Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 22
Offentligt
1167430_0001.png
1167430_0002.png
Støtteerklæring: Det skånsomme kystfiskeri skal udvikles til glæde for fiskebestandene og naturen i havet Oktober 2012. Indførelsen af omsættelige kvoter i Danmark har medført en afvikling af det skånsomme, kystnære fiskeri. Til trods for at den nuværende kystfiskerordnings målsætning er at støtte udviklingen af kystfiskeriet og give de små havne bedre udviklingsmuligheder og overlevelsesvilkår, så går udviklingen støt den modsatte vej. Kystfiskeriet er skånsomt overfor naturen i havet, har et minimum af uønsket bifangst, fanger et minimum af yngel og har et lavt brændstofforbrug. Samtidig giver det danskerne mulighed for at få dagfanget fisk af en høj kvalitet. Med kystfiskeriets fortsatte afvikling, forsvinder også en vigtig del af dansk kultur, der holder liv i kystsamfundene og skaber lokal beskæftigelse. Derfor skal udviklingen vendes og det skånsomme kystfiskeri styrkes, ikke afvikles. Hvis kystfiskeriet i Danmark forsvinder, kommer det aldrig tilbage. I 2009 konkluderede Kystfiskerudvalget, at kystfiskeriet i Danmark er under afvikling. Denne konklusion førte dog ikke til ændringer i kystfiskerordningen. Nu er der igen mulighed for at ændre på vilkårene for kystfiskeriet i Danmark. Vi mener, at det er nødvendigt, at der ændres markant på de nuværende vilkår for kystfiskeriet, for at det skånsomme og kystnære fiskeri ikke skal forsvinde. Vi anbefaler derfor, at: Kystfiskerordningen understøtter og udvikler det skånsomme fiskeri fra mindre kystfartøjer Kystfiskerordningen gør det attraktivt at være og forblive kystfisker Kystfiskerordningen sikrer, at der også i fremtiden er et skånsomt kystnært fiskeri i Danmark
Både dansk og europæisk fiskeripolitik favoriserer storstilet, industrialiseret fiskeri, der oftest har en stor negativ påvirkning på fiskebestandene og naturen i havene. Dette sker på bekostning af det skånsomme kystnære fiskeri. Der er brug for udvikling af kystfiskeriet både lokalt, i Europa og globalt – ikke afvikling. De underskrivende organisationer og virksomheder repræsenterer et bredt udsnit af holdninger og standpunkter. Fælles for alle er dog et ønske om at bevare og udvikle kystfiskeriet i Danmark, i EU og globalt. Opfordringerne er ikke nødvendigvis udtømmende for de enkelte underskriveres ønsker, men udtryk for en enighed om at afviklingen af skånsomt kystfiskeri skal standses. Denne erklæring støttes af: Danmarks Fiskehandlere Danmarks Naturfredningsforening Greenpeace Landsforeningen Levende Hav Oceana Rema 1000 WWF, Verdensnaturfonden Kontakt: Hanne Lyng Winter, havbiolog Greenpeace, tlf.: 28 10 90 59 e-·‐mail: [email protected]