Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 237
Offentligt
1280409_0001.png
1280409_0002.png
1280409_0003.png
1280409_0004.png
1280409_0005.png
1280409_0006.png
1280409_0007.png
Ministeren
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserFolketingetChristiansborg1240 København K
13. september 2013Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd iUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser torsdag den 12.september 2013 vedr. EU/SU-dommene.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelserSlotsholmsgade 10PostPostboks 21351015 København KTelefon3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408
Med venlig hilsen
TelefaxE-postNetstedCVR-nr.
Morten ØstergaardRef.-nr.13/002132-18
Side1/7

Samråd (åbent) i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Ud-

dannelser torsdag den 12. september 2013 vedr. EU/SU-dommene – alm. del –

spørgsmål Q.

Spørgsmål Q:

Ministeren bedes i åbent samråd gøre rede for udviklingen i EU-retten inden forministerens ressortområde, samt hvilke konsekvenser, ministeren forventer, det fårfor det danske uddannelses- og SU-system, at EU-domstolen den 18. juli 2013 harafsagt dom i forhold til Tysklands treårs-regel.

Svar:

DET TALTE ORD GÆLDER

Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående
Udvalget har bedt mig gøre rede for udviklingen i EU-retten med udgangs-punkt i SU-problemstillingen og for konsekvenserne af blandt andet EU-Domstolens dom af 18. juli i år om Tysklands regel om 3 års ophold i Tysk-land som betingelse for uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet.Det er ikke noget helt ukompliceret område, og derfor må man have mig und-skyldt, at det bliver en længere redegørelse.Artikel 165 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde fastslår, atuddannelsesområdet hører under medlemsstaternes kompetence. Det er altsåmedlemslandene selv, der beslutter, hvordan uddannelsessystemerne tilrette-lægges. Det gælder også for SU.Samtidig skal medlemsstaterne respektere EU-rettens regler om fri bevægelig-hed og forbuddet mod diskrimination.Det betyder, at uddannelsessystemet, herunder SU-systemet ikke må forskels-behandle EU-borgere i forhold til danske statsborgere eller stille hindringer opfor den frie bevægelighed over grænserne i EU, med mindre EU-retten - f.eks.opholdsdirektivet - foreskriver andet.På uddannelsesstøtteområdet har EU-Domstolen inden for det sidste års tidtruffet afgørelse i en række sager hvor to hovedtemaer har stået i centrum:Spørgsmålet om forskelsbehandling i adgang til SU for EU- og EØS-borgere, der er arbejdstagere og samtidig er studerende.Kravet om ophold i giverlandet som betingelse for at få uddannelsesstøttemed til uddannelse i udlandet.
Uddannelser
1.
2.
Side2/7

DOMMEN OM SU TIL EU-ARBEJDSTAGERE

Det første spørgsmål blev behandlet i dommen i

LN-sagen,

der blev afsagt ifebruar i år.Det følger af dommen, at Danmark er forpligtet til at yde SU til studerendeEU- og EØS-borgere, der samtidig kan betragtes som vandrende arbejdstagerei Danmark.For de uddannelsessøgende, der med dommen får ret til SU, som arbejdstage-re, gælder det, at de mister retten til SU, hvis de ikke længere opfylder betin-gelserne for at kunne betragtes som arbejdstagere i Danmark. Dommen fårprimært betydning for uddannelsessøgende, der søger SU til uddannelse iDanmark.SU-forligspartierne har på baggrund af L.N.-dommen aftalt at følge udviklin-gen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU i kraft af deres statussom arbejdstagere, og udgifterne hertil.I forbindelse med SU-forliget fra foråret blev det tilkendegivet, at regeringenvil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb påde kommende finanslove.SU-forligskredsen forpligtede sig endvidere til at sikre finansiering inden forSU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer, hvis udviklingen afvigervæsentligt fra det forudsatte.
Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

DOMMENE OM BOPÆLSKRAV

Det andet spørgsmål - altså det, der relaterer sig til krav om ophold i giverlan-det for at få uddannelsesstøtte med til uddannelse i udlandet - er behandlet iflere forskellige domme.Den 14. juni 2012, afsagde EU-domstolen dom i sagen

Kommissionen mod

Nederlandene.

Sagen omhandlede retten til uddannelsesstøtte til uddannelse iudlandet for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer.Sagen var anlagt af Kommissionen mod Nederlandene på baggrund af detnederlandske krav om 3 års ophold i Nederlandene inden for de seneste 6 årsom betingelse for støtte til uddannelse i udlandet.EU-Domstolen konkluderede, at et krav om 3 års ophold i Nederlandene indenfor 6 årefter sin karakter var for ekskluderende,og at der kunne tænkes andre- ikke specificerede – forhold, der kunne vise en tilstrækkelig tilknytning tilNederlandene.Den 20. juni 2013 afsagde EU-Domstolen dom i

Giersch-sagen.

Sagen om-handlede retten til uddannelsesstøtte til børn af grænsearbejdere.
Side3/7
Sagen vedrører bl.a. et barn af en vandrende arbejdstager i Luxembourg, derbor i Belgien med sine forældre og søger studiestøtte fra Luxembourg til ud-dannelsen i Belgien.EU-Domstolen konkluderer at en regel, der stiller krav om bopæl i Luxem-bourg som betingelse for støtte til uddannelse i udlandet,efter sin karakter erfor ekskluderende.Domstolen tilkendegiver dog, at der kan stilles krav om, at grænsearbejderenhar tilstrækkelig tilknytning til giverlandet, f.eks. i form af arbejde i landet i enlængere periode, før der kan gives uddannelsesstøtte til dennes børn. I den for-bindelse peger Domstolen på et 5-årskrav, der er opstillet i en anden sammen-hæng i opholdsdirektivet.Aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse ved-rører ikke problemstillingen i Giersch-dommen. Det er dog aftalt med SU-forligskredsen, at eventuelle konsekvenser af domme vedrørende studiestøttetil uddannelse i udlandet vil indgå i den årlige afrapportering til forligskredsen.Den 18. juli 2013 afsagde EU-domstolen dom i de forenede sager

Prinz og

Seeberger,

som er den dom, spørgerne specifikt har refereret til i forhold tilsamrådet i dag.Sagerne omhandler tyske statsborgere, der søgte støtte til uddannelse i udlan-det, men fik afslag, fordi de ikke havde haft ophold i Tyskland i 3 år forud foruddannelsen i udlandet.De pågældende tyske statsborgere havde opholdt sig sammen med deres for-ældre uden for Tyskland på grund af forældrenes arbejde.I modsætning til den nederlandske sag og den luxembourgske sag er der ikketale om arbejdstagerrettigheder, men om egne statsborgeres ret i medfør afunionsborgerskabet til at rejse ind og opholde sig i en anden medlemsstat.Domstolen udtaler – som i den hollandske dom – at det vil være legitimt atstille krav om en vis grad af integration i giverlandet, før der kan gives støttetil uddannelse i udlandet.EU-domstolen konkluderer dog, at kravet om 3-års ophold i Tyskland harenfor generel og ensidig karakter.Domstolen nævner således, at der kan være tale om tilstrækkelig tilknytning,når den studerende har gået i skole i en medlemsstat i en betydelig periode, el-ler som følge af andre forhold, såsom bl.a. den studerendes familie, beskæfti-gelse og sprogkundskaber eller andre sociale eller økonomiske bånd.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser
Side4/7

DOMMENES BETYDNING FOR DANSK RET

Det centrale i EU-dommene er altså, at det er legitimt at stille krav om ”en visgrad af integration” i giverstaten som betingelse for studiestøtte til uddannelsei udlandet, men at et bopælskrav ikke kan stå alene.Men et bopælskrav er ikke den eneste måde, hvorpå en ansøger kan vise sintilknytning til giverstaten.Det danske bopælskrav om 2-års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år erganske vist ikke identisk med de udenlandske bopælskrav. Men på baggrundaf Domstolens afgørelser i de nævnte sager vurderes bopælskravet at have enfor generel og ensidig karakter, der - når kravet står alene - ikke giver ansøge-ren mulighed for at påvise sin reelle og faktiske tilknytning til Danmark vedhjælp af andre kriterier end bopælskriteriet.Derfor er der brug for mere nuancerede kriterier.
Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

SUPPLERENDE KRITERIER

Lad mig starte med at slå fast, at 2-årsreglen fastholdes.Men vi foreslår, hvilket fremgår af den redegørelse, der er offentliggjort umid-delbart inden samrådet, som noget nyt, at den udvides med nye supplerendeveje til at vise sin tilknytning til Danmark.Vi har udformet 5 alternative kriterier som er udtryk for, at en ansøger har envis grad af integration i Danmark. Ansøgeren skal opfylde mindst ét af kriteri-erne for at sikre en vis grad af integration i Danmark.Disse 5 kriterier er, om ansøgeren har haft skolegang i Danmark, eller om an-søgeren har familiære, økonomiske, arbejdsmæssige eller sociale bånd tilDanmark,Hvorvidt en ansøger så opfylder et af disse kriterier vil altid skulle afgøres påbaggrund af en konkret vurdering.Som eksempel på anvendelsen af disse kriterier kan jeg nævne:
1. UddannelseAnsøgeren har gået i skole i en betydelig periode i Danmark.Ansøgere, der har gået 7 år i grundskole vil opfylde kriteriet, mens en an-søger, der har gået under 3 år i dansk grundskole eller har været på et 1-årigt udvekslingsophold på en dansk ungdomsuddannelse IKKE opfylderkriteriet.2. Familie i DanmarkAnsøgeren har familiemedlemmer i Danmark – udover de familiemed-Side5/7
lemmer, der forsørger ansøgeren – og ansøgeren har haft nær kontakt meddisse i en betydelig periode.Eksempelvis opfylder en ansøger, der har haft samlet 5 års ophold hos bed-stemor i Danmark som lille kriteriet, mens ansøgeren, der har holdt 2-3ugers ferie i Danmark hvert år IKKE opfylder.3. Økonomiske båndAnsøgeren har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydeligperiode.Det betyder, at en ansøger, der har drevet virksomhed i Danmark i 3 år do-kumenteret ved CVR-registrering, moms- og skatteindbetalinger m.v. op-fylder kriteriet, mens en ansøger der alene har en bankkonto i en danskbank IKKE opfylder kriteriet.4. ArbejdeAnsøgeren har haft arbejde af et vist omfang i en betydelig periode.Eksempelvis opfylder en ansøger, der har haft 3 års sammenhængende ar-bejde i Danmark inden for 10 år kriteriet, mens en au pair, der har været iDanmark i et år IKKE gør.5. OpsamlingskriteriumOpsamlingskriteriet kan anvendes i to situationer.For det første hvis ansøgeren har en betydelig tilknytning til Danmark påbaggrund af flere af de ovenstående kriterier, uden dog at opfylde disse.For det andet hvis ansøgeren delvist opfylder mindst ét af kriterierne sam-tidig med, at ansøgeren har betydelige danskkundskaber.Der vil også ved brug af opsamlingskriteriet altid være tale om en konkretvurdering.Det er ikke muligt at fastsætte præcise tidsgrænser som tilknytningskriterieruden at komme i konflikt med vores EU-retlige forpligtelser. Kriteriet om ”envis grad af integration” indebærer et vist skøn, og det vil derfor altid forudsæt-te en konkret vurdering af den enkelte ansøgers tilknytningsforhold til Dan-mark.Med henblik på at kvalificere tilknytningsmomenterne så meget som muligt ogangive en retning for de sagsbehandlere, der skal administrere regelsættet, vilder i lovbemærkningerne blive givet eksempler, som f.eks. dem jeg lige harnævnt, på, hvornår en person uden tvivl må anses for henholdsvis at opfyldeeller ikke at opfylde de enkelte tilknytningsmomenter.For så vidt angår børn af grænsearbejdere, vil vi erstatte 2-årsreglen og i stedetstille krav om, at forældrene skal have haft arbejde i Danmark i 5 år før børne-ne får ret til SU til uddannelse i udlandet. Herved følger vi den anvisning somDomstolen kom med i juni i år.Side6/7
Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

ØKONOMI

Jeg kan oplyse, at der var knap 400.000 SU-modtagere i 2011. Heraf modtog4.000 studerende SU til en hel uddannelse i udlandet, svarende til ca. 1 pct. afSU-modtagerne. Ud af de 4.000 studerende i udlandet er 200 EU- og EØS-borgere. Altså en forsvindende lille del.Det vurderes, at der inden for de seneste 3 år er givet afslag på baggrund af 2-årsreglen i ca. 250 sager. Det forventes, at afslaget i op til 50 sager vil skulleændres til et tilsagn, hvilket vil medføre merudgifter på 5-10 mio. kr.Det er ikke muligt præcist at fastlægge, hvor mange flere der fremadrettet vilfå adgang til dansk SU til en hel uddannelse i udlandet.Det må forventes, at børn af udvandrende danske statsborgere, der ikke opfyl-der 2-årsreglen i vidt omfang vil kunne opfylde et eller flere af de nye tilknyt-ningskriterier, mens antallet af EU- og EØS borgere og deres børn, som ikkeopfylder 2-årsreglen men et eller flere af de nye tilknytningskriterier må for-ventes at være meget begrænset.For hver 100 studerende, der har adgang til SU til en hel uddannelse i udlan-det, og hvor andelen, der også modtager udlandsstipendium svarer til de øvrigestuderende, der modtager dansk SU til en uddannelse i et andet EU-land, vilomkostninger være ca. 7,5 mio. kr. om året før skat.Hvis det som et regneeksempel antages, at op til ekstra 500 personer – med denye tilknytningskriterier – får adgang til SU i udlandet, vil omkostningerneudgøre i alt 38 mio. kr. om året før skat. Det skal sammenholdes med, at derved indførelsen af 2-årsreglen blev skønnet, at 250 personer ville blive afskåretfra SU. Det mener vi er et rimeligt og forsigtigt skøn.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

DEN VIDERE PROCES

Som allerede nævnt arbejder vi nu videre med, hvordan den nye administrativepraksis kan tilrettelægges efter indførelsen af nye kriterier, inden for de ram-mer, der nu er lagt fast med dommene.Vi fortsætter nu drøftelser i forligskredsen med henblik på fremsættelse aflovforslag i næste samling.

[DEN EUROPAPOLITISKE DISKUSSION]

Danmark har med skiftende regeringer ført en aktiv politik i relation til sagervedrørende studiestøtte ved EU-Domstolen og givet støtte i sager, der kan ha-ve betydning for dansk ret.Det vil vi fortsætte med.
Side7/7