Forslag

tilLov om ændring af lov om mark- og vejfred(Ændring af reglerne om aflivning af hunde, katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til atkræve optagelsespenge m.v.)

§1

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, som ændret ved lov nr.484 af 17. juni 2008 og lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.

Efter§ 1indsættes:»§

1 a.

Hunde er ikke omfattet af denne lov.«

2.

§ 4, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

3.

§ 6, stk. 3,affattes således:»Undlader optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, skaloptageren erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab«.

4.

§ 7affattes således:»§

7.

Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde berettigettil at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales vedkommende erstatning for forvoldtskade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand,der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne.Stk.2.Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den i stk. 1 omhandlede ret til attilbageholde et optaget dyr, straffes efter straffelovens § 293, stk. 2.«

5.

§ 8, stk. 2-5,ophæves.

6.

I§ 9, stk. 1,udgår: »Indløses og«, og »afhentes« ændres til »Afhentes«.

7.

§ 10affattes således:»§

10.

Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk. 1, indkomne beløb afholdes forlods de medbekendtgørelserne og salget forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens erstatningskrav,for så vidt dets størrelse er fastslået.Stk.2.Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre den dertil berettigede inden 3 månederefter bortsalget kræver beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret harforvoldt under ophold på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil1 måned efter, at der er afsagt endelig dom.Stk.3.Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens ovennævnte fordring, kan optagerenkræve det udækkede beløb betalt af dyrets tidligere besidder.«

8.

§ 11affattes således:

»§

11.

De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at havedem i pleje, afleveres til vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, der iså fald indtræder i optagerens rettigheder og pligter efter dette kapitel.Stk. 2.I øvrigt vil med hensyn til de her omhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være atiagttage, dog således at sognefogedens eller politiets udgifter til foder og pasning forlods vil være atdække af det ved afhændelsen indkomne beløb.«

9.

§ 13affattes således:»§

13.

Når husdyr, der er til væsentlig gene, uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, kanbesidderen straffes med bøde for ufred«.

10.

§ 14affattes således:»§

14.

Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende katte har denoptagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig atyde erstatning, såfremt dyret undtagelsesvist herved kommer til skade eller omkommer. Besidderenaf dyret kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for voldtskade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales ufredsbøder.Stk. 2.Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kunanvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret, jf. dog stk. 3. Erbesidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr skegennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyreller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.Stk. 3.Det er ikke tilladt at anvende nedskydning eller anden direkte på drab sigtendefremgangsmåde på katte og tamkaniner, medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembydernærliggende fare for person eller ejendom.Stk. 4.Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil i øvrigt de i §§ 6, 9 og 10 fastsattebestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de er anvendelige.«

11.

I§ 16, stk. 3,ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

12.

I§ 31, stk. 1,ændres »§ 7, stk. 4« til »§ 7, stk. 2«.

§2

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret detomstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når omstrejfende husdyr forgæves er søgt optaget3.1.4. Forholdet til anden lovgivning3.2. De foreslåede ændringer3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret detomstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning3.2.3. Mulighed for at straffe besidderen med bøde uanset om et omstrejfende husdyr er søgtoptaget3.2.4. Samlet regulering af hunde4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet6. Administrative konsekvenser for borgere7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om mark- og vejfred, jf.lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, som ændret ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 og lov nr.1336 af 19. december 2008.Med lovforslaget foreslås det at fjerne muligheden for, at den optagelsesberettigede (grundejere,lejere og forpagtere) efter advarsel af dyrets besidder kan skyde eller på anden måde aflive hunde,katte og tamkaniner, der strejfer på vedkommendes grund. Det vil fortsat være tilladt påhensigtsmæssig måde at fjerne dyrene fra sin grund, f.eks. ved at jage dyret væk eller forsøge atindfange det. Det vil også fortsat være tilladt at skyde eller på anden måde aflive hunde, katte ogtamkaniner, der angriber andre husdyr eller fremkalder nærliggende fare for person eller ejendom.Det foreslås endvidere at fjerne muligheden for, at den, der optager et strejfende dyr, kan kræve,at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret dyret (optagelsespenge) samt godtgørelsefor foder og pasning.Det foreslås desuden, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, kanstraffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, så det ikke længere er enbetingelse for at straffe besidderen med bøde, at dyret forgæves er forsøgt optaget.Endelig foreslås det, at loven ikke skal omfatte hunde, men at mark- og vejfredslovensregulering vedrørende hunde flyttes til hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. marts 2005,med senere ændringer. Det er hensigten, at der i hundeloven etableres en hjemmel til, at politiet,evt. ved hjælp af tredjepart, f.eks. dyreværnsorganisationer, kan optage omstrejfende hunde,herunder indfange og internere dem med henblik på at finde besidderen. Besidderen kan hentehunden dér, hvor den er interneret, og vil blive pålagt at betale udgifterne i forbindelse medoptagelsen. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med det forslag til lov om ændring afhundeloven, der fremsættes i november 2013.2. Baggrund for lovforslagetBaggrunden for forslaget er et ønske om at fjerne det selvtægtselement, der ligger i, at man somborger kan nedskyde eller på anden måde aflive andres hunde, katte og tamkaniner, når man inden3

for det seneste år har advaret dyrets besidder om det. Samtidig fjernes bestemmelsens element afforskelsbehandling, idet det reelt kun er folk med jagttegn, våbentilladelse og mere end 50 meter tilnærmeste beboelsesbygning, jf. jagtloven, som kan anvende bestemmelsen om nedskydning.Med forslaget ønskes bestemmelsen om, at man kan gøre udlevering af et optaget dyr betinget af,at dyrets besidder betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning, fjernet. Baggrundenherfor er, at det vil gøre loven mere tidssvarende, samt at det vil indebære en mindre forenkling afreglerne.Baggrunden for forslaget om, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene,skal kunne straffes med bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, er et ønskeom, at der skal gælde det samme i forhold til straf uanset, om det er muligt at optage dyret eller ej.Ændringen forventes især at kunne have en præventiv effekt.Samtidig ønskes der et yderligere incitament til at sikre, at besiddere af hunde udviser størreansvarlighed for deres hundes færden og sørger for, at de ikke strejfer. Når politiet optagerstrejfende dyr, eventuelt via en tredjepart, skal dyrets besidder betale udgifterne i forbindelse medoptagelsen, herunder til afhentning, internering, mv. Dette økonomiske incitament, som besiddere afhunde har til at holde sin hund på egen grund, ønskes tydeliggjort ved at skabe klarhed overregulering af hunde. Derfor ønskes mark- og vejfredslovens regulering af hunde flyttet tilhundeloven, og i den forbindelse ønskes der etableret en hjemmel til, at politiet evt. ved hjælp aftredjepart kan optage omstrejfende hunde.En del af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven vedr. hunde er allerede dækket afbestemmelserne i hundeloven. Det gør sig gældende for bestemmelsen om, at man skal holde sinehusdyr på sit eget. Herudover indeholder hundeloven tilsvarende bestemmelser om politietsunderretning, fremlysning og afhændelse af optagne hunde. Hundeloven indeholder imidlertid ikkesom mark- og vejfredsloven bestemmelser om, at man som borger, der har en strejfende hund på singrund, kan vælge selv at optage den, samt at man har ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne denfra sin grund og ikke er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret derved kommer til skade elleromkommer. Hundeloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at udlevering af en optagethund kan betinges af, at der betales erstatning for skade, som hunden har forvoldt. Det vil iforbindelse med forslag til ændring af hundeloven blive vurderet, om der skal laves tilsvarendebestemmelser i hundeloven.3. Lovforslagets hovedindhold3.1. Gældende retI 1872 kom den første lov om mark- og vejfred, lov nr. 53 af 25. marts 1872, som blev afløst aflov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred.Loven indeholder blandt andet bestemmelser om at holde sine husdyr på egen grund, optagelseaf husdyr samt rettigheder og pligter i forbindelse med optagelse af husdyr.I lovens kapitel I findes den centrale bestemmelse om, at enhver er pligtig til på alle årets tider atholde sine husdyr på sit eget, jf. lovens § 1, stk. 1. Kravet danner grundlaget for lovensbestemmelser om optagelse og håndtering af husdyr, der færdes på fremmed grund.Det følger af lovens § 5, at enhver har ret til selv at optage eller lade optage fremmede husdyr,som uden hjemmel færdes løse på ens grund. Optagelsen skal ske på en sådan måde, at dyret så vidtmuligt ikke kommer til skade. Bestemmelsen om optagelse af husdyr har til formål at begrænse desituationer, hvor husdyr strejfer om til fare for afgrøder, dyr og mennesker. Retten til at optage etomstrejfende husdyr er desuden begrundet i hensynet til smittefaren, idet det bortløbne dyrs kontakttil andre dyr begrænses ved optagelsen.

I 2003 blev der af Fødevareministeriet nedsat et udvalg vedrørende forenkling af lov om mark-og vejfred. Formålet med udvalgets arbejde var at afklare, hvordan og i hvilket omfang loven blevbenyttet, herunder om der var bestemmelser i loven, der ikke længere var relevante på grund af dengenerelle samfundsudvikling.Den 4. marts 2004 afgav udvalget rapport. Udvalget fandt, at loven stadig var relevant, herunderat de fleste af lovens bestemmelser om husdyr fortsat havde betydning, og at den generellesamfundsudvikling således ikke havde medført, at bestemmelserne var blevet overflødige. Udvalgetanbefalede således at bevare bestemmelserne om optagelse af dyr med henvisning til deresbetydning for, at dyrene kommer tilbage til deres besidder og ikke mindst for at undgå smitterisikoved at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætninger. Udvalget indstillede derfor, at mark-og vejfredsloven ikke blev ændret. Fødevareministeriet besluttede på den baggrund herefter ikke atændre loven.3.1.1. Muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaninerDen centrale bestemmelse om drab af uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ ogomstrejfende hunde og katte findes i lovens § 14. Det følger af § 14, stk. 1, at denoptagelsesberettigede på hensigtsmæssigt måde kan fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr,tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde og katte fra grunden uden pligt til at yde erstatning, hvisdyret derved kommer til skade eller omkommer.Omstrejfende hunde har været omfattet af loven siden 1872, mens omstrejfende katte ogtamkaniner først blev optaget i lovens nuværende § 14 i 1953. Det hensyn, der lå bag optagelsen afomstrejfende hunde, var at beskytte den optagelsesberettigedes ejendom, herunder husdyr, mod deskader og farer, som hunde kunne forårsage. Katte og tamkaniner blev omfattet af loven, idet dissedyr i enkelte tilfælde kunne være generende, og det derfor fandtes naturligt at medtage dem i lovens§ 14, selvom man ikke fandt det store behov herfor.Lovens § 14, stk. 2, giver den optagelsesberettigede mulighed for at nedskyde eller på andenmåde aflive dyret, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret. Hvis dyretangriber andre husdyr eller er til fare for personer eller ejendom, er forudgående advarsel ikkenødvendig, jf. stk. 2, 2. punktum.Lovens § 14, stk. 3, pålægger den, der har dræbt et dyr, at underrette dyrets besidder om drabetsenest 24 timer efter, drabet har fundet sted. Hvis man ikke ved, hvem besidderen er, skal politietkontaktes.Omfanget af brugen af § 14 kendes ikke. Rigspolitiet har oplyst til Fødevareministeriet, at derikke findes opgørelser over antallet af dyr, herunder hunde og katte, der hvert år mister livet medbaggrund i lovens § 14.3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret detomstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasningDet følger af loven, at optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt. Af §§ 7og 8 fremgår det, at optageren er berettiget til at få optagelsespenge fra dyrets besidder samtgodtgørelse for foder og pasning. Optageren er berettiget til at gøre optagne dyrs udleveringafhængig af, at optagelsespengene og godtgørelsen for foder og pasning betales.Ifølge § 8 udgør optagelsespengene det samme beløb, som til enhver tid er fastsat somgodtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn. Taksterne for godtgørelsen kan tilenhver tid ændres af fødevareministeren, jf. § 8, stk. 5. Taksterne findes i bekendtgørelse nr. 85 af14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i henhold til mark- ogvejfredslovens § 8.

Retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning formodes ikke at blive anvendt ipraksis.3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når omstrejfende husdyr forgæves er søgt optagetLovens § 13 giver mulighed for at straffe besidderen af et omstrejfende dyr med bøde, hvis dyretforgæves er forsøgt optaget. Et tidligere optagelsesforsøg er ikke tilstrækkeligt.3.1.4. Forholdet til anden lovgivningForuden mark- og vejfredsloven reguleres forholdene vedrørende dyr i flere forskellige regelsæt:DyreværnslovenOverordnet set gælder dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013, forethvert dyrehold. Det følger af lovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedstmuligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Af lovens § 2 følger det, atenhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssigebehov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Ifølge lovens § 13 skal det ved aflivning af et dyr sikres, at dyret aflives så hurtigt og såsmertefrit som muligt. Derudover er det i § 13, stk. 2, bestemt, at fødevareministeren kan fastsættenærmere regler om aflivning af dyr, herunder forbud mod visse aflivningsformer samt regler om, ataflivning af visse større dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en anden autoriseret person.Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyrAf bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr, der er udstedtmed hjemmel i dyreværnsloven, fremgår det af § 3, at dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte,psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter. Af § 6 fremgår det,at aflivning af dyr af hesteslægten, kvæg, strudse samt hunde og katte kun må foretages af dyrlæger,slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning elleraflivning. Dog med undtagelse af aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, der sker i umiddelbartilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efter fødslen, og i tilfælde hvor det drejer sig omdyr, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives. Aflivning ved drukning må ikkefinde sted.Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte:Mark- og vejfredsloven beskæftiger sig udelukkende med dyr, der har en besidder. Herreløsekatte er således ikke omfattet af loven, men er reguleret i bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 omindfangning og aflivning af herreløse katte, der er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.Ifølge § 2, stk. 1, må indfangning og aflivning af herreløse katte kun foretages af enpraktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med.Bestemmelsen gælder dog ikke for indfangning og aflivning af herreløse katte, der på grund afsygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de afdyreværnsmæssige grunde bør aflives straks, jf. bekendtgørelsens § 3.Af § 2, stk. 3, fremgår det endvidere, at indfangning med henblik på aflivning kun må ske efteranmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet afdyreværnsmæssige grunde.Hundeloven

Hunde er reguleret i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med senereændringer. Ifølge lovens § 3, stk. 1, er det forbudti byer og områder med bymæssig bebyggelseatlade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser,der er åbne for almindelig færdsel,uden atvære i bånd eller i følge med en person, der har fuldt herredømme over hunden. Hvis en hundfærdes på de nævnte steder uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over den,kan politiet lade hunden optage og kontakte besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret,fremlyses den. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning og fremlysning har fundetsted, henter hunden og betaler de udgifter, optagelsen har medført, kan politiet afhænde eller aflivehunden. Desuden kan besidderen straffes med bøde.Ifølge § 3, stk. 3, påhviler det besidderen af en hunduden for byer og områder med bymæssigbebyggelseat sørge for, at den ikke strejfer om. Besidderen kan straffes med bøde for overtrædelseaf bestemmelsen.Ifølge § 6, stk. 1, påhviler det besidderen at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene måanses for påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Hvis en hund har forvoldt skadepå et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådankarakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for atantage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politiet ifølge § 6, stk. 2,træffe afgørelse om:1) at give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af ethegn på op til 1,8 meter i højden mv.2) at give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivnepersoner over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,3) at give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, derhøjest er 2 meter langt og/eller være forsynet med en lukket mundkurv eller4) at lade hunden aflive.Ifølge § 6, stk. 3, kan politiet endvidere give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, bl.a.hvis hunden har for vane at forulempe husdyri ejendom eller på mark.Hvis besidderen ikkeoverholder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, kan politiet lade hunden aflive, jf. stk. 4.Beslutning om aflivning efter hundeloven træffes af politiet.JagtlovenAdgangen til at skyde et omstrejfende dyr på sin grund efter mark- og vejfredslovens § 14, stk. 2,reguleres desuden af regler i jagtloven, jf. lov nr. 930 af 24. september 2009 om jagt ogvildtforvaltning med senere ændringer.Retten til at nedskyde et omstrejfende dyr på sin grund efter mark- og vejfredslovens § 14, stk. 2,forudsætter således, at borgeren er i besiddelse af en våbentilladelse til et jagtvåben meddertilhørende gyldigt jagttegn, samt at jagtlovens afstandskrav på 50 meter fra nærmestebeboelsesbygning er overholdt, jf. § 19 i jagtloven.3.2. De foreslåede ændringer3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaninerDet foreslås, at muligheden for at skyde eller på anden måde aflive omstrejfende hunde, katte ogtamkaniner fjernes, medmindre dyret angriber andre husdyr, eller der er nærliggende fare for, at detvil angribe mennesker eller gods. Forslaget fjerner det element af selvtægt, der ligger i, at man somborger må aflive andres hunde, katte og tamkaniner, når dyrets besidder er blevet advaret. Forslagetfjerner desuden bestemmelsens element af forskelsbehandling, da det reelt kun er folk med jagttegnog plads nok, som kan anvende bestemmelsen, idet en nedskydning af et husdyr efter mark- og

vejfredsloven forudsætter våbentilladelse og jagttegn, samt overholdelse af afstandskravet på 50meter til de nærmeste beboelsesbygninger, jf. bestemmelserne herom i jagtloven.Vedrørende katte har Fødevareministeriet i forbindelse med forslaget lagt vægt på, at katte somregel ikke udgør en reel fare, men alene er en irritation. Der er desuden lagt vægt på, at det fremgåraf Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte fra september 2004, at det er Rådets opfattelse, at detsom hovedregel ikke bør være tilladt at skyde katte ud fra dyreetiske hensyn, og da katte som oftestikke udgør en reel fare.Vedrørende tamkaniner foreslås de undtaget fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, idet desjældent strejfer og sjældent er til gene for andre.Det vil også efter den foreslåede ændring fortsat være tilladt på hensigtsmæssig måde at fjernekatte og tamkaniner fra sin grund, f.eks. ved at jage dyret væk eller forsøge at indfange det. Det vilogså fortsat være lovligt at nedskyde eller på anden måde aflive disse dyr, hvis dyret angriber, ellerder er overhængende fare for, at det angriber person eller gods.For så vidt angår omstrejfende hunde foreslås det, at reglerne i mark- og vejfredsloven flyttes tilhundeloven, og at der i den forbindelse etableres en bestemmelse i hundeloven om, at det er tilladtpå hensigtsmæssig måde at fjerne hunden fra sin grund, f.eks. ved at jage den væk. Det vil ogsåfortsat være tilladt at nedskyde eller på anden måde aflive en hund, der angriber, eller der eroverhængende fare for, at det angriber person eller gods.Forslaget vedrører alene hunde, katte og tamkaniner. Det vil derfor fortsat være lovligt at afliveuvane husdyr, løsslupne pelsdyr og fjerkræ, hvis besidderen inden for det seneste år er advaret, ogde øvrige betingelser i dyrevelfærdslovgivningen samt jagt- og våbenlovgivningen er opfyldt.Advarsel er dog unødvendigt, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare forperson eller ejendom. Ordet ”ejendom” omfatter husdyr, men ikke værdiløse vilde buske oglignende.3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal betale et beløb for at få udleveret detomstrejfende dyr (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasningOptageren af et omstrejfende husdyr kan ifølge loven kræve, at dyrets besidder betaler et affødevareministeren fastsat beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespenge) samtgodtgørelse for foder og pasning. Denne mulighed foreslås nu fjernet.Forslaget vurderes at gøre loven mere tidssvarende samt at indebære en mindre administrativforenkling. Optagelsesbeløbet, der udgør samme beløb som godtgørelse for foder og pasning, erfastsat i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmedehusdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8, hvori taksterne for godtgørelse for foder ogpasning er fastsat. Retten til at kræve optagelsespenge formodes ikke at blive brugt i praksis. Detvurderes at være en forældet mulighed.3.2.3. Mulighed for at straffe besidderen med bøde uanset om et omstrejfende husdyr er søgtoptagetIfølge loven kan besidderen af et omstrejfende dyr straffes med bøde, hvis dyret forgæves erforsøgt optaget. Det foreslås, at besidderen kan straffes med bøde uanset, om det omstrejfendehusdyr kan optages eller ej, men når dyret er til væsentlig gene. Forslaget vurderes at kunne have enpræventiv effekt i forhold til at få besiddere af husdyr til at holde deres dyr på egen grund.3.2.4. Samlet regulering af hundeDet foreslås, at mark- og vejfredslovens regulering af hunde flyttes til hundeloven, så det blivermere enkelt og tydeligere for hundebesiddere og øvrige borgere, hvilke regler der gælder i forhold

til hunde. Det foreslås, at der etableres en hjemmel i hundeloven til, at politiet, evt. via en tredjepart,f.eks. et dyreinternat, kan optage omstrejfende hunde.Forslaget vurderes at tydeliggøre et økonomisk incitament for besiddere af hunde til at holdehunde på egen grund i og med, at dyrets besidder vil blive pålagt at betale politiets udgifter iforbindelse med optagelsen samt kan få en bøde. Et lignende incitament foreslås ikke for katte.Fødevareministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at problemstillingen i forhold til hunde ogkatte er forskellig. Hunde kan udgøre en reel fare for mennesker og ejendom, mens katte blot er tilirritation. Desuden kan man nemmere holde hunde på egen grund, mens katte af natur strejfer. I DetDyreetiske Råds udtalelse om katte fra 2004, udtaler rådet, at de lovgivningsmæssige forskelle påretsstillingen for folk, der føler sig generet på grund af henholdsvis hunde og katte, efter Rådetsopfattelse primært afspejler, at dyrene er forskellige f.eks. i forhold til graden af farlighed, og iforhold til de gener og skader de kan forvolde.Folketinget har besluttet at evaluere hundeloven i 2013. Det vides ikke, om evalueringen afhundeloven vil medføre øvrige ændringer. Det er imidlertid Fødevareministeriets vurdering, at detvil være mest hensigtsmæssigt, at hundeloven alene ændres én gang. Derfor vil ændringen afhundeloven som følge af ændringen af mark- og vejfredsloven afvente evalueringen af hundeloven.Derfor foreslås det, at nærværende lovforslag træder i kraft samtidigt med ikrafttræden af denreviderede hundelov.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes ikke af have økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget om at fjerne muligheden for, at optagelsesberettigede kan aflive hunde, katte ogtamkaniner, der strejfer på deres grund, forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for detoffentlige.Forslaget om, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, kan straffes medbøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, forventes ikke i praksis at medføre etøget antal henvendelser til politiet. Da den nuværende bestemmelse kun har været anvendt ibegrænset omfang, forventes ændringen mest at være af præventiv karakter.Forslaget om at fjerne muligheden for at kræve optagelsespenge samt godtgørelse for foder ogpasning forventes heller ikke at medføre et øget antal henvendelser til politiet, idet bestemmelsenikke formodes at have været anvendt i praksis og dermed ikke have været en medvirkende faktor ien evt. beslutning om selv at fodre og passe dyret eller overlade dyret til politiet.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetLovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervet.6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vil ikke have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU rettenDanmark har ratificeret Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse afkæledyr. Konventionen trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. maj 1993. Konventionenomfatter ethvert dyr, der holdes til privat fornøjelse og selskab. Konventionen indeholderbestemmelser om forsvarligt hold af familie- og hobbydyr, handel med familie- og hobbydyr,operative indgreb og aflivning, samt regler om omstrejfende dyr. Konventionens regler er dækket afdyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013.Af konventionens artikel 4, stk. 2, litra c, fremgår, at enhver, der holder kæledyr eller har givettilsagn om at passe det, skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre, at det løber bort.Ifølge konventionens artikel 11 må kun en dyrlæge eller en anden kvalificeret person aflive etkæledyr. For at gøre ende på et dyrs lidelser kan undtagelse herfra gøres i nødstilfælde, hvor detikke er muligt hurtigt at få hjælp fra en dyrlæge eller en anden kvalificeret person, eller i andrenødsituationer, der er omfattet af national lovgivning. Enhver aflivning skal udføres på en sådanmåde, at dyret efter omstændighederne påføres mindst mulig fysisk og sjælelig lidelse. Af artikel 12fremgår det, at hvis en medlemsstat finder, at antallet af omstrejfende dyr udgør et problem, skal dertræffes de nødvendige lovgivningsmæssige og/eller administrative foranstaltninger til at formindskeantallet på en sådan måde, at dyrene ikke udsættes for unødig smerte, lidelse eller ulempe. Vedratifikation af konventionen har Danmark forpligtet sig til at overveje at tilskynde den, der finder enomstrejfende hund eller kat, til at meddele dette til den kompetente myndighed.Lovforslaget er i overensstemmelse med ovennævnte konvention og har ikke EU-retligekonsekvenser.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:XXX10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngen

Til § 1Til nr. 1 (§ 1 a)Det foreslås, at hunde undtages fra lovens bestemmelser, og at mark- og vejfredslovensregulering af omstrejfende hunde flyttes til hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april2005, med senere ændringer, ved en ændring af denne. Omstrejfende hunde har været omfattet afmark- og vejfredloven siden 1872.Baggrunden for forslaget om, at samle mark- og vejfredslovens regler om omstrejfende hunde ihundeloven, er, at det dermed bliver mere enkelt og tydeligere for hundebesiddere og øvrigeborgere, hvilket regelsæt der gælder i forhold til hunde. En del af bestemmelserne i mark- ogvejfredsloven er for så vidt angår hunde allerede dækket af bestemmelserne i hundeloven. Det gørsig gældende for § 1 vedr. pligten til at holde sine husdyr på sit eget og §§ 6, 9 og 10 vedr. politietsunderretning, fremlysning og afhændelse af optagne husdyr. Ligeledes vurderes mark- ogvejfredslovens § 13 vedr. bøde for ufred i forbindelse med omstrejfende husdyr at være dækket afhundelovens bestemmelser.Det vil i forbindelse med forslag til ændring af hundeloven blive vurderet, om der er behov for atlave en bestemmelse i hundeloven om, at man som borger, der har en strejfende hund på sin grund,kan vælge selv at optage den, samt at man har ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne den fra singrund og ikke er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret undtagelsesvist derved kommer til skadeeller omkommer, jf. mark- og vejfredslovens §§ 5 og 14, stk. 1. Desuden vil behovet for at lave enbestemmelse i hundeloven om, at udlevering af en optaget hund kan betinges af, at der betaleserstatning for forvoldt skade, blive vurderet, jf. den gældende mark- og vejfredslovs §§ 7, stk. 2, og14, stk. 1.Det foreslås samtidig, at der i hundeloven indsættes en hjemmel til, at politiet evt. ved hjælp aftredjepart, f.eks. en dyreværnsorganisation eller et dyreinternat, kan optage strejfende hunde påprivate arealer.Til nr. 2 (§ 4, stk. 1)§ 4, stk. 1, hvorefter mark- og vejfredslovens regler ikke finder anvendelse på erstatningsansvarfor skade voldt af hunde, foreslås ophævet. Erstatningsansvar for skade voldt af hunde vil som hidtilvære omfattet af erstatningsreglerne i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005,med senere ændringer. Den foreslåede ophævelse af mark- og vejfredslovens § 4, stk. 1, vil såledesikke ændre retstilstanden. Den foreslåede ophævelse er alene en konsekvens af forslaget til § 1 aom, at hunde ikke skal være omfattet af mark- og vejfredsloven, jf. bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 3 (§ 6, stk. 3)Ifølge den nugældende mark- og vejfredslovs § 6, stk. 1 og 2, skal optageren, hvis denne ved,hvem dyrets besidder er, snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted,kontakte besidderen. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal vedkommende inden for sammefrist anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet.Sognefogeden/politiet skal snarest muligt foranledige optagelsen bekendtgjort. Ifølge dennugældende § 6, stk. 3, fortabes optagerens ret til godtgørelse for foder og pasning, ligesomoptageren skal erstatte det tab, som dyrets besidder har haft som følge afsavnet af dyret, hvisoptageren har undladt at foretage anmeldelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2.Det foreslås, at henvisningen til optagerens ret til godtgørelse for foder og pasning udgår i § 6,stk. 3. Den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, er en konsekvens af forslaget til ændring af §§ 7 og 8,jf. bemærkningerne til nr. 4 og 5 om at fjerne retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og

pasning. Optagerens manglende anmeldelse vil således alene have som konsekvens, at optagerenskal erstatte besidderens tab som følge af afsavnet af dyret.Til nr. 4 (§ 7)Det foreslås at ophæve den nugældende § 7, stk. 1, om at der for optagelse af husdyr tilkommeroptageren optagelsespenge. Retten til at kræve optagelsespenge går tilbage til 1600-tallet, hvor det iforordning af 14. april 1694 om løsningspenge blev indført, at der udover skadeserstatning måttekræves løsningspenge for optagne dyr. Bestemmelsen blev videreført i den første lov om mark- ogvejfred fra 1872 og i den nugældende hovedlov fra 1953.Det forhold, at en person, der optager et omstrejfende dyr, kan kræve, at dyrets besidder betaleret beløb for at få udleveret sit dyr, vurderes at være utidssvarende. Retten til at kræveoptagelsespenge formodes ikke at blive brugt i praksis. Forslaget vurderes derfor at gøre loven meretidssvarende.Som konsekvens af forslaget om at ophæve retten til optagelsespenge foreslås det samtidigt atophæve den nugældende § 7, stk. 2. Ifølge denne skal optagelsespengene udgøre det samme beløb,som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn,og hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5 dyr. Retten til atkræve godtgørelse for foder og pasning samt beløbet fastsat hertil fremgår af den nugældende § 8,stk. 2-5, der ligeledes foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 5.Lovens nuværende § 7, stk. 3, bliver herefter til stk. 1. Ifølge bestemmelsen er optageren, bortsetfra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde, berettiget til at gøre optagne dyrsudlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasningsamt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hosvurderingsmændenes formand, der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikkekan opnås mellem parterne. Som konsekvens af, at retten til optagelsespenge, jf. den nugældende §7, stk. 1, og retten til at kræve godtgørelse for foder og pasning, jf. den nugældende § 8, stk. 2,foreslås fjernet, foreslås bestemmelsen ændret, så optageren ikke kan gøre udleveringen af dyretbetinget af, at besidderen betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning.Udlevering af dyret vil optageren herefter alene kunne betinge af, at besidderen betaler en eventuelerstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor, jf. lovens kapitel II. Optageren kanimidlertid fortsat ikke gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham erstatning forforvoldt skade, hvis optageren har undladt at underrette dyrets besidder, hvis optageren ved, hvemdenne er, eller hvis optageren har undladt at anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådanfindes, og ellers til politiet, jf. § 6, stk. 3. Optageren vil desuden ikke kunne gøre optagne dyrsudlevering afhængig af, at der betales ham erstatning for forvoldt skade, hvis optageren har undladtat lade den forvoldte skade vurdere efter reglerne i lovens § 18, stk. 1 og 2, og ikke med dyretsbesidder har indgået aftale om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, jf. §18, stk. 3.Den nugældende § 7, stk. 4, bliver som følge af ændringsforslaget, hvor stk. 1 og 2 udgår,herefter til stk. 2. Bestemmelsen konsekvensrettes, så den henviser til stk. 1 i stedet for stk. 3.Bestemmelsen er herudover enslydende med den nugældende bestemmelse.Til nr. 5 (§ 8, stk. 2-5)Det foreslås, at retten til godtgørelse for foder og pasning af optagne dyr fjernes, og somkonsekvens heraf, at § 8, stk. 2-5 ophæves. Det følger af den nugældende § 8, stk. 2, at der for hvertdøgn, der går mellem optagelsen og tilbagelevering af dyret eller aflevering til salg, tilkommeroptageren godtgørelse for foder og pasning. I stk. 2-5 er beregning af godtgørelsen nærmerebeskrevet.

Retten til godtgørelse for foder og pasning af optagne dyr blev indført ved forordning af 29.oktober 1794 om hegn og fred for jorder i Danmark. Det fremgik heraf, at dyrenes besidder forudenat skulle erstatte eventuel skade på jorden og dens afgrøder og betale optagelsespenge skullerefundere optagerens udgifter til foder m.v., hvis dyrene ikke blev indløst inden 24 timer, efter atunderretning om optagelsen bevisligt var tilgået dyrets besidder. Retten til godtgørelse blevvidereført i mark- og vejfredsloven fra 1872, og ved revisionen af loven i 1953 blev det vurderet, atgodtgørelsen kan medvirke til besidderes påpasselighed med hensyn til at holde sine husdyr på sinegen grund.Retten til at kræve godtgørelse for foder og pasning formodes ikke at blive brugt i praksis.Forslaget om at fjerne retten til godtgørelse for foder og pasning vurderes at gøre loven meretidssvarende samt at indebære en mindre administrativ forenkling. Taksterne findes ibekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr ihenhold til mark- og vejfredslovens § 8.Den nugældende § 8, stk. 1, om at optageren skal fodre og passe det optagne dyr forsvarligt,bevares. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med dyreværnslovens regler, hvorefterdyr skal behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen tilderes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Optageren vil fortsat, hvisvedkommende ikke har mulighed for at passe det optagne dyr, have mulighed for at aflevere dyrettil sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, jf. § 11, stk. 1.Til nr. 6 (§ 9, stk. 1)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget til §§ 7 og 8, om at det ikke skalvære muligt at gøre udlevering af optagne dyr betinget af, at dyrets besidder betaleroptagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning.Til nr. 7 (§ 10)Det følger af den nugældende § 10, stk. 1, at der af det beløb, der indkommer ved afhændelseefter § 9, stk. 1, f.eks. ved salg eller afhændelse til slagteri, forlods skal afholde de udgifter, der harværet forbundet med bekendtgørelse af optagelsen og afhændelsen. Derefter skal optagerens kravpå optagelsespenge, godtgørelse for foder og pasning og erstatningskrav, hvis dets størrelse erfastslået, fyldestgøres. Bestemmelsen foreslås ændret, så henvisningen til optagerens krav påoptagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning udgår. Forslaget er en konsekvens af forslagettil ændring af §§ 7 og 8 om at fjerne retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning,jf. bemærkninger til §§ 7 og 8. Det vil derefter alene være optagerens erstatningskrav, der skalfyldestgøres efter refusion af udgifter i forbindelse med bekendtgørelsen og afhændelsen. Det vilefter forslaget fortsat være en forudsætning for, at skadelidte kan kræve sit erstatningskrav dækketaf det indkomne beløb, at erstatningskravets størrelse er fastslået i overensstemmelse med reglerne i§§ 18-20.§ 10, stk. 2, er enslydende med den nugældende bestemmelse. Det følger heraf, at et eventueltoverskud fra salget tilfalder statskassen, medmindre dyrets besidder inden 3 måneder efterbortsalget kræver beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatningskrav for skade, bevarer handog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom.I § 10, stk. 3, foreslås der alene foretaget en konsekvensændring af ordet fordring fra flertal tilental som følge af ændringsforslaget til stk. 1.Til nr. 8 (§ 11)Det følger af den gældende § 11, stk. 1, at hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at havede optagne dyr i pleje, kan vedkommende aflevere dyrene til sognefogeden, hvis en sådan findes, og

ellers til politiet, der i så fald skal varetage optagerens pligter og rettigheder efter lovens kapitel III,dog således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge fortsat tilfalder optageren, forså vidt de kanerholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelsen. Bestemmelsen foreslås ændret somkonsekvens af, at retten til optagelsespenge ophæves, jf. ændringen til § 7, så bestemmelsens sidsteled, om at optagelsespenge dog tilfalder optageren, udgår. Herudover er der i bestemmelsenforetaget en sproglig tilpasning.Ifølge § 11, stk. 2, skal de i §§ 9 og 10 fastsatte regler iagttages med hensyn til de optagne dyr,som er afleveret til sognefogeden eller politiet, dog således at den godtgørelse for foder og pasning,der i henhold til § 8 tilkommer sognefogeden eller politiet, forlods vil være at dække af det beløb,som afhændelsen indbringer. Bestemmelsen foreslås ændret, så henvisningen til godtgørelsen efter§ 8 udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af § 8 om at fjerne muligheden for atkræve, at dyrets besidder skal betale godtgørelse for foder og pasning for at få udleveret detomstrejfende dyr.Til nr. 9 (§ 13)Bestemmelsen i § 13 går tilbage til mark- og vejfredsloven fra 1872. Ifølge den nugældende § 13kan besidderen straffes med bøde for ufred, når vedkommendes husdyr uden hjemmel færdes løsepå fremmed grund og forgæves er søgt optaget. Bestemmelsen bruges af politiet som hjemmel til atgive bøder.Lovens § 13 indgik i udvalgets overvejelser i 2004 vedrørende forenkling af lov om mark- ogvejfred. Udvalget konkluderede, at bestemmelsen havde en betydelig præventiv effekt oganbefalede, at den blev opretholdt. I udvalgsarbejdet blev det ikke berørt, hvorvidt der skulleforetages en eventuel udvidelse af bestemmelsen til, at muligheden for bødestraf også kunneomfatte omstrejfende husdyr, der ikke er forsøgt optaget, eller er optaget.Efter anmodning fra Justitsministeriet afgav Det Dyreetiske Råd i september 2004 en udtalelseom katte. Rådet udtalte, at det i forbindelse med bødestraf efter lovens § 13 ikke skulle væreafgørende, om det var muligt at indfange katten eller ej, sådan som reglerne lægger op til.Det foreslås, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væsentlig gene, skal kunnestraffes med bøde, uanset om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej. Det foreslås, at detomstrejfende husdyr skal være tilvæsentlig genefor den optagelsesberettigede. Det kan f.eks. væretilfældet, hvis husdyret udviser aggressiv adfærd, trænger ind i den optagelsesberettigedes hus, gørskade på den optagelsesberettigedes ejendom eller gentagne gange strejfer på denoptagelsesberettigede grund.Det foreslås desuden, at besidderen kan straffes med bøde,uansetom det omstrejfende husdyrkan optages eller ej. Ud fra en lighedsbetragtning vurderes det ikke at skulle være afgørende foridømmelse af bødestraf, om et dyr kan optages eller ej, idet besidderes forseelser bør sanktioneresens, uanset om dyr kan optages eller ej. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslagettil ændring af §§ 7 og 8, om at dyrets besidder ikke skal betale optagelsespenge og godtgørelse forfoder og pasning. Det betyder, at hvor besidderen af et omstrejfende dyr, som kan optages, i stedetfor at skulle betale optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning, kan straffes med bøde.Forslaget til ændring af § 13 forventes at få en præventiv effekt i forhold til besiddere afomstrejfende dyr, der kan optages.Bøderne tilfalder som hidtil statskassen.Til nr. 10 (§ 14)Ifølge den nugældende § 14, stk. 1, har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig mådeat fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde og katte frasin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer.

Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betalingaf erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespengeeller ufredsbøder.Bestemmelsen foreslås ændret, så det fremgår, at den optagelsesberettigede har ret til påhensigtsmæssig måde at fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og katte fra singrund, og at vedkommende ikke er pligtig at yde erstatning, hvis dyretundtagelsesvisthervedkommer til skade eller omkommer. Dette foreslås for at præcisere, at fjernelsen skal ske på enhensigtsmæssig måde, og at vedkommende skal forsøge at undgå at dyret kommer til skade elleromkommer. Der henvises til Højesteretsdom, hvorefter beskydning med hagl for at jage en hundbort blev vurderes som uforsvarlig behandling, jf. U 1949 22 H. Der henvises desuden til VesteLandsrets dom, hvor en person blev dømt efter dyreværnsreglerne for at have bundet en snor medtre vedhængende tomme blikdåser om hale og punghals på en hund, der havde strejfet på hansejendom. Sådanne fremgangsmåder kan således heller ikke betragtes som hensigtsmæssige ihenhold til mark- og vejfredsloven.I bestemmelsen foreslås omtalen af hunde fjernet som en konsekvens af forslaget om, at mark-og vejfredsloven ikke skal omfatte hunde, jf. bemærkninger til nr. 1. Bestemmelsen vil såledesfortsat finde anvendelse på uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfendekatte. Til ”husdyr” regnes nyttedyr i landbruget, herunder heste, kvæg, svin, får, geder, fjerkræ samthunde, katte, marsvin, pelsdyr oprettet i fangeskab samt tamkaniner. Uden for husdyrbegrebet faldervildt, dvs. pattedyr og fugle, hvoraf der findes en vildtlevende ynglende bestand i landet,medmindre disse opdrættes i menneskelig varetægt. Til vildt regnes også pelsdyr, der er opdrættet ifangenskab, og som er undsluppet og ikke er indfanget inden 2 måneder, jf. lovens § 1, stk. 2, 2.pkt. Ved fangst og genindsættelse bliver dyret dog atter at betragte som husdyr.Til ”sin grund” regnes fortsat ikke alene ens egen grund, men også lejet eller forpagtet jord, somvedkommende har udelukkende brugsret over. Retten til at fjerne dyret fra sin grund indebærerdesuden fortsat, at det skal ske på en hensigtsmæssig måde. Det vil f.eks. ikke anses forhensigtsmæssigt at jage dyret væk ved at beskyde det med hagl eller på anden måde tilføre dyretunødvendig lidelse. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med dyreværnslovens regler,hvorefter dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Fjernes dyret på hensigtsmæssig måde, vil den optagelsesberettigedeikke være forpligtiget til at yde erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer. Harmåden, hvorpå dyret er fjernet, derimod været uhensigtsmæssig, og dyret derved er omkommet ellerkommet til skade, vil vedkommende være erstatningsansvarlig. Dyrets besidder vil fortsat kunnekræve det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for forvoldt skade, jf.stk. 1, 2. pkt.Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 7 om at fjerne retten til optagelsespenge udgåromtalen af optagelsespenge i stk. 1, 3 pkt. Bestemmelsen foreslås herudover ikke ændret. Der vilsåledes for dræbte eller beskadigede dyr fortsat ikke skulle betales ufredsbøder.Stk. 2 er enslydende med den nugældende bestemmelse. Det fremgår af stk. 2, at denoptagelsesberettigede kun må skyde eller anvende en anden direkte på drab af dyret sigtendefremgangsmåde, hvis vedkommende inden for det sidste år har advaret dyrets besidder. Erbesidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr skegennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog unødvendigt, når dyret angriber andre husdyreller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. Ordet ”ejendom” omfatter husdyr, menikke værdiløse vilde buske og lignende.Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Bestemmelsen undtager katte og tamkaniner fra § 14, stk. 2.Omstrejfende katte og tamkaniner blev omfattet af lovens § 14 ved revisionen i 1953. Begrundelsen

herfor var, at katte og tamkaniner i enkelte tilfælde kunne være generende, hvorfor det fandtesnaturligt at medtage dem i § 14, selvom man ikke fandt det store behov for det.I forbindelse med arbejdet i 2004 i Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfredblev § 14 ikke vurderet, idet Det Dyreetiske Råd efter anmodning fra Justitsministeriet arbejdede påen udtalelse om katte, som udvalget ønskede at afvente. Det Dyreetiske Råd afgav udtalelse omkatte i september 2004. Rådet udtalte, at det som hovedregel ikke burde være tilladt at skyde katteud fra dyreetiske hensyn. Udtalelsen førte dog ikke til, at § 14 blev ændret, idet Fødevareministerietpå daværende tidspunkt vurderede, at loven i praksis ikke gav anledning til problemer af et omfang,der nødvendiggjorde en lovændring.Med ændringen foreslås det, at det ikke skal være tilladt at nedskyde eller på anden måde aflivekatte og tamkaniner. Med forslaget ønskes det element af selvtægt, der giver mulighed for efteradvarsel at skyde eller på anden måde aflive andres selskabsdyr, fjernet fra loven. Det vil såledesalene være tilladt at aflive en kat eller tamkanin, hvis den angriber, eller der er overhængende farefor, at den vil angribe personer eller ejendom. Det er alene katte og tamkaniner, der foreslåsundtaget fra § 14, stk. 2. Bestemmelsen vil således fortsat finde anvendelse på uvane husdyr,løsslupne pelsdyr og fjerkræ.Som konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 bliver det nuværende stk. 3 til stk. 4.Det fremgår af bestemmelsen, at med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil de i §§ 6, 8, 9 og10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de eranvendelige. Idet retten til godtgørelse for foder og pasning, jf. § 8, foreslås ophævet, foreslåsbestemmelsen konsekvensrettet, så henvisningen til § 8 udgår.Til nr. 11 (§ 16, stk. 3)I § 16, stk. 3, ændres hæfte til fængsel indtil 4 måneder. Forslaget er en konsekvens af, athæftestraffen er ophævet som strafart ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskelligelovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.(Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse aflivstidsdømte m.v.) med virkning fra den 1. juli 2001. Af lovforslaget fremgår det som retningslinjeved omsætning af hæfte til fængsel, at hæfte som udgangspunkt skal omsættes til fængsel indtil 4måneder. Samtidig blev den hidtil gældende mindstetid for fængsel på 30 dage ændret til 7 dage.Det var ved lovens vedtagelse forudsat, at allerede gældende straffebestemmelser, der givermulighed for straf af hæfte, ændres i overensstemmelse med lovforslagets anvisninger vedførstkommende lejlighed.Til nr. 12 (§ 31, stk. 1)Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 7 i § 1, nr. 5.Til § 2Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsættetidspunktet for lovens ikrafttræden.Ændringsforslaget indeholder et forslag om, at lovens bestemmelser ikke skal omfatte hunde,men at mark- og vejfredslovens regulering vedrørende hunde i stedet skal flyttes til hundeloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. marts 2005, med senere ændringer.I november 2013 forventes forslag til lov om ændring af hundeloven fremsat. Det er derforhensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri først vil lade nærværende lovforslagtræde i kraft samtidigt med ikrafttræden af den reviderede hundelov.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering

§ 4.

Denne lovs regler finder ikke anvendelse påerstatningsansvar for skade voldt af hunde.Stk. 2.Det ansvar for skade voldt af husdyr, somkan påhvile andre end besidderen, berøres ikkeaf nærværende lov. Det samme gælderbesidderens ansvar for skade, som ikke omfattesaf erstatningsreglen i § 3, stk. 1.

§ 6. ---

Stk. 2. ---Stk. 3.Undlader optageren at foretageanmeldelse i overensstemmelse med reglerne istk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse forfoder og pasning, og optageren er pligtig aterstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.

§ 7.

For optagelse af husdyr tilkommer deroptageren optagelsespenge.Stk. 2.Optagelsespengene udgør det sammebeløb, som til enhver tid er fastsat somgodtgørelse for foder og pasning af detpågældende dyr i et døgn, jf. § 8, stk. 2, 4 og 5.Hvis en flok husdyr optages, kan der dog højstkræves optagelsespenge for 5 dyr.Stk. 3.Optageren(24) er bortset fra det i § 6, stk.3, og § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfældeberettiget til at gøre optagne dyrs udleveringafhængig af, at der betales ham optagelsespengeog godtgørelse for foder og pasning samterstatning for forvoldt skade ellersikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelsekan ske hos vurderingsmændenes formand,der fastsætter dennes art og størrelse, såfremtenighed herom ikke kan opnås mellem parterne.Stk. 4.Den, som lægger hindringer i vejen forudøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til attilbageholde et optaget dyr, straffes efterstraffelovens § 293, stk. 2.

§ 8.

Optageren er pligtig at fodre og passe detoptagne dyr forsvarligt.Stk. 2.For hvert døgn, som forløber mellemoptagelsen og tilbageleveringen eller17Lovforslaget

1.

Efter§ 1indsættes:»§

1 a.

Hunde er ikke omfattet af denne lov.«

2.

§ 4, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

afleveringen til salg ifølge § 9, tilkommer dersom godtgørelse for foder og pasning optageren:For et stk. hornkvæg over 1 år eller en hest over1 år 5,00 kr. For en kalv, et svin, et føl, et får,en ged eller en hund 2,00 kr. For et stk. fjerkræ,en tamkanin eller et pelsdyr 0,50 kr.Stk. 3.Finder tilbagelevering sted inden udløbetaf 1 døgn, vil godtgørelsen være at beregnesåledes, at over ½ døgn regnes for 1 døgn og½ døgn eller derunder regnes for ½ døgn. Påtilsvarende måde beregnes godtgørelsen foroverskydende dele af et døgn.Stk. 4.Optages andre husdyr end de i stk. 2nævnte, vil der være at erlægge godtgørelse forfoder og pasning som fastsat for det af denævnte husdyr, med hvilket det optagne dyrnærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål heromafgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes,og ellers af politiet.Stk. 5.De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhvertid ændres af landbrugsministeren.

§ 9.

Indløses og afhentes et optaget dyr ikkeinden 24 timer, efter at dets besidder eller en tildennes husstand hørende voksen person afoptageren har modtaget underretning omoptagelsen, eller inden 3 dage efter, atoptagelsen er bekendtgjort, skal dyretbortsælges mod kontant betaling ved offentligauktion efter forudgående bekendtgørelsemed mindst 3 dages varsel. Dog skal dyr, dermå formodes at indbringe mere ved slagtningend ved salg ved auktion, afhændes til etnærliggende slagteri eller slagtehus. Såfremt derved auktionen ikke fremkommer noget rimeligtbud, skal auktionen standses og dyret afhændesefter regler, som fastsættes aflandbrugsministeren, jf. § 12.

§ 10.

Af det ved afhændelse i henhold til § 9,stk. 1, indkomne beløb afholdes forlods de medbekendtgørelserne og salget forbundne udgifter.Derefter fyldestgøres optagerens krav i henholdtil §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav, forsåvidtdets størrelse er fastslået.Stk. 2.Eventuelt overskud tilfalder statskassen,medmindre den dertil berettigede inden 3måneder efter bortsalget kræver beløbetudbetalt. Fører optageren sag om erstatning forskade, som dyret har forvoldt under ophold på

skade, som dyret har forvoldt under ophold påoptagerens grund, bevarer han dog retten til at fådækning af beløbet indtil 1 måned efter, at derer afsagt endelig dom.Stk.3.Såfremt det indkomne beløb ikke dækkeroptagerens ovennævnte fordring, kan optagerenkræve det udækkede beløb betalt af dyretstidligere besidder.«

§ 11.

De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis

8.

§ 11affattes således:optageren ikke har rimelig mulighed for at have »§

11.

De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvisdem i pleje, afleveres til vedkommendeoptageren ikke har rimelig mulighed for at havesognefoged, hvis en sådan findes, og ellers tildem i pleje, afleveres til vedkommendepolitiet, der i så fald er pligtig at varetage desognefoged, hvis en sådan findes, og ellers tiloptageren ifølge nærværende kapitel påhvilende politiet, der i så fald indtræder i optagerenspligter og overtager de ham tillagte rettigheder, rettigheder og pligter efter dette kapitel.dog således at de i § 7 omhandledeStk. 2.I øvrigt vil med hensyn til de heroptagelsespenge tilfalder optageren, forsåvidt de omhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatte reglerkan erholdes fra dyrets besidder eller dækkesvære at iagttage, dog således at sognefogedensved afhændelsen.eller politiets udgifter til foder og pasningStk. 2.I øvrigt vil med hensyn til deforlods vil være at dække af det vedheromhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatteafhændelsen indkomne beløb«.regler være at iagttage, dog således at densognefogeden eller politiet i henhold til § 8tilkommende godtgørelse for foder og pasningforlods vil være at dække af det vedafhændelsen indkomne beløb.

§ 13.

Når husdyr, som uden hjemmel færdes

9.

§ 13affattes således:løse på fremmed grund, forgæves er søgt»§

13.

Når husdyr, der er til væsentlig gene,optaget, kan besidderen straffes med bøde foruden hjemmel færdes løse på fremmed grund,ufred.kan besidderen straffes med bøde for ufred«.

§ 14.

Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr,

10.

§ 14affattes således:tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og»§

14.

Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr,katte har den optagelsesberettigede ret til påtamkaniner, fjerkræ og omstrejfende katte harhensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund ogden optagelsesberettigede ret til påer ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyrethensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund ogherved kommer til skade eller omkommer. Den, er ikke pligtig atder var besidder af dyret, kan fordre detyde erstatning, såfremt dyret undtagelsesvistbeskadigede eller dræbte dyr udleveret modherved kommer til skade eller omkommer. Den,betaling af erstatning for voldt skade. Forder var besidder af dyret, kan fordre detdræbte eller beskadigede dyr skal der ikkebeskadigede eller dræbte dyr udleveret modbetales optagelsespenge eller ufredsbøder.betaling af erstatning for voldt skade. ForStk. 2.Nedskydning eller anden direkte på drab dræbte eller beskadigede dyr skal der ikkeaf dyret sigtende fremgangsmåde må dog kunbetales ufredsbøder.anvendes, når dyrets besidder i forvejen indenStk. 2.Nedskydning eller anden direkte på drabfor det sidste år er advaret. Er besidderenaf dyret sigtende fremgangsmåde må dog kunukendt, kan advarsel indeholdende en kortanvendes, når dyrets besidder i forvejen indenbeskrivelse af det pågældende dyr ske gennemfor det sidste år er advaret, jf. dog stk. 3. Eret på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dogbesidderen ukendt, kan advarsel indeholdende

en kort beskrivelse af det pågældende dyr skegennem et på egnen udbredt dagblad. Advarseler dog ufornøden, når dyret angriber andrehusdyr eller frembyder nærliggende fare forperson eller ejendom.Stk. 3.Det er ikke tilladt at anvendenedskydning eller anden direkte på drabsigtende fremgangsmåde på katte ogtamkaniner, medmindre dyret angriber andrehusdyr eller frembyder nærliggende fare forperson eller ejendom.Stk. 4.Med hensyn til dræbte eller beskadigededyr vil i øvrigt de i §§ 6, 9 og 10 fastsattebestemmelser vedrørende optagne dyr være atiagttage i den udstrækning de er anvendelige.«

11.

I§ 16, stk. 3,ændres »hæfte« til: »fængselindtil 4 måneder«.

12.

I§ 31, stk. 1,ændres »§ 7, stk. 4« til »§ 7,stk. 2«.

§2

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerifastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Forslag

§1

1.

1 a.

2.

3.

4.

7.

5.

6.

7.

10.

8.

11.

9.

13.

10.

14.

11.

12.

§2

§ 4.

§ 6. ---

§ 7.

§ 8.

1.

1 a.

2.

3.

4.

7.

5.

§ 9.

§ 10.

6.

7.

10.

§ 11.

8.

11.

§ 13.

9.

13.

§ 14.

10.

14.

§ 31.

11.

12.

§2