FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 203: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 22. april 20131.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reglerfor direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerneaf den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625 og KOM (2012) 552Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2013. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Denvæsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”greenning”), hvor udbetalingaf en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslagetindebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger somstøtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetableredeunge landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig inde-holder forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis ud-ligning af den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden formedlemsstater/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistrikts-udvikling (søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gi-ves til aktive landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde forKroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. På rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om forslaget. Forslaget er sat på dagsor-denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. ok-tober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblik påen statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.5

Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-staterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af denfælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle(søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og fremudgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen/medlemsstaten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke deprivate investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-res midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør optil ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer6

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretagesfradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem100 % reduktion af støtteudbetalinger over150.000 – 200.000 €200.000 – 250.000 €250.000 – 300.000 €300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greenning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dækkemere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.

stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Denårlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denneordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønnedyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Dennestøtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særligminerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddetfor miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eksterne om-fordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle medlemsstater, deri dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres. De vil således i 2020 mod-tage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af den gennemsnitlige EU-støtte, ogder fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per hektar i 2020. Omfordelingen finansieresved at reducere støtten progressivt blandt de medlemsstater, der modtager over 100 % af den gen-nemsnitlige støtte.Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det understre-ges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mulighed for, at8

der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvorder ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overføres op til 15 % fra landdi-striktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlemsstater, der modtager under 90% af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største støttemodtagere gøres endvidere frivillig formedlemsstaterne.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-hæves:-De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlig-ningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for beta-lingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nye medlemsstater fårmulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS) indtil2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nye grundbetalingsordning.Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ, dergiver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldt irske mo-del). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af det nationale gen-nemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsrettigheds værdi og 90% af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed for medlemsstaterne til atfastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdi samt ikke at tildele beta-lingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at udbetale dengrønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskredet,skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den generelle ind-stilling fritager direkte støtte under 2.000 € fra reduktion, men det skal undersøges om en be-løbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finansielle ramme. Kom-missionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre op til15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslutningen i2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender førstnævnte mulighed,kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog øges muligheden til 25 %for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direkte støtte. Capping af den direktestøtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samtgrænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til land-brugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere påbaggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.9

I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybrid støtte-model mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsrettigheder. Al-ternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af disse i 2014. Med-lemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsrettigheder i forhold tilindlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for at undgå en uforholdsmæssigstor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Tilsvarende gives der mulighed forat anvende en reduktionskoefficient for at undgå uforholdsmæssigt høje betalinger til permanentegræsarealer i særlige områder.Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtte undergrundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendel-sen af den nationale reserve.Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar på hver be-drift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut for direkte støttetil denne nye ordning.Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at anvende.Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledes bliver ordnin-gen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlemsstaterne kan vælgeautomatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet,således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget undergrundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventuelt under støtteordningerne for unge land-mænd og koblet støtte.I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde indunder definitionen.Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav, idetdet tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf. Medlemssta-terne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækvivalente tiltag eller enkombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser vedrørende miljøvenligejordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nationale miljøcertificerings-ordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, som går videre end krydsover-ensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvivalente ordninger.For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at der skalvære mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt bedrifter med brakeller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversificering og kravet om miljø-fokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvor-10

til også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksi-bel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå.-For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5 år, skalopretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markniveau.Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 evaluereordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Medlemsstaternekan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå i miljøfokusområder.Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser, bræmmer – herunder ogsåmed permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning og sprøjtemidler, arealer langs skovkan-ter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserende planter samt arealer med efterafgrøder. Derfastsættes en omregningsfaktor mellem forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle for-skelle i områdernes miljøværdi. Arealer under miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltningerunder søjle II, som anses for ækvivalente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaternevil kunne implementere halvdelen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektiveforanstaltninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som om-råder med naturlige begrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages frakravet om miljøfokusarealer.Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til henholdsvis7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen tildelesbeføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i det oprindeligeforslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med den flerårige finansiel-le ramme.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå statusredegørelse.UdtalelserForslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”, indebærer at alle, der ikke udfører en landbrugsakti-vitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde lister overikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golfbaner, der som ud-gangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.11

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer for med-lemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at medlemsstaterneanalogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for ekstern omfordeling, ellervælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennemsnitlige støtte per hektarmed maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab for landmanden. Ekstern omfordeling,skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for den direktestøtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater med etstøtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til gennem-snittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 %og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10% af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kom-missionen.Parlamentet opretholder uændret Kommissionens forslag til greeningMulighed for overførsel af op til 15% af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugtemidler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte perhektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for at overfø-re midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgende år.Tærskelværdien for finansiel disciplin på 5000 euro slettes, hvilket betyder, at der ved en beslut-ning om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direkte støtte uan-set støttemodtagernes støtteniveau.Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter (cap-ping) med mindre modifikationer.Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en redukti-onskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at ungelandbrugere ordningen skal være obligatorisk.Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens de nyemedlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til 2020.Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede undergrundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og op til 30 %af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.Muligheden for at yde koblet støtte øges til 15 %, idet den kan øges med yderligere 3 %-point,hvis der ydes koblet støtte til proteinafgrøder. Koblet støtte skal ikke begrænses til visse sektoren,men være mulig i alle sektorer.

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mensRumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % ialle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støttemellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut forden direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommerden generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.Direkte støtte som oprindeligt foreslået af Kommissionen (mio. €):EU2013201420152016201740.851 40.423 39.809 39.265 38.651Faste 2011-priser42.460 42.970 43.193 43.428 43.637Løbende priserDanmarkFaste 2011-priserLøbende priser2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-20209268878598328057897747585.7059649439329209099099099096.432

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I tilsøjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre igennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund afden øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set ilyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes tilaktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-13

mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre enomfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter herudestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønningbygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Dethar ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af denuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tællemed i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis denuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-fekt på ca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal villigeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO2–ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede re-gioner frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyntil klima og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og NationaltCenter for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ indenfor det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog værestor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vileffekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkedearealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.14

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direktestøtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Ifølge foreløbi-ge skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte støtte på 5.642 mio. € (2011-priser)i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af budgettet samt den eksterne omfordeling afdirekte støtte indebærer, at den danske tildeling af midler til direkte støtte reduceres gradvist frem til2020.Den danske tildeling skønnes at blive som følger:Milliarder kr.Faste 2011-priserLøbende priserMillioner €Faste 2011-priserLøbende priser2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-20206,96,56,46,26,05,85,75,542,07,26,96,96,86,86,76,66,647,32013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-20209268748568308057817597375.6429649289269179078988898806.345

HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på deneksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarligfor den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker erblevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt modlandbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det genereltpositivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvorbidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge afKommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det børsom udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, delsstørrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst den animal-ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling perhektar i hele EU ikke mening.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner iDanmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammenmed andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåedeomfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vilhive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermedikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterneselv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.16

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføreen udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skaldet sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidragemed 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en internomfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse harLandbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de viludjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irskemodel”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, atder ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støttelige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, ogforslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt tilstørre brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, somhar potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammettil at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, mendet skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II børfindes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret underlanddistriktsprogrammet.Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføresmidler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.17

Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model enkelt-betalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer forud-ser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af be-talingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpesyderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsrettig-hederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalingsret-tigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt påalle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt be-talingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindeligebetalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftigløsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage oggenuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen erimplementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt ide nuværende betalingsrettigheder.Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor manknytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men erkritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en listemed forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justereindholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament tilat levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde somhverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønnekomponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen afcertificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og iforhold til krydsoverensstemmelse.Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da deti værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, somde allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det iandre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form18

af en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelsepå hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-ninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder iDanmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på denbaggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren børgræs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænsepå 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pegerLandbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte ellersælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedregrænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hektar.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 mzoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducerestørrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssigeeffekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at denadministrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-værelse i en kontrolsituation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensationvia det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal19

disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, atforslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler erdefineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsater tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-lignende areal.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-oppræmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den andenside vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug& Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive såberørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dogvigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrugat søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages forbåde krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det ogsåvil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-ring og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-20

bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Maner dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-oppræmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-hindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan dervære en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation ogmiljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikkekan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendesunder artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættetfortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situationsammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun i meget begrænset omfang – må forven-tes at gøre brug af en sådan mulighed.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion afden direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordelingaf den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenserisær for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre ligekonkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs ogmiljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-ser fra de grønne krav.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt tilde tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige finansielleramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at overføre midler fradirekte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektor ringere end land-brugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug & Fødevarer påpege-de ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære, at den danske landbrugs-21

sektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaters landbrugssektorer. Det blevfremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betydelig miljøindsats. I relation til degrønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis integreret produktion i gartnerisektorenkunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville væretilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af denlokale produktion i udviklingslandene.Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af detnationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I detomfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres tilbrug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkeltejordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, atdet ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideretsædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vilhave nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealerpåpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekstgives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold tilmiljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt formedlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage udaf omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold tilden nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller påanden måde drives intensivt.I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholder sin støtte til 7% miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområderne gennem regio-nale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Danmarks Naturfred-ningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value i forhold til eksisterende områ-der. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulighed for at overføre midler fra søjle Itil søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for at føre midler fra søjle II til søjle I. Dan-marks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav.Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der ved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde engodkendelse sted fra Kommissionens side. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der22

modtager betalinger i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kun-ne indgå som ækvivalens.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang tilråvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø ogklima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større delaf EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en merepræcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, atforsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kanblive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponentvil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvadden grønne komponent skal indeholde.Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er detØkologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle Itil søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en størreandel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er detforeningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understregersamtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %EU finansieret, når de anvendes i søjle II.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.23

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikkenog begrænse de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt derskal udstedes nye betalingsrettigheder.Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den18.-19. marts 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet den 18.-19. marts opnåedes Rådets generelle indstilling til formandskabets kompromis-forslag. Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlagfor de videre forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne erder bekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere admini-stration. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i trådmed de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemssta-ter ønsker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i refor-men.En lang række medlemsstater er skeptiske overfor de dele af forslaget, der omhandler intern omforde-ling af den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for omfordeling. Formandskabetskompromisforslag giver mulighed for at begrænse omfordelingen ved at beregne den grønne støttesom en procentandel af landmandens basisbetaling, hvilket, en lang række medlemsstater finder, er etskridt i den rigtige retning. Flere af de nye medlemsstater vil kunne støtte en mere fleksibel omforde-ling i de gamle medlemsstater forudsat, at de nye medlemsstater får lov til at fortsætte med deres ek-sisterende støttemodel (SAPS) frem til 2010 og/eller øget anvendelse af koblet støtte.Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dettemeget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne. Forslagene om en særlig ordning for un-ge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt defleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbruge-24

re. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov forsådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningenfor mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-stem skal etableres.Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om mulighedenfor koblet støtte, dog ser en lang række medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til mu-ligheden for at modvirke effekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatteflere sektorer, mens visse medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relationtil øget markedsorientering.Der er generel opbakning til en frivillig støtteordning som giver supplerende støtte til de første hek-tar.Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug underlanddistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Generelt er der be-kymring for kompleksiteten. Dog er der fra flere medlemsstater udtrykt skepsis over for de konkreteelementer, som er foreslået af Kommissionen. Visse medlemsstater finder, at der skal være størrefleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumenterne til regionale forhold. Andre mener, at der erbehov for mere målrettede miljøtiltag. Generelt er der ønske om, at flere landmænd kan betragtessom ”grønne per definition”, herunder ved at tage hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår i miljø-venlige jordbrugsforanstaltninger eller certificeres under nationale eller regionale miljøordninger kananses for at overholde et eller flere af grønningskravene i det omfang kravene kan anses for at væreækvivalente med grønningskravene. Mange lægger vægt på, at ækvivalente ordninger skal forhånds-godkendes af Kommissionen. Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fortsætte det eksiste-rende system med kontrol af opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalt eller medlems-stats niveau så længe forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ikke forringes. Etmindre antal medlemsstater ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fokusområder kansamles regionalt eller via kollektive indsatser.Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønskerendvidere en lavere kontrolfrekvens.En række medlemsstater finder, at der er behov for væsentligt mere tid til at gennemføre de nye reg-ler. Kommissionen har tilkendegivet, at reformen af den direkte støtte reelt udsættes til 1. januar2015.

Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forord-ning”)KOM (2011) 628 og KOM (2012) 551Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2013. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommerogså regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere enrække stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagtet revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger omstøttemodtagere. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generelindstilling om forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.april 2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i endansk sprogversion den 1. oktober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblik påen statusredegørelse.

NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer ogsanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudoverforeslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningenom direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde deregler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatteregler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivningunder landdistriktspolitikken.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerederetsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organerfor så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuellefornyede godkendelse.Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU vedfor sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for enretssag.

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen afbetalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske genkontrollerhos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er af-holdt i overensstemmelse med EU regelsættet.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås medhensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene forEU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-striktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag læggerop til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-ning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Detbetyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerneunder landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på dendirekte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre allefysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation aflandmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.29

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningenfor små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse1. Kom-missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at allemedlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skalske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).2I forhold til de nuværende krav vedrø-rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt kravom beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt forfølgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemteforvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græsopretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til atfastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvisgræsandelen er faldende.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholdepermanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fralandbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater ihenhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsenulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtiganvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der errettet mod landbrugerne.2GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse afvisse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.301

ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men genereltvil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem200 – 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at dissedata vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om offent-liggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt, ogat det skal begrundes nærmere.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-hæves:- Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget, hvisbetalingsfristen ikke bliver overholdt.- Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i videstmuligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.- Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstaten tilbage-holde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende 80 % bliverreturneret til Kommissionen.- Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efter dato-en for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en na-tional domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling mellem med-lemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.- I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specificeret: 1)Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktioner skal dem, derbryder reglerne, pålægges.- At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-det for delegerede retsakter.- Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfælde afforsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-trolstatistik.- Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU'salmindelige budget.- I forhold til finansieringen af krisereserven udestår, der en afklaring af mekanismen til eventueltilbageførsel af uforbrugte midler.31

En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene ogkrydsoverensstemmelse.Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverensstem-melse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem den almindeligelovgivningsprocedure.Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet om be-skyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbud mod af-brænding.Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definition fraKommissionens side.Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblik på atindarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabstræk i noglemedlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ikke, så vil det uansetdenne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grønne krav om miljøfokusom-råder.Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til 125 %af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev der indført entolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå statusredegørelse.UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, derer ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antalfysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.-Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin (re-duktion) i forhold til den direkte støtte.-For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse, ogdermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter bliver dogkun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.-I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra basisord-ningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordningen.-Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssystemer iforbindelse med de grønne krav.-Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til ogsåat omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i overens-stemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.32

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskudefter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-nære tilfælde.Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.Det foreslås også, at Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsoverens-stemmelse.Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, herunderhormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE samt en ræk-ke GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på athindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet.Udvalget udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLM krav om bekæmpelse af antimikrobielresistens (AMR).Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til støtte-modtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog ikke, nårbetalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lyk-kes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker, somskal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resultaterne heraf ikkebliver fremsendt rettidigt.Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfang skepå grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettet for Land-økonomisk Bogføring.Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efter datoenfor tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en natio-nal domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.

KonsekvenserForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitikventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-ordnede antagelser.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. denøgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lysetaf forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vilmedføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindeligeforslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er33

blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørendeinddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet ogpesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentereom et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordensorganiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventesat forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, erindividuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi aflanddistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er taleom en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den delaf disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, derfjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene omminimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket manfinder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere ogmere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe34

mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelserer ikke proportionale.Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen forudviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrigejorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-se af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning afkrydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemetforbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en merehelhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv ogmålrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, sålandmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatteen mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kunvære obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse ogde nye krav i den grønne komponent.Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-mærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-35

mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.Lempelse af krav om indtegning af landskabselementerLandbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer påmarkkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af deudfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-de regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglendeoverholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,der går direkte til den grønne komponent.Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, atder skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverkenvandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til etabsolut minimum.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet vedsanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt tilde tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget – især medhensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af de grønne krav blevdet fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at være en reel sanktion. Der-for skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrundes med, at udgifterne til gen-nemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dette beløb.I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Europa-Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Danmarks Natur-fredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bør omfattes afkrydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter Danmarks Naturfredningsforeningsvurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfredningsforening mener, at sank-36

tionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direkte støtte skal være minimum 50 %eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholde reglerne.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således attilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomiskrisikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det aleneforeslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om derlægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sigtil at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelsesammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt højetilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i enfremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være megetbegrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke værefrivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve optil grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- ogevalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelsersamt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten tilmad bør tilføjes.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en37

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’smidler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter ogmyndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter størreåbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.Fra dansk side støttes den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 18.-19. marts 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerEt flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget pålægger myndigheder og landmænd nyestore administrative byrder. Der er generelt ønske om større forenkling. Dette gælder navnlig kryds-overensstemmelse, hvor en række medlemsstater fremhæver, at krydsoverensstemmelseskravenekunne forenkles yderligere.Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuværende tidspunkt at inkludere vandramme- ogpesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. I forhold til forslaget om at undtage mindrelandbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er medlemsstaternes holdning delt, omend majorite-ten synes at tilslutte sig forslaget.Medlemsstaterne, herunder Danmark, ønsker at slette kravet om rentekompensation til støttemodta-ger ved for sene betalinger. Medlemsstaterne er imod muligheden for, at Kommissionen kan suspen-dere medlemsstatens refusion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne ønskerdesuden, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivelser, det ikke lykkes at inddrive indenfor en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen har foreslået. Et flertal af medlemsstaterneønsker endvidere, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennem-førselsretsakter.Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på enrække punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem(IACS), herunder særligt i relation til et forslag om at opdatere alt kortmateriale for at medtage degrønne komponenter. For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold tildet foreslåede system for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementerburde være valgfri.Medlemsstaterne bakker op om Kommissionens forslag om offentliggørelse af støttemodtagere.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om for-slag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitu-tioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukterKOM (2011) 626, KOM(2011) 629 og KOM (2012) 535Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2013. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markedsordningfor landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsættelse af vis-se støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissionens forslagvedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger, om end med39

mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassificering er reg-lerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Medlemsstaterneforpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i alle sek-torer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret,dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres no-genlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krisestyring i vissetilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagt et revideretforslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. For vis-se støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel43, stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. På rådsmødet den 18.-19. marts2013 blev der opnået en generel indstilling om forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslagtil forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelsemed den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk sprogud-gave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 535 af 25.september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 3. oktober 2012.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog medvisse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.

Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigtuændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlEU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af lige de-le national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forordningen, menskal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-41

virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål atindføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund ogsædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder be-stemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter mulighe-den for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten blandt andet skalindeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter at forhandle kontrakt(og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelsen om, at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisatio-nerne.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.42

Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelseaf forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Fastsættelse af støttesatser og restitutionerKommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der fremoverskal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at en række foran-staltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor Kommissio-nens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættelse af støtte til ud-deling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættelse af særlige eksport-restitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkrete fastsættelse af støttesatser,mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fælles markedsordning.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet i forbindelsemed forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fastlagt, at den så-kaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del af den direkte støtte,der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet af året. Selve størrelsenaf krisereserven er sat til 2,8 mia. € over hele perioden.43

Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-hæves:- Vinplantningsrettighederne erstattes af et nyt autorisationssystem med en udvidelse på op til 1 %årligt, hvilket skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gælde frem til 1. januar 2024.- Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt desektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.- Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-og ikke et vægtkriterium. Definitionen på voksent kvæg ændres til ”kvæg der er 8 måneder ellerderover”.- Referencepriserne skal fastsættes ved anvendelsen af artikel 43, stk. 3. Referencepriserne skal ik-ke opdateres.- Sukkerkvoterne forlænges med 2 år frem til 30. september 2017. Der sker ingen nyuddeling afkvoter.- Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat i forsla-get. Mulighederne for ”Udvidelse af regler til ikke-medlemmer” og ”Finansielle bidrag fra produ-center, der ikke er medlemmer” vil fortsat ikke omfatte mælkesektoren, uden at dette berørergældende nationale regler. Reglerne om udvidelse af regler til ikke-medlemmer kan tillige omfat-teregler om dyresundhed, plantesundhed og fødevaresikkerhed.- Sammenslutning af producentorganisationer for frugt- og grøntsagssektoren kan oprettet endriftsfond og dermed modtage EU-midler.- Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.- Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følgeaf risici for folke-, dyre- og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandtandet hestekød).- Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og brancheorganisationer i desektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med at det slettes, at disse or-ganisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemt marked.- Den generelle handelsnorm slettes, hvorved status quo opretholdes. De nuværende krav om obli-gatorisk oprindelsesmærkning for markedsføring af friske frugter og grøntsager er indsat i forsla-get.- Der genindsættes støtte til producentorganisationer for humle.- Tilpasning til traktatens artikel 290 ”Delegerede retsakter” og artikel 291 ”Gennemførelsesretsak-ter”.- Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser er blevet præciseret for at skabe klarhed om forholdetmellem de ekstraordinære foranstaltninger og de traditionelle markedsforanstaltninger, samt sikreat de ekstraordinære foranstaltninger er tilstrækkelig fleksible til at blive anvendt effektivt. Dengælder ikke for alle sektorer i den fælles markedsordning, den dækker ikke ”Andre produkter ”- Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici forfolke-, dyre- eller plantesundhed” skal gælde for alle sektorer i den fælles markedsordning.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå en statusredegørelse.

UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, derer ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:- Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsættefrem til år 2020.- Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de udgifter,der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.- EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.- Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstater kanvælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i den fælles mar-kedsordning.- I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til mælkepro-ducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode på mindst tremåneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periode øger deres produk-tion tilsvarende.- Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i alle sek-torer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende sammenslut-ninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Endvidere fjernes bestemmelsenom, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende position, henset til at problemetbestår i misbrug af en dominerende position.- Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geografiskmarked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.- Kommissionen kan beslutte, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler, be-slutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og brancheorganisationerforudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducere prisfastsættelse oginstrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderet aftalen, og denkan højst gælde for et år.- Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af markedsforstyr-relser i frugt- og grøntsagssektoren.- Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generelle krisebe-stemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af truendemarkedsforstyrrelser.- Eksportrestitutioner skal kunne benyttes som kriseforanstaltning i situationer med markedsfor-styrrelser.- Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet omaktiviteterne i det europæiske prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og Kom-missionen skal udarbejde en række rapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektorenog om anvendelse af konkurrencereglerne.- Europa-Parlamentet støtter fastsættelsen af en generel handelsnorm, samt at Kommissionen givesbeføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sektorer/produkter via delegere-de retsakter.45

KonsekvenserKommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020 afsættes ca. 16,8 mia. € svarende til ca. 126 mia.kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Den-ne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket indebærer, at Danmark for perioden2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for land-brugsprodukter.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvides den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i Hav- og Fiskerifonden underbudgetkategori 2.Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sektorer.Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i det admini-strative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-ner, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan medføre øgede administrati-ve omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og kontroller. Endvidere forven-tes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategi i støtteordningen for skole-mælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i mindre grad.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direktestøtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Der afsættesendvidere op til 2,8 mia. € (2011-priser) i perioden 2014-2020 til krisereserven for landbrugssekto-ren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direkte støtte.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordningersker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærktbegrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-47

ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, atder ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer sergerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kommissionen fo-reslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle landbrugssektorer.IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrenceforvridende tiltagsom eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.48

Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, atklassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgået49

en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til privat oplag-ring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til producentorganisa-tioner og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt bekymret fornye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt tilde tidligere afgivne høringssvar. Der blev således givet udtryk for, at kravet om obligatorisk aner-kendelse af interprofessionelle organisationer kunne underminere den frie konkurrence. Det blev un-derstreget, at der ikke er noget problem med disse organisationer så længe, at de blev organiseret påfrivillig basis. I relation til en eventuel forlængelse af sukkerkvoterne, blev det understreget, at detteikke må indebære, at der uddeles kvote til medlemsstater, der stoppede produktionen som følge af re-formen og omstruktureringen af sukkersektoren.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering iden nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelseaf driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kanyde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunneyde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da detpå andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I detbeskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end deproducenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.50

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturersom voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelsemed kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er derikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne isammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vilhave den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne givermulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være etvist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksnedyr.Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det sominkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led ireformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne idag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværendesubsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i periodermed prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt højeeksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludseligeimportstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabiltinvesterings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvorKommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes enklar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud forde endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-51

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fælleslandbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikker-hedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funk-tion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herundermidler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (iden flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.Fra dansk side støttes den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 18.-19. marts 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaternes holdninger – som de er kommet til udtryk på rådsmøder i perioden oktober 2011 tilmarts 2013 – til Kommissionens forslag om en ny fælles markedsordning er på adskillige områderdelte.Der er generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønsker flere tiltag,herunder blandt andet en højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse afanvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater har under-streget, at krisetiltag burde afgrænses nøje, ligesom der er skepsis over for den særlige krisereserveuden for landbrugsbudgettet samt over for eksportrestitutioner.Der er også bred støtte til formandskabsteksten, som medfører, at ordningen ved svigtende forbruger-tillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang række medlemsstater finder, at den generelle krisebe-stemmelse også bør omfatte de få udestående sektorer, ligesom få mener, at der skal være en højereEU-finansiering ved dyresygdomme og svigtende forbrugertillid. Nogle medlemsstater har pointeret,at der er behov for en klar definition af krise, mens andre har lagt mere vægt på muligheden for hur-tig indgriben.De vinproducerende medlemsstater hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vinvelkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Gruppenholdt sit afsluttende møde i december 2012, og af gruppens rapport fremgår det, at et flertal af med-lemsstater ønsker en forlængelse af plantningsrettighedsregimet, mens et mindre antal medlemsstaterstøtter en fastholdelse af beslutningen om at lade regimet ophøre i 2015.Mange medlemsstater ønsker endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstatertilsvarende ønsker mælkekvoteregimet opretholdt.Der har endvidere været en diskussion af markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppemedlemsstater har fremhævet behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krise-tiltag og har afvist en opjustering af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater har modsattalt for behovet for en opjustering af referenceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsin-strumenterne udgør et effektivt sikkerhedsnet. I relation til markedsinstrumenterne er der generel op-52

bakning til Kommissionens forslag, men flere medlemsstater har understreget behovet for en merefleksibel og enkel anvendelse af markedsinstrumenterne – gerne via en automatisk iværksættelse afinstrumenterne.Det har flere gange været drøftet, hvorvidt der skal være obligatorisk eller frivillig anerkendelse afproducentorganisationer og brancheorganisationer. En større gruppe medlemsstater støtter op om fri-villig anerkendelse af disse organisationer og foretrækker dermed status quo og støtter derfor detdanske formandskabs ændringsforslag, mens en mindre gruppe medlemsstater bakker op om Kom-missionens forslag til obligatorisk anerkendelse. Denne mindre gruppe medlemsstater accepterededog frivillig anerkendelse, da det blev slettet, at disse organisationer ikke bør indtage en dominerendestilling på markedet.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget af dagsor-denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har væretforelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.53

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne (ELFUL)KOM (2011) 627 og KOM (2012) 553Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2013. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring afstøtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerneom fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene, landdistrikts-fonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for det Europæiske In-novations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I,som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samtbedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, også kaldet LFA(Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nyeprodukter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, til ungelandbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde støttetil etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i land-bruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater forperioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssatspå 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visse projekter. Kommissionen harfremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse i EU, der er planlagt til den 1.juli 2013. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstil-ling om forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EU fremsat et teknisk opdate-ret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansksprogudgave den 1. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 omreformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i for-hold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dogfastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er enbottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling ogsamarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterneDer opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtighed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skov-bruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpeklimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alleprogrammer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes somled i den nationale strategi for opfyldelse af målene.55

Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses isammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for defem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationaleindsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-sielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennem-slagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføres vialokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejdeom innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højeretilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EUfonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelleaktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattetaf Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I tilanvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorersegenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse ognye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerneunder søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) ogindsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over densåkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med sammetype støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-ter.56

Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-net,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller forat beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger forlandbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiskeparametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstartaf virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug ibjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kanogså tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammerkan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikkemedføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikelfor økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-ligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- ogklimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-57

dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophører mulighedenfor at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer i en overgangsperi-ode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (period of grace). Ligeledesbortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver land-brugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag forlandbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen forstøtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren fortabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længere være støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-brug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkeltmedlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltningerpå maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udviklingaf nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansieringfor projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandlessom led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.StøttesatserKommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til den nu-værende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres afstøttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner somDanmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, så-fremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og in-58

tegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begræns-ninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelser for ydelseaf midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derudover får Kom-missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiens overgang til støt-teordninger til udvikling af landdistrikter.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme (MFF) i Det EuropæiskeRåd den 7.-8. februar 2013. En række elementer i forslaget om landdistriktspolitikken er blevet drøf-tet i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Der læggesop til følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:- 100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II- 75 % for miljø- og klimatiltag- 75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi- 75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-27- 63 % for andre overgangsregioner end de ovennævnte- 53 % af den offentlige støtte til andre regioner.Der gives endvidere mulighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) tillanddistriktspolitikken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan lige-ledes overføres op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvormedlemsstater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre optil yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.Endvidere indebærer med aftalen om den flerårige finansielle ramme, at skovbrugets konkurrenceev-ne sidestilles med landbrugets som overordnet mål for landdistriktspolitikken.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-hæves:-Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-food- og skovbrugssektoren skal bidra-ge til opnåelsen af de overordnede mål for støtten til udvikling af landdistrikterne.-Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrik-terne.-Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjet sommulig indsats.-Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udviklingaf landbruget er gjort mere fleksible og forenklede.-Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-tingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-, fiskeri-59

og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte rele-vans for forordningens mål og prioriteter indgår.Der er mulighed for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevare-produkter af en særlig kvalitet.Der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet mod natur, miljø og klima, herunder mulig-hed for engangskompensation ved visse permanente miljøprojekter.Der er en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighederne for blandt andet vi-densoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts- og erhvervsudvik-ling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.For udpegning af områder med naturlige begrænsninger under artikel 33 indførtes en mulighedfor, at områder, som kvalificerer sig til LFA støtte under den nugældende forordning, kan tællemed i nyudpegningen, hvis mindst 80 % af landbrugsarealet indenfor den pågældende område-enhed kvalificerer sig på grundlag af en kombination af to af de biofysiske kriterier. Dette er enlempelse i forhold til den generelle regel, hvorefter mindst 60 % af landbrugsarealet indenforhver enkelt udpegningsenhed bør være kvalificeret målt på et af de biofysiske kriterierDer indførtes en tilføjelse om ELFUL medfinansieringen som muliggør forhøjet EU-medfinansiering (75 %) til investeringer til forfølgelse af miljø- og klimamål, arealbetalingerherunder for pålagte krav som følge af implementering af vandrammedirektivet samt arealbeta-lingerne til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.I forhold til beregningen af den britiske rabat, udestår afklaring af fordelingen af landdistrikts-støtte til mindre udviklede regioner.Der indførtes for overgangsregioner mulighed for op til 50 % medfinansiering i til støtte til in-vesteringer på landbrugsbedrifter frem for de normale 40 %; 100 % medfinansiering til infra-strukturinvesteringer i skov; 65 % medfinansiering til skovinvesteringer i mindre udviklede re-gioner samt op til 75 % medfinansiering af forsikringspræmier under artikel 38, stk. 4.Mulighed for at yde investeringsstøtte til efterlevelse af lovkrav (period of grace). Ungelandmænd under etablering for første gang gives mulighed for at modtage støtte indtil 24måneder fra de har etableret sig. Andre landmænd gives mulighed for at modtage støtte indtil24 måneder efter kravet træder i kraft.Grønningskrav indgår ikke som baseline for betalinger under de miljøvenlige jordbrugsforan-staltninger i søjle II.

Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-ten,25 % budgettet skal gå til miljøtiltag.Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 55 % for miljøindsatser, som skal anvendes tilstøtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.De grønne krav til den direkte støtte skal danne grundlag (baseline) for støtten under de miljøven-lige jordbrugsforanstaltninger, arealbetalinger til økologi og Natura 2000 - og Vandrammedirek-tiv betalingerne.Ny hjemmel til kortvarige aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (det vil sige mindreend fem år).De årlige betalinger til Natura 2000 og Vandrammedirektivet skal kunne ydes som engangsbeta-linger.Støttemulighederne for skov udvides lidt.Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages efter den den almindeligelovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.Støttemulighederne til risikostyring udvides.

KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes athave både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samtkonsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser) på landdi-striktspolitikken over perioden 2014-2020. Idet Danmark fortsat betaler 2 % af EU’s udgifter, vilDanmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. € svarende til ca. 13,76 mia.kr. over perioden 2014-2020.Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering afdet danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-andel er endeligt kendt, og når sammensætningen af det danske landdistriktsprogram er fastlagt.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I ogsøjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning ogevaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårigefinansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle II (landdistriktspolitikken) fast-lægges til 84,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 8 % i forholdtil Kommissionens forslag for perioden. Ifølge foreløbige skøn vil Danmark blive tildelt 559,4 mio. €(2011-priser) i budgetperioden 2014-2020.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).61

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationeltfor den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endviderebør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-retten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, somman finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nåmålsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementeringaf Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet tildens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det blivermuligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da dereksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis detskal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur ogbiodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for atyde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindstfastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejde62

Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordanlanddistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på allerelevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der enrække forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion afbiogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % afELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejlerlangt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er istærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller envigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordningskal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-ninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt bådefor forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-nes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 563

Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skalvære fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt faciliteringaf generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritetat styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udviklingogså af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-cedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikkemindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidragetil en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses tilmindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikkebør udelukkes fra at modtage støtte.Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiskeunderprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificereret område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt programmed mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at detogså i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-komst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde aflængere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser. Kompensation kan udgøre udgif-ter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsomkostninger, der maksimalt må udgø-re 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne skalhave større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det skal være muligt at tegne længereva-rende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor tilbagebetalingskrav føres tilbage til denoprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.64

For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, attilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøreover 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov forforanstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efterudløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelletilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder ogikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årigetilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt forlandmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årigeforlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det børvære muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vilvære længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarerlægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fondelægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligtskridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanneordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt medreglerne i WTO.65

Artikel 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i formaf naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskudtil ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativttungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- ogmiljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektivemåde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionellelandbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-vers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringertil forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Manfinder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nytinventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-ter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. Idet nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådsfor-ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør detsikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-kostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i denationale programmer.Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtteindebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går udover gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,66

at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligtlandbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik en større andelaf landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genindføre en overgangs-periode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period of grace). Landbrug & Fø-devarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspolitikken, herunder særligt iforhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold til miljø- og klima.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt tilde tidligere afgivne høringssvar. Det blev anset for beklageligt, at den fremtidige danske tildeling aflanddistriktsmidler ikke bliver højere. Det er kritisabelt, at fordelingen udelukkende er baseret på denhistoriske tildeling. Andre objektive kriterier burde også indgå. Det blev understreget, at de forsik-ringsordninger, der fremover kan støttes igennem landdistriktsprogrammet, er udtryk for en usundudvikling og kan misbruges, men det var positivt, at der var national medfinansiering af disse ordnin-ger.Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes afbetaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget forat producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-res.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringerInnovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterneStyrkelse af søjle IIØkologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkretetiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksisskal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kanstarte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøreen væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermedudgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforeningmener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er envej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betalingfor offentlige goder.Incitamentstillæg for offentlige goderØkologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven istøtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dækkeomkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give etvist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitamentpå 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor højgrad landbruget kan prioritere offentlige goder.Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitikØkologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skalblot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. omstøtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % afderes programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endviderehar Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.Artikel 30 Økologisk jordbrugØkologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftalerefter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver entung administration.RådgivningØkologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning ogvidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling iøkologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes enkombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få68

omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet ogdrikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.Tilskud til informations- og markedsfremmeØkologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreførespå det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-ning af lokale produkter.NaturtiltagØkologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorerskabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer somvildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktivelanddistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-brugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gørdet muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Heltkonkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvorhvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning aftiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hverfor sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, ogsåkan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiskefokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighedfor at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.KlimatiltagØkologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Detskal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.

Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klimaØkologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunnefå et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover enmulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevetovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.DyrevelfærdØkologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling aflanddistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårigeaftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, somøkologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Økologisk Landsforening finder generelt de beskrevne ændringsforslag positive, herunder finderØkologisk Landsforening, at der skal kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle II udennational medfinansiering. Økologisk Landsforening støtter endvidere en EU finansiering på 75 % formiljø- og klimatiltag og lægger meget stor vægt på, at den høje EU medfinansiering omfatter økologi.Økologisk Landsforening ser gerne, at økologi er en integreret del af bestemmelserne om miljø- ogklimavenligt landbrug. Økologisk Landsforening mener også, at det er vigtigt, at der bliver mulighedfor at yde investeringstilskud til dyrevelfærdstiltag. Økologisk Landsforening lægger endvidere vægtpå, at økologiaftaler kan indgås som 1-årige aftaler, når det sker i direkte forlængelse af en afsluttet 5års periode. Økologisk Landsforening ønsker endeligt, at alle muligheder afsøges for at kunne indar-bejde incitamentstillæg i betalingen for natur-, miljø- og klimatiltag, da det i modsat fald vil udgøreen reelt begrænsende faktor.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage tilen omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om nationalmedfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-70

met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vilendvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd ogøkologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejdefor øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikkesamlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidlertil at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtetsom landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikkenog begrænser de administrative omkostninger.Fra dansk side støttes den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 18.-19. marts 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerMange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020.Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes iforhold til landdistriktsfonden.Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- ogklimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget afbedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-line for betalinger i søjle II. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikkeMVJ-ordninger, automatisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater,at det bliver muligt at opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II.Flere medlemsstater kan acceptere, at det fremgår af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af land-distriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre medlemsstater finder, at kra-vet skal være bindende og stå i forordningsteksten. Flere medlemsstater finder, at man i beregningenskulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samtvandrammedirektivet.71

I forhold til EU-medfinansieringssatserne kan visse medlemsstater støtte Kommissionens forslag medenkelte mindre undtagelser, mens andre medlemsstater ønsker om at hæve den generelle EU-medfinansieringssats på 50 % til op til 75 %. Nogle medlemsstater stiller spørgsmålstegn ved de til-tag, hvortil Kommissionen har foreslået højere medfinansieringssats, og mener, at miljø- og klimatil-tag skal prioriteres. Ligeledes finder visse medlemsstater, at risikostyring og transitionsregioner bur-de have højere medfinansieringssatser. En række medlemsstater ønsker, at overførsler fra søjle I tilsøjle II bliver 100 % EU-finansierede.Der er generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012 om områder med natur-betingede ulemper (ANC), der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang rækkemedlemsstater ønsker mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kan ikke støtte formandskabets kom-promistekst, herunder især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstaterønsker endnu engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med natur-betingede ulemper. Kommissionen fastholder, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug iområder med naturbetingede ulemper.Det cypriotiske formandskab fremlagde på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december2012 dets fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene. Medlemsstaterne tog rapporten tilefterretning, men understregede at der stadig er væsentlige udeståender.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget af dagsor-denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. september 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-tikKOM (2012) 425Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2013.Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionenfremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighedudgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi3. På rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnået generel indstilling om forslaget. Pårådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 opnåede man enighed om enkelte udestå-ender i den generelle indstilling, herunder den præcise tidsplan for et udsmidsforbud og procedure-regler for implementering af miljøforpligtelser.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 ien dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblikpå drøftelse.NærhedsprincippetKommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, atdisse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv iferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dogsamtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-ne ønsker dette. Regeringen er enig i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste.Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under etområde, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvorider tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i detilstødende medlemsstater.Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget. Regeringen er enig i Kom-missionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan tilslutte sig Kommissionensbegrundelser.Formål og indholdForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idetKommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:at præcisere den fælles fiskeripolitiks målat skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitikat bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningenog ved at eliminere udsmidat støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitikat regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgangat udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivningat integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitikat fremme udviklingen af akvakultur74

Overordnede bestemmelserMålDen fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-målsenest i 2015.Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.ForvaltningsforanstaltningerLandingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, somer omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel ellerfoder til kæledyr.Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form afTAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter ogfiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kantilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse deomsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-75

kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kanvælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Forvaltning af fiskerikapacitetDer bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kanmedlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordningmed omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøreglerDet anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger tilbegrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-se af den marine biodiversitet.Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet4og havstrategidirekti-vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områderbegrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-varelsesområder.DataindsamlingDer fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættesder blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region. Bestem-melserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning5.AkvakulturMed henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme afakvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-kultur på deres område.Den eksterne dimensionDer indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstillingaf overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, for-valtning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fællesfiskeripolitik.54

tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler medtredjelande med finansiel modydelse fra EU6. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes påeller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskespå et overskud indskrives i bestemmelserne.BeslutningsprocedurerRegionaliseringDer fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- ogforvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningernetræffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik påat sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturensrolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-vendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning ogakvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemeri forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kande som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse afdata, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.Andre bestemmelserGebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meterskal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtteEU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperteri medlemsstaterne.

Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling. Visse udestående elementer i den generelleindstilling fra juni 2012 blev der truffet beslutning om på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26.februar 2013. Følgende elementer i den generelle indstilling kan særligt fremhæves:Det foreslås, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt og senest i 2020 for alle bestande.I forbindelse med flerårige planer for blandede fiskerier skal disse sikre, at MSY nås for devigtigste bestande, som er dækket af planen, mens der for de andre bestande, som er dækketaf planen, om nødvendigt må træffes særlige alternative beskyttelsesforanstaltninger, baseretpå en økosystemtilgang. Når MSY-mål ikke kan fastsættes på grund af utilstrækkelige data el-ler ufyldestgørende videnskabelig rådgivning, skal den flerårige plan sørge for foranstaltnin-ger baseret på forsigtighedsprincippet.

