Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til afgørelse om Unionensgelse i forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i egethjem"(Active and Assisted Living), der iværksættes i fællesskab af flerelemsstater (AAL-programmet)KOM (2013) 500 endelig1. ResuméAAL-programmet (Ambient Assisted Living) blev etableret som et artikel 185-initiativ i 2008 og foreslås nu fortsat under Horisont 2020 under navnet ”Activeand Assisted Living” med samme forkortelse. Programmets formål er at støtte ud-viklingen af IKT-baserede produkter og serviceydelser specielt rettet mod ældreborgere. Det sker ved at yde støtte til markedsnære forsknings- og udviklingspro-jekter, der typisk inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og bruge-re. Dertil kommer iværksættelse af en række aktiviteter, der har til formål at for-midle viden om projekter og skabe netværk blandt relevante virksomheder, univer-siteter og forskningsinstitutioner i øvrigt, investorer, regioner mv. AAL-programmet supplerer en række andre initiativer, der er iværksat med det formålat imødegå udfordringen med et aldrende samfund og forventes at give et vigtigtbidrag til implementering af Europa 2020-strategien.2. BaggrundDen demografiske aldring af Europas befolkning medfører øget pres på især sund-heds- og plejeområdet, men skaber også muligheder for udvikling af serviceydelserog produkter, der kan bidrage til forbedringer på disse områder og samtidig skabegrobund for kommerciel vækst og udvikling. Det foreslåede Active and AssistedLiving-program (AAL), der tidligere i perioden 2008-2013 blev kaldt AmbientAssisted Living, har som formål at støtte udvikling af IKT-baserede produkter ogserviceydelser rettet mod ældre borgere med henblik på at forbedre deres livskvali-tet. Navneskiftet i forbindelse med Horisont 2020 skal bl.a. signalere, at det nyeAAL-program har et bredere sigte end det tidligere, navnlig med hensyn til iværk-satte (følge)aktiviteter.Den demografiske aldring er i Europa 2020-strategien blevet identificeret som bådeen udfordring og en mulighed for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I flag-skibsinitiativet om den digitale dagsorden under Europa 2020-strategien er derfokus på IKT-støttede innovative tjenesteydelser, produkter og processer, og denomfatter en række foranstaltninger inden for e-sundhed og en særlig foranstaltning,der skal styrke AAL-programmet. AAL-programmet vil yde et vigtigt bidrag tilEuropa 2020-strategien og de dertil knyttede flagskibsinitiativer og vil medvirke tilat imødegå den demografiske udfordring og skabe nye muligheder, navnlig for småog mellemstore virksomheder. I Horisont 2020 er det aldrende samfund identifice-ret som én af de samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor i de kommen-de år.AAL-programmet supplerer endvidere det fælles programlægningsinitiativ (FPI)”Flere år, bedre liv”, der er iværksat af 13 europæiske lande og har fokus på enrække forskningsområder, der skal indgå i den fremtidige politiske beslutningstag-ning inden for aldring.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Side1/5

3. Formål og indholdAAL-programmets overordnede mål er:• At øge tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-baserede produkter og tjenesteydelser inden for aktiv og sund aldring, at forbedrelivskvaliteten for de ældre og deres plejere og at medvirke til at øgesundhedssystemernes bæredygtighed• At fastholde en kritisk masse af transeuropæisk anvendt forskning, udvikling oginnovation inden for IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en god alder-dom, navnlig med inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ogbrugere. I perioden 2008-2013 har næsten 50 % af deltagerne i AAL-programmetværet SMV’er.• At virke som en løftestang for private investeringer og forbedre mulighederne forindustriel udnyttelse ved at skabe en sammenhængende ramme for udvikling afeuropæiske tilgange og løsninger, herunder fælles minimumsstandarder, som erforenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssige aspekterpå nationalt eller regionalt plan.I AAL-programmet ydes tilskud til markedsorienterede forsknings- og innovati-onsprojekter, der iværksættes af deltagere fra minimum 3 af de 23 lande, der delta-ger i programmet. Der fokuseres på brugerinddragelse og på at tiltrække navnligSMV’er til programmet. Finansieringen af disse indirekte foranstaltninger har pri-mært karakter af tilskud. Der kan endvidere ydes støtte til aktiviteter vedrørendeformidling og fremme af programmet og til foranstaltninger, der øger bevidsthedenom den nuværende kapacitet, fremmer anvendelsen af innovative løsninger ogskaber kontakt mellem henholdsvis organisationer på efterspørgsels- og udbudssi-den og investorer.Der kan ligeledes ydes støtte til foranstaltninger, der sigter på at forbedre kvalitetenaf forslag og til gennemførlighedsundersøgelser og workshops. Der kan indledeset samarbejde med regionerne i EU med henblik på at øge gruppen af deltagendeinteressenter i AAL-programmet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldesaf medlemsstaterne alene, da den specifikke viden og kompetence, der kræves in-den for forskning i og udvikling af IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til engod alderdom, er spredt i forskellige lande og således ikke kun kan kombineres pånationalt plan. Uden en sammenhængende tilgang med kritisk masse på europæiskplan er der en stor risiko for overlapning og således for øgede omkostninger. Det erendvidere usandsynligt, at der kan etableres et reelt indre marked for interoperableIKT-løsninger til en god alderdom uden et fælles program med en europæisk di-mension. EU-merværdien er direkte forbundet med problemerne, dvs. fragmente-ringen af EU-markedet og forskningsindsatsen, manglende fokus på transeuro-pæisk anvendelse og manglende europæiske visioner for markederne for IKT og engod alderdom.Side2/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 175 mio. euro fra Horisont 2020 til forslageti perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til enstatslig udgift ved programmet på ca. 26 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af AAL, måttevælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansielle bi-drag.8. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige EU partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende orga-ner. Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, dernævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instru-menter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for danskdeltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelseog medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter dansk deltagelse i AAL-programmet, ligesom DanskeRegioner støtter programmets større fokus på at inddrage slutbrugerne samt enmere markedsorienteret anvendelse af forskning og innovation inden for området.Danske Regioner kan endvidere bakke op om de beskrevne forenklingstiltag.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-Side3/5

skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde. Se også deenkelte universiteters høringssvar.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at artikel185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne fastholdes i feltet tæt på mar-kedet med stærkt industriengagement og ikke glider mod en mere generel forsk-ningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af partnerskaberne arbejdes med atfastlægge de nødvendige rammer, regler og incitamenter for, hvordan der kan sik-res så kort tid som muligt fra, at midlerne søges, til bevillingen foreligger. GTSmener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og regler for, hvordan projekterneer stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel falder væk, ligesom der bør etable-res skærpede krav til de nationale sagsbehandlingstider.GTS opfordrer til, at der fra dansk side støttes op om AAL II partnerskabet. GTSønsker, at der gøres en indsats for at øge budgettet, da det, i forhold til de øvrigepartnerskaber, relativt lille budget kan have svært ved at hamle op med forventnin-gerne fra de mange interesserede ansøgere.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i alle artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokuspå kvalitet (excellence)og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrundnødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i deforskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, atreguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.KU finder, at AAL bør følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-organer i tilsvarende nationale programmer.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.SDU ønsker, at der lægges yderligere vægt på fokusset på produktinnovation ogbehovet for tværdisciplinær forskning i AAL-programmet.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.Side4/5

AAU finder, at beskrivelsen af AAL-programmet er dækkende for et kommendeeuropæisk samarbejde. AAU anfører dog, at der på AAU imidlertid arbejdes brede-re med aldring og de ældre, end hvad der er lagt op til i det nuværende udkast.AAU opfordrer til, at man forsøger at inddrage en bredere vifte af forhold vedr.boligforhold, indretning med videre.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU anfører, at mange af de danske universiteter har igangværende forskning indenfor området, og at fortsat dansk deltagelse i dette program yderligere vil kunnestyrke denne forskning. AU ønsker ydermere et bredere fokus på IKT inden forAAL II.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerI efteråret 2012 tilkendegav 16 af programmets 23 deltagerlande overfor Kommis-sionen, at de støtter en fortsættelse af programmet efter afslutningen af FP7.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælderogså for AAL.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.