FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 271: Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, fra fødevareministeren

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltnin-ger mod planteskadegørereKOM (2013) 267ResuméKommissionen har fremsat forslag til en forordning om beskyttelsesforanstaltninger modplanteskadegørere. Med forslaget lanceres mulighed for midlertidige importforbud for nyetyper planter til plantning, indtil en EU risikoanalyse er gennemført, skærpede krav til med-lemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner, etablering af EU og nationale referencelabora-torier, betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede plante-skadegørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter, øget informationsdeling og bedrefrem- og tilbagesporing af partier, og EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter tilovervågning for prioriterede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatsersamt tabskompensation. Bestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i detnugældende EU plantesundhedsdirektiv udgår og erstattes af en ny kontrolforordning, somogså indeholder krav om obligatorisk gebyrfinansiering af kontrollen. Mikrovirksomhederskal dog undtages gebyrer. Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesni-veauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 267 den 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere.Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter procedu-ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret frem-gangsmåde med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt. På grund af områdets virkning,kompleksitet, grænseoverskridende og internationale karakter, kan målet bedre nås på EU-

plan og EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Kommissionen konkluderer også, at i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet gårforslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål. Regeringen er enig iKommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er tilgodeset, idet man kan tilslutte sigKommissionens begrundelser.Formål og indholdForslaget udgør en rammelovgivning og vil, tilsammen med forslag til en kontrolforordning,KOM (2013) 265, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet (Rådetsdirektiv 2000/29/EF) samt en række supplerende direktiver om bekæmpelse af specifikkeplanteskadegørere. Med forslaget flyttes alle kontrolbestemmelser fra EU plantesundhedsdi-rektivet til en revideret EU kontrolforordning.Forslaget bygger på resultatet af den evaluering af den eksisterende EU plantesundhedsord-ning, som blev gennemført i 2010-11. Evalueringen viste, at den nuværende ordning må til-passes, hvis de fremtidige risici skal kunne håndteres effektivt.Forslaget indeholder følgende overordnede elementer med henblik på bedre forebyggelse modintroduktion og spredning af karantæneskadegørere med den stigende verdenshandel og der-med en styrkelse af EU plantesundhedsregimet:Mulighed for midlertidige importforbud for nye typer planter til plantning, indtil enEU risikoanalyse er gennemført.Skærpede krav til medlemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner.Etablering af EU og nationale referencelaboratorier på plantesundhedsområdet.Betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede plante-skadegørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter.Øget informationsdeling og bedre frem- og tilbagesporing af partier.EU medfinansiering (fastsat i forslaget til EU finansieringsforordning) af medlems-staternes udgifter til overvågning for prioriterede planteskadegørere og til inddæm-nings- og udryddelsesindsatser samt tabskompensation.Forslaget vil indebære mere harmoniserede bestemmelser om offentlig planteskadegører-overvågning, -inddæmning og -udryddelse samt om et samspil med et nyt EU system for in-formation og rapportering. Disse harmoniseringer vil styrke EU plantesundhedsordningensamlet set.Forslaget indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler på plante-sundhedsområdet:

Reguleringens omfangDet eksisterende plantesundhedsdirektiv indeholder en specificeret liste over planter og plan-teprodukter, som kræver plantepas i specificerede omsætningsled og dermed offentlig avls- ogomsætningskontrol. Den danske avlskontrolmodel har hidtil indeholdt nationale krav til regi-strering og kontrol af produktion og markedsføring af alle planter til plantning, uanset om derkræves plantepas. Med forslaget udvides de fælles EU krav, således at der kræves plantepasfor alle planter til plantning, uanset planteart. Hermed opnår ordningen på EU-niveau et om-fang og en reguleringsmæssig enkelhed, som stort set svarer til den nuværende danske modelfor engros produktionen og omsætningen af planter.EU lovgivningen bringes i harmoni med den internationale plantebeskyttelseskonvention(IPPC), idet det tydeliggøres, at EU-reguleringen omfatter beskyttelse af såvel planteavlensom naturens biodiversitet. EU lovgivningen vil, betydeligt mere eksplicit end i den nuværen-de lovgivning, indeholde krav til:- Medlemsstaternes beredskab, inklusiv beredskabsplaner og øvelser for EU prioriteredeplanteskadegørere.- Medlemsstaternes aktioner for at hindre etablering og spredning i EU af specifikkeplanteskadegørere.Forebyggelsen mod introduktion af hidtil ikke-regulerede planteskadegørere til EU med nyearter af planter til plantning eller sådanne fra nye oprindelser skærpes gennem krav om forud-gående risikoanalyse inden import er mulig. Krav om professionelle operatørers brug af plan-tepas udvides til at omfatte alle planter til plantning til professionel anvendelse samt en rækkeandre planter eller planteprodukter. Der indføres krav om anvendelse af et nyt EU plantepas-logo. Små mængder planter til endelige brugere undtages kravet om plantepas.Forslaget komplementerer det forslag om EU-regler for ikke hjemmehørende invasive arter,der forventes fremsat i medfør af EU strategien om biodiversitet. Forslaget introducerer en nykategori af planteskadegørere i forhold til planter til plantning (”kvalitetsskadegørere”) underplantesundhedslovgivningen, i overensstemmelse med international standard, således at for-ordningen omfatter såvel de hidtil regulerede karantæneskadegørere som kvalitetsskadegøre-re, herunder de skadegørere, der hidtil har været omfattet af ”markedsføringsdirektiverne” forfrø og formeringsmateriale.Krav til professionelle operatørerForslaget lancerer begrebet ”professionelle operatører”. Hermed menes de personer og virk-somheder, som erhvervsmæssigt indfører, producerer og markedsfører (inklusiv eksport) plan-ter og planteprodukter, som er omfattet af krav om plantepas. De professionelle operatørerskal registreres hos myndigheden. Undtaget herfra er professionelle operatører, som alene le-verer små mængder planter og planteprodukter med videre til endelige brugere, med mindredet drejer sig om internetsalg.3

Det tydeliggøres, at det er de professionelle operatørers ansvar at sikre, at de producerede ogmarkedsførte planter og planteprodukter ikke indebærer fare for introduktion og spredning affarlige planteskadegørere. Forslaget indebærer skærpede kvalifikationskrav til operatører, somautoriseres til at udstede plantepas. Det harmoniseres yderligere, hvilke producent- og mar-kedsføringsled, som skal være registreret til kontrol og autoriseres til at udstede plantepas.Operatørerne forpligtes til at opbevare oplysninger, som sikrer sporbarhed frem og tilbage foralle markedsførte partier af regulerede planter og planteprodukter. Operatørerne forpligtes tilat trække fejlbehæftede varer retur og orientere modtagerne om fejlbehæftede partier og derindføres krav om, at eksportører af planter og planteprodukter skal registreres hos myndighe-den.ForebyggelseForebyggelsen mod introduktion og spredning af farlige planteskadegørere til EU styrkes ved:- foreløbige restriktioner mod import af nye typer planter til plantning, indtil en EU risi-koanalyse er gennemført.- underretningspligt mellem myndigheder for forsendelser, som transporteres gennemen beskyttet zone i EU og som ikke overholder kravene i den beskyttede zone.- generel underretningspligt om fund af eller mistanke om karantæneskadegørere.- krav om etablering af eller adgang til karantænefaciliteter for opbevaring af materialeunder observation.- skærpede overvågnings-forpligtelser for medlemsstaternes myndigheder for en rækkefælles højt-prioriterede karantæneskadegørere herunder krav om, at medlemsstaterneskal udarbejde flerårige undersøgelsesprogrammer der beskriver procedurer for over-vågning og indhentning af oplysninger mv.- øget elektronisk informationsdeling mellem medlemsstaternes myndigheder samtKommissionen via fælles systemer, med henblik på bedre mulighed for at risikobaserede offentlige kontrol- og overvågningsindsatser. Importører skal fremover anmelde al-le importer af regulerede planter og planteprodukter gennem et elektronisk ”EU sund-heds-import dokument” (”Community Health Entry Document”).- styrket offentlig information om plantesundhedsrelaterede trusler til professionelleoperatører og til offentligheden.Inddæmning og udryddelse af planteskadegørereKravene til medlemsstaternes myndighedsapparat skærpes og harmoniseres for at hindre yder-ligere spredning på det indre marked ved udbrud af planteskadegørere, som er karantæneska-degørere eller som potentielt kan få karantænestatus. Det sker i form af:- krav om, at medlemsstaterne har et beskrevet og operationelt myndighedsberedskab oghar beskrevet planlagte aktioner ved skadegørerudbrud.- krav om, at medlemsstaterne gennemfører beredskabsøvelser, eventuelt i samarbejdemed nabolande.4

Offentlig kontrol og dens finansieringDet fastlægges, at autorisationer til udstedelse af plantepas skal trækkes tilbage i tilfælde afgentagne fejl i produkter, operatøren har ansvar for. Bestemmelser fra det nugældende plante-sundhedsdirektiv om principper og procedurer for den offentlige kontrol udgår og erstattes afkontrolbestemmelserne i en revideret kontrolforordning. Dermed lanceres muligheden for ri-sikobaseret plantesundhedskontrol. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordningenvil betyde en EU harmonisering hvad angår finansieringen af kontrollen, idet al offentlig virk-somhedskontrol skal brugerbetales via gebyrer, opkrævet af medlemsstaterne, dog med denvæsentlige undtagelse, at små virksomheder med mindre end 10 ansatte eller med en årligomsætning der ikke overstiger 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.), skal undtages fra brugerbetaling.Den danske plantesundhedskontrol i virksomheder har hidtil været fuldt brugerbetalt.Samarbejde og informationsudveksling mellem myndighederneDer sker en formalisering af det hidtidige frivillige arrangement med myndigheders udveks-ling i et standardiseret dokument (EU pre-eksport certifikat af eksportrelaterede oplysningerom forsendelser, der er produceret i én medlemsstat, men som eksporteres fra en anden med-lemsstat og hvor plantesundhedsreglerne i destinationslandet er forskellige fra EU reglerne.De fælles elektroniske EU systemer for informationsudveksling udbygges.Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler veddelegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:- Ændringer af det geografiske anvendelsesområde- Kriterier for klassificering af skadegørere ud fra en risikovurdering- Kriterier for identificering af prioriterede skadegørere- Elementer til klassificering af planter til plantning med særlig risiko- Foranstaltninger og principper for risikostyring- Indholdet af plantesundhedscertifikater ved import- Plantepas- Mærkning af træemballage- Indholdet af plantesundhedscertifikater ved eksport- SammenligningstabelKommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, på en langrække områder med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forord-ningen. Som eksempler kan nævnes:- Oprettelse af liste over karantæneskadegørere- Oprettelse af liste over prioriterede skadegørere- Fastlæggelse af foranstaltninger mod specifikke karantæneskadegørere5

UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke. Forslaget er sendt til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikterne. Udvalget for miljø,folkesundhed og fødevaresikkerhed forventes at komme med en udtalelse om forslaget.Gældende dansk retPlantesundhedslovgivningen vedrører mange produkttyper og omfatter kontrol af planteavl iblandt andet registrerede gartnerier og planteskoler og hos læggekartoffelavlere, såvel somovervågning, kortlægning og indsatser over for planteskadegørere i skove, natur og landskabmed videre. Plantesundhedsområdet reguleres i dansk lovgivning i lov om frø, kartofler ogplanter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, samt i lov om planteskadegørere, jf.lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009. I medfør af lovene er udstedt en række bekendt-gørelser.En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Blandt andetforventes det at skulle indføjes i Lov om planteskadegørere, at loven skal beskytte mod intro-duktion og spredning af planteskadegørere af relevans for såvel planteavl som natur.KonsekvenserForslaget skønnes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, samtøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.Forslaget vurderes at betyde et øget behov for finansiering til det danske plantesundhedsmæs-sige beredskab, særligt i en overgangssituation, hvis Danmark skal kunne efterleve de krav tilmyndighederne, som forslaget indeholder. NaturErhvervstyrelsen arbejder på at kvantificerebehovet nærmere.De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser under den kommende forordning vilblive fastsat efterfølgende ved gennemførselsretsakter og delegerede retsakter. Disse udarbej-des og forhandles først senere, så et præcist omkostningsestimat af forslaget er ikke muligt atgive på dette indledende tidspunkt. Et foreløbigt skøn for behovet for merfinansiering vil være3-4 mio. kr. årligt, til udvidet overvågningsarbejde og til en styrkelse af beredskabsorganise-

ringen og -arbejdet samt 1-2 mio. kr. til engangsinvesteringer i IT og en opgradering af bered-skabet.Derudover anslås omkostninger til mulig etablering af eller adgang til karantænestationsfacili-teter, som ikke kan anslås endnu, samt eventuelle omkostninger til kompensation for tab i for-bindelse med offentlige indsatser mod forekomst og spredning af karantæneskadegørere, somheller ikke kan anslås. Omkostninger til IT-udvikling på området relaterer sig til indberetnin-ger vedrørende planteskadegørere.Det vurderes, at omkostninger til forebyggende tiltag og et effektivt beredskab normalt vilvære langt lavere end de betydelige meromkostninger og langtidsskader, alvorlige udbrud afkarantæneskadegørere kan føre til for planteavl, landskab, skov, natur og kulturværdier.Vedrørende de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at der i en overgangsperiodekan blive tale om øgede byrder, indtil gevinsterne ved et nyt system kan indhøstes. Forslagetkan skabe behov for efteruddannelse af registrerede virksomheders medarbejderstab for atkunne leve op til de skærpede krav. De skærpede krav til sporbarhed forventes også at villeføre til øget pres om at anvende kvalitetssikringssystemer i virksomhederne. Særligt for min-dre virksomheder kan de skærpede krav til professionalisering føre til udfordringer.Også i forhold til biodiversitet, landskabs- og kulturværdier m.v. forventes forslaget at få po-sitive konsekvenser i form af øget forebyggelse mod indslæbning og spredning af alvorligeplanteskadegørere. Dette kan tilsvarende få stor betydning i forbindelse med kommende kli-maforandringer.Forslaget skønnes at få en betydelig positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark ogEU, idet det vil indebære stærkere forebyggelse i en tid med stigende trusler om introduktionog spredning af farlige planteskadegørere med stadigt stigende global samhandel, nye pro-dukttyper og klimaændringer.HøringForslaget er sendt i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:Dansk Gartneri udtrykker generel tilfredshed med forslaget, idet der lægges op til en yderlige-re ensretning af betingelserne på EU plan og for import. Dansk Gartneri opfordrer til, at detsikres, at der sker en løbende og effektiv opdatering af de lister over prioriterede karantæne-skadegørere, der ifølge forslaget skal etableres, således at der hurtigt kan sættes ind over forangreb af planteskadegørere. Der opfordres til, at betingelserne for stødpudezoner og udryd-delseszoner omkring skadegørerangreb evalueres oftere end årligt, af hensyn til handelen iområderne. Det hilses velkomment, at der bliver mulighed for at træffe strengere nationaleforholdsregler mod planteskadegørere. Der efterspørges præciseringer og klare regler, hvad7

angår praksis for erstatninger i forbindelse med følger af udryddelsesindsatser for planteska-degørere. Dansk Gartneri hilser det velkomment, at der foreslås forbedringer og skærpelser iforhold til plantepasreglerne og til import (plantesundhedscertifikat-området), så længe detikke bliver ødelæggende for indre marked samhandelen og for samhandelen med tredjelande.Der stilles spørgsmålstegn ved omfanget af udestående delegerede retsakter, og disse bør værepræciseret nærmere sammen med 2. lovtekstrunde, som en del af den egentlige implemente-ring af den samlede lovgivning.Danske Kartofler påpeger, at man finder det vigtigt at forskere, myndighedspersoner og tekni-ske rådgivere ikke bliver omfattet af den foreslåede oplysningspligt over for myndigheden omforekomst af karantæneskadegørere, men at ansvaret for dette alene bliver pålagt den, der av-ler planterne som måtte være angrebet.Sammenslutningen af danske sortsejere peger på at der er en fælles interesse blandt alle aktø-rer og interessenter i den samlede fødevareværdikæde i at frembringe og sikre sundt og godtformeringsmateriale af nye og forbedrede sorter indenfor alle jordbrugets grene. Det forventesog der ses frem til, at den nye lovgivning, som forslaget fremlægges, vil kunne sikre dette.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, der vurderes at øge beskyttel-sesniveauet. Regeringen støtter princippet om, at den offentlige plantesundhedskontrol somhovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de faktiske omkostninger, inklusive over-head. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, at det er muligt at inddække alle indirekteudgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres. Bestemmelsen i kontrolforordningen omobligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder for gebyrer bør udgå, gøres frivillig ellerkunne tilpasses nationale forhold.Forslaget rummer etablering af nye fælles systemer for datadeling mellem medlemsstaterneog Kommissionen. Der bør her sikres en optimering af samspillet mellem de nationale offent-lige IT-systemer og EU IT-systemerne, således at der samlet set opnås en gevinst, såvel i formaf smidig dataindberetning og -adgang som ressourcemæssigt.Bestemmelser i forslag til EU finansiering af plante-, foder- og fødevare- og veterinærområdetindeholder en mulighed for EU-medfinansiering af medlemsstaters overvågning for og be-kæmpelse af EU prioriterede planteskadegørere i et område. Det skal sikres, at listen over defælles EU prioriterede skadegørere, hvor der kan opnås EU medfinansiering til national over-vågning og bekæmpelse, har tilstrækkelig relevans for nordeuropæiske klimaforhold.Danmark bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligt og i videst mu-ligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne. Dette hensyn bør dog ikke

tilsidesætte hensynet til at sikre, at reguleringen kræver, at alle professionelle operatører, hvisaktiviteter udgør en plantesundhedsrisiko, registreres og kontrolleres.Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende medafsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav tilmedlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291. Fradansk side støttes princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstaterneer en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Regerin-gen arbejder for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den al-mindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissi-onens udøvelse af kompetencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forbere-dende arbejde med retsakter.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.