Forslag

tilLov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække(Regulering af kvælstofkvoten og indberetning af efterafgrøder)

§1

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 3.maj 2011, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 5og § 22, stk. 4, nr. 1,ændres”jf. §§6-9” til ”§§ 6-8”.

2.

§ 7, stk. 1,affattes således:»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om nedskrivning afvirksomhedens kvælstofkvote for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt efterafgrødereller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder, jf. § 18.«

3.

§ 9ophæves.

4.

I§ 10indsættes somstk. 2:»Stk.2.Ministeren kan træffe bestemmelse om eller fastsætte regler om, at kvælstof ihusdyrgødning, anden organisk gødning eller handelsgødning kan fratrækkes i virksomhedensforbrug af kvælstof under særlige omstændigheder.«

5.

§ 13, stk. 1,affattes således:»Virksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes somleverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den gødning, der er leveret tilvirksomheden i planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodensultimolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning.«

6.

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.Virksomheden

skal hvert år indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableretplantedække, jf. kapitel 3.Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om indberetningen, herunderudformning og indhold og fristenfor indberetning.«

7.§

26 a, stk. 1,affattessåledes:»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digitalkommunikation i forbindelse med registrering efter § 2, stk. 2, registrering og afmelding efter § 2,stk. 3 og 7, ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote til brødhvede efter regler fastsat i henhold til§ 6, ansøgning om under særlige omstændigheder at fratrække kvælstof i virksomhedens forbrug afkvælstof efter regler fastsat i henhold til § 10, stk. 2, ansøgning om tilladelse til at fravige kravenetil etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i henhold til § 18, indberetning afgødningsplanlægningen efter § 21, stk. 1, indberetning af arealer med plantedække efter § 21a samtindberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Baggrund for lovforslaget3. Lovforslagets hovedindhold3.1. Gældende ret3.1.1. Efterafgrøders betydning for kvælstofkvoten3.1.2. Mulighed for forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde3.1.3. Nedsættelse af jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof under særligeomstændigheder3.1.4. Opgørelse af kvælstof i anden organisk gødning3.1.5. Indberetning af efterafgrøder3.1.6. Pligt til at anvende digital kommunikation3.2. De foreslåede ændringer3.2.1. Efterafgrøders betydning for kvælstofkvoten3.2.2. Fjernelse af mulighed for forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstremt vejrlig3.2.3. Nedsættelse af jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof under særligeomstændigheder3.2.4. Beregning af forbrug af anden organisk gødning end husdyrgødning3.2.5. Krav om indberetning af efterafgrøder3.2.6. Pligten til at anvende digital kommunikation i forhold til de foreslåede ændringer.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet6. Administrative konsekvenser for borgere7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødningog om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 3. maj 2011.At reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet mest muligt er en vigtig del af regeringensønske om en grøn omstilling af jordbruget i Danmark. Med lovforslaget sikres det, at vandmiljøetikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt vejrlig. Således foreslåsdet, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at jordbrugere automatisk fårnedsat deres kvælstofkvote, hvis kravet om at udlægge efterafgrøder ikke opfyldes f.eks. på grundaf dårligt vejr. Det foreslås ligeledes at ophæve muligheden for at fastsætte regler om forhøjelse afen jordbrugsvirksomheds kvælstofkvote ved ekstremt vejrlig. Endvidere indeholder forslaget enmulighed for, at indberetningstidspunktet for efterafgrøder fremrykkes,hvilket vil betyde,at alletyper af efterafgrøder skal indberettes i begyndelsen af planperioden i modsætning til gældende ret,2

hvor disse først indberettes i forbindelse med gødningsregnskabet. Således bliver grundlaget forkontrollen af efterafgrødekravet mere præcist. Endelig foreslås mindre, tekniske justeringer afreglerne for, hvordan en virksomheds kvælstofforbrug skal opgøres.2. Baggrund for lovforslagetKvælstofregulering i Danmark er en konsekvens af det stadigt øgede fokus påkvælstofbelastningen af vandmiljøet både fra dansk side og fra EU gennem de seneste 25 år. Der erløbende i forbindelse med de forskellige vandmiljøplaner, Vandmiljøplan I i 1987, VandmiljøplanII i 1998 og Vandmiljøplan III i 2004, iværksat en lang række tiltag for at nedbringekvælstofbelastningen af det danske vandmiljø.Som led heri har lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække blandt andet somformål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og dyrkningsrelaterede tiltag for at begrænseudvaskningen af kvælstof. I loven er eksempelvis fastsat principper for beregning af det maksimalttilladte forbrug af kvælstof (virksomhedens kvælstofkvote) og for beregning af den enkeltevirksomheds forbrug af kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning oganden organisk gødning. Jordbrugsvirksomhederne skal hvert år udarbejde et regnskab for, hvormeget gødning (kvælstof) der er anvendt i perioden 1. august til 31. juli (planperioden). Derudovergives der i loven mulighed for at fastsætte regler om udlægning af efterafgrøder og andredyrkningsrelaterede tiltag. Denne mulighed har været udnyttet siden 1998 hvor det i bekendtgørelseom jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække har været pålagt jordbrugsvirksomhederat etablere efterafgrøder på 6 % af deres areal.For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til EU’s vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastsættelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1) ændredes lov omjordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ved lov nr. 1528 af 27. december 2009således, at der indførtes hjemmel til at stille krav om etablering af ekstra målrettede efterafgrøderifølge vandplanerne. Disse efterafgrøder vil skulle udlægges første gang i eftersommeren 2013 forplanperioden 1. august 2013-31. juli 2014.De seneste to års kraftige nedbør i august har betydet, at en stor del af de iflg. vandmiljøplanernepligtige efterafgrøder ikke har kunnet etableres. Denne situation har bevirket, atNaturErhvervstyrelsen har måttet give en række dispensationer fra efterafgrødekravet, og dermedhar grundlaget for den kvælstofreducerende effekt, der er forudsat i vandmiljøplanerne, ikke værettil stede i hele perioden.For at sikre miljøeffekten af de nuværende og de kommende krav om udlægning af efterafgrøder,er reglerne om etablering af efterafgrøder blevet ændret ved bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (hereftergødskningsbekendtgørelsen) således, at efterafgrøderne for den planperiode, der påbegyndes den 1.august 2012, skal være etableret i starten af planperiodenog ikke som før efter planperiodens udløb.Skulle jordbrugsvirksomheden i august ikke have mulighed for at udlægge de pligtige efterafgrøder,kan jordbrugsvirksomheden indrette sig efter dette og f.eks. anvende mindre gødning i foråret ellerbruge opsparede efterafgrøder fra tidligere planperioder.Efter § 9 har fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, atjordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote for en mark kanforhøjes, hvis der ved ekstremevejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark.Dennebestemmelse har senest været udnyttet i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning forplanperioden 2011/2012 og om plantedække (gødskningsbekendtgørelsen for 2011/2012). Dennemulighed vurderes ikke at være i overensstemmelse med Nitratdirektivet, Rådets direktiv91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der

stammer fra landbruget (EF-Tidende L375 af 31. december 1991, s. 1-8), hvorfor EU-kommissionen i brev af 8, december 2011 har henstillet, at bestemmelsen i bekendtgørelsenophæves. Således er bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 9 ikke udnyttet i den senestegødskningsbekendtgørelse for planperioden 2012/2013.Bestemmelsen i § 9 foreslås derfor ophævet,da den fremadrettet ikke vil blive udnyttet.3. Lovforslagets hovedindhold3.1. Gældende retLov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af3. maj 2011, har til formål at begrænse udvaskningen af kvælstof ved regulering af jordbrugetsanvendelse af gødning, ved krav om etablering af plantedække og ved andre dyrkningsrelateredetiltag.I loven er fastsat principper for beregning af det maksimalt tilladte forbrug af kvælstof(jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote) og for beregning af den enkelte jordbrugsvirksomhedsforbrug af kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organiskgødning. Reglerne vedrørende forbrug af kvælstof gælder for jordbrugsvirksomheder, der er optageti Fødevareministeriets register over virksomheder, der er berettigede til at modtage handelsgødninguden at skulle betale kvælstofafgift (Register for Gødningsregnskab).Endvidere indeholder loven mulighed for fødevareministeren til at fastsætte regler om etableringaf plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag.Hvert år fastsætter fødevareministeren de nærmere regler for den kommende planperiode igødskningsbekendtgørelsen.3.1.1. Efterafgrøders betydning for kvælstofkvotenI lovens § 18 bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte regler om etablering afplantedække, herunder efterafgrøder, og andre dyrkningsmæssige tiltag. Ministeren kan desudenfastsætte regler om, at etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist kan erstattes af enreduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. § 7, stk. 1.Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6, hvoraf det af den senestebekendtgørelses § 32 fremgår, at virksomheder kan anvende en række alternativer til at opfylde afefterafgrødekravet, herunder en reduktion af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote.Efter § 29 i gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2012/2013 har NaturErhvervstyrelsenmulighed for at dispensere fra efterafgrødekravet i særlige tilfælde. Der har også været hjemmel tilat dispensere fra efterafgrødekravet i de forudgående gødskningsbekendtgørelser. I 2010blev dergivet ca. 7000 dispensationer. I 2011 blev der givet en generel dispensation fra kravet om etableringaf efterafgrøder på grund af megen nedbør i august. Effekten af de pligtige efterafgrøder udlagt i2011, vurderes på denne baggrund at være halveret i forhold til det forventede.For at sikre miljøeffekten af de nuværende og de kommende krav om udlægning af efterafgrøder,er reglerne om etablering af efterafgrøder blevet ændret ved den seneste gødskningsbekendtgørelsesåledes, at efterafgrøderne for den planperiode, der er påbegyndt den 1. august 2012, skal væreudlagtfør eller i starten af planperioden og ikke som før efter planperiodens udløb.Skulle jordbrugsvirksomheden således ikke i august have mulighed for at udlægge de pligtigeefterafgrøder, kan jordbrugsvirksomheden indrette sig efter dette og f.eks. anvende mindre gødningi foråret eller bruge opsparede efterafgrøder fra tidligere planperioder.

3.1.2. Mulighed for forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfældeI medfør af lovens § 9 kan fødevareministeren fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomhedenskvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan forhøjes, hvis der på grund af ekstremevejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes kvælstof.Denne bemyndigelse har været udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, hvorvedjordbrugsvirksomhederne på baggrund af en erklæring fra en konsulent fik mulighed for at forhøjekvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde. Bemyndigelsen vurderes ikke at være ioverensstemmelse med Nitratdirektivet, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 ombeskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EF-TidendeL375 af 31. december 1991, s.1-8). På denne baggrund har Kommissionen i brev af 8. december2011 henstillet, atbemyndigelsen ophæves. Bemyndigelsener ikke udnyttet i den senestegødskningsbekendtgørelse.3.1.3. Nedsættelse af jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof under særlige omstændighederVed beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof tages der efter praksis hensyn til, hviskvælstoffet ikke har kunnet anvendes på grund af særlige omstændigheder så som ødelæggelse afgødningslagre ved brand, tyveri af gødning, eller nedsættelse af gødningsværdien i husdyrgødningog forarbejdet husdyrgødning på grund af krav fra offentlige myndigheder i henhold tilbestemmelserne i lov om hold af dyrom særlig håndtering i forbindelse med forekomst afsmitsomme sygdomme.3.1.4.Opgørelse af kvælstof i anden organisk gødningDet følger af lovens § 13, stk. 1, at den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning endhusdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i dengødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.I praksis har forbruget af anden organisk gødning end husdyrgødning været opgjort på sammemåde som forbruget af handelsgødning, jf. lovens § 14, stk. 1, dvs., at man har tillagtvirksomhedens lagerbeholdning af den pågældende gødningstype ved planperioden begyndelse ogfratrukket lagerbeholdningen ved planperiodens udløb, idet dette giver det reelle billede afjordbrugsvirksomhedens kvælstofforbrug.3.1.5. Indberetning af efterafgrøderIfølge lovens § 22, stk. 4, nr. 3, skal jordbrugsvirksomheden angive det samlede areal, hvorpåder er etableret plantedække, herunder efterafgrøder, i gødningsregnskabet, som indsendes senestden 31. marts året efter planperiodens afslutning. Selve gødningsplanlægningen skal ikkeindberettes forud for gødningsregnskabet, jf. lovens § 21, stk. 1. Det kan således være vanskeligt forNaturErhvervstyrelsen at kontrollere, at jordbrugsvirksomheden har udlagt de efterafgrøder, der erangivet i gødningsregnskabet, idet NaturErhvervstyrelsen først får oplysninger om udlagteefterafgrøder 1½ år efter, at afgrøderne er etableret.3.1.6. Pligt til at anvende digital kommunikationBestemmelsen i § 26a i gældende lov indeholder en hjemmel til at fastsætte regler om pligt til atanvende digital kommunikation bl.a. ved indberetning af gødningsregnskaber oggødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til samtansøgninger om forhøjelsen af kvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde og dispensation frakravet om såning af efterafgrøder.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, hvorefter indberetninger ogansøgninger efter bekendtgørelsen skal sendes digitalt viawww.virk.dkellerwww.naturerhverv.dk.Blandt andet gødningsregnskabet skal indberettes digitalt jf. § 39, stk. 1. Jordbrugsvirksomheder,som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan indsende gødningsregnskabet i papirform tilNaturErhvervstyrelsen, jf. § 39, stk. 2. Ca. 96 % af alle jordbrugsvirksomheder indsendergødningsregnskabet digitalt.3.2. De foreslåede ændringer3.2.1. Efterafgrøders betydning for kvælstofkvotenDet foreslås, at fødevareministeren i § 7, stk. 1, får en bemyndigelse til at fastsætte regler om, atjordbrugsvirksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden automatisk nedskrives, hvisjordbrugsvirksomheden ikke har etableret de pligtige efterafgrøder eller anvendt et af alternativernetil udlægning af efterafgrøder i lovens § 18. Ændringen skal ses i sammenhæng med den senestegødskningsbekendtgørelse, hvorefter efterafgrøderne skal være udlagt i begyndelsen afplanperioden i modsætning til efter planperioden, som det har været tilfældet til og medplanperioden 2010/2011. Efterafgrøderne skal således for indeværende planperiode 2012/13, der gårfra den 1. august 2012 til den 31. juli 2013, haveværet etableret i august 2012.Jordbrugsvirksomheden har således mulighed for i begyndelsen af planperioden at tage højde forvirkningen af ikke at udlægge efterafgrøder.Kvælstofkvoten vil ikke blive nedsat, hvis jordbrugsvirksomheden opfylder kravet om etableringaf efterafgrøder ved at overføre overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder eller ved atanvende et af de alternativer,der er nævnt i § 32 i den seneste gødskningsbekendtgørelseforplanperioden 2012/2013, som for eksempel udlægning af mellemafgrøder, etablering af flerårigeenergiafgrøder, afbrænding af fiberfraktion m.v.Jordbrugsvirksomheden har derved flere muligheder for at opfyldekravet om efterafgrøder og harogså mulighed for at tage hensyn til eventuelle vejrmæssige eller andre udfordringer i sinplanlægning.Den foreslåede mulighed for automatisk at nedsætte kvælstofkvoten, hvis efterafgrøderne ikke erudlagt, og alternativerne ikke er anvendt, sikrer den tilsigtede positive miljøeffekt afefterafgrødekravet.3.2.2. Ophævelseaf muligheden for at forhøje kvælstofkvoten ved ekstremt vejrligDet foreslås, atbemyndigelsen til fødevareministeren til at fastsætte regler om forhøjelse afkvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde ophæves.Bemyndigelsen er ikke udnyttet i den seneste gødskningsbekendtgørelse.En forhøjelse af en jordbrugsvirksomheds kvælstofkvote i tilfælde af ekstremt vejrlig betyder, atjordbruger ved for eksempel ekstreme nedbørsmængdereller orkaner kan gødske mere, end dernormalt tillades, hvis den allerede tilførte gødning udvaskes eller fyger bort. Dette medfører enyderligere belastning af miljøet, idet der tilføres yderligere kvælstof til miljøet, uden at der foretageskompenserende foranstaltninger som for eksempel at etablere flere eftergrøder for at undgåudvaskning af kvælstoffet. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med Nitratdirektivet,Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forureningforårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EF-Tidende L375 af 31. december 1991, s.1-8).På denne baggrund har Kommissionen i brev af 8. december 2011 henstillet, atbemyndigelsenophæves.

Jordbrugsvirksomheden vil fremadrettet skulleimødegå eventuelt ekstremt vejrlig og dermedsikre en effektiv udnyttelse af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote ved f.eks. at gødske ad flereomgange. Jordbrugsvirksomheden må således ved planlægning mindske risikoen for udvaskning afgødning til vandmiljøet i tilfælde af ekstremt vejrlig.3.2.3. Nedsættelse af jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof under særlige omstændighedVed beregningen af en jordbrugsvirksomheds forbrug af kvælstof tages der efter praksis hensyntil, hvis kvælstoffet ikke har kunnet anvendes på grund af særlige omstændigheder så somødelæggelse af gødningslagre ved brand, tyveri af gødning, eller gødningsværdien i husdyrgødningog forarbejdet husdyrgødning har været nedsat på grund af krav fra offentlige myndigheder omsærlig håndtering f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme, jf. bestemmelserne ilov om hold af dyr.Denne praksis foreslås tydeliggjort i loven, således at det giver jordbrugsvirksomhederne ensikkerhed for, at de efter ansøgning i særlige tilfælde har mulighed for at fratrække kvælstof i deresgødningsregnskab, så den gødning, der er gået tabt eller ikke har kunnet anvendes på grund af desærlige forhold, ikke medregnes som forbrugt i gødningsregnskabet. Det står dermed klart forjordbrugsvirksomhederne, at de kan udbringe den planlagte mængde gødning på markerne uden atovertræde deres kvælstofkvote. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i gødskningsbekendtgørelsen.3.2.4.Beregning af forbrug af anden organisk gødning end husdyrgødningForslaget til lovændringen er en præcisering af gældende praksis, hvorved virksomhedensforbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som leverandørensangivelse af den totale mængde af kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden iplanperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager på sammemåde, som beregningen foretages for handelsgødning, jf. lovens § 14, stk. 1.For at give et retvisende billede af, hvad en jordbrugsvirksomhed har forbrugt at kvælstof fraanden organisk gødning end husdyrgødning, er det ikke tilstrækkeligt, som det er beskrevet i dengældende lovs § 13, stk. 1, at gå ud fra, at den mængde gødning, som er blevet leveret tiljordbrugsvirksomheden, også er blevet forbrugt. Kvælstofforbruget er også afhængigt af, hvormeget gødning der var på jordbrugsvirksomheden ved planperiodens begyndelse,og hvor megetgødning der er lagt på lager ved planperiodens afslutning.Ændringen i bestemmelsen giverjordbrugsvirksomheden mulighed for at korrigere for primo og ultimolager, når forbruget afkvælstof i anden organisk gødning opgøres. Sådan har beregningen også været foretaget i praksis,men praksis har ikke været tilstrækkeligt præcist udmøntet i den gældende lovbestemmelse.3.2.5. Krav om indberetning af efterafgrøderDet foreslås, at det fremover skal være muligt at fastsætte regler om, at udlagte efterafgrøder,herunder alternativer til udlægning af efterafgrøder og udlagte efterafgrøder overført fra tidligereplanperioder, skal indberettes elektronisk i Fødevareministeriets Tast selv-servicei modsætning tilde gældende reglerhvor oplysningerne først indberettes sammen med gødningsregnskabet, der skalindsendes senest den 31. marts i året efter planperiodens afslutning. .For at kunne administrere og kontrollere reglerne vedrørende efterafgrøder, herunder anvendelseaf alternativer, er det nødvendigt at have et entydigt billede af, hvor mange efterafgrøder denenkelte jordbrugsvirksomhed har udlagt.Efterafgrøder skal ifølge gødskningsbekendtgørelsens § 28 være etableret senest før eller ibegyndelsen af planperioden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsenalleredepå dette tidspunkt har en klarhed over, hvor mange efterafgrøder jordbruger har udlagt, og om

jordbruger eventuelt vil anvende et overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder eller brugealternativer til at opfyldekravet om etablering af efterafgrøder. Efter de gældende regler, hvorindberetningen af de udlagte efterafgrøder først indberettes sammen med gødningsregnskabet forden pågældende planperiode efter, de skulle være udlagt, er det vanskeligt at kontrollere, omefterafgrøderne rent faktisk er blevet udlagt.Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i gødskningsbekendtgørelsen. Det er hensigten,at det skal være muligt at ændre indberetningen i Fødevareministeriets Tast selv-service frem til ettidspunkt, hvor jordbrugsvirksomheden kan vurdere, om efterafgrøden er veletableret.NaturErhvervstyrelsen vil umiddelbart herefter have mulighed for fysisk at kontrollere,atefterafgrøderne er udlagt som indberettet.Jordbrugsvirksomheden vil således ikke blive pålagt en ekstra indberetningsforpligtelse, menindberetningen af efterafgrødearealerne flyttes fra gødningsregnskabet til en indberetning i Tastselv-service.3.2.6. Justering af pligten i gældende lov til at anvende digital kommunikation i forhold til deforeslåede ændringerDet foreslås, som konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 2, 3 og 5, at nyaffatte § 26a,stk. 1, så også ansøgning om ansøgning at fratrække kvælstof i gødningsregnskabet i særligetilfælde og indberetningen af efterafgrødervil blive omfattet af lovens udgangspunkt om digitalkommunikation. Ligeledes vil bestemmelsen ikke længere skulle omhandle muligheden for atansøge om forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstremt vejrlig, da bestemmelsen i lovens § 9 foreslåsophævet.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen automatiske nedskrivning af kvælstofkvoten, hvis det pligtige efterafgrødeareal ikke erudlagt, vil skulle ske i forbindelse med behandlingen af gødningsregnskabet. Dette vil væreomkostningsneutralt bortset fraomkostninger til udvikling af systemet.De offentlige økonomiske konsekvenser vedbemyndigelsen tilat indføre et krav om, atindberetningen af udlagte efterafgrøder fremrykkes, så det sker selvstændigt i Tast selv-service istedet for i forbindelse med indberetning af gødningsregnskabet, vil ligeledes være af begrænsetomfang. Der vil dog skulle ske en vis udvikling af Fødevareministeriets Tast selv-service, så det ermuligt at indberette efterafgrøderne i et særskilt elektronisk skema. Jordbrugsvirksomhederne skal idag indberette, hvor mange efterafgrøder de har udlagt i gødningsregnskabet. Hjemlen til, atjordbrugsvirksomheden kan forhøje sin kvælstofkvote i tilfælde af ekstreme vejrligstilfælde, er ikkeudnyttet i gødskningsbekendtgørelsen med virkning fra den 1. august 2012. Forslaget om at ophævemuligheden for at fastsætte regler om forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde vilsåledes ikke have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der ved beregningen af virksomhedensforbrug af kvælstof under særlige omstændigheder kan fratrækkes kvælstof, er en tydeliggørelse afpraksis, hvorfor forslaget ikke vil have nogle økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetForslaget om at indføre en automatisk nedsættelse af kvælstofkvoten, hvis kravet om udlægningaf efterafgrøder ikke opfyldes, kan have den negative konsekvens, at hvis jordbrugsvirksomhedenikke har mulighed for at etablere efterafgrøder ogderfor får nedsat kvælstofkvoten, kan det betyde et

mindre udbytte og dermed mindre fortjeneste. Kravet om udlægning af efterafgrøder skalsåledesopfyldes uanset vejrlig, eventuelt ved brug af alternativer, og i visse tilfælde ved automatisknedsættelse af kvælstofkvoten.Da efterafgrøderne skal udlægges i begyndelsen af planperioden, har jordbrugsvirksomhedernedog fleksibilitet til at indrette deres gødskning herefter. Det vil være muligt at vælge at bruge etalternativ til etablering af efterafgrøder efter det tidspunkt, hvor jordbrugsvirksomheden kankonstatere, om dennes efterafgrøder er veletablerede. Jordbrugeren har mulighed for at rette op påen mislykket efterafgrødeeller vælge et alternativ til efterafgrøde ved at indrette sin gødskning iplanperioden herefter.Den negative økonomiske effekt vil derfor være begrænset.Hjemlen til at fastsætte regler om forhøjelse af kvælstofkvoten i forbindelse med ekstremt vejrliger ikke udnyttet i den seneste gødskningsbekendtgørelse, hvorfor forslaget om at ophæve hjemlenikke vil have nogen økonomisk eller administrativ konsekvens for erhvervet.Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at kvælstof i gødning helt eller delvist kan fratrækkes ijordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof under særlige omstændigheder, er en tydeliggørelse afpraksis. Dette vil således ikke have nogen direkte konsekvenser for erhvervet.Forslaget om at indføre en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberetning af oplysningerom efterafgrøder skal ske via Fødevareministeriets Tast selv-service, vil betyde en mindre forøgelseaf den løbende administrative byrde for jordbrugsvirksomhederne. Den forøgede administrativebyrde ved indberetning af udlagte efterafgrøder i Fødevareministeriets Tast selv-service vil blivemodsvaret af en administrativ lettelse ved, at der ikke længere skal indberettes efterafgrøder igødningsregnskabet, idet oplysningerne om efterafgrøder vil blive håndteret i FødevareministerietsTast selv-service system og ikke længere i gødningsregnskabet.De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervet.6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserEt krav om, at den enkelte virksomheds kvælstofkvote nedskrives, hvis der ikke udlæggespligtige efterafgrøder, vil have en positiv effekt på kvælstofudvaskningen. I et år som 2011 vurderesdet, at effekten af de pligtige efterafgrøder kun har været ca. halvdelen af det forventede.Effekten afetablering af efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet varierer afhængigt af enrække faktorer (afgrødetype, jordbundstype, m.v.), men Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet hartidligere anslået, at udvaskningen som gennemsnit over jordtyper kan reduceres med 25 kg N/haved dyrkning af veletablerede ikke kvælstoffikserende efterafgrøder efter almindeligelandbrugsafgrøder med afstemt brug af handels- eller husdyrgødning. Hvis det antages, at effektener halvereti 2011, kan dispensationen i 2011 således have betydet en øget udvaskning tilvandmiljøet på mellem 1000 og 1200 ton N. En mulighed for automatisk at nedsættevirksomhedens kvælstofkvote vil sikre den kvælstofreducerende effekt, der er forudsat ivandplanerne, selvom de pligtige efterafgrøder ikke etableres.Forslaget om indberetning af efterafgrøder selvstændigt, via Fødevareministeriets Tast selv-service kan have en mindre indirekte positiv miljøeffekt, idet det kan forventes, at denomstændighed, at NaturErhvervstyrelsen vil få et bedre grundlag at kontrollere efterafgrøderne på,vil have en præventiv effekt på overholdelse af reglerne.De øvrige forslag skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Det vil således blive muligt at fastsætte regler om en automatisk nedskrivning afjordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote for planperioden, hvis kravet om etablering af efterafgrøderikke er overholdt.Ændringen skal ses i sammenhæng med den seneste gødskningsbekendtgørelse, hvorefterefterafgrøderne skal være udlagt i begyndelsen af planperioden i modsætning til efter planperioden.Efterafgrøderne skal således for indeværende planperiode 2012/2013, der går fra den 1. august 2012til den 31. juli 2013, haveværet etableret i august 2012.Kvælstofkvoten vil ikke blive nedsat, hvis jordbrugsvirksomheden opfylder kravet om etableringaf efterafgrøder ved at overføre overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder eller ved atbruge et af de alternativer, der er nævnt i § 32 i gødskningsbekendtgørelsen for planperioden2012/2013, somfor eksempel udlægning af mellemafgrøder, etablering af flerårige energiafgrøder,afbrænding af fiberfraktion m.v.Jordbrugsvirksomheden har derved flere muligheder for at opfyldekravet om efterafgrøder og harogså mulighed for at tage hensyn til eventuelle vejrmæssige eller andre udfordringer i sinplanlægning.Den foreslåede mulighed for automatisk at nedsætte kvælstofkvoten, hvis efterafgrøderne ikke erudlagt, og alternativerne ikke er anvendt, sikrer den tilsigtede positive miljøeffekt afefterafgrødekravet.De nærmere regler vil blive fastsat i gødskningsbekendtgørelsen.Til nr. 3(§ 9)Det foreslås, atbemyndigelsen til fødevareministeren til at fastsætte regler om forhøjelse afkvælstofkvoten ved ekstreme vejrligstilfælde ophæves.Bemyndigelsen er ikke udnyttet i den seneste gødskningsbekendtgørelse.En forhøjelse af enjordbrugsvirksomheds kvælstofkvote i tilfælde af ekstremt vejrlig betyder, at jordbruger ved foreksempel ekstreme nedbørsmængder eller orkaner kan gødske mere, end der normalt tillades, hvisden allerede tilførte gødning udvaskes eller fyger bort. Dette medfører en yderligere belastning afmiljøet, idet der tilføres yderligere kvælstof til miljøet, uden at der foretages kompenserendeforanstaltninger som for eksempel at etablere flere eftergrøder for at undgå udvaskning afkvælstoffet. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med Nitratdirektivet, Rådets direktiv91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget (EF-Tidende L375 af 31. december 1991, s.1-8). På denne baggrund harKommissionen i brev af 8. december 2011 henstillet, atbemyndigelsen ophæves.Jordbrugsvirksomheden vil fremadrettet skulleimødegå eventuelt ekstremt vejrlig og dermedsikre en effektiv udnyttelse af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote ved f.eks. at gødske ad flereomgange. Jordbrugsvirksomheden må således ved planlægning mindske risikoen for udvaskning afgødning til vandmiljøet i tilfælde af ekstremt vejrlig.Til nr. 4 (§ 10, stk. 2)Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af enjordbrugsvirksomheds kvælstofforbrug, hvis gødning ikke har kunnet anvendes, eller atgødningsværdien i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er nedsat. Baggrunden forforslaget er ønsket om at tydeliggøre praksis for beregningen af en jordbrugsvirksomhedskvælstofforbrug.Ved beregningen af jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof tages der efter praksis hensyntil, hvis kvælstoffet ikke har kunnet anvendes på grund af særlige omstændigheder såsomødelæggelse af gødningslagre ved brand, tyveri af gødning, eller hvis gødningsværdien ihusdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er nedsat på grund af krav fra offentlige myndigheder

om særlig håndtering f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme i henhold til lovom hold af dyr.Det vil efter forslaget stå klart for jordbrugsvirksomhederne, at de efter ansøgning i særligetilfælde har mulighed for at fratrække kvælstof i deres gødningsregnskab, og at de dermed kanudbringe den planlagte mængde gødning på markerne uden at overtræde deres kvælstofkvote.Bemyndigelsen vil blive udmøntet i gødskningsbekendtgørelsen.Til nr. 5(§13, stk. 1)Forslaget til lovændringen er en præcisering af gældende praksis, hvorefterjordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnessom leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den gødning, der er leveret tiljordbrugsvirksomheden i planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodensultimolager på samme måde, som beregningen foretages for handelsgødning jf. lovens § 14, stk. 1.For at give et retvisende billede af, hvad en jordbrugsvirksomhed har forbrugt at kvælstof ianden organisk gødning end husdyrgødning, er det ikke tilstrækkeligt, som det er beskrevet i dengældende lovs § 13, stk. 1, at gå ud fra, at den mængde gødning, som er blevet leveret tiljordbrugsvirksomheden, også er blevet forbrugt. Kvælstofforbruget er også afhængigt af, hvormeget gødning der var på jordbrugsvirksomheden ved planperiodens begyndelse, og hvor megetgødning der er lagt på lager ved planperiodens afslutning. Ændringen i bestemmelsen giverjordbrugsvirksomheden mulighed for at korrigere for primo og ultimolager, når forbruget afkvælstof i anden organisk gødning opgøres. Sådan har beregningen også været foretaget i praksis,men praksis har ikke været tilstrækkeligt præcist udmøntet i den gældende lovbestemmelse.Til nr. 6 (§ 21a)Det foreslås, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at alle typerefterafgrøder skal indberettes umiddelbart efter, at de er udlagt, via FødevareministerietsTast selv-service.For at kunne administrere og kontrollere reglerne vedrørende efterafgrøder, herunder anvendelseaf alternativer, er det nødvendigt at have et entydigt billede af, hvor mange efterafgrøder denenkelte jordbruger udlægger. Efterafgrøder skal ifølge § 28 i gødskningsbekendtgørelsen forplanperioden 2012/2013være etableret før eller i begyndelsen af planperioden. Det vil værehensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsen på dette tidspunkt har klarhed over, hvor mangeefterafgrøder, jordbrugsvirksomhedenhar udlagt, og om jordbrugsvirksomheden eventuelt vilanvende overskud af efterafgrøder eller bruge alternativer til opfyldelse af reglerne.Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i gødskningsbekendtgørelsen. Det er hensigten,at det skal være muligt at ændre indberetningen i Fødevareministeriets Tast selv-service frem til dettidspunkt, hvor jordbrugeren kan vurdere, om efterafgrøden er veletableret. NaturErhvervstyrelsenvil umiddelbart herefter have mulighed for fysisk at kontrollere, at efterafgrøderne er udlagt somindberettet.De indberettede oplysninger vil automatisk indgå i det elektroniske gødningsregnskab.Til nr. 7 (§ 26a, stk. 1)Lovens § 26a, stk.1, omhandler pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med bl.a.ansøgning om forhøjelse af kvælstofkvoten som følge af ekstremt vejrligstilfælde. Da dennemulighed foreslås ophævet vil det som konsekvens af denne ændring betyde en ændring af § 26a,stk. 1. Ligeledes foreslås det henholdsvis i lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, atjordbrugsvirksomhederne, efter ansøgning i særlige tilfælde kan fratrække kvælstof i deresgødningsregnskab, og at efterafgrøder skal indberettes selvstændigt via Fødevareministeriets Tast

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering

§ 5.

I planperioden må registreringspligtige ellerregistrerede virksomheders forbrug af kvælstoftil gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke overstigevirksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.

§ 22

----Stk. 2----Stk. 3----Stk. 4----1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof,jf. §§ 6-9, og virksomhedens samlede forbrug afkvælstof, jf. §§ 10-14,

§ 7.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om, at etablering afpligtige efterafgrøder helt eller delvis kanerstattes af en reduktion af virksomhedenssamlede kvote for kvælstof.

§ 9.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om, atvirksomhedens kvælstofkvote for en mark efteransøgning kan forhøjes, hvis der på grund afekstreme vejrligstilfælde bortfyger ellerudvaskes kvælstof. Ministeren kan herunderfastsætte regler om ansøgningens udformningog indhold.Lovforslaget

1§

5og§ 22, stk. 4, nr. 1,ændres ”jf. §§6-9” til”§§ 6-8”.

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

»§ 21 a.Virksomheden

7.§

§2

§ 5.

§ 22

§ 7.

§ 9.

1§

2.§

3.

4.I

§ 13.

5.§

6.»§ 21 a.Virksomheden

§ 26 a.

7.

§2