Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 244
Offentligt
1250874_0001.png
1250874_0002.png
1250874_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Den 21. maj 2013Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Referat af møde i Rådet (landbrug ogfiskeri) den 13.-14. maj 2013.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og Internationale forhold/JWPSags. nr. 17763Den 16. maj 2013FVM 148

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013

1.-4. Landbrugsreformen

Formandskabet gav en kort status for de uformelle trilogforhandlinger om landbrugsreformen. For-mandskabet understregede, at man fortsat holdt sig til Rådets generelle indstilling fra den 18.-19.marts 2013. I forhold til definitionen af aktive landmænd lagde Europa-Parlamentet og Kommissio-nen vægt på en negativliste over personer, som ikke kunne modtage direkte støtte, hvor negativli-sten eventuelt som et kompromis kunne gøres kort. En række medlemsstater kunne støtte en obliga-torisk negativliste i relation til definitionen af aktive landmænd, herunder Polen, Belgien, Spanien,Frankrig, Slovenien, Portugal og Rumænien. En anden gruppe medlemsstater ønskede, at man fo-kuserede på landbrugsaktiviteten og anvendelsen af jorden, og disse medlemsstater kunne ikke støt-te en negativliste, herunder Danmark, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Finland, Bulgarien og Storbri-tannien. I forhold til unge landmænd ønskede Europa-Parlamentet og Kommissionen fortsat en ob-ligatorisk ordning, hvilket der var delte holdninger til i Rådet, hvor Danmark, Polen, Sverige, Tysk-land, Finland, Tjekkiet, Finland og Storbritannien ønskede en frivillig ordning, mens andre med-lemsstater som Belgien, Spanien, Rumænien, Nederlandene og Irland støttede en obligatorisk ord-ning. I forhold til ordningen for små landbrug støttede Europa-Parlamentet en frivillig ordning.Kommissionen fastholdt, at ordningen for små landbrugs skulle være obligatorisk, hvilket en rækkemedlemsstater, herunder Spanien, Slovenien, Portugal, Rumænien, Østrig, Italien og Grækenlandkunne støtte, mens en anden gruppe medlemsstater, herunder Danmark, Polen, Belgien, Sverige,Tjekkiet, Tyskland, Finland, Storbritannien og Nederlandene fortsat støttede en frivillig ordning forsmå landbrug. Formandskabet noterede sig medlemsstaternes holdninger og ville overveje mulighe-derne yderligere for at finde et kompromis.

5. Forslaget om finansiel disciplin for kalenderåret 2013

Punktet var ikke på dagsordenen.

6. Fiskerireformen: grundforordningen

Formandskabet gav en status for de uformelle trilogforhandlinger om grundforordningen, og der varen orienterede debat om emner, hvor der fortsat var afstand mellem Rådet og Europa-Parlamentet.Der var med kvalificeret flertal enighed om at tilpasse Rådets forhandlingsmandat på en rækkepunkter for at imødekomme Europa-Parlamentet, hvilket blandt indebar en øget målsætning i for-hold til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), strammere bestemmelser om miljøforanstaltninger1
samt en reduktion af de minimis undtagelsen fra udsmidsforbuddet til 5 % generelt med en gradvisindfasning fra 7 %. I forhold til gennemførelsen af udsmidsforbuddet blev tidsplanen tilpasset såle-des, at det skulle træde i kraft for pelagisk fiskeri, industrifiskeri og laks i Østersøen, senest 1. janu-ar 2015 (i stedet for senest 1. januar 2014), På regional basis blev der mulighed for at tage flere endde kvoterede arter med, hvor man fra dansk side for eksempel havde ønsket at medtage havørred iØstersøen. Efter dansk anmodning blev der indsat en hasteprocedure for at kunne tilpasse kvoterne isærlige situationer, hvor der foreligger videnskabelige beviser for, at bestande har udviklet sig bety-deligt mere gunstigt end forudset i den biologiske rådgivning. Der blev endvidere etableret et rådgi-vende råd for markedet. Derudover blev der foretaget tilpasninger i forhold til bestemmelserne omfiskerikapacitet, sammensætning af de regionale råd og forvaltningsplaner for at imødekomme Eu-ropa-Parlamentet. Formandskabet forventede på baggrund af det reviderede forhandlingsmandat atkunne opnå en aftale med Europa-Parlamentet.

7. Fiskerireformen: markedsordningen

Formandskabet orienterede om, at der var opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet omet kompromis på markedsordningen, hvilket inkluderede, at der skulle mærkes med redskabstype ogmere detaljeret fangstområde. Derudover var det aftalt, at der ikke skulle anvendes delegerede rets-akter i forordningen.

8. Forslag om en fiskeriprotokol med Elfenbenskysten

Punktet var ikke på dagsordenen.

9. Rådskonklusioner om økologi

Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.

10. Forslag om EU’s holdning til møde i Den Internationale Vinorganisation

Formandskabet konstaterede, at forslaget ikke kunne vedtages i Rådet, da der ikke kunne opnås etkvalificeret flertal for forslaget.

11. Forslag om EU’s holdning til møde om en bindende aftale om skovene i Europa

Forslaget blev vedtaget uden drøftelse.

Eventuelt

Under eventuelt anmodede Storbritannien Kommissionen om at orientere om status for makrelfor-handlingerne og opfordrede til en kraftig reaktion fra EU på overfiskeriet af makrel i form af an-vendelse af sanktioner, hvis der ikke blev fundet en snarlig forhandlingsløsning. Det blev støttet afSpanien, Frankrig, Italien, Portugal, Nederlandene og Irland, mens Danmark, Sverige, Estland ogLitauen understregede behovet for at finde en forhandlingsløsning frem for at anvende sanktioner.Kommissionen ville forsøge at finde en forhandlingsløsning med den kommende nye islandske re-gering, men hvis det ikke lykkedes, ville Kommissionen overveje mulighederne for anvendelse afsanktioner overfor Island og Færøerne i relation til makrel. Kommissionen forventede endvideresnart at kunne fremsende en notifikation til Færøerne som et første skridt for at iværksætte sanktio-ner i relation til atlanto-skandisk sild.2