Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013

1. Landbrugsreform: Direkte støtte – intern omfordeling

Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om intern omfordeling afden direkte støtte. En lang række medlemsstater støttede formandskabets kompromistekst om en al-ternativ model for intern omfordeling af den direkte støtte (herunder den såkaldte irske model), derville medføre en betydeligt mindre omfordeling mellem landmændene. Enkelte medlemsstater fandti princippet, at man skulle fastholde Kommissionens målsætning om en intern omfordeling inden2020. En række medlemsstater ønskede endvidere at fastholde det midlertidige forenklede beta-lingssystem (SAPS), der blev introduceret for medlemsstater, der blev medlem af EU i 2004 og2007. Kommissionen tilkendegav, at den interne omfordeling kunne ske mere gradvist, men at derskulle ske en vis intern omfordeling af den direkte støtte inden 2020 op til 75 % af gennemsnittet.Tilsvarende kunne Kommissionen acceptere en mere gradvis udfasning af SAPS, men ikke en for-længelse til 2020. Formandskabet opsummerede, at der generelt var opbakning til formandskabetskompromistekst, idet der skulle foretages visse tilpasninger, herunder særligt i forhold til SAPS.

2. Landbrugsreform: Den horisontale forordning – offentliggørelse

Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om forslaget om offentliggø-relse af støttemodtagere. Et flertal af medlemsstaterne støttede forslaget, idet flere medlemsstaterønskede at fjerne bundgrænsen for offentliggørelse af støttemodtagere (under ordningen for smålandbrug), mens andre ønskede en højere bundgrænse. Formandskabet opsummerede, at der gene-relt var opbakning til Kommissionens forslag om offentliggørelse. Danmark påpegede endviderebehovet for generelt at lette de administrative byrder i landbrugsreformen.

3. Landbrugsreform: Markedsordningen

Punktet var taget af dagsordenen.

4. Landbrugsreform: Landdistriktspolitikken

Punktet var taget af dagsordenen.

5. Fiskerireform: Grundforordningen

Formandskabet opnåede med kvalificeret flertal opbakning til en generel indstilling om udeståendespørgsmål fra den generelle indstilling under dansk formandskab i juni 2012. I forhold til gennem-førelsen af udsmidsforbuddet blev der enighed om følgende tidsplan:- Fra 1. januar 2014 for pelagiske arter.- Fra 1. januar 2015 for hovedarter i Østersøen (og indtil 2018 for andre arter).- Fra 1. januar 2016 for hovedarter i Nordsøen, de nordvestlige farvande og de sydvestlige far-vande (og indtil 2019 for andre arter).- Fra 1. januar 2017 for hovedarter i Middelhavet, i Sortehavet og i alle EU-farvande og ikke EU-farvande (og indtil 2019 for andre arter).Der var opbakning til en ”de minimis” undtagelse fra udsmidsforbuddet under forvaltningsplaner på7 % i den afsluttende fase med en gradvist faldende sats fra 9 % i de 2 første år og 8 % i de 2 efter-følgende år. Der blev mulighed for at afskrive bifangster på hovedarten (op til 10 % af kvoten forhovedarten) i tilfælde, hvor man ikke har tilstrækkelig kvote til bifangster – eller slet ingen kvote.Endelig blev der mulighed for i en overgangsperiode på 2 år fra indførelse af det konkrete udsmids-forbud at anvende fangster på minimum mindstereferencestørrelsen til velgørende formål eller tilandre formål end direkte konsum som for eksempel fiskemel og –olie. I forhold til gennemførelse afmiljøtiltag under fiskeripolitikken var der i Rådet generelt enighed om at fastholde tilgangen medfælles tiltag frem for nationale tiltag. Formandskabet ville på baggrund af den generelle indstillingindlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om et kompromis.

6. Fiskeriforhandlinger mellem EU/Marokko

Kommissionen orienterede om status for forhandlingerne om fornyelse af fiskeriprotokollen underfiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. En række medlemsstater understregede behovet for ensnarlig aftale med Marokko. Andre medlemsstater, herunder Danmark, understregede behovet for,at Kommissionen i tråd med Rådets forhandlingsmandat sikrede, at en fornyet fiskeriprotokol var ioverensstemmelse med folkeretten.

7. Forslag om tilpasning af honningdirektivet

Punktet var ikke på dagsordenen.Under

eventuelt

orienterede formandskabet og Kommissionen om sagen med hestekød (fejlmærk-ning af oksekød). Kommissionen understregede, at sagen om hestekød var et spørgsmål om svindelmed mærkning, og det var pt. ikke et spørgsmål om fødevaresikkerhed. Det afgørende var, at svind-len blev sanktioneret hårdt. Kommissionen opfordrede til en fælles og koordineret indsats for atkomme svindlen til livs. Kommissionen henviste endvidere til den fælles kontrolplan for den kom-mende måned, og at der ville blive udarbejdet en rapport om resultaterne fra den fælles kontrolplan.En lang række medlemsstater orienterede om status for sagen, og de støttede generelt en fælles ind-sats på EU-plan, og flere medlemsstater ønskede at forlænge den fælles kontrolplan yderligere 2måneder. En lang række medlemsstater efterspurgte endvidere en rapport fra Kommissionen ommuligheden for yderligere anvendelse af oprindelsesmærkning. Formandskabet understregede, atsagen ville blive fulgt nøje, og at man sandsynligvis ville vende tilbage til sagen på rådsmødet imarts 2013.2

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri