Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning omgendet for brændselsceller og brint 2KOM (2013) 506 endelig1. ResuméForslaget til ny forordning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2lægger op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændselscellerog brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Den overordnedemålsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet for brændselscel-ler og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et optimalt forsk-nings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk, bæredygtig ogglobalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Unionen. Fællesfo-retagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsætning omintelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har fremsat forslag til i altti offentlig-private partnerskaber, hvoraf fællesforetagendet for brændselsceller ogbrint 2 er et af dem.2. BaggrundEt af hovedmålene for Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innova-tion for perioden 2014-2020, er at styrke europæisk industri. Navnlig åbner detmulighed for oprettelse af offentlig-private partnerskaber, som vil bidrage til attackle nogle af de største udfordringer, som Europa står over for. I dette forslaglægges der op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændsels-celler og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram.Begrundelserne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er behovet forat:-----Sikre energiforsyningssikkerheden og øge/fastholde konkurrenceev-nenUnderstøtte EU-politikker om bæredygtig energi og transport, klima-ændringer, miljø og industriel konkurrenceevneTackle hindringer for effektiv forskning og innovation på områdetOpnå en nødvendig samordnet, langsigtet, tværnational og tværsekto-riel indsatsHjælpe industrien med at fastlægge en langsigtet forsknings- og inno-vationsdagsorden, skabe den fornødne kritiske masse, udnytte privateinvesteringer, tilvejebringe stabil finansiering, lette videndeling, mind-ske risici, sænke omkostningerne og reducere markedsføringstiden.

Den overordnede målsætning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint erat udvikle en stærk, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændsels-celler og brint i Unionen.Det foreslåede fællesforetagende bygger på resultaterne af det foregående foreta-gende under FP7. I den første foreløbige evaluering afsluttet i 2011 konkluderesdet, at fremgangsmåden med et fællesforetagende generelt øger offentlig-privateaktiviteter inden for udvikling og demonstration af teknologi og sikrer stabilitet iF&U-miljøet. Hvis sektoren for brændselsceller og brint skal fuldt implementeres,kræver det en væsentlig forøgelse af de offentlige og private investeringer. En am-Side1/5

bitiøs offentlig politik vil kunne frembringe det positive miljø, der kræves for atudnytte de nødvendige private investeringer.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3. Formål og indholdDen overordnede målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendetfor brændselsceller og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af etoptimalt forsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk,bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Uni-onen, navnlig:-At sænke produktionsomkostningerne for brændselscellesystemer til brugpå transportområdet og samtidig øge deres levetid til et niveau, der svarertil konventionelle teknologiersAt øge el-effektiviteten og holdbarheden af de forskellige brændselscellerder bruges til el-produktion og samtidig mindske omkostningerne til et ni-veau, der svarer til konventionelle teknologiersAt øge energieffektiviteten ved fremstilling af brint gennem vandelektroly-se og samtidig mindske kapitalomkostningerne, så kombinationen medbrint og brændselscellesystemer bliver konkurrencedygtig i forhold til dealternativer, der findes på markedetI stor målestok at påvise mulighederne for at bruge brint som et konkurren-cedygtigt energilagringsmedie til elektricitet fra vedvarende energikilder.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint har en bestyrelse, som sitstyrende organ. EU-Kommissionen, de industrielle partnere og en forskningsgrup-pe sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en medlemsstats-gruppe, der har en rådgivende funktion.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målene med forslaget ikke kan opfyldes på tilfredsstil-lende vis af medlemsstaterne, da denne udfordring ikke kan løftes af medlemssta-terne alene. De store forskelle blandt de nationale programmer, deres fragmente-ring og deres undertiden overlappende natur nødvendiggør en mere effektive ind-sats på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsknings- og udviklingsindsat-Side2/5

sen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset af den tværnationale ka-rakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvikles, og behovet for atopnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Den Europæiske Unions indsats vil bi-drage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitet mellemde udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning til støtte forudarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering,der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationale demonstrati-onsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked og fremmekonkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemsstaterne til atindlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på at styrke deteuropæiske forskningsrum – formålet med fællesforetagendet er da også at fremmedisse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størst mulig nytteaf den kombinerede indsats.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 700 mio. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 104 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.Høringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSSide3/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Man sigter mod at udvikle kommercielt levedygtige, rene løsninger, der anvenderbrint som energibærer og brændselsceller som energiomdannere. AAU sætterspørgsmålstegn ved at fokusere på brint som energibærer, da hidtidige resultatermed brint ikke har været tilfredsstillende.AAU mener, at biomasse og brint er blevet fejlagtigt adskilt. AAU mener at der børses på kendt teknologi til at lave syntetiske brændsler med carbon i biomasse ogbrint for vind. Der er fokus på elektroniske systemer og i særdeleshed Smart Grid.Smart Grid er kun en lille del af det intelligente energisystem (Smart Energy Sy-stems), og AAU opfordrer til øget fokus på integration af el og varme/køling.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret enSide4/5

effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU støtter, at H2 kompression inkluderes i det nye FCH II. AU finder dog denforeslåede fejlgrænse (på 2 %) for uhensigtsmæssigt lav for forskningsaktiviteter.Risikoniveauet bør ifølge AU harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-denes indflydelse i fællesforetagendet for brændselsceller og brint, evt. gennemdirekte repræsentation i bestyrelsen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne iforskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europainklusive det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.