Kommentar til arbejdet med ændring af læreruddannelsen.Læsning af årets censorberetning om eksamen i læreruddannelsen og af forslaget til beskrivelsen affaget dansk i den ny læreruddannelse (offentliggjort af Dansklærerforeningen) får mig til – somtidligere censorformand i læreruddannelsen - at skrive til dig, som jeg har skrevet til ministeren.Det fremgår af årsberetningen, at der uddannes nogle meget dygtige lærere – og en hel del, som ermeget lidt dygtige. I linjefaget dansk er det stadig næsten hver femte studerende, som får karakteren02 eller derunder til skriftlig eksamen, og i matematik er det endnu værre.Censornæstformanden i dansk skriver i sin sammenfatning af censorernes rapporter bl.a.”Det kniber for mange studerende at leve op til kravene om at præstere et klart og korrekt sprog iden skriftlige fremstilling. Enkelte censorer beklager også, at niveauet i den mundtlige præstationikke er tilfredsstillende.”Og han anbefaler bl.a.at kravene til skriftlig fremstilling/akademisk skrivemåde skærpesat svage studerende sorteres fra tidligere i studieforløbetat der lægges mere vægt på sprog i uddannelsenAt dansklærerne skal kunne beherske dansk skriftsprogsnorm og udtrykke sig ubesværet på skriftburde være en selvfølge. Nogle dansklærere må nu bede en kollega læse korrektur på meddelelsertil forældrene for ikke at miste deres tillid. Det er uholdbart.Jeg tillader mig på den baggrund at spørge: Hvordan harmonerer dette med, at undervisningsfagetdansk i den nye uddannelse nedskæres i omfang fra 72 til 40 ECTS point?Det fremgår af forslaget til fagbeskrivelse af undervisningsfaget dansk rettet mod indskoling ogmellemtrin, at man regner med – stort set – at kunne nå de samme videns- og færdighedsmål som iden nuværende uddannelse. Det er ikke realistisk. Især ikke, når man medtænker formuleringen iaftaleteksten om reform af læreruddannelsen:Der skal stilles højere krav både til de lærerstuderende og til underviserne på læreruddannelsen. De nyekompetencemål vil blive udformet, så de afspejler højere krav til, hvad de studerende skal kunne – først ogfremmest i dybden (beherskelsesniveau), men også i bredden (vidensområder).

læreruddannelsen ikke er et fag som de øvrige linjefag, idet det indeholder en hel del grundfagligeelementer for lærerne. At kunne kommunikere professionelt med elever, forældre og kolleger er enkompetence, som enhver lærer bør have på et højt niveau.Resultaterne fra årets eksaminer viser, at det langtfra er tilfældetDet nuværende linjefag i dansk blev ved lovændringen i 1997 skabt ved en sammenlægning af firefag: Fællesfaget dansk, linjefaget dansk, skrivning og retorik. Retorik omfattede arbejdet med atudvikle den kommende lærers stemmebrug og mundtlige fremstilling. Sproget er lærerens vigtigsteredskab. Lærerens valg af udtryksmåde har stor betydning både for lærerens mulighed for at værestyrende i klasseværelset og for elevernes mulighed for at læreSammenlægningen af de fire fag betød, at der måtte prioriteres, så meget mere som arbejdet medlæsning og læseundervisning, med medier og IT og ikke mindst med dansk som andetsprog blevopprioriteret. Det var uholdbart. Derfor var det velbegrundet, at linjefaget ved revisionen i 2006blev udvidet til 1,2 årsværk eller 72 ECTS point.Hvis det er i undervisningsfaget dansk, at de studerende - udover at blive kompetente undervisere ifaget dansk i folkeskolen - også stadig skal udvikle deres kompetence til at kommunikereprofessionelt med elever, forældre og kolleger, er det nødvendigt, at faget kommer til at fylde merei uddannelsen end foreslået.Det bedste vil derfor være at fastholde fagets nuværende omfang. Hvis det ikke er muligt, måarbejdet med at styrke de studerendes sproglige kompetencer i lærerprofessionen også foregå i etsærligt modul i uddannelsen, som er obligatorisk for alle lærerstuderende. Det lille frivillige kursusi retorik og skrivning er her ikke tilstrækkeligtJeg var censor i dansk på et såkaldt ”udkantseminarium” i år. Her blev resultatet, at 25% afeksaminanderne fik karakteren 02 eller derunder ved den skriftlige prøve. Det fremgik, atundervisningen havde været fuldt på højde med den, som foregår på andre læreruddannelsessteder.Men en del manglede basale forudsætninger.Det er uheldigt, at det ikke er de dygtigste unge, der søger læreruddannelsen. Ethvert barn har kravpå at møde dygtige lærere. Der uddannes rigtig mange meget dygtige lærere, men også mangeudygtige. Det er godt, at der i forslaget om en ny læreruddannelse stilles store krav til destuderende. Det vil sikkert få flere dygtige til at vælge denne uddannelse, men uddannelsen aflærere til det grundlæggende fag dansk i skolen må have rimelige rammer. Det er ikke tilfældet iforslaget.Venlig hilsenPeter SchmidtEmail [email protected]PS. Jeg vedlægger nedenfor et uddrag af Undervisningsministeriets rapport om FremtidensDanskfag fra 2003.

