Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 100
Offentligt
1196098_0001.png
1196098_0002.png
13. december 2012
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og FiskeriSendt pr. mail tiludvalgssekretariatetatt.Jette Christensen,[email protected]
Sundhedsanprisninger som forbrugerinformationDen 14. december 2012 træder artikel 13 listen i kraft.1Listen indehol-der 222 godkendte sundhedsanprisninger om vitaminer, mineraler el-ler andre stoffers betydning for sundheden.Men hvad er en sundhedsanprisning, hvilke varer kan bære anprisnin-ger, og hvad kan forbrugerne bruge dem til?Danskernes tilgang til fødevarer og kost har ændret sig markant de seneste årtier.Behovene er forskellige, og forbrugerne søger i stigende grad individuelle løsninger,der passer til deres livsstil. Her kan sundhedsanprisninger være et godt supplementtil anden ernæringsinformation og på den måde styrke forbrugerinformationen.Hvis markedet for forbrugerinformation opbygges, kan det være med til at styrkevirksomhedernes interesse for innovation og forskning i sunde ingredienser ogproduktudvikling.

Hvad er en sundhedsanprisning?

En sundhedsanprisning kan fortælle, hvorfor det for eksempel er godt at spise D -vitamin og mindre salt. Hvor der tidligere har stået’reduceret salt’på produktet,kan forbrugerne nu få at vide,hvorfordet er godt at spise mindre salt: ’Reduceretsaltindhold bidrager til at vedligeholde blodtrykket’.

Hvilke varer kan bære anprisninger?

Der er strenge krav til, hvad fødevarerne skal leve op til for at kunne bruge sund-hedsanprisninger. Fødevaren skal eksempelvis være en god kilde til vitaminer ogmineraler, og skal have væsentlig reduceret indhold af eksempelvis mættet fedt el-ler salt. Kort sagt: Vi taler om meget få produkter, der reelt kan bære anprisninger-ne. På de fødevarer, der sundhedsanprises, skal også oplyses om betydningen af ensund og afbalanceret kost og livsstil.
Art. 13 listen fastlægges i Kommissionsforordning (EU) Nr. 432/2012 og er en gennemfø-relsesbestemmelse til anprisningsforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets Forord-ning (EF) Nr. 1924/2006.1

Tør man stole på anprisningerne?

Som forbruger kan man være sikre på, at anprisningen er videnskabeligt bevist.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har gennemgået og godkendthvert enkelt af dem. Flere af de godkendte anprisninger bakker op om de generellekostråd - eksempelvis spis flere fibre og mindre salt - og fungerer derfor som etgodt supplement til anden forbrugerinformation.

Anprisninger eller berigelse?

Diskussionen af sundhedsanprisninger blandes nogle gange sammen af diskussio-nen om, hvad man må tilsætte fødevarerne. Det er to forskellige sager. Sundheds-anprisninger handler om, hvad man måsigeom den sundhedsmæssige virkning afnæringsstofferne. Berigelse handler om, hvilke vitaminer og mineraler, man måtilsættefødevarer. En beriget fødevare kan bruge anprisningerne, men kun hvis delever op til kravene. I Danmark er det suverænt de danske myndigheder, der beslut-ter, hvilke vitaminer og mineraler, der må tilsættes fødevarer.

Hvem bestemmer?

Ernæringsprofiler kan være med til at angive eksempelvis, hvor meget mættet fedtog salt de produkter, som kan bruge en anprisning, må indeholde. EU har endnuikke fastsat ernæringsprofilerne, der skal være retningsgivende for, hvilke ernæ-ringsmæssige kriterier fødevarerne skal leve op til, for at de kan bære en anpri s-ning. Derfor ligger den vurdering lige nu hos de danske fødevaremyndigheder.Europæiske ernæringsprofiler vil gøre det nemmere og mere gennemskueligt forbåde virksomheder og myndigheder at vurdere, om en fødevarer må sundhedsan-prises. Men profilerne er ikke en forudsætning for, at anprisningerne bruges hen-sigtsmæssigt. Det er fortsat de danske myndigheder, der beslutter, om en fødevarekan bære en sundhedsanprisning.

Kan forbrugerne forstå anprisningerne?

Hvis anprisningerne skal være et supplement til den eksisterende oplysning, kræverdet, at forbrugerne kan forstå anprisningen. Det er ikke altid tilfældet i øjeblikket.For eksempel kan forbrugerne blive mødt med teksten:Fibre fra hvedeklid bidra-ger til at øge afføringens volumen.Der er derfor en del arbejde forude med at sikreen fleksibilitet i ordlyden, så forbrugeren får god, forståelig information, der samt i-dig holder sig til den dokumenterede sundhedsmæssige effekt.

Mange anprisninger afvist

Mens listen angiver, hvilke anprisninger der er dokumenteret virkning for, harEFSA også afvist en lang række anprisninger. Forordningen giver derfor også a n-ledning til, at mange anprisninger fjernes fra det europæiske marked. Det er blandtandet derfor, at den europæiske forbrugerorganisation (BEUC) betragter det somen stor sejr for forbrugerne. Find pressemeddelelsen (PR/2012/035) fra BEUC her:http://www.beuc.org/Content/Default.asp?PageID=835DI Fødevarer står til rådighed, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål.