FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 64: Orientering fra Morten Østergaard vedr. Regeringens nationale innovationsstrategi

ForordVi står midt i en global omstilling.Den globale middelklasse vokser. Flere fåren uddannelse, bedre helbred og mulighedfor et bedre liv. For de millioner af menne-sker, der nu har muligheder, deres forældrealdrig har haft, er det en god fortælling omen mere ressourcestærk verden.Men det skaber også udfordringer. En højbefolkningstilvækst og øget forbrug skaberet stigende pres på klodens miljø, knappenaturressourcer og råvarer.Vækstøkonomierne får samtidig stigendebetydning. Nye afsætningsmarkeder ogsamarbejdspartnere skaber nye kilder til vi-den og investeringer. Det betyder stærkerekonkurrence og et større pres på virksom-heder og medarbejdere for konstant at forny,udvikle og forbedre sig.I kølvandet på den internationale økonomi-ske krise er væksten i verdensøkonomienskrøbelig, og der er fortsat store udfordrin-ger i en række lande. I Danmark har væk-sten fået et knæk, siden den økonomiskekrise satte ind i 2008. Fra toppen af højkon-junkturen i 2008 til lavpunktet i 2009 faldtbruttonationalproduktet (BNP) med godt 8pct. Vi har endnu ikke indhentet det tabte.Allerede inden den økonomiske krise stodvi over for en væsentlig vækstudfordring.Det skyldes bl.a. en svagere produktivitets-udvikling end i de fleste andre OECD-lande.Danmarks produktivitetsniveau er i dag mar-kant lavere end i de lande, der skaber mestværdi per arbejdstime. Konsekvensen er, atvores velstandsniveau udvikler sig mindrefordelagtigt end i de fleste andre OECD-lande.Den globale omstilling og de økonomiskeudfordringer stiller krav til politisk hand-ling og et tættere samspil om nye løsninger.For at øge de langsigtede vækstmulighederhar regeringen lanceret en ambitiøs reform-dagsorden, og der er allerede taget en rækketiltag for skabe vækst og beskæftigelse iDanmark, herunder skattereformen, rege-ringens tiltag for at sikre finansiel stabilitet,nedsættelse af vækstteams på områder,hvor danske virksomheder har særligestyrker og potentialer, arbejdet med moder-nisering af den offentlige sektor og nedsæt-telsen af produktivitetskommissionen.Med innovationsstrategien vil regeringensikre, at de betydelige offentlige investerin-ger i forskning, innovation og uddannelsei højere grad end i dag omsættes i vækst ogjobskabelse i erhvervslivet. Vi skal som ledheri blive bedre til at finde nye løsningerpå de globale samfundsudfordringer. Detskal bl.a. ske gennem en mere efterspørg-selsorienteret innovationspolitik, styrketvidenudveksling og mere fokus på innovati-onskompetencer i uddannelserne.

DanmarkLøsningernes landInnovative virksomhederInnovation er en central drivkraft for vækstog jobskabelse.1Innovation er viden og ideer, der omsættestil produkter og processer, der skaber forret-ningsmæssig og samfundsmæssig værdi.2Innovation omfatter ofte organisatoriskudvikling, uddannelse, afprøvning, mar-kedsføring og design på tværs af faglighederog sektorer.Innovation er nærværende for virksom-heder. Innovationspolitikken trænger der-imod til at blive mere konkret og målfast.Ambitionen med innovationsstrategien erderfor at skabe bedre rammer for øget in-novation i Danmark med fokus på vækst ogjobskabelse.Den digitale udvikling har gennem de se-neste 10 til 15 år øget hastigheden og globa-liseringen af innovationsprocesserne. Detstiller øgede krav til virksomhederne, der lø-bende skal udvikle produkter og processer.Derfor er adgang til viden og veluddannedemedarbejdere vigtig for virksomhedernesinnovation.Virksomhedernes innovation påvirkes –ligesom andre forhold i virksomhederne– af en række generelle rammevilkår sommakroøkonomiske forhold, adgang tilrisikovillig kapital, konkurrence fra ind- ogudland samt presset fra nye vækstvirk-somheder. Regeringen har på flere af disseområder taget initiativer for at styrke ram-mevilkårene for virksomhederne. Inden fordet seneste år er der bl.a. lanceret en udvik-lingspakke for at styrke vækst- og eksport-finansiering og en række initiativer i regiaf Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden,som styrker adgangen til finansiering. End-videre kan danske virksomheder få skræd-dersyet bistand til internationalisering afderes innovations- og afsætningsaktivite-ter via Eksportrådet og de danske ambassa-der, generalkonsulater, handelskontorer oginnovationscentre i udlandet.

1. OECD (2010).The OECD Innovation Strategy: Getting af Head Start on Tomorrow;Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Vækst gennem innovation.Økonomisk Analyse.Nr. 3, 5. maj.2. Jævnfør OECD's Oslo manual indebærer innovation implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare ellertjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation handler om at omsættenytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet. Fx gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisati-onsformer osv.

Som opfølgning på arbejdet i regeringensvækstteams på områder, hvor danskevirksomheder har særlige styrker og po-tentialer, vil regeringen inden for det næsteår udarbejde vækstplaner for de enkelteerhvervsområder.Innovation handler i særlig grad om kom-petencer. Innovationsstrategien skal derforsikre en tættere kobling mellem forskning,uddannelse og innovation i virksomhe-derne. Udgangspunktet er, at det er men-nesker, der er innovative, og virksomhederder omsætter innovation til vækst og job-skabelse. Regeringen vil derfor understøtteinnovation i virksomhederne gennem goderammebetingelser, intelligent efterspørgsel,en stærk videnbase og en veluddannet ar-bejdsstyrke.I løbet af de seneste 10 år er der gennemførtet massivt løft i de offentlige investeringer iforskning og uddannelse. Det offentlige in-vesterer i dag op mod 20 mia. kr. årligt sva-rende til 1 pct. af bruttonationalproduktet(BNP) i forskning og innovation. I 2012investerede det offentlige næsten 24 mia. kr.i undervisning og SU alene på de videregå-ende uddannelser. Det svarer til en stigningpå 30 pct. siden 2005. Investeringerne bidra-ger til, at dansk forskning i dag har høj kva-litet, at antallet af ph.d.er er fordoblet, og atder er opbygget et innovationssystem, deri international sammenhæng fremhævessom velfungerende.

Men de store investeringer i viden og ud-dannelse omsættes ikke i tilstrækkeligtomfang til vækst og jobskabelse i virk-somhederne. Der skabes for få nye job påbaggrund af ny viden og forskning. For fåstuderende ser det at starte egen virksom-hed som en mulig karrierevej, og for mangeinnovations- og forskningsprojekter bliverikke kommercialiseret, tilstrækkeligt mod-net eller implementeret i stor skala, menbliver ved gode prototyper og demonstrati-onsprojekter.Det giver sig blandt andet udslag i, at Dan-mark har færre innovative virksomhederend flere af de lande, vi normalt sammenlig-ner os med, og at de offentlige investeringeri viden omsættes til for få nye vækstvirk-somheder.Arbejdet med innovationsstrategien hartaget afsæt i en åben og bred dialog medvirksomheder, organisationer, institutioner,eksperter og enkeltpersoner om det danskepotentiale for innovation, herunder det dan-ske “innovations-DNA”. 3

Boks 1. Internationale hovedtendenserEU’s vækststrategi, Europa 2020, fastsætter mål forforskning og innovation, herunderat medlemsstaterne skal bruge 3 pct. af BNP på forsknings- og innovationsaktiviteterinden 2020. Der lægges endvidere op til et paradigmeskifte i forsknings- og innovations-politikken på europæisk plan i retning af fokus på store samfundsmæssige udfordringerog en tættere kobling mellem forskning og innovation. Målsætningerne er afspejlet iKommissionens forslag til nyt rammeprogram for forskning og innovation, Horizon2020, bl.a. i initiativet om at etablere innovationspartnerskaber. Desuden er innovationet vigtigt element i køreplanen til et ressourceeffektivt Europa, som er ét af flagskibsini-tiativerne i Europa 2020.OECD fokuserer i innovationsstrategien fra 2010,Getting a Head Start on Tomorrow,på atøge innovationskapaciteten via eksempelvis målrettet uddannelse, skabe bedre ram-mebetingelser for innovation med særligt fokus på nye små og mellemstore virksomhe-der, skabelse og anvendelse af viden – med fokus på bl.a. at sikre tilstrækkelige offentligeinvesteringer og effektiv ledelse af videninstitutioner samt fremhæve behovet for atanvende innovation til at løse store samfundsmæssige udfordringer. Endvidere skalstyringen og effektmåling af innovationspolitik styrkes – bl.a. ved at øge sammenhæn-gen mellem innovation og andre politikområder.Desuden er der inden for de seneste år kommet nye innovationsstrategier i bl.a. Finland,Nederlandene, Irland, Singapore, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tyskland og USA. Enrække hovedtendenser gå igen på tværs af landene:• Øget fokus på at optimere effekten af innovationsindsatsen inden for rammerne afdet eksisterende budgetniveau.• Udfordringsbaseret tilgang med særlig fokus på mulighederne inden for grøn vækst.• Bedre koordinering af uddannelses- og innovationspolitik så det sikres, at uddannel-ser i højere grad understøtter innovationspolitikken.• Øget kommercialisering af forskningsresultater og særligt samarbejde mellem er-hvervsliv og videninstitutioner.• Et generelt bredere syn på innovationspolitik, hvor fx den kreative industri og socialinnovation i højere grad indtænkes.

Boks 2. Konklusioner fra ERAC-evalueringen af det danske forsknings- oginnovationssystemResultaterne af ERAC-evalueringen blev præsenteret på en konference den 27. septem-ber 2012. ERAC-panelets overordnede anbefalinger er opdelt i styrker og udfordringer:StyrkerHovedstyrkerne ligger i en stærk placering på de fleste internationale indikatorer forforskning og innovation, som reflekterer vores stærke forsknings- og uddannelsessyste-mer. Både den offentlige og den private sektor har opretholdt et højt investeringsniveaui forskning, uddannelse og innovation på trods af krisen. Danmark har en særegen til-gang og kultur, når det kommer til innovation og innovationspolitik, der afspejler dendynamiske og åbne velfærdssamfund, det “danske innovations-DNA”.UdfordringerEn række udfordringer kræver dog politisk handling. Den lave økonomiske vækst ogDanmarks utilstrækkelige produktivitetsniveau er bekymrende. Der er behov for, atdanske virksomheder skifter fokus fra Europa til at fokusere på at kunne konkurrerepå globalt plan. Det gælder ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, somskal være bedre til at udnytte nichemarkeder. Samtidig er store dele af forsknings- oginnovationssystemet domineret af den offentlige sektor, og der er behov for mere fokuspå at styrke de sektorer, som ikke er præget af de store multinationale virksomheder fxinden for lægemidler, bioteknologi og energi. Inden for nogle områder er der behov for atudvikle policy-instrumenterne, for at det samlede forsknings- og udviklingssystem kanopnå sit fulde potentiale.Resultaterne og anbefalinger kan ses påwww.innovationsstrategi.dk

Med innovationsstrategien sætter regeringen ind på tre områder:1. Samfundsudfordringer skal drive inno-vation: Efterspørgsel efter løsninger påkonkrete samfundsudfordringer skalprioriteres højere i den offentlige innovati-onsindsats.2. Mere viden skal omsættes til værdi: Fo-kus på gensidig videnudveksling mellemvirksomheder og videninstitutioner ogmere effektive innovationsordninger.3. Uddannelser skal øge innovationskapaci-teten: En kulturændring i uddannelsessy-stemet med mere fokus på innovation.

Boks 3. Mål, fremdrift og effektInnovation skal bidrage til vækst og jobska-belse. Danmarks placering i forhold til delande, vi normalt sammenligner os med, eren vigtig sigtelinje for vores fremtidige kon-kurrenceevne og vækstpotentiale.Det er regeringens mål:• At andelen af innovative virksomhederøges, så Danmark frem mod 2020 kommerblandt de 5 OECD-lande* med flest innova-tive virksomheder.• At de private investeringer i forskningog udvikling øges, så Danmark frem mod2020 kommer blandt de 5 OECD-lande,hvor erhvervslivet investerer mest iforskning og udvikling som pct. af BNP.• At andelen af højtuddannede i den privatesektor øges, så Danmark frem mod 2020kommer blandt de 5 OECD-lande* med hø-jest andel af højtuddannede i den privatesektor.Skulle vi leve op til regeringens mål i dag,ville det alt andet lige kræve, at andelenaf innovative virksomheder og de privateinvesteringer i forskning og udvikling blevøget med 15 pct., samt at andelen af personermed en videregående uddannelse i den pri-vate sektor blev øget med 28 pct.

1.Samfundsudfordringerskal drive innovationVi står over for en række komplekse natio-nale og globale samfundsudfordringer.Udfordringerne kræver nye løsninger indenfor eksempelvis bæredygtig energiforsy-ning, reduktion af miljø- og klimabelast-ningen, sund og sikker fødevareforsyning,sikring af rent vand, billigere og bedre sund-heds- og velfærdsløsninger samt en mereeffektiv offentlig sektor.Efterspørgslen efter nye løsninger er globalog stigende. Derfor rummer samfundsud-fordringer et vækst- og eksportpotentialefor de lande og virksomheder, der er i standtil at skabe holdbare, fremtidige løsninger.Nye løsninger stiller krav om viden, innova-tion og samarbejde. Derfor skal innovations-politikken og den strategiske opbygning afviden og kapacitet i højere grad tage afsæt i

Boks 4. Internationalt fokus på at løse samfundsudfordringer gennem innovationI kølvandet på den finansielle og økonomiske krise er der behov for, at regeringer skaber rammer, der under-støtter eksperimenter og vækst i samfundet, men også en vis sikkerhed hvis eksperimenterne mislykkes.Samtidig anses innovation i stigende grad som middel til at øge livskvalitet og løse store samfundsmæssigeog globale problemer. En politisk indsats kan skabe rammen for målrettet innovation mod at skabe bedre livfor den enkelte, erhvervslivet og for samfundet som helhed.(OECD, 2010)Finanspolitisk konsolidering og strukturreformer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige midler til atsikre Europas globale konkurrenceevne. Der er ikke mindst behov for intelligente investeringer inden forforskning og innovation, hvis det skal være muligt at opretholde en høj levestandard og samtidig håndterede presserende samfundsudfordringer som eksempelvis klimaforandringerne, den aldrende befolkning ogovergangen til et mere ressourceeffektivt samfund.(Europa Kommissionen, 2011)På baggrund af Danmarks begrænsede størrelse og økonomi, der er domineret af små og mellemstore virk-somheder, kan det overvejes at koncentrere sig om tre eller fire store områder, inklusiv regionale aspekter(smart specialisering), som stemmer overens med danske erhvervsmæssige styrkepositioner (fx sundhed,miljø/energi og de kreative industrier). Det ville optimere effektiv udnyttelse af skatteydernes penge.Den kommende nationale innovationsstrategi kan danne grundlag for denne integrerede og prioriteredetilgang, der omfatter forskning, innovation og uddannelseselementer.(ERAC evaluering, 2012)

De mange råd og fonde er etableret i løbet afen årrække for at understøtte konkrete po-litiske og faglige prioriteringer. De har hverisær en funktion og rolle i det samlede inno-vationssystem. Men de mange forskellige rådog fonde vanskeliggør en samlet og fleksibelprioritering, og det er forbundet med betyde-lige udfordringer at understøtte større, mål-rettede satsninger på tværs af de nuværendestrukturer. Hvis man skulle indrette syste-met forfra, ville systemet se anderledes ud.Det gælder ikke mindst den del af systemet,som har til formål at investere i strategiskforskning, teknologisk udvikling og in-novation. Højteknologifonden, Rådet forTeknologi og Innovation og Det StrategiskeForskningsråd har i 2013 en samlet bevillingpå cirka 2,2 mia. kr.

Regeringen vil gøre det overordnede forsk-nings- og innovationssystem enklere, merefleksibelt og sikre mere effekt af investerin-gerne.Der skal stadig være en bred grundlagsska-bede indsats, en løbende kapacitetsopbyg-ning og fx investeringer i forskningsinfra-struktur. Men der skal være færre ‘kasser’og mindre overlap. Anvendelsen af forskel-lige virkemidler skal tage udgangspunkt ide konkrete projekter – og ikke omvendt. Etenklere og mere fleksibelt system skal un-derstøtte større, tværgående satsninger.Endelig skal koordination og samspil mel-lem de bevilgende organer styrkes og inno-vationssystemet skal have en stærkere in-

Regeringen vil:1. Gennemføre en revision af rådsstruk-turen.Strukturen skal i højere grad un-derstøtte et højere afkast af de offentligeinvesteringer i strategisk forskning, tekno-logiudvikling og innovation i form af vækstog arbejdspladser. Det skal ske gennembedre sammenhæng, øget kvalitet og merefleksibilitet i forhold til satsninger inden forstrategisk forskning og innovation. Derforvil regeringen gennemføre en ny organi-sering på det område, der i dag håndteresaf Det Strategiske Forskningsråd, Rådet forTeknologi og Innovation samt Højteknolo-gifonden. Målet er at samle de nuværendetre organer i ét råd for strategisk forskning,innovation og højteknologi. Rådet skalsikre, at de konkrete innovationsprojekterunderstøttes med virkemidler i flere led ikæden fra idé og viden til udvikling af pro-dukter og løsninger.Med afsæt i et overordnet mål om et enk-lere system med færre virkemidler skaldet kommende råd for strategisk forsk-ning, innovation og højteknologi trækkepå eksisterende virkemidler og fx kunneigangsætte partnerskaber, strategiskforskning, teknologiske platforme og kon-krete innovationsordninger for virksom-hederne. Der skal være særligt fokus på desmå og mellemstore virksomheder. Dergennemføres sideløbende med ændringenaf strukturen en forenkling af eksiste-rende innovationsordninger med afsæt ibrugernes behov.De politiske partier indkaldes i begyn-delsen af 2013 til drøftelser om, hvordanforskningsråds- og innovationssystemetfremover skal organiseres.

2. Omlægge Fornyelsesfonden til en mar-kedsmodningsfond.Fra 2013 omlæggesFornyelsesfonden til en markedsmod-ningsfond, som skal sikre, at flere innova-tive produkter og løsninger kommer ud påmarkedet til gavn for væksten og jobska-belsen i Danmark. Markedsmodningsfon-den kan eksempelvis understøtte, at denoffentlige sektor via sine indkøb i højeregrad fremmer udviklingen af virksomhe-ders innovative løsninger gennem udbudmed funktionskrav eller prækommer-cielle indkøb. Markedsmodningsfondentager over, hvor innovations-, udviklings-,demonstrationsprogrammerne slipper,og skal på tværs af faglige områder hjælpeinnovative produkter og serviceydelservidere til markedet. Fonden skal sikre enklar og mere enkel arbejdsdeling i det of-fentlige innovationssystem.3. Styrke dansk deltagelse i den europæ-iske innovationsindsats.I foråret 2013etableres et styrket samarbejde, EU-DKSupport, der skal understøtte den danskedeltagelse i EU-programmer inden forforskning, innovation, erhvervsudviklingog iværksætteri. Samarbejdet skal sikre,at danske forskere og virksomheder fårvelkvalificeret, effektiv og rettidig hjælpog rådgivning i deres EU-arbejde samt,at danske forskere og virksomheder fåroverblik over mulige EU-støttemulighe-der i Horizon 2020, herunder de samfi-nansierede instrumenter, samt COSME,Connecting Europe, Et Kreativt Europa,muligheder i Den Europæiske Investe-ringsfond, Den Europæiske investerings-bank og Strukturfondene.

Boks 5. Fokusering på strategiske områder – FORSK2020 og VækstteamsPå det forskningspolitiske område er der gjort erfaringer med en prioriteret indsats på få udvalgte områder.Det offentlige investerer ca. 1 mia. kr. årligt på udvalgte områder, hvor der er samfundsmæssige udfordrin-ger, og hvor der vurderes at være et særligt erhvervsmæssigt eller samfundsmæssigt potentiale fx energi,miljø, klima. FORSK2020, som udkom maj 2012, danner grundlag for prioriteringen af de offentlige investe-ringer i strategisk forskning.FORSK2020 indeholder fem visioner. Visionerne er hovedresultatet af et års grundigt analyse- og dialogar-bejde. Det er blandt andre universiteter, organisationer, ministerier og forskningsråd, der har peget på debehov for forskning, som samfunds- og erhvervsudviklingen vil kræve de kommende år. De fem visioner er:• Et samfund med grøn økonomi• Et samfund med sundhed og livskvalitet• Et højteknologisk samfund med innovationska-pacitet• Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund• Et kompetent samfund med sammenhængskraft.

Som led i regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik er der nedsat vækstteams med repræsentanterfra virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Vækstteams foretager et eftersyn af vækstvilkårenepå udvalgte erhvervsområder, hvor danske virksomheder har styrker og potentialer, og peger på de steder,hvor rammevilkårene ikke er optimale. Det skal hjælpe med til at sikre, at vækstvilkårene har det ønskedegennemslag på de enkelte erhvervsområder, at der ikke findes særlige barrierer for vækst og at der er godemuligheder for at udvikle markeder.Der er nedsat vækstteams inden for:••••Det Blå DanmarkVand, Bio og MiljøløsningerEnergi og KlimaTurisme og Oplevelsesøkonomi••••Kreative Erhverv og DesignSundheds- VelfærdsløsningerFødevarerIKT og digital vækst

Derfor vil regeringen etablere en ny model forsamarbejde om innovation i nye samfund-spartnerskaber. Partnerskaberne skal indenfor en kort årrække (3 til 5 år) accelerere in-novation i forhold til konkrete udfordringer,hvor der er danske viden- og erhvervsmæs-sige styrkepositioner og et samspil til offent-lig regulering og efterspørgsel.Alle udfordringer kan ikke løses på sammetid. Der skal derfor udarbejdes et solidt,fagligt prioriteringsgrundlag for innovati-onspolitikken, herunder for de kommendesamfundspartnerskaber om innovation.Indsatsen skal bygge oven på de seneste årsstrategiske forskningssatsninger, det øgedefokus på udvikling, test og demonstration påprioriterede områder og arbejdet i de vækst-teams, der er nedsat som led i regeringensoffensive erhvervs- og vækstpolitik.Partnerskaberne følger op på flere anbefalin-ger fra den internationale ERAC-evaluering.Fokus er på de områder, som er væsentligefor dansk økonomi, og hvor der er storepotentialer for danske virksomheder.5Partnerskaberne kan omfatte forskelligeparter afhængig af den udfordring de skaladressere. Det kan fx være store og mindreprivate virksomheder, organisationer, vi-deninstitutioner, GTS-institutter og innova-tionsnetværk, myndigheder, private fondesamt brugere og både regionale, nationale oginternationale aktører. Midlerne til partner-skaberne afsættes på finansloven.Med samfundspartnerskaberne styrkessammenhængen til EU’s nye forsknings- oginnovationsprogram Horizon 2020. Det giver

et godt grundlag for at øge dansk deltagelsei det europæiske forskningssamarbejde –og øge det danske hjemtag af europæiskeforskningsmidler. Det gælder bl.a. relevanteeuropæiske innovationspartnerskaber (EIP)og Knowledge and Innovation Communities(KICs) i regi af European Institute of Innova-tion and Technology (EIT).Regeringen arbejder samtidig på en strategiom intelligent offentligt indkøb. Strategienskal understøtte konkurrence om offentligeopgaver med henblik på at sikre bedre ogbilligere indkøb samt bidrage til, at den of-fentlige efterspørgsel i højere grad anvendestil at fremme innovation og understøtteblandt andet velfærdsteknologi og grønomstilling. Partnerskaberne kan kvalificereden offentlige efterspørgsel og bidrage medrelevante løsninger, der i relevant omfangkan indkøbes i den offentlige sektor. Offent-lig intelligent efterspørgsel og indkøb kansåledes supplere hinanden.Regeringen vil:4. Etablere “INNO+”, et solidt, fagligtgrundlag for prioritering af innovati-onsindsatsen.I løbet af foråret 2013 iden-tificeres konkrete samfundsudfordringer,hvor Danmark har et særligt potentialefor at skabe nye løsninger på kort ellermellemlangt sigte. INNO+ udarbejdes ien bredt inkluderende proces med delta-gelse af erhvervsliv, videninstitutioner,organisationer, råd, fonde, ministerier ogden øvrige offentlige sektor mv. INNO+skal udgøre et videngrundlag for priori-teringen af fremtidige partnerskaber ominnovation.

5. Etablere en model for samfundspartner-skaber om innovation.Partnerskaberneskal danne grundlag for innovationssats-ninger inden for områder, hvor Danmarkhar et innovationspotentiale, og hvor derer en konkret efterspørgsel efter løsnin-ger på store samfundsudfordringer. Dergennemføres 360�-innovationssatsningermed relevante aktører for at accelerereinnovationen og understøtte implemen-tering i stor skala inden for en kortereårrække (3 til 5 år).Forskellige samfundsudfordringer kræ-ver forskellige svar, aktiviteter og kom-petencer. Derfor etableres en model, somer fleksibel i forhold til forskellige typer afkonkrete udfordringer. Partnerskaberneetableres således, at de reflekterer bred-den og karakteren af den udfordringen,der skal løses. Partnerskabet skal frem-lægge en grundig analyse af den kon-krete udfordring fx med inddragelse afdesignmetoder og viden om adfærdsæn-dringer. Når partnerskabet er i gang, skalrelevante interessenter involveres, og derskal igangsættes relevante forsknings- ogudviklingsaktiviteter for at bidrage medløsninger på den konkrete udfordring.Det forventes, at der fra 2014 kan igang-sættes op til tre samfundspartnerskaberom innovation om året. Det vurderes, atpartnerskaberne på sigt vil udgøre optil en tredjedel af midlerne fra de nuvæ-rende offentlige investeringer i strategiskforskning, teknologisk udvikling og in-novation. Partnerskaberne forudsætterderudover medfinansiering fra delta-gende virksomheder, private fonde ellerlignende.

6. Igangsætte pilotpartnerskaber om inno-vation i 2013.For at sikre erfaringer medforskellige samarbejdsmodeller etableresen række pilotpartnerskaber. Erfarin-gerne skal danne grundlag for etablerin-gen af den endelige model for partnerska-berne frem mod 2014.Pilotpartnerskaberne etableres på om-råder med viden- og erhvervsmæssigestyrkepositioner, hvor der i forvejen erafsat offentlige midler til at understøtteforskning, innovation, test og demonstra-tion. Det gælder fx inden for fødevarer,miljøteknologi, klimatilpasning, sundhedog energi.Fire partnerskaber sættes allerede i gangprimo 2013:a. Pilotpartnerskab om bæredygtig ogeffektiv svineproduktionDer etableres et pilotpartnerskab, somskal bidrage til den grønne omstillingaf landbrugserhvervet. Målet er, at deri 2015 er opført en fuldt funktionsdyg-tig modelstald, der kan vise, hvordansvineproduktionen kan reguleres efterdens faktiske miljøbelastning medhenblik på efterfølgende udbredelse.Partnerskabet skal derigennem bidragetil at forbedre konventionel animalskproduktion, så landbrugserhvervet fårmulighed for at udvikle sig dynamiskuden at belaste omgivelserne med lugt,kvælstof, fosfor og klimagasser - ogderved skabe nye arbejdspladser i svi-neproduktionen og relaterede erhverv,herunder gennem eksport af miljø-teknologier. I partnerskabet deltageroffentlige myndigheder, erhvervet,

interesseorganisationer og videninsti-tutioner.Deltagende ministerier: Fødevareministe-riet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækst-ministeriet og Uddannelsesministeriet.b.Pilotpartnerskab om bedre udnyttelseaf alternative vandkilder (sekunda-vand)Decentrale rensningsteknologier er deseneste år blevet både bedre og billigere,så renset vand og regnvand står overfor at blive et attraktivt alternativ tilbrug af grundvand. Der er store globalemarkedsmuligheder i teknologier, dermuliggør brug af renset vand, da detkan sænke omkostningsniveauet forproduktionsvirksomheder samtidigmed, at der er udsigt til decideret vand-mangel i flere af verdens regioner. Deretableres et pilotpartnerskab, der skalfremme teknologiudviklingen og sepå, om den nuværende regulering ertidssvarende og tilstrækkeligt inno-vationsfremmende. Målet er, at om 5 årvil vi have markant større anvendelseaf sekundavand. Partnerskabet skalinvolvere offentlige myndigheder,videninstitutioner, vandselskaber ogteknologiproducenter.Deltagende ministerier: Miljøministeriet,Erhvervs- og Vækstministeriet og Uddan-nelsesministeriet.

c.Pilotpartnerskab om innovativeklimatilpasningsløsningerDer etableres et pilotpartnerskab, derskal imødekomme stigende problemermed hyppigere og voldsommere nedbørmv. grundet klimaændringer. Målet er,at om 5 år vil en markant højere andelaf kommunernes klimatilpasningerske ved anvendelse af nye løsningerog/eller være baseret på ny teknologi.Partnerskabet skal fremme udviklingaf innovative løsninger, herunder kom-binerede klimatilpasningsløsninger i byog på land samt etablere et fælles digi-talt datagrundlag for klimatilpasning,herunder en hydrologisk højdemodel.Modellen kan bruges til at beregne,hvor vandet flyder, og hvor der er risikofor oversvømmelser. Partnerskabetvil skabe en platform for intelligent of-fentlig efterspørgsel på fremtidssikredeløsninger, som kan være billigere enden udbygning af kloaknettet. Partner-skabet skal bestå af forskningsinstitu-tioner, myndigheder, organisationer,forsyningssektor og virksomheder.Partnerskabet skal sikre afprøvningog udvikling af ny teknologi og nyeinnovative løsninger i fuld skala på fxbygninger og i vandløb. Partnerskabetskal ses i relation til, at regeringen ogKL i regi af økonomiaftalen for 2013 haraftalt et investeringsløft på 2,5 mia. kr. iklimatilpasning med særligt fokus på atforebygge oversvømmelser.Deltagende ministerier: Erhvervs- ogVækstministeriet, Miljøministeriet og Ud-dannelsesministeriet

d.Pilotpartnerskab om udvikling af et in-telligent energisystem – smart energyHalvdelen af vores el skal komme fravindenergi i 2020. I takt med at vi skalhave mere grøn energi, er det nødven-digt at fremme udviklingen af et intel-ligent elsystem – et smart-grid. Det erogså nødvendigt at bruge mulighedernefor på længere sigt at benytte og lagrevindenergi i de øvrige energisystemer,herunder fjernvarmesystemet og gas-systemet. I fjernvarmesystemet kanvindenergi udnyttes via varmepumperog elpatroner. I gassystemet kan vind-energi sæsonlagres ved produktion afbrint, der enten kan benyttes direkte igasnettet eller til at opgradere biogastil naturgaskvalitet. I sammenhængmed Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriets kommende smart-grid-strategietableres derfor et pilotpartnerskab, derskal fremme en udvikling hen imod etsmart-energy-system. Partnerskabetvil bestå af myndigheder og nøglein-teressenter. Målet er, at partnerska-bet i løbet af de næste 3–5 år vil sikreopfølgning på strategiens initiativer,herunder demonstration af fremtidenssmart-grid- og smart-energy-løsninger,

afprøvning af konkrete markedsmodel-ler for handel med fleksibelt elforbrugog hensigtsmæssige regulatoriskerammer. De konkrete mål for partner-skabet vil blive fastsat i forbindelse medopfølgningen på den kommende smart-grid-strategi.Deltagende ministerier: Klima-, Energi-og Bygningsministeriet, Erhvervs- ogVækstministeriet og Uddannelsesmini-steriet7. Udarbejde en national strategi fordansk deltagelse i EU-programmer.Dansk deltagelse i EU’s rammeprogramfor forskning og innovation skal styr-kes. Der skal udarbejdes en strategi fordansk deltagelse i EU’s partnerskaber,programmer og samfinansierede instru-menter på forsknings-, innovations- ogerhvervsområdet. Strategien skal udpegede instrumenter, der har særlig dansk in-teresse, og hvor der er størst mulighed fordansk deltagelse og hjemtag af EU-midler.Endvidere skal mulighederne for danskdeltagelse i de europæiske innovations-partnerskaber afsøges.

2.Mere viden skalomsættes til værdiInnovationsprocesser tager i stigendeomfang afsæt i forskellige former for vi-den. Det gælder fx viden fra forsknings- ogudviklingsaktiviteter, praksis, teknologi,kendskab til markeder, kunders forbrugs-mønstre og kulturer mv. Innovation foregårofte i åbne processer, hvor virksomhedersamarbejder med en bred vifte af aktører –nationalt og internationalt.Viden er vigtig for virksomhedernes pro-duktivitet og innovation. Virksomheder,der investerer i forskning og udvikling, eri gennemsnit 15 pct. mere produktive endvirksomheder, der ikke forsker eller ud-vikler.6 Produktiviteten er endnu større ivirksomheder, som samarbejder med viden-institutioner.Det offentlige understøtter i dag viden oginnovation i virksomhederne gennem enrække innovationsordninger. Og gennemvidenudveksling og samarbejde med er-hvervsakademier, professionshøjskoler,universiteter og andre videninstitutioner.Den internationale ERAC-evaluering under-streger, at den offentlige indsats overordnetset er bredt dækkende, men at de mangeforskellige ordninger risikerer at skabe uhen-sigtsmæssige overlap og fragmentering.Det kan særligt være en udfordring for virk-somheder, der ikke har stor erfaring med atbenytte offentlige innovationsordninger.Derfor vil regeringen målrette innovations-ordningerne med afsæt i brugerne og øgeden gensidige videnudveksling og samar-bejde mellem videninstitutioner og virksom-heder.

2.1 Stærkere og mere enkel under-støttelse af vidensamarbejdeKredsen af innovative og videnbaseredevirksomheder skal udvides gennem enstyrkelse af samarbejdet med videninstitu-tionerne, og der skal skabes flere nye inno-vative virksomheder med afsæt i offentligog privat forskning.I dag kan virksomheder få støtte til innova-tion og viden gennem innovationsordnin-ger på regionalt, nationalt og internationaltplan. Fokus strækker sig fra videnopbyg-ning og samarbejde til markedsmodning ogkommercialisering.

Mange nye produkttyper, nye produkti-onsprocesser og andre typer innovationerskabes gennem de godkendte teknologiskeserviceinstitutters (GTS) samspil med småog mellemstore virksomheder. Den rolleskal fastholdes og udvikles yderligere medfokus på positive vækst- og innovationsef-fekter i virksomhederne.Klynger, specialiserede regioner og globaleviden- og innovationsnetværk bidragertil videnudveksling og samarbejde. For atunderstøtte opbygningen af effektive sam-arbejdsrelationer hos virksomheder, viden-institutioner, myndigheder og andre parterskal danske innovationsnetværk og klyngerbringes på højde med de stærkeste i Europa.Med de seneste års tab af danske industriar-bejdspladser er der behov for at skabe øgetsammenhæng på tværs af viden, innova-tion og produktion og mellem videninstitu-tioner og produktionsvirksomheder.Der skal derfor sikres en tættere koordine-ring. Uhensigtsmæssige overlap mellem deenkelte ordninger, der indgår i forsknings-og innovationssystemet, skal undgås. Deninternationale ERAC-evaluering peger på,at systemet er unødigt komplekst. Derforskal der på relevante områder etableressamarbejdsaftaler frem for konkurrerendeordninger i fx statsligt og regionalt regi.Det skal være enklere for virksomheder,som ikke er innovative i dag, eller sommangler erfaring med forskning og vi-densamarbejde, at få hjælp til viden oginnovation. Det gælder i særlig grad på nyevækstmarkeder, hvor der kan være behovfor lokal dansk støtte.

Information om relevante ordninger og an-søgningsfrister skal kommunikeres bredt tilmålgruppen. Ordninger med fælles snitfla-der bør have fælles kanaler for markedsfø-ring og så vidt muligt koordinere kommuni-kationsindsatsen, så målgruppen oplever etsammenhængende innovationssystem.Rådet for Teknologi og Innovation, som i daghar ansvar for at rådgive om innovation,har peget på, at der er behov for at videreud-vikle innovationsmiljøerne, som investererrisikovillig kapital på vegne af staten i nyevidenbaserede virksomheder. Det er rådetsvurdering, at det private marked for risiko-villig kapital vil ligge underdrejet flere årfrem. For at kompensere for denne markeds-brist vil der være behov for at koncentrereindsatsen i færre innovationsmiljøer medstørre økonomisk volumen og robusthed.Herved kan miljøerne bedre hjælpe nyeiværksættervirksomheder frem til et stadie,hvor andre investorer er klar til at tage over.Regeringen vil:8. Understøtte mere professionelle klyngerog netværk.Virksomheder, der indgår ividensamspil, har i gennemsnit en højereproduktivitet end øvrige virksomheder.Derfor lanceres i foråret 2013 en strategi forsamarbejde om Danmarks klynge- og net-værksindsats, der skal styrke koordinerin-gen af den lokale, regionale, nationale og in-ternationale klynge- og netværksindsats,certificere danske innovationsnetværkog klyngeorganisationer efter europæiskstandard og styrke den internationale ori-entering i de danske klynger og netværk.Initiativet skal styrke og udvikle de danskeklynger og netværk og øge danske virk-somheders internationale engagement.

9. Etablere et samlet program for videnba-seret innovation i små og mellemstorevirksomheder.Der etableres ét samletprogram for videnbaseret innovation i småog mellemstore virksomheder (DK-SMV).Programmet tager afsæt i eksisterendevirkemidler i Uddannelsesministeriet somfx videnkupon, erhvervsph.d.-ordningenog videnpilot for at styrke SMV’ernes fokuspå innovation. Der etableres én adgang tilordningerne, og der etableres bedre ad-gang til videninstitutioner. Samtidig skalflere typer projekter kunne opnå støtte.Programmet skal også sikre bedre sam-menhæng til andre regionale og statsligetilbud som fx international innovations- ogeksportrådgivning i Eksportrådet.10. Prioritere forskning og udvikling,som understøtter dansk produktion.Placeringen af produktion i Danmark erafgørende for at fastholde et højt innova-tionsniveau. Regeringen har derfor afsat40 mio. kr. i 2013 til strategisk forskning ifremtidens produktionssystemer. Indsat-sen skal skabe grundlag for at styrke helekæden fra videninstitutionerne til dendanske produktionssektor og for at fast-holde industrijob i Danmark.11. Etablere en iværksætterpilot.Der etableres en iværksætterpilot i forbin-delse med videnpilot- og ErhvervsPhD-ord-ningerne. Indsatsen henvender sig tildimittender, der ønsker at starte egenvirksomhed. Iværksætterpiloterne vil fårådgivning og finansiering i op til et år i for-bindelse med opstart af egen virksomhed.Initiativet skal motivere dimittender tiliværksætteri og understøtte etableringenaf nye videnbaserede virksomheder.

12. Oprette nye innovationscentre.Der åbnes tre nye innovationscentre ihenholdsvis Seoul, Sao Paolo og Bangalorei løbet af 2013. Innovationscentrene skalbidrage til øget uddannelses-, forsknings-og innovationssamarbejde mellem danskeog udenlandske institutioner og virk-somheder. Centrene bidrager samtidig tiletablering af netværk og partnerskabermed udenlandske partnere og at tiltrækkeinvesteringer og talent til Danmark.13. Gennemføre en forenklingspakke foralle offentlige innovationsordninger.Innovationsordningerne skal forenkles ogforbedres med afsæt i fire fælles princip-per på tværs af niveauer og områder: (1)Fælles samarbejdsflader mellem innovati-onsordninger skal udnyttes bedre, og derskal være en klar arbejdsdeling mellem deforskellige ordninger. (2) Innovationsord-ningernes administration skal forenklesog ensartes, og (3) service og kommuni-kation i forbindelse med ordningerne skalkoordineres med brugeren i centrum.Endelig skal der (4) sikres større effekt afde offentlige midler til innovationsordnin-gerne gennem et fælles metodedesign forevalueringer samt systematiske tværgå-ende evaluering og måling af ordninger-nes resultater.14. Øge den kritiske masse og samle kom-petencer i færre innovationsmiljøer.I 2013 igangsættes udbud af innovations-miljøerne. Udbuddet skal understøtte, atden kritiske masse i innovationsmiljøerneøges, og at kompetencerne samles i færreinnovationsmiljøer med større volumen ogtættere relationer til private venturefonde.Miljøerne skal fastholde og udbygge evnen

2.2 Innovation i fokuspå videninstitutionerneMange offentlige videninstitutioner haropbygget videncentre og innovationsen-heder for at styrke samarbejdsrelationer oggensidig videnudveksling med virksomhe-derne. Andre, som fx erhvervsakademier ogerhvervsskoler, har en særlig indsigt i småog mellemstore virksomheder. Det givergode forudsætninger for at overføre videntil praksis i virksomhederne og bidrage tilat skabe videnbroer i samarbejde med fxGTS-institutterne.De seneste års positive udvikling skalfortsætte, og institutionerne forventes atbidrage med et større og mere aktivt an-svar. Det kræver mere samarbejde mederhvervslivet, myndigheder, interesseorga-nisationer og øvrige aktører. Udviklingenskal understøttes af en styrket indsats for atmåle og dokumentere videnudveksling ogøget fokus på innovation i uddannelsernesamt en øget indsats for udbredelse af bestpractice.