Læreruddannelsen er for nylig blevet omlagt som følge af en ny læreruddannelseslov (1997). Envæsentlig nyskabelse var at seminarierne gik over til målstyring sådan at de forskellige fags indholdfastlægges i mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder som principielt svarer til dem der erfastsat for faget i folkeskolen. Selve tilrettelæggelsen af hvordan målene nås, er herefter overladt tildet enkelte seminarium. Det har betydet at de store forskelle der havde udviklet sig seminarierneimellem, i nogen grad findes stadigvæk, men nu ligger de ikke så meget i indholdet som itilrettelæggelsen. I princippet er der lige så mange tilrettelæggelser af uddannelsen som der erseminarier (seOVERSIGT).Arbejdsgruppen har i løbet af arbejdet fået indtryk fra især tre seminarier. Vi har besøgt AalborgSeminarium v. rektor Peter Norrild og danskgruppen og derefter Aarhus Dag- og Aftenseminariumv. fagleder Peter Schmidt og danskgruppen. I Aalborg havde vi samtaler med ledelse, lærere ogrepræsentanter for to årgange af studerende, mens vi i Aarhus deltog i et længere diskussionsmødemed danskgruppen. Begge møder var meget udbytterige, og der var stor konsensus om hvorproblemerne i den ny læreruddannelse lå. Derudover har Lis Madsen, formand forDansklærerforeningens seminariefraktion og dansklærer på Københavns Dag- og Aftenseminarium,som det fremgår afOVERSIGT,kommenteret fremstillingen af lærerseminarierne og stillet sig tilrådighed for et interview. Endelig deltog flere seminarielærere på konferencen om lærerroller oglæreruddannelse. De nævnte institutioner og enkeltpersoner skal ikke have skylden for noget af detvi skriver, men hvis vi rammer plet, skyldes det foruden den med den blinde høne også at de haråbnet vores øjne for guldkornene.Den væsentligste intention med loven af 1997 var at styrke fagligheden, men det er ikke gået sådanfor danskfagets vedkommende. Med loven samledes de indtil da fire fag, fællesfaget dansk(sprogligt), skrivning og retorik (alle obligatoriske fag) med det selvvalgte linjefag dansk (mestlitterært) til ét fag, nu benævnt linjefaget dansk. Der er dog et mindre kursus i retorik og skrivningsom mulighed for at orientere sig i dansk for den som fravælger linjefaget. Det alternative linjefager matematik, og det har stor betydning. Pga. matematik-fobi (jf. KOM-projektets rapport) er der endel flere der vælger dansk som linjefag nu end før (ca. 80% vælger dansk). Der er studerende somfravælger matematik og så er nødt til at kaste sig i armene på en dansklærer. Det betyder atmotivationen, som ellers skulle kunne forudsættes på et selvvalgt linjefag, ikke er en given ting fornetop dansk.Fagets omfang er nu 0,7 årsværk. Pga. seminariernes særlige situation mht. lærerressourcer betyderdet ikke nødvendigvis at der læses hvad der svarer til 0,7 årsværk ved en lærer. En del kanudmærket være overladt til selvstudium. Også her kan der opstå markante forskelle mellemseminarier, ja endda mellem parallelle klasser. Eftersom seminarierne nu kommer til at indgå iCVU’er hvis indtjening formentlig vil variere stærkt, kan der opstå yderligere markante forskelle iløbet af de kommende år.

B. Strukturelle forhold, seminariernes nøgleposition

Lærerseminarierne indtager en nøgleposition i arbejdsgruppens plan for fremtidens danskfag.Gennem læreruddannelsen skabes de kvalifikationer som senere skal omsættes til en forbedretdanskundervisning i grundskolen. Her møder man så hvad vi kan kalde Münchhausen-problemet.Som bekendt var det baron von Münchhausens særlige kunst at kunne trække sig selv op ved håret -og det er lige præcis det vi alle skal hvis det her skal lykkes. Vi har påvist - det krævede ikke megettalent - at systemet hænger sammen så dem der kommer ind på seminarierne, har fået en uddannelsei ungdomsuddannelserne (mange af dem i hf ) som giver dem visse færdigheder, en vis viden ogopøver dem til en vis grad af refleksion herover. Men da de kom ind i ungdomsuddannelserne, varde produkter af en tidligere grundskoleuddannelse, og den gjorde det nødvendigt at begyndeungdomsuddannelsen på et vist niveau. Griber man ind på seminarierne alene, kan man givetvisforbedre de lærerstuderendes kvalifikationer, men man kan opnå en meget større effekt hvis fagetforbedres over det hele på én gang sådan at folkeskolen afleverer dygtigere unge tilungdomsuddannelserne som så får et bedre udgangspunkt og kan føre de studerende til endnu en takbedre præstationer. Hvis alle bare trækker i samme retning på én gang. Og det er det vi kalderMünchhausen-øvelsen, for det forudsætter på en vis måde at der er de optimale vilkår til stede somdet er hele øvelsens formål at skabe. Omvendt: Hvis det ikke lykkes at gennemføre Münchhausensstunt,kan det hele risikere at løbe ud i sandet.Når det er sagt, vil vi bryde vores selvpålagte kyskhedsløfte og sige det så stærkt vi overhovedetkan:Det er uforsvarligt at der ikke er tildelt danskfaget mere end 0,7 årsværk i den ny læreruddannelse.Arbejdsgruppen indstiller at timetallet forøges drastisk snarest muligt.Når man sammenligner med uddannelsen til lærer i de gymnasiale ungdomsuddannelser, kommerurimeligheden frem. Her har man alt andet lige formentlig et bedre udgangspunkt (mere studievanteunge som i gennemsnit er på et noget højere danskfagligt niveau), og man bruger lige under tregange så meget tid til at uddanne dem - i sidefaget som vi oven i købet nedenfor kritiserer for atgive for smal en basis. Det siger sig selv at seminarielærere der ønsker at fastholde et rimeligtfagligt niveau, er sendt på enmissionnæstenimpossible.Det præger uddannelsen at det er en kamp mod dårlige vilkår. De studerende føler sig stresset af atfå at vide ‘Det når vi ikke!’, og det påvirker lærernes undervisning at der skal nås så meget at mandårligt kan standse op og grave et spadestik dybere uden straks at komme en omgang bagud. Læserman bare de - yderst rimelige - ckf ’er som er opstillet, skal man have en yderst livlig fantasi for atforestille sig at det kan nås på den tid der er til rådighed, hvorimod det ikke kræver megen fantasi atforestille sig de studerendes og lærernes frustrationer.Hvis man analyserer uddannelsens struktur, er det relativt nemt at svare på hvor tiden skal tages fra:Der er i øjeblikket fire linjefag; antallet kan uden at nogen - ud over skolelederne måske - vil blivevoldsomt kede af det, skæres ned.Vi har ovenfor i afsnittet om grundskolen argumenteret for en ændring som også skal haveuddannelsesmæssige konsekvenser. Vi har foreslået at man opdelte det lange ni- eller tiårigegrundskoleforløb i tre trin. På begyndertrinnet (1.-3. klasse) fokuseres der på indlæring af de basalekulturelle kompetencer (alle fire i frugtbart samspil). På mellemtrinnet er det vigtigt at udvide læse-og skriverepertoiret så skolen ikke taber de børn der nu er i stand til at læse. De skal bruge det tilnoget og bruge det hele tiden. Endelig skal afgangstrinnet (7.-9. klasse) forberede livet uden for

uddannelsessystemet og den videre uddannelse i og med at man her arbejder med sprog, litteraturog medier som de varierer i tid og rum. Denne stærkt forkortede gengivelse skal kompletteres medat de to ydertrin i sig selv bør bære en specialisering inden for dansklinjefaget sådan at alle meddansk linjefag får kompetence til at undervise på mellemtrinnet ogentenbegyndertrinnetellerafgangstrinnet. Det er arbejdsgruppens opfattelse at en sådan specialisering er nødvendig for atlægge et snit ind i den meget store ophobede vidensmængde som findes om danskfaglige ogdanskdidaktiske problemstillinger så de læreruddannede kommer op på et tilstrækkelig specialiseretniveau. Hvis linjefaget udvides drastisk som ovenfor anbefalet og den her foreslåedegrenspecialisering gennemføres, mener vi at det vil skabe et kvalitetsløft der vil kunne mærkes. Atdet samtidig vil sætte yderligere gang i en allerede indtruffet specialisering inden forlærergrupperne på seminarierne, vidner udmærkede publikationer fra dem om. Endelig vil det gøreop med den forældede tankegang at man kan rumme alt i et linjefag.Specialiseringen i begyndertrinnet må obligatorisk behandle forholdet til pædagogerne iindskolingen og SFO’erne. Det er vigtigt at der ikke skabes nye skel, men snarere nedbrydes nogleaf dem der allerede nu er påfaldende mærkværdigheder. Samarbejde på tværs mellem de indgåendeinstitutioner må vel være en af ideerne i at skabe CVU’er.Specialiseringen i afslutningstrinnet skal indeholde et obligatorisk forløb i teksthistorie oggeografisk-rumlig bevidsthed, og det må samtidig være oplagt at orientere om de faglige traditioneri de forskellige ungdomsuddannelser. Her kan denne rapport ogOVERSIGTmåske have enfunktion. Fælles for de to specialiseringer er at mellemtrinnet kommer i søgelyset som henholdsvisafslutning på indlæring af de basale færdigheder i og med at de bliver bredt ud til en række nyeteksttyper, og indledning til det afsluttende forløb i og med at genrefølsomhed og nye former forintegration mellem produktion og reception og mere komplekse analyseformer introduceres og/elleruddybes. Det bør frem for alt undgås at spaltningen i to specialiseringer skaber interneovergangsproblemer inden for grundskolens samlede danskforløb.Man kan overveje om man ikke også burde genindføre danskfaget som fællesfag. Dansk er ikkealene om at varetage de kulturelle kompetencer i skolen, og det hedder direkte i målformuleringernefor læreruddannelsen at det skal sikres at “der i alle liniefag indgår overvejelser om fagetsmuligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunderlæseindlæring og læsetræning”, og at de studerende kommer til at “arbejde med de særlige forholdfor tosproglige elever” (§9, jf.OVERSIGTs. 87). Dette kunne bedst sikres ved at der blev oprettetet nyt fællesfag med dansklærerne som tovholdere, men med bidrag fra alle linjefagene så det ikkebare blev ved ordene. Der er flere steder i denne rapport blevet hentydet til sådanne ‘skrivning påtværs’ og ‘læsning på tværs’-projekter, og i htx har man institutionaliseret det. Modellen kunneuden de store vanskeligheder importeres til læreruddannelsen.Frans Gregersen (formand), professor i dansk sprog, Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet

A. Udgangspunkt

B. Strukturelle forhold, seminariernes nøgleposition