FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 233: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Opfølgning på evaluering af erhvervsakademistrukturen m.v.) + høringsbrev og høringsliste, fra uddannelsesministeren

§1I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. fe-bruar 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 3affattes således:»§ 3.Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på dettekniske og merkantile område samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter ogherigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den priva-te som den offentlige sektor.«2.I§ 4indsættes som stk. 1:»Erhvervsakademiernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden indenfor de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserneer rettet mod.«Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.3.I§ 4, stk. 1,der bliver stk. 2, ændres »erhvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddan-nelser« til: »videregående tekniske og merkantile uddannelser«.4.I§ 4, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »af de nævnte uddannelser« til: »videregående tekniske ogmerkantile uddannelser«, og »for en eller flere af de nævnte uddannelser« udgår.5.§ 5 affattes således:»§ 5.Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud inden for detekniske og merkantile fagområder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- ogudviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og viden-institutioner og det omgivende samfund.Stk. 2.Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden ogkonkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som erhvervsakademietsuddannelser er rettet mod.«

6.§ 6ophæves.7.§ 12, stk. 3, 2. pkt., udgår.8.I§ 12, stk. 4,ændres »§ 4, stk. 3,« til: »§ 4, stk. 4«, »§ 13, stk. 2,« udgår og »§ 13, stk. 2, og«udgår.9.§ 12, stk. 8, 2. pkt. ophæves.10.§ 13, stk. 2 og 3, ophæves.11.§ 14, stk. 1-5,affattes således:»Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af med-lemmerne er udefrakommende. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i er-hvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra ar-bejdsmarkedets parter.Stk. 2.Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virkeog faglige mål inden for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og fagli-ge indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for perso-ner med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandt de udefrakommendemedlemmer være medlemmer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksom-hed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.Stk. 3.2 medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejder-valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme må-de som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.Stk. 5.Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. stk. 1.«12.§ 14, stk. 7, ophæves.Stk. 8 bliver herefter stk. 7.13.§§ 15og16ophæves.14.I§ 19, stk. 4, nr. 1,udgår », herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervis-ning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.,«.15.I§ 19, stk. 5,udgår », herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. §3, stk. 1, 2. pkt.,«.16.§ 20affattes således:»§ 20.Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert ud-dannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervs-akademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.Stk. 2.Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det på-gældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om denregionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisteren-de uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kanherudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannel-

sesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 5, om de deleaf studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifik-ke.Stk. 3.Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddan-nelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalgetsammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold tiluddannelsesområdet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet, der er optaget in-den for udvalgets uddannelsesområde.Stk. 5.2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejder-valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme må-de som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«17.§ 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.§2I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27.februar 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 3affattes således:»§ 3.Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt atvaretage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at nyviden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«2.§ 4, stk. 1og2,affattes således:»Professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden indenfor de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserneer rettet mod.Stk. 2.Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i den re-gion eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Ministeren for forskning, innova-tion og videregående uddannelser kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skaldække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at professi-onshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.«3.§ 4,stk. 3,ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 3.4.§ 5affattes således:»§ 5.Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetagepraksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med detaftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.Stk. 2.Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden ogkonkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolensuddannelser er rettet mod.«5.§ 5aophæves.

6.I§ 8, stk. 1,udgår »ingeniørhøjskoler,«.7.I§ 13, stk. 2,ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.8.§ 14, stk. 1, 4. pkt., ophæves.9.I§ 14, stk. 2,ændres »professionsbacheloruddannelser« til: »videregående uddannelser«.10.§ 18affattes således:»§ 18.Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert ud-dannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professi-onshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.Stk. 2.Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det på-gældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om denregionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisteren-de uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kanherudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannel-sesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, om de deleaf studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifik-ke.Stk. 3.Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddan-nelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalgetsammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold tiluddannelsesområdet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen, der er optagetinden for udvalgets uddannelsesområde.Stk. 5.2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De medarbej-dervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på sammemåde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«§3Stk. 1.Loven træder i kraft den xx. februar 2014.Stk. 2.Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, der fastsætter ved-tægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. § 11 i lov om erhvervsakademier forvideregående uddannelser.Stk. 3.Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af formanden for den siddende bestyrelse, enmedarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterneparter, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter ind-stilling fra formanden.Stk. 4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmereregler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets opgaver, jf. stk. 2 og 3.

1. IndledningErhvervsakademierne blev oprettet ved lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregåen-de uddannelser. Loven var en udmøntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etablering afvækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem den daværenderegering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det RadikaleVenstre. De nye erhvervsakademier, der blev etableret som selvejende institutioner inden for den offentligeforvaltning med selvstændig ledelse og økonomi, overtog erhvervsskolernes udbud af erhvervsakademiud-dannelser og videregående voksenuddannelser og erstattede dermed de tidligere akademisamarbejder mellemerhvervsskoler med udbud af videregående uddannelser. Erhvervsakademiet kunne selv forestå undervisnin-gen, eller lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning.Det er i aftale af 12. juni 2007 og i bemærkningerne til lovforslaget om erhvervsakademier for videregåen-de uddannelser (L 47, folketinget 2007/08) fastlagt, at der skal foretages en ekstern evaluering af erhvervs-akademistrukturen i 2013. Evalueringen skal efter beskrivelsen danne grundlag for yderligere udvikling afinstitutionerne med henblik på realiseringen af de politiske målsætninger for sektoren og målsætningen omflere og bedre videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og om etablering af et tætsamspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile uddannelser. Evalueringen skal såledesbl.a. belyse, i hvilket omfang og hvordan erhvervsakademisektoren bidrager til at nå de tre overordnede poli-tiske målsætninger om at etablere en styrket sektor med den nødvendige administrative og ledelsesmæssigekapacitet, et vækstlag af tekniske og merkantile videregående uddannelser og etableringen af faglige miljøer,der kan styrke udviklingen af uddannelserne.Evalueringen er gennemført med Rambøll Management Consulting som evaluator i perioden oktober 2012til april 2013, og rapporten om evaluering af erhvervsakademistrukturen er offentliggjort den 9. maj 2013.Evalueringens overordnede hovedkonklusioner er, at der med etableringen af erhvervsakademierne i 2009 –sammenholdt med institutionernes overgang til den såkaldte classic-konstruktionen – er skabt en fælles insti-tutionel ramme med den nødvendige ledelsesmæssige og administrative kapacitet. Evalueringen dokumente-rer også, at erhvervsakademierne bidrager positivt til vækstlaget på det tekniske og merkantile område meden betydelig vækst i antallet af oprettede og nye uddannelser, og at det i en vis grad er lykkedes at opfyldemålet om at skabe stærke faglige miljøer. I rapporten understreges behovet for en snarlig afklaring af er-hvervsakademiernes situation fra 2015.OECD har i forbindelse med et review af den danske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor”Skills beyond School” fra 2012 gennemgået styrker og udfordringer ved den danske erhvervsakademi- ogprofessionshøjskolesektor. OECD har i reviewet bl.a. anbefalet, at overdragelse af ansvaret for professions-bacheloruddannelserne fra erhvervsakademierne til professionshøjskolerne pr. 1. januar 2015 ikke sker, menat der i samarbejde med sektoren udvikles en alternativ løsning for konsolidering af denne. OECD lægger ireviewet vægt på det tætte samarbejde mellem erhvervsakademierne og arbejdsmarkedets parter. Endelig harDanmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2 rapporter redegjort dels for professionshøjskolernes og erhvervs-akademiernes strategier for videnarbejdet og dels om videnarbejdet i praksis. De 2 rapporter er ”Strategierfor viden” fra 2012, der fokuserer på regelgrundlaget og institutionernes strategier på området og ”Videnar-

bejdet i praksis” fra 2013, der ser nærmere på, hvad der karakteriserer videnarbejdet i en række faglige mil-jøer.2. Lovforslagets baggrund og formålPå baggrund af drøftelser af evalueringen mellem partierne i den tidligere aftale af 12. juni 2007 er derindgået en ny aftale af 4. juni 2013 om erhvervsakademiernes videre udvikling. Lovforslaget fremsættes somopfølgning på aftalen, der gengives nedenfor:”Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konserva-tive Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om følgende ændringer som opfølgning på evalueringen af er-hvervsakademistrukturen.Partierne ønsker at lægge op til en revision af lovgivningen for erhvervsakademierne med henblik på atsikre:-En stærk og selvstændig erhvervsakademisektor-En styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og videninstitutionerFor at understøtte ovenstående målsætninger foreslås følgende initiativer og ændringer i lov om erhvervs-akademier for videregående uddannelser og i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser:1. Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbachelorud-dannelserErhvervsakademierne har siden deres etablering i 2009 arbejdet målrettet på at opbygge faglige miljøer påde tekniske og merkantile uddannelsesområder. Med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling ogkonsolidering af de tekniske og merkantile videregående uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbarkonkurrence mellem mulige udbydere ønsker partierne at tilvejebringe en tydeligere arbejdsdeling mellemerhvervsakademierne og professionshøjskolerne på det teknisk-merkantile fagområde. Det aftales derfor, aterhvervsakademierne gives ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-nelser og fortrinsret til udbud heraf.Således afskaffes det nuværende krav om partnerskabsaftale med en professionshøjskole som forudsætningfor erhvervsakademiernes udbud og udvikling af professionsbacheloruddannelser. Det vil som hidtil være enforudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kan opfylde kvalitetskravenefor udbud af teknisk-merkantile uddannelser på bachelorniveau, jf.Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervs-akademier.2. Nye krav til bestyrelsessammensætningerErhvervsakademiernes bestyrelsessammensætninger skal revideres og tilpasses den fremtidige institutions-struktur, så de understøtter udviklingen af en stærk erhvervsakademisektor. Der fastsættes en øvre og nedregrænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer (9-13 medlemmer), og kravet om, at erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne skal repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves, således at det fremover vil væreet muligt valg frem for et krav. Medarbejdere og studerende skal repræsenteres i bestyrelserne med hver tomedlemmer. De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal fremgå af institutionernes vedtægter.Det skal således fastsættes i vedtægten for den enkelte institution, hvilke organisationer/institutioner der erudpegningsberettigede til bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsup-plering. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbudog lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Medlemmerne skal have defornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddan-nelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. De udefrakommende medlemmer skal have flertal i bestyrelserne.Fastlæggelsen af vedtægternes regler for sammensætning af de nye bestyrelser for erhvervsakademierneoverlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræ-sentant for den siddende bestyrelse, en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne par-ter, der udpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.

Bestyrelserne for professionshøjskolerne, der pt. består af 10-15 medlemmer, skal også ændres, da der ikkelængere skal være krav om, at erhvervsakademierne skal være repræsenteret i bestyrelserne.3. Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningenFor at styrke en systematisk inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne ønsker partierne,at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervsakademier og professionshøjskolerændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at enrække grupper skal være repræsenteret herunder en stor del inden for uddannelsesverdenen. Alle uddannelserskal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere minimum et uddannelsesudvalgfor hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalgfor hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til detenkelte erhvervsakademi/den enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal værei udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder.Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgivebestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og rele-vans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende ud-dannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudoverrådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forholdtil den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ogsåfremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab tilregionale forhold. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieord-ninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremoverikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der ergodkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling omstudieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og somudarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udby-de uddannelsen.4. Skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden ind i uddannelserne og ud ivirksomhederneErhvervsakademierne og professionshøjskolerne spiller en væsentlig rolle som bindeled mellem viden, ud-dannelse og arbejdsmarked. Regeringens prioritering af forsknings- og udviklingsmidler til området, dennationale innovationsstrategi og flere andre initiativer afspejler et skærpet fokus på at understøtte institutio-nernes forpligtigelse til at sikre omsætning af ny viden ind i uddannelserne og ud i erhverv og professioner-ne. Med en revision af lovgivningen på området vil der være anledning til at tydeliggøre erhvervsakademier-nes og professionshøjskolernes profil som praksisnære og anvendelsesorienterede uddannelses- og videnin-stitutioner.Reviderede bestemmelser for videnarbejdet skal skærpe fremstillingen af, at erhvervsakademierne og pro-fessionshøjskolerne gennem praksisnære uddannelser har en særlig forpligtigelse i forhold til videnoverførseltil erhverv og professioner, hvorved institutionerne skal bidrage til fremme af vækst på det private arbejds-marked og udvikling af den offentlige sektor.Der skal udarbejdes fælles og enslydende formuleringer af forventninger og krav til erhvervsakademiernesog professionshøjskolernes videnproduktion og videnomsætning i uddannelser og professioner/erhverv. Derskal af bestemmelserne fremgå, at erhvervsakademier og professionshøjskoler skal indsamle, bearbejde ogudvikle ny viden på deres respektive fagområder, og at dette kan indebære aktiv involvering i forsknings- ogudviklingsaktivitet, herunder i samarbejder med universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.5. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademierMed erhvervsakademierne skal der sikres en regional uddannelsesdækning på det tekniske og merkantileområde med tilgængelighed for alle uddannelsessøgende, herunder også i geografiske yderområ-der/tyndtbefolkede områder. Samtidig har det været et klart rationale med etableringen af erhvervsakademi-sektoren at etablere institutioner af en tilstrækkelig størrelse til at være i stand til at sikre faglige miljøer af

høj kvalitet og med økonomisk bæredygtige uddannelsesudbud. Erhvervsakademiernes regionale forpligti-gelser må derfor ikke ske på bekostning af uddannelsernes kvalitet. Udbuddet af tekniske og merkantile vide-regående uddannelser af høj kvalitet forudsætter solide og bæredygtige institutioner.Med henblik på at sikre, at alle erhvervsakademier har den fornødne kapacitet til selvstændigt udbud aftekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser lægges op til et særligt fokus herpå i forbindelse medden forestående institutionsakkreditering, som træder i kraft den 1. juli 2013. Således foreslås det, at institu-tionsakkrediteringen af erhvervsakademierne skal omfatte en specifik vurdering af den enkelte institutionskvalitetssikring af videngrundlaget for udvikling og selvstændigt udbud af teknisk-merkantile professionsba-cheloruddannelser.I henhold til nugældende akkrediteringslov er det op til den enkelte uddannelsesinstitution selv at vurdere,hvornår de er i stand til at gennemføre en institutionsakkreditering. Det forventes dog, at alle uddannelsesin-stitutionerne har gennemført en institutionsakkreditering inden for 6 år fra lovens ikrafttræden.I overgangsperioden indtil et erhvervsakademi har opnået positiv institutionsakkreditering, skal erhvervs-akademiets uddannelser fortsat uddannelsesakkrediteres. Således skal erhvervsakademierne dokumentere ettilstrækkeligt fagligt miljø samt videngrundlag påkrævet for udbud af uddannelse på det givne niveau.Godkendelse af nye uddannelser vil fra 1. juli 2013 ske efter prækvalifikation, hvor der vil blive taget stil-ling til behovet for den ny uddannelse eller det ny uddannelsesudbud. Fokus for prækvalifikationen er behovog sammenhæng i uddannelsessystemet. Et påvist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort behov er en klar forud-sætning for godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Det er dog samtidig en forudsætning, atden ansøgende institution er i stand til at løfte det pågældende uddannelsesudbud. Prækvalifikationen harsom overordnet formål at sikre, at udvikling og udbud af nye uddannelser følger en samfundsøkonomisk oguddannelsespolitisk hensigtsmæssig linje.Med de nyligt indgåede udviklingskontrakter mellem ministeriet og det enkelte erhvervsakademi er derendvidere sat konkrete mål frem til 2015 i forhold til både at styrke uddannelsernes kvalitet indadtil og i for-hold til at øge institutionens samarbejde med virksomhederne med henblik på at tilføre og omsætte viden ipraksis. Opfølgningen på fremdriften i den enkelte udviklingskontrakt vil blive et centralt omdrejningspunkti ministeriets systematiske tilsyn med det enkelte erhvervsakademi.”Udover de ændringer, der er beskrevet i aftalen, indeholder lovforslaget mindre justeringer på såvel er-hvervsakademiområdet som på professionshøjskole området.3. Lovforslagets indhold3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser3.1.1. Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser3.1.1.1. Gældende retErhvervsakademierne har efter § 3 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave atudbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det følger endvidereaf § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi kan have til opgave ipartnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække beho-vet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreud-dannelser i regionen eller en del heraf. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserkan herunder bestemme, at et eller flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere profes-sionshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for de nævnte uddannelser i hele landet eller bestemtedele heraf. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiethar indgået et partnerskab med, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbachelorud-dannelser og efter- videreuddannelser i tilknytning hertil.Det følger af aftale om erhvervsakademier af 12. juni 2007 og § 49, stk. 2, i lov nr. 346 af 14. maj 2008 omerhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi med virkning indtil den 1. januar

2015 kan indgå aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Erhvervsakademiet skal således indenudgangen af 2014 have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvordet ligger, eller det vil fortsætte som selvstændig institution. Beslutter erhvervsakademiet sig for at fortsættesom en selvstændig institution, overgår udbuddet af aktiviteter på professionsbachelorniveau til professions-højskolen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbudaf erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akade-miuddannelser) og diplomuddannelser.3.1.1.2. Den foreslåede ordningMed forslaget gives erhvervsakademierne ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professi-onsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det nuværende krav om partner-skabsaftale med en professionshøjskole ophører og vil således ikke længere være en forudsætning for er-hvervsakademiernes udbud og udvikling af professionsbacheloruddannelser inden for de tekniske og mer-kantile uddannelsesområder. For at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af erhvervsakademi-ernes tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbar konkurrence mellem muli-ge udbydere, forudsættes det, at erhvervsakademierne får fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile pro-fessionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil inden for deres geografiskedækningsområde. Fortrinsretten, der ikke omfatter udbud af diplomingeniøruddannelser og den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse HD, etableres ved revision af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 omsærlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannel-ser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Bekendtgørelsen er ud-stedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 601 af 12. juni 2012 om akkreditering af videregående uddannelsesin-stitutioner. Fortrinsretten vil tillige omfatte udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademi- og akademi-uddannelser, der baserer sig på erhvervsakademiernes eksisterende uddannelsesmiljøer. Erhvervsakademier-ne vil således ikke opnå fortrinsret til udbud af erhvervsakademi- eller akademiuddannelser inden for andreområder, der allerede dækkes af andre uddannelsesinstitutioner. Således forventes dokumenterede behov fornye uddannelser på erhvervsakademi- eller akademiniveau inden for det pædagogiske område, det socialeområde, sundhedsområdet, offentlig forvaltning, medie- og journalistområdet og det maritime område dæk-ket af professionshøjskolerne, medie - og journalisthøjskolen og de maritime uddannelsesinstitutioner. Detvil som hidtil være en forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kanopfylde kvalitetskravene for udbud af tekniske og merkantile uddannelser. Erhvervsakademiernes sikring ogudvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans vil blive eksternt vurderet i forbindelse med institutionsak-krediteringen. Erhvervsakademier, der ikke har påbegyndt institutionsakkreditering eller opnået positiv insti-tutionsakkreditering, vil fortsat skulle have de enkelte uddannelsesudbud uddannelsesakkrediteret.Ved den nævnte revision af godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingenmellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af den enkelteinstitutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.Erhvervsakademiernes nye rettigheder vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende udbud af tekni-ske og merkantile uddannelser, som vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Di-plomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er som nævnt ovenfor ikkeomfattet af fortrinsretten.Der henvises endvidere til bemærkningerne under 3.2.1.2.3.1.2. Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet3.1.2.1. Gældende retErhvervsakademierne har efter § 5 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave atudføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Er-hvervsakademierne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyderuddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget en særlig kompetence på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den andenside at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mu-lighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation.Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have tæt og stærktsamspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institu-tioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakademiet skal således samarbejdemed de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.3.1.2.2. Den foreslåede ordningMed forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af er-hvervsakademiernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med encentral samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringenomfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at erhvervsakademierne som regionale uddannelses-og videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave atindsamle, bearbejde og formidlesamt atproducererelevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelses-faglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner ogdet omgivende samfund.Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsba-cheloruddannelsernes videngrundlag, og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at erhvervsakade-mierne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære oganvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til an-svaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser.Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny videnbringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækstpå det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter ogøvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kankategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivi-tet(grundforskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. OECD’s ”Frascati-manuals” defini-tion af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og ud-viklingsstatistik. Dog foregår en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige viden-institutioner f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier.På erhvervsakademierne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktivite-ter, som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner, hvor eksisterende forskningsvidenog/eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produk-ter, ydelser, metoder, processer mv.Endelig varetager erhvervsakademier øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelseaf ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser mv.Erhvervsakademierne skal som regionale uddannelses- og videninstitutioner sikre et tæt og stærkt samspilmed regionale interessenter. Institutionerne skal udnytte og bygge videre på sektorernes respektive styrkepo-sitioner i forhold til at tilføre og omsætte ny viden på arbejdsmarkedet og herved understøtte innovationskraftog vækstpotentialer i virksomheder i både den private og den offentlige sektor.Med henblik på at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans samt institutionernes bidrag til innovation ierhverv og professioner skal det sikres, at underviserne på erhvervsakademierne som en naturlig del af deresvirke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktivite-ter. Det indebærer indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden, i sam-spil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslagetindskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institu-tionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder

sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deresrespektive praksisfelter.Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsakti-viteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrigeundervisere, aftagere og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsfor-løb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitetmv.I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddan-nelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i er-hvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til både er-hvervsakademier og professionshøjskoler, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det ersåledes nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- ogudviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsak-tiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner afforsknings- og udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejdermed øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomhe-der mv.Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteretviden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle,hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området. Med udgangspunkt i erhvervsakademiernes for-trinsret til udbud inden for det tekniske og merkantil område bør institutionerne involvering i anvendelses-orienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter fortsat prioritere formidling og omsætning af ny viden tilisær små og mellemstore virksomheder inden for de tekniske og merkantile fagområder. Erhvervsakademier-ne har således et væsentligt potentiale og ansvar i forhold til at tilføre ny viden og herved understøtte virk-somhedernes udvikling og innovationskapacitet.3.1.3. Nye krav til bestyrelsessammensætninger3.1.3.1. Gældende retBestyrelsen sammensættes efter de gældende bestemmelser i lov om erhvervsakademier for videregåendeuddannelser af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige målindenfor akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og indsigt i de tekniske og merkantile om-råder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov. Medlemmerne skal desuden have erfaring med og indsigt ioffentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetterog regnskab.Eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsaka-demiets geografiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende erhvervs-akademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institu-tionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrel-sens eksterne medlemmer sammensættes endvidere af mindst et medlem, der udpeges af professionshøjsko-len eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som harudbud af uddannelser i regionen, og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne ogregionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget af en institution for erhvervsret-tet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsentererden institution, som medlemmet er udpeget af. Bestyrelsen sammensættes endvidere af 4 interne medlem-mer, hvoraf to medlemmer udpeges af og blandt henholdsvis erhvervsakademiets medarbejdere og blandt destuderende på erhvervsakademiets uddannelser. Der er i medfør af de gældende regler ingen øvre eller nedregrænse for antallet af medlemmer af erhvervsakademiets bestyrelse.

3.1.3.2. Den foreslåede ordningMed etableringen og konsolideringen af erhvervsakademierne som selvstændige og uafhængige uddannel-sesinstitutioner for videregående uddannelser og forslaget om, at erhvervsakademierne får en selvstændig rettil udbud af professionsbacheloruddannelser, foreslås det, at ophæve de gældende bestemmelser, der sikrerinstitutioner for erhvervsrettet uddannelse, ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler samt kommunalbestyrel-ser og regioner retten til at udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelser. De nærmere regler forbestyrelsessammensætningen skal i stedet fremgå af institutionernes vedtægter. Det skal fastsættes i vedtæg-ten for den enkelte institution, hvilke organisationer/institutioner der er udpegningsberettiget til bestyrelsen,herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. De udefrakommende medlem-mer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med henblik på atsikre en tæt tilknytning til praksis, og der skal ved valget af de udefrakommende medlemmer tages udgangs-punkt i aftagerinteresser. Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er bestyrelsen, som påbaggrund af uddannelsesudbud og samarbejder afgør, om og i hvilket omfang andre uddannelsesinstitutionerog den kommunale eller regionale sektor skal være repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmerne skal have defornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddan-nelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Der fore-slås fastsat en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer. Medarbej-dere og studerende skal fortsat være repræsenteret i bestyrelserne med hver 2 medlemmer. De udefra kom-mende medlemmer skal have flertal i bestyrelsenMed den gennemførte udspaltning af videregående uddannelsesaktiviteter fra institutioner for erhvervsret-tet uddannelse er alle erhvervsakademier nu etableret som selvstændige selvejende institutioner. Med forsla-get om, at erhvervsakademierne fremadrettet også får ret til et selvstændigt udbud af professionsbachelorud-dannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, bortfalder baggrunden for denudpegningsret til bestyrelsen, som erhvervsskoler og professionshøjskoler har haft. Endvidere er alle ingeni-ørhøjskoler fusioneret ind i universiteterne.Det foreslås som en overgangsordning, at fastlæggelsen af vedtægtens regler for sammensætning af nyebestyrelser for erhvervsakademierne, efter loven er trådt i kraft, varetages af et vedtægtsudvalg, bestående afformanden for den siddende bestyrelse, en medarbejder og en studenterrepræsentant fra den siddende besty-relse samt to eksterne medlemmer, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser efter indstilling fra formanden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserbemyndiges med forslaget til at fastsætte regler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgetsopgaver.3.1.4. Uddannelsesudvalgene3.1.4.1. Gældende retBestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyt-tede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentligehensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål atrådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold,profil, kvalitet og relevant samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desudenindstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 med-lemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer medkendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademi-et og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning gennemfører ud-dannelser for erhvervsakademiet. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optagetinden for udvalgets uddannelsesområde.3.1.4.2. Den foreslåede ordningFor at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, atsammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervsakademierne ændres. Dette indebærer, atudvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræ-

senteret, herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttet etuddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesom-råde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grundud-dannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsaka-demi at fastsætte antallet af uddannelsesudvalg indenfor hvert uddannelsesområde, og hvor mange medlem-mer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelses-områder.Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgivebestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og rele-vans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende ud-dannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudoverrådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forholdtil den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne også fremadrettet varetager regio-nale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medarbej-derne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skalfortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om atafgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således atuddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes ifællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skaldog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studie-ordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner ifællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.3.2. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser3.2.1. Udbud af erhvervsakademiuddannelser3.2.1.1. Gældende retProfessionshøjskolerne har efter § 3 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse til opgaveat udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt niveauimødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Professionshøj-skolerne er herunder efter lovens § 4 forpligtet til at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddan-nelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjsko-len hører hjemme. Endvidere kan ministeren efter lovens § 4, stk. 3, bestemme, at en eller flere professions-højskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakade-miuddannelser og efter- og videreuddannelser.Ministerens godkendelse af professionshøjskolernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og vi-dereuddannelse i tilknytning hertil er nærmere reguleret i § 2 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 omsærlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannel-ser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Det følger heraf, at pro-fessionshøjskolerne alene kan blive godkendt til udbud af en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse, nårprofessionshøjskolen, som det er tilfældet med Professionshøjskolen University College Nordjylland, eretableret ved sammenlægning med et erhvervsakademi, eller når behovet for uddannelsen ikke kan eller for-ventes at kunne blive dækket af et erhvervsakademi.Professionshøjskolerne har på baggrund heraf opnået godkendelse til udbud af en række akademiuddannel-ser inden for fagområder, som ikke har været dækket af et erhvervsakademi inden for professionshøjskolensregionale dækningsområde. Det drejer sig om fx om akademiuddannelser inden for velfærdsområdet og in-den for offentlig administration. Tilsvarende er medie- og journalisthøjskolen godkendt til udbud af akade-miuddannelser inden for medie- og journalistområdet. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, vil de maritimeuddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, kunne blive godkendt til udbud af maritimeerhvervsakademi- og akademiuddannelser, hvis der er behov herfor.

3.2.1.2. Den foreslåede ordningProfessionshøjskolerne vil fortsat have til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter-og videreuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft isåvel den private som offentlige sektor. Erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddan-nelser inden for det tekniske og merkantile område vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterendeudbud af tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og efter-og videreuddannelse i tilknytning hertil. Disse uddannelser vil kunne videreføres efter de allerede givne ud-budsgodkendelser. Professionshøjskolerne skal fortsat sikre, at de videreførte uddannelsesudbud løbendetilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Tilpasningen vilsom udgangspunkt skulle foregå inden for rammerne af de eksisterende godkendelser, da professionshøjsko-lerne efter forslaget forventes kun at kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller merkantile uddan-nelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der deler dækningsområde med den givne professionshøjskole,ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligt bæredygtigt uddannelsesmiljø til udbud af den pågældendeuddannelse. Diplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er ikke om-fattet af erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for det tekniske ogmerkantile område.Reguleringen indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbachelor-uddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på en professionshøjskole forudsætter en drøftelseherom mellem professionshøjskolen og det eller de erhvervsakademier, der har fortrinsretten til nye tekniskeog merkantile uddannelser inden for professionshøjskolens dækningsområde. Nærmere regler herom forven-tes fastsat ved revisionen af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelseaf udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser(akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Ved revisionen af godkendelsesbetingelserne sikres, at dermed udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretagesen løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionensfaglige miljøer og videngrundlag.3.2.2 Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet3.2.2.1. Gældende retProfessionshøjskolerne har efter § 5 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser til opgaveat udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Pro-fessionshøjskolerne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyderuddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget særlige kompetencer på landsdækkende niveau.Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den andenside at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mu-lighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation.Endvidere fremgår det af den gældende lov, at en professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selv-stændig opgave, hvilket bl.a. indebærer, at underviserne skal deltage systematisk i forsøgs- og udviklingsar-bejde i samarbejde med offentlige og private virksomheder og samarbejde med forskningsinstitutioner, her-under universiteterne.Endvidere skal professionshøjskolerne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have et tæt ogstærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler,institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Professionshøjskolen skal således sam-arbejde med de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser retter sig mod.3.2.2.2. Den foreslåede ordningMed forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af profes-sionshøjskolernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med en cen-tral samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringen om-fatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at professionshøjskolerne som regionale uddannelses- og

videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave atindsamle, bearbejde og formidlesamt atproducererelevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelses-faglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner ogdet omgivende samfund.Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsba-cheloruddannelsernes videngrundlag og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at professionshøj-skolerne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære oganvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til an-svaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser.Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny videnbringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækstpå det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter ogøvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kankategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af de forsknings- og udviklingsaktivitet (grund-forskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. OECD’s ”Frascati-manuals” definition afforsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklings-statistik. Dog foregår en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstituti-oner f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier.På professionshøjskolerne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktivi-teter (som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner), hvor eksisterende forskningsvidenog/eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produk-ter, ydelser, metoder, processer mv.Endelig varetager professionshøjskolerne øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddra-gelse af ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser mv.Professionshøjskolerne skal som regionale uddannelses- og videninstitutioner sikre et tæt og stærkt samspilmed regionale interessenter. Institutionerne skal udnytte og bygge videre på sektorernes respektive styrkepo-sitioner i forhold til at tilføre og omsætte ny viden på arbejdsmarkedet og herved understøtte innovationskraftog vækstpotentialer i virksomheder i både den private og offentlige sektor.Med henblik på at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans samt institutionernes bidrag til innovation ierhverv og professioner skal det sikres, at underviserne på professionshøjskolerne som en naturlig del afderes virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsak-tiviteter (dvs. indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden) i samspil ogkonkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslaget ind-skærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutio-nens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sigløbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respek-tive praksisfelter.Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsakti-viteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrigeundervisere, aftagere og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsfor-løb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitetmv.I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddan-nelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i er-hvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til begge typerinstitutioner, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fælles krav, atden enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifika-

tioner til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre rele-vante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsak-tivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og inter-nationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder mv.Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteretviden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle,hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området.3.2.3. Ændringer af bestyrelsessammensætningen3.2.3.1. Gældende retProfessionshøjskolernes bestyrelse består af 10 - 15 medlemmer, der sammensættes således, at flertallet afmedlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hørerhjemme. Det følger af de gældende regler, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til besty-relsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a i lov om professi-onshøjskoler om udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- ogvidereuddannelse i tilknytning hertil.3.2.3.2. Den foreslåede ordningMed forslaget bortfalder kravet om, at erhvervsakademierne skal være repræsenteret i professionshøjsko-lerne bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i en partnerskabsaftale efter § 5a ilov om professionshøjskoler. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at erhvervsakademierne fåren selvstændig ret til at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden kravom en partnerskabsaftale med en professionshøjskole. Et samarbejde mellem institutionerne kan mest hen-sigtsmæssigt forankres i institutionens ledelse. Den øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlem-mer på 10 til 15 medlemmer fastholdes.3.2.4. Uddannelsesudvalgene3.2.4.1. Gældende retBestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyt-tede efter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre væsentligehensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål atrådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold,profil, kvalitet og relevans samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desudenindstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 med-lemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer medkendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademi-et og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning gennemfører ud-dannelser for erhvervsakademiet. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optagetinden for udvalgets uddannelsesområde.3.2.4.2. Den foreslåede ordningFor at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, atsammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne ændres. Dette indebærer,at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være re-præsenteret herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttetet uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelses-område, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grund-uddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til den enkelte professi-onshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedetvarierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder.

Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgivebestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og rele-vans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende ud-dannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudoverrådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forholdtil den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at professionshøjskolerne også fremadrettet varetager re-gionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medar-bejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde,skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene omat afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således atuddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes ifællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skaldog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studie-ordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner ifællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforlaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ACEDenmark – Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademi-kerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society forEducation and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, DanmarksGrundforskningsfond, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-ske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammen-slutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, DanskeRegioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Associa-tion), De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det KongeligDanske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium,Erhvervsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevaresty-relsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rek-torforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbruger-styrelsen, Konservative Studerendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug ogFødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Central-organisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening,Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstude-

rendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske uddannelser, Rektorkollegiet for de mari-time uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannel-ser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådetfor Internationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Lede-re, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser, Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsaka-demi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Er-hvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Fiskeriskolen, Fredericia Maskinmesterskole, Ingeniør-højskolen i København, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Marstal Navigati-onsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøj-skolen UCC, Professionshøjskolen University College Lillebælt, Professionshøjskolen University CollegeNordjylland, Professionshøjskolen University College Sjælland, Professionshøjskolen University CollegeSyddanmark, Professionshøjskolen VIA University College, SIMAC, Svendborg, Skoleskibet Danmark,Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Århus Maskinmesterskole, AalborgUniversitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmark Tekniske Uni-versitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet,Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserve-ring og Designskolen Kolding.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngen.Negative konsekven-ser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser)Til nr. 1 (§ 3)Med den under § 1, nr. 1, foreslåede ændring af erhvervsakademilovens § 3 defineres erhvervsakademier-nes opgaver i forhold til de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademierne skal inden for dissefagområder stå for hovedparten af uddannelsesudbuddene på såvel erhvervsakademi- som professionsbache-lorniveau samt udøve praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, der både understøtter den enkelteinstitutions konkrete uddannelsesudbud og medvirker aktivt til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anven-delse i erhverv og professioner.Med forslaget bortfalder den nuværende bestemmelse i erhvervsakademilovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om ud-lægning af undervisningen til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Bortfaldet er en konsekvens af, atde videregående uddannelsesaktiviteter er udspaltet fra institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, og er-

hvervsakademierne er etableret som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutioner. Det er såledesforudsat, at erhvervsakademierne selv står for og gennemfører undervisningen. Erhvervsakademierne vil dogi særlige tilfælde fortsat kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervis-ning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor erhvervsakademiet ikke råder over tilstrækkeligetekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt tilknytning til er-hvervsakademiets uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af erhvervsakademiets kvali-tetssikring på lige fod med erhvervsakademiets øvrige uddannelsesaktiviteter.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 2, 3 og 4 (§ 4, stk. 1-3)Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professi-onsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af erhvervsakademilovens § 4, stk. 1, markeres, at er-hvervsakademiernes udbud af uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden samt videnom praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregåendeuddannelser, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 5 (§ 5).Erhvervsakademiernes vil få fortrinsret til udbud af nye tekniske og merkantile erhvervsakademi- og pro-fessionsbacheloruddannelser samt tilknyttet efter- og videreuddannelse inden for de geografiske områder,hvor institutionerne efter den foreslåede stk. 2, skal dække behovet. For så vidt angår erhvervsakademiud-dannelserne og de tilknyttede efter- og videreuddannelser er der i princippet tale om en indsnævring af er-hvervsakademiernes fortrinsret, som i dag knytter sig til erhvervsakademiniveauet, uanset det faglige ind-hold. Denne fortrinsret har dog i praksis været betinget af, at det enkelte erhvervsakademi havde et tilstræk-keligt fagligt miljø til en given uddannelse. Fortrinsretten reguleres i dag i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor-uddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Som konse-kvens af de foreslåede ændringer forudsættes bekendtgørelsen revideret således, at erhvervsakademiernesfortrinsret knyttes til de tekniske og merkantile fagområder, hvor det pågældende erhvervsakademi har etab-leret et fagligt miljø. Det sikres samtidigt, at der kan ske en løbende udvikling af den enkelte institutionssamlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.Hovedparten af erhvervsakademiernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannel-se ligger allerede inden for de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademiernes eksisterende udbudinden for andre fagområder, herunder akademiuddannelse i ledelse og HR, videreføres på baggrund af god-kendelser, der er givet i medfør af gældende lovgivning.Med den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, præciseres det, at erhvervsakademiernes dækningsforpligtelse vedrørerde tekniske og merkantile videregående uddannelser, erhvervsakademierne er godkendt til at udbyde.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 5 (§ 5)Med den foreslåede § 5, stk. 1, markeres, at erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienteredeforsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions uddan-nelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udviklings-aktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på det af-tagende arbejdsmarked.Med den foreslåede § 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebetforsknings- og udviklingsaktiviteter,atdisse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesori-enteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsk-nings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteterlever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny videneller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning ogudvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret per-

sonale. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forsknings-kriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder omfrembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af nyviden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.Til nr. 6 (§ 6)Det er i medfør af den gældende bestemmelse i § 6 en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud aftekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiet har indgået en aftale om part-nerskab med en professionshøjskole. Forslaget om at ophæve § 6 er en konsekvens af forslaget om, at er-hvervsakademierne fremover får ret til selvstændigt at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professi-onsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en eller flere professionshøjskoler. Be-stemmelser om den regionale og geografiske dækningsforpligtelse vil blive fastsat i lovforslagets § 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3. 1.1.Til nr. 7 (§ 12, stk. 3)Den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, der nyaffatter § 14,stk. 1-5.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.Til nr. 8 (§ 12, stk. 4)De foreslåede ændringer af § 12, stk. 4, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 2, der indsætter nyt styk-ke, og § 1, nr. 9, der ophæver § 13, stk. 2 og 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 9 (§ 12, stk. 8)Den foreslåede ændring af § 12, stk. 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter § 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 10 (§ 13, stk. 2 og 3)Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske ogmerkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flereprofessionshøjskoler. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse,gennemførelse og udvikling af uddannelser. Studierådene udarbejder desuden forslag til studieordning ogændringer heri til uddannelsesudvalg. Da erhvervsakademierne med forslaget får en selvstændig ret til atudbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden partnerskabsaftale med en professions-højskole foreslås det, at bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, om studieråd bortfalder. De studerende vil fortsatvære sikret indflydelse gennem repræsentation i bestyrelse og i uddannelsesudvalg.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 11 (§ 14, stk. 1-5)De eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges efter de gældende regler af en institution for erhvervsrettetuddannelse i erhvervsakademiets gergrafiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktivite-ter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for er-hvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning forerhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes desuden af mindst et medlem, der ud-

peges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller deingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen og to medlemmer, der udpeges i forening afkