FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 243: Publikationen "Åbenhed om universitetssektoren"

Åbenhed om universitetssektorenOffentligt finansierede organisationerskal være meget åbne om, hvad de bru-ger deres penge til. Det giver sig selv.Også for universiteterne.Åbenhed er en vigtig del af universite-ternes DNA. Man kan f.eks. ikke fore-stille sig en velfungerende forsknings-verden uden åbenhed.Denne folder har fokus på åbenhed omuniversiteternes ressourcer og resulta-ter.Selvom universiteterne støtter åben-hed, så står de over for mindst to størreudfordringer.For det første er der betydeligt poli-tisk fokus på universiteternes admi-nistration. Der arbejdes intenst påuniversiteterne for at skabe en effektivog funktionel administration indenfor rammerne af en politisk bestemtbeskæring af administrationen.Eftersom åbenheden forudsætter enadministrativ indsats, må man også pååbenhedsfronten tage omkostningernei betragtning. Der skal med andre ordfindes en balance mellem omkostnin-ger og åbenhed. Derfor er det vigtigt, atåbenheden fokuserer på det nødvendi-ge – ”need to know”. Der er ikke råd til”nice to know.”For det andet er det afgørende, at uni-versiteterne selv spiller en nøglerollei dataindsamling, bearbejdning ogfortolkning. Det er vigtigt, at fokus iåbenheden er de enkelte universitetersdialog med omverdenen om deres res-sourcer og resultater.Åbenhed kan ikke erstattes af ministe-riel indsamling af tilsyneladende ensdata. Så flyttes fokus fra åbenhed ogindsigt til forenklinger og benchmar-king. Og formålet flyttes samtidig fraåbenhed til styring af sektoren.Formålet med denne folder er at skabesynlighed om universiteternes arbejdemed at sikre den nødvendige åbenhed.Der findes allerede i dag et stort antaloffentliggjorte oplysninger, som vimed fordel kan begynde at skabe over-blik over.Dernæst vil det være relevant, at manfra politisk hold afgrænser ”need toknow”, så vi kan begrænse den data-sult, der for tiden dominerer styringenaf universiteterne og dræner ressour-cerne.

Kilder, niveauer og kanalerFormålUniversiteterne har gennem mange årarbejdet med åbenhed om deres res-sourcer og resultater.Nogle initiativer baserer sig på stats-lige krav, f.eks. lov om åbenhed og gen-nemsigtighed. Men universiteternehar også selv taget mange initiativer tiløget åbenhed, f.eks ved at lægge flereoplysninger på deres hjemmesider.Ligeledes har universiteterne i regiaf Danske Universiteter etableret etomfattende statistisk beredskab base-ret på fælles definitioner og afgræns-ninger.Faktisk er der så mange tilgængeligeoplysninger, at det kan være svært atfå et overblik.Formålet med denne folder er derfor atkortlægge de kanaler, universiteterneseksterne interessenter har til oplysnin-ger om universiteterne.Fokus på dataDer kan være flere tilgange til en kort-lægning af åbenheden om universite-terne.For det første kan man se på forskelligetyper af oplysninger. Her vil fokus værepå data, da disse er i politisk fokus, ogder fra ministerielt hold arbejdes for atlave et egentligt datavarehus.Data kan stamme fra forskellige kilder:• • • data universiteterne selv samlerdata universiteterne samler i fæl-lesskabdata universiteterne indberettertil ministerier, Danmarks Statistikm.fl.data andre samler om universi-teterne (f.eks. beskæftigelses- ogledighedsstatistik fra Akademi-kerne og Danmarks Statistik).

Når man søger oplysninger om uni-versiteterne, er det afgørende at gøresig klart, hvilken type data man søger.Det skal huskes, at jo mere detaljeretniveau man bevæger sig på, desto merevarieret vil datagrundlaget være.F.eks. kan studenterevalueringer væreforetaget forskelligt for to ens pro-grammer, fordi disse er placeret på toforskellige universiteter.Desuden skal man holde sig for øje, ateftersom universiteterne er organise-ret forskelligt, så kan det være vanske-ligt at udforme ensartede data.Et forceret forsøg på at skabe ensartededata vil som regel føre til brug af forde-lingsnøgler og opdeling i fiktive enhe-der. Derfor giver det kun begrænsetmening at bruge disse til benchmar-king.Datakilder og datakanalerDe otte universiteter er i sidste endekilde til langt de fleste data om sekto-ren. Men data offentliggøres gennemmange forskellige kanaler.Typiske kanaler er ud over universite-terne Uddannelsesministeriet og Dan-marks Statistik. Men der er endnu flerekanaler.Offentligheden har nogle steder direkteadgang til data og de tilhørende defini-tioner – samt mulighed for selv at sam-mensætte datasæt. Det gælder f.eks.Universiteternes Statistiske Beredskabog Danmarks Statistiks statistikbank.Disse direkte datakilder giver dogikke et fuldt billede af de tilgængelige

data. Blandt andet fordi nogle data kunoffentliggøres i form af publikationer.Derfor er der i folderen lagt vægt påogså at berøre de mange årsrapporter,tilsynsrapporter,ministerienotatermm.Rapporter og notater er der rigtig man-ge af – og antallet vokser løbende. Ikkekun fordi universiteterne og Uddan-nelsesministeriet tager stadig flere ini-tiativer. Der er også andre aktører påbanen.Faktisk er der så stor politisk interessefor universiteterne, at en række orga-nisationer og tænketanke både laveregne rapporter med udgangspunkti de eksisterende data – og får lavetegne nye data; f.eks. via forespørgslertil universiteterne eller særkørsler fraDanmarks Statistik.Disse rapporter tjener som regel til atløfte særlige interesser, men det vilvære forkert helt at ignorere dem. Der-for vil de også blive nævnt.

Men data er ikke bare data. Data skalfortolkes og sættes i en kontekst. Der-for er det relevant ikke kun at henvisetil egentlige datakilder, men også tilbearbejdede rapporter som eksempel-vis årsrapporter.Kun ved at koble data til kvalitativviden kan man opnå en egentlig forstå-else af de enkelte uddannelser, forsk-ningsområder – og universiteter.DataniveauerData findes på mange niveauer, eksem-pelvis data for:• • • • • • • det enkelte kursusden enkelte uddannelsehovedområder/fakulteteruniversiteteruniversitetssektorenforskningssektoren (inkl. eksem-pelvis hospitaler)videregående uddannelser (inkl.professionshøjskoler m.fl.).

Universiteternes hjemmesiderDe otte danske universiteter har hverderes strategi for, hvordan åbenhedfremmes via deres hjemmesider.Der er naturligvis nogle fællestræk,som f.eks. at man på hjemmesidernekan finde årsrapporter. Men forskel-lene gør det ikke muligt samlet atbeskrive, hvilke data der kan findes påuniversiteternes hjemmesider – ellerhvordan de findes.En ting er dog helt entydig: Der er rigtigmange tal og rapporter at finde på uni-versiteternes hjemmesider. Og åben-heden vokser år for år.De fleste universiteter har samlethovedparten af deres dokumentationpå en overbliksside. Her kan man findehenvisning til oplysninger om mangeforskellige typer ting: fra optag overuniversitetets økonomi til forsknings-personale.Københavns Universitet:www.ku.dkSyddansk Universitet:www.sdu.dkAalborg Universitet:www.aau.dkCobenhagen Business School:www.cbs.dkMange af de tilgængelige oplysningerpå universiteternes hjemmesider kanfindes i form af rapporter. Flere uni-versiteter laver også egentlig statisti-ske årbøger eller samlinger af nøgletal,som kan informere om universitetet.Men der eksperimenteres også med atlave databaser, som offentligheden selvkan søge i. To eksempler er DTU’s stu-diedatavarehus og SDU’s whitebook.I begge tilfælde gives offentlighedenadgang til selv at trække detaljerededata fra universiteternes databaser.Universiteternes hjemmesider er sær-ligt gode til at komme et spadestikdybere i oplysningerne og forstå detenkelte universitet. Således kan manogså finde detaljerede særrapporter,f.eks. om beskæftigelse af kandidaterog de studerendes evalueringer af kur-ser.

Universiteternes årsrapporterUniversiteternes årsrapporter fremgåraf deres hjemmesider, men de bør til-deles et særligt afsnit.Det skyldes ikke mindst, at årsrappor-terne er universiteternes temperatur-målinger på økonomi og resultater.Årsrapporterne er præget af, at de skaludformes ud fra nogle centralt fastsat-te retningslinjer i statens regnskabsbe-kendtgørelse.Ensartetheden gælder ikke mindstregnskab og balance, hvor man f.eks.finder oplysninger om:• • • • • indtægteromkostningerresultataktiverpassiver, herunder egenkapital.Udviklingskontrakterne omfatter enrække politiske mål, som offentlig-heden har interesse i – og som ofte eropgjort i kvantitative størrelser.De enkelte universiteters udviklings-kontrakter varierer, men eksempler påtemaer er:• • • • • • • • kvalitet i uddannelsernestuderendessamarbejdemedomverdeneninternationaliseringsammenhæng i uddannelsessyste-metgennemførelsestidkommercialisering af forsknings-resultaterøget forskningsproduktiontalentudvikling.

Årsrapporten er særlig interessant,fordi der tilknyttes en beretning samtuddybende tabeller og noter. Dermedkan man få en bedre forståelse af tal-materialet.For eksempel kan man i KU’s årsbe-retning for 2012 finde en beskrivelseaf universitetets disponering af egen-kapitalen. Et andet eksempel er RUC’sårsberetning, der indeholder en afrap-portering om administrative besparel-ser.Årsrapporterne er også interessante,fordi man kan finde en afrapporteringpå universiteternes udviklingskon-trakter med ministeriet.

Endelig fremgår der af årsrapporternetypisk en lang række relevante nøgle-tal om den enkelte institution. Det kansom i CBS’ årsrapport være i form af envirksomhedsprofil og en ledelsesberet-ning, eller det kan som i AU’s årsrap-port være i form af et bilag sidst i rap-porten.Nøgletallene giver et generelt billedeaf det enkelte universitet. Der er typiskfokus på antallet af studerende ogmedarbejdere, på aktiviteter vedrøren-de internationalisering samt på forsk-nings- og formidlingsresultater.

Universiteternes StatistiskeBeredskabI regi af Danske Universiteter har uni-versiteterne udviklet et endog megetomfattende datamateriale.Datamaterialet er kendt som ”Det Sta-tistiske Beredskab” og blev første gangoffentliggjort i 2005. Det indeholder enrække tabeller om centrale temaer:• • • • • • • • • indtægterbalancepersonalebygningerstudieaktivitetgennemførelseinternationaliseringforskeruddannelsesamarbejde.Beredskabet har udviklet sig over tid.Bl.a. er nye data tilføjet, mens andreer røget ud. Tidligere har der såledesværet data om omkostninger og publi-cering, men disse emner har ministe-riet overtaget.Under hver af de nævnte overskrifterer der et større antal data. F.eks. kanman under temaet studieaktivitet fin-de 24 forskellige opgørelser fordelt på4 hovedområder for såvel de enkelteuniversiteter som for sektoren somhelhed.Resultatet er et så omfattende data-beredskab, at det ikke er muligt her atillustrere detaljerne.

KvalitetssikringDet har været en endog meget storopgave for universiteterne at etablereDet Statistiske Beredskab, og der inve-steres fortsat mange kræfter i vedlige-holdelsen.Beredskabet er indsamlet på baggrundaf et omfattende fælles definitionsma-teriale, der tager hensyn til universite-ternes egen organisering.Der er således søgt en balance mellemensartethed og anvendelighed i denenkelte organisation. Det er en balan-ce, der sigter på at skabe kvalificeretåbenhed om sektoren som helhed.Blandt andet drøfter flere organerunder Danske Universiteter hvert årdefinitionerne og begrebsanvendelsen,

og talmaterialet gennemgår en nøjekvalitetssikring inden offentliggørel-sen. Universiteterne tager altså samletansvar for denne åbenhed.Danske UniversiteterDanske Universiteter medvirker tilsektorens åbenhed ved at offentliggøreberedskabet samlet.Desuden kan man på Danske Uni-versiteters hjemmeside finde en årligstatistikfolder, ”Tal om de danskeuniversiteter”, og en række faktaarkog publikationer om sektoren og densvilkår.Heri kombineres oplysninger fra bered-skabet med oplysninger fra bl.a. OECDog Eurostat.

UddannelsesministerietUddannelsesministeriet fører tilsynmed universiteterne og offentliggørmange data om dem.Se Uddannelsesministerietshjemmeside:www.fivu.dkUddannelsesministeriet får hovedpar-ten af sine data fra universiteterne.Ministeriet er i den forbindelse ved atopbygge et datawarehouse baseret pådisse indberetninger.Helt centralt i dette datawarehousestår, at ministeriet har overtaget dennationale koordinerede tilmeldingsamt universiteternes studieadmini-strative system (STADS). Der er lagtplaner for at anvende denne overta-gelse til at indsamle flere data om uni-versiteterne, herunder f.eks. om merit-givning.Uddannelsesministeriet trækker ogsåpå materiale fra eksempelvis Dan-marks Statistik.Ministeriets egne dataUddannelsesministeriet overtager istigende grad dataprojekter fra eksem-pelvis Det Statistiske Beredskab (f.eks.omkostningsopgørelsen) eller fra uni-versiteterne (f.eks. ved at overtageSTADS).Dermed samler ministeriet stadigt fle-re data og offentliggør flere oplysnin-ger på ministeriets hjemmeside.To særligt relevante datakilder i denforbindelse er kommercialiseringssta-tistikken og statistikken over forsk-ningspublicering.Kommercaliseringsstatistikken er enårlig indsamling af oplysninger ”...derbelyser de offentlige forskningsinstitu-tioners indsats og resultater med tek-nologioverførsel”. Her findes man f.eks.opgørelser over patentering og spinout-virksomheder.Ministeriets data om forskningspub-licering baserer sig på indberetningerom forskernes publicering. Ministerietoffentliggør her f.eks. publikationerfordelt på typer og institutioner.TilsynsrapporterOplysninger om universiteterne kanfindes mange steder på ministerietshjemmeside, men tilsynsrapporterneer et godt sted at begynde, fordi de sam-

ler mange oplysninger om den enkelteinstitution i en årlig publikation.Tilsynsrapporterne kan siges at væreministeriets status for de enkelte uni-versiteter. Denne status er i hoved-sagen af kvalitativ karakter, men derindgår også en lang række data omuniversiteternes økonomi og resulta-ter. F.eks. indgår nøgletal om bl.a. øko-nomi, personale, uddannelse, ph.d.-uddannelse og forskning.I tilsynsrapporterne kan man ogsåfinde ganske detaljerede oplysningerom en lang række politisk interessanteemner som udviklingen i studietiderog bruttoindkomst for ph.d.er.Publikationer og notaterUddannelsesministerietoffentliggørmange notater og publikationer medoplysninger om universiteterne.Eksempelvis via det såkaldte ”forsk-ningsbarometer”, der med udgangs-punkt i primært internationale datategner et billede af bl.a. den danskedeltagelse i EU-programmer, udvik-lingen i publicering og citationer samtfinansieringen af dansk forskning.

som de årligt tilbagevendende ”tal omforskning”, ”tal om innovation” og ”talom EU’s rammeprogram for forskning”.Disse publikationer og notater fin-des forskellige steder på ministerietshjemmeside og omfatter mange for-skellige emner – fra økonomi og ram-mer over uddannelse til forskning oginnovation.Mange af de tilgængelige data, nota-ter og rapporter er dog blevet samletpå egentlige data-statistiksider. F.ekskan man under uddannelse bl.a. findeoplysninger om:• • • • • søgning og optagfrafald, studietid og fuldførelseSUinternational mobilitetuddannelse i internationalt per-spektiv.

UndervisningsministerietUndervisningsministeriet har sin egen databank. De fleste tal i denne data-bank vedrører ikke universiteterne – men nogle gør. F.eks. kan man finde elev-tilgang og fuldførelsesprocenter fordelt på meget specifikke uddannelsestyper.Det er også her, man finder den officielle prognose for, hvor mange der forven-tes at få en videregående uddannelse (profilmodellen). Databanken findes påhttp://www.uvm.dk/Service/Statistik/Databanken.

