FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 234: Redegørelse om konsekvenserne af EU-domme om ret til uddannelser i udlandet

12. september 2013Redegørelse om konsekvenserne af EU-domme om ret til SU til uddannelser iudlandet1. ResuméDer er over det seneste halvandet år afsagt en række EU-domme, der vedrørertilknytningskrav ved studiestøtte til uddannelse i udlandet.Danmark har under skiftende regeringer forfulgt en aktiv politik i relation til sagervedrørende studiestøtte ved EU-Domstolen. Danmark har således gennem de senere årstøttet bl.a. Tyskland, Nederlandene og Luxembourg i en række sager om studiestøtteved EU-Domstolen for at sikre muligheden for at kunne opretholde et krav omtilknytning til giverlandet som betingelse for studiestøtte i tilfælde, hvor den studerendeønsker at medtage SU til studier i et andet EU-land end giverlandet. Danmark vilfortsætte en sådan aktiv linje fremadrettet.Som opfølgning på drøftelserne i SU-forligskredsen i forlængelse af aftalen om reformaf SU-systemet i foråret 2013 er der udarbejdet en vurdering af dommeneskonsekvenser for de danske SU-regler.De danske regler om SU til hele uddannelser i udlandet indeholder en betingelse om 2års bopæl i Danmark inden for de sidste 10 år (2-årsreglen). Derfor har regeringenvurderet, i hvilket omfang EU-Domstolens domme om tilknytningskrav harkonsekvenser for de danske regler om SU til hele uddannelser i udlandet.På baggrund af denne vurdering lægger regeringen op til at ændre SU-loven så 2-årsreglen suppleres med en række nye kriterier, der kan sandsynliggøre ansøgerens reelletilknytning til Danmark.1Lovforslaget forventes fremsat FEB II i den kommende Folketingssamling.2. Beskrivelse af relevante domme og verserende sagerInden for det seneste halvandet år har EU-Domstolen afsagt dom i sagerne C-542/09,Kommissionen mod Nederlandene (juni 2012), C-20/12, Giersch (juni 2013), og senesti de forenede sager C-523/11, Prinz, og C-585/11, Seeberger (juli 2013), alle vedrørendetilknytningskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. (Oversigt overdommene vedlagte sombilag A)Sagerne omhandler følgende ansøgergrupper: Vandrende arbejdstagere og deresfamiliemedlemmer (Kommissionen mod Nederlandene), børn af grænsearbejdere(Giersch) og egne statsborgere (Prinz og Seeberger).Endvidere afsagde EU-Domstolen under forårets forhandlinger om SU-reformen dom isag C-46/12, L.N. (februar 2013). Sagen omhandler adgangen til dansk SU for1

EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere i Danmark og samtidig ønsker at uddanne sig iDanmark.Det skal bemærkes, at det alene er dommen i sag C-46/12, L.N., der forholder sigspecifikt til de danske SU-regler. EU-Domstolen har således ikke taget direkte stilling tildet danske krav om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år som betingelse forstudiestøtte til en hel uddannelse i udlandet. Men som følge af de generelle udtalelser,som EU-Domstolen fremkom med i de ovennævnte domme, har dommene ogsåindvirkning på EU-medholdeligheden af de danske regler om SU.a. Dommen i C-542/09, Kommissionen mod NederlandeneSagen drejede sig om, hvorvidt et nederlandsk bopælskrav, hvorefter retten til atmedtage studiestøtte til en uddannelse i et andet EU-land var betinget af, at denstuderende havde haft mindst tre års ophold i Nederlandene inden for de seneste seksår, var i strid med reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Spørgsmålet i sagenvar, om bopælskravet udgjorde en uberettiget forskelsbehandling af vandrendearbejdstagere (og deres familiemedlemmer), der var bosat i Nederlandene eller arbejdededer som grænsegængere, dvs. at de arbejdede i Nederlandene og var bosat i et andet EU-land.Domstolen fandt, at tre-ud-af-seks-års kravet udgjorde indirekte forskelsbehandling påbaggrund af nationalitet, og at kravet derfor kun var i overensstemmelse med EU-retten,hvis det var begrundet i objektive hensyn, der var egnet til at fremme formålet, og ikkegik videre end, hvad der var nødvendigt for at nå formålet.Domstolen udtalte herom, at fremme af de studerendes mobilitet var et såkaldttvingende alment hensyn, der kunne begrunde en indskrænkning af princippet omforbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet. Videre fandt Domstolen, at detnederlandske bopælskrav var ”passende” med henblik på at gennemføre formålet om atfremme studerendes mobilitet. Imidlertid fastslog Domstolen, at bopælskravet gik udover, hvad der var nødvendigt for at opnå formålet. Domstolen fandt således, atbopælskravet efter sin karakter var for ekskluderende. Ved at pålægge specifikkeperioder med ophold på Nederlandenes område prioriterede den såkaldte »tre-ud-af-seks-års-regel« nemlig en faktor, der ikke nødvendigvis var den eneste indikator for denreelle grad af tilknytning mellem den berørte og Nederlandene. Domstolen fandt derforsamlet, at det af Nederlandene indførte bopælskrav var i strid med de rettigheder, derfølger af arbejdskraftens fri bevægelighed.b. Dommen i C-20/12, GierschSagen drejer sig om en luxembourgsk regel, hvorefter det var en betingelse for at opnåret til at medbringe studiestøtte til uddannelse i udlandet, at den pågældende havdebopæl i Luxembourg. I sagen havde de luxembourgske myndigheder meddelt bl.a.Giersch afslag på ret til at medbringe studiestøtte til et studie i et andet EU-land påbaggrund af, at Giersch ikke var bosiddende i Luxembourg.Giersch blev forsørget af sine forældre, der var grænsegængere, dvs. at de boede i etEU-land og arbejdede i et andet – i dette tilfælde Luxembourg. Spørgsmålet forDomstolen var, om et sådant krav var i overensstemmelse med art. 7, stk. 2, iforordning 1612/68 (nu 492/11) om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Domstolen fandt, at bopælskravet i den luxembourgske lovgivning udgjorde indirekteforskelsbehandling af statsborgere fra andre medlemsstater end Luxembourg. Detteskyldes, at der er risiko for, at bopælskravet hovedsageligt vil være til skade forstatsborgere fra andre medlemsstater, idet ikke-bosiddende personer som oftest erstatsborgere i andre stater. Kravet kunne derfor kun accepteres, hvis foranstaltningenhar et lovligt formål, er egnet til at fremme formålet og ikke går ud over, hvad der ernødvendigt for at nå dette mål.Domstolen udtalte herom, at bopælskravet forfølger et lovligt socialt formål og er egnettil at opfylde det mål, som Luxembourg forfølger, nemlig i betydelig grad at øge antalletaf bosiddende personer i Luxembourg, som har afsluttet en videregående uddannelse.Domstolen fastslår imidlertid, at den i hovedsagen omhandlede ordning medøkonomisk støtte efter sin karakter er for ekskluderende. Det er således muligt, at enikke-bosiddende studerende kan have en anden tilstrækkelig tilknytning til Luxembourg,der kan gøre det muligt at fastslå, at der er en rimelig sandsynlighed for, at denpågældende vender tilbage for at etablere sig i denne medlemsstat og stiller sig tilrådighed for dens arbejdsmarked.Domstolen fandt på den baggrund, at den anfægtede luxembourgske lovgivning går udover, hvad der er nødvendigt for at opfylde det lovlige formål, der forfølges aflovgiveren. Derfor er denne lovgivning i strid med princippet om arbejdskraftens friebevægelighed.Domstolen bemærkede i forlængelse heraf, at det er muligt at opstille værnsregler, idetmedlemsstaterne for at forhindre »studiestøtteturisme« og for at sikre, at denskattepligtige og -betalende grænsegænger fremviser en tilstrækkelig tilknytning tilmedlemsstaten, kan gøre tildelingen af den økonomiske støtte betinget af, atgrænsegængeren (forælderen til den studerende) har arbejdet i medlemsstaten i enbestemt minimumsperiode. EU-Domstolen henviser i den forbindelse til, at direktiv2004/38/EF (opholdsdirektivet) i en anden sammenhæng bestemmer, at enmedlemsstat ikke er forpligtet til at yde studiestøtte forud for erhvervelse af ret tiltidsubegrænset ophold – dvs. 5 år – til andre personer end arbejdstagere, selvstændigeerhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deresfamiliemedlemmer. Domstolen nævnte en omlægning til en låneordning som et andeteksempel på et værn mod studiestøtteturisme.c. Dommen i de forenede sager C-523/11, Prinz, og C-585/11, SeebergerDommen i de forenede sager C-523/11, Prinz, og C-585/11, Seeberger, vedrører dettyske tilknytningskrav til tyske statsborgere, når de ønsker uddannelsesstøtte til enuddannelse i udlandet.EU-Domstolen udtaler i dommen, at det er legitimt at stille krav om en vis grad afintegration i det tyske samfund som betingelse for studiestøtte til uddannelse i udlandet,men vurderer dog, at det tyske krav i forhold til egne statsborgere om tre årssammenhængende ophold i Tyskland umiddelbart før uddannelsen i udlandet har forgenerel og ensidig karakter og ikke nødvendigvis er udtryk for den reelle og faktiske grad

af tilknytning mellem ansøgeren og giverstaten. Det tyske krav risikerer dermed atudelukke studerende med tilstrækkelig tilknytning til det tyske samfund fra studiestøtte.d. Verserende sagerDer er pt. tre verserende sager for EU-Domstolen vedrørende tilknytningskrav iforbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet: to tyske sager C-220/12,Meneses, C-603/12, Braun og den hollandske sag C-359/13, Martens2. Herudoververserer sagen C-275/12, Elrick, vedrørende SU til uddannelse i udlandet, der ikkevedrører tilknytningskrav, men indholdet af uddannelsen3.For så vidt angår de to første anses spørgsmålet som afgjort i dommene iPrinz/Seeberger og Giersch og forventes derfor ikke at ændre retstilstanden yderligere.For så vidt angår Martens kan spørgsmålet næppe anses for omfattet af Traktaten omden Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 21 om unionsborgeres ret til fribevægelighed inden for Unionen, da aktiviteten skal have tilknytning til et EU-land. Dadette ikke er tilfældet i den konkrete sag, forventes sagen næppe at få betydning forretstilstanden.Uddannelsesministeriet har desuden modtaget en henvendelse om den danskebefordringsrabatordning til studerende i videregående uddannelser som led iKommissionens pilotprojekt vedrørende eventuelle traktatbrudssager.4Henvendelsenvedrører ikke ovennævnte domme eller spørgsmålet om SU til uddannelse i udlandetgenerelt, men nævnes for god ordens skyld. Henvendelsen behandles i øjeblikket ogforligskredsen vil blive orienteret om sagen på et senere tidspunkt.3. SU til uddannelse i udlandetDet følger af SU-loven, at det er en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgendeer dansk statsborger. EU- og EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer kan få SUtil uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten ogEØS-aftalen. Det betyder, at EU og EØS-statsborgere, der er vandrende arbejdstagereeller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark og deres familiemedlemmer har ret tildansk SU efter samme betingelser som danske statsborgere. EU- og EØS-statsborgere,der ikke er erhvervsaktive i Danmark, og deres familiemedlemmer har ret til SU efter 5års sammenhængende ophold i Danmark. Tredjelandsstatsborgere, der ikke erfamiliemedlemmer til EU/EØS-statsborgere, kan som udgangspunkt kun få SU tiluddannelse i Danmark.

Danmarkvil medio oktober afgive skriftligt indlæg i sagen til støtte for Nederlandene.Sagendrejer sig om, at der efter tysk ret stilles skærpede krav til godkendelse af uddannelsesstøtte tiluddannelser i udlandet end til uddannelsesstøtte til uddannelser i Tyskland. Sagen kan have interesse irelation til de danske SU-regler, fordi der ikke gives SU til de samme uddannelser i udlandet som iDanmark, for eksempel gives der SU til fjernundervisning udbudt i Danmark, men ikke i udlandet. .4Henvendelsener afstedkommet af en klage til Kommissionen vedrørende de nuværende bestemmelserfor befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser i Danmark. Kommissionens opfattelseer, at eftersom kun studerende, der modtager statens uddannelsesstøtte, er berettiget til rabat på billettertil offentlige bus- og togtransportmidler, stilles de studerende fra andre medlemsstater, som ikke erberettiget til dansk uddannelsesstøtte, ringere. Uddannelsesministeriet er pt. ved at udarbejde svar tilKommissionen.3

Det følger af SU-lovens § 2, stk. 4, at det er en betingelse for at få SU tilen hel5uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold iDanmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet (2-årsreglen). 2-årsreglen gælder ikke for studieophold6i udlandet som et led i en danskuddannelse.Uddannelsessøgende, der søger støtte til dansk studentereksamen ved Duborg-Skolen iFlensborg eller A.P. Møller skolen i Sydslesvig, og uddannelsessøgende, der ikke erregistrerede i CPR som udrejst, jf. CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6 (danske diplomater ogderes familiemedlemmer) er undtaget fra 2-årsreglen.3.1. Baggrunden for indførelsen af 2-årsreglenBaggrunden for indførelsen af 2-årsreglen var et ønske om at begrænse retten til SU forudvandrede danske statsborgere, så kun de, der fortsat har en reel tilknytning tilDanmark kan få SU til uddannelse i udlandet.Af bemærkningerne til lovforslaget, der indførte ordningen7fremgår følgende:"Det er en betingelse for at få SU til en uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende erdansk statsborger eller har ret til SU i henhold til EU-retten eller EØS-aftalen. For at sikre atder kun tildeles SU til uddannelse i udlandet til personer, der ved at have boet her i landet i enperiode har opnået en tilknytning til Danmark, foreslås der som § 2, stk. 3, i loven indsat enbestemmelse, hvorefter det er en betingelse for at få SU til uddannelse i udlandet, at de pågældendehar opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 2 år inden for de sidste 10 årforud for ansøgningstidspunktet. Betingelsen kommer ifølge den foreslåede bestemmelse i § 2,stk. 3, 2. pkt., ikke til at gælde for uddannelsessøgende, der ansøger om uddannelsesstøtte tilstudentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg. Disse uddannelsessøgende må anses for at opfyldekravet om tilknytning til Danmark."I forbindelse med en besvarelse til Folketingets Uddannelsesudvalg i 20028vedrørendehvor mange personer, der ville miste retten til SU som følge af lovforslaget, og hvilkenbaggrund der typisk har været for personer, der dengang kunne få SU uden at have boeti Danmark i 2 ud af 10 år, svarede den daværende undervisningsminister:"Det drejer sig om ca. 200-250 personer pr. år, der fremover ikke vil være SU-berettiget tiluddannelse i udlandet ifølge dette lovforslag. Hovedparten af disse personer er udvandret og harbosat sig i udlandet sammen med deres forældre. Heraf er en stor del født og opvokset i udlandet oghar aldrig været bosat i Danmark.Det skal bemærkes, at den del af dem, der er bosat i de øvrige EU- og EØS-lande, vil havemulighed for at søge uddannelsesstøtte i deres opholdsland i henhold til EU-retten og EØS-aftalen.Derer tale om en hel uddannelse i udlandet, når den studerende optages og indskrives på en uddannelsepå en udenlandsk uddannelsesinstitution i udlandet. Der skal være tale om et afsluttet forløb som foreksempel en kandidat- eller mastergrad i økonomi på London School of Economics.6Derer tale om et studieophold, når den studerende tager en del af sin danske uddannelse på enuddannelsesinstitution i udlandet for eksempel et Erasmus-ophold på Sorbonne.7Lovforslag nr. L 177 af 20. marts 2002: Forslag til ændring af Lov om ændring af lov om statensuddannelsesstøtte og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Den InternationaleBrigade, støtte til uddannelse i udlandet m.v.).8Folketingssamling 2001-02 (2), Uddannelsesudvalget, L 177- bilag 5.5

De vil desuden stadig være berettiget til SU til uddannelse i Danmark. Uddannelsessøgende, derallerede har fået tildelt SU til en uddannelse i udlandet, vil fortsat kunne modtage støtte."3.2. Hvem (hvilke persongrupper) er omfattet i dag og hvor mangeAlle danske statsborgere, der opfylder de grundlæggende betingelser, er berettigede tilSU. Ud over danske statsborgere, kan udenlandske statsborgere få dansk SU, hvis dekan ligestilles efter EU-retten, jf. SU-bekendtgørelsen § 67, eller efter de nationale regler,jf. SU-bekendtgørelsens § 66. Kun udenlandske statsborgere, der ligestilles efter EU-rettens regler kan få SU til en hel uddannelse i udlandet.2-årsreglen gælder for alle uddannelsessøgende, der opfylder de grundlæggendebetingelser for at få SU, og søger SU til uddannelse i udlandet. Nedenfor beskrives depersongrupper, der er berettiget til SU til en hel uddannelse i udlandet ogkonsekvenserne af 2-årsreglen for disse grupper.Danske statsborgere, der er berettigede til SU i Danmark og opfylder 2-årsreglen erberettigede til SU til en hel uddannelse i udlandetDanske statsborgere, der er udvandrede, og ikke har haft bopæl i Danmark i ensammenhængende periode på 2 år inden for de sidste 10 år vil med det nuværendebopælsskrav ikke være berettigede til SU til en hel uddannelse i udlandet. Undtagetherfra er dog danske statsborgere, der er udstationerede for Danmark og deresfamilie (diplomater), der ikke er registrerede i CPR som udrejst, jf. CPR-lovens § 24,stk. 5 og 6.Børn eller andre familiemedlemmer til en EU- eller EØS-statsborger, der er eller harværet vandrende arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, kanligestilles med danske statsborgere til SU, hvis de er:Børnaf en EU- eller EØS-statsborger, derer bosat i Danmark og enten bor hos eller har boet i Danmark sammenmed en af forældrene i en periode, hvor denne forælder har væretarbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,ellerer forsørget af den forælder, der er arbejdstager eller selvstændigerhvervsdrivende frem til uddannelsens start.Ægtefælle/registreret partnertil en EU- eller EØS-statsborger, der erarbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og bor eller har boetsammen med partneren, mens denne er/var arbejdstager eller selvstændigerhvervsdrivende i Danmark.Forældretil en EU-eller EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændigerhvervsdrivende i Danmark, hvis de bliver forsørget af og bor eller har boetsammen med EU-eller EØS-statsborgeren, mens denne er/var arbejdstagereller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

udlandet, hvis SU-ansøgerne ikke har boet i Danmark i en sammenhængendeperiode på 2 år inden for de seneste 10 år. Barnet eller familiemedlemmet selvbehøver ikke at være EU- eller EØS-statsborger. Der kan både være tale om børneller familiemedlemmer til grænsegængere - det vil sige personer, der er vandrendearbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, men ikke har bopæl iDanmark - og børn eller familiemedlemmer, der forsørges af en vandrendearbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har bopæl i Danmark. Det erefter EU-retten ikke en betingelse, at den vandrende arbejdstager eller selvstændigeerhvervsdrivende bor sammen med barnet eller familiemedlemmet, for at der er taleom forsørgelse.EU- eller EØS-statsborgere, dererarbejdstagereeller selvstændige erhvervsdrivende i Danmarkellertidligere har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,og hvor der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdet iDanmark og den uddannelse der søges SU til,ellerhar været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, men harbehov for omskoling som følge af ufrivillig arbejdsløshed.Vandrede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, mister somudgangspunkt retten til SU, hvis de flytter til udlandet for at studere, idet de ikke kanopretholde status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.Der er dog en mindre gruppe, der kan opfylde de grundlæggende betingelser for atfå SU, og hvor 2-årsreglen derfor er relevant.Grænsegængere: Uddannelsessøgende, der under studierne er arbejdstagere ellerselvstændige erhvervsdrivende i Danmark, men bor i udlandet og søger SU tiluddannelse i udlandet.Ved kontinuitet: Uddannelsessøgende, der har været arbejdstagere ellerselvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og beholder retten til SU, fordi derer indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen i udlandetog det tidligere arbejde i Danmark.Ved omskoling: Uddannelsessøgende, der har været arbejdstagere ellerselvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og beholder retten til SU, fordi denuddannelsessøgende er blevet ufrivillig arbejdsløs og som følge afhelbredsmæssige forhold eller strukturelle forhold på arbejdsmarkedet harbehov for omskoling (i form af uddannelse i udlandet) med henblik påbeskæftigelse.Det skal bemærkes, at ikke-erhvervsaktive EU-og EØS-borgere har ret til SU efter 5 årsophold i Danmark. De ikke-erhvervsaktive EU- og EØS-borgere, der har ret til SU, vilderfor altid kunne opfylde 2-årsreglen.4. Hvad er problemstillingen4.1. Hvorfor har dommene betydning for det danske SU-system?Danmark har – i lighed med en række andre europæiske lande – et bopælskrav sombetingelse for ret til studiestøtte til en hel uddannelse i udlandet.EU-Domstolen har med de nævnte domme slået fast, at det er legitimt at stille krav omen vis grad af integration i giverstaten som betingelse for studiestøtte til uddannelse i7

udlandet. Domstolen har dog i alle afgørelser vurderet, at de konkrete bopælskrav har enfor generel og ensidig karakter, der ikke nødvendigvis er udtryk for den reelle og faktisketilknytning mellem ansøgeren og giverstaten.Det danske bopælskrav er ikke identisk med de udenlandske bopælskrav, men det ervurderingen, at Domstolens afgørelser i ovenstående sager vil have betydning formuligheden for efter EU-retten at kunne opretholde den danske 2-årsregel, som efter deafsagte domme må vurderes at have en for generel og ensidig karakter, der - når kravetstår alene - ikke giver ansøgeren mulighed for at påvise sin reelle og faktiske tilknytningtil Danmark ved hjælp af andre kriterier end bopælskriteriet.Der var knapt 400.000 SU-modtagere i 2011. Heraf modtog 4.000 studerende SU til enhel uddannelse i udlandet, svarende til ca. 1 pct. af SU-modtagerne (hvoraf ca. 200 erEU eller EØS-borgere).5. Supplerende tilknytningskrav5.1. Tilknytningskrav som supplement til 2-årsreglen mv.EU-Domstolen slår i de nævnte domme fast, at et enkeltstående bopælskrav har forgenerel og ensidig en karakter, men giver samtidig udtryk for, at en medlemsstat kankræve en vis grad af integration i nævnte stats samfund som betingelse for studiestøttetil uddannelse i udlandet.EU-Domstolen åbner således op for, at medlemsstaterne på anden vis kan sikre, atstuderende, der modtager studiestøtte til uddannelse i udlandet har en reel tilknytning tildet land, der udbetaler studiestøtten. I dommen i de forenede sager Prinz og Seebergernævner Domstolen således, at der kan være tale om tilstrækkelig tilknytning, når denstuderende har gået i skole i en medlemsstat i en betydelig periode, eller som følge afandre forhold, såsom bl.a. den studerendes familie, beskæftigelse og sprogkundskabereller andre sociale eller økonomiske bånd. Som et alternativ til et bopæls-/tilknytningskrav nævner Domstolen i Giersch-dommen muligheden for helt atomlægge studiestøtteordningen til fx en låneordning, der gør tildeling af dette lån, lånetsstørrelse eller dets ikke-tilbagebetaling betinget af, at den støttemodtagende studerendeefter at have afsluttet sin uddannelse i udlandet vender tilbage til giverlandet for atarbejde og bo dér. Derudover bemærker EU-Domstolen i Giersch-dommen, at det ermuligt at opstille værnsregler, idet medlemsstaterne for at forhindre»studiestøtteturisme« og for at sikre, at den skattepligtige og -betalende grænsegængerfremviser en tilstrækkelig tilknytning til medlemsstaten, kan gøre tildelingen af denøkonomiske støtte betinget af, at grænsegængeren (forælderen til den studerende) hararbejdet i medlemsstaten i en bestemt minimumsperiode. EU-Domstolen henviser i denforbindelse til, at direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet) i en anden sammenhængbestemmer, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at yde studiestøtte forud forerhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold – dvs. 5 år – til andre personer endarbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status,samt deres familiemedlemmer.Det er vurderingen, at kravet om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år ikkekan stå alene, men må suppleres med nogle yderligere indikatorer for tilknytning tilDanmark. Nedenfor gennemgås de relevante indikatorer for tilknytning i forhold til deforskellige persongrupper. (Se oversigt ibilag B)

For familiemedlemmer, der forsørges af vandrende arbejdstagere i Danmark; vandrendearbejdstagere; selvstændige erhvervsdrivende og danske statsborgere (der ikke eromfattet af en af de foregående grupper) og ønsker at tage en uddannelse inden for EUlempes reglerne, så ansøgerne enten skal opfylde 2-årsreglen eller et af følgende nyetilknytningskriterier:Ansøgeren har gået i skole i en betydelig periode i Danmark (folkeskole ellerungdomsuddannelse) (for at sikre en vis grad af integration i Danmark)ellerAnsøgeren har familiemedlemmer i Danmark – udover de familiemedlemmer, derforsørger ansøgeren – og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydeligperiode (for at sikre en vis grad af integration i Danmark)ellerAnsøgeren har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode(for at sikre en vis grad af integration i Danmark)ellerAnsøgeren har haft arbejde af et vist omfang i en betydelig periode (for at sikre envis grad af integration i Danmark)ellerAnsøger har en betydelig tilknytning til Danmark gennem opnåelse af tilknytning tillandet på baggrund af flere af de ovenstående kriterier (dog uden særskilt at opfyldedisse) eller mindst ét af de ovenstående kriterier (dog uden særskilt at opfylde dettekriterium/disse kriterier) i kombination med betydelige danskkundskaber.

For familiemedlemmer, der forsørges af grænsegængere, og ønsker at tage enuddannelse inden for EU, foreslås det, at 2-årsreglen erstattes af et krav om, atansøgerens forælder har arbejdet i Danmark i mindst 5 år.9For familiemedlemmer, der forsørges af vandrende arbejdstagere i Danmark ellergrænsegængere; vandrende arbejdstagere; selvstændige erhvervsdrivende og danskestatsborgere (der ikke er en af de foregående) og ønsker at tage en uddannelse uden forEU kan 2-årsreglen opretholdes.For familiemedlemmer, der forsørges af vandrende arbejdstagere i Danmark ellergrænsegængere; og danske statsborgere (der ikke er en af de foregående)10, der efter9 Baggrunden for, at et familiemedlem, der forsørges af en grænsegænger kun har ret til eksport af SU,hvis vedkommendes forældre har arbejdet i Danmark i mindst 5 år - og således udelukkes fra at kunneopfylde de øvrige kriterier er, at den person vedkommende afleder sin ret fra, grænsegængeren, alt andetlige må anses for at have en mindre integration i Danmark.10 Det bemærkes, at det i de forenede sager C-523/11 og C-585/11, Prinz og Seeberger, blev fastslået, atTEUF artikel 20 og 21 skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvoreftertildeling af uddannelsesstøtte til et studie i en anden medlemsstat gøres betinget af et enkeltstående kravom, at ansøgeren skal have haft fast bopæl i giverlandet i mindst tre år inden påbegyndelsen af studiet.EU-Domstolen fremkom med dette resultat efter at have fastslået, at de i traktaten fastsatte rettighedermed hensyn til fri bevægelighed ikke ville få fuld gennemslagskraft, såfremt en statsborger fra enmedlemsstat - på grund af de hindringer, der skyldes hans ophold i en anden medlemsstat - kunne bliveafskrækket fra at udøve dem som følge af en lovgivning i hans oprindelsesstat, der stiller ham ringere,alene fordi han har udnyttet rettighederne. EU-Domstolen udtalte endvidere, at et krav om uafbrudtbopæl i tre år i giverlandet kan afskrække nationale statsborgere fra at udøve deres ret til at færdes ogopholde sig frit i en anden medlemsstat, henset til den indvirkning, som udøvelsen af denne frihed kanhave på retten til uddannelsesstøtte. Imidlertid havde Prinz og dennes familie ikke ophold i en andenmedlemsstat, men i et tredjeland (Tunesien), hvorfor dommens fortolkning af TEUF art. 21 efterUddannelsesministeriets opfattelse næppe må kunne finde anvendelse i forhold til hende. Det må læggestil grund, at ophold uden for EU ikke er omfattet af TEUF art. 21.

bopæl uden for EU ønsker at tage en uddannelse inden for EU kan 2-årsreglenopretholdes.For ikke økonomisk aktive unionsborgere, der ønsker at tage en uddannelse i eller udenfor EU, er der krav om 5 års bopæl i Danmark som betingelse for ligestilling meddanske statsborgere. For denne persongruppe er 2-årsreglen derfor automatisk opfyldt.Kravet om 5 års ophold fastholdes.5.2. Økonomiske konsekvenser af supplerende tilknytningskriterier for SU tiluddannelse i udlandetBørn af udvandrede danske statsborgere, der ikke opfylder 2-årsreglen, må somudgangspunkt forventes i vidt omfang at kunne opfylde ét eller flere af de nyetilknytningskriterier. Det er ikke muligt præcist at fastlægge, hvor mange flere derdermed vil få adgang til dansk SU til en hel uddannelse i udlandet.Det må ligeledes lægges til grund, at antallet af EU- og EØS-borgere og deres børn ellerøvrige familiemedlemmer som ikke kan opfylde 2-årsreglen, men ét eller flere af de nyetilknytningskriterier, er meget begrænset.For hver 100 studerende, der har adgang til SU til en hel uddannelse i udlandet, og hvorandelen, der også modtager udlandsstipendium svarer til de øvrige studerende, dermodtager dansk SU til en uddannelse i et andet EU-land, vil omkostninger være ca. 7,5mio. kr. om året før skat.Hvis det som et regneeksempel antages, at de op til 250 personer, som det blev lagt tilgrund ved indførelsen af 2-årsreglen i 2002 blev afskåret fra SU til uddannelse iudlandet, igen – med de nye tilknytningskriterier – får adgang til SU i udlandet, vilomkostningerne udgøre i alt 19 mio. kr. om året før skat.Hvis det alternativt som et regneeksempel lægges til grund, at i alt ekstra 500 personervil få adgang til SU i udlandet, vil omkostningerne udgøre 38 mio. kr. om året før skat.Personer, der har fået afslag på studiestøtte til en uddannelse i udlandet med henvisningtil 2-årsreglen, kan rette henvendelse med henblik på at få genoptaget og afgjort deressager efter de nye supplerende kriterier. Det vurderes, at der inden for de seneste 3 år ergivet afslag på baggrund af 2-årsreglen i ca. 250 sager. Det forventes, at afslaget i op til50 sager vil skulle ændres til et tilsagn.Regeringen vil i forbindelse med den årlige opfølgning til SU-forligskredsen, som eraftalt i forbindelse med reformen af SU-systemet i foråret 2013, fremlægge en status forudviklingen i antallet af studerende, der får adgang til dansk SU til en hel uddannelse iudlandet med begrundelse i de nye tilknytningskriterier.