Overimplementeringer af EU-direktiverDanmark rummer store potentialer i forhold til fastholdelsen og udviklingen afproduktionsarbejdspladser. Desværre har en del arbejdspladser forladt landet til fordel forlande, hvor omkostningsniveauet er lavere og erhvervslivets vilkår generelt er bedre end iDanmark.I den sammenhæng er overimplementeringer af EU-regulering en trussel mod danskeproduktionsarbejdspladser og den danske konkurrenceevne. Ikke mindst på miljøområdethar der i Danmark været tradition for at overimplementere EU-reguleringen, udenhensyntagen til konsekvenserne for arbejdspladser og konkurrenceevne.Nogle af overimplementeringerne er blevet vedtaget af Folketinget gennem lovforslag,men flere er kommet ind i den danske regulering gennem bekendtgørelser, somFolketinget ikke har haft mulighed for at tage stilling til. Endelig er der en række tilfælde,hvor overimplementeringer, der er særdeles skadelige for erhvervslivet i Danmark, erblevet til gennem administrativ praksis, som hverken Folketinget eller den ansvarligeressortminister har haft indflydelse på.Nedenfor følger en række eksempler, hvor der sættes fokus på nogle af deoverimplementeringer af EU-regler, der efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er mestskadelige for konkurrenceevnen og produktionsarbejdspladser i Danmark. Listen er ikkeudtømmende.De omhandlede direktiver er:HabitatdirektivetVVM-direktivetIE-direktivetSevesodirektivetVandrammedirektivetNitratdirektivetEnergibeskatningsdirektivetKrydsoverensstemmelsesreglerne

Ansvarlig myndighed er Miljøministeriet.Indhold i direktivetHabitatdirektivet omhandler udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldtehabitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatusfor de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget til.I habitatdirektivet er inkluderet en liste over naturtyper (bilag I) og dyrearter (bilag II), deranses som særlig beskyttelsesværdige, og det er på baggrund af disse, athabitatområderne udpeges.Med direktivet pålægges medlemsstaterne også andre former af beskyttelse. F.eks.oplistes en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagtderes levesteder, samt en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller påanden måde ødelægges (Bilag IV), og en række arter, for hvilke der kan tilladesindsamling og udnyttelse under forudsætning af opretholdelse af gunstig bevaringsstatus(bilag V).Artikel 6 foreskriver, hvordan medlemsstaterne skal beskytte de udpegedehabitatområder. Artikel 6, stk. 3, behandler situationen om, hvordan myndighederne skalforholde sig til planer eller projekter, som kan påvirke et udpeget habitatområde. Det skalvurderes om planen/projektet påvirker habitatområdet væsentligt, og på baggrund afdette skal de offentlige myndigheder give tilsagn eller afslag på plan eller projekt.Vurderinger efter art. 6 omhandler både projekter i samt udenfor et habitatområde.Hvordan er direktivet overimplementeretSåvel selve habitatdirektivet som den danske implementering indeholder nogle megetelastiske regler om vurderingerne af påvirkningen af habitatområder, når virksomhedereller husdyrbrug skal etableres eller udvides i eller i nærheden af et habitatområde, jf.direktivets artikel 6, stk. 3. Dette giver mulighed for en vidtgående fortolkning af reglerne.Dette har åbnet for en særdeles restriktiv praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, hvorefterenhverpåvirkning eller risiko for påvirkning af et habitatområde bliver anset somvæsentlig.Dette medfører, at der ikke kan gives tilladelse til planer og projekter, dapåvirkningen herfra er væsentlig, eller der er en risiko for dette (den såkaldte 0-tolerance).Denne stramme fortolkning af væsentlighedskriteriet har store konsekvenser forlandbrugs- og fødevareerhvervet på især fire områder:1.Ammoniakfølsom natur (husdyrlovens § 7)Husdyrlovens § 7 fastsætter bestemmelser for den maksimalt tilladte påvirkning(totaldeposition) af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder. Ibekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug (bilag 3) er defineret 3kategorier af ammoniakfølsom natur, som der skal tages hensyn til ved godkendelseaf husdyrbrug.Kategori 1 omhandler nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggendeindenfor internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområder og områder

udpeget i medfør af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv), mens kategori 2 og 3 ernaturtyper beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.På trods af at det kun er kategori 1 områderne, der er omfattet af habitatdirektivetsregler, har man i Danmark valgt at implementere en streng regulering i forhold tilkategori 2 og 3 ud fra de samme principper. Dette er at betragte som en nationalsærlovgivning, der tager udgangspunkt i direktivets bestemmelser og overfører demtil områder, der ikke er omfattet af direktivet.Det kan endvidere bemærkes, at der er behov for, at der sker en faglig præcision afde såkaldte tålegrænser, der er opstillet for, hvor meget ammoniak naturtyper kantåle. På denne baggrund bør det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 2 og 3naturtyperne revurderes.2.HusdyrtrykI november 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet en principiel afgørelse omudvaskning af nitrat til internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse medmiljøgodkendelse af et husdyrbrug.Afgørelsen betyder, at enhver udvidelse af husdyrbrug i områder med stigendehusdyrtryk (målt som antal dyreenheder) medfører krav om, at bedriften på samtligehusdyrbrugets arealer i en godkendelse skal reducere kvælstofudvaskningen til etniveau svarende til, hvad et plantebrug vil udvaske. Denne praksis er kendt som”planteavlsmodellen”. Dette gælder for både det eksisterende anlæg og forudvidelsen samlet. Her er tale om en skærpet fortolkning, som overgår grundlagetbeskrevet i habitatdirektivet. På det grundlag pålægges de husdyrhold, som ønskerat udvide produktionen, en uforholdsmæssig stor omkostning til miljøforbedringer.3.Godkendelse af udvidelser (husdyrlovens § 103, stk. 2)Husdyrlovens § 103, stk. 2, bestemmer, at selvom planen eller projektet (i henhold tilhabitatdirektivet) blot er en udvidelse af et eksisterende husdyrbrug, så er det ikketilstrækkeligt at foretage en godkendelse af den planlagte udvidelse. I stedet skalhele husdyrbruget godkendes.Dette må anses som en væsentlig overfortolkning af habitatdirektivets definition afplaner og projekter, og det kan have store konsekvenser for mulighederne forudvidelse af husdyrbrug.4.Konsekvenser for godkendelse af planer og projekter hos virksomhederI forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheder m.v. har den strammetolkning af væsentlighedsbegrebet også meget stor betydning. Det er især tilladelseri henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 (spildevand) og godkendelser i henholdtil miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (miljøgodkendelser), der underlægges megetskrappe vilkår, som reelt betyder, at det kan være stort set umuligt at opnå tilladelsetil at udvide eller etablere nye anlæg.Der findes en enkelt afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, som indikerer, atindustrivirksomhederne risikerer at få samme strenge bedømmelse af Natur- ogMiljøklagenævnet som husdyrbrugene. Det får reelt den konsekvens, at det kan blive

helt umuligt og uforholdsmæssigt omkostningstungt at etablere eller udvide sinproduktion i Danmark.KonsekvenserKonsekvenserne af den meget strenge praksis og lovgivning om, hvornår en påvirkning afet internationalt naturbeskyttelsesområde kan siges at være væsentlig, er uoverskueligefor både produktionsvirksomheder og husdyrbrug. Det betyder, at der ikke må ske nogenpåvirkning eller risiko for påvirkning af områderne i forbindelse med etablering ellerudvidelse af virksomheder eller husdyrbrugoverhovedet.Såfremt denne praksis og reglerne i husdyrloven opretholdes, vil det være særdelesvanskeligt for de berørte virksomheder og husdyrbrug at etablere eller udvideproduktionen, da det vil betyde meget store omkostninger til reduktion af påvirkningen afNatura 2000-områderne. Dette betyder, at det reelt kan være udelukket for erhvervslivetat etablere og/eller udvide eksisterende produktionsvirksomheder i de pågældendeområder, hvilket blandt andet kan have meget store konsekvenser for etablering ogfastholdelse af arbejdspladser – ikke mindst i yderområderne.Der er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at EU-domstolens praksis om habitatdirektivetikke giver grundlag for en så restriktiv praksis som Natur- og Miljøklagenævnetfastlægger. Denne vurdering er blevet bekræftet af flere eksperter på området.LøsningsforslagLandbrug & Fødevarer foreslår, at der iværksættes en undersøgelse af, om der er:1. juridisk fundament for Natur- og Miljøklagenævnets restriktive praksis, bl.a.gennem en afdækning af praksis i andre EU-lande.2. politisk opbakning til en så restriktiv praksisHerudover mener Landbrug & Fødevarer, at kravene i forhold til kategori 2 og 3 natur,som ikke er omfattet af direktivet, bør revurderes.Landbrug & Fødevarer foreslår, at der udarbejdes lovgivning om væsentlighedsbegrebet ihabitatdirektivet, som klarlægger, at ikke enhver ændring kan anses som væsentlig,således at beslutningen tages på et fuldt oplyst grundlag, og at det er Folketinget og ikkeNatur- og Miljøklagenævnet, der beslutter, hvordan direktivet skal implementeres iDanmark.

VVM-direktivetVVM-direktivet (direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet) er bl.a. implementeret i planloven,råstofloven, naturbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven og VVM-bekendtgørelsen.Indhold i direktivetVVM-reglerne handler overordnet set om, at der ved etableringen af anlæg ellerudvidelse af eksisterende anlæg skal foretages en vurdering af anlæggets ellerudvidelsens virkninger på miljøet. Et anlæg i VVM-henseende kan være etablering af enråstofgrav eller en virksomhed. Der skal foretages en anmeldelse inden anlægsarbejdetpåbegyndes. Der skal herudover gives en VVM-tilladelse med tilhørende vilkår fra entenMiljøstyrelsenellerkommunalbestyrelsenafhængigtaf,hvemderhar

myndighedskompetencen for den pågældende type afgørelser, inden anlægsarbejdet ogetableringen af virksomheden kan påbegyndes.For visse andre nærmere angivne anlæg og øvrige ændringer skal der foretages enkonkret vurdering af, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering måantages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.Screeningsprocessen følger af direktivets artikel 2, stk.1, hvorefter medlemslandet skalsikre, at projekter, der kan forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet bl.a. pågrund af art, dimensioner eller placering skal undergives en VVM.En VVM-procedure tager ½-1 år for myndighederne at gennemføre og er dermed en tungadministrativ byrde for erhvervslivet, der ikke kan påbegynde deres aktiviteter, inden derer foretaget VVM.Hvordan er direktivet overimplementeretHusdyrbrug er underlagt et krav om VVM ved etablering eller udvidelse, idet kravene erimplementeret direkte i husdyrloven. Miljøstyrelsens vurdering af, hvornår en udvidelse afet husdyrbrug udløser et krav om VVM, udgør en konkurrencehæmmendeoverimplementering for de landmænd, der ønsker at udvide produktionen.Miljøstyrelsen tolker VVM-direktivet mere vidtgående end nødvendigt i henhold til VVM-direktivets projektbegreb (anlæg). To præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen (sag C-275/09 og sag C-121/11) fastslår, at tilladelser til virksomheder i drift alene skalunderlægges VVM-reglerne, når tilladelsen angår ændringer af områdets eller anlæggetsfysiske karakteristika.Miljøstyrelsens fortolkning er, at en anmeldt udvidelse af et husdyrbrug med eksempelvis10 grise efter § 19 f i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bekg. nr. 1036 af05/11/2012) indebærer krav om en VVM. Det betyder, at man sammenlignermiljøbelastningen før anmeldt udvidelse af besætningen og efter anmeldt udvidelse afbesætningen.Det forhold, at miljøbelastningen både før og efter udvidelsen er mindre end, hvadkommunen oprindeligt havde givet tilladelse/godkendelse til, inddrages ikke ivurderingen. Dvs. hvis produktionen fx øges med et enkelt kg slagtesvin, da udløses kravom ny, samlet VVM. Argumentet fra Miljøstyrelsen er, at når der er indsat et loft over,hvor meget, eksempelvis et svinebrug må producere, da vil enhver udvidelse af antallet afsvin på en bedrift medføre en øget miljøbelastning, der udløser en VVM.Det skal herudover bemærkes, at der ved anmeldelse efter § 19 f ikke ændres i hverkenstaldanlæg eller antal stipladser. Et anlæg i VVM-direktivets forstand vil efter retspraksis iEU kræve ændringer/udvidelser i bygningskonstruktioner, nyopførelse af staldanlæg e.l.Det forhold, at produktionen udvides, men at der ikke sker ændringer iproduktionsanlægget samtidig med, at miljøbelastningen holdes under, hvadgodkendelserne tillader, kan efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke udløse krav omen VVM.

Landbrug & Fødevarer mener, at anlægsbegrebet bliver fortolket særdeles vidtgående afMiljøministeriet. Den vidtgående danske fortolkning giver store administrative ogøkonomiske belastninger, da en VVM er meget administrativ tung og tidskrævende.Til sammenligning foreskriver VVM-direktivet, at der eksempelvis skal gennemføres enVVM-redegørelse ved etablering af en ny lufthavn eller jernbane. Efterfølgende skal derikke foretages VVM-undersøgelse (screening) hver gang en lufthavn ændrer sineflyplaner, eller der ændres i køreplanen på en jernbanelinje. Her er det selvemiljøgodkendelsen, som skal håndtere og rumme ændringer som følge af stigende ellerfaldende fly- eller togtrafik.Kravet til, hvornår der skal foretages en VVM-screening af ændringer påindustrivirksomheder med en miljøgodkendelse, har ingen bagatelgrænser i Danmark ogpraksis har medført, at selv små ændringer skal igennem en screeningsafgørelse. Dervedforsinkes projekter, og der bruges unødvendige ressourcer på papirarbejde.KonsekvenserDen danske fortolkning af VVM-reglerne medfører således, at langt flere husdyrbrug ogvirksomheder end påkrævet skal igennem en VVM-procedure, hvilket er bådeadministrativt tungt og tager meget lang tid og kan gøre udvidelser meget problematiske.Endvidere er nidkære krav om screeninger tidskrævende og trækker sagsbehandlingenud. Det hæmmer vækst og dynamik i Danmark og er konkurrenceforvridende i forhold tiludenlandske virksomheder og husdyrbrug.En analyse viser, at ½ års forsinket sagsbehandling på et husdyrbrug i gennemsnit giveren reduktion i beskæftigelsen på 1.300 personer (alene i kødbranchen), et tab på knap600 mio. kr. i indtægter til erhvervet og en nedgang i eksporten på godt 600 mio. kr. Dentidskrævende VVM-procedure har således store konsekvenser for erhvervslivet.LøsningsforslagLandbrug & Fødevarer mener, at der skal tages udgangspunkt i produktionstilladelsen, sådet først kan komme på tale at foretage en ny, samlet VVM, hvis miljøbelastningen iforbindelse med udvidelsen overstiger, hvad der oprindelig er givet tilladelse til. Det vilgive landmændene incitament til at producere flere svin med mindre miljøbelastning tilfølge, hvis produktionen må udvides ubegrænset, så længe der ikke forurenes mere, endder er givet tilladelse til, og der ikke sker ændringer af bygningskonstruktioner mv. Dettevil være fuldt foreneligt med VVM-direktivets regler. Samtidig vil det give incitament tilforskning og investeringer i nye miljøteknologiske løsninger, der muliggør øget produktionmed mindre miljøbelastning til følge.Endvidere skal der indføres bagatelgrænser for, hvornår der skal foretages VVM-screeninger, når virksomheder ønsker at udvide produktionen eller fysisk.

Herudover fastsætter direktivet en ramme for udøvelsen af miljøtilsyn på de omfattedevirksomheder og husdyrbrug, ligesom direktivet fastsætter regler for revurderingen afmiljøgodkendelser.IE-direktivet er implementeret i dansk ret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven,bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen),tilsynsbekendtgørelsen,derendnuerikketrådtikraftoghusdyrsgodkendelsesbekendtgørelsen.Indhold i direktivetDirektivet indeholder en liste over virksomheder og husdyrbrug, som skal have enmiljøgodkendelse. Som udgangspunkt skal virksomheder og husdyrbrug med kapacitet tilat producere mere end en given mængde have en miljøgodkendelse. Det vil eksempelvisvære tilfældet, hvis et slagteri har kapacitet til at producere mere end 50 tonsslagtekroppe pr. dag. I alt vil ca. 800 danske virksomheder og 1.200 husdyrbrug væreomfattet af IE-direktivets krav.Hjørnestenen i miljøgodkendelser efter IE-direktivet er, at miljøgodkendelserne skal givesmed udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT), der er nedfældet i EU’s BAT-konklusioner. BAT-konklusionerne er med IE-direktivet gjort bindende at anvende. Derfindes en BAT-konklusion for hver af de virksomhedstyper, der er omfattet af IE-direktivet.Virksomhedstyper er eksempelvis slagterier, husdyrbrug, store fyringsanlæg mv. Heribeskrives det, hvor meget virksomheder må udlede/forurene (emissionsgrænseværdier),hvordan rensningsforanstaltningerne på virksomheden skal være osv. BAT er ikke etentydigt begreb, idet eksempelvis emissionsgrænseværdierne for den givneindustrisektor kan ligge indenfor et interval og stadig overholde BAT. Om vilkårene skalligge i den skærpede eller lempelige ende, vil afhænge af virksomhedens konkreteforhold, hvilke omfatter virksomhedens geografiske beliggenhed, tekniske karakteristikaog lokale miljøforhold.Hvordan er direktivet overimplementeretDen danske regulering er mere vidtgående end i de øvrige EU-lande, idet der i Danmarker knap 20.000 virksomheder og husdyrbrug, der er underlagt krav om enmiljøgodkendelse. Disse virksomheder har en mindre kapacitet end de virksomheder, derer omfattet af IE-direktivet og er underlagt den danske nationale godkendelsesordning,der næsten er ligeså økonomisk og administrativ byrdefuld som en godkendelse efterreglerne i IE-direktivet. I Danmark har myndighederne således ladet betydelig flerevirksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelsesordning end IE-direktivetkræver, hvilket er en massiv overimplementering. De virksomheder, der er omfattet afden danske nationale godkendelsesordning, er oplistet på bilag 2 tilgodkendelsesbekendtgørelsen.Husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, ihusdyrgodkendelsesloven er omfattet af IE-direktivet, mens øvrige husdyrbrug under §12, samt § 10 og 11 ikke er implementering af EU-regler men omfattet af den danskenationale godkendelsesordning for husdyr.IE-direktivet stiller krav om, at der skal være loft over, hvor meget en virksomhed måudlede af forskellige stoffer. Dette giver et incitament til, at virksomhederne arbejdermålrettet for at optimere produktionen indenfor loftet. I Danmark er der desværre traditionfor, at virksomheder og husdyrbrug i forbindelse med miljøgodkendelser udover et loftover udledningerneogsåbliver mødt med et loft over, hvor meget der må produceres på

virksomheden. Dette er ikke noget lovkrav, men alene en praksis. Det er dog langt merevidtgående, end hvad IE-direktivet foreskriver, og dansk administrationspraksis udgørderfor en klar overimplementering af IE-direktivet.Særligt for husdyrbrug er emissionskrav og krav til BAT væsentligt strengere i Danmarkend i det øvrige EU. Eksempelvis kan det nævnes, at der i Danmark stilles skrappe kravtil udbringning af husdyrgødning i form af krav til nedfældning, ligesom der er indførtforskellige andre krav (BAT-standardvilkår) for en række produktioner, der går videre endkravene i de lande, vi normalt sammenligner os med.Dertil kræves det i Danmark, at en miljøgodkendelse af et husdyrbrug også omfatterudspredningsarealerne for husdyrgødning, mens direktivet udelukkende krævermiljøgodkendelse af produktionsanlægget og gødningsopbevaring. Dette gør det megetvanskeligt at udvide husdyrproduktionen i Danmark.Ydermere stilles der i Dannmark betydeligt større krav til, hvilke oplysninger envirksomhed skal aflevere i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse, end i delande, vi normalt sammenligner os med (ex. Holland og Tyskland). Dette er dokumentereti DAMVAD-rapporten, der blev udarbejdet i forbindelse med Vækstteam for fødevarer.Herudover stilles der konstant nye krav til virksomhederne om at fremskaffe oplysningerunder behandlingen af sagen.De øgede oplysningskrav skyldes, at reglerne om miljøgodkendelser af virksomheder oghusdyrbrug teknisk er meget komplicerede. Myndighederne er således i mange tilfældeusikre på, hvordan en miljøgodkendelse skal håndteres. Myndighedernes usikkerhedbliver sendt videre til virksomheder og husdyrbrug, der skal lade dyre undersøgelserudføre, så myndighederne kan lave miljøgodkendelserne.De ovennævnte regler og praksisser gælder også for de virksomheder og husdyrbrug,der er omfattet af den danske nationale godkendelsesordning og altså ikke er omfattet afIE-direktivet.KonsekvenserNår mange tusinde danske virksomheder og husdyrbrug er underlagt krav om, at de skalmiljøgodkendes, med hvad deraf følger, jf. ovenfor, og dette ligger udover, hvad EU-reguleringen på området foreskriver, medfører dette en øget økonomisk og administrativbelastning for de berørte virksomheder og husdyrbrug, der svækker konkurrenceevnen iforhold til virksomheder og husdyrbrug i de øvrige EU-lande.Produktionslofterne i miljøgodkendelserne er særdeles skadelige for konkurrenceevnen,produktiviteten og den grønne innovation, da enhver form for optimering og forskning imiljøteknologiske løsninger er helt uden betydning. Årsagen er det danske særkrav om,at der kun må produceres en vis mængde uanset, hvor meget en virksomhed kannedbringe forureningen med. Det kan således ikke betale sig for virksomhederne atdygtiggøre sig.De strengere krav til emissioner og BAT for husdyrbrug samt kravet om godkendelse afudspredningsarealerne, er en stor byrde for de danske husdyrbrug, da det tvingerlandmændene til at bruge betydelig flere midler på omkostningstunge, miljøteknologiskeløsninger end forudsat i IE-direktivet. Herudover komplicerer BAT-kravene og

godkendelsen af udspredningsarealerne godkendelsesproceduren unødvendig meget, sådet ofte tager mellem 1 og 2 år at få en miljøgodkendelse.De øgede oplysningskrav er meget omkostningstunge at honorere, da oplysningerne oftekræver, at der foretages dyre målinger og undersøgelser. Samtidig medfører de højeoplysningskrav og kompleksiteten i lovgivningen, at sagsbehandlingstiderne imiljøgodkendelsessager bliver meget lange, hvilket er hæmmende for produktiviteten, dadet ikke er tilladt at påbegynde sin virksomhed, inden der foreligger en miljøgodkendelse.Samtidig er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at virksomheder og husdyrbrug ikkeved, i hvilket omfang de bliver mødt med nye oplysningskrav, der fordyrergodkendelsesprocessen og trækker den yderligere i langdrag.LøsningsforslagDet er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de nævnte overimplementeringer af IE-direktivet er til skade for danske produktionsvirksomheder og husdyrbrug, og det er derforLandbrug & Fødevarers opfattelse, at der fremadrettet bør laves de fornødne regel- ogpraksisændringer, så der sker en reel minimumsimplementering af IE-direktivet. Der kan iden forbindelse henvises til anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og anbefalingernefra Husdyrreguleringsudvalget. Disse anbefalinger rummer efter Landbrug & Fødevarersopfattelse løsningerne på mange af de ovenstående problemer, men meget få afanbefalingerne er endnu implementeret.

SevesodirektivetDirektiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld medfarlige stoffer kaldes i daglig tale for Seveso II-direktivet og har til formål at reguleresikkerheden på de virksomheder, der indebærer en risiko for større uheld. Reglerne erimplementeret i bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen). I 2012 blev der vedtaget etnyt direktiv, Seveso III-direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer).Indhold i direktivetStore oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stofferudgør en særlig risiko, hvis der sker uheld. Virksomheder med sådanne oplag er derforomfattet af særlige regler og karakteriseres som risikovirksomheder.Hvordan er direktivet overimplementeretDen nuværende danske implementering af Seveso II-direktivet, indeholder enoverimplementering – da visse aktiviteter, der bliver reguleret i Danmark, ikke er omfattetaf direktivet. Således er ammoniakkøleanlæg på virksomheder i Danmark omfattet af dedanske regler, når anlæggene rummer 5 tons ammoniak eller mere, mens direktivet aleneomtaler anlæg, der rummer 50 tons ammoniak eller mere.KonsekvenserDe danske regler medfører, at eksempelvis slagterier og mejerier, der ikke er omfattet afdirektivet, bliver omfattet af det særdeles komplicerede og fordyrende danske regelsæt,der findes på området. De komplicerede danske særregler og beregningskrav vedrører istort omfang det eksterne miljø og risikovurderinger. Det fordyrer dokumentation oggodkendelsesproceduren i Danmark i forhold til andre EU-landes krav. Samtidig stiller

myndighederne store krav til den beregnede risiko, der betyder, at flere virksomhederikke kan udvides eller bliver stillet overfor betydelige investeringer.Vejledningerne på området er enten meget komplekse eller ikke eksisterende.Myndighederne virker usikre på reglerne og kræver en omfattende dokumentation, og derstilles konstant nye krav til virksomhederne om at fremskaffe oplysninger. Disseoplysninger er meget omkostningstunge at fremskaffe, ligesom sagsbehandlingstiderneer meget lange. Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, atsagsbehandlingstiderne samt omkostningerne til sagens oplysning afhænger af, om deter en erfaren eller en uerfaren sagsbehandler, der sidder med sagen.Danish Crown har for syv af deres virksomheder, der ikke er omfattet af direktivet,beregnet, at fremskaffelsen af oplysninger indtil videre har kostet ca. 250.000 kr. pr.virksomhed i godkendelsesprocessen. Godkendelsesprocessen er endnu ikke afsluttet.Hertil kommer en regning for brugerbetaling til miljømyndighederne oveni på ca. 500.000kr. i alt. Miljøstyrelsen har tidligere udtalt at det for virksomheder, der ikke er omfattet afSevesodirektivet, maksimalt ville koste 50.000 kr. pr. at fremskaffe den påkrævededokumentation.Køleanlæg er i forvejen omfattet af Arbejdstilsynets regler og EU-regler til trykbærendeudstyr. Der er således allerede en streng regulering på området, der gør, at anlæggeneer sikrede mod uheld. Der er således tale om en dobbeltregulering, der er megetbyrdefuld for virksomhederne.LøsningsforslagDer er nu som nævnt vedtaget et Seveso III direktiv, som skal implementeres. I denforbindelse bør den eksisterende overimplementering fjernes, så fødevarevirksomhederikke omfattes af et regelsæt, der har til formål at håndtere de risici som eksempelvis enstor kemikaliefabrik påfører omgivelserne.Det vurderes, at den eksisterende administrationspraksis kan omlægges uden øget risikofor medarbejdere på virksomhederne og personer, der opholder sig på omkringliggendearealer, da der allerede er regler på områder, der sikrer dette.

VandrammedirektivetVandrammedirektivet er kaldenavn for direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.Direktivet er implementeret ved miljømålsloven, lbkg. nr. 932 af 24. september 2009.Vandplanerne udarbejdes på baggrund af miljømålsloven. En række af de konkrete tiltag,der skal gennemføres som følge af vandrammedirektivet, er eller vil blive, implementeretvia nye/reviderede love og bekendtgørelser (fx gødskningsbekendtgørelsen,randzoneloven og vandløbsloven).Ansvarlig myndighed for vandrammedirektivet og vandplanerne er Miljøministeriet,herunder Naturstyrelsen.Indhold i direktivetVandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer,overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har til formål at

sikre, at overfladevand opnår god økologisk tilstand. Det indeholder en række generellebestemmelser, der bl.a. fastsætter tidsfrister og regler for anvendelse afundtagelsesbestemmelser.Hvordan er direktivet overimplementeretDen væsentligste overordnede fejlimplementering ved den danske gennemførelse afvandrammedirektivet er, at der ikke er gennemført grundige konsekvensanalyser afeffekterne på økonomi, beskæftigelse osv.Der mangler helt at blive gennemført analyser af konsekvenserne for fx økonomi ogbeskæftigelse af den danske implementering af vandrammedirektivet. Kombinationen afdisse mangler gør, at myndighederne uhindret kan gennemføre en indsats, hvor der heltmangler sammenhæng mellem krav og byrder på den ene side og reelle miljøgevinsterpå den anden.Derved har man på forhånd afskåret sig fra at kunne tage en rækkeundtagelsesmuligheder i brug, idet vandrammedirektivet giver mulighed for at laveundtagelser fra direktivets krav, hvis disse krav er urimeligt byrdefulde. Samlet betyderdet, at der vil ske en overimplementering af vandrammedirektivet.Herudover er der især sket overimplementering på følgende områder:

Vandløb

Karakterisering - få vandløb er klassificeret som stærkt modificerede90 % af Danmarks vandløb er tilpasset afvanding, men 89 % af vandløbene er alligevelved vandløbsklassifikationen klassificeret som naturlige, selvom en del kunne og burdeklassificeres som stærkt modificerede eller kunstige.Denne vandløbsklassifikation skyldes den danske vejledning fra Naturstyrelsen, som harligget til grund for klassifikationen af vandløbene. Her indgår muligheden for at anvendedræning af landbrugsarealer ikke som argument for at kunne klassificere et vandløb somstærkt modificeret. I den oprindelige EU-vejledning indgår denne mulighed og følgeligkunne og burde en række vandløb være klassificeret som stærkt modificerede, medmindre indsats og dermed færre byrder til følge.Mål for de små vandløb er ikke harmoniseret (interkalibreret) med andre EU-landeI henhold til vandrammedirektivet skal der ske en ensartning af miljømålene landeneimellem, så alle lande med samme type vandområder skal opnå samme miljøtilstand.Dette kaldes interkalibrering.Miljømålet, der er sat for vandløb (DVFI 5), er EU-interkalibreret til anvendelse i vandløb2over 3 meters bredde og for vandløb på 10 – 100 km eller mere. Miljømålet er ikke EU-2interkalibreret til anvendelse i små vandløb (opland under 10 km ).Blødbundsvandløb er ikke interkalibreret med andre EU-landeMiljømålet, der er sat op for blødbundsvandløb, er ikke EU-interkalibreret.

Vandløb med opland < 10 km er taget med i vandplanerneDe danske vandplaner medtager ved vandløbsidentifikationen et stort antal vandløb, som22har opland under 10 km og ikke kun betydelige vandområder med opland over 10 km ,som vandrammedirektivets vejledning foreskriver.Brugen af reduceret vedligeholdelse af vandløbene som miljøtiltag er problematiskDer lægges op til, at vedligeholdelsen (skæring af grøde og oprensning af mudder ogsand) af vandløbene skal reduceres i mange vandløb. Dette er problematisk, da dettevirkemiddel ikke er effektivt i alle tilfælde. Herudover vil mindre vedligeholdelse medføredårligere afvanding af markerne, med store tab af afgrøder til følge. Det vil være i stridmed proportionalitetsprincippet at pålægge lodsejerne mindre vandløbsvedligeholdelsemed store tab til følge, selvom det ikke er et effektivt virkemiddel til at opfylde direktivetsformål. I mange tilfælde vil mindre vandløbsvedligeholdelse rent faktisk forværremiljøtilstanden, da vandet bliver helt stillestående.

Kystvande (fjorde mv.)

Det faglige grundlag er for spinkelt – ensidigt fokus på kvælstofI de danske vandplaner er der stort set kun fokus på kvælstoftilførsel fra danskelandarealer som årsag til manglende målopfyldelse. Der er imidlertid mange andrefaktorer, der har indflydelse på miljøtilstanden, herunder fiskeri, ændrede bundforhold ogtilførsel af næringsstoffer fra andre lande. Derfor overvurderes effekten af kvælstof, ogindsatsen bliver alt for omfattende og uden garanti for reelle miljøforbedringer.I andre lande er det faglige grundlag ligeledes spinkelt, men i modsætning til i Danmark,har myndighederne i andre lande valgt ikke ensidigt at fokusere på kvælstof men i stedetat inddrage en flerhed af parametre i vurderingen af årsagerne til manglendemålopfyldelse. I disse lande er indsatsen i forhold til kvælstof enten ikke-eksisterendeeller meget begrænset.Generelle, dyre virkemidler er anvendt frem for målrettede og omkostningseffektivevirkemidlerI de danske vandplaner er der i praksis kun brugt generelle virkemidler – fx efterafgrøder,randzoner langs søer og vandløb og dyrkningsrestriktioner. Disse virkemidler har tilformål at forhindre, at der eksempelvis udvaskes kvælstof til vandet.Vandrammedirektivet lægger op til en konkret, målrettet, omkostningseffektiv indsats,hvor man får mest miljø for pengene og ikke generelle virkemidler, der ikke tager højdefor konkrete forhold mv. Brugen af generelle virkemidler indebærer tillige, at der heltmangler synergier over til andre udfordringer, og der er stort set ingenmetodefrihed/fleksibilitet.KonsekvenserKonsekvenserne af overimplementeringen af vandrammedirektivet kan blivevidtrækkende. Mangelfuld vedligeholdelse af vandløb vil føre til forringet afvanding af dedyrkede arealer. Dette vil bevirke tab i udbytte såvel som i afgrødernes kvalitet, ligesomjordens værdi vil falde. Det er ikke muligt at gøre det præcise tab op, da der ikke ergennemført egentlige konsekvensvurderinger fra statens side, men det drejer sigpotentielt om et meget stort millionbeløb, måske endda milliarder i samlede tab.

Tabet ved yderligere forringelser på kvælstofområdet er ligeledes vanskelig atværdisætte, før alle indsatsmålene er gennemført i praksis. Beregninger har vist, at aleneden eksisterende kvælstofregulering (undergødskning mm.) i dag koster flere milliarder iårlige tab, jf. nedenfor under nitratdirektivet. Yderligere krav vil føre til meget store tab forplanteavlerne, og analyser har vist, at reduktionskravene i de mest udsatte egne vil føretil tab af arbejdspladser i tusindvis samt årlige milliardtab af eksportindtægter.Løsningsforslag1. generation af vandplaner skal ændres, så kun den del af indsatsen, der med storsikkerhed er behov for, og som med tilsvarende stor sikkerhed vil give de forventederesultater, tages med i denne runde.Alle de faglige udeståender bliver undersøgt, og de nødvendige analyser af bådeårsager, indsatsbehov, virkemidler, synergier til andre områder og økonomigennemføresførindsatskravene fastsættes. Der skal være konsensus blandt alle omde valgte modeller og beregningsprincipper, ikke mindst fsva. kystvandeDer skal tages højde for om det er realistisk at nå målene (både mht. økonomi og omdet er teknisk/praktisk muligt)Indsatsen skal derefter skrues sammen, så den er økologisk og økonomisk forsvarligDer udarbejdes en realistisk tidsplan, så indsatsen ikke bliver en begrænsning forudvikling og vækst.

Nitratdirektivet blev endeligt implementeret i dansk lovgivning i forbindelse medgennemførelsen af Vandmiljøplan II (1998). Direktivet indeholder en række specifikkebestemmelser, hvoraf kravene om maksimalt 50 mg nitrat/l i grundvand, maksimalt tilladtmængde udbragt husdyrgødning svarende til 170 kg N/ha, samt balance mellem tilførselaf gødning til jorden og afgrødernes forventede kvælstofbehov er centrale.Nitratdirektivet er implementeret ved bestemmelser i en række regelsæt, hvormiljøbeskyttelsesloven,husdyrgødningsbekendtgørelsen,gødskningslovenogbekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og omplantedække er de væsentligste.De ansvarlige myndigheder er Miljøministeriet og Fødevareministeriet.Indhold i direktivetDirektivet er et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne har mulighed forat fastsætte strengere krav end krævet i direktivet.I følge direktivet skal medlemsstaterne:

Udpege sårbare zoner – de danske myndigheder har udpeget hele Danmark somsårbar zoneUdarbejde kodeks for godt landmandskabUdarbejde handlingsprogram som skal justeres hvert 4. år. I handlingsprogrammetskal der stilles krav til bl.a. udbringningstidspunkter, opbevaringskapacitet afhusdyrgødning og tilførsel af gødning.Hvordan er direktivet overimplementeretLandbrug & Fødevarer finder, at krav vedrørende udbringningstidspunkter, flereefterafgrøder, der holder kvælstoffet i jorden og reduceret kvælstofanvendelse(kvælstofnorm) som betyder et kalkuleret økonomisk tab osv., går langt videre end iandre lande.Det er et dansk krav, at der maksimalt må gødskes med kvælstof svarende til 10 % underøkonomisk optimum. Økonomisk optimum vil sige, at den økonomiske gevinst ved denved gødningstilførslen opnåede forøgelse af afgrøder ikke kan vokse yderligere — dvs.hvis der fra dette tidspunkt tilføres yderligere gødning, vil omkostningerne ved tilførsel afgødning være større end den økonomiske værdi af de forøgede afgrøder.Tilsammen skaber de danske meget specifikke og restriktive krav vedr. kvælstoftildelingmm. uhensigtsmæssige rammevilkår, som påvirker landbrugets konkurrenceevnenegativt.Hele Danmark er udlagt som nitratfølsomt område, og man er derfor afskåret fra atlave en differentieret indsats på nitratområdet.I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning som det tidsrum, dermå udbringes husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre lande.Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er 15-20 procentenheder højere iDanmark end i de andre lande. I flere lande er der, som i Danmark, lagt et loft overtilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligtlavere i Danmark end i de andre lande.Kun i Danmark og i Holland er der krav om efterafgrøder.Skærpede krav til kvælstof i husdyrgødning på maks. 140 kg N i husdyrgødningenmod 170 kg N i nitratdirektivet.I Danmark er der registreringspligt for alt udbragt kvælstofgødningKonsekvenserDe mere restriktive regler indebærer, at danske bedrifter møder flere administrative kravog mindre fleksible handlemuligheder, end det er tilfældet i andre lande som fx Tysklandog Sverige. Reguleringen af landbrugets nitratanvendelse mv. i Danmark er primærtgennemført ved generelle regler, som således stort set rammer alle landmænd og alleområder – uanset om de er sårbare eller robuste i forhold til nitratpåvirkning. Det betyderogså, at den manglende fleksibilitet og målrettethed i reguleringen vanskeliggørmajoriteten af landmændenes muligheder for at tilrettelægge driften omkostningseffektivtog miljømæssigt optimalt.Undergødskningen betyder desuden både lavere udbytter og dårligere råvarekvalitet.Analysen viser endvidere, at omkostningerne ved undergødskning er et tab for danskelandmænd, på ca. 3,3 milliarder kr. årligt sammenlignet med nabolande som ex.Tyskland.

EnergibeskatningsdirektivetBeskatningen af energiprodukter og elektricitet er harmoniseret indenfor EU.Energiprodukterne og elektricitet er således punktafgiftspligtige i samtlige EU-lande ogbliver reguleret af EU-lovgivning ved hjælp af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter ogelektricitet. Direktivet kaldes i daglig tale energibeskatningsdirektivet og er implementereti forskellige danske afgiftslove (elafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven mv.)Ansvarlig myndighed for energibeskatningsdirektivet er Skatteministeriet.IndholdDirektivet omhandler bl.a. en definition af energiprodukter og elektricitet, der skalbeskattes, minimumssatser for beskatningen af de udvalgte energiprodukter ogelektricitet, og endelig redegør direktivet for muligheder for differentierede afgiftssatser ogmuligheder for afgiftsfritagelser og –lempelser. Blandt produkter, der er afgiftsbelagte,kan nævnes elektricitet, naturgas, olieprodukter, stenkul, benzin og diesel.Hvordan er direktivet overimplementeretSatserEnergibeskatningsdirektivet er overimplementeret, idet de danske energiafgiftssatser overhele linjen er højere end direktivets fastsatte minimumssatser, ligesom der i Danmarkanvendes en væsentligt anderledes strammere definition af energiintensiv virksomhed.Energiintensiv virksomhedEnergibeskatningsdirektivets artikel 17 definerer energiintensiv virksomhed som enerhvervsmæssig enhed, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 3,0 %af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 %af værditilvæksten. Direktivet åbner mulighed for lavere satser for denne typevirksomhed.I Danmark anvendes som udgangspunkt for differentiering af energiafgiftssatserne enprocesliste (’tung proces’), der er baseret på vurderinger fra 1990’erne af den særligeenergiintensitet ved enkeltprocesser ved fremstilling. Proceslisten tager ikke højde for enefterfølgende strukturudvikling i enkelte brancher (eksempelvis svineslagterierne, hvorkonsolideringer og automatiseringer har medført en betydeligt højere energiintensitet idag end tidligere), og den er formentlig ikke tidssvarende.

KonsekvenserDen særlige danske fortolkning af energiintensiv virksomhed rammer især devirksomheder, der er omfattet af direktivets kriterier for energiintensiv virksomhed, mensom falder uden for de skrappere danske krav. Dette misforhold rammer eksempelvissvineslagterierne hårdt.Skatteministeriets rapport om Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne (2011)godtgjorde, at det danske energiafgiftstryk er ca. 70 pct. højere i forhold til det endeligeforbrug end i det øvrige EU, og at de danske energiafgiftssatser, der pålæggeserhvervslivet for brændsel og el, ville være omkring 6 gange højere end i det øvrige EU igennemsnit ved fuld implementering af Forårspakke 2.0 (2009).I alt skønnes dansk erhvervsliv at betale 10,4 milliarder kroner årligt i afgifter til brændslerog el, mens erhvervslivet med de gennemsnitlige satser fra de øvrige EU-lande kunnenøjes med at betale 2,4 milliarder kroner årligt. Spændet mellem de politisk fastsatteomkostninger i Danmark og gennemsnittet i EU på i alt 8 milliarder kroner årligt rammerdanske virksomheders konkurrenceevne direkte. De høje energiomkostninger medvirkerendvidere til at gøre Danmark mindre attraktiv for udenlandske investeringer.LøsningsforslagMan bør bringe de danske regler på niveau med EU-reglerne, så alene virksomheder, derer energiintensive i henhold til direktivet, skal betale direktivets afgiftssatser.Kommissionen har i april 2011 fremsat forslag til revideret energibeskatningsdirektiv,hvilket skærper direktivet (højere minimumssatser), men ikke ændrer på danskoverimplementering. I forbindelse med implementeringen af dette direktivforslag i danskret vil dette give anledning til at fjerne de danske overimplementeringer.

KrydsoverensstemmelsesreglerneKO-reglerne (Rådets forordning 73/2009 og Kommissionens forordning 1122/2009) erbehæftet med betydelige administrative krav til landmændene. Samtidig er evt.overtrædelser af reglerne behæftet med betydelige økonomiske sanktioner. Reglerne erformidlet i dansk ret gennem bekendtgørelse nr. 50 af 23/1/2013 om god landbrugs- ogmiljømæssig stand (GLM-bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 51 af 23/1/2013 omkrydsoverensstemmelse (KO-bekendtgørelsen). Bekendtgørelserne nyaffattes hvert år.Indhold i reglerneKrydsoverensstemmelse (KO) betyder, at de bedrifter, der modtager direkte støtte ellertilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række kravtil miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sinstøtte/sit tilskud uden nedsættelse. Det betyder, at et regelsæt i et direktiv, dereksempelvis har miljøbeskyttelse eller dyrevelfærd som formål, bliver belagt med KO-krav, når det er implementeret i medlemslandene for at sikre, at landmændeneoverholder reglerne. Det kan betyde nedsættelse af landbrugsstøtten, hvis ikke reglerneoverholdes.Det er den myndighed, der normalt har ansvaret for kontrollen på det pågældendeområde, der skal kontrollere, at kravene overholdes. Fødevareministeriet administrererstøtten på baggrund af kontrolresultaterne.

Hvordan er reglerne overimplementeretDe regler landmænd skal overholde i KO-regi, er nationale krav, der er et resultat afimplementering af EU-regler, hvilket eksempelvis er direktiver. I det omfang direktiverbliver overimplementeret eller de nationale myndigheder på anden måde går længereend EU-kommissionen kræver, bliver landmændene mødt med flere regler, der kanudløse et træk i landbrugsstøtten. Som ovenfor skitseret, er der mange eksempler på, atdirektiver bliver overimplementeret i Danmark, Dette medfører, at flere regler i Danmarkend nødvendigt bliver belagt med KO, selvom de i udgangspunktet er KOuvedkommende.Som eksempel på problematikken, kan fra KO-bekendtgørelsen peges på:Krav 1.31. Gyllebeholder udstyret med alarmGyllebeholdere, der er placeret 100 meter eller nærmere et vandløb eller en sø, der erstørre end 100 m2 skal have monteret en gyllealarm. Det samme gælder for beholdere,som ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6 grader fra beholderen mod etvandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor.Krav 1.32. Etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholderVed gyllebeholdere, der er placeret 100 meter eller nærmere et vandløb eller en sø, derer større end 100 m2 og tillige ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6grader fra beholderen mod et vandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor, skal deretableres en gyllebarriere. Kravet får først virkning fra 2014.I husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor kravene har juridisk ophæng, anføres det, atreglerne om gyllealarmer og gyllebarrierer er implementering af nitratdirektivet. I detpolitiske forlig, hvor det blev besluttet at indføre kravene, er der ikke nogen henvisning tilimplementering af EU-lovgivning, og desuden er gyllealarmer og gyllebarrierer efterLandbrug & Fødevarers oplysninger langt fra almindelig praksis i andre EU-lande,ligesom kravet ikke eksplicit fremgår af nitratdirektivet.Det er derfor Landbrug & Fødevarers opfattelse, at kravet er betydelig mere vidtgåendeend hvad nitratdirektivet foreskriver, og det kan heller ikke anses som nødvendigt for atgennemføre nitratdirektivet at indføre gyllebarrierer og gyllealarmer – med dertil hørenderisiko for KO-sanktioner og KO-procedurer. Der er således tale om en danskoverimplementering, der bliver belagt med KO, selvom kravene burde betragtes somselvstændig national lovgivning, hvor en overtrædelse ikke kan KO-sanktioneres.KonsekvenserDe mange danske overimplementeringer af direktiver betyder, at danske landmænd skaloverholde langt flere regler end deres konkurrenter i andre EU-lande. Det er bådeadministrativt og økonomisk byrdefuldt for landmændene med de ekstra krav og medførerherudover en større risiko for landmændene for at blive sanktioneret med et træk ilandbrugsstøtten. Jo flere krav der skal overholdes, jo større mulighed er der for atovertræde et eller flere af dem.LøsningsforslagDet er centralt, at kun de nødvendige regler pålægges med KO. Det er derfor heltessentielt, at overimplementering af de direktiver mv., der udløser krav om KO, ophører.