Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-parlamentet vedrører denfremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og Den Europæiske Rumorganisa-tion (ESA).Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen på Konkurrenceevnerådsmø-det (rumdelen) den 11. december 2012 med henblik på udveksling af synspunkter.2. BaggrundOver det seneste årti er EU’s samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation(European Space Agency – ESA) omkring rumforskning og ruminfrastruktur ble-vet styrket.ESA er en organisation med en central teknisk kompetence på rumområdet. EUer således stærkt afhængig af ESA’s tekniske ekspertise, og en stor del af EU’srumbudget er derfor delegeret til ESA.Kommissionen ønsker, at strategien om EU's voksende politiske rolle i forhold tilrumspørgsmål går hånd i hånd med stadig tættere forbindelser med medlemslan-de og ESA, som de tre vigtigste aktører i den europæiske rumpolitik.3. Formål og indholdFormålet med Kommissionens meddelelse er at lægge op til en drøftelse af denfremadrettede relation mellem ESA og EU.I meddelelsen peger Kommissionen på følgende punkter som argument for, at derer behov for at drøfte den fremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og ESA.Brug af forskellige finansielle reglerESA’s forvaltning af EU-midler er i øjeblikket komplekst, da EU og ESA harforskellige regler, der skal eksistere side om side inden for ESA’s programmer.MedlemskabsindflydelsePå nuværende tidspunkt er 17 EU medlemsstater medlemmer af ESA. ESA’smedlemmer omfatter desuden Norge og Schweiz, som ikke er medlemmer af EU

samt Canada, der har en bilateral samarbejdsaftale med ESA. I ESA’s råd har denenkelte medlemsstat én stemme, og de fleste vigtige beslutninger skal vedtagesmed enstemmighed. Derved giver ESA’s stemmestruktur de enkelte medlemmermulighed for potentielt at blokere beslutninger i ESA.Da samarbejdet mellem EU og ESA i øjeblikket udvides, ser Kommissionen iøjeblikket med bekymring på risikoen for, at ikke-medlemmer af EU vil få enuforholdsmæssig stor indflydelse på områder, der har betydning for hele EU.Sikkerheds-og forsvarsområdetEU’s kompetencer vedrørende sikkerhedsspørgsmål er øget med vedtagelsen afLissabontraktaten og oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil(EEAS).Rumfaciliteter har ofte potentialet til at blive brugt til både civile og militæreformål. For at bidrage til målene for den fælles europæiske sikkerheds- og for-svarspolitik ønsker EU at oprette stadig stærkere forbindelser og skabe øget sy-nergi mellem de civile og militære områder i rummet.Kommissionen vurderer, at samarbejdet mellem medlemsstaterne og ESA er af-gørende i denne sammenhæng. Imidlertid besværliggøres forholdet mellem EUog ESA af det faktum, at ESA’s medlemmer omfatter lande, der ikke er med-lemmer af EU, og at EU ikke ønsker ikke-EU-medlemmer skal have indflydelsepå EU’s sikkerheds- og forsvarsspørgsmål.Mekanismer for politisk koordineringKommissionen påpeger, at der ikke er nogen formel mekanisme på politisk plander sikrer, at initiativer taget i ESA er i overensstemmelse med EU’s generellepolitikker. Kommissionen udtrykker særlig bekymring for dette i forhold til bre-dere internationale relationer.ESA’s demokratiske legitimitetKommissionen påpeger, at ESA som et uafhængigt europæisk agentur ikke harnogen formel forbindelse til Europa-Parlamentet. Det betyder, at ESA ikke kanstilles direkte til ansvar over for folkevalgte, som i anden EU sammenhæng.Kommissionens forslag til vejen fremKommissionen vurderer på baggrund af de ovenfor fremsatte punkter, at behovetfor større operationel effektivitet, symmetri i forsvars-og sikkerhedsspørgsmål ogpolitisk samordning og ansvarlighed kan kun løses på lang sigt gennem en til-nærmelse mellem ESA og Den Europæiske Union.Kommissionen foreslår således, at der på et tidspunkt mellem imellem 2020 og2025 skal ske en tilnærmelse af ESA til EU – enten ved en styrkelse af det nuvæ-rende samarbejde, etablering som en intergovernmental organisation eller som etagentur under EU’s autoritet. Kommissionen mener, at en sådan dato bør være af-talt inden udgangen af 2013.Kommissionen foreslår, at dette skal ske i et tæt samarbejde med ESA, hvor derbør blive udarbejdet en analyse af fordele og ulemper samt risici af forskellige

implementeringsmuligheder med henblik på at sikre maksimal synergi mellem deto aktører, herunder også hvorledes man håndterer ikke-EU medlemslandes fort-satte deltagelse i rumsamarbejdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelsefra Kommissionen.6. Gældende dansk retMeddelelsen har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserMeddelelsen har ikke umiddelbare konsekvenser.8. HøringKommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 21. november 2012. Dansk Industri afgav høringssvar.Herunder følger et kort resumé af deres svar:DIDI vurderer, at ESA er et velfungerende agentur med helt unikke kompetencer pårumområdet. DI er derfor ikke overbevist om, at ESA nødvendigvis skal under-lægges EU's autoritet og beslutningsstruktur.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerIkke relevant idet indholdet af meddelelsen endnu ikke har været diskuteret.10. Regeringens generelle holdningDet er regeringens holdning, at der er behov for en afklaring af relationen mellemESA og EU med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af ESA’s kompetencer, hvorforKommissionens meddelelse i første omgang tages til efterretning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. ResuméKommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU’s kommenderammeprogram for forskning og Innovation – Horisont 2020. Lovpakken beståraf forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåedetil enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødetden 30. maj 2012 og om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober2012, hvilket betyder, at Rådet nu mangler at nå til enighed om særprogrammet.Særprogrammet består primært af en yderligere konkretisering af de beskrevneaktiviteter i hovedforordningen. Derudover beskrives hvordan Horisont 2020skal implementeres gennem årlige arbejdsprogrammer.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-tes vedtaget en delvis generel indstilling om Rådets afgørelse til implementeringaf Horisont 2020 - særprogram for forskning og innovation (2014-2020).2. BaggrundKommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakkenbestår af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådetnåede til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på råds-mødet den 30. maj 2012 og om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. okto-ber 2012, hvilket betyder, at Rådet nu mangler at nå til enighed om særprogram-met.Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram blev fremsendt medhjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentetog Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdSærprogrammet indeholder 13 artikler samt et anneks med beskrivelse af de treaktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ og ’Sam-fundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en del omhandlende Det FællesForskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner. Disse beskrivelser i annekset eralle en yderligere specificering af beskrivelserne i hovedforordningen for Hori-sont 2020.

ArtiklerI artiklerne beskrives hvordan Horisont 2020 skal implementeres herunder, atHorisont 2020 skal implementeres gennem årlige arbejdsprogrammer underKommissionens ansvar.Videnskabelig TopkvalitetSærprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.Det Europæiske ForskningsrådDet Europæiske Forskningsråd skal fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning indenfor alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparensog ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablererstrategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagFremtidige og nye teknologierAktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækkergrundforskning inden for nye og fremtidige teknologier.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Åbent domæne: fremme afnye idéer’, ’FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund’ og’FET-Flagskibe’: håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiskeudfordringer’.Marie Sklodowska-Curie-aktionerDet specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiskebrug af Europas viden for at opnå nye kvalifikationer og innovation og såledesudnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitetgennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovationgennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkningergennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiskeaktioner’.Europæisk forskningsinfrastrukturDet specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Industrielt lederskab’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små ogmellemstore virksomheder’Lederskab inden for støtte- og industrielteknologiDet specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-tion og forarbejdning og rumforskning.Adgang til risikofinansieringDet specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælderadgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-ciliteten.Innovation i SMV’erDet specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation iSMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-tionalt aktive SMV'er.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’og ’Særlig støtte’.Samfundsmæssige udfordringer’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for syv samfunds-mæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’ Europæi-ske bioøkonomiske udfordringer: Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug ogskovbrug, marineforskning, søfartsforskning og forskning i indre vande’, ’Sikker,ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’ Europa i en verden i forandring -inkluderende, innovative og refleksive samfund’ og ’ Sikre samfund – beskyttefrihed og sikkerhed af Europa og Europas borgere’Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDet specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af sundhed,velvære og sygdomme’; ’Sygdomsforebyggelse’; ’Sygdomsbehandling og syg-domsforvaltning’; ’Aktiv aldring og selvstændig sundhedsforvaltning’; ’Metoderog data’ og Sundhedspleje og integreret behandling’.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Europæiske bioøkonomiske udfordringer: Fødevaresikkerhed, bæredygtigt land-brug og skovbrug, marineforskning, søfartsforskning og forskning i indre vandeDet specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af højkvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, somleverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcerspotentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.Sikker, ren og effektiv energiDet specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigtenergisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-hov og klimaændringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbrugetog CO2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;’Billigogkulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Etintelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfastebeslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovationpå markedet og styrkede markeder og forbrugere’.Intelligent, grøn og integreret transportDet specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomienog samfundet.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transportmed respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øgetsikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiskebeslutninger’.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDet specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust overfor klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behovinden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skalbidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globaleopvarmning på under 2 �C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet attilpasse sig klimaforandringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse afklimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Beskyttelse af miljøet, bæredygtigforvaltning af naturressourcerne, vand, biodiversitet og økosystemerne’; ’Sikringaf bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’;’Fremme overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation’ og

’Udvikling af omfattende globale observations- og informationssystemer påmiljøområdet’.Europa i en verden i forandring - inkluderende, innovative og refleksive samfundDet specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og refleksive europæi-ske samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyr-des afhængighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Inkluderende samfund’, ’Inno-vative samfund’ og ’refleksive samfund’. Under overskriften inkluderende sam-fund ligger også aktiviteter, der har til formål at øge kapaciteten i lande med la-vere forsknings- og innovationskapacitet.Sikre samfund – beskytte frihed og sikkerhed af Europa og Europas borgereDet specifikke mål er at fremme sikre europæiske samfund på baggrund af hidtilusete transformationer, en voksende global indbyrdes afhængighed og trusler ogsamtidig styrke en europæisk kultur af frihed og retfærdighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af kriminalitet,ulovlig handel og terrorisme, herunder forståelse og håndtering af terroristiskeidéer og overbevisninger’, ’Beskyttelse og forbedring af modstandsdygtighed afkritisk infrastruktur, forsyningskæder og transportformer’, ’Styrkelse af sikker-heden via grænseforvaltning’, ’Forbedring af cyber-sikkerhed’, ’Forøgelse af Eu-ropas modstandskraft over for kriser og katastrofer’, ’Sikring af privatlivets fredog frihed, herunder på internettet og styrkelse af den samfundsmæssige juridiskeog etiske forståelse af alle områder af sikkerhed, risiko og styring’ og ’Forbed-ring af standardisering og interoperabilitet mellem systemer, herunder til anven-delse i nødstilfælde’Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteterDet Fælles Forskningscenter (JRC) skal gennemføre forskning for at forbedre detvidenskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i denaturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, ogundersøge nye videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem etprogram vedrørende forberedende forskning.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størstmulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hverfor sig.I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiskemasse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhandlingerne omden flerårige finansielle ramme for 2014-2020.8. HøringHele Kommissionens lovpakke i forhold til Horisont 2020 med rammeprogram,særprogram og regler for deltagelse blev sendt i bred skriftlig høring, herunder iEU-specialudvalget for forskning med frist den 10. januar 2012. Særprogrammeter endvidere behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 18. ja-nuar 2012 samt et møde den 9. maj 2012. Endvidere har sagen på ny været i hø-ring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 21. november 2012.Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.ACAC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-gelse af tredjelande.Byggeriets organisationerByggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Under ”In-dustrielt Lederskab” foreslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilfø-jes støtte- og industriteknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Inno-vation i SMV’er’. Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke’Klimaindsats, ressourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterendebyggemiljø til de foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgle-teknologierne.Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blivereduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. DFRmener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse og en fælleseuropæ-isk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Programming børnedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en evalue-ring.Danmarks RederiforeningDanmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossilebrændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Ogsåen liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk

marked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-indsats i pirateri.Dansk EnergiDansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via enøget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-vejes.Dansk Magisterforening:Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres foret overdrevent fokus på SMV’er og industri.Danmarks Tekniske Universitet (DTU)DTU mener, at de såkaldte synergy grants under Det Europæiske Forskningsrådskal styrkes og inddragelse af flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande.Opslag under programmet ”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres udfra både erhvervsliv og forskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risikoog gevinst finansieres.Dansk Nefrologisk SelskabInden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-rebyggelse.Danske RegionerDanske Regioner mener, det er glædeligt, at den finansielle ramme forhøjes og atforskning og innovation integreres. Danske Regioner støtter forslaget om sund-hed som et særligt indsatsområde. Der bør være fokus på at sikre at betydnings-fulde forskningsresultater når ud til patienterne ved støtte til kliniske forsknings-forsøg. Det er godt med øget inddragelse af SMV’ere og industri med udgangs-punkt i faglige argumenter. Danske Regioner mener også, offentlig forskning iikke-rentabel medicin er nødvendig men ikke nødvendigvis oplagt for industrienat medvirke i. SMV’ers inddragelse skal ske via den foreslåede koordinering medEuropæiske Innovationspartnerskaber (EIP) og bedre adgang til udbuddene i pro-grammet ”Industrielt Lederskab”.Danske UniversiteterDanske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at Det Eu-ropæiske Forskningsråd styrkes og gives større administrativ autonomi. Tværfag-lige løsninger og internationalt samarbejde er nødvendigt for at løse de sam-fundsmæssige udfordringer.Det Frie Forskningsråd (DFF)DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, menkritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskab

uden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd og infrastruktur støt-tes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nye teknologier er for snævert de-fineret og ikke medtager danske styrkepositioner som IT og brugersystemer.Desuden skal software nævnes under IKT-programmet.Det Strategiske Forskningsråd (DSF)Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrieltlederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af desamfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskabinden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.DIDI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, fokuserer på nogle få store sam-fundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forskere, projekter og virksom-heder til de europæiske lande, skal virke teknologidrivende og netværksskabendesamt fokuserer på at gøre europæisk produktion globalt konkurrencedygtig. DI erenig i den overordnede struktur. Hvad angår videnskabelig topkvalitet støtter DIen styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelse af den europæiske erhvervsph.d.-ordning.FinansrådetFinansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på atøge virksomhedsdeltagelsen. Det ses gerne, at de danske prioriteter i FORSK2020-kataloget går igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og fi-nans-it skal konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer iforhold til ”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfagligeforskningsområder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovil-lig kapital bør det europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvri-de markedet og konkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfon-den.FTFFTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. Forat løse de samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær, tvær-faglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøer inklu-sive professionsskoler og erhvervsakademier.GTSGTS støtter Europa-Parlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliardereuro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. Kommissionensnye SMV-instrument støttes af GTS så længe udbuddene målrettes SMV’ernesønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.HåndværksrådetHåndværksrådet ser positivt på Horisont 2020’s SMV-fokus. Udbuddene skalmålrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte.

IDADansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst viamarkedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. IfølgeIDA spiller danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces.IT UniversitetetIfølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's storesamfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-sionens forslag.Københavns Universitet (KU)KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KUmener, at Kommissionens fokus på samfundsudfordringer er et positivt tiltag,idet disse lægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige til-gange inddrages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls,så der ikke konstrueres nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC oggrundforskningen styrkes er positivt.Landbrug og FødevarerLandbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-devareprogrammet i særdeleshed bør øges. Større erhvervsinvolvering sikres veden tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under ”in-dustrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovationskon-sortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfordringeninddrages i alle samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus bør lægges pådanske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.LOLO ser positivt på den tværfaglige tilgang til samfundsudfordringerne og sam-menlægningen af de nuværende programmer for konkurrenceevne- og innovationog Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi under Horisont 2020. Iprogrammet ”industrielt lederskab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation istedet for at være forskningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industri-elle produktion og forskning i arbejdsmarkedet støttes.LVS og LægeforeningenLægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionensforslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Sklo-dowska-Curie. At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i Hori-sont 2020 kritiseres. Konkret kan anbefalinger fra Det Nationale Samarbejdsfo-rum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” anvendes på EU-plan.VindmølleindustrienVindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, atprogrammernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,

nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-ture and storage” (CSS).9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget til særprogram er blevet behandlet på rådsmøderne den 6. december2011, den 21. februar 2012 og den 31. maj 2012.Særprogrammet består af en yderligere specificering af hovedforordningen, hvil-ket betyder, at de primære diskussioner har været centreret omkring udeladelseeller inklusion af specifikke faglige områder. Hertil kommer en diskussion afhvordan Horisont 2020 skal implementeres. I forhold til de faglige områder, harder været diskussion om, hvorvidt de samfundsvidenskabelige og humanistiskeaspekter har været tilstrækkeligt integreret i de samfundsmæssige udfordringer.Disse aspekter er nu blevet styrket i kompromisforslaget.I forhold til implementeringen (komitologi) har Kommissionen meldt ud, at denønsker en generel reduktion i antallet af programkomiteer på tværs af EU’s poli-tikområder. Dette ønsker Kommissionen også i forhold til Horisont 2020.Derudover ligger der i Kommissionens forslag, at programkomiteerne ikke som idet nuværende rammeprogram (FP7) skal godkende projekter over 1,5 mio. euro.Der er generel enighed blandt medlemslandene om, at antallet af programkomite-er skal være markant højere end det Kommissionen foreslår og at programkomi-teerne fortsat skal godkende projekter over en vis størrelse.10. Regeringens generelle holdningRegeringen har lagt vægt på at få integreret de samfundsvidenskabelige og hu-manistiske aspekter i alle de samfundsmæssige udfordringer samt at sikre, atfremtidige opslag bliver så åbne som mulige, så ansøgerne har så meget frihedsom muligt til at lave innovative og tværdisciplinære forslag. Danmark støtter, atreglerne for komitologi under det nuværende rammeprogram (FP7) bliver videre-ført under Horizon 2020.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for konkurrenceevneråds-mødet den 5.-6. december 2011, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj, hvorFolketinget gav mandat samt forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 10.-11.oktober 2012.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

1. ResuméKommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fissionog strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet er samlet i énforordning, hvor man tidligere har anvendt fire retsakter. Konstruktionen afITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) er holdt uden forprogrammet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringen heraf ligger uden forden flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) erder i det store hele tale om en fortsættelse af forskningsaktiviteterne fra det 7.rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dog med betydelig mere vægtpå sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer. Hertil kommer, at JRCskal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de nye nukleare sikker-hedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan i marts2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det såkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende udvikle materialer tilet demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere relevante teknologier tildemonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter forsøgsreaktoren ITER.Det cypriotiske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status forforhandlingerne af Euratom på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen)den 11. december 2012.2. BaggrundForslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på detnukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscentersdirekte aktioner inden for nuklear sikkerhed.ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt liggeruden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-are område til fem år.Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, somfastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleareforskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-

ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningenom særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkteaktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-tater.Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktatenom oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-grammet skal besluttes med enstemmighed i Rådet på baggrund af forslag afKommissionen, der rådfører sig med det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.3. Formål og indholdEuratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovationpå det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter forderved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområderog sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse ogat bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker ogeffektiv måde.Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokusmod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværendekerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på enlang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificeredematerialer til et demonstrationskraftværk.Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giverhøjeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til atbidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-delige anvendelse af kerneenergi m.m.Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekteaktioner:Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation ogtransmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dyb

geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald ogdemonstration af teknologier og sikkerhed.Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-plan.Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdererisikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering afuheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigtomfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på detmedicinske område og i industrien.Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytteeksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)og fremtidige fusionsanlæg.Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevantmaterialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-larator konceptet.Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-pæisk relevans.Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennemEFDA (European Fusion Development Agreement).

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkteaktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skalbidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevantefor Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiskeclearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som eroprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efteruheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabeligusikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samtstyrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-ologisk spredning i luften etc.Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handelog nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed modikke-spredning.

Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabeligegrundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skallægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaberved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungereend uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nuklearestandarder, referencedata og målinger.Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRCskal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde medcentrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA ogOECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området fornuklear sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke givet sin udtalelse.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusionog strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig medat den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nuklearefærdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden forforskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i heleEuropa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-riereudvikling.De anførte forskningsfelter kan ikke gennemføres af medlemsstaterne isoleret,hvorfor nærhedsprincippet anses for overholdt.6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserForslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 13,5 mia. kr. i perioden 2014-2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’sudgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 267 mio. kr. Detendelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige finan-sielle ramme for 2014-2020.

8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning og blevdesuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar2012 samt den 9. maj 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den6. december 2011.Under forhandlinger har et flertal af lande ønsket, at ITER reintegreres i EU’sbudget, mens kun et par lande støtter Kommissionens forslag om at holde ITERuden for. Der er enighed om den større fokusering på sikkerhed i fissionspro-grammet, idet nogle lande mener, at dette er gået ud over balancen i programmet,hvorimod andre gerne ser en endnu større fokusering på sikkerheden i eksisteren-de reaktorer. Spørgsmålet om administrationen af programmet har også væretrejst. Landene finder en administrationsprocent på 13.5 % for høj. Endelig harlandene argumenteret for et lavere budget for JRC (direkte aktioner).10. Regeringens generelle holdningRegeringen kan tage fremskridtsrapporten til efterretning. I forhold til fissionsforsk-ningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye reaktorsystemer og menergenerelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed og affaldshåndtering i for-bindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbeskyttelse.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevne-rådsmødet den 30.-31. maj 2012, hvor der blev givet mandat.

1. ResuméDet Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med detformål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennemstyrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af2013 udløber EIT’s finansieringsramme. Kommissionen har præsenteret et for-slag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont 2020.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs).Kommissionen har præsenteret et forslag til den første strategiskeinnovationsdagsorden (SID) for EIT. I forslaget til SID fastlægges EIT'sindsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagteaktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i densyvårige periode fra 2014-2020.Det finansielle bidrag til EIT vil ifølge Kommissionens forslag komme fra Horisont2020. Finansieringsrammen fra Horisont 2020 til EIT er i perioden fra den 1.januar 2014 til den 31. december 2020 foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-tes vedtaget en delvis generel indstilling om forslaget til Europa-Parlamentets ogRådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT.2. BaggrundKommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom den strategiske innovationsdagsorden for EIT.EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål atbidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse afEU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

Styrelsen for Forskning

og Innovation

- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssigeudfordringer på lang sigt.Forslaget til EIT's strategiske innovationsdagsorden (SID) bygger på forslaget fraEIT's bestyrelse, henstillingerne fra den eksterne evalueringsrapport ogKommissionens udtalelse om evalueringen (KOM(2011) 816) samt resultaterneaf høringer med EIT's interessenter.I forslaget til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a.omfatter et forslag til de planlagte KIC’s aktiviteter inden for videregåendeuddannelse, forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innova-tionsdagsorden for EIT er baseret på artikel 173, stk. 3 i traktaten om denEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og vil blive vedtaget efter denalmindelige lovgivningsprocedure.3. Formål og indholdI Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden fastlægges EIT'sprioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter en vurdering afdets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi påinnovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for de europæiskebeslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT, samtidigmed at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne og midlerne til at nåde fastsatte mål.For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nyeKICs, vil EIT rettidigt udarbejde en udvælgelsesprocedure for en anden bølge afKICs i 2014 og – efter evalueringen af Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018samt sikre, at rammebetingelserne for fremtidige KIC-udvælgelsesprocedurerskaber optimale resultater, navnlig ved at give klare retningslinjer med hensyn tilkrav og processer og ved at give forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organiserepartnerskabet.Følgende temaer foreslås for nye KIC’s:Innovation for sund levevis og aktiv aldringRåstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelseog substitutionFood4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.Mobilitet i byerProduktion med høj værditilvækstIntelligente sikre samfundDet endelige antal af nye KICs i 2014 bliver ikke besluttet på nuværende tidspunkt,men vil blive besluttet, når den endelige finansielle ramme for Horisont 2020 erkendt.Der forventes endvidere, at der med kompromisforslaget vil blive besluttet, at derkommer en ny runde efter en i 2017 gennemført evaluering. Listen over temaer forKIC’s i denne tredje bølge vil bestå af de resterende temaer fra Kommissonens

seks forslag samt eventuelle nye forslag. Listen for bølgen som kommer efter 2017kan dermed betragtes som åben.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetDer er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.Tilsvarende forsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovations-fællesskaberne repræsenterer, kan ikke etableres, hvis medlemsstaterne handlerhver for sig. Videns- og innovationspartnerskaberne indebærer samarbejde påtværs af flere medlemsstater, og den største merværdi og effekt skabes ved atgennemføre dette på europæiske plan, hvorfor nærhedsprincippet anses for over-holdt.

Styrelsen for Forskning

6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 658,1 mia. kr. til Horisont 2020-forslaget,og EIT’s budget på ca. 24 mia. kr. foreslås finansieret via denne ramme. Med deneksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2 pct. af EU's udgifter, sva-rende til en statslig udgift til Horisont 2020 forslaget på ca. 13,2 mia. kr. og ca.473 mio. kr. til EIT. Det endelige budget for Horisont 2020 og EIT fastlæggessom led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.8. HøringForslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blevdesuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar2012 og et møde den 9. maj 2012. Sagen har endvidere været sendt i høring på nymed frist den 21. november 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerUnder forhandlingerne om forslaget er det af medlemsstaterne blevet slået fast, atantallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med det overordnede budget forHorisont 2020. Diskussionerne om antallet af KICs, rækkefølgen på KICs, samt omlisten over KICs skal være åben eller lukket hænger derfor sammen med udfaldetaf forhandlingerne om de flerårige finansielle perspektiver og de efterfølgendeforhandlinger om budgetterne for Horizon 2020’s forskellige programmer herunderEIT. Der er opbakning til, at de næste KICs skal startes op i to nye bølger, somforeslået i Kommissionens forslag, men denne opbakning er også betinget af detendelige overordnede budget for Horisont 2020.Det forventes, at der med det cypriotiske kompromisforslag bliver besluttet, atder kommer to bølger med nye KICs, hvor bølgen i 2014 er med en på forhåndfastsat liste baseret på Kommissionens oprindelige 6 forslag til temaer, som erkommet istand efter en vurdering af områdernes modenhed, den potentiellesamfundsmæssige og økonomiske indvirkning samt mulighederne forsynergivirkninger med andre initiativer.

Det endelige antal af nye KICs i 2014 bliver ikke besluttet på nuværende tidspunkt,men vil blive besluttet, når den endelige finansielle ramme for Horisont 2020 erkendt.Der forventes endvidere, at der med det cypriotiske forsmandskabskompromisforslag vil blive besluttet, at der kommer en ny runde efter en i 2017gennemført evaluering. Listen over temaer for KIC’s i denne tredje bølge vil beståaf de resterende temaer fra Kommissonens forslag samt eventuelle nye forslag.Listen for bølgen som kommer efter 2017 kan dermed betragtes som åben.Endelig har flere medlemsstater efterlyst, at de etablerede og eventuelle nye KICsskal have et større fokus på entreprenørskab samt understreget vigtigheden af, atsikre synergi med andre europæiske initiativer som for eksempel de EuropæiskeInnovationspartnerskaber (EIPs) og Fællesprogramlægningsinitiativerne (JPIs).10. Regeringens generelle holdningRegeringen finder, at forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blevfremhævet i evalueringen af EIT.Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.Regeringen kan støtte to nye bølger af KICs, hvor den første runde i 2014 er ba-seret på listen med de seks temaer fra Kommissionens oprindelige forslag, og densidste runde efter evalueringen i 2017 bliver baseret på en åben liste med de re-sterende temaer og eventuelt nye forslag. Den sidste runde skal være betinget afen positiv evaluering i 2017.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i for-bindelse med Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012 samt Konkur-renceevnerådsmødet den 31. maj 2012.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

1. ResuméKommissionen vedtog den 17. juli 2012 meddelelsen ’Det europæiske forsknings-rum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst’, som omhand-ler realiseringen af det europæiske forskningsrum (ERA) i 2014. I meddelelsen eridentificeret fem hovedindsatsområder, hvor Kommissionen ser et særligt behovfor en fælles indsats.I udkastet til rådskonklusioner bakker Rådet op om at realisere ERA og at sikrefremskridt inden for de fem identificerede indsatsområder. Rådet støtter, atKommissionen primært på basis af eksisterende data vil monitorere fremskridt afimplementeringen af ERA.Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødetden 11. december 2012.2. BaggrundKommissionen vedtog den 17. juli 2012 meddelelsen ”Det europæiske forsk-ningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst”. I med-delelsen er identificeret fem hovedindsatsområder, hvor Kommissionen ser etsærligt behov for fremskridt for at realisere det europæiske forskningsrum: øgeteffektivitet i nationale forskningssystemer, forbedret samarbejde og konkurrencepå tværs af landegrænser, et mere åbent arbejdsmarked for forskere, ligestillingmellem mænd og kvinder samt optimal formidling og overførsel af videnskabeliginformation. Realiseringen af ERA skal ske gennem styrkede partnerskaber mel-lem Kommissionen, medlemslandene og relevante paraplyorganisationer.Kommissionen vil via et monitoreringssystem primært baseret på allerede eksi-sterende data løbende måle fremskridt i realiseringen af ERA. Kommissionen op-fordrer medlemslandene til at ERA integreres i de nationale reformprogrammersom den nationale udmøntning af EU’s vækststrategi.Arbejdet med åben adgang til information understøttes desuden af meddelelsenomhandlende bedre adgang til videnskabelig information vedtaget den 17. juli2012. Det internationale forsknings- og innovationssamarbejde understøttes afmeddelelsen om fokusering af Europas internationale forsknings- og innovations-samarbejde vedtaget den 20. september 2012.3. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet vigtigheden af at realisere ERAog at styrke eksisterende partnerskaber for at sikre fremskridt inden for de afKommissionen fem identificerede indsatsområder:Mere effektive nationale forskningssystemer:Dette skal ske gennem tildeling afforskningsmidler gennem åbne indkaldelser af forslag og evaluering af uafhæng-ige eksperter (peer review).

