Vedr. rådsmøde den 22 – 23. april. Fremtidens fælles fiskeripolitik

Udformningen af EU’s fælles fiskeripolitik går i disse måneder ind i sin sidste og afgørendefase. Desværre er forhandlingerne ved at køre af sporet, hvilket i værste fald kan fører tilendnu et tiår med fortsat fravær af løsninger på uløste problemer og et både urentabelt ogubæredygtigt fiskeri som følge.Fødevareminister Mette Gjerskov har i forhandlingerne om EUs fælles fiskeripolitik - bådeunder og efter det danske formandskab - vist, at hun og den danske regering vil sikre etbæredygtigt fiskeri. Desværre har andre kræfter i Rådet ikke været så ambitiøse, hvilketresulterede i en ”generel indstilling”, der desværre lader meget tilbage at ønske.Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Europa-Parlamentet medbestemmelsesret (co-decision) på fiskeripolitikken. Parlamentet vedtog i februar i år en betænkning medovervældende flertal, 502 mod 137, der rummer langt mere ambitiøs fiskeripolitik, end denRådet kunne blive enige om. 12 ud af 13 danske parlamentarikere stemte for denneformulering. En afstod at stemme.Nu er Rådet med det irske formandskab i spidsen og Parlamentet gået i gang med atforhandle en fælles position. Men Rådet står stejlt og vil i udgangspunktet ikke rykke sig påhelt centrale punkter.Den danske regering kan og bør være instrumental i at sikre en mere bæredygtig indstillingog større forhandlingsvilje fra Rådets side. Det kan ske ved sammen med ligesindedemedlemsstater at lægge et pres for en bæredygtig fiskeripolitik.Fødevareminister Mette Gjerskov bør derfor i de kommende forhandlinger have bredopbakning fra Folketinget til at trække Rådet i en mere bæredygtig retning på nogle heltcentrale punkter.

Et MSY-mål, der omfatter en henvisning til fiskebestandenes biomasse skalgenopbygges til et niveau over Bmsy, og med et stop for overfiskeri senest i 2015(Fmsy).En fælles fiskeripolitik, der anerkender at genopretning af fiskebestandene er enforudsætning for et socialt og økonomisk bæredygtigt fiskeri.En bredere definition af fiskerikapacitet og faste tidsrammer for opgørelse ogfjernelse af overkapacitet.Bestemmelser, der fremmer brugen af skånsomme fangstmetoder.Betingelser, der gør adgangen til EU-midler betinget af overholdelse af reglerne iEU’s fælles fiskeripolitik, både på medlemsstatsniveau og for aktører.

Nedenfor er punkterne yderligere uddybet:

Opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

EU er ifølge FN’s Havretskonvention forpligtet til at genoprette fiskebestandene tilbæredygtigt niveau, og forpligtede sig også på Rio+20 topmødet i sommer til at “intensifyour efforts to meet the 2015 target as agreed to in the Johannesburg Plan of Implementationto maintain or restore stocks to levels that can produce maximum sustainable yield on anurgent basis”.Begge forpligtigelser knytter sig til fiskebestandenes biomasse: Bmsy.1Rådets ”generelle indstilling” fraviger disse forpligtigelser, idet Rådet kun vil forpligte sig tilat sætte en fiskeridødelighed (Fmsy) for bestandene. Denne fiskeridødelighed (og altsåikke bestandsstørrelse, som internationale forpligtigelser ellers refererer til) vil Rådet kunforpligte sig til at nå, hvor det er muligt i 2015, men ikke senere end 2020.Dette mål udvandes yderligere i artikel 9.3, hvor det fremgår, at for de flerårigeforvaltningsplaner, der omhandler blandede fiskerier, skal Fmsy kun gælde for”signifikante bestande”. For øvrige arter i fiskeriet skal der blot laves forvaltningsplaneruden nærmere definerede målsætninger eller tidsrammer for genopbygning. Det betyder,at Rådet vil tillade overfiskeri i mange år fremover, og samtidig ikke vil forpligte sig til atgenopbygge alle fiskebestande.

Parlamentet mener derimod, at overfiskeri skal stoppes i 2015 (sætte fiskeridødelighedentil Fmsy senest i 2015) med henblik på at genoprette og fastholde de europæiskefiskebestande over niveauer, der kan levere maksimalt bæredygtigt udbytte i 2020 (Bmsy).Greenpeace og over 200 andre europæiske organisationer har sendt et brev til EU’sfiskeriministre 9. april, der beder dem støtte parlamentets betænkning vedr. opnåelsen afMSY. Greenpeace vil gerne opfordre Folketinget og den danske regering til også at støttedette mål.2

Biologisk bæredygtighed som en forudsætning for økonomisk og social

bæredygtighed

Upræcise målsætninger, der ikke prioriterer fiskeripolitikkens mål, er i Kommissionensgrønbog (163/2009)identificeret som en af de fem strukturelle mangler i den fællesfiskeripolitik. Den nuværende forordning (2371/2002) fastsætter i artikel 2.1 at ”denfælles fiskeripolitik skal sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på enøkonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde”, uden at prioritere imellem disse tremålsætninger. Man kan dog ikke opnå økonomiske og socialt levedygtige fiskerier, hvisikke fiskebestandene genoprettes.Hverken Kommissionens forslag eller Rådets tekst retter denne fejl med manglendeprioritering imellem de tre målsætninger. Derfor vil Greenpeace opfordre Folketinget til atstøtte, at den danske regering i de kommende forhandlinger trækker Rådet i retning afParlamentets tekst, der forsøger at tage hånd om dette strukturelle problem.

Fjernelse af den kroniske overkapacitet i den Europæiske fiskeriflåde

Overkapacitet er ifølge Kommissionens grønbog fra april 2009 en af hovedårsagerne tileuropæisk overfiskeri og EU-flådens samlet set dårlige økonomiske resultater.Overkapacitet har været et tilbagevendende problem i EU’s fiskeripolitik, og tidligereindsatser har ikke været tilstrækkelige til at løse problemet. Både Rådet og Parlamentet haranerkendt vigtigheden af både at opgøre og reducere fiskerikapaciteten, hvis denne er forstor.Under det danske formandskab lykkedes det fødevareminister Mette Gjerskov at få støttetil årlige opgørelser af fiskerikapacitet, en opfølgende reduktionsplan samt til at gøre denførste rapport og reduktionsplanen til en betingelse for adgang til midlerne under EU’shav- og fiskerifond.

En definition af fiskerikapacitet, der er bredere end den nuværende GT og kW.En tidsplan for reduktion af evt. overkapacitet samt at denne plan og reduktiongøres til en forudsætning for adgang til EU’s hav- og fiskerifond. Dennekonditionalitet skal altså ikke blot gælde for den første rapport, men løbende fornetop at sikre, at landene følger reduktionsplanen.En henvisning til Kommissionens ”guidelines on an improved analysis of the balancebetween fleet capacity and fishing opportunities”.

Fremme skånsomt fiskeri

Ved tildelingen af fiskerimuligheder er mange medlemslande ansvarlige for tildeling afkvoter. Sådan er det ikke i Danmark, da kvoteandelene er givet til fiskerne. Greenpeacemener, at adgang til en offentlig resurse – som fisk – bør være betinget af en rækkemiljømæssige og sociale kriterier. Adgang til fiskeriresursen begrænser sig ikke blot tilkvoter, men kan også være adgang til områder eller ved en anden fordeling i”indsatsreguleringen”.Ved at gøre adgang til resursen konditionel, kan fiskeripolitikken motivere den nødvendigeændring i adfærd og det nødvendige skift til skånsomt fiskeri. En ny fælles fiskeripolitik børudnytte dette potentiale!Rådets tekst indeholder desværre ikke bestemmelser, der udnytter dette potentiale.Parlamentets tekst åbner dog op for anvendelse af miljø- og sociale kriterier for tildeling affiskerimuligheder, samtidig med at princippet om national kompetence opretholdes.Greenpeace vil gerne opfordre Folketinget til at støtte, at den danske regering i dekommende forhandlinger også på dette punkt trækker Rådet i retning af Parlamentetstekst.

Adgangen til EU-midler bør være forbeholdt aktører, der overholder reglerne i EU’s

fælles fiskeripolitik

EU har en generel beslutning om at fjerne skadelige subsidier. Derfor må adgang til EU-midler gøres betinget af overholdelse af fiskeripolitikkens regler og EU’s miljølovgivning.Parlamentet henviser til denne konditionalitet. Rådet på den anden side har blot aftalt, atadgang til subsidier "kan" gøres betinget af overholdelsen af specifikke forpligtelser under