FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 260: Grund- og nærhedsnotat om kontrolforordningen, fra fødevareministeren

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andreofficielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningenog reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmaterialeog plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen)KOM (2013) 265ResuméKommissionen har fremsat forslag til en revision og ophævelse af Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Forordningensområde udvides til også at omfatte kontrollen af plantesundhed, planteformeringsmaterialeog plantebeskyttelsesmidler, og der etableres således en lovgivningsramme for kontrol af helefødevarekæden i bred forstand. Forslaget har til hensigt at forenkle og modernisere lovgiv-ningen, og der indføres en skærpelse af håndhævelsesforanstaltninger i tilfælde af manglendeoverholdelse af lovgivningen. Forordningen har karakter af en rammelovgivning, hvorefterKommissionen efterfølgende kan fastsætte udfyldende bestemmelser ved delegerede retsaktereller gennemførelsesretsakter. Forslagets gebyrbestemmelser bygger på princippet om, atmedlemsstaterne skal sikre de fornødne ressourcer til kontrollen, hvorfor hovedreglen er, atalle virksomheder skal opkræves gebyrer for kontrollen, med undtagelse af ”mikro virksom-heder”. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark ogEU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 265 af 6. maj 2013 fremsendt forslag om offentlig kon-trol af regler om fødevarer, foder, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed, planteforme-ringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen). Forslaget er oversendt tilRådet den 15. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

NærhedsprincippetDen eksisterende regulering af offentlig kontrol i fødevarekæden er nødvendig for at sikreensartet anvendelse af fødevarereguleringen på tværs af EU og dermed et fungerende indremarked. Denne effekt kan alene opnås ved EU regulering. Kommissionen vurderer, at revisi-onen af de gældende regler følger samme rationale. Desuden sikres ensartet håndhævelse, ogat der kan være tillid til kontrolaktiviteterne på tværs af grænser. Det er Kommissionens hold-ning, at fælles EU regulering af gebyropkrævning er nødvendig for at hindre diskrimination afvirksomheder, hvilket vil være en risiko, hvis det bliver overladt til de enkelte medlemsstaterat vælge, om de vil gebyrfinansiere eller ej.Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlager overholdt. Det er regeringens opfattelse, at regulering på EU niveau er nødvendig for at sik-re gennemskuelige, pålidelige og ensartede retlige rammer for kontrolmyndighederne og virk-somhederne.Formål og indholdMed forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Reglerne for offentlig kontrol foreslås ændretmed henblik på at forenkle og modernisere lovgivningen.Forslaget til revision af kontrolforordningen er en del af en større lovpakke, som inkludererforslag til modernisering af reglerne vedrørende dyresundhed, plantesundhed og planteforme-ringsmateriale.Forslaget etablerer en enkel lovgivningsramme for kontrol i hele fødevarekæden i bred for-stand. Forordningens område udvides således til også at omfatte kontrollen af plantesundhedog planteformeringsmateriale, hvorfor der på disse områder vil være mulighed for mere risi-kobaseret kontrol, ligesom der stilles nye krav om kvalitetsstyring, udarbejdelse af flerårigekontrolplaner og indførelse af en række andre instrumenter, som allerede er gældende for of-fentlig kontrol af reglerne for fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd.Den gældende forordning om offentlig kontrol retter sig til myndighederne i medlemsstaterneog mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemsstater og tredjelande i rela-tion til kontrol. Forordningen tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led af kæden frajord til bord er ansvarlige for at overholde gældende regler. De nationale kontrolmyndighe-ders opgave er at kontrollere, at operatører og virksomheder sikrer, at lovgivningen overhol-des.

4Risikobaseret kontrol er fortsat et bærende element i forslaget til revision af kontrolforordnin-gen. Det tydeliggøres endvidere, at kontrolforordningen dækker bredt, det vil sige også myn-dighedernes undersøgelses- og overvågningsaktiviteter, fjernelse af smittemateriale og andresygdomskontrolopgaver for at fjerne eller reducere risici er omfattet.Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler forkontrollen ved delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:- Produktion af animalske produkter til konsum- Rester af visse stoffer i foder og fødevarer- Dyr, produkter af animalsk oprindelse, reproduktionsmateriale, animalske biprodukterog produkter heraf (dyresundhed)- Dyrevelfærd- Plantesundhed- Planteformeringsmateriale- GMO og genetiske modificerede fødevarer og foder- Plantebeskyttelsesmidler- Økologiske produkter- Specialiteter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, geografiske indikationer eller tradi-tionelle egenskaber- Nyligt identificerede risici i relation til foder og fødevarer.Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter på en lang række områder medhenblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen. Som eksemplerkan nævnes:- kriterier for risikoklassificering af operatørernes aktiviteter,- prioriteringer for offentlig kontrol ud fra kriterier fastlagt i forordningen, samt- tilrettelæggelse og gennemførelse af koordinerede kontrolplaner af begrænset varig-hed.Herudover indebærer forslaget følgende ændringer af de gældende regler:Prøveudtagning, analyse, undersøgelser og diagnosticeringerMed hensyn til kontraprøver præciseres bestemmelserne om virksomhedernes ret til at få ef-terprøvet offentlige analyseresultater. Virksomhederne kan altid for egen regning indhente enekspertudtalelse, og hvis det er relevant og muligt, få foretaget yderligere analyser på andreeller den oprindelige prøve.Det fastsættes, at området for akkreditering af officielle laboratorier i forhold til EN ISO/IEC17025 gælder alle metoder for laboratorieanalyser, undersøgelser og diagnosticeringer. I til-fælde af nye metoder, ændrede metoder, krisesituationer eller nye risici muliggøres en dispen-sation fra kravene til blandt andet akkreditering. Desuden kan laboratorier, der kun tester for

5trikiner i kød, samt laboratorier, der foretager analyser af planteformeringsmateriale, undtageskravet om akkreditering.Forslaget stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal organisere audits eller inspekti-oner af de officielle laboratorier, som myndighederne har udpeget til at foretage analyser somled i den offentlige kontrol.ImportForslaget viderefører i stort omfang de forskellige bestemmelser, som gælder for kontrol vedimport af fødevarer. Reglerne forenkles ved, at der indføres fælles kontrolsteder og fælles im-portdokumenter for alle kategorier af levende dyr og produkter, samt et overordnet sæt af ret-ningslinjer for den kontrol, dyr og produkter skal underkastes i forbindelse med import, her-under også i forbindelse med mistanke om manglende overholdelse af reglerne.Forslaget tildeler Kommissionen beføjelser til i form af delegerede retsakter at fastsætte:- hvilke dyr og produkter, der skal kontrolleres i forbindelse med indførsel til EU,- krav til indretning, udpegning, inddragelse og suspension af grænsekontrolsteder,- udformning, anvendelse (herunder tidsfrister) mm. for det fælles importdokument,- omfanget og hyppigheden af den kontrol, der skal udføres, og hvor den skal finde sted.GebyrerEfter forslaget påhviler det, som hidtil, medlemsstaterne at sikre de fornødne ressourcer tilkontrollen, men de hidtidige regler om obligatorisk gebyrfinansiering ændres væsentligt, såle-des at der nu skal opkræves omkostningsægte gebyrer til finansiering af officiel kontrol hosalle professionelle operatører, som kræves registreret eller autoriseret, og som får leveret kon-trol-, godkendelses-, autorisations- og certificeringsydelser jf. kontrolforordningen. Formåletmed den obligatoriske gebyrfinansiering er især at sikre, at der i alle medlemsstater er til-strækkelige ressourcer til at gennemføre kontrollen.Der er fastlagt nærmere bestemmelser om, hvilke omkostningselementer der skal indgå i kal-kulationen af gebyrer. Der er endvidere bestemmelser om, at gebyrer kan opkræves enten som”flat rate” – altså en fast sats, der betales af en stor gruppe virksomheder uanset det individu-elle kontrolomfang – eller som en individuel beregning af de faktiske omkostninger ved kon-trollen af den enkelte virksomhed. Hvis man anvender en ”flat rate” model, skal den indehol-de et bonus/malus-element, som tilgodeser virksomheder med gentagne gode kontrolresulta-ter.Endvidere er ”mikro-virksomheder” fritaget for betaling af de obligatoriske gebyrer. Ved mi-kro-virksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller ba-lance på ikke over 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.). Definitionen af mikro-virksomheder er fastsat iEU-lovgivningen som en generel standard.

6Der er ikke krav om, at der skal betales gebyr for officiel økologikontrol og kontrol i forbin-delse med beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser m.v. Uanset, at selveøkologikontrollen ikke gebyrfinansieres, så vil der skulle opkræves gebyr i forbindelse medudførelse af supplerende økologikontroller ved overtrædelser og i forbindelse med, at der ud-tages prøver til analyse af importerede produkter på økologiske bedrifter og virksomheder,samt ved udstedelse af certifikater ved import og eksport.Referencelaboratorier og referencecentreForslaget indebærer, at der skal oprettes EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre, somfølge af udvidelsen af forordningens anvendelsesområde. Disse skal blandt andet stille tekniskekspertise til rådighed og bidrage til formidling af forskningsresultater og tekniske innovatio-ner.Administrativ bistand og samarbejdeKommissionen vil tydeliggøre regler vedrørende gensidig administrativ bistand og samarbej-de, og gøre det lettere at bruge kontaktorganerne i den forbindelse. Nærmere bestemmelserom anmodning om administrativ bistand og aktivering af samarbejdsprocedure vil blive udar-bejdet og procedurerne vil blive simplificeret. De nærmere bestemmelser vil blive fastlagt veddelegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Endeligt vil det blive tydeliggjort, i hvilkesager administrativ bistand og samarbejde vil blive aktiveret.Planlægning og rapporteringMedlemsstaterne skal fremover udpege en kompetent myndighed til at være ansvarlig for atkoordinere udarbejdelsen af den flerårige nationale kontrolplan samt sikre sammenhæng iplanen. For at sikre en ensartet præsentation af årsrapporter gives Kommissionen adgang tilved gennemførelsesretsakter at udarbejde skabeloner til at indberette data om kontrollen. Dertages hensyn til eksisterende rapporteringskrav, hvor det er relevant.EU kontrolaktiviteterForslaget indeholder ændringer, der har til formål at præcisere og strømline eksisterende kon-trolaktiviteter på EU niveau. Desuden stilles forslag om, at Kommissionen i samarbejde medmedlemsstaterne kan tilrettelægge programmer for udveksling af kontrolpersonale med hen-blik på at fremme udveksling af erfaring og bedste praksis.Kommissionen foreslår endvidere at indføre et IT-informationssystem, der integrerer og inødvendigt omfang opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer. Dette skalgive mulighed for anvendelse af fælles kommunikations- og certificeringsværktøjer blandtEU’s myndigheder, og dermed mulighed for den mest effektive deling af data i forbindelsemed offentlig kontrol.Håndhævelsesforanstaltninger

7Forslaget indeholder en ny bestemmelse om aktioner i tilfælde af mistanke om lovovertrædel-se, hvorefter den kompetente myndighed forpligtes til at konfirmere eller eliminere mistankeneller tvivlen.Desuden udvides de mulige foranstaltninger i tilfælde af lovovertrædelser i hele fødevarekæ-den med følgende eksempler på tiltag: restriktion eller forbud mod flytning af dyr, krav omkarantæneperiode, slagtning eller nedslagning af dyr, udsættelse af slagtning af dyr, isolationeller lukning af virksomheder og lukning af websider.Medlemsstaterne skal herunder sikre, at bøder for bevidst snyd opvejer den økonomiske for-del opnået ved overtrædelsen, ligesom manglende samarbejdsvilje kan sanktioneres.Forslaget konsoliderer endvidere Kommissionens mulighed for at reagere overfor alvorligemangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at foreslå gennemførelsesretsakter, der tagersigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra fødevarekæden.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, mens Udvalget forfiskeri samt Udvalget for landbrug og udvikling af landdistrikter forventes at komme med enudtalelse om forslaget.Gældende dansk retMed forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof-og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes(kontrolforordningen).Endvidere ophæves forordning (EF) 854/2004, direktiverne 89/608/EØF, 96/93/EF,89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 97/98/EF samt beslutning 92/438/EØF.Direktiverne er implementeret i dansk ret ved en række bekendtgørelser. Hvorvidt bekendtgø-relserne skal revideres, vil afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fast-sætte ved delegerede retsakter eller gennemførelsesbestemmelser med hjemmel i forslagetsrammebestemmelser.Plantesundhedsområdet og reglerne for planteformeringsmateriale reguleres i dansk lovgiv-ning især af lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009samt lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, samt i enrække bekendtgørelser udstedt i medfør af lovene. Forslaget vil, tilsammen med en ny plante-sundhedsforordning, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet, her-under Rådets direktiv 2000/29/EF samt en række supplerende direktiver om bekæmpelse afspecifikke planteskadegørere. Med forslaget flyttes en række kontrolbestemmelser fra Rådets