De seneste års øgede investeringer og ka-pacitetsopbygning på uddannelsesinstitu-tionerne understøttes yderligere fremover.Universiteterne har fået en treårig bevil-lingssikkerhed. Professionshøjskoler og er-hvervsakademierne tilføres knap 1 mia. kr.over de kommende tre år til at styrke kvali-tet, og samtidig sættes der særskilt fokus påat understøtte praksisnære innovationsak-tiviteter i virksomhederne.Der er et klart krav om en øget samfunds-mæssig effekt af investeringerne, og atuddannelsesinstitutionerne, ikke mindstuniversiteterne, fremover omsætter fri-hedsgraderne til markant mere samarbejdeog videnudveksling med virksomheder.Det kræver en gennemgribende kulturæn-dring i uddannelsessystemet.Der skal være attraktive karriereveje formedarbejdere, der arbejder målrettet medvidenudveksling eller innovative kompe-tencer hos de studerende. Studerende skalsamtidig i højere grad i spil som en selvstæn-dig ressource, der kan styrke koblingen mel-lem videninstitutioner og virksomheder.

Boks 6. Fokusering på strategiske områder – FORSK2020 og VækstteamsUdviklingskontrakterne er flerårige aftaler mellem Uddannelsesministeren og de videregående uddannel-sesinstitutioner. Aftalerne fastsætter en række konkrete mål for hver enkelt uddannelsesinstitution indenfor prioriterede indsatsområder. Udviklingskontrakterne for alle 36 videregående uddannelsesinstitutioneromfatter i 2012 et overordnet mål om øget innovationskapacitet, som uddannelsesinstitutionerne selvopstiller konkrete målsætninger for. Nogle uddannelsesinstitutioner har fx. sat målsætninger for:• Øget omfang af innovationsfremmende samarbejder med private virksomheder, herunder særligt små ogmellemstore virksomheder.• Flere samarbejder mellem studerende og virksomheder, herunder bl.a. afsluttende eksamensopgaver,som tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed.• Øget grad af ekstern medfinansiering af uddannelsesinstitutionernes forsknings- og udviklingsaktivitet.• Flere videnskabelige artikler med medforfattere fra industrien og andre eksterne samarbejdspartnere.

Boks 7. 20 pct.-professorater på Aalborg UniversitetAalborg Universitet styrker de strategiske partnerskaber med virksomheder og organisationer gennem enordning med deltidsprofessorater, hvor forskerne er ansat både på universitetet og i virksomheden. Gennemordningen bliver højtprofilerede erhvervsprofiler fra bl.a. B&O og Nokia Siemens Network ansat som forske-re på kontrakter, hvor en fast del af arbejdstiden – fx 20 pct. – foregår på universitetet. Modellen har bidragettil at tiltrække virksomhedsafdelinger til Aalborg, og har åbnet for inddragelse af studerende i samarbejdemed de pågældende virksomheder.

Regeringen vil:15.Styrke vidensamarbejde og innovationi uddannelserne gennem anerkendelseog attraktive karriereveje for forskere ogundervisere.Det sker gennem attraktivekarriereveje for og øget anerkendelse af for-skere, undervisere og øvrige medarbejdere,der gennem deres arbejde understøttermere innovative studerende, større viden-omsætning og tættere samarbejde mederhverv og myndigheder. Rammerne foranerkendelse af medarbejderne skal blandtandet sikre, at forskere anerkendes for enforsknings- og innovationsindsats i privatregi fx gennem øget udbredelse af 20 pct.stillinger, etablering af nye virksomhedereller i forskerlederstillinger i videntungevirksomheder. Stillingsstrukturer ogstillingsbeskrivelser for alle medarbejderskal ændres i dialog med institutionerne ogmed inddragelse af eksterne aktører.16. Styrke rammer og dokumentation forvidensamarbejde.Uhensigtsmæssigebarrierer for videnudveksling mellemvideninstitutioner og virksomheder skalfjernes, herunder skal det undersøgesom teknologioverførelses- og kommer-cialiseringsindsatsen kan forbedres.Institutioner, virksomheder og organisa-tioner inddrages i arbejdet. Samtidig skaldokumentationen for institutionernes

bidrag til innovation i private og offentligevirksomheder i form af vidensamarbejde,kommercialisering og mere innovativestuderende styrkes. Øget dokumentationskal understøtte institutionernes aktivite-ter og sprede best practice.17. Styrke kommerciel adgang til viden.Der etableres regionale patentbibliotekerpå universitetsbibliotekerne, målgrup-pen for Danmarks Elektroniske Fag- ogForskningsbiblioteker (DEFF) udvides,og der arbejdes for en øget adgang til of-fentligt finansierede forskningsartikler(“Open Science”).18. Fremme samarbejdet med virksom-heder om praksisnær innovation.Regeringen har afsat 40 mio. kr. til atunderstøtte innovationsprojekter på pro-fessionshøjskoler og erhvervsakademieri samarbejde med offentlige og privatevirksomheder. Projekterne skal motiveretil praksisbaserede innovations- og vide-naktiviteter i bred forstand. Projekterneskal have fokus på konkrete praktikskeudfordringer i virksomhederne og ind-drage undervisere og studerende for atstyrke de studerendes innovative kom-petencer og udvikle uddannelserne. Virk-somhederne skal skal bidrage væsentligttil finansieringen af projekterne.

3.Uddannelser skal øgeinnovationskapacitetenDet er mennesker, der er innovative. Med-arbejdere og iværksættere med de rettekompetencer er afgørende for innovation ivirksomheder, organisationer og myndig-heder. Det stiller krav til en arbejdsstyrkemed innovative kompetencer, hvor flere erklædt på til at skabe og udvikle deres egnejob. Medarbejderdreven innovation er nærtbeslægtet med stærke danske kulturelleegenskaber som flade hierarkier og godesamarbejdsevner samt styrker inden fordesign og IKT.Regeringen har fastsat ambitiøse mål foruddannelserne. De seneste års høje optagpå de videregående uddannelser betyder, atudbuddet af højtuddannet arbejdskraft vilstige væsentligt de kommende år.En række analyser viser, at flere højtud-dannede i den private sektor generelt øgervæksten i samfundet. Det samme gælderfor innovative virksomheder, hvor højtud-dannet arbejdskraft i flere tilfælde er en for-udsætning for øget produktivitet7.Uddannelserne spiller en central rolle foren styrket medarbejderinddragelse i inno-vationsprocesser. Det kræver en stærk fag-lighed og en løbende opdatering af viden atbidrage til innovationsprocesser. Medarbej-deres kompetencer styrkes gennem de ordi-nære uddannelser, efteruddannelsesforløb,kompetenceudvikling eller arbejdspladslæ-ring, der klæder medarbejderne fagligt på tilat kunne inddrages i beslutningsprocesserog innovationsforløb.Samtidig skal elever og studerende i højeregrad finde beskæftigelse i eksisterende ellernye virksomheder. Mere fokus på innova-tion i uddannelserne er første skridt på ve-jen mod mere innovative medarbejdere ogtil at øge elever og studerendes motivationfor at at blive iværksættere.Frem til i dag har entreprenørskabskurser,konkurrencer og lignende været et cen-tralt omdrejningspunkt. Det er lykkedes athæve antallet af elever og studerende, derdeltager i entreprenørielle forløb væsentligtovre de seneste år. I skoleåret 2011/12 deltogcirka 150.000 elever og studerende såledesi konkret entreprenørskabsundervisning,konkurrencer eller lignende.8Men uddannelser i innovation er ikke nok.Evnen til at være innovativ skal være etgrundelement i alle uddannelser fra folke-skole til ph.d. Det kræver en kulturændring i

Boks 8. Green Ship of the FuturePå de maritime uddannelser er innovation en integreret del af undervisningen, bl.a. gennem projektet “Gre-en Ship of the Future”. I projektet samarbejder maritime virksomheder, offentlige myndigheder, universite-ter og de maritime uddannelsesinstitutioner om at udvikle strategier for at reducere udledningen af CO2 fraskibe. Studerende bliver aktivt involveret, og de nye teknologier, der er blevet udviklet i projektet, er bleveten del af undervisningen på uddannelserne.

I grundskolen skal elevernes evne til attænke kreativt, handle innovativt og ud-vikle mange facetter af deres personlighedstyrkes. De skal se det som attraktivt atinvolvere sig i samfundets og arbejdsplad-sernes muligheder.På ungdomsuddannelserne skal fokus påinnovation udvikle elevernes evne til ny-tænkning og problemløsning. Dels gennemkonkrete innovationsfag og studieretnin-ger, dels gennem nye undervisnings- ogprøveformer, der bidrager til udvikling afen mere innovativ tankegang. Både på degymnasiale uddannelser og erhvervsud-dannelserne skal innovation i højere gradudgøre en naturlig del af elevernes dannelseog kompetencer. På erhvervsuddannel-serne skal elever også udvikle deres evne tilat skabe konkrete løsninger i forhold til debrancher, som de uddanner sig i.På de videregående uddannelser er institu-tionerne afgørende for at sikre mere innova-tion med afsæt i gode og fleksible rammer.

Det skal bl.a. ske gennem udvikling af ud-dannelsers indhold og form, nye læringsmålog tilrettelæggelse samt nye prøveformer,der understøtter udviklingen af innovati-onskompetencer sideløbende med kerne-fagligheden. Det omfatter et ledelsesansvar,udvikling af undervisernes kompetencer,og at elever og studerende i højere grad selvomsætter den viden, de får gennem uddan-nelserne.De private og offentlige aftagere skal ind-drages mere direkte i udviklingen af eksi-sterende og nye uddannelser. Det gælderalle typer af virksomheder og organisatio-ner – og særligt inden for fagområder, hvorder er identificeret mangel på kvalificeretarbejdskraft.9Regeringen vil:19. Udbrede praksiselementer på alle ud-dannelsesniveauer for at understøtteinnovation.Elever og studerende skalhave mulighed for at tage og få merit forpraksiselementer som fx praktik, virk-

somhedsspecialer og samarbejde medaftagere. Det understøtter udviklingen afinnovative kompetencer som del af deresuddannelse. Elever og studerende skalsamtidig have mulighed for vejledning omiværksætteri.20. Understøtte innovation i uddannel-sen af lærere og undervisere.Elever ogstuderende skal i højere grad møde lærereog undervisere, der har redskaber til attilrettelægge og udvikle undervisning,der fremmer innovationskompetence.I samarbejde med videninstitutionerneindarbejdes innovationskompetencer iundervisernes uddannelse på de videre-gående uddannelser samt pædagogikumfor lærere på ungdomsuddannelserne.Entreprenørskab og innovation indgår li-geledes i kompetencemålsbeskrivelsernefor fagene i den nye læreruddannelse.21. Understøtte en særlig indsats for ta-lenter.Der skal sikres bedre rammer forudvikling af en talentkultur på de videre-gående uddannelser fx gennem mulighedfor honours-forløb og forløb med øget optje-ning af ECTS. Initiativet skal bygge på enbred talentforståelse herunder fx kreativeog innovative talenter. Det skal under-støtte virksomhedernes konkurrenceevneog innovation i både den private og offent-lige sektor. Der skal samtidig sikres en bredog systematisk talentindsats på ungdoms-uddannelserne fx gennem samarbejdermed universiteter eller virksomheder.22. Skabe en sammenhængende folkeskolemed dygtige og selvstændige elever.Folkeskolen skal sikre fagligt dygtige,kreative og selvstændige elever. Skolerne

kan give bedre mulighed for valgfag medoverordnede temaer som fx innovation.Med regeringens reformudspil læggesder op til at styrke elevernes alsidigeudvikling bl.a. gennem indførelse af nyeaktivitetstimer med mulighed for også atinddrage forenings- og erhvervslivet.23. Styrke de erhvervsfaglige kompe-tencer i innovation og iværksætteri.Regeringen har nedsat et Erhvervsud-dannelsesudvalg med deltagelse af ar-bejdsmarkedets parter, som i foråret 2013skal stille konkrete forslag om, hvordander i erhvervsuddannelserne bl.a. kanblive bedre muligheder for, at eleverneopnår kompetencer inden for innovationog iværksætteri.24. Styrke ph.d.ernes innovations- ogerhvervsrettede kompetencer.Enstørre andel af de ph.d.-studerende skal ikontakt med det private erhvervsliv ogderved få erfaring med innovation i løbetaf ph.d.-uddannelsen. Det skal samtidigunderstøtte, at flere ph.d.er finder beskæf-tigelse i det private erhvervsliv.25. Sikre nye læringsmål, undervisnings-og eksamensformer.Nye læringsmål,undervisnings- og eksamensformer skalfremmes på alle uddannelsesniveauer idialog med institutionerne. På gymnasie-niveau understøttes elevernes innovativekompetencer gennem forsøg og udviklingaf nye undervisnings- og prøveformer.26. Gennemføre en innovationskonkur-rence for elever på skoler og ungdoms-uddannelser.I samarbejde med organi-sationen INDEX: Design to Improve Life�

54

57

1T

RY

K

S

A

G

4