Reglerne om landingsforpligtelse udbygges og baseres nu på områder kombineret med fiske-rier.Fristerne for implementering af en landingsforpligtelse fastsættes for fangster, der er underlagtfangstbegrænsninger og i Middelhavet også for fangster, der er underlagt mindstelandingsstørrel-ser som følger:a) Senest 1. januar 2014:Fiskeri efter små pelagiske arterFiskeri efter store pelagiske arterFiskeri til industriformålLaks i Østersøenb) Senest 1. januar 2015 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2018 foralle andre arter i fiskerier underlagt fangstbegrænsninger i EU-farvand i Østersøen, ogsom ikke er omfattet af litra a).c) Senest 1. januar 2016 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2019 foralle andre arter i fiskerier, som er nærmere specificeret i teksten, i det nordlige Atlan-terhav.d) Senest 1. januar 2017 for arter, som definerer fiskerierne, og senest 1. januar 2019 foralle andre arter i fiskerier, der ikke er dækket af litra a) i Middelhavet, Sortehavet og ialle andre EU-farvande og i ikke-EU-farvande, som ikke henhører under tredjelandessuverænitet eller jurisdiktion.Der er fastsat specifikke undtagelser for landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som deter forbudt at fiske, og arter, som har en høj overlevelsesrate og fangster, som falder under enminimumsundtagelse (”de minimis”). En anvendelse af de minimis undtagelsen fastsættes iforvaltningsplaner og kan maksimalt udgøre 7 % af de samlede årlige fangster af de pågæl-dende arter i den afsluttende fase med en gradvist faldende sats fra 9 % i de 2 første år og 8 %i de 2 efterfølgende år.Mulighed for at afskrive bifangster på hovedarten (op til 10 % af kvoten for hovedarten) i til-fælde, hvor man ikke har tilstrækkelig kvote til bifangster – eller slet ingen kvote.Anvendelse af fangster, omfattet af landingsforpligtelsen, som er under mindstereferencestør-relsen, skal begrænses til andre formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og –olie, fodertil kæledyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.

Mulighed for i en overgangsperiode på 2 år fra indførelse af det konkrete udsmidsforbud atanvende fangster på minimum mindstereferencestørrelsen til velgørende formål – eller til an-dre formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og –olie m.m.Der vil skulle udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for landingsforpligtelsen inden forrammerne af flerårige planer, herunder deres implementering, eller hvis der ikke foreligger enflerårig plan inden for rammerne af en særlig plan for landingsforpligtelsen.Medlemsstaterne skal sikre passende kapacitet og midler med henblik på at overvåge over-holdelse af landingsforpligtelsen blandt andet observatører, kamera (CCTV) eller andet.Der er fastsat en detaljeret ramme med procedurer for muligt regionalt samarbejde. Nu fore-slås det, at medlemsstater i en region kan samarbejde om at opnå enighed om fælles henstil-linger, som fremsendes til Kommissionen. Medlemsstaterne skal konsultere det eller de rele-vante rådgivende råd i forbindelse med udarbejdelsen af de fælles henstillinger. Kommissio-nen bemyndiges til at vedtage implementeringsbestemmelser enten gennem gennemførelses-retsakter eller delegerede retsakter, og Kommissionen skal i den forbindelse tage højde forfælles henstillinger fra medlemsstater i en region. Som supplement eller alternativ kan enmedlemsstat også vedtage nationale foranstaltninger, som der er opnået enighed med de be-rørte medlemsstater om.Det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil introducere et system med omsættelige fi-skekvoteandele.Det fastsættes, at medlemsstaterne kan kræve, at deres aktører bidrager proportionalt tildriftsomkostninger ved EU’s fiskerikontrolsystem – uden sondring mellem fartøjslængde.Medlemsstaterne forpligtes til at indsende en årlig rapport til Kommissionen, som skal doku-mentere, om deres fiskerikapacitet er balanceret med deres fiskerimuligheder. Rapporten skalopdeles i flådesegmenter. Såfremt der er flådesegmenter i en medlemsstat, hvor der ikke fore-ligger en balance, skal rapporten indeholde en handlingsplan med en beskrivelse af de red-skaber, som medlemsstaten vil tage i anvendelse for at opnå balancen, og en klar tidsplan forhandlingsplanens gennemførelse. Fremlæggelse af den første rapport vil være en forudsæt-ning for medlemsstatens modtagelse af støtte i medfør af Den Europæiske Hav- og Fiskeri-fond.Der fastsættes detaljerede procedurer for implementeringen af fiskeriforvaltningsforanstalt-ninger i Natura 2000 områder og områder dækket af Havstrategidirektivet. Hensigten er, atforanstaltningerne kan vedtages af Kommissionen efter en detaljeret regional koordinations-procedure, hvis der opnås enighed i regionen om foranstaltningerne. Hvis der ikke er enighedi regionen om foranstaltningerne, kan Kommissionen foreslå vedtagelse af foranstaltningernei almindelig lovgivningsprocedure.Bestemmelserne om EU’s eksterne dimension uddybes, herunder med regler om introduktionaf menneskerettigheds- og demokratiklausuler i aftalerne og om evalueringsrapporter om afta-lerne.Der oprettes yderligere to nye regionale råd (som supplement til de syv eksisterende samt etnyt for akvakultur, jf. Kommissionens oprindelige forslag) for henholdsvis Sortehavet og forregioner i den yderste periferi.

Formandskabets forhandlingsmandatRådet har den 13. marts 2013 fastlagt et forhandlingsmandat til brug for de uformelle trilog-forhandlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvor man på visse punkter forsøger atimødekomme Europa-Parlamentet helt eller delvist, særligt i relation til punkter, hvor der ikke er væ-sentlige forskelle i synspunkterne til substansen som for eksempel elementer i relation til den ekster-ne dimension, markedsordningen og de rådgivende råd.Formandskabet foreslår opretholdelse af Rådets generelle indstilling blandt andet for så vidt angår:Bestemmelserne om udsmidsforbudMSY målRegionaliseringKapacitetsforanstaltningerUdtalelserFiskeriudvalget vedtog sin betænkning den 18. december 2012. Ændringsforslagene er godkendt påEuropa-Parlamentets plenarforsamling den 6. februar 2013.Derudover er Udvalget for Budget, Udvalget for Udvikling, Udvalget for Miljø, Folkesundhed ogFødevaresikkerhed, samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.De væsentligste elementer i Europa-Parlamentets ændringsforslag er som følger:Et klart MSY-mål for fiskeridødelighedsniveauer for 2015 med henblik på at sikre, at bestandenegenoprettes til niveauer over MSY i 2020 og opretholdes på disse niveauer.Krav om landingsforpligtelse fastsættes i overensstemmelse med en tidsramme med specifikkedatoer for forskellige fiskerier begyndende fra 2014 til 2017.Der vil ikke være obligatoriske omsættelige fiskekvoter. Hver medlemsstat beslutter, hvordanman fordeler fiskerimuligheder.Medlemsstaterne skal indføre et sammenhængende netværk af beskyttede havområder, hvor derikke kan finde fiskeri sted.Medlemsstaterne skal vurdere og rapportere om deres flådekapacitet. En medlemsstat, der ikkereducerer overkapacitet, vil ikke modtage finansiel støtte under den fælles fiskeripolitik. Flerårigeplaner skal indeholde en kapacitetsvurdering – og om nødvendigt en kapacitetsreduktionsplan.Flerårige planer fastsættes gennem den almindelige lovgivningsprocedure senest fire år efter for-ordningens ikrafttræden.Anvendelse af regionalt samarbejde, idet implementering af regionale foranstaltninger gennemfø-res nationalt.Bestemmelser om implementering af miljøforpligtelser som NATURA 2000 og Havstrategidirek-tivet kan implementeres nationalt efter en regional koordinationsproces.Der kan fastsættes foranstaltninger, der indeholder incitamenter til at fremme fiskemetoder medbegrænset påvirkning på marine økosystemer og fiskeressourcer, herunder fortrinsstilling til nati-onale fiskekvoter.Det fastsættes, at medlemsstaterne kan kræve, at deres aktører bidrager proportionalt til driftsom-kostninger ved EU’s fiskerikontrolsystem – uden sondring mellem fartøjslængde – og til dataind-samling.80

KonsekvenserForslaget vil have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De elementer,som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være indførelseaf landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, en ny regionalise-ret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering afblandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-forordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, at det er en betin-gelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik, for-ventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetpå kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Dennye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, atder også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås vedsamarbejde med fiskerierhvervet.For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en rækkekontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder. Danmarks Fiskeriforening finder,at en gennemførelse af et discardforbud i det pelagiske fiskeri og fiskeri til industriformål i overens-stemmelse med grundforordningen den 1. januar 2014 er urealistisk set i lyset af, at der efter en ved-81

tagelse af grundforordningen skal vedtages yderligere gennemførelsesbestemmelser, og der opfordrestil en udskydelse af gennemførelsen.Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkeltebestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skalforvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY børfastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-dede fiskerier.Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder ervæsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-skeri.I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og erbekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til enregionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation tilmiljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtighedenaf inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening værevigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-sætning, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at detalene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemsstaternes incita-ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.

Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Detfølger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiskekonsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvistbemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at”erhvervet kan opnå øget indtjening som følge afet langsigtet bæredygtigt fiskeri”,idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sigmod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-ning”.Danmarks Fiskeriforening anfører, at man ikke kan støtte Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslagom etablering af et netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, da manfinder, at et sådant forslag ikke er biologisk eller videnskabeligt begrundet.Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang tilfangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse medovergangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestandetil fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Associationønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-ningssituation.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RACbør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den PelagiskeRAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-høre under Den Pelagiske RAC.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis foren reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-ripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelsemed målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kunde kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Etudsmidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land. Greenpeace finder, at man fra danskside bør støtte Europa-Parlamentet i, at ikke bare bestande, som er underlagt fangstbegrænsninger,skal omfattes af discardforbuddet.83

Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvorkapaciteten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Greenpeace finder i den sammenhæng,at man fra dansk side bør støtte Europa-Parlamentets forslag om generel mulighed for reduktion i fi-nansiel støtte i medfør af den fælles fiskeripolitik, hvis en medlemsstat ikke har balance mellem ka-pacitet og fiskerimuligheder. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølge Greenpeace ses som etprivilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige påvirkning af det miljø, deagerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsamfund.Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i deredskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur ogfiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressourceog som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til atudnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.Greenpeace anfører, at man støtter Europa-Parlamentets forslag om etablering af et netværk afbeskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, og om afbrydelse af EU’s finansiellestøtte under den fælles fiskeripolitik til medlemsstater, som ikke reducerer overkapacitet.Greenpeace anfører endelig, at man fra dansk side bør støtte Europa-Parlamentets mere ambitiøseMSY-mål end MSY-målet i Rådets generelle indstilling.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere medmere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genopretteog bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.WWF værdsætter forpligtelsen om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan pro-ducere det maksimale bæredygtige udbytte, og finder det essentielt at MSY-målet indgår. Der er dognogle uklarheder omkring MSY-målsætningen i forslaget, og WWF mener, at det skal fremgå at be-standene skal over den biomasse, der kan producere MSY i 2015.WWF mener, at den nye fiskeripolitik klart bør prioritere miljømæssige hensyn. I det nye forslaghenvises til integration af miljølovgivningen, men WWF finder dog ikke denne henvisning tilstræk-kelig. Der er behov for en langt bredere integration af miljøhensyn. I forslaget refereres der i miljøar-tiklen (Artikel 12) f.eks. kun til beskyttede områder, hvilket WWF anser som for begrænset. Der børskabes eksplicit henvisning til de overordnede forpligtelser i EU’s havstrategidirektiv og målsætnin-gen om god miljøtilstand, og yderligere til sårbare arter og habitater, der for eksempel skal beskyttesunder habitatdirektivet. Samtidig er der behov for, at integrationen af miljøhensyn bliver mere opera-tionel i reguleringen af fiskeriet. WWF foreslår, at en vurdering af de effekter fiskeriet har på miljøet,bør indgå i de flerårige forvaltningsplaner og der etableres en proces der kan sikre opfyldelse af mil-jøkrav.84

Foreningen hilser en forvaltning med anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, og poin-terer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes til at opfylde blandt andetHavstrategidirektivets mål. Ifølge WWF vil det give medlemsstaterne mulighed for operationelt atforvalte fiskeriet i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang. Derudover bør der ifølgeWWF være klare tidsfrister for gennemførslen af planerne, det bør fremstå klart, hvem der udarbejderplanerne og sanktioner for manglende overholdelse.WWF finder, at der er behov for en regionalisering af forvaltningen, men at Kommissionens forslagvedrørende regionalisering er utilstrækkeligt. Ifølge WWF bør der være en mere eksplicit forpligtelsetil, at de flerårige planer skal medvirke til at skabe en regional tilgang til fiskeriforvaltningen, ogklarhed over hvordan dette skal foregå. Konsultationer af interessenter i forbindelse med forvalt-ningsplanerne, bør efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget, og udviklingen og gennemførslenaf planerne bør ske gennem en co-management proces, der inkluderer repræsentanter for alle interes-senter.WWF ser positivt på EU’s ønske om at fjerne udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekymrende, atforslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmid, f.eks. gen-nem anvendelse af mere selektive fangstmetoder. Ifølge WWF bør eliminering af udsmid ske på basisaf fiskerier, og forordningen skal etablere målrettede strategier for at nedbringe uønskede fangster.Der bør ifølge WWF være effektiv overvågning, kontrol og minimering af bifangster, for eksempelgennem brug af observatørordninger og indbyggede kameraer. Endvidere er WWF bekymret for, omder skabes et marked for uønskede fangster, og det bør sikres, at fangster af undermålsfisk eller fiskuden for kvoten ikke skaber økonomisk gevinst for industrien.WWF mener ikke, at der i forslaget er en tilstrækkelig vision for at tilpasse flådekapaciteten til de di-sponible fiskeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning, men WWF ermodstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes at, Kom-missionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der vil værebehov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. WWF foreslår, at der bør være kravom kapacitetsvurdering af fiskerierne, og et efterfølgende krav om regulering hvis en overkapacitet iforhold til ressourcerne eksisterer.For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret tilnogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremmeakvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. WWF mener, at henvisnin-gen til akvakultur bør begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen, og forslaget bør ihøjere grad sikre, at akvakultur udvikles på en bæredygtig måde og med minimal indvirkning på mil-jøet.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig iforhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.85

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnetarbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i enbred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nytforvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særligeforhold, der taler for en gradvis indførelse.Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsommeredskaber og fangstmetoder.Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt somoverhovedet muligt.Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-ligt for de enkelte medlemsstater.Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre ligekonkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men enudvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiskestrukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-ske rammer.Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-et.Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, somudnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen afhavet.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,og i Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension, som blev vedtaget på rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012.Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.86

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug ogfiskeri) den 12. juni 2012, og kan ligeledes støtte den generelle indstilling om visse udeståendespørgsmål, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling iRådet som beskrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Sverige, Nederlandene, Portugal,Slovenien og Malta kunne ikke støtte den generelle indstilling, mens Grækenland afstod. På rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013 blev der opnået en generel indstilling om visseudestående spørgsmål, som beskrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Sverige kunne ikke støtteden generelle indstilling.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2013 forud for råds-møde (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013, jf. samlenotat oversendt den 17. januar 2013 og den8. juni 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den31. maj 2012.Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj2012. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012 ogden 16. marts 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotatoversendt den 8. marts 2012.Sagen har endvidere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folke-tingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Europa-udvalg den 12. august 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-ordning for fiskevarer og akvakulturprodukterKOM (2011) 416Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2013.Ændringer er markeret i marginen.ResuméMarkedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen af denfælles fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne ordningen med udtag af fisk framarkedet med offentlig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bæredygtigproduktionspraksis, styrkelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet, samt forbruger-oplysning, gennemsigtighed og forenkling. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blevder opnået generel indstilling om forslaget.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led iKommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med henblik påen statusredegørelse.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning erstørre konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederneog et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skalnås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-ning, er ensartede over hele EU.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelse.Formål og indhold88

Kommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksisstyrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produktergøre markederne mere gennemsigtigeregelforenkling.Organisation af industrienProducentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vilblandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål endkonsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andetmed det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en langrække tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, derligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerneforelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i denfælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig enoplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne er fal-det til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Finansieringen fremgåraf forslaget til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor ordningen udfases over en 5-årig periode.HandelsnormerReglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser fastsættes,så de er i overensstemmelse med mindstereferencemål. Handelsnormerne er ikke længere tænkt atskulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationer for fiskekonserves i overens-stemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.ForbrugerinformationForbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i reglerom obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.I forslaget er der som noget nyt krav om fangstdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for89

akvakulturprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplysesmere præcise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserve-rede produkter.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-sætte minimumskriterier.EU-markedsinformationDer foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvorider findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensionerom eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag omtoldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.KonkurrencereglerDer er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-ganisationer at udføre deres opgaver.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling, der ændrer forslaget på en række punktersærligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Følgende ændringer kansærligt fremhæves:Reglerne for fiskeriets producentorganisationer og akvakultur producentorganisationerne ersamlet, og det tydeliggøres, at organisationerne skal bidrage til to eller flere af de anførte mål,ofiskeriets producentorganisationer skal tillige bidrage til at fremme bæredygtige fiskeri-aktiviteter i henhold især til grundforordningen, herunder hvis medlemsstaterne finderdet ønskeligt at deltage i forvaltningen af de marine biologiske ressourcer, samt at re-ducere og gøre bedst anvendelse af uønskede fangster af kommercielle arter.oakvakulturproducentorganisationer skal fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter forderes medlemmer og sikre, at disse aktiviteter er konsistente med den nationale strate-giske plan.Præcisering af reglerne om anerkendelse af producentorganisationer, hvor det nu anføres, atproducentorganisationerne skal være økonomisk aktive inden for medlemsstatens område, li-gesom det anføres, at allerede anerkendte producentorganisationer også anses for anerkendtefter den nye forordning.90

Formandskabets forhandlingsmandatRådet har senest den 20. marts 2013 fastlagt et forhandlingsmandat til brug for de uformelle trilogfor-handlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvori en række af Europa-Parlamentets for-slag imødekommes helt eller delvist, særligt i relation til:Tilføjelse af yderligere to obligatoriske mål for fiskeriets producentorganisationer, hvor pro-ducentorganisationerne skal bidrage til henholdsvis eliminering af IUU fiskeri og sporbarhedaf fiskerivarer.Tilføjelse af yderligere et obligatorisk mål for akvakulturproducentorganisationer, hvor pro-ducentorganisationerne skal bestræbe sig på at sikre, at foder, som stammer fra fisk, og somanvendes i akvakulturproduktionen, stammer fra bæredygtige fiskerier.Tilføjelse af række supplerende foranstaltninger, som producentorganisationerne kan anven-de, idet formandskabet fastholder, at listen ikke må betragtes som obligatoriske forpligtelserfor producentorganisationerne.Formandskabet foreslår opretholdelse af Rådets generelle indstilling blandt andet for så vidt angår:Arter omfattet af oplagringsordningen (det vil sige afvisning af at tilføje yderligere arter).Ingen oplagringsstøtte til akvakulturprodukter.Kapitlet om forbrugerinformation, dog med visse modifikationer.Bestemmelser om støtte skal indgå i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og ikke i mar-kedsordningens regler.UdtalelserFiskeriudvalget vedtog sin betænkning den 27. juni 2012. Ændringsforslagene er godkendt på Euro-pa-Parlamentets plenarforsamling den 12. september 2012.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:Producentorganisationernes rolle foreslås styrket med en række supplerende mål og foran-staltninger, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af udsmid, bidrag til eliminering af IUU samtdeltagelse i forvaltning. Endvidere lægges der op til øget finansiel støtte. Endelig ønskes etab-lering af transnationale producentorganisationer fremmet.Parlamentet foreslår yderligere informationer medtaget som forbrugerinformation, herunderinformation om landingsdato for produkter, der sælges ferske, samt oplysninger om anvendtredskabstype, om fisk er fanget inden for eller uden for EU, omflagstat m.v. Særligt for så91

KonsekvenserForslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet på kort sigt som følge afophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af de øvrige forslag om et langsigtet bæ-redygtigt fiskeri, der indgår i reformpakken.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordningfor fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikkemindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder påauktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuelovergang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til atsikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-lemsstater særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andremedlemsstater har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser påmarkedet i en længere periode.For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiskerifor-ening denne overflødig.92

Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden afvirksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og ilyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang endhidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivtindstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idetfiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet foren oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på dearter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle erdet Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tætsamarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om forbrugerop-lysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen. Foreningen bemærker i den for-bindelse, at kravene til mærkning af fisk og fiskevarer er blevet særdeles kompliceret, og kravene erspredt i flere forordninger fra EU, der ofte er indbyrdes modstridende og forfølger forskellige mål.Dertil kommer, at foreningen finder, at nogle af de nye forslag til forbrugeroplysning er unødvendigeog uanvendelige. Det drejer sig særligt om forslaget om angivelse af fangstdato og om nye krav tiloplysninger om forarbejdede produkter. Foreningen understreger i den sammenhæng, at også Europa-Parlamentets forslag til supplerende krav er alt for vidtgående.Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøbaf fisk med offentlig støtte bevaret. Man støtter samtidig Danmarks Fiskeriforenings ønske om, at dergives mulighed for, at der kan etableres frivillige, egenfinansierede udtagningsordninger i producent-organisationerne i de enkelte medlemsstater.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler.Danske Fiskeres Producent Organisation støtter Danmarks Fiskeriforening og Danmarks PelagiskeProducentorganisations ønske om, at det nuværende interventionssystem med opkøb af fisk med of-fentlig støtte bevares.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.

Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtteudfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, idet forhandlin-gerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansiellerammer.Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning påmærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledestilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen7(der sikrer overholdelse afreglerne for den fælles fiskeripolitik), samt gennemførelsesbestemmelserne8til denne.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 12. juni 2012.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-skrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Alle medlemsstater støttede den generelle indstilling.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013, jf. samlenotat oversendt den 17. januar 2013. Forslaget harendvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. april 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12.april 2012.Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012og som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik den 8. juli 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplan for reduktion afutilsigtet fangst af havfugle i fiskeredskaberKOM (2012) 665Nyt notat.ResuméKommissionens meddelelse om en handlingsplan for reduktion af utilsigtet fangst af havfugle i fiske-redskaber har til formål at begrænse og, hvor det er muligt, helt undgå utilsigtet fangst af havfuglefor EU-fartøjer, der fisker i EU-farvande og tredjelandsfarvande, samt tredjelandsfartøjer, der fiskeri EU-farvande gennem forslag til en række initiativer. Hensigten er også at opnå øget viden om pro-blemets omfang i forskellige fiskerier.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 665 af 16. november 2012 fremsendt meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplan for reduktion af utilsigtet fangst af havfugle i fiskeredskaber.Meddelelsen er oversendt til Rådet den 22. november 2012 i en dansk sprogudgave.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 med hen-blik på præsentation.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.Formål og indholdFormålet med handlingsplanen er at bringe bifangsten af havfugle i fiskeriet ned på et så lavt niveau,som det er praktisk muligt, ved at begrænse og, hvor det er muligt, helt undgå utilsigtet fangst af hav-fugle for EU-fartøjer, der fisker i EU-farvande og tredjelandsfarvande, samt tredjelandsfartøjer, derfisker i EU-farvande.Formålet er i overensstemmelse med målene for en reformeret fælles fiskeripolitik, hvor der arbejdeshen imod en økosystembaseret forvaltning. Samtidig er handlingsplanen i overensstemmelse med deninternationale handlingsplan for reduktion af utilsigtet bifangst af havfugle i langlinefiskeriet (vedta-get i 1999 af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO).De nuværende forvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af havfugle under EU´s fiskeripolitik ogmiljølovgivning samt foranstaltninger i internationale konventioner og aftaler anses af Kommissio-nen for generelt at have været ineffektive, da de er spredt over forskellige forordninger og ikke er95

sammenhængende. Endvidere er der mangel på oplysninger om fuglenes udbredelse, sårbarhed,overordnede bevaringsstatus og omfanget af bifangst. Den manglende viden indebærer, at det ikke ermuligt at foretage en realistisk vurdering af havfuglebestandene og konsekvenserne af bifangsternefor disse havfuglebestande. Af de oplysninger, der foreligger, er der indikationer på, at dødelighedensom følge af bifangst er omfattende i en række fiskerier, især langlinefiskeriet, men også i fiskerimed garnredskaber.Det anføres, at ifølge nylige skøn fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) udgør EU-fiskeriflådens bifangst af havfugle i EU-farvande ca. 100.000-200.000 fugle om året. Det anføresendvidere, at en vurdering af den globale udbredelse af bifangst af havfugle fra Bird Life Internatio-nal skønner, at langlinefiskeriet tegner sig for en bifangst på minimum 160.000 fugle om året, og attallet kan være op til 320.000 fugle om året, på grund manglende observationer og rapporter om bi-fangster. Der er fokus på 49 truede havfuglearter (25 i EU-farvande og 24 i tredjelandsfarvande),som på globalt plan eller på bestandsniveau har en kritisk bevaringsstatus.Der er i handlingsplanen opsat en række specifikke mål, herunder;at identificere og rette op på svagheder i de gældende forvaltningsforanstaltninger, både nårdet gælder EU-farvandene og tredjelandsfarvandene,at indsamle og konsolidere de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge omfanget afden trussel, som bifangst af havfugle udgør mod bestande af arter, hvis bevaringsstatus erproblematisk,at reducere bifangsterne af bevaringstruede havfugle til et omfang, der ikke længere udgør entrussel mod disse arter, ved at gennemføre hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger,at uddanne fiskerne i brugen af og informere om fordelene ved forebyggende foranstaltningerog nøjagtig identifikation af havfugle med henblik på rapportering, ogat løse de problemer, der er konstateret i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger,der allerede anvendes i langlinefiskeriet, og manglen på effektive forebyggendeforanstaltninger i andre fiskerier, herunder fiskeri med faststående net, særligt gennemforskning.Under hvert mål er der opsat konkrete tiltag inden for rammerne af EU`s handlingsplan.Handlingsplanen er baseret på en fleksibel forvaltningsstrategi og anbefaler tiltag i havområder og fi-skerier, hvor der er konstateret utilsigtet bifangst af havfugle. Planen udstikker rammerne for bestræ-belserne på at skabe et klart og dækkende overblik over omfanget af utilsigtet bifangst af havfugle iEU´s fiskerier og for fastlæggelsen af forebyggende forvaltningsforanstaltninger, der udgør en sam-menhængende og effektiv tilgang til bifangstproblemet.I EU-farvandene ønsker Kommissionen, at foranstaltningerne i handlingsplanen understøttes ved, atgennemførelsen af fiskeriforvaltningsforanstaltninger i de særlige beskyttelsesområder, der er udpe-get i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet9, fremskyndes. Handlingsplanen angiver, at dokumenteretanvendelse af havfuglevenlige redskaber bør være en forudsætning for at få tildelt fiskerimuligheder iområder, der er udpeget med henblik på at beskytte havfugle.9

For at sikre konsekvens i EU’s interne og eksterne fiskeripolitik vil EU søge at opnå opbakning fra derelevante internationale organer til bifangstforanstaltningerne.Forsknings-, uddannelses- og informationsprogrammer er en integreret del af handlingsplanen.Forskningen skal fremme udvikling af forebyggende foranstaltninger, mens uddannelse og informati-on skal bidrage til, at fiskere, fiskeriorganisationer og andre relevante grupper bliver bevidste om vig-tigheden i at handle på bifangstproblematikken.I handlingsplanen er der lagt op til, at medlemsstaterne skal aflægge rapport om omfanget af bifang-ster til Kommissionen hvert andet år. Der skal rapporteres om omfanget i de enkelte fiskerier og forforskellige redskaber, samt oplyses om, hvorvidt der er gennemført forebyggende foranstaltninger ogom foranstaltningernes effektivitet. Efter anden afrapportering, det vil sige fire år efter handlingspla-nens indførelse, vil Kommissionen foretage en foreløbig vurdering af handlingsplanen, som forelæg-ges Europa-Parlamentet og Rådet. Efter fjerde rapport, det vil sige otte år efter handlingsplanens ind-førelse, vil Kommissionen gennemføre en tilbundsgående evaluering af handlingsplanens gennemfø-relse. Denne evaluering er tidsmæssig sammenfaldende med havstrategidirektivets krav om at opnågod miljøtilstand i de marine økosystemer senest i 2020.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Så-fremt der indføres generelle foranstaltninger som opfølgning på meddelelsen med henblik på at redu-cere utilsigtet bifangst af havfugle, kan det eventuelt have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.Danmarks Fiskeriforening fandt, at tidligere undersøgelser af bifangst af havfugle i dansk fiskerihavde påvist, at der ikke var noget stort problem i dansk farvand. Endvidere blev det bemærket, atman skulle være opmærksom på, at hvis man gennemførte generelle, overordnede foranstaltninger,for eksempel i forhold til garnfiskeri, ville sådanne foranstaltninger kunne påvirke kystfiskeriet nega-tivt.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for, at der skabes øget fokus på problemstillingen vedrørende bi-fangster af havfugle, herunder at information om problemets omfang forbedres. Regeringen læggervægt på, at de initiativer, som udspringer af meddelelsen, bør fokusere på de områder og fiskerier,hvor bifangster konstateres, og at foranstaltningerne skal være omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.97

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og DenIslamiske Republik Mauretanien om fastsættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den EuropæiskeUnion og Den Islamiske Republik Mauretanien om fastsættelse af de fiskerimu-ligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-talen mellem de to parter ogForslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af proto-kollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Isla-miske Republik Mauretanien, og ændring af forordning 1801/2006KOM (2012) 545, KOM (2012) 546 og KOM (2012) 547Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméEU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til fiskeriud for Mauretanien. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på to år. Den hidtidige fiskeriprotokolmed Mauretanien udløb den 31. juli 2012. Den nye protokols samlede finansielle modydelse fra EUer fastsat til i alt 140 mio. € (ca. 1,06 mia. kr.) for hele perioden på to år. Hertil kommer redernes be-taling på 35 mio. € (ca. 260,8 mio. kr.) årligt. Den nye protokol indeholder som noget nyt en mulig-hed for EU til at opsige protokollen, såfremt EU-fiskefartøjer ikke ønsker at gøre brug af fiskerimu-lighederne. Efterfølgende har parterne forhandlet om visse tekniske justeringer af den nye fiskeripro-tokol.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 545, KOM (2012) 546 og KOM (2012) 547 af 24. september2012 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er i kraft, forslagtil Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er ikraft, og forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen tilfiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien,98

og om ændring af forordning 1801/2006. Forslagene er modtaget i en dansk sprogudgave den 10. ok-tober 2012.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF arti-kel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kandog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslag KOM (2012) 545 til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske RepublikMauretanien om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandleti fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og forslag KOM (2012) 547 til Rådets forordningom tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem DenEuropæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien, og om ændring af forordning 1801/2006blev begge vedtaget af Rådet den 3. december 2012.Der forventes fremlagt et udkast til Rådets afgørelse om beslutning i Den Blandede Komité - DenEuropæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien vedrørende anvendelse af fiskeripartner-skabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien og protokollenom fastsættelse af fiskerimuligheder og den finansielle modydelse forudsat i denne aftale.Forslag KOM (2012) 546 til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den EuropæiskeUnion og Den Islamiske Republik Mauretanien om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rå-dets afgørelse om beslutning i Den Blandede Komité forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til fiskeriud for Mauretanien. Teksten til den nye fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den fi-nansielle modydelse, blev paraferet den 26. juli 2012. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på toår. Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauretanien udløb den 31. juli 2012. Aftalen er den største afEU’s fiskeripartnerskabsaftaler.Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU og Mauretanien med hen-blik på at etablere udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeres-sourcerne i Mauretaniens fiskerizone i begge parters interesse.Hensigten er at give EU's fiskefartøjer fiskerimuligheder i mauretanske farvande af overskudsmæng-der af fisk. EU-fartøjer får prioritet frem for andre tredjelande.Blandt resultaterne kan nævnes:99

Det skal bemærkes, at TAC’en for blæksprutter er sat til 0 med en revisionsklausul af hensyn til be-standens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske denne bestand, og at zonernefor det kystnære fiskeri af rejer og små pelagiske arter ligeledes er fastsat ud fra bevaringshensyn oghensyn til beskyttelse af Mauretaniens lokale kystfiskeri.Protokollen indeholder visse socioøkonomiske forpligtelser for EU, herunder for visse EU-fartøjer tilat lande fangsten i mauretanske havne for at sikre, at fiskeriet har en vis tilknytning til Mauretanienog en forpligtelse til at bidrage til Mauretaniens politik om udlevering af fisk til trængendebefolkningsgrupper med 2 % af pelagiske fangster omladet i Mauretanien. Dertil kommer enforpligtelse til at ansætte flere mauretanske sømænd end hidtil på EU-fartøjer, der fisker i mauretanskfarvand.I henhold til protokollen forpligter parterne sig blandt andet til at fremme ansvarligt fiskeri i maure-tanske fiskerizoner, baseret på principper om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer og de marineøkosystemer, og at samarbejde med henblik på at overvåge udviklingen i ressourcernes tilstand iMauretaniens farvande, herunder at konsultere hinanden i en fælles uafhængig videnskabelig komitéeller i de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganer.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.) årligt ogbygger på:a) et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 67 mio. € (ca. 499,2 mio. kr.), ogb) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til implementering af Mauretaniens nationale fi-skeri- og havpolitik, svarende til 3 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) om året.Den nye protokols årlige finansielle modydelse er reduceret fra gennemsnitligt 76 mio. € (ca. 566,2mio. kr.) pr. år til 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.) pr. år, og protokollen løber kun i 2 år mod tidligere 4år. Det bemærkes dog, at den finansielle modydelse for det sidste år i den hidtidige protokols løbetidogså var på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.). Det skal også bemærkes, at rederne ved fuld udnyttelse affiskerimulighederne skal betale et væsentligt større beløb end hidtil, nemlig 35 mio. € (ca. 260,8 mio.kr.) mod tidligere ca. 15 mio. € (ca. 111,8 mio. kr.).Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til:fiskeri efter 5.000 tons krebsdyr, herunder rejer, men undtagen languster og krabbe,fiskeri efter 4.000 tons senegalesisk kulmule (med trawler og bundlanglinefartøj),100

Flere af de hidtidige fiskerimuligheder er ændret fra angivelse i BT (bruttotonnage) til mængder itons, men svarer ifølge det oplyste i store træk til status quo, bortset fra blæksprutter, hvor der nufastsættes 0 TAC, jf. ovenfor. Der er en stigning for pelagiske frysefartøjer fra 250.000 tons til300.000 tons, som dog i væsentligt omfang udjævnes af bestemmelsen om, at mængden for pelagiskeikke-frysefartøjer skal fratrækkes, hvis den udnyttes. Der er ikke længere adgang til fiskeri efter lan-guster og demersalt trawlfiskeri efter andre arter end senegalesisk kulmule. For så vidt angår fiskeriefter tun er antallet af fartøjer uændret.Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra det tilgængelige overskud af fiskerimulig-heder, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse. Nye kategorier af fiskerivil kunne tilføjes på basis af den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning efter godkendelse afDen Uafhængige Videnskabelig Komité.EU-fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frankrig, men også Portugal, Italien, Tyskland,Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Irland og Storbritannien har fiskerimuligheder inden for pro-tokollens rammer.Fiskeriprotokollen med Mauretanien indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartner-skabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestemmelserom, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettighederne eller ved alvorlige tvisterom fortolkningen af protokollen. Den finansielle modydelse er baseret på en resultatorienteret tilgangog betales i afdrag i henhold til en plan udarbejdet af den blandede komité. Dertil kommer, at derindgår en eksklusivitetsklausul, der sikrer, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Mauretaniens far-vande under den indgåede fiskeripartnerskabsaftale og protokol. Endelig indføres der en afkobling afdet finansielle bidrag til sektorstøtte fra betalinger for fiskeriadgangsrettigheder.10Som et nyt element er indført en mulighed for EU til at fraskrive sig brug af protokollen i tilfælde af,at EU-fartøjer ikke ønsker at gøre brug af fiskerimulighederne.

Parterne afholdt møde i den blandede komité EU - Mauretanien den 19.-20. februar 2013, hvor derblev aftalt visse tekniske justeringer til protokollen:Rejefiskeriet: Bifangst af fisk hæves fra 10 % til 15 %, bifangst af krabber hæves fra 5 % til 10%, og der er indført bifangst af blæksprutter på 4 %. Til gengæld herfor skal der afleveres yderli-gere 2 % af bifangsten af fisk til trængende befolkningsgrupper. Det forlyder, at bifangst er enuundgåelig del af rejefiskeriet og ville i modsat fald blive udsmidt. Bifangstkvoterne er stadig un-der niveauet for protokollen 2008-2012. Antallet af EU-fartøjer, der må fiske samtidigt, hæves fra10 til 12 fartøjer.Pelagisk fiskeri: Sømilegrænsen fra kysten, hvor EU-fiskere må fiske, er flyttet fra 20 sømil til 15sømil. Det blev til gengæld præciseret, at de 2 % fisk (hestemakrel og sardinella) til trængendebefolkningsgrupper skulle være større fisk (størrelse L).Hertil blev aftalt visse mindre justeringer af fiskerizoner efter kulmule og i krabbefiskeriet ogflyttet licenser inden for kategorierne i tunfiskeriet (Det vil sige, at der er fiskeri fra 25 notfartøjertil tunfiskeri og 19 stangfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline til tun).

Ændringerne vil blive implementeret ved en Rådsafgørelse.Vurdering af fiskeriet i MauretanienBåde EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention for Beva-relse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvo-ter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske farvande. Det fremgår afprotokollen, at tunfartøjer skal overholde alle forvaltningsforanstaltninger, vedtaget i ICCAT.Ifølge en evalueringsrapport fra marts 2011 er der overskydende mængder af dybhavsrejer ogkulmule i Mauretaniens farvand. For så vidt angår de små pelagiske fisk, vurderes det, at arterne ermaksimalt udnyttede eller overfiskede, dog er der modstridende opfattelser med hensyn til sardinel.Kystrejer og blæksprutter er overudnyttede. Fiskeriet har visse uønskede påvirkninger, især når detdrejer sig om bifangst og udsmid i visse fiskerier (rejer, blæksprutter).Mauretanien har etableret et regelsæt for fiskeriet, som bygger på tildeling af fiskerilicenser, indførel-sen af biologiske hvileperioder, tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber og fangster samtoprettelsen af beskyttede havområder, hvoraf den største af disse er Banc d`Arquin. Kontrollen medoverholdelse af reglerne udføres af en specialiseret enhed, som er i besiddelse af kontrolmidler(VMS, logbog, observatører) og kontrolenheder (patruljebåde, kontrollører), hvilket bevirker, atMauretaniens farvande vurderes uden tvivl at være det bedst overvågede i området. Tilbagevendendestøtte fra EU til opretholdelse af denne kontrolfunktion samt store bidrag fra Tyskland og Frankrigbetyder, at kontrollen kan opretholdes.Bemærkninger til vurderingen af fiskeriet i sammenhæng med den nye fiskeriprotokolI den nye protokol er fiskezonen for rejer mindsket betragteligt og trukket længere væk fra kysten.Den mindre fiskezone for rejer er vedtaget af bevaringshensyn og for at undgå, at EU-fartøjer kon-kurrerer med de mauretanske fiskere, der typisk fisker tæt på kysten. Tilsvarende hensyn er taget forde små pelagiske fisk ved kun at tillade EU-fiskeri for disse arter uden for 20 sømil fra kysten. End-videre er det understreget i protokollen, at fiskeriet skal ske på et overskud, og mængden af små pe-102

lagiske arter skal ses i sammenhæng med den nye bestemmelse om, at EU har prioritet til overskudfrem for andre tredjelande. (Hensigten er således en reduktion af andre tredjelandes fiskeri efter småpelagiske arter med henblik på samlet at sikre et bæredygtigt fiskeri efter disse arter i mauretanskfarvand). Protokollen indeholder ligeledes en bestemmelse om, at beslutning om obligatorisk brug afselektive fangstredskaber for rejefiskeri træffes i den Blandede Komité baseret på en fælles viden-skabelig, teknisk og økonomisk vurdering. TAC’en for blæksprutter er foreløbigt sat til 0 af hensyntil bestandens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske denne bestand. Senestetilbagemeldinger i april 2013 fra Den Fælles Videnskabelige Komité EU-Mauretanien lyder på, atblækspruttebestanden er i fremgang. Endelig er der for alle inkluderede arter i protokollen videreførtbestemmelser om fangstredskaber, mindstestørrelser og bifangstbegrænsninger.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgiftpå EU’s budget på 140 mio. € (ca. 1,04 mia. kr.) over 2 år i finansiel modydelse. Den finansiellemodydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalensramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,4 mio. € (ca.10,4 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.).HøringForslagene har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den22.-23. oktober 2012. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt om forslaget om Rådets afgørelse om beslutning i Den BlandedeKomité.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til prin-cipperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som in-den for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og mil-jømæssigt bæredygtig udvikling.Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, derblev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,103

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et over-skud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol op-fylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner omfiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012.Ligeledes lægger regeringen vægt på de forbedrede bæredygtighedsaspekter og de socio-økonomiskehensyn, herunder beskyttelse af det mauretanske kystnære fiskeri i den nye protokol.Samlet set vurderes de seneste tekniske justeringer ikke at indebære ændringer af reel betydning i re-lation til bæredygtigheden i forhold til det oprindelige protokoludkast.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at en række af de medlemsstater, som fisker under aftalen, vil være kritiske over foraftalen særligt med henvisning til visse af de tekniske bestemmelser i aftalen, som ifølge de pågæl-dende medlemsstater kan indebære, at fartøjer, som omfattes af de pågældende bestemmelser, ikkevil fiske under aftalen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-de (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.