Danmarks StatistikDanmarks Statistik ligger inde medendog meget store datamængder omhele det danske samfund. Også omuniversiteterne.Selvom ikke alle indsamlede data eroffentligt tilgængelige, så offentliggørDanmarks Statistik så store mængderaf data og oplysninger, at det ikke vilvære muligt her at skabe et egentligtoverblik.På uddannelsesområdet finder manhos Danmarks Statistik en lang rækkepublikationer. Eksempelvis er der pub-likationer om befolkningens uddannel-sesniveau og sammenhængen mellemprivatøkonomi og uddannelse.Forskning er også et tema, der behand-les i publikationer såvel som i nyhederfra Danmarks Statistik.Mest centralt står nok den årlige pub-likation ”Forskning og Innovation.” Idenne publikation kan man f.eks. findeopgørelser over forskningens andel afbruttonationalproduktet og udviklin-gen i personale.”Forskning og Innovation” samleroplysninger om både privat og offent-lig forskning og innovation. Der findesdog også en publikation alene om denoffentlige forskning, ”Forskning ogudvikling i den offentlige sektor”.Mange af publikationerne fra Dan-marks Statistik bærer præg af at væreen aggregering af data, der gør det van-skeligt at isolere universiteterne ogderes rolle. Her tales om videregåendeuddannelse i bred forstand eller omforskning generelt.

OECD og EurostatDet er ofte interessant at kunne se dedanske universiteters vilkår i en inter-national sammenhæng.Når tal skal indsamles internationalt,opstår der dog behov for at kategori-sere anderledes, end man er vant til.F.eks. opdeles videregående uddannel-ser hos OECD og Eurostat ikke i korte,mellemlange og lange – men i tertiærtype A (lange og mellemlange) og ter-tiær type B (korte).Talmaterialet fra OECD og Eurostatskelner heller ikke mellem universite-ter og andre typer institutioner. Der-med kan universiteterne i Danmarkdrukne i andre institutioner. Genereltkan der konstateres problemer med atoversætte nationale normer til fællesstandarder.Ofte er talmaterialet fra OECD og Euro-stat ens, men til tider er der variatio-ner. Det gælder f.eks. i opgørelser overkøbekraftsregulering af forsknings-midler.Både OECD og Eurostat har omfattendedatabaser om forskning og uddannel-se. Disse databaser giver adgang til etstort materiale.OECD:www.oecd.org/statistics/Eurostat:epp.eurostat.ec.europa.euDesværre må det dog konstateres, atikke alle lande leverer alle data – ellerleverer dem hvert år. Derfor kan dervære betydelige huller i materialet.Givet disse problemstillinger er det dogfortsat relevant at anvende materialefra OECD og Eurostat.Et særlig interessant træk ved nogle afde data, der kan findes i databaserne,er, at man ikke alene kan finde natio-nale data. Det er også muligt at findenogle data for mere afgrænsede områ-der, f.eks. stater i USA eller forbunds-lande i Tyskland. Det muliggør, at mankan sammenstille Danmark med noglemere meningsfulde enheder end destore landes gennemsnit.

StatistikbankenSom supplement til Danmarks Statistiks publikationer og nyheder kan mananvende Statistikbanken – der findes på www.statistikbanken.dk.Statistikbanken giver mulighed for, at man kan sammensætte egne datasætmed en vis grad af detaljering. Selvom der er arbejdet med brugervenligheden,så skal man holde sig for øje, at anvendelse af data kræver, at man også holderfokus på definitioner etc. Ellers kan man meget let komme på vildspor.På forskningssiden giver Statistikbanken f.eks. mulighed for at se nærmere påudviklingen i det offentligt ansatte videnskabelige personale fordelt på hoved-områder. Man kan også se nærmere på det offentlige forskningsbudget fordeltefter bevillingstyper. På uddannelsesfronten er der også mange data at findei Statistikbanken. De handler eksempelvis om befolkningens uddannelsesni-veau eller antallet af optagne.Der er i Statistikbanken en tendens til, at man kan finde stadig flere detaljerededata, f.eks. data fordelt på institutionsniveau.

OECD’s centrale publikationerOECD udgiver nogle publikationer, der er med til at sætte dagsordenen i bl.a.den danske debat om universiteter, uddannelse og forskning. Talmaterialet irapporterne bliver genbrugt af mange andre aktører og i mange nationale rap-porter og notater.De to mest centrale er nokEducation at a GlanceogScience, Technology and IndustryOutlook.MensEducation at a Glanceudkommer hvert år, så udkommerScience,Technology and Industry Outlookhvert andet år. OECD’s rapporter kan købes viaOECD’s hjemmeside, men de stilles også oftest gratis til rådighed for brugerei elektronisk format.

Andre organisationerAkkrediteringsinstitutionenI 2008 blev Akkrediteringsinstitutio-nen ACE Denmark oprettet. Organisa-tionen har siden – i 2013 – fået nyt navnog ny opgave, idet Danmarks Akkredi-teringsinstitution skal varetage insti-tutionsakkreditering.Hidtil har akkrediteringsopgaven ved-rørt uddannelsesprogrammer frem foruddannelsesinstitutioner. Det betyder,at der foreligger en meget omfatten-de mængde akkrediteringsrapporterbaseret på akkrediteringsansøgningerindsendt fra universiteterne.Materialet omfatter f.eks. oplysningerom optag, gennemførelse og arbejds-marked for de enkelte uddannelser.Dette omfattende datamateriale kangive indblik i de enkelte uddannelser.Hvorledes gennemsigtigheden skalorganiseres under det nye system medinstitutionsakkreditering vides endnuikke, men der lægges op til opbygningaf centrale databaser suppleret af insti-tutionernes øgede ansvar for internkvalitetssikring og åbenhed herom.Se mere på www.akkr.dkRigsrevisionenRigsrevisionen er en institution underFolketinget. Ifølge Rigsrevisionenshjemmeside har den til formål atundersøge ”...om de statslige virksom-heders regnskaber er rigtige ... og omstatens midler går til de formål, somFolketinget har besluttet.”Særligt den sidste del af Rigsrevi-sionens opgavefelt, ofte kaldet for-valtningsrevision, medfører, at Rigs-revisionen med jævne mellemrumkontrollerer statsinstitutionernes in-terne drift.Det har siden 2011 ført til rapporter ombl.a.:• • • universiteternes egenkapitalundervisningen på universiteter-neeksterne lektorer og undervis-ningsassistenters ansættelsesfor-holdsatsningen på ph.d.-uddannelse.

Akademikerne (tidligere AC)Akademikerne er en paraplyorganisa-tion for de fagforeninger, der organise-rer mange typer akademikere.Ikke alle akademiske fagforeninger erorganiseret i regi af Akademikerne,men organisationen favner megetbredt.Som følge af Akademikernes særligetilknytning til mange fagforeningerog disses A-kasser, kan Akademikerneoffentliggøre nogle omfattende sta-tistikker vedrørende (de fleste typer)akademikeres beskæftigelse og ledig-hed.Datamaterialet er ikke fuldstændigt,da bl.a. ikke-medlemmer ikke indgår.Dette til trods er beskæftigelses- ogledighedstal fra Akademikerne en godledetråd, så længe der ikke er lavet ettilstrækkeligt system til at lave detal-jerede kørsler via Danmarks Statistik.Akademikernes ledighedsstatistik ud-kommer hver måned og omfatter bl.a.:• • • • samlet ledighed for akademikereledighed for dimittenderledighed fordelt på kønledighed fordelt på uddannelses-type.

TænketankeDer eksisterer et antal tænketankemed særlig interesse for universiteter-ne. Tænketankenes rapporter er typiskkendetegnet ved at være styret af denløbende politiske dagsorden. Derfor erdet sjældent her, man kan finde løben-de indsamling af data om et giventemne.Hver af tænketankene har deresudgangspunkt, om end nogle beskriversig som uafhængige. Dette udgangs-punkt spiller en nøglerolle i tænketan-kenes valg af temaer og vinkling.Eksempelvis kommer der nu og darapporter fra ArbejderbevægelsensErhvervsråd med fokus på værdienaf uddannelse for samfundet og denenkelte. En anden vinkling af sammetema findes hos CEPOS, der f.eks. harlavet en hjemmeside med sammenlig-ning af uddannelsernes løn og afkast.Som navnet angiver, er Akademiet fordet Tekniske Videnskaber primærtfokuseret på forhold vedrørende denatur- og teknisk videnskabelige områ-der.Danmarks Erhvervsakademi er for-mentlig den mest aktive tænketankpå universitetsområdet. Den udgiverløbende publikationer om en rækkeuniversitetsrelaterede emner. Eksem-pelvis uddannelsesvalg, SU og globali-seringspuljen.Se mere på:www.dea.duwww.aeraadet.dkwww.cepos.dkwww.atv.dk