Transnationalt samarbejde og konkurrence:Der er behov for, at EU handler hur-tigt og konsekvent for effektivt at løse store samfundsmæssige udfordringer, ogtransnational forskning og innovation skal sikres gennem at fremme og udnyttesynergi mellem nationale og europæiske programmer. Endvidere understregesvigtigheden af tværnational adgang til fremragende forskningsinfrastruktur.Et frit arbejdsmarked for forskere:Det støttes, at der arbejdes for at realisere etreelt indre marked for forskere. En af de vigtigste tilbageværende udfordringer erat sikre transparent, åbent og meritbaseret rekruttering. Behovet for at fjerne re-sterende hindringer i forhold til mobilitet understreges.Ligestilling mellem mænd og kvinder:Nationale og europæiske strategier børstyrkes med henblik på at sikre, at der ikke er et uudnyttet potentiale af kvindeli-ge forskere. Endvidere er der behov for at integrere kønsaspektet i udformning,evaluering og implementering af forskning.

Styrelsen for Forskning

Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information:Åben adgang ogen bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer er vigtig, og derbør gøres mere for at fremme videnoverførsel mellem offentlige forskningsinsti-tutioner og den private sektor.Herudover mindes der om, at den eksterne dimension er en afgørende, tværgåen-de og integreret del af ERA.Fremdrift i realiseringen af ERARådet støtter, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene på baggrundaf eksisterende data vil måle fremdriften i realiseringen af ERA via et samlet mo-nitoreringssystem.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retMeddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserMeddelelsen har ikke konsekvenser.8. HøringSagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget den 20. september 2012.Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive over for udkastet til rådskonklusionerne.Medlemslandene har understreget vigtigheden af, at brugen af allerede eksiste-rende data i monitoreringen skal sikres. Det forventes, at der opnås enighed omudkastet til rådskonklusioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter, at der arbejdes for en realisering af det europæiske forsk-ningsrum inden for de identificerede indsatsområder. Regeringen støtter, at frem-driften i realiseringen af ERA monitoreres på baggrund af eksisterende data.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for Kon-kurrenceevnerådsmødet den 10.-11. oktober 2012.

1. ResuméI meddelelsen om et styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og interna-tionale parter inden for forskning og innovation fremlægger Kommissionen enstrategisk tilgang til EU's forsknings- og innovationssamarbejde med tredjelan-de. Vejen til styrket samarbejde går gennem dels at være åbne for tredjelandesdeltagelse i forskningsrammeprogrammet og dels målrette internationale samar-bejdsaktiviteter. Samtidig skærpes tredjelandes adgang til Horisont 2020, idetlande med et BNP over et vist niveau skal medfinansiere deltagelse.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-tes meddelelsen at blive præsenteret og at medlemsstaterne udveksler synspunk-ter vedrørende en mere strategisk tilgang til internationalt samarbejde inden forforskning og innovation.2. BaggrundEU er førende i verden inden for forskning og innovation. EU er således ansvar-lig for 24 % af de globale udgifter til forskning, 32 % af de globale publikationerpå højt niveau og 32 % af patentansøgningerne, mens EU kun repræsenterer 7 %af verdens befolkning.Situationen har dog ændret sig meget i løbet af de sidste ti år. Indtil for nylig varforsknings- og innovationsområdet domineret af EU, USA og Japan. Efterhåndensom vækstøkonomierne styrker deres forsknings- og innovationssystemer, udvik-ler der sig et system med flere forskningspoler, hvor lande som Brasilien, Kina,Indien og Sydkorea udøver en stadig større indflydelse. BRICS-landenes andel ide globale investeringer til forskning og udvikling er således fordoblet fra 2000til 2009.Forskning og innovation hænger i stadigt større grad sammen på tværs af græn-serne, og denne tendens hjælpes godt på vej af informations- og kommunikati-onsteknologier i rivende udvikling. Både antallet af publikationer med forfattereaf forskellig nationalitet og forskernes mobilitet er stigende. Forskningsorganisa-tionerne åbner kontorer i udlandet, og virksomhederne investerer uden for dereshjemlande, specielt i lande i vækst.Eftersom der foregår mere forskning og innovation i tredjelande, har EU brug foradgang til denne viden. Hvis EU skal blive ved med at spille en rolle på globaltplan, må den fremstille sig selv som en attraktiv ramme for forskning og innova-tion og have succes i konkurrencen om at tiltrække talent fra hele verden, samti-dig med at der tages hensyn til EU's egne økonomiske interesser, for eksempelhvad angår intellektuel ejendomsret.

De institutionelle rammer for EU's tiltag på den internationale scene er ændretved traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde (TEUF). Unionens højtstående repræsentant for udenrigs-anliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen sikrer kon-sekvens i EU’s eksterne tiltag. Den højtstående repræsentant får assistance fraTjenesten for EU’s Optræden Udadtil (European External Action Service EEAS).Eftersom forskning er en parallel kompetence, skal EU og medlemsstaterne sørgefor at koordinere deres respektive aktiviteter for at sikre, at national politik ogunionspolitik er indbyrdes konsekvente.På baggrund af denne udvikling, forpligtelserne ifølge meddelelsen "Innovation iEU", det europæiske forskningsrum, og anbefalingerne i den foreløbige evalue-ring af det 7. rammeprogram (RP7) foreslår Kommissionen en strategisk tilgangmed det formål at styrke og målrette EU’s internationale samarbejdsaktiviteterinden for forskning og innovation, særligt med henblik på at forberede gennemfø-relsen af Horisont 2020.3. Formål og indholdI meddelelsen foreslår Kommissionen at styrke og målrette samarbejdsaktivite-terne mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation. Delsved at være åbne i forhold til tredjelandes deltagelse i Horisont 2020 og dels vedat målrette internationale samarbejdsaktiviteter.Åbenhed i det internationale samarbejdeHorisont 2020 vil være fuldt ud åben for deltagere fra hele verdenDet Europæiske Forskningsråd og Marie Sklodowska-Curie aktionernevil fungere på et fuldstændigt forskerdrevet grundlag og være åbne forforskere fra tredjelande.Aktiviteterne vedrørende forskningsinfrastruktur vil fokusere specielt påinternationalt samarbejde. E-infrastrukturkomponenten i aktiviteterne haren iboende international dimension idet den støtter samarbejde ved hjælpaf digitale midler.Dog vil ikke alle deltagere fra tredjelande automatisk være berettiget tilat søge om støtte. Listen over lande, hvis forskere automatisk er beretti-get til at søge om støtte, vil være begrænset, idet man supplerer det nuvæ-rende udvælgelseskriterium, der udelukkende bygger på BNI pr. indbyg-ger, med endnu et kriterium, der bygger på det samlede BNP, hvorvedlande, der ligger over en fastsat tærskel, udelukkes. Derved tages der høj-de for, at visse lande har etableret den kritiske masse, der skal til for atsamarbejde på et gensidigt grundlag med EU. Som det er tilfældet for in-dustrialiserede lande, er det fortsat muligt for deltagere fra disse lande atmodtage støtte i undtagelsestilfælde. Denne mere restriktive tilgang tilautomatisk støtte modsvares af en øget indsats for at fremme finansieringaf deltagerne gennem deres nationale kanaler.EU vil fortsat tilskynde til gensidig adgang (reciprocitet) til tredjelandesprogrammer. Horisont 2020 gør det muligt at begrænse det geografiskeområde for indkaldelser, f.eks. hvis betingelserne for deltagelsen af juri-diske enheder fra en medlemsstat i et program i et tredjeland anses for atvære skadelige for EU’s interesser, eller hvis der ikke kan stilles en til-fredsstillende sikkerhedsgaranti.

Målrettede internationale samarbejdsaktiviteterFor at give de internationale forsknings- og innovationsaktiviteter størst mulig ef-fekt og undgå en dyr fragmentering af indsatsen er EU nødt til at supplere åben-heden i Horisont 2020 med målrettede foranstaltninger, der sikrer, at aktiviteternefår størst mulig omfang og rækkevidde. Dette skal gøres ved en kortlægning afområder, der egner sig til internationalt samarbejde samt udvikling af flerårigekøreplaner for samarbejdet med nøglepartnerlande og -regioner. Kortlægningenvil bl.a. tage udgangspunkt i forsknings- og innovationskapaciteten, herunder in-vesteringer, output (publikationer, patenter og citationsfrekvens), menneskeligeressourcer og infrastruktur i de pågældende lande og regioner.Der forslås i meddelelsen, at politisk dialog, informationsindsamling, finansieringog koordinering med andre politikker og internationale fora skal være de bærendeinstrumenter for gennemførelsen og implementeringen af den strategiske tilgang.I Horisont 2020 koncentreres EU’s forskningsprogram om et begrænset antalsamfundsmæssige udfordringer, og gennemførelsen af denne strategi vil blive nø-je afstemt med programmerne for Horisont 2020. Det peges blandt andet på, atdet horisontale udvalg under Horisont 2020-programmet vil få til opgave at styre,kontrollere og evaluere den overordnede tilgang til det internationale samarbejdeog Det Strategiske Forum for Internationalt forsknings- og innovationssamarbej-de (SFIC) vil fortsat spille en rolle ved at fremme større sammenhæng mellemEU's og medlemsstaternes politikker på området. En styrkelse af det eksisterendepartnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne skal endvidere bidragetil den strategiske tilgang.Kommissionen skal rapportere om gennemførelsen af strategien hvert andet år.Rapporten vil beskrive, hvordan de flerårige køreplaner er blevet udarbejdet oggennemført. Den vil også evaluere udvikling og indvirkning på baggrund af enrække indikatorer. Den første rapport fremlægges i begyndelsen af 2014.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retMeddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserMeddelelsen har ikke konsekvenser.8. HøringKommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 21. november 2012. Høring gav ikke anledning til be-mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens meddelelse har været præsenteret for medlemslandene på ar-bejdsgruppeniveau. Der forventes, at der er generelt opbakning til Kommissio-nens forslag om en mere strategisk tilgang til det internationale samarbejde indenfor forskning og innovation.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over en mere strategisk tilgang til inter-nationalt samarbejde inden for forskning og innovation. Regeringen støtter, atHorisont 2020 er åben for tredjelandes deltagelse. Samtidig støtter regeringen, atlisten over lande, hvis forskere automatisk er berettiget til at søge om støtte i Ho-risont 2020, begrænses ved, at det nuværende udvælgelseskriterium suppleresmed et kriterium om det samlede BNP.Derudover støtter regeringen, at EU’s internationale samarbejde med tredjelandeog -regioner skal fokuseres gennem udarbejdelse af flerårige køreplaner for sam-arbejdet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Styrelsen for Forskning

og Innovation