Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregå-

ende Uddannelser tirsdag den 4. december 2012 – FIV – alm. del spm. K.

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål K:

Hvordan forholder ministeren sig til, at Journalisten.dk den 16.11. anklager hamfor ikke at have talt sandt på samrådet den 13. november i besvarelsen af spørgs-målet om, hvorfor han ikke ville interviewes af forfatteren Claes Lautrup til dennesbog om universitetsverdenen?

Svar:

Tak. Jeg er blevet bedt om at svare på spørgsmål K om, hvordan jeg forholder migtil, at Journalisten.dk den 16.11. anklager mig for ikke at have talt sandt på samrå-det den 13. november 2012 i besvarelsen af spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke villeinterviewes af forfatteren Claes Lautrup til dennes bog om universitetsverdenen?Jeg kan se, at det kun er den ene af spørgerne, der er til stede, men det skal ikkeforhindre os i at gennemføre det.Jeg vil blot sige, at jeg blev noget overrasket, da jeg den 16. november fik en hen-vendelse fra den pågældende journalist ved journalisten.dk med en anklage om athave talt usandt over for Folketinget, og som er anledning til, at jeg er blevet kaldt isamråd. Det er jo den mest alvorlige anklage, en minister overhovedet kan få.Det fremgår af ministeransvarlighedsloven, at ”En minister straffes, hvis han for-sætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham eftergrundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.” Detfremgår endvidere, at denne bestemmelse finder anvendelse, ”såfremt en ministergiver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingetsbehandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingetsbedømmelse af sagen.”Straffen herfor er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.Så det er alvorlige anklager, som jeg i dag er mødt op for at svare på – og medalvorlige konsekvenser.Derfor vil jeg selvfølgelig også begynde med at understrege, at jeg naturligvis ikkehar talt usandt over for udvalget i besvarelsen af samrådsspørgsmålet om, hvorforjeg ikke ønskede at deltage i et interview med forfatteren Claes Lautrup.Efter min opfattelse gav jeg udvalget en temmelig udførlig forklaring på, hvorforjeg havde valgt at takke nej til at deltage i den nævnte bog.Ved samrådet den 13. november sagde jeg blandt andet følgende – og nu citerer jegmig selv:”Daden nævnte forfatter Claes Lautrup spurgte mig, om jeg ville deltage i et inter-view, bad jeg om at se det materiale, der dannede baggrund for kritikken og der-Side2/3

med for de spørgsmål, jeg skulle stilles. Og det var desværre ikke muligt for forfat-teren.Derfor syntes jeg ikke, at der var de fornødne forudsætninger for, at jeg kunneforholde mig til de spørgsmål og den kritik, som bogen ville rejse. Og da der var enmeget kort tidsfrist for det, besluttede jeg mig for på det foreliggende grundlag atsige nej[...]På den baggrund, hvor det altså ikke var muligt at få indsigt – med de anbringen-der, vi nu kan se – i bogen på forhånd, syntes jeg ikke, at der var grundlag for, atjeg ville deltage i projektet.”Jeg fremhævede desuden i forbindelse med denne begrundelse, at jeg opfatter etinterview til en bog som noget ganske andet end et almindeligt interview til enavis.Det er helt korrekt, at forfatter Claes Lautrup fremsendte en mail med en oversigtover bogens hovedpunkter samt de spørgsmål, jeg skulle stilles ved interviewet.Denne oversigt samt interviewspørgsmålene blev naturligvis forelagt mig. Jeg me-ner ikke, at jeg i min besvarelse gav indtryk af, at jeg slet ikke fra forfatteren havdemodtaget nogle informationer om bogen.Jeg kan blot her gentage, at min vurdering var og fortsat er, at de oplysninger, dervar blevet tilsendt som baggrund for interviewet, ikke gav mig tilstrækkelige forud-sætninger for at forholde mig til de synspunkter, bogen ville fremføre, inden forden korte tidsfrist som jeg var blevet stillet i udsigt.Det er naturligvis min subjektive vurdering.Enhver kan have sin holdning til, hvilke bøger man ønsker at deltage i, men hvisjeg skal ud og stå på bibliotekshylderne for eftertiden, vil jeg gerne være ret trygved, hvad det er, jeg deltager i, og på hvilke vilkår det foregår.Som jeg også mener, at mit svar til udvalget ved forrige samråd giver udtryk for, såforetog jeg på daværende tidspunkt en helhedsvurdering og konkluderede, at jegikke følte mig overbevist om, at det var en bog, jeg ønskede at medvirke i.Jeg mener således ikke, at det er korrekt, når journalisten.dk anfører, at jeg ikketalte sandt ved samrådet.Det er muligt, at andre her i udvalget eller en anden person i samme situation villehave truffet en anden beslutning. Min beslutning blev truffet på baggrund af enhelhedsvurdering af den konkrete situation, som alene er min vurdering.En beslutning, jeg i øvrigt ikke siden har fundet anledning til at fortryde.