Vedrørende indplacering af fisk i opgørelsen af økologiprocenten under det økologiske spisemærke

Økologisk Landsforening henvender sig til Fødevarestyrelsen for at efterspørge en afgørelse vedrørendehåndtering af fisk i opgørelsen af økologiprocenten under det økologiske spisemærke.Der er behov for en afklaring i den allernærmeste fremtid, da omlægningsrådgivning til storkøkkenområdetmeget snart indledes for at opfylde målet om 60% økologi i de offentlige køkkener i Danmark. Vi menerderfor ikke, beslutningen må trække længere ud.Samtidig vil Økologisk Landsforening gerne benytte anledningen til at give udtryk for,at foreningen mener,at fisk og skaldyr uanset oprindelseskalindgå i den samlede opgørelse af økologiprocenten. Der er ikkenogen god begrundelse for at stille fisk og skaldyr anderledes end andre råvarer og kødprodukter.Foreningen fremhæver, at:Det økologiske spisemærke er et økologimærke. Det betyder, at forbrugerne har forventninger til,at der anvendes økologiske råvarer.Økologi kædes sammen med miljøhensyn, dyrevelfærd og rene råvarer. Det er ikke eternæringsmærke. Med hensyn til ernæring, så er det dog også værd at hæfte sig ved, atFødevarestyrelsen anbefaler et maksimalt indtag af vildtfanget fisk og rovfisk, når det drejer sig omgravide og børn, på grund af indholdet af miljøgifte. Disse begrænsninger gælder ikke opdrættedeøkologiske fisk og skaldyr, hvor der er kontrol med miljøgifte.Der er ikke nogen grund til at antage, at omfanget af fisk vil blive reduceret som følge af, at fisk ogskaldyr altid skal indregnes. Ifølge de opgørelser, som Økologisk Landsforening kender, så udgøropdrættetlaks en meget stor andel af den fisk, der i dag anvendes i køkkenerne, ogopdrættet lakskan købes økologisk.Med hensyn til tilgængelighed, så har Økologisk Landsforening fået udarbejdet følgende oversigtover udbuddet, som giver et billede af, at det er muligt at fastholde et højt gastronomisk niveaumed økologisk fisk og skaldyr:

- Laks (i 2007 var produktion i Europa på over 12.000tons)- Ørred (som forel (mindre ørred) og havørred (stor ørred fra havbrug)- Ørredrogn (kaviar)- Karpe- Seabars- Seabream- Tilapia- Torsk- Rejer- Østers- Forskellige slags muslinger – ikke mindst blåmuslinger fra lineopdræt- Tang- Grønne muslinger (NZ)- Ferskvandskrebs (NZ)Der er et stort problem med, at fangsten af vildtfanget fisk ikke er bæredygtig. Der foregår bådebetydeligt overfiskeri, som er en trussel for truede konsumfisk, der anvendes fangstmetoder, dergiver bifangster, og som ødelægger miljøet i havene.Økologisk Landsforening mener derfor, at det er et tillidsbrud, når forbrugerne kan købe mad frastorkøkkener, der har fået det økologiske spisemærke, hvor der anvendes vildtfanget fisk, som ikkenødvendigvis kommer fra bæredygtigt fiskeri, og som også kan have et stort indhold af miljøgifte,uden at det spiller ind på køkkenets økologiprocent.Økologisk Landsforening kunne bakke op om, at vildtfanget fisk fra certificeret bæredygtigt fiskeriblev holdt ude af opgørelsen. Der mangler dog for nuværende entydige regler og kontrol afbæredygtigt fiskeri, ligesom fangst ved trawl kan finde sted inden for nogle af de eksisterendebæredygtighedsmærker.For der ikke skal være tvivl om berettigelsen af eksistensen af økologisk certificeret fiskog skaldyr, så vilØkologisk Landsforening afslutningsvis gerne erindre om, at økologisk opdrættet fisk og skaldyr erforbrugernes garanti for en ekstensiv produktion med mindst mulig påvirkning af omgivelser og størst muliguafhængighed af medicin i produktionen både sammenholdt med vildtfanget fisk og sammenholdt medkonventionelt opdrættet fisk.Det økologiske regelsæt indeholder:a. Væsentlig lavere belægningsgrad i systemerne. I Ferskvandsdam brug tillades max halvdelen afbelægningsgraden i konventionelt (25 kg/m3 tilladt, i praksis anvendes kun 15kg/m3,belægningsgraden i konventionel ferskvandsbrug er på 50 – 75 kg/m3; Endnu laverebelægningsgrad i økologisk havbrug)

b. Krav til foder, økologisk, bæredygtigt fiskeri, primært animalsk protein til carnivore fisk, forbud modsyntetisk astaxanthin og kun til at opfylde fysiologisk behovc. Meget stramme restriktioner på sygdomsbekæmpelsed. Stramme krav til hvilke midler, der må anvendes til at rengøre og desinficere med, samt hvornår demå anvendese. Klare mål for energireduktion og krav til anvendelse af vedvarende energif.Krav om udarbejdelse af årlige bæredygtighedsplaner omfattende både begrænsning afmiljøpåvirkninger og krav om planer for affaldsreduktion

g. Krav til at bunden i systemerne skal svare til naturlige forhold og karper skal have adgang til jordh. Krav om at mindst fem procent af området omkring bruget (grænsefladen mellem land og vand)skal bestå af naturlig vegetation, hvilket medvirker til, at det ikke er muligt at producere i lukkedebetonanlægi.Krav om at dyrene skal holdes under temperatur- og lysforhold, der svarer til de pågældende arterskrav, og som tager den geografiske placering i betragtning. Hvilket betyder, at det ikke er muligt atproducere arter, som har så høje lys- eller temperaturkrav, at de skal opdrættes indendørs – dvs.også fiskene har udsyn til åben himmelForbud mod GMO i fiskefoderet

Att.: Fødevaredirektør Hanne Larsen

Vedrørende indplacering af fisk i opgørelsen af økologiprocenten under det økologiske spisemærke