Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verden

KOM(2013) 499

1. Resumé

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er den stigende efterspørgsel efter videregå-ende uddannelse globalt, og meddelelsen skal bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien ved at bistå de videregående uddannelsesinstitutioner og medlemslandene iudviklingen af strategiske partnerskaber med lande og uddannelsesinstitutioner udenfor Europa. I meddelelsen fremhæves tre områder, som de videregående uddannelsesin-stitutioner og medlemslandene bør prioritere for at forbedre internationaliseringen afvideregående uddannelse i forhold til lande og uddannelsesinstitutioner uden for Euro-pa:1) fremme af international mobilitet for studerende og personale,2) fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring samt3) styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbyg-ning.Desuden angives en række indsatser på EU-plan til internationalisering af de videre-gående uddannelser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 11. juli 2013 meddelelsen Deeuropæiske videregående uddannelser over for resten af verden. Medde-lelsen forelå på dansk den 15. juli 2013. Meddelelsen har til formål atbidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien, som blev godkendt afDet Europæiske Råd i juni 2010, og som skal hjælpe Europa med atovervinde krisen og komme stærkere ud af den gennem en koordineretog omfattende strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.Meddelelsen ligger i forlængelse af to af Kommissionens tidligere medde-lelser henholdsvis ”Nytænkning på uddannelsesområdet” af 20. novem-ber 2012 og ”Et nyt partnerskab til modernisering af universiteterne” af2. april 2009.

3. Formål og indhold

FormålMeddelelsen har til formål at bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien, hvori uddannelse, og især videregående uddannelser, indtageren central placering. Meddelelsen skal være med til at gøre Europa istand til at løfte globale udfordringer mere effektivt. Det gør Kommissi-onen dels ved at give input til de internationaliseringsstrategier, somKommissionen finder, at medlemsstaterne og de videregående uddannel-sesinstitutioner bør udvikle, herunder i relation til strategiske partnerska-ber med lande og institutioner uden for Europa, dels at redegøre for deindsatser på EU-niveau, som understøtter medlemsstaternes indsatser.Baggrunden for meddelelsen er forventningen om, at den globale efter-spørgsel efter videregående uddannelser vil vokse kraftigt i løbet af denæste 20 år. I de seneste år har langt den største stigning fundet sted iKina, Brasilien og Indien. Samtidig ændrer globaliseringen og den tekno-logiske udvikling landskabet for videregående uddannelser radikalt, lige-som også de studerendes forventninger til hvad og hvor de lærer er un-der forandring.Det er Kommissionens vurdering, at Europas videregående uddannelses-institutioner skal handle strategisk, hvis Europa skal forblive attraktivt.Derfor udpeger Kommissionen de områder, som uddannelsesinstitutio-ner og medlemsstater bør prioritere, hvis de vil forbedre deres internati-onaliseringsaktiviteter.IndholdMeddelelsen er opdelt i to dele:1) Nøgleprioriteter for de videregående uddannelsesinstitutioner ogmedlemsstaterne samt2) EU’s bidrag til internationaliseringen af de videregående uddan-nelser.I meddelelsensførste deludpeges følgende tre områder, som Kommissio-nen finder, at de videregående uddannelsesinstitutioner og medlemssta-terne skal prioritere for at forbedre deres internationaliseringsaktiviteter:Fremme af international mobilitet for studerende og personaleFremme af internationalisering i hjemlandet og digital læringStyrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapaci-tetsopbygning

3Kommissionen opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner ogmedlemslandene til at lade deres internationaliseringsstrategier indeholdeen stærk mobilitetskomponent for studerende, forskere og personaleunderstøttet af vejledning og rådgivning. Desuden bør der etableres to-vejsmobilitetsordninger med lande uden for EU. Disse mobilitetsordnin-ger bør omfatte en bred vifte af fag, men hvor det er relevant bør ord-ningerne målrettes områder med mangel på arbejdskraft. Kommissionenfinder endvidere, at medlemslandene og uddannelsesinstitutionerne børstøtte fair og formel anerkendelse af kompetencer erhvervet i udlandet,herunder gennem en bedre udnyttelse af transparens- og sammenligne-lighedsværktøjer og med øget fokus på læringsudbytte.Desuden bør immigrationsreglerne for tredjelandes statsborgere under-støtte de videregående uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at styrkederes internationale profil. Kommissionen tilkendegiver, at medlemslan-dene ikke bør opstille forhindringer, der skader EU’s image i udlandet ogsom kan virke afskrækkende i valget af EU som uddannelses- og forsk-ningssted. Som eksempler på sådanne hindringer nævnes lang sagsbe-handlingstid for tilladelser og visa samt de store forskelle i praksis mel-lem EU-lande. Kommissionen opfordrer på den baggrund medlemssta-terne til at vedtage og implementere Kommissionens nyligt omarbejdededirektivforslag, der sammenskriver ’forskerdirektivet’ og ’studenterdirek-tivet’1.Fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læringKommissionen opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til atinddrage medarbejdernes internationale erfaringer og kompetencer til atudvikle internationale studieordninger. Medlemslandene og de videregå-ende uddannelsesinstitutioner bør også øge internationale studerende,forskere og medarbejderes muligheder for at udvikle deres sprogfærdig-heder i det lokale sprog. Endvidere opfordrer Kommissionen til, at derudvikles muligheder for internationalt samarbejde via onlinelæring, lige-som brugen af ikt bør udbredes for at skabe nye formidlingsformer. On-linelæring og brug af ikt kan blandt andet hjælpe til at udvide adgangen tiluddannelse, internationalisere studieordningerne og bane vejen for nyeformer for partnerskaber.Styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygningKommissionen opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at positionere sigselv efter deres individuelle styrker inden for uddannelse, forskning oginnovation og knytte partnerskaber i og uden for Europa. Medlemssta-Kommissionen fremsatte den 25. marts 2013 forslag til direktiv om adgang for tredje-landsstatsborgere til EU i forbindelse med ophold til forskning, studie, elev-udveksling,lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Direktivet er en sammen-skrivning af direktiv 2004/114/EC om ophold til studerende fra tredjelande samt for-skerdirektivet 2005/71/EC og har hjemmel i TEUF, art. 79, stk. 2. Forslaget er omfat-tet af det danske forbehold og finder derfor ikke anvendelse i forhold til Danmark1

4terne og de videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at styrkede videregående uddannelsesinstitutioner og forskningens evne til at tageglobale udfordringer op gennem innovationsorienterede internationalepartnerskaber og alliancer. Desuden bør eksisterende hindringer for ud-vikling og gennemførelse af fællesuddannelsesprogrammer tackles bådepå institutionelt og nationalt plan, ligesom kvalitetssikring og anerkendel-se på tværs af grænserne bør forbedres. Institutionerne og medlemslan-dene opfordres til at udvikle dynamiske og innovative studieordninger ogskabe internationale muligheder for læring gennem samarbejde med ar-bejdsgivere i og uden for EU. Kommissionen lægger samtidig vægt på, atder bør sikres sammenhæng mellem internationaliseringsstrategierne ogEU's politikker for samarbejde med udviklingslandene. Blandt andet børder sikres, at partnerlandene tager ejerskab til samarbejdet, da samarbejdemed europæiske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende isig selv har potentiale til at forbedre kvaliteten af videregående uddannel-se i udviklingslandene.Meddelelsensanden og sidste delvedrører EU's og Kommissionens egetbidrag (i modsætning til medlemsstaternes og institutionernes bidrag) tilinternationaliseringsbestræbelserne for perioden 2014-2020. Tiltagene vilprimært blive finansieret via det kommende Erasmus+ program samtMarieSkłodowska-Curie-aktiviteternei Horizon 2020-programmet. EU’sbidrag vil fokusere på følgende politiske målsætninger:Styrkelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltræk-ningskraft gennem øget kvalitet og transparensØget globalt samarbejde omkring innovation og udvikling

EU’s bidrag til internationaliseringen af de videregående uddan-

nelser

Styrkelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft gennem for-bedring af kvalitet og transparensKommissionen vil fremme anerkendelsen og sammenligneligheden afkvalifikationer og studieelementer gennem internationalt samarbejde ogdialog. Det skal blandt andet ske gennem udbredelse af kendskabet til oganvendelsen af europæiske standarder og værktøjer, herunder den Euro-pæiske Kvalifikationsramme, ECTS og Diploma Supplement og gennemthe National Academic Recognition Information Centre (NARIC) Net-work. Kommissionen vil desuden forbedre mobilitetskvaliteten ved iErasmus charteret at indføre retningslinjer for selvevaluering og selvmo-nitorering samt fremme U-Multirank, som er en ny flerdimensionel oginternational rangordning for de videregående uddannelsesinstitutioner.Endvidere vil Kommissionen supplere nationale informations- og mar-kedsføringskampagner gennem fælles koordinerede aktioner for at mar-kedsføre Europa som en region med uddannelse og forskning af højkvalitet.

5Øget globalt samarbejde omkring innovation og udviklingKommissionen vil søge bilaterale og multilaterale policy dialoger omfælles udfordringer med de vigtigste internationale partnere såsom Kina,Brasilien og Rusland. Denne politiske dialog vil blive tilpasset EU's eks-terne prioriteter og finder sted inden for eksisterende rammer for samar-bejde. Kommissionen vil desuden fremme Det Europæiske Teknologiin-stitut (EIT) og dets Videns- og Innovationssamfund (KIC’s) som støttefor internationalt uddannelses- og forsknings samarbejde om løsning afsamfundsmæssige udfordringer. Endelig vil Kommissionen styrke evi-densbaseret politikudvikling inden for international uddannelse gennemøget forskning, indsamling af data og dialog med eksperter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om enmeddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddan-nelse den 11. juli 2013. Der indkom følgende høringssvar.Aarhus Universitet (AU):”Aarhus Universitet støtter varmt det fokus på øget internationaliseringog øget globalt udsyn, som dokumentet kommunikerer. Aarhus Univer-sitet vedtog i 2009 sin første Internationaliseringsstrategi 2009-2013, somhar været rettesnor for universitetets stærke fokus på internationaliseringog mange initiativer på området.Denne nuværende internationaliseringsstrategi indeholder netop mangeaf de centrale fokuspunkter, som ”European higher education in theworld” oplister som centrale i enhver internationaliseringsstrategi.AU har nu igangsat arbejdet med udvikling af en opdateret internationa-liseringsstrategi, som med udgangspunkt i Ministeriets for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelses handleplan for internationali-sering og AU’s overordnede strategi 2013-2020, vil beskrive universite-

6tets målsætninger for øget internationalisering. Kommissionens ”Euro-pean higher education in the world” vil også indgå som væsentligtinput i denne nye strategi.Aarhus Universitet hilser derfor indholdet i ”European higher educationin the world” velkomment og glæder sig til at se kommissionens målsæt-ninger udfoldet i programmer og initiativer under Horizon 2020 ogErasmus+.”Danske Studerendes Fællesråd (DSF):”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er overvejende positivt stillet overfor Kommissionens meddelelse, der tager fat i nogle vigtige aspekter iforhold til internationalisering af uddannelse i Europa og globalt. DSFbifalder således, at de europæiske lande gør internationalisering til envigtig del af strategien for uddannelse frem mod 2020, og særligt at manøger studerendes og underviseres mobilitet samt det internationale aka-demiske samarbejde mellem lande og regioner. DSF er også positivt stil-let overfor et øget fokus på anerkendelse af kvalifikationer opnået i ud-landet, både for undervisere og studerende, så internationale kompeten-cer fremover opnår øget anerkendelse – dog med det forbehold, atanerkendelsen skal ske efter højeste fællesnævner, så man bibeholder denhøjeste kvalitet.DSF bifalder ligeledes en øget internationalisering af uddannelser hjem-me, dog kun i den udstrækning, hvor det giver mening i forhold til detenkelte fag. Internationalisering og mobilitet er i vid udstrækning posi-tivt, men hvis det ikke passer ind i den enkeltes uddannelse eller for denenkeltes livsforløb, skal det ikke forceres eller prioriteres. Kvalitet i ud-dannelse under udveksling eller længere udlandsophold er i den hen-seende vigtigt. Det skal f.eks. sikres, at der er et akademisk grundlag forat lave aftaler om udveksling mellem institutioner/studieretninger, så detsikres, at de studerende, der tager på udveksling, vil modtage relevantundervisning af høj kvalitet på modtageruniversitetet. Dette kan f.eks.sikres ved at lave udvekslingsaftaler på baggrund af forskningssamarbej-der mellem de pågældende institutioner.Øge mobilitetenI forhold til at øge mobiliteten mener DSF, at meddelelsen er meget vagomkring, hvordan flere studerende skal blive ’mobile’. Det er uklart,hvad der skal få flere studerende (og ansatte) til at tage på udlandsopholdsom led i deres uddannelse (eller arbejde). Det virker yderligere selvmod-sigende, at meddelelsen understreger, at mobilitet er vigtigt for at bliveefterspurgt på et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked, men at mobili-tet samtidig altid kun vil være noget, der er muligt for et fåtal - og at manså ikke berører, hvordan man kan øge mobiliteten. Et vigtigt aspekt, sommeddelelsen ikke rigtig nævner, er finansiering. DSF håber, at Danmark

7som EU-medlemsland vil blive ved med at presse på for, at finansieringaf mobilitet for studerende er en top prioritet for EU og medlemslan-dende. Det gælder både for indgående og udgående mobilitet, og detgælder for studerende på udveksling og studerende, der tager hele ud-dannelser i udlandet. Brugerbetaling på europæiske uddannelsesinstituti-oner vil således på ingen måde øge tilstrømningen af studerende fravækstlande uden for Europa. Det er Danmark selv et godt eksempel på,hvor færrestuderende fra tredje lande (lande, som ikke er EU/EØS og Schweiz) harsøgt ind på danske uddannelser siden 2006. Brugerbetaling er direktehæmmende for internationalisering og den sociale mobilitet. DSF menerdesuden ikke, at lande og institutioner skal tjene penge på internationalestuderende gennem brugerbetaling. Uddannelse er et gode (for den en-kelte og for samfundet) og en rettighed, ikke en forretning. Desuden børman sikre gode muligheder for at tage stipendier og studiestøtte med tiludlandet, hvad enten man skal læse i et andet EU-land eller uden for EU,og hvad enten man tager på udveksling eller tager hele dele af sin uddan-nelse i udlandet.Ud over finansieringen af mobilitet, er der mange hensyn at tage, når detgælder mobilitet for ansatte og studerende. Er det f.eks. muligt for demat tage af sted med deres familie? Hvad hvis de har et handicap – kan defå en bolig, der er gearet til det? Har de ressourcerne til at få den infor-mation de har brug for, for at kunne tage af sted? Der er generelt i dagen stor diversitet blandt studerende, men hvis man ser på mobiliteten afstuderende, er det overvejende ressourcestærke, der rejser ud for at stu-dere. Meddelelsen understreger, at det er vigtigt at tiltrække top-talenterfra hele verden. Men ofte kommer ’top-talenterne’ til udelukkende atdække over dem, som har økonomiske midler til at betale for en uddan-nelse i Europa. Kommissionen og medlemslandende bør i sine strategierfor internationalisering tage højde herfor og arbejde for at sikre, at allemed vilje og evner til det får mulighed for at tage en uddannelse ellerdele af den i et EU-land.MOOCsDSF ser som udgangspunkt MOOCs som en positiv måde at gøre videnog uddannelse mere tilgængeligt og åbent. MOOCs kan på den mådebrede viden ud til gavn for samfundet. Der er dog en del ting at væreopmærksom på i forbindelse med kurser udbudt online. Kursernebør ikke udbydes af eller i samarbejde med private aktører, som på denene eller anden måde tjener penge på, at studerende følger kurserne.DSF vil endvidere understrege, at MOOCs og lignende ikke kan erstattekonfrontationstimer og interaktion med undervisere og medstuderende.DSF frygter, at MOOCs kan blive til parallelle, mere eller mindre

8andenrangs, uddannelser for dem, som ikke har råd eller mulighed for atsøge ind på uddannelsesinstitutionernes ordinære uddannelser. Derud-over er det vigtigt, at MOOCs kvalitetssikres og akkrediteres på sammemåde som andre kurser og uddannelser.PartnerskaberDSF bifalder strategiske partnerskaber, særligt mellem uddannelsesinsti-tutioner og mellem regioner (f.eks. Nord-Syd). Partnerskaber mellemuddannelsesinstitutioner og virksomheder kan også give mening, f.eks. iforhold til karrierevejledning, kontakter i forbindelse med meritgivendepraktik eller som kontaktflade med sigte på de studerendes indtræden påarbejdsmarkedet.Dog er det med en hvis skepsis, at DSF læser meddelelsens kapitel 2.3,særligt afsnittet på side 9 (i den engelske version) om strategiske partner-skaber med forretningslivet. Sådanne partnerskaber kan nemt tippe, såvirksomheders indflydelse på uddannelserne kun tilgodeser de pågælden-de virksomheder. Virksomheder bør ikke være der til at bestemme ind-hold og udbud af uddannelser. Det er vigtigt i den henseende igen atunderstrege, at uddannelse ikke er en forretning eller en vare, men etoffentligt gode.Til sidst opfordrer DSF til, at det videre arbejde med og implementerin-gen af forslagene i Kommissionens meddelelse sker med en bred inddra-gelse af alle relevante interessenter.Danske Lærerorganisationer International (DLI):DLI svarer på vegne af Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS.Indledningsvis kan DLI erklære sig enig i, at mobiliteten blandt Europasstuderende og undervisere på videregående uddannelser med fordel kanstyrkes og øges. Det internationale element i de videregående uddannel-ser er en nødvendighed i en moderne kontekst.DLI noterer sig, at Kommissionen fastslår, at uddannelse er det vigtigsteelement i EU’s tiårige vækststrategi. DLI kan naturligvis tilslutte sig denopfattelse, men må samtidig minde om, at uddannelsespolitikken, og althvad der angår form og indhold i uddannelse, er et suverænt nationaltanliggende.Overordnet ser DLI gode elementer i forslaget, bl.a. at det skal værenemmere at opnå merit på tværs af grænser i EU, at kravene til gensidiganerkendelse af studieenheder eller uddannelser skal være gennemskueli-ge og at samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitutionerskal forbedres for at styrke og udvikle Europa. DLI finder især Kommis-sionens fokus på mobilitet blandt undervisere på alle niveauer meget

9relevant, fordi det ofte er vanskeligt for underviserne at skaffe rum ogmidler til kortere eller længere ophold ved uddannelsesinstitutioner udenfor landegrænserne, og DLI tilslutter sig den opfattelse, at mobilitet sombasis for samarbejde bidrager til at styrke såvel forskningen som uddan-nelserne. DLI vil dog understrege, at mobilitet og efteruddannelse børindgå som en naturlig og relevant del af enhver undervisers karrierefor-løb, og må ikke opfattes som en belønning (reward). Kommissionensbemærkninger i meddelelsen kunne forstås således, at deltagelse i mobili-tet enten i sig selv er en ”belønning” eller efterfølgende skal udløse ensærlig ”belønning”.I relation til meddelelsens understregning af betydningen af internatio-nalt samarbejde og partnerships, kan DLI tilslutte sig betragtningerneom, at samarbejde – også med 3.lande – skal bygge på gensidig respekt,og ikke som udgangspunkt ses som eksport af europæiske værdier ognormer. I denne sammenhæng tilslutter DLI sig også, at det - set i etbredt samfundsmæssigt perspektiv - har en positiv effekt, at der tiltræk-kes udenlandske studerende til de danske videregående uddannelser.DLI finder, at meddelelsens næsten ensidige fokus på den europæiskekonkurrenceevne er bekymrende. At fremhæve især videregående ud-dannelser som næsten udelukkende et instrument til ”økonomisk genop-retning, jobskabelse og forbedring af konkurrenceevnen” må DLI tageklar afstand fra. Videregående uddannelsesinstitutioner varetager - somdet øvrige uddannelsessystem - mange forskelligartede opgaver, herunderat bidrage til fortsat udvikling i samfundet – kulturelt, socialt og vel-færdsmæssigt. Ligeledes skal også de videregående uddannelser i et mo-derne samfund bidrage til dannelse, social sammenhængskraft og udvik-ling af demokratiet.DLI finder Kommissionens fremhævelse af online undervisning – her-under især de omtalte ”MOOCs” – som et kvalitetsforbedrende elementi videregående uddannelser ude af proportioner. Der er naturligvis posi-tive perspektiver i en øget integration af elektronisk kommunikation i devideregående uddannelser, også som et værktøj, der indgår i udvikling afnye pædagogiske metoder. Men netbaseret undervisning med envejs-kommunikation og – i mange tilfælde– flere tusinde studerende tilmeldtde samme kurser, kan ikke erstatte undervisning, hvor samtalen og ud-vekslingen mellem mennesker er centralt.DLI finder det selvmodsigende, at Kommissionen i meddelelsen frem-hæver styrken i Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed, mensamtidig i meddelelsen efterlyser en harmonisering af de videregåendeuddannelser i EU bl.a. hvad angår sprog. DLI kan tilslutte sig, hvadKommissionen skriver i meddelelsen, at der ikke er en ”one-size-fits-all”model til de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner. DLI gør

10opmærksom på, at det er uacceptabelt, at Kommissionen lægger op til atanvende Bologna-processen som ramme for en evt. gennemførelse afmeddelelsens hensigter. Ud over de traktatmæssige forhold, som ernævnt ovenfor, bør det respekteres, at Bologna-processen omfatter man-ge lande uden for EUAfslutningsvis må DLI understrege, at vi ikke deler Kommissionens be-gejstring for udvikling og anvendelse af værktøjer til ”ranking” af de vi-deregående uddannelser. Der findes efterhånden så megen evidens for dekontraproduktive konsekvenser af rangordning, fx i nogle af de senesterapporter fra OECD, at det må undre, at man fortsat forsøger at udvikle.i bedste fald, overflødige værktøjer.Det skal understreges, at underviserorganisationerne forventer i den vi-dere proces at blive konsulteret på såvel nationalt som EU-niveau.”Danske Universiteter:”Danske Universiteter hilser meddelelsen fokus på internationaliseringog globalt udsyn velkommen og har ikke yderligere bemærkninger tilhøringen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens meddelelse velkommen. Det er posi-tivt, at Kommissionen sætter fokus på at forbedre medlemsstaternes ogde videregående uddannelsesinstitutioners internationaliseringsaktiviteteri forhold til tredjelande. Regeringen lægger desuden vægt på den positivebetydning af Erasmus+, som forventes officielt vedtaget i efteråret 2013.Linjen i meddelelsen ligger på de fleste områder tæt op ad første del afregeringens strategi for internationalisering af de videregående uddannel-ser, som blev fremlagt i juni 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg