FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 261: Grundnotat om dyresundhedsforordningen

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhedKOM (2013) 260ResuméKommissionen har fremsat forslag til etablering af en fælles ramme for lovgivningen om dy-resundhed i EU med det formål at forenkle lovgivningen på området. Hensigten med forslageter således ikke at foretage gennemgribende ændringer af de eksisterende regler. De fælles,generelle principper og krav fra den eksisterende lovgivning om handel med og import af le-vende dyr og animalske produkter samt reglerne om bekæmpelse af husdyrsygdomme samles ién fælles rammelov, der både omfatter landlevende (terrestriske) og vandlevende (akvatiske)dyr. Forslaget skal derudover forberede aktørerne på dyresundhedsområdet til at håndterenye udfordringer. Det skal fortsat være muligt at reagere hurtigt og indføre beskyttelses- ogbekæmpelsesforanstaltninger, både for så vidt angår kendte sygdomme og i tilfælde af nyesygdomme. Dette skal ske uden at sænke kvaliteten af foranstaltningerne i forhold til den eksi-sterende lovgivning. Endvidere sættes der med forslaget øget fokus på forebyggelse af syg-domme, herunder smittebeskyttende foranstaltninger og på samarbejde mellem relevante ak-tører. Endelig sker der en klar præcisering af ansvarsfordelingen forså vidt angår dyresund-heden. Forslaget er opbygget som en rammelov, hvorved Kommissionen med forslaget i vidtomfang tildeles kompetence til efterfølgende at udbygge lovgivningen ved delegerede retsak-ter og gennemførelsesretsakter. Forslaget skønnes at kunne have positiv indvirkning på be-skyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 260 af 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhed. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.maj 2013 i en dansk sprogudgave.

3Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, artikel 114, stk. 3 og artikel 168,stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at målsætningerne for dyresundhedspolitikken ikke i tilstrækkeliggrad kan opfyldes af medlemsstaterne selv og således bedre vil kunne opfyldes ved en harmo-niseret EU-indsats. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at mange smitsomme dyre-sygdomme let spredes over landegrænser, hvilket betyder, at en fælles tilgang har den størstgavnlige virkning. Fordelene ved harmoniserede regler for forebyggelse, anmeldelse, bekæm-pelse og udryddelse af dyresygdomme på EU-plan er således blevet påvist i nyere tid i forbin-delse med udbrud af dyresygdomme. Disse kriser viser, ifølge Kommissionen, EU´s evne tilat reagere hurtigt, begrænse spredningen af sygdomme og minimere deres konsekvenser veden fælles indsats.Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlager overholdt. Der henvises i den forbindelse også til, at forslaget i vidt omfang er en tilpasningog sammenskrivning af eksisterende EU-regler.Formål og indholdMed forslaget etableres en fælles ramme for lovgivningen om dyresundhed i EU med detformål at forenkle regelsættet på området, som i dag består af henved 50 basisretsakter i formaf direktiver og forordninger og mere end 400 sekundære retsakter, som går helt tilbage til1964. Der er ikke tale om gennemgribende ændringer af de eksisterende regler.Forslaget er den juridiske ramme, som skal sikre, at Kommissionens strategi for EU’s dyre-sundhedspolitik 2007-2013 bliver gennemført. Strategien, som tiltrådt af Rådet ved råds-konklusioner af 17. december 2007, har som formål at sikre et højt niveau for menneskerssundhed og fødevaresikkerhed og at forbedre dyresundheden ved at forebygge eller reducereforekomsten af dyresygdomme. Samtidigt er formålet at sikre fri bevægelighed for varer ogdyr samt at fremme en praksis i landbruget, der kan virke forebyggende overfor trusler moddyresundheden.Med forslaget samles de fælles principper og krav fra den eksisterende lovgivning om handelmed og import af levende dyr og animalske produkter samt reglerne om bekæmpelse af hus-dyrsygdomme i én fælles rammelov, der både omfatter landlevende og vandlevende dyr. Derfastsættes i den forbindelse en lang række definitioner, som fremtidig veterinærlovgivningskal bygge på.Kommissionen ønsker med forslaget at kombinere principper om forebyggelse og incitamen-ter i tilgangen til dyresundhedspolitikken og at sikre en tydelig og afbalanceret fordeling afroller og ansvarsområder mellem de kompetente myndigheder, EU-institutioner, landbrugs-

4sektoren, dyreejere og andre aktører, herunder landmænd og transportører. Det er Kommissi-onens hensigt, at der skal være et effektivt veterinært beredskab samt være fleksibilitet nok tilat rumme den fremtidige videnskabelige og teknologiske udvikling. Hvor det er muligt, ermålet også at mindske de administrative byrder og omkostninger og at reducere risikoen forhandelshindringer ved at tilnærme loven til relevante internationale normer.Hensigten med forslaget er endvidere at sikre sammenhæng mellem de horisontale principperi lovgivningen på områderne for dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i sammen-hæng med EU-politikker om klimaforandringer og bæredygtighed. Forslaget skal sikre dyre-sundheden og derudover medvirke til at reducere dyresygdommes indvirkning på dyrs ogmenneskers sundhed, på dyrevelfærd og på samfundsøkonomien. Dette ønsker Kommissionenat påvirke ved at styrke opmærksomheden på dyresygdommene, på overvågningen heraf ogpå det veterinære beredskab. Den styrkede opmærksomhed skal både være på nationalt ogEU-plan for at sikre et velfungerende indre marked for dyr og animalske produkter med ethøjt niveau for beskyttelse af dyrs sundhed og folkesundheden.Det skal fortsat være muligt at reagere hurtigt og indføre beskyttelses- og bekæmpelsesforan-staltninger, både for kendte sygdomme og i tilfælde af nye sygdomme. Dette skal ske uden atsænke kvaliteten af foranstaltningerne i forhold til den eksisterende lovgivning.I forslaget fastsættes grænser til tilstødende lovgivning. Forslaget vil derved kun gælde, hvorder ikke allerede er specifikke regler og udelukkende, hvor det drejer sig om foranstaltninger irelation til sygdomsbekæmpelse. Der vil fortsat være separat lovgivning i kraft om sygdom-me, der kan overføres mellem mennesker og dyr (zoonoser), for eksempel regler om BSE,salmonella og andre fødevarebårne smitstoffer.Det præciseres endvidere, at ikke alle smitsomme sygdomme kan eller skal forebygges ellerkontrolleres via EU-lovgivning, men at foranstaltninger derimod bør skræddersys i forhold tilden enkelte sygdom. Det vil, i overensstemmelse med den nuværende praksis, give mulighedfor at regulere visse sygdomme via branchens egne regler og adfærdskodeks eller ved at fast-sætte nationale regler. Alvorligt smitsomme sygdomme, der nemt kan spredes på tværs af na-tionale grænser, skal fortsat være omfattet af EU-lovgivningen og dermed af forslaget. Somen del af Europa-Parlamentets og Rådets handlingsplan mod den stigende trussel fra mikroor-ganismer, der er resistente overfor antibiotika, betragtes disse som smitsomme sygdomme oger dermed omfattet af forslaget.Med forslaget ønskes som noget nyt en prioritering af hvilke sygdomme, der er omfattet aflovgivningen. Til det formål skal der opstilles en liste, som baseres på en lang række nærmerebeskrevne kriterier. Efterfølgende kategoriseres sygdommene i forhold til hvilke regler for fo-rebyggelse og kontrol, der skal anvendes for den enkelte sygdom, herunder om der er krav tilen beredskabsplan, om det er obligatorisk eller frivilligt at have et udryddelsesprogram, om

5sygdommen giver anledning til restriktioner for omsætningen af dyr og animalske produkter,om sygdommen er anmeldepligtig og om der er krav til overvågning.Som noget nyt skal der med forslaget opstilles en liste over hvilke arter, sygdommene på syg-domslisten skal gælde for. Listen skal omfatte de arter, som kan udgøre en risiko for at spredesygdomme.I forslaget er der en klar præcisering af ansvaret i forhold til dyreejere, operatører, herundertransportører og landmænd, myndigheder, medlemsstater og på enkelte områder Kommissio-nen. Det drejer sig for eksempel om overvågning, anmeldepligt, dyresundheden og smittebe-skyttende foranstaltninger, som betragtes som et vigtigt værktøj, der kan medvirke til at sikresundheden for dyrene og de animalske produkter. Hvad angår den kompetente myndighedsansvar præciseres