FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 232: Henvendelse af 8/5-13 fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation vedr. forvaltningen af sil og makrel i Nordatlanten

Til Fødevareudvalget og EuropaudvalgetAtlantoskandisk sild - Fakta om dansk fiskeri, Færøerne og kvotefordelingen i NordatlantenFærøerne besluttede under kyststatsforhandlingerne i 2012 at træde ud af den internationale aftaleom langsigtet bæredygtig forvaltning af bestanden af Atlantoskandisk sild. Aftalen omfattede desudenEU, Norge, Rusland og Island. Efterfølgende har Færøerne valgt at tildele egne fiskere en kvote på105.000 tons, svarende til ca. 17 procent af den videnskabeligt anbefalede samlede kvote. Denautonome kvote svarere til en tredobling af den mængde Færøerne havde krav på under deneksisterende forvaltningsplan.Som EU's mest betydelige kvotehaver finder danske fiskere den færøske enegang uacceptabel. Ikkekun fordi Atlantosilden er vores mest værdifulde sildebestand, men især fordi Færøerne sætter flereårs ansvarlig og bæredygtig forvaltning over styr. Bestanden af Atlantosild er for hastigt nedadgåendeog et usanktioneret overfiskeri vil bringe gydebestanden nærmere et kritisk niveau.Emnet er sammen med den mulige anvendelse af EU-Kommissionen særlige mulighed for at indførehandelssanktioner overfor lande, som ikke fisker bæredygtigt på dagsorden for Landbrugs og FiskeriRådsmødet i næste uge. I den forbindelse har der været drøftelser i udvalgene angåendesildebestandens udbredelse og EU's retmæssige krav på kvote. Tillad mig at forklare de rettesammenhænge.ØkosystemAtlantosilden er en stærkt vandrende bestand, der er fordelt over hele store dele af det nordøstligeAtlanterhav. Silden gyder ved den norske kyst i begyndelsen af foråret og bevæger sig herefter meduret til overvintringspladserne i Barentshavet, hvor den opholder sig fra september til januar. Isommerhalvåret befinder bestanden sig i hele det nordøstlige Nordatlanten, inkl. områder i EU-zonenog inden for den Færøske EEZ. Migrationsmønstre ændres over tid og siden 1950erne er derobserveret 6 forskellige overvintringspladser.Atlantosilden udgør et vigtigt element i de økosystemer som den opholder sig i. Den jager småkrebsdyr og er i sig selv et vigtigt byttedyr for andre arter som torsk, sej og andre demersale arter,foruden havfugle og hvaler. Et stort antal spækhuggere følger hvert år silden under dens vandring.Det islandske fiskeri er målrettet en lokal underbestand, der hovedsageligt opholder i islandskøkonomisk zone.FiskerietDe gennemsnitlige fangster har siden 1950 været 650.000 tons, et niveau svarende til denvidenskabelige rådgivning for 2013. I regnestykket skal dog medregnes bestandens kollaps i1960erne. I perioden fra1990erne til 2010 hvor bestanden var fuld genopbygget lå kvoterne omkringeller over 1 mio. tons årligt. I 2009 var kvoten mere end 1,6 mio. tons.

Fiskeriet foregår hovedsageligt pågydepladserne i januar-februar og iovervintringsområdet fra september tiljanuar. Det er også i disse områder atdanske fiskere fanger den danske kvote.Fiskens kvalitet er på disse tidspunkter påsit bedste. Atlantosild af ringere kvalitet kanudenfor den norske EEZ i perioden framarts til oktober.Det danske fiskeri udvikledes for alvor imidten af 1990erne. Bestanden var på dettidspunkt genetableret efter kollapset i slut60erne og den danske pelagiske flådeindledte sammen med kollegaer i EU etomfattende fiskeri i EU zonen oginternationalt farvand. I 1996 fangede EUflåden180.000 tons i EU- zonen oginternationalt farvand,svarende tilca.15% af de totale fangster. Færøskefiskere fangede samme år knap 53.000 tonssvarende til ca. 4% af de samlede fangster. I1997 blev man enige om en internationalforvaltningsaftale. I bytte for adgang til atkunne fiske dele af kvoten i norskøkonomisk zone, og dermed fisk af bedrekvalitet, gav EU's fiskere i forhandlingerneafkald på betydelige kvoterettigheder. OgsåFærøerne har siden 1997 drevet

Efter 1997 er aftalen blevet justeret enkelte gange. Sidste gang i 2007, hvor Norge insisterede på at fåen større kvotetildeling. Under forhandlingerne afgav EU's fiskere igen betydelige kvoteandele imodretten til at kunne fange op til 90% af EU-kvoten i norsk zone. EU afgav mere end 2% af den samledekvote. Færøerne afgav i samme forbindelse kun ca. 0,3%.Aftalen fra 2007 indebærer følgende fordeling imellem kyststaterne: Norge 61%, Rusland12.82%,Island 14.51%, EU 6,51% og Færøerne 5,61%. Yderligere indebærer aftalen en langsigtet planfor bæredygtig forvaltning af bestanden.I forbindelse med aftalen i 2007 udtalte daværende Fødevareminister, Hans Chr. Schmidt: ”Jegbetragter dette som et gennembrud af de helt store. Adgang til norsk farvand og stabile forsyninger afnorske sild er af stor betydning for arbejdspladserne i fiskeindustrien og for de danske fiskere. Meddenne nye aftale har vi sikret de optimale rammer for fremtiden."Danmark har ca. 35% af EU's kvote herudover bytter danske fiskere sig til betydelige mængder fra bl.a.NL, Tyskland og Sverige. I 2012 havde fiskeriet en samlet landingsværdi på 131,5 mio. kr. Hertilkommer værdien for den danske forarbejdningsindustri.Fordelingen af kvoterDen eksisterende kvote fordeling i mellem kyststaterne og internt i EU tager overordnet udgangspunkti de historiske fangster i perioden før 1997. Men som det fremgår af aftalen fra 2007 er EU's andelbetydeligt mindre end hvad de fangster i referenceåret 1996 berettiger, omvendt er den Færøske

andel betydeligt højere. EU flåden har således afgivet mere end 50% af den berettigede kvoteandel ibytte for adgang til fisk af høj kvalitet og høj værdi.Det er fast procedure i EU systemet og i international fiskeriforvaltning, at fordelingen af kvoteandelesker med overordnet udgangspunkt i historiske fangster i en given referenceperiode og ikke henholdtil i hvis eksklusive økonomiske zone fisken opholder sig i hele eller dele af året. Uden dette principkunne Danmark ikke være blandt verdens mest betydningsfulde fiskerinationer og fiskerimuligheder iNordsøen, Nordatlanten og i Grønlandsk farvand ikke opretholdes.Netop princippet om historiske fangstandele har også sikret Færøerne betydelige fiskerettighederrundt om på kloden. Det gælder bl.a. torske- og rejekvoter på Flemish Cap (New Foundland) og vedSvalbard, samt kvote på hestemakrel i det sydlige Stillehav - områder langt fra Færøernes eksklusiveøkonomiske zone.Handelssanktioner?Danske fiskere har ikke interesse i, at EU sanktionerer Færøerne. Vores interesse er i en rimelig,ansvarlig og hurtig løsning af makrelkonflikten i Nordatlanten – ikke en optrapning i form af færøsknedfiskning af en i forvejen reduceret sildebestand.Efter tre år og 15 forgæves forhandlingsrunder er det vores klare indtryk, at Færøerne ikke ønsker atsøge rimelige og ansvarlige løsninger.Makrel og Atlantosild er tæt knyttede til hinanden. I sommerhalvåret svømmer makrel og sild sammeni Færøsk farvand. Man kan således ikke fange den ene uden a fange den anden. Det er én af de godegrunde til at Danske fiskere ikke fanger sild og makrel i den periode.Med Færøernes femdobling af makrelkvoten over de senest år er der opstået et betydeligtsildeunderskud i det færøske fiskeri. Kun en betydelig forøgelse af sildekvoten kan sikre, at færøskefiskere kan gennemføre makrelfiskeriet uden at komme i konflikt med bifangstbegrænsninger forAtlantoskandisk sild. Der er således ikke flere sild i færøsk farvand end tidligere, det er intensiteten ifiskeriet der er steget.Fra dansk side har vi opfordret Færøerne til at søge løsninger, der minder om de løsninger EU's fiskerevalgte for Atlantosilden. At reducere de betydelige kvotekrav for både sild og makrel i egen eksklusiveøkonomiske zone i bytte for værdifuld adgang til de fangstpladser i EU og Norsk farvand, hvor kvalitetog pris er højest, og hvor fiskeriet kan gennemføres uden sammenblanding. Det er ikke kun økonomiskfornuftigt, det er også langsigtet bæredygtigt og ansvarligt.