8direktiv 2000/29/EF til kontrolforordningen. Forslaget vil endvidere, sammen med en ny for-ordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale - erstatte den eksiste-rende EU-lovgivning om markedsføring af planteformeringsmateriale, der i dag er beskrevet i12 særskilte direktiver.KonsekvenserForslaget fastsætter overordnede rammebestemmelser for kontrollen. På den baggrund vilgraden af administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder i vidt omfang af-hænge af de regler, som Kommissionen kan fastsætte efterfølgende ved delegerede retsaktereller gennemførelsesretsakter. Dette gælder især på de områder, hvor Kommissionen foreslåstildelt nye beføjelser til at fastsætte nærmere regler for kontrollen. På de områder kan der po-tentielt blive tale om konsekvenser for både omfang, planlægning og udførelse af kontrollen.For en række kontrolområder vil forslaget medføre nye krav, som vurderes at have admini-strative og statsfinansielle konsekvenser. Dette gælder blandt andet for de sektorer, som ikketidligere har været underlagt kontrolforordningen, og hvor krav om blandt andet kvalitetssty-ring, afholdelse af interne audits og udpegning af officielle laboratorier til kontrolanalyser vilvære nye, og hvor implementeringen vil koste ekstra ressourcer i overgangsfasen. Kravet omharmoniseret rapportering af den officielle kontrol kan afstedkomme behov for væsentlige IT-justeringer på tværs af myndigheder, således også for Politi og SKAT. Også etablering af risi-kostyringsværktøjer på de kontrolområder, som kontrolforordningen ikke hidtil har dækket,vil kunne forventes at have administrative og statsfinansielle konsekvenser. Omfanget af ad-ministrative og finansielle konsekvenser er endnu ikke analyseret på disse kontrolområder.Kravet om gebyrfinansiering vil have økonomiske konsekvenser for virksomheder, der i dager fritaget for gebyrbetaling. Ligesom det vil få konsekvenser for mikro-virksomheder, der idag er underlagt gebyrfinansiering, men som Kommissionen foreslår undtaget. På fødevare-området vil de større virksomheder i detailsektoren fremover, modsat i dag, skulle betale defaktiske omkostninger ved den kontrol, de udsættes for. Ligeledes vil det gælde store virk-somheder på læggekartoffelområdet samt kontrollen af plantebeskyttelsesmidler, der i dag ergebyrfritaget. Forslaget vil endvidere have økonomiske og administrative konsekvenser forimportører og eksportører af økologiske produkter, i og med der indføres gebyrkrav. Det vildesuden være nyt for de områder, der ikke er omfattet af den nugældende kontrolforordning,at opfølgende kontroller på baggrund af overtrædelser er gebyrbelagt.Både Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har ordninger, hvor der indgår mængde-baserede takster. På disse områder kan forslaget få konsekvenser for beregningen af gebyrer,hvilket kan medføre både administrative konsekvenser og ændret byrdefordeling i erhvervet.De nye gebyrbestemmelser forventes at medføre en øget administrativ byrde for det offentli-ge, og de må også påregnes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen vurderer, at en lang række operatører vil have enstørrelse, der ligger inden for definitionen ”mikro-virksomheder”, og som derfor ifølge forsla-get vil skulle fritages for gebyrer forbundet med kontrollen. En foreløbig opgørelse viser, atNaturErhvervstyrelsen vil miste gebyrindtægter i omegnen af 16-20 mio. kr. på grund af be-stemmelsen om mikro-virksomheder, mens nye områder omfattet af obligatorisk gebyrfinan-siering vil generere et provenu på anslået 1-3 mio. kr.For Fødevarestyrelsen viser en foreløbig opgørelse, at de mistede gebyrindtægter på grund afbestemmelsen om mikro-virksomheder vil udgøre ikke under 42 mio. kr. årligt. Den obligato-riske gebyrbetaling for store virksomheder på detailfødevareområdet, som nu er fritaget forbetaling, skønnes at ville give et gebyrprovenu på mellem 12 og 30 mio. kr. årligt. Dette skalses i forhold til, at en fuld gebyrfinansiering af detailkontrollen er anslået til at ville give etprovenu på ca. 92 mio. kr. årligt. Små slagterier betaler i dag takster, som ikke fuldt ud dæk-ker kontrolomkostningerne. En del af disse virksomheder vil ikke kvalificere sig som mikro-virksomheder og vil derfor skulle betale de fulde omkostninger, hvilket alt andet lige vil giveet merprovenu fra disse virksomheder på ca. 5 mio. kr. årligt. Der vil ikke være andre af Fø-devarestyrelsens kontrolområder end detailfødevarekontrollen og de små slagterier, hvor denobligatoriske gebyrbetaling vil medføre et merprovenu af betydning. Der er i de nævnte skønikke medregnet de øgede administrationsomkostninger, som friholdelsesordningen for mikro-virksomheder vil medføre.En mere detaljeret analyse af omfanget af de statsfinansielle konsekvenser pågår.Kommissionen foreslår, at straffene for svindel skal være afskrækkende og så høje, at der ikkeopnås gevinst. Det skal vurderes, om forslaget holder sig indenfor traktatens rammer, da straf-feretten er et nationalt anliggende.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.HøringForslaget har været i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:DI Fødevarer støtter generelt forslaget om at samle, forenkle og modernisere kontrollen forhele området. Den risikobaserede kontrol på grundlag af virksomhedernes egenkontrol skalfortsat være det bærende element, og DI Fødevarer ønsker i den forbindelse præciseret, atvirksomhedernes certificerede tredjepartskontrol kan inddrages i den offentlige kontrol. Medhenvisning til, at der kan opstå situationer, hvor der vil være behov for hurtige beslutninger,støtter DI Fødevarer, at Kommissionen får beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestem-melser vedrørende prøveudtagning og analyser. DI Fødevarer støtter tillige styrkelsen af kon-trolsamarbejdet mellem medlemsstaterne og foreslår i den forbindelse, at der oprettes et EU”rejsekontrolhold” til større grænseoverskridende sager. Med hensyn til gebyrfinansiering afkontrollen støtter DI Fødevarer, at betalingen skal afhænge af virksomhedens kontrolresulta-

10ter. De er derimod betænkelige ved gebyrfritagelsen for små virksomheder, da det kan giveanledning til konkurrenceforvridning og kreativ opdeling af virksomheder.Landbrug & Fødevarer støtter som udgangspunkt moderniseringen af kontrolforordningen ba-seret på principperne om risikobaseret og behovsorienteret kontrol. En væsentlig målsætningbør være ensartet implementering i alle medlemsstater. Landbrug & Fødevarer er dog betæn-kelig ved de særdeles vide beføjelser for Kommissionen, som forslaget indeholder, idet ud-møntning af disse beføjelser kan tilsidesætte de grundlæggende principper om risikobaseretkontrol. I den forbindelse peges på behovet for at modernisere reglerne for kontrol på en ræk-ke områder som kødkontrollen og kontrollen på restkoncentrationsområdet baseret på prin-cipperne om risikobaseret kontrol. Til forskel fra forordningsforslaget foreslår Landbrug &Fødevarer principielt, at kontrollen helt eller delvis skal finansieres af det offentlige, da myn-dighederne derved vil få et incitament til at reducere omkostningerne. I det omfang kontrollenskal gebyrfinansieres, støtter Landbrug & Fødevarer, at det udbredes til hele området, og atgebyrerne på en transparent måde fastsættes til de faktiske kontroludgifter, og at der givesmulighed for at reducere gebyrerne for virksomheder med høj regelefterlevelse. I den forbin-delse fremhæves, at fritagelsen for små virksomheder ikke må øge de øvrige virksomhedersbetaling. Landbrug & Fødevarer anfører desuden, at forslaget vil indebære, at udgifterne tiluddannelse af tilsynsteknikere ikke kan henregnes til kødkontrolomkostningerne, men skal fi-nansieres af det offentlige. Landbrug & Fødevarer støtter samlingen af importbestemmelser-ne, men understreger, at der fortsat skal være mulig for importkontrol med foder mv. andresteder end på grænsekontrolstederne.Dansk Erhverv støtter forslagets regelforenkling med ensartet udmøntning af risikobaseretkontrol for hele området. De er dog skeptiske over for det store antal beføjelser til Kommissi-onen, som åbner op for løbende regelændringer uden inddragelse af de berørte organisationer.Dansk Erhverv støtter ikke obligatorisk brugerbetaling og foreslår i stedet, at kontrollen skalfinansieres af det offentlige, da myndighederne derved vil få et incitament til at reducere om-kostningerne. De støtter heller ikke fritagelsen for mindre virksomheder, da det kan virkekonkurrenceforvridende. Dansk Erhverv støtter dog, at virksomheder skal betale for ekstrakontrol som opfølgning på overtrædelser. Dansk Erhverv støtter samlingen af importbestem-melserne med fælles krav til grænsekontrolsteder og risikobaseret fysisk kontrol.De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter forslagets princip om risikobaseret kontrol, menunderstreger, at det skal være på grundlag af en risikovurdering i de enkelte medlemsstater.DSK støtter, at der blandt andet af hensyn til ensartethed på EU-plan skal være brugerbetalingfor kontrollen med engrosvirksomheder, men finder ikke grundlag for at opkræve brugerbeta-ling i detailleddet, da det for mange forretninger ville være en væsentlig udgift, og der ikke pådetailområdet er samme behov for ensartethed på fællesskabsplan. DSK støtter dog, at ogsådetailvirksomheder skal betale for ekstra kontrol som opfølgning på overtrædelser.

11Danske Slagtermestre støtter, at små virksomheder skal være fritaget fra brugerbetaling, mener betænkelig ved anvendelsen af antal ansatte som det ene kriterium, da det kan blive hæm-mende for væksten, fremme sort arbejde og påføre virksomhederne en stor administrativ byr-de.Dyrenes Beskyttelse er betænkelige ved det store antal bemyndigelser til Kommissionen, somindebærer en risiko for forringelser i forhold til gældende regler. Det skal derfor sikres, at alleinteressenter inddrages ved udarbejdelsen af disse delegerede retsakter. Dyrenes Beskyttelseser desuden en risiko for, at standardiserede skabeloner til indberetning af kontrollen kanmedføre uhensigtsmæssige krav til, hvordan kontrollen skal udføres.Det Dyreetiske Råd støtter forenklingen af reglerne og har i den sammenhæng umiddelbartsympati for forslaget om EU-referencecentre for dyrevelfærd. Der peges dog på en risiko for,at referencecentre på en uhensigtsmæssig måde kan overlappe allerede eksisterende struktu-rer, og at der bliver flyttet ressourcer fra den udgående kontrol.Advokatrådet peger på vigtigheden af, at forslagets regler om både offentliggørelse og videre-givelse af oplysninger er klare og konsistente, samt at de skal respektere de databeskyttelses-mæssige garantier især i relation til personoplysninger.Dansk Gartneri støtter en standardisering af Kontrolforordningen også i relation til plante-sundhedsområdet. Hvad angår gebyrfinansiering, peges der på, at en betydelig del af de dan-ske virksomheder falder i kategorien af små virksomheder. Dansk Gartneri foreslår, at der istedet etableres en mere konkurrencevenlig og fair gebyrmodel, hvor alle størrelser af virk-somheder skal modtage risikobaseret kontrol og skal betale gebyr efter en nærmere fastsat ri-sikovurderingsnøgle.Danske Kartofler anbefaler, at der indføres en procedure for konkurrenceudsættelse af dele afden offentlige kontrol. Hvad angår gebyrfinansiering vurderer Danske Kartofler, at ca. 10 %af læggekartoffelavlerne og ca. 50 % af arealet vil blive omfattet af fuld brugerbetaling. Derpeges på, at det vil betyde en meromkostning på ca. 1.700-2.000 kr. pr. ha, såfremt forordnin-gen gennemføres. Der peges endvidere på, at fuld brugerbetaling vil gøre danske læggekartof-ler ca. 5 % dyrere end i dag, og at fuld brugerbetaling vil have som konsekvens, at læggekar-toffelproduktionen udfases på 50 % af arealet. Danske Kartofler anfører, at en harmoniseringaf betalingen af den offentlige kontrol ikke kan betragtes isoleret, da dansk produktion af læg-gekartofler - i modsætning til produktion i de øvrige EU medlemsstater – bl.a. er pålagt pesti-cidafgifter. Danske Kartofler opfordrer til, at der arbejdes for fortsat delvis støtte til officielkontrol af læggekartofler i Danmark.HORESTA tilslutter sig forslagets intention om at forenkle reglerne for den offentlige kontrolfor hele fødevarekæden. HORESTA finder det afgørende, at den risikobaserede kontrol er detbærende element i forordningen. Den risikobaserede model bør også afspejle prioriteringen i

12de fælles EU-regler for gennemsigtighed og de nationale myndigheders indrapportering tilKommissionen. HORESTA ønsker, at det i forordningen i forhold til kontrolresultater beskri-ves nærmere, hvilke, hvordan og hvornår disse resultater må offentliggøres. HORESTA frem-hæver, at der i den sammenhæng bør tages højde for, at offentliggørelse af kontrolresultater isig selv er en sanktion. HORESTA anerkender, at forslaget understreger, at der skal afsættestilstrækkelige ressourcer til, at de nationale kompetente myndigheder kan gennemføre en an-svarlig kontrol på området og de fælles regler på området skal sikre, at kontrollen i nogle deleaf vareomsætningskæden ikke bliver finansieret af andre erhverv i vareomsætningskæden. Detmå under alle omstændigheder formodes, at der også er tale om, at ingen virksomheder beta-ler for andre virksomheder indenfor samme sektor, og finansieringen af mikrovirksomheder ien sektor finansieres af offentlige midler. Det bør fortsat være en frivillig mulighed for de na-tionale myndigheder at opkræve gebyrer. HORESTA er uenig med forslaget om, at det er ri-meligt at opkræve gebyrer hos alle operatører og tager på det skarpeste afstand fra udkastetsforslag om, at forordningen fastsætter, at al kontrol skal være brugerbetalt og medlemsstaterneforpligtiges til at opkræve obligatoriske kontrolgebyrer af alle virksomheder for at få refunde-ret omkostningerne til officielle kontrolaktiviteter. HORESTA mener ikke, at det i henhold til,at nationalstaterne skal sikre tilstrækkelige midler til den officielle kontrol, er et EU-anliggende, hvorvidt nationalstaterne vælger at lade dele af kontrollen finansiere med offent-lige midler. Af forslaget fremgår det ikke klart, at kontrolprincippet er kontrol ved kilden.Dette princip bør have højeste prioritet. HORESTA ønsker en øget gennemsigtighed i med-lemsstaternes kontrol blandt andet ved øget samarbejde, uddannelse og koordinering mellemmedlemsstaternes kompetente myndigheder på kontrolområdet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter rammelovgivning, der fastlægger mål og grundlæggende fælles EU-modeller for kontrollen på tværs af sektorer. Risikobaseret kontrol skal fortsat være det bæ-rende element i kontrolforordningen, da det sikrer en fleksibel og målrettet kontrol. Det vur-deres positivt, at dette koncept udvides til at omfatte planteformeringsmateriale og plante-sundhed, da det derved sikrer en mere effektiv og harmoniseret kontrol i EU. Herudover ar-bejdes for at sikre et højt sikkerhedsniveau, at sætte forbruger-, natur- og planteavlsbeskyttel-sen i centrum, at få enklere regler samt at reducere de administrative byrder for erhverv ogmyndigheder.Regeringen finder endvidere, at kontrollen som hovedregel bør være brugerfinansieret baseretpå de faktiske omkostninger ved kontrollen. Gebyrfinansiering er på en række områder allere-de i dag en væsentlig finansieringskilde for kontrollen i Danmark. Denne gebyrfinansieringskal blandt andet ses i sammenhæng med hensynet til at understøtte en hensigtsmæssig ad-færd. Danmark støtter derfor, at offentlige kontroller, som hovedregel, fortsat bør være bru-gerfinansieret baseret på de faktiske omkostninger ved kontrollen inklusiv overhead. Be-stemmelsen om obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder bør udgå, gøres frivillig ellerkunne tilpasses nationale forhold.

13Regeringen finder, at Kommissionens adgang til at fastsætte detaljerede regler på en langrække områder bør tilpasses og udformes på en måde, som ikke forhindrer tilstrækkelige flek-sibilitet for medlemsstaterne til at gennemføre en risikobaseret og ressourcemæssigt optimalkontrol, der tager hensyn til de lokale forhold.Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende medafsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav tilmedlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291. Fradansk side støttes princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstaterneer en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Regerin-gen arbejder for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den al-mindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissi-onens udøvelse af kompetencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forbere-dende arbejde med retsakter, da dette er nødvendigt for, at medlemsstaterne har mulighed forselv at implementere en situationstilpasset national risikobaseret kontrol.Generelle forventninger til andre landes holdningerMan er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre med-lemsstater.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.