lignende finansieringsmodel kendes fra gebyrfastsættelse afkommunernes miljøtilsyn, hvor der opkræves en lovmæssigt fastsat timetakst, hvorved det er bedriftenskompleksitet og de problemer man måtte finde under kontrolbesøget, der bestemmer gebyrets størrelse.Jeg vil således mene, at hvis der er en politisk vilje, så er der også muligheder for at skabe enfinansieringsmodel, der rammer lovovertræderne og reelt bedre forholdende for de dyr, der lever i dekonkrete besætninger. Den nuværende finansieringsmodel at rammer bredt, og skaber frustration blandt debesætningsejere, der godt kan finde ud af hvad dyrevelfærd betyder i Danmark år 2013.Med venlig hilsenMorten JakobsenLundumvej 208700 Horsens