Som fåreavler kan man ikke andet end at føle en vis modløshed over finansieringsmodellen forveterinærforlig 2, der sender regningen fra problemsektorer i landbrugserhvervet ud til samtlige driftsgrenemed husdyr. Set herfra ligner finansieringsmodellen et stykke politisk arbejde der er løsrevet fra denvirkelighed jeg oplever når jeg tilser mine dyr, samt den virkelighed der afspejles i de årlige rapporterudgivet af Fødevarestyrelsen, Videncenter for Dyrevelfærd. Man kunne også udtrykke det som manglendepolitisk mod og vilje til at gribe ind overfor de danske svineproducenter, der jf. nævnte rapporter står formajoriteten af de Kontrollerede besætninger med indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser. Jeg vilderfor gerne opfordre til, at man genovervejer, hvordan indsatsen for øget dyrevelfærd kan finansieres, såden ikke rammer skævt, samt belaster fåreavlerne i Danmark så relativt hårdt som er tilfældet nu til trodsfor at vi høj grad allerede lever op til de mål som forliget om veterinærområdet repræsenterer.Forliget om veterinærområdet siges at bestå af 4 grundpiller:•Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens•Styrket dyrevelfærd•Kontrollens performance•Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkterDanske fåreavlere har generelt set ikke problemer i forhold til de områder der ønskes forbedret, hvilketogså fremgår af de årlige rapporter udgivet af Fødevarestyrelsen, Videncenter for Dyrevelfærd.

Antibiotika:

Jeg har ingen konkrete tal for forbruget af antibiotika i danske fårebesætninger. Min egen besætning tæller60 moderdyr, der årligt producerer ca. 140 lam. Jeg har netop været igennem de af dyrlægen udleveredetilbageholdelsessedler for de sidste 5 år. Af dem kan jeg se, at der er i brugt mellem 50 og 100 mlantibiotika pr. år for hele besætningen. Svarende til at mellem 2 og 5 dyr er blevet behandlet i løbet af etår. Af samtaler med mine kolleger er det mit indtryk, at de ligger på nogenlunde sammebehandlingsfrekvens. Jeg har kendskab til at nogle besætninger med massive problemer med ondartetklovsyge har haft store forbrug af antibiotika. Det er et problem som branchen har håndteret ved enmålrettet indsats mod ondartet klovsyge, og der arbejdes netop nu på at indføre et frivilligt program, derkan reducere udbredelsen af ondartet klovsyge i Danmark, dels for at reducerer antibiotika forbruget, delsfor at øge dyrevelfærden blandt de græssende dyr.

Kort sagt er antibiotika forbruget i danske fårebesætninger betydeligt lavere end i besætninger med andredyrearter, hvorfor det synes urimeligt, at vi skal finansiere andre produktioners laden stå til på detteområde.

Dyrevelfærd - Produktion af lammekød er baseret på dyrevelfærd

Danske fåreavlere har igennem de sidste 10 til 15 år formået at skabe sig en position som leverandører aflammekød af høj kvalitet, hvor kvaliteten baseres på kødets smag samt en høj grad af dyrevelfærd set medforbrugerens øjne. Konkret betyder det, at lammene som hovedregel er opvokset på græs, de har gåetsammen med moderdyret størstedelen af sit liv, og dyrene har været udsat for et minimum af brug afantibiotika. Ofte vælges dansk lammekød som alternativ til mere industrielt producerede produkter somkalvekød og især svinekød. Danske fåreavlere er generelt meget bevidste om denne position, og er bevidsteom at værne om dette dyrevelfærdsniveau. Der er således ingen interessekonflikt mellemfødevaremyndighedernes interesse for dyrevelfærd og danske fåreavlere, hvorfor der ikke på det grundlager belæg for at øge kontrollen på området.

Ser man på oversigterne Oversigt over antallet af indskærpelser, påbud og politianmeldelser ifårebesætninger kontrolleret i forbindelse med 5%-velfærdskontrollen i 2011 udgivet af Fødevarestyrelsen,Videncenter for Dyrevelfærd ser man at to områder dominerer. Begge er indskærpelser, altså den mildestepåtale man kan modtage i forbindelse med et kontrolbesøg. I 13 tilfælde har kontrollanterne valgt atindskærpe overfor besætningsejeren, atDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlæge.Dader er tale om indskærpelser vil jeg tro, at der i de konkrete tilfælde har været dyrlæger i besætningen forat behandle syge dyr, man at man har glemt også at bede dyrlægen kigge rundt i stalden, og dervedforetage det årlige kontrolbesøg. I 15 tilfælde har man givet indskærpelser i besætninger hvorOptegnelserover medicinsk behandling og antal døde dyr føres eller opbevares ikke. Disse optegnelser er naturligvis

vigtige, da de indeholder informationer om slagtefrister for det behandlede dyr, men igen, da der er taleom indskærpelser må man formode, at der ikke har været tale om bevidst svig fra besætningsejernes side.Derudover vil jeg også mene, at de to typer overtrædelser der er dominerende har karakter af overholdelseaf formalia frem for reel dyrevelfærd. Altså aspekter kontrollen må formodes at lægge mindre vægt på ifremtiden jf. teksten i Forlig om veterinærområdet.

Kontrollens performance

Denne grundpille vedrører primært kontrolfunktionens praksis. At den bliver effektiviseret samt målrettetde besætninger, der ikke er i stand til at leve op til dyrevelfærdskravene kan jeg kun hilse velkommen.

Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter

Danske fåreavlere kan ikke levere den mængde lammekød, der efterspørges i Danmark. Eksport af dansklammekød er derfor ikke realistisk i den nærmeste fremtid, hvorfor det øgede gebyr for den veterinærekontrol ikke kan tolkes som andet end at danske fåreavlere skal subsidiere eksport af dansk svinekød – denbranche, der notorisk har de største dyrevelfærdsproblemer.

Såkaldte mindre udgifter for erhvervet

Som en retfærdiggørelse af det øgede besætningsgebyr opstilles der et noget spekulativt regnestykke, derpåstås at vise, at hele ændringen på dyrevelfærdsområdet er omkostningsneutralt for erhvervet.Forudsætningerne for regnestykket fremgår ikke. Til gengæld er det ret tydeligt, at de produktionsgreneder har dyrevelfærdsproblemer modtager kompensation, hvorimod fåreavlerne pålægges en relativ storøkonomisk byrde, uden at der føres belæg for behov og forventet effekt i forhold til dyrevelfærden i danskefårebesætninger.

Konklusionen her er, at finansieringsmodellen for det vedtagne forlig om veterinærområdet kommer til atramme danske fåreavlere relativt hårdt. Der er typisk tale om mindre besætninger, hvor der er relativt fådyr til at betale for denne omkostning. Dette set i lyset af, at kontrollen af danske fårebesætninger ikke harvist systematiske brud på dyrevelfærd, som ellers kan findes indenfor andre produktionsgrene gør det helturimeligt, at danske fåreavlere reelt set skal subsidiere produktionsgrene der ikke på eget initiativ harformået øge dyrevelfærden så den lever op til kravene sat af det danske samfund.Mit håb er, at Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil tage initiativ til, at finansieringens for forligetom veterinærområdet ændres, således at omkostningerne hertil fordeles på en mere retfærdig måde.