Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 82
Offentligt
Universitetssektorens bygningsforholdDer er ikke noget at sige til, at univer-siteternes bygninger kommer stadigtmere i fokus. De dækker samlet etområde på 2,8 kvadratkilometer –svarende til næste 400 fodboldbanerpå størrelse med FC Barcelonas CampNou. Og vel at mærke ikke 400 banerbestående af græs og målstolper menaf undervisningslokaler, laboratorier,kontorer osv.De mange kvadratmeter anvendes afuniversiteternes godt 30.000 årsværkmedarbejdere og 136.000 indskrevnestuderende. Næstefter de menneske-lige ressourcer er universiteternesbygninger faktisk den mest centraleressource, universiteterne har.Universiteterne får stadigt større fokuspå at kunne benytte deres bygningereffektivt. Det kræver en stor grad affleksibilitet i bygningsforvaltningenat kunne følge med i behovene blandtden stadigt voksende studenterskare– og for at kunne leve op til de politi-ske målsætninger om at uddanne enstadigt større del af ungdomsårgan-gene. Det kræver også fleksibilitet til atkunne ændre i bygninger og bygge udi takt med, at eksempelvis store nyeforskningsprojekter skal finde plads.Hertil kommer, at universiteterne somalle andre institutioner skal tænkepå at forvalte deres offentlige midlereffektivt. De skal have mest muligt udaf vores fælles penge. Det gælder ogsåfor de knap 5 mia. kr., universiteternehvert år anvender til deres bygninger.Givet dette udgangspunkt har univer-siteterne drøftet behovet for en reformaf bygningsforvaltningen. Groft sagt erder 3 muligheder:• Leje af staten: Den største del afuniversiteternes bygninger lejes afstaten gennem Statens Ejendoms-Administration (SEA-ordningen),der administreres af Bygnings-styrelsen under Klima-, Energi- ogBygningsministeriet.• Privat leje: Universiteterne kan lejebygninger af private udlejere.• Selveje: Selveje kendes primærtuden for universitetssektoren, hvoreksempelvis gymnasier og pro-fessionshøjskoler er blevet tildeltselveje. Blandt universiteterne sesselveje primært hos DTU og CBS,men hovedparten af universiteterneejer dog nogle af deres bygninger(donationer, fusioner, særlove).Nedenstående skema viser, at univer-siteterne fordeler deres bygningspor-tefølje på lidt forskellig vis. DTU ogCBS har af historiske årsager udbredtselveje, andre universiteter har kunnetbenytte muligheden for privat leje, ogendelig er nogle universiteter samletpå statslige campusser.Graver man lidt dybere i problemstil-lingen, så er alle universiteter konfron-teret med de samme strukturelle pro-blemstillinger. Disse problemstillingergør det vanskeligt for det enkelteuniversitet at sammensætte netopden bygningsportefølje, der passer tilnetop dets strategi, størrelse og profil:SEA-ordningen er administrativt tungog ikke konkurrencedygtig i forhold tildet private marked. Dette er ikke kunet problem for universiteter med cam-pus på statslig jord (og som derfor ikkebare kan flytte væk) – det er også etproblem for institutioner med udbredtselveje, der følgelig kan være økono-misk presset til at flytte investeringerfra statslige lejemål til selvejeområder.Enkelte universiteter har valgt atsøge Uddannelsesministeriet om at fåselveje, men betingelserne for selvejetkendes endnu ikke.Reelt har universiteterne ikke fleksi-bilitet til at sammensætte den byg-ningsportefølje (SEA, privat leje ogselveje), der vil passe til deres behov.Universiteterne bliver samtidig forsin-ket i implementering af deres valgtestrategier, fordi SEA-ordningen ertidskrævende og ufleksibel. Og hertilkommer, at vi som samfund kunne fåmere forskning og mere uddannelsefor pengene, hvis den statslige husle-jemodel blev mere konkurrencedygtig.Man kan sige, at den oprindelige tankeom at konkurrenceudsætte SEA-ord-ningen har slået fejl.Hvis ikke der åbnes op for selveje pårimelige betingelser, og SEA-ordningenikke reformeres, vil tendensen til, atuniversiteterne – hvor de kan – opsigerde statslige lejemål til fordel for pri-
Estimat over universiteternes lokaler og deres fordeling på bygningsforvaltningsmodel (seneste tilgængelige opgørelse):KUSEAØvrig lejeSelvejeI alt 1.000 kvm.88 %9%3%933AU70 %23 %7%627SDU76 %10 %14 %28988RUC96 %4%AAU61 %36 %3%192DTU26 %4%70 %53050 %50 %9521CBSITU92 %8%I alt66,2 %14,4 %19,4 %2.775
Kilde: Danske Universiteter. Øvrig leje er primært privat leje.
Danske Universiteter, Fiolstræde 44, DK-1171 København Kwww.dkuni.dk
vate lejemål, blive stærkere. Resultatetvil være en fragmentering af universi-teternes forsknings- og studiemiljøer,til skade for bl.a. de studerende.Danske Universiteter har drøftet deoverordnede rammer for selveje medUddannelsesministeriet, der dogi hovedsagen henviser til, at dissedrøftelser skal foretages efter konkrethenvendelse fra et universitet. Uddan-nelsesministeriet fastholder også, atudspillet til vilkår for selveje skal kom-me fra universitetet (køber) og ikke frastaten (sælger), hvilket besværliggørforhandlingerne betydeligt.
Med hensyn til SEA-ordningen harDanske Universiteter det seneste årværet i dialog med Bygningsstyrelsen.Der foreligger endnu ikke et endeligtresultat af forhandlingerne, men det eraf styrelsen blevet erkendt, at husle-jen er for høj, og der har været velviljei forhold til at se på muligheder fordelvis afbureaukratisering.Problemet er, at styrelsen fastholderkravet om udgiftsneutralitet for staten,der i øjeblikket beregner sig et pæntprovenu på de bygninger, der udlejestil universiteterne. Som konsekvensheraf vil et eventuelt (og formentligbeskedent) huslejefald alene dække
over nybyggerier, dvs. kun en yderstmarginal del af universiteternes byg-ninger.Danske Universiteter og Bygnings-styrelsen skal mødes i første kvartalaf 2013 for at konkretisere reformen afSEA-ordningen herunder ikke mindst,om ikrafttrædelsestidspunktet kanrykkes, således at en huslejenedsæt-telse også kommer til at omfatte denyligt besluttede laboratorieistandsæt-telser for 6 mia. kr. Dette vil være enforbedring af SEA-ordningen, men detvil ikke løse de ovenstående, struktu-relle problemer for universitetssekto-ren.
Danske Universiteter, Fiolstræde 44, DK-1171 København Kwww.dkuni.dk