FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 56: Henvendelse af 13/12-2012 fra Socialpædagogerne vedr. materiale til brug for deres foretræde.

Bilag 1Internationalt:Socialpædagogiske uddannelser i andre landeLangt de fleste europæiske lande udbyder uddannelse til socialpædagog / i socialpædagogik af 3til 4 års varighed og med praktikker indlagt. Nogle lande udbyder en uddannelse, der retter sigbåde mod socialpædagogisk arbejde og socialrådgivning. Uddannelser som både uddanner tilalmenpædagog og socialpædagog er der ingen eksempler på.Oplysningerne stammer fra Socialpædagogernes internationale samarbejdspartnere (NFFS ogAIEJI), tilbagemeldinger fra internationale koordinatorer på professionshøjskoler, og udvekslingermed danske ambassader i udlandet.NorgeVerneplejeruddannelse: Voksne handikappedeVarighed: 3 år Flere og kortere praktikker.Barneplejeruddannelse: Udsatte børn og familierVarighed: 3 år. Flere og korte praktikker.

Bilag 2Mobilitet mellem det almen pædagogiske og socialpædagogiskearbejdsområdeI forbindelse med overvejelser om tilrettelæggelsen af uddannelse af de fremtidige pædagoger ogsocialpædagoger er der fra flere sider rejst spørgsmål, dels om størrelsen af henholdsvis detalmenpædagogiske område og det socialpædagogiske område, og dels om mobiliteten mellem deto områder.Det er forholdsvis enkelt at lave opgørelser over de to forskellige arbejdsområder – det almenpædagogiske og det socialpædagogiske. Det er det, fordi områderne langt hen af vejen harforskellige overenskomster, og fordi medarbejdere ved skift mellem de to arbejdsområder ogsåskal skifter medlemskab af fagforening.Til en vurdering af fordelingen mellem de to arbejdsområder er der to kilder til data – dels FLDstatistikken og dels medlemskab af henholdsvis BUPL og SL. Til vurdering af skift mellemarbejdsområderne er kilden medlemskab af forbund.

bo- og behandlingstilbud. Det socialpædagogiske område har således en hel del fleremedarbejdere end repræsenteret i statistikken.1Hvis man tillægger de anslåede 13.500 personer på det private arbejdsområde til FLDstatistikken, og laver en fordeling af det fælles arbejdsområde så viser en fordeling mellem de toarbejdsområder opgjort på personer og både uddannede og ikke-uddannede, atdet almenpædagogiske område udgør 59 % af det samlede arbejdsområde ogdet socialpædagogiske område udgør 41 % af det samlede arbejdsområde.Opgøres fordelingen mellem de to arbejdsområder i forhold tilantallet af medlemmer i de toforbundser fordelingen således ud, når man tager udgangspunkt i antallet af aktive / betalende(fraregnet pensionister, efterlønnere, studerende) medlemmer. BUPL har i 2011 ca. 54.400medlemmer, mens SL i 2012 har ca. 32.000 medlemmer. De to forbund har således i alt 84.400aktive medlemmer.Det almenpædagogiske område udgør 63 %Det socialpædagogiske udgør 37 %.I forhold til denne opgørelsesmetode skal der tages forbehold for organiseringsgraden i de toforbund, herunder er der en relativ lav organiseringsgrad på det private socialpædagogiskeområde.

Mobiliteten mellem de to arbejdsområderMobiliteten mellem de to arbejdsområder kan på baggrund af eksisterende data alene vurderes iforhold den overførsel, der sker mellem de to forbund. Altså antallet af medlemmer i SL, deroverføres til eller fra BUPL, hvilket sker i forbindelse med, at de skrifter arbejdsområde. Der skeren registrering i SL i forbindelse med ind og udmeldelser – hvilket sikkert også er tilfælde i BUPL.I 2010 og 2011 registrerede SL henholdsvis 685 og 536 overflytninger fra BUPL til SL oghenholdsvis 652 og 566 overflytninger fra SL til BUPL. I 2010 var der således 1337 og i 20111102 medlemmer der flyttede sig fra det ene arbejdsområde til det andet. Dette er svarende til atderpr. år blev overflyttet medlemmer svarende til 1,4 %af alle aktive medlemmer.Overflytninger svarende til 1,4 % af det samlede antal aktive medlemmer er en lille andel. 1.4 %årligt vokser over et helt arbejdsliv, afhængigt af, om overflytninger er noget mange gør – ellerder er tale om at en mindre del flytter flere gange og afhængigt af, hvad overflytningen skyldes.En bedre vurdering af mobiliteten mellem de to arbejdsområdet kan tilvejebringes ved enstikprøveundersøgelse blandt medlemmerne i SL og BUPL. En stikprøveundersøgelse hvor fx 1000medlemmer bliver spurgt til deres arbejdsforløb efter endt uddannelse. SL vil gerne bidrage meden sådan undersøgelse.

Indsatsområder- den socialpædagogiske kerneydelseDe basale hverdagspædagogiske indsatsersom kan være praktisk, pædagogisk eller andenstøtte i hjemmet, støtte til udvikling af sociale og praktiske færdigheder og kompetencer, pleje ogomsorg. Det handler om fagprofessionelle som ser og hører barnet, den unge og voksne medbehov for særlig støtte. Fagpersoner som tager dem alvorligt, er tilgængelige, som møder dem,der hvor er er og ser deres potentiale. Det omhandler plejefamilien, opholdsstedet ellerdøgninstitutionen, som ramme om børn og unges tilværelse, og som rum for deresudviklingsmæssige behov–deres opdragelse og læring.Der skal gives støtte til at (gen)etablere en hverdag med størst mulig selvhjulpenhed. Dennestøtte i de basale livs- og hverdagsfunktioner kan kræve specialiserede tilbud og ydelser foreksempel i forhold til børn født med alkoholskader, der mangler evnen til at spise og synke.De basale hverdagspædagogiske indsatser kan være aktivitets- og samværstilbud til borgere medfysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer. Et fristed, men også ettilbud om at yde aktiverende støtte og omsorg, træning i almindelige daglige levefunktioner.Skærmning af demente, ældre med fremadskridende kognitive og adfærdsmæssige forandringer,kan være en basal hverdagspædagogisk indsats, der handler om at skabe et trygt miljø, hvor derbruges socialpædagogiske metoder i omsorgen og pleje, men det kan også være en form forbehandling.Socialpædagogisk rådgivning og behandlinger familierådgivning og familiearbejde, miljø- oglokalsamfundsarbejde, relations- og netværksdannelse. Behandlingen består i forskellige musiskeog kreative eller fysiske aktiviteter og/eller samtaleterapi. Det kan være systemorienteretfamiliebehandling eller terapeutisk pædagogik. Dag- såvel som døgnbehandling.Familiebehandling kan være en socialpædagogisk indsats for unge sårbare mødre i enfamilieinstitution eller på et krisecenter. Det kan være en bestemt familiebehandlingsmetode somParent Management Training, som igen kræver særlig viden og uddannelse.Den socialpædagogiske rådgivning og behandling er forskellig fra om det er unge, der skal havehjælp til at skabe nye og bæredygtige relationer eller domsanbragte udviklingshæmmede, men ibegge tilfælde kan den socialpædagogiske behandlingsmetode være en positivadfærdsmodifikation. Valget af behandlingsmetode kræver en særlig viden om målgruppen ogdens behov–for eksempel at unge med autisme eller autisme lignende træk i særforanstaltningerikke responderer positivt på adfærdsterapeutiske metoder.Det kan være kognitiv terapi, der skal identificere destruktive tanke- og handlemønstre ogerstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive hos unge medpersonlighedsforstyrrelser, konflikthåndtering og grænsesætning. Gruppeterapi imisbrugsbehandlingen er en socialpædagogisk behandlingsmetode.

MultifunC, behandling af kriminelle unge og Multisystemisk Terapi (MST), et behandlingstilbud tilunge mellem 12 og 17 år i alvorlige adfærdsproblemer, er evidensbaserede programmer, som desenere år har fundet indpas i det socialpædagogiske arbejde. MTFC-plejefamilier er en del af ettredje evidensbaseret behandlingsprogram som er målrettet børn og unge med sværeadfærdsproblemer.Socialpædagogisk rådgivning og behandling kan udfolde sig som kontaktpædagogens løbendesamtaler med en ung–og en almindelig”aktivitetspædagogik”.Det kan være råd og vejledning tilpersoner med psykiske funktionsnedsættelser om, hvordan de kan administrere deres penge–eller musiske-/kropslige aktiviteter, der skal øge børnene og de unges selvvirksomhed. Indsatsersom er specialiserede ved, at de adskiller sig fra almindelig bankrådgivning og de almenefritidsaktiviteter.Læring og beskæftigelseer sprogtilegnelse, genoptræning, undervisning, deltagelse. Detomhandler støtte til, at børn, unge og voksne med særlige behov kan orientere sig og finde enmeningsfuld plads i samfundslivet.Læringen og beskæftigelsen er forskellig fra om det er børn, der skal have lektiehjælp ellervoksne mennesker med psykiske funktionsnedsættelser, der skal støttes i at træffe egne valg,men både barnet og den voksne kan skulle støttes i at indleve sig i og forstå det samfund, devokser op og lever i. Det er meget konkret en socialpædagogisk indsats, der skal understøtteudsatte børn og unges skolegang og uddannelse såvel som voksne handicappedes inklusion pådet almindelige arbejdsmarked. Det kan være sansestimulerende aktiviteter, som skal medvirketil at forbedre kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse for voksne mennesker medmultiple funktionsnedsættelser.Læring og beskæftigelse kan udfolde sig som støtte til udsatte børn og unges skolegang eller medat skaffe og støtte voksne mennesker med handicap arbejde i almindelige job. Indsatser som erspecialiserede ved, at de adskiller fra en almindelig skole- og studievejledning eller jobcentretrolle og funktioner.Den forebyggende indsats.De socialpædagogiske indsatsområder er endvidere inddelt iindsatser, der retter sig mod at forebygge, at de sociale problemer opstår eller forværres–entidlig indsats. Det er opsøgende arbejde i miljøet eller støtte til truede børn og familier.I forhold til kvalificeringsprocessen kan en forebyggende socialpædagogisk indsats væreproduktionsværksteder eller dagskoler, hvor særlige sociale færdigheder eller kvalifikationeropøves, så de unge efter endt skolegang står bedre rustet på arbejdsmarkedet. Efterværn er idenne sammenhæng en forebyggende socialpædagogisk indsats. Udgående og opsøgendemedarbejdere på gadeplan er et eksempel på en forebyggende indsats.I det forebyggende arbejde er indsatsen ikke nødvendigvis begrænset til at koncentrere sig omden enkelte og de sociale sammenhænge, hvori de enkelte personer befinder sig, men retter sigmod den sociale helhed i sig selv for at forhindre den samfundsmæssige udstødelse. Det er så atsige miljøet, som er”klienten”.I et boligsocialt arbejde kan det handle om socialpædagogersaktive medleven og deltagelse i lokalsamfundet som miljøforbedrer, kulturformidlere ogorganisatorer af sociale fællesskaber.Systemadministrative opgaver.Rundt om den socialpædagogiske indsats er der en rækkefunktioner, der har til formål at sikre rammerne omkring den socialpædagogiske proces, såledesat barnet, den unge eller voksne hjælpes bedst muligt. Det er systemadministrative processereller særlige socialpædagogiske arbejdsfunktioner som forældrekontakt og–inddragelse,kontaktog samarbejde med offentlige institutioner og myndigheder (daginstitution, skole, forvaltning)arbejdspladser, private virksomheder, foreninger og frivillige organisationer, men også kontakt ogsamarbejde med psykologer og andre om barnet, den unge eller voksnes behandling. Derudoverer der brug for socialpædagoger, der arbejder med dokumentations- og metodeudvikling.

Nødvendigheden af de højt specialiserede ydelser og tilbud opstår i kombinationen afindsatsområder og målgrupper karakteriseret ved, at målgruppen er lille og dens problemer ogvanskeligheder er sjældne og behovene komplekse. Det kræver en særlig viden i dybden på etafgrænset område og som oftest et samarbejde mellem flere forskellige faggrupper.De basale hverdagspædagogiske indsatseri arbejdet med for eksempel personer med PraderWilli Syndrom, der ikke selv kan regulere eget spisebehov, fordi de ingen mæthedsoplevelse har,vil være helt forskellig fra arbejdet med personer, som lider af nervøs spisevægring og andrespiseforstyrrelser. Personer med Prader Willi Syndrom er udover forstyrrelser i appetit regulering,ofte kendetegnet ved forstyrrelser i temperaturregulering og søvnrytme samt nedsat psykiskfunktionsevne og forskelligartede indlæringsvanskeligheder.De har brug for medicinsk behandling, livslang diæt og socialt støtte. En tryg og forudsigelighverdag med daglig motion i form af gang, svømning, ridning e.lign.. En indsats der kræversamarbejde mellem læger, kliniske diætister og socialpædagoger samt viden om borgernesmuligheder, deres adfærdsmønstrer og metoder, der kan flytte deres fokus fra maden over påandre aktiviteter.Et andet eksempel på de basale hverdagspædagogiske indsatser i den specialiserede form er, nårdenne indsats for eksempel udfoldes i særforanstaltninger for tidligt følelsesmæssigt skadedeunge med problemskabende adfærd, der både skal skærme omgivelserne og samtidig giveborgeren et bedre og mere værdigt liv. Det kræver viden i dybden om adfærdsorienteredemetoder, kommunikationsstøtte eller mere personcentrerede tilgange (Gentle Teaching).Socialpædagogisk rådgivning og behandlingi arbejdet med for eksempel personer medalvorlige følelsesmæssige forstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder, der har opmærksomheds-og koncentrationsproblemer, fordi omsorgssvigt og barndomstraumer har gjort dem angste ogdepressive, vil være forskellig fra arbejdet med personer som er udadrettede aggressive i deresadfærd. Personer med alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder erofte kendetegnet ved en selvdestruktiv adfærd.De har brug for psykoterapi, en dagligdag med strukturerede aktiviteter og socialpædagogisketiltag som for eksempel nærværstræning, kropsaktiviteter og kreative aktiviteter (fantasirejser ogtegneprocesser) som redskaber til dannelse og bearbejdning af traumer. For mindre børn kanmetoderne være legeterapi eller sandplay. En indsats der kræver samarbejde mellem psykologer,terapeuter og socialpædagoger samt viden om behandling som en læreproces, der tager sigte påat forbedre borgerens forhold til sig selv og andre.Et andet eksempel på den mere specialiserede socialpædagogiske rådgivning og behandling er,når samtalen udfolder sig blandt unge med reaktive tilknytningsforstyrrelser, der reagerernegativt på kontakt og nærhed–eller når bold- og holdspil bruges som miljøterapeutiskeaktiviteter i arbejdet med børn diagnosticeret med ADHD og autismespektrum forstyrrelser. Detkræver viden i dybden om samtalen som virkemiddel mod følelsesmæssigt og mental stress,mod- og magtesløshed, energitab, mindreværd med mere. Viden om idrætsaktiviteter sombehandlingsmetode.Læring og beskæftigelsei arbejdet med for eksempel personer med alvorlige og flereforskellige kommunikationshandicap, der har problemer med at høre, se eller tale, vil væreforskelligt fra arbejdet med personer, som har multiple funktionsnedsættelser. Ofte opstårkommunikationshandicap som følge af sygdom eller ulykke. F.eks. kan der være tale ommennesker med erhvervet hjerneskade.Et andet eksempel på mere specialiseret læring og beskæftigelse er, når indsatsen udfolder sigsom et skoletilbud på et behandlingshjem eller et særligt tilrettelagt uddannelses- ogbeskæftigelsesforløb for unge med psykiske handicap. Det kræver viden i dybden om blandtandet indlæringspsykologiske behandlingsmetoder.

Bilag 4En socialpædagogisk specialisering er en investeringDer er behov for en kvalificering af den indsats, der ydes overfor børn, unge og voksne som haret særligt behov for støtte. Der er behov for,aten vidensbaseret indsats fremmes,atdetdokumenteres, hvad der virker og ikke virker i den særlige sociale indsats, ogatvirksommemetoder og teorier udvikles og udbredes. Det kræver kvalificerede medarbejdere og ledere, ogdet kræver et forsknings- og professionsmiljø, der kan støtte og udvikle det socialpædagogiskefag.En kvalificeret og virksom indsats har gennem lang tid været efterspurgt afinteresseorganisationer omkring borgere med behov for særlig støtte, af kommuner og driftsherreog af de faglige miljøer. Den nyligt indgåede aftale om en Godkendelses- og tilsynsreform viser,at det også er den udvikling alle Folketingets partier ønsker at gå.Ønsket om en mere kvalificeret indsats skyldes først og fremmest et ønske om, at den indsats viiværksætter har en effekt og en betydning for de mennesker, som indsatsen er rettet mod. Det erimidlertid også et vigtigt argument, at der bruges mange samfundsmæssige ressourcer påindsatsen – og at der naturligvis er et samfundsmæssigt ønske om, at man opnår en effekt medindsatsen. Value for money.Og der er enorme samfundsøkonomiske ressourcer på spil. CASA har for Socialpædagogernelavet en cost-benefit analyser, som viser, at den samlede gevinst ved at vende et liv med socialeproblemer og samfundsmæssig forsørgelse til et liv med selvforsørgelse gennemsnitlig er påmellem 7,5 og 12,5 mio. kr. pr. person beregnet for at et helt livsforløb.2Socialpædagogerne mener, at en selvstændig socialpædagogisk uddannelse vil øge kvaliteten afden indsats, der ydes overfor mennesker med behov for særlig støtte betydeligt. Dette vil haveen stor positiv betydning for de mennesker, der får indsatsen. Men Socialpædagogerne menerogså, at der er betydelige økonomiske gevinster ved at satse på en indsats med kvalitet. Enselvstændig socialpædagogisk uddannelse vil være en investering med meget enorme afkastbåde menneskeligt og økonomisk.Der er imidlertid nogle omkostninger ved en investering i uddannelse. Disse omkostninger bestårdels af et udviklingsforløb og en opfølgning på den første årgang af studerende. Disseberegninger er fortaget i dette notat.En anden vej (end en selvstændig grunduddannelse) til en kvalificeret indsats kan ske ved enbetydelig efteruddannelse af de pædagoger, der uddannes via generalistuddannelsen. Det ervurderingen at en efteruddannelse af betydning skal bestå af et fagligt tilpasset forløb på et årsvarende til den eksisterende diplomuddannelse. Omkostningerne ved en sådan løsning er ogsåberegnet.

Beregningerne viser, at udviklingsomkostningerne for etablering af en selvstændigsocialpædagogiske uddannelse ved et fuldt optag af 1500 studerende i 2014, vil give enekstraomkostning på22 mio. kr.alt i alt i de år den indfases. En opkvalificering af indsatsen viaen diplomuddannelse vil svare til en årlig omkostning ved fuld implementering på op til873 mio.kr.om året. Der er således mange penge at spare ved etablering af en selvstændigsocialpædagogisk uddannelse sammenlignet med opkvalificering ved efteruddannelse.Uanset model, så er en satsning på en kvalificering af indsatsen en god investering. Metodisk erdet vanskeligt at opstille en økonomimodel for dette. Men det giver mening at forholde sig til, athvis 90 mennesker undgår et liv med samfundsforsørgelse, som følge af den rettesocialpædagogiske støtte, da vil uddannelsesindsatsen være ”tjent ind” samfundsmæssigt.Hvilket sætter uddannelsesinvesteringen i perspektiv. (jf. CASA’s cost-benefit analyse og talleneovenfor).Udviklingsomkostninger ved en selvstændig socialpædagogisk uddannelseUdviklingen af en selvstændig socialpædagogisk uddannelse – bestående af et udviklingsforløb oget afprøvningsforløb kan ske via et forløb med få studerende - fx ved et årsoptag på 100studerende. Eller via et fuldt implementeret uddannelsesforløb med årsoptag på 1500studerende, som svarer til den andel, der får ansættelse på socialpædagogiske arbejdspladser.Udviklingsomkostninger for et forløb med årsoptag på 100 studerende erca. 2,3 mio. kr.foropstartsperioden medio 2013 - primo 2018 (med opstart af uddannelse medio 2014)Udviklingsomkostninger ved et forløb med årsoptag på 1500 studerende erca. 22 mio. kr.foropstartsperioden medio 2013 - primo 2018 (med opstart af uddannelse medio 2014)Omkostningerne ved en kvalificering via en diplomuddannelseOmkostningen ved en diplomuddannelse er 357.745 kr., hvoraf 51.800 går til deltagerbetaling og305.945 kr. til vikardækning. Der er forskellige ordninger, som kan minimerer udgifterne forarbejdsgiver, men den samlede samfundsøkonomiske udgift er ca. 360.000 kr. pr. studerende.Ved efteruddannelse af 1500 studerende årligt, svarende til det antal studerende, der fåransættelse på det socialpædagogiske arbejdsområde, vil den årlige samfundsmæssige udgift veden diplomuddannelse svare til540 mio. kr.Hertil kommer, at en socialpædagogisk kvalificering via en diplomuddannelse vil koste pålønbudgettet, idet der i kommuner og regioner er lavet forhåndsaftaler om løntillæg veddiplomuddannelser. Disse aftaler er forskellige, men det er vurderingen at de ligger pågennemsnitligt 12.000 kr. pr. medarbejder pr. år. Hvilket er svarende til en årlig ekstraudgift påca. 19 mio. kr. – som akkumuleres for hvert år. En fuld indfasning vil forsigtigt vurderet (FLDstatistikken: 28.000 uddannede fuldtidsansatte på det socialpædagogiske område) være336mio. kr. årligt.