det, at forudsætningen for at kunne varetage ansvaret for dyresundheden er,at der er adgang til tilstrækkelige finansielle, infrastrukturelle og personalemæssige ressour-cer.Der stilles endvidere krav om et basalt kendskab til dyresundhed for operatører og andre er-hvervsdrivende, der som noget nyt er forpligtet til at erhverve en grundlæggende viden omdyrs sundhed og om andre relevante emner, herunder kravet om anmeldepligt ved mistankeom alvorlige smitsomme sygdomme. Derudover præciseres den nødvendige træning af dyr-læger, der skal udføre opgaver inden for forslagets rammer. Ligeledes er der en samlet beskri-velse af, hvem der i forbindelse med sygdomsbekæmpelsen har hvilke roller og ansvar i for-hold til anmeldepligt, afklaring af mistanker om alvorlige smitsomme sygdomme og foran-staltninger til kontrol med og bekæmpelse af sygdommene.Overvågning er en grundsten blandt elementerne til at kontrollere og bekæmpe sygdomme.Med forslaget tydeliggøres forpligtigelsen til overvågning for operatører, dyrlæger og myn-digheder. Der etableres en ramme for dyrlægers sundhedsbesøg i besætninger, hvor der skaltages hensyn til hvilken type besætning, der er tale om, og hvilken risiko besætningen udgørmed hensyn til sygdomme. Forslaget præciserer medlemsstaternes forpligtigelse til at etablereovervågning for en række sygdomme fra listen.Som resultat af kategoriseringen vil visse sygdomme blive omfattet af enten et obligatorisk el-ler et frivilligt udryddelsesprogram. Medlemsstaterne vil, som i dag, have mulighed for at op-nå hel eller delvis status for frihed for visse af de listede sygdomme, blandt andet på baggrundaf resultaterne af udryddelsesprogrammer eller på baggrund af historiske data.Forslaget giver mulighed for at udbrede rammerne for brug af segmenter, så det kan omfatteflere dyrearter og sygdomme end i dag. Verdensorganisation for Dyresundhed (OIE) har tidli-gere introduceret begrebet, som bruges om en population af dyr, der kan befinde sig på flereforskellige besætninger, men som er underlagt et fælles niveau for smittebeskyttelse, har densamme sundhedsstatus og har et system til sygdomsovervågning og sygdomskontrol. EU har

6hidtil kun anvendt begrebet for fjerkræ i forbindelse med fugleinfluenza samt indenfor akva-kultur området. Brug af segmenter kan gøre det muligt i et vist omfang at opretholde handelmed dyr under sygdomsudbrud, da man fortsat vil kunne flytte dyr indenfor et segment pånærmere fastsatte betingelser, også indenfor eller ud af en restriktionszone.For at begrænse spredningen af sygdomme er det af afgørende betydning hurtigt at kunne op-dage dem og iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Med forslaget sættes rammerne foromfanget af det veterinære beredskab og for kontrollen med sygdomme. Forslaget indeholderdetaljerede regler og procedurer til håndtering af krisesituationer, til beredskabsplaner og kravom afprøvning af beredskabsplanerne ved afholdelse af simuleringsøvelser. Forslaget omfat-ter endvidere regler for brug af veterinærlægemidler til forebyggelse af sygdomme og til atbekæmpe sygdomme. Reglerne udvides fra kun at omfatte brugen af vacciner til at omfatte al-le veterinærlægemidler, der bruges i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af syg-domme opført på listen.Reglerne om sygdomsbekæmpelse omfatter de foranstaltninger, der skal iværksættes, når deropstår mistanke om en alvorlig smitsom sygdom og når der bekræftes udbrud af alvorligesmitsomme sygdomme. Reglerne er stort set identiske med de eksisterende og de er afpassedei forhold til sygdomslisten. Forslaget sætter de generelle rammer for brug af nødvaccination iforbindelse med sygdomsbekæmpelse.For så vidt angår registrering, godkendelse, sporbarhed og flytninger skelnes der mellem land-levende og vandlevende dyr og de dertil tilknyttede produkter og virksomheder samt andredyr og produkter. Der er forskellig tilgang til registrering og godkendelse af bedrifter og virk-somheder for områderne for landlevende og vandlevende dyr. Således er brugen af godken-delse mere udbredt for vandlevende dyr. Dette er en videreførelse af den eksisterende tilgang.Forslaget sætter rammerne for at vedtage nærmere regler for eksempel for brug af elektroni-ske registre.Forslaget sætter bredere rammer for sporbarhed, herunder identifikation og registrering af dyr,end der er mulighed for i dag. Det gælder for eksempel for får og geder, hvor der i forslaget erkrav om, at de registreres i en elektronisk database med deres individuelle identifikations-nummer. Ligeledes indeholder forslaget et nyt krav for heste om elektronisk registrering afderes sædvanlige opholdssted. For andre dyr (for eksempel dyr fra dyrehandlere) er der øgedekrav om individuel eller gruppevis permanent identifikation. For svin gælder et generelt kravom fysisk identifikation, for eksempel i form af øremærker.Reglerne om flytninger af landlevende dyr og deres produkter svarer til de nuværende regler.Der er dog indbygget fleksibilitet for flytninger, herunder undtagelser fra kravet om sund-hedscertifikater for flytning af dyr, der ikke udgør en væsentlig risiko for spredning af syg-domme. Med hensyn til flytninger af vandlevende dyr baserer forslaget sig på det eksisterendesystem, hvor den afgørende faktor er den sundhedsmæssige status. Med forslaget bliver sy-

7stemet for den sundhedsmæssige status indenfor akvakulturen justeret, forenklet og harmoni-seret med systemet for landlevende dyr.Det eksisterende system for import og eksport af dyr, animalske produkter, avlsmateriale ogandre materialer, der kan overføre sygdomme, bevares. Systemet medvirker til at forhindreindførsel af smitstoffer til EU. Tilsvarende ændres der ikke på det eksisterende system for ha-steforanstaltninger. Hasteforanstaltninger kan være en del af sygdomsbekæmpelsen og kanvedtages i tilfælde af en nødsituation. Der kan dermed sikres en hurtig og konsekvent indgri-ben overfor sygdommen.Forslaget giver på visse områder som for eksempel dyresundhed, anmeldelse, overvågning,registrering og sporbarhed medlemsstaterne mulighed for at anvende supplerende eller mereomfattende nationale foranstaltninger. Det er dog under forudsætning af, at foranstaltningerneikke er i strid med forordningen og ikke hindrer flytningen af dyr og produkter mellem med-lemsstaterne, med mindre det er nødvendigt for at forebygge eller bekæmpe sygdomme.Forslaget er udformet som en rammelov, hvorefter Kommissionen tildeles kompetence til ef-terfølgende i vidt omfang at udbygge lovgivningen gennem delegerede retsakter, TEUF arti-kel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.Kommissionen tildeles kompetence til at vedtage delegerede retsakter på en række områder,herunder:ændringer af kriterierne for optagelse på sygdomslisten,fastsættelse af nærmere krav til dyresundhedsbesøg, herunder hvilke bedrifter, der skalbesøges og hyppigheden af besøgene,fastsættelse af nærmere krav til programmer for overvågnings eller udryddelse af syg-domme,fastsættelse af kravene for at opnå godkendelse som et sygdomsfrit segment og de de-taljerede regler for, hvordan den kompetente myndighed giver en godkendelse,fastsættelse af nærmere regler om status som sygdomsfri medlemsstater og zoner,beføjelserne til at fastsætte detaljerede regler om sygdomsberedskab og sygdomsbe-kæmpelse, herunder brugen af vacciner,beføjelserne til at fastsætte detaljerede regler vedrørende identifikation og sporbarhedogbeføjelsen til at vedtage undtagelser fra, at dyr skal ledsages af dyresundhedscertifikat.Kommissionen tildeles kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter på en række områ-der, herunder:fastlæggelse af såvel listen over sygdomme som listen over de arter, de sygdomsspeci-fikke regler skal gælde for,

UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget er henvist til behandling i Europa-Parlamentets Udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter. Udvalget for miljø, folke-sundhed og fødevaresikkerhed og fiskeriudvalget forventes at komme med en udtalelse.Gældende dansk retMed forslaget revideres lovgivningen om dyresundhed i EU. Området vil fremover være regu-leret af en forordning og en række underliggende retsakter.Dyresundhedsområdet reguleres i dag af henved 80 bekendtgørelser, som er hjemlet i lov nr.814 af 14. juli 2012 om hold af dyr. En vedtagelse af forslaget vil berøre bekendtgørelserne pådyresundhedsområdet, som skal ophæves eller revideres, herunder de nuværende regler ombekæmpelse af alvorlige husdyrsygdomme.KonsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller admini-strative konsekvenser for det offentlige.Da der er tale om overordnede rammebestemmelser, skønnes forslaget ikke umiddelbart athave væsentlige samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder ogborgere. En forenklet lovramme vil derimod gøre det lettere at forstå og bruge reglerne, lige-som forslagets understøttelse af anvendelse af digital teknologi forventes at lette de admini-strative byrder for erhvervet. Kravet om kendskab til en grundlæggende viden om dyresund-hed for erhvervsdrivende med dyr kan have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser forvirksomhederne.Forslaget skønnes at kunne have positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark ogEU.HøringForslaget har været i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer er overordnet set positivt indstillet over for det fremsendte forslag.Landbrug & Fødevarer henviser i den forbindelse til, at simplificering af lovgivningen på dy-resundhedsområdet med én rammelov vil kunne bidrage til en højere grad af gennemsigtig-hed, bedre beredskab til bekæmpelse af kendte og ukendte sygdomme, klarhed i forhold tilansvarsdeling og i sidste ende en højere dyresundhedsstatus i EU.

Landbrug & Fødevarer er umiddelbart af den opfattelse, at Kommissionen har givet sig selvmere magt end ønskværdigt. Således vil der efter en mere detaljeret gennemgang af forslagetgivetvis være områder, hvor erhvervet ønsker gennemførelsesretsakter fremfor de foreslåededelegerede retsakter.Landbrug & Fødevarer ønsker en lovgivning funderet på et videnskabeligt grundlag og meden risikobaseret tilgang, herunder at flytning af levende dyr og krav om sundhedscertifikaterskal foregå efter risikovurderinger.Landbrug & Fødevarer finder, at der i forslaget er fundet en fin balance i ansvarsdelingenmellem landmand og andre med ansvar for husdyr, medlemsstat og EU. Det er i den forbin-delse vigtigt for erhvervet, at landmanden kun pålægges det ansvar, han reelt er herre over.Landmanden pålægges et basalt smittebeskyttelsesniveau, som endnu ikke er beskrevet i de-taljer, men som stort set alle danske bedrifter forventes at ville kunne leve op til uden yderli-gere investering. Erhvervet finder dog, at udkastet mangler fokus på myndighedernes ansvar iforhold til eksempelvis kontrol ved de intra-europæiske grænser, da netop grænsekontrol eridentificeret som en meget vigtig faktor i forhold til introduktion og smittespredning af hus-dyrsygdomme i EU.Landbrug & Fødevarer henviser til, at de nye sygdomslister, som kategoriserer husdyrsyg-dommene, er helt afgørende for at kunne tage stilling til forslagets praktiske betydning. Er-hvervet finder de foreslåede principper for kategorisering fornuftige men henviser i den for-bindelse til, at indplaceringen af sygdomme sker i den sekundære lovgivning. Det understre-ges, at listen er helt essentiel for vurderingen af lovforslagets konsekvenser, og at enhverholdning fra erhvervet er med forbehold for et fornuftigt udkomme af sygdomskategoriserin-gen. Erhvervet finder det positivt, at indplaceringen af sygdomme på listen skal ske gennemgennemførelsesretsakter.Landbrug & Fødevarer ønsker, at man fra dansk side sikrer en fortsat ikke-vaccinationsstrategi i EU. Forslaget skal muliggøre nødvaccination med fortsat mulighed formedlemsstaten til at vælge nødvaccinationsstrategi med enten efterfølgende nedslagning ellerlevebrug. Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at EU’s ikke-vaccinationspolitik kun omfattervisse sygdomme som fx mund- og klovesyge. For andre sygdomme, som for eksempel blue-tongue, er vaccination et nødvendigt, afprøvet og anerkendt led i bekæmpelsen af sygdom-men. Forslaget viderefører den gældende politik på området for brug af vaccination.Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der i forslaget lægges op til obligatoriske dyrlæ-gebesøg i EU i form af såkaldte dyresundhedsbesøg, men lægger vægt på at reglerne udfor-mes så fleksibelt, at frivillige nationale modeller kan bygges ovenpå.

10Landbrug & Fødevarer finder, at niveauet for obligatorisk smittebeskyttelse er landet på etfornuftigt niveau, men at spørgsmålet om håndtering af hobbyhold af dyr udestår. Der børfindes løsninger, der muliggør håndtering af smitterisikoen fra hobbybesætninger uden at på-lægge disse uforholdsvis store byrder.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den nye dyresundhedslov nærmer sig Verdensor-ganisationen for Dyresundheds (OIE’s) internationale standarder og ser i den forbindelse medtilfredshed på, at Kommissionen ikke længere benytter begrebet regionalisering. Regionalise-ring erstattes i stedet med sygdomsfrie zoner i lighed med Verdensorganisationen for Dyre-sundheds (OIE’s) terminologi på området. Erhvervet lægger vægt på, at begrebet ”zone” erhelt klart defineret i forslaget, så der ikke opstår tvivl om begrebets anvendelse.Landbrug & Fødevarer peger desuden på, at kompartmentalisering (i forslaget benævnt ”seg-ment”) som noget nyt indføres som et generelt begreb. I EU har anvendelse af kompartmenta-lisering hidtil kun været muligt for fjerkræ i forbindelse med fugleinfluenza og Newcastle Di-sease. Erhvervet finder ikke, at begrebet kompartmentalisering kan anvendes generelt. Det ersåledes ikke realistisk, at kontrollere introduktion og smittespredning gennem smittebeskyt-tende foranstaltninger for alle sygdomme.Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at kompartmentalisering implementeres som envariant af regionalisering, hvilket, erhvervet forudser, kan give handelsmæssige problemer.Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at der er tale om to forskellige begreber. Regionaliseringangår geografiske områder, der defineres i forbindelse med en udbrudssituation, for at få gangi handel med dyr og animalske produkter, før udbruddet er endeligt bekæmpet, mens vissesegmenter defineres i perioder, hvor der netop ikke er udbrud, ligesom de ikke har en geogra-fisk afgrænsning.Fødevarestyrelsen oplyser til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, at man ikke finder, atdet er en konsekvens af forslaget, at begrebet segment skal anvendes generelt for alle syg-domme.ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport lægger vægt på, at de registrerin-ger, der kræves af transportørerne i henhold til del IV, afsnit I, kapitel 1, Afd. 1 og 3 i forsla-get og som skal stilles offentligheden til rådighed, ikke giver anledning til konkurrencefor-vridning.ITD bemærker endvidere, at der i forslagets artikel 86 gives mulighed for at dispensere fortransportørernes registreringskrav mv. under hensyntagen til blandt andet kategorierne, arter-ne og antallet af opdrættede hovdyr, som de transporterer. I lyset af forordningens hensigt omsikring af sundhed og begrænsning af smittespredning forekommer proportionalitetsprincippetat være en hindring for hensigtsmæssig lovgivning. Således kan en transport med alene tosvin, hvoraf det ene dyr er smittebærer af for eksempel afrikansk svinepest, sprede lige så me-

11get smitte som en transport af 230 dyr, hvoraf et dyr er smittebærer af afrikansk svinepest.Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at der med forslagets mulighed for Kommissionen til atfastsætte nærmere bestemmelser er taget højde for, at dispensationerne kun omfatter transpor-ter, der udgør en ubetydelig risiko for spredning af sygdom.Det Dyreetiske Råd kan overordnet set tilslutte sig forslagets målsætning om, at reglerne gø-res mere gennemskuelige for de parter, der skal håndtere dem i praksis, samt at ansvarsforde-lingen gøres mere klar. Med hensyn til ønsket om at begrænse udbredelsen af smitsommesygdomme geografisk gør Det Dyretiske Råd opmærksom på, at begrænsninger i transportenaf levende dyr er en væsentlig faktor. Rådet anerkender, at hensynet til blandt andet økonomiog det indre marked indgår i en politisk afvejning men finder, at disse hensyn bør vægtes an-derledes, end tilfældet er i dag, og som der fortsat lægges op til i forordningen. Rådet menersåledes, at hensyn til både dyresundhed og dyrevelfærd bør gives højere prioritet. Dette vil ef-ter Rådets opfattelse fx betyde, at der ikke unødigt transporteres dyr over store afstande, ogfor landbrugsdyrenes vedkommende medføre, at dyrene i forbindelse med slagtning transpor-teres til et nært beliggende slagteri.Fødevarestyrelsen påpeger hertil, at dyrevelfærd, herunder længden af dyretransporter, ikke eromfattet af dyresundhedsloven men reguleres af anden lovgivning.Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at en lang række retsakter nu samles. Samtidig finderDyrenes Beskyttelse det dog bekymrende, at der vil være en række spørgsmål, som overladestil en senere udarbejdelse i form af delegerede retsakter. Det skal i den forbindelse sikres, atdette ikke medfører forringelser i forhold til nuværende regler, herunder regler med relevansfor dyrevelfærd.Dyreværnsrådet har ikke haft mulighed for at forholde sig aktivt til forslaget indenfor denfastlagte høringsperiode, hvorfor rådet afstår fra at afgive bemærkninger til forslaget.Forbrugerrådet henviser til, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for atforholde sig til forslaget. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forsla-get eller for at gøre det modsatte.DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at dyrs status i EU-lovgivningen skal ændres fra ’varer’ til ’levende, sansende væsner’ og henviser til, at Amster-dam Traktaten slår fast, at dyr ikke er varer. Kommissionens forslag får som utilsigtet virk-ning at cementere dyrenes status som ’ting’ til skade for dyrs velfærd. Efter DOSOs meningdrukner begrebet dyrevelfærd i en lovgivningsramme, der har kontrol af ’fødevarekæden’ sommål. Desuden er det DOSOs opfattelse, at kød - ikke det levende dyr - er en del af fødekæden.DOSO foreslår derfor, at det levende dyr - indtil dødens indtræden - er beskyttet af dyre-værnslovgivning. Det døde dyr kan betragtes som en del af ’ hele fødevarekæden i bred for-stand’. DOSO ser meget positivt på forslagets hensigt om at ’indføre en skærpelse af håndhæ-

12velsesforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningen’. Efter DOSOsmening har EU-foranstaltninger til beskyttelse af især landbrugsdyr trange kår.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forenklingstiltag og forslaget om, atder udvikles én fælles ramme for lovgivning om dyresundhed i EU. I det videre arbejde medforslaget vil regeringen fokusere på, at man ikke går på kompromis med det eksisterende ni-veau for dyresundheden og det indre markeds funktion eller begrænser Danmarks egne mu-ligheder for at bevare og udbygge et højt sundhedsniveau.Regeringen finder det nyttigt, at forslaget sætter så brede rammer for dyresundhedsområdet, atdet vil være muligt at håndtere nye udfordringer, at det fortsat vil være muligt at reagere hur-tigt og indføre passende beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, og at der stilles kravom en grundlæggende viden for personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med dyr.Som positive elementer i forslaget fremhæver regeringen især:forslaget om at opføre prioriterede sygdomme på en liste og efterfølgende kategoriseredisse. Derved bliver det muligt at prioritere anvendelsen af ressourcer, både på EU- ogpå medlemsstatsniveau, på en videnskabelig underbygget baggrund,muligheden for brug af segmenter udvides til flere dyrearter og sygdomme ogmuligheden for at flytte dyr mellem medlemsstater uden brug af certifikater, såfremtdet alene begrænses til dyr, der ikke udgør en risiko for at sprede sygdomme fra syg-domslisten.På de områder, hvor der delegeres kompetence til Kommissionen, arbejder regeringen for, atmedlemsstaterne har en væsentlig kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer,samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter. Det ervigtigt, at forslaget i øvrigt følger de principper og retningslinjer, der er fastsat i Kommissio-nens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af TEUF artikel 290.Regeringen arbejder derudover for, at politisk eller økonomisk væsentlige områder fastlæggesgennem den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.Generelle forventninger til andre landes holdningerMan er fra dansk side ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om forslaget i andre med-lemsstater.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.