Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 3
Offentligt
Henrik Hagemann
Fhv. gen.sekr. Nordisk Råd, rektor emeritus
Moltkesvej 25
2000 Frederiksberg
Frederiksberg, den 29. september 2012
Kære medlemmer af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Om de danske udlandslektorater
Med dette tillader jeg mig på det kraftigste at opfordre alle partier som medvirker i
finanslovsforhandlingerne, til at prøve at begrænse de skadevirkninger regeringens
påtænkte kraftige beskæringer i bevillingen til de danske lektorater ved udenlandske
universiteter vil medføre hvis beskæringerne gennemføres som foreslået i finanslovs-
forslaget.
Jeg ved at I har fået klare tilkendegivelser fra Lektoratsudvalget og fra flere andre,
blandt andre ambassadør Uffe Andreasen, og jeg skal ikke trætte jer med gentagel-
ser, men vil blot udtrykke min fulde støtte til deres argumentation og dermed til at
bevillingen til udlandslektoraterne opretholdes i hidtidigt omfang. Det er den billigste
og mest effektive kulturformidling man kan tænke sig.
Min baggrund for denne tilkendegivelse er det kendskab jeg har fået til udlandslekto-
raterne dels gennem mit nordiske virke, bl.a. som medvirkende ved arrangementer i
Nordisk Ministerråds regi for de nordiske udlandslektorer ved europæiske universite-
ter, dels som sprogmand og mangeårigt medlem af Dansk Sprognævn.
Med venlig hilsen
Henrik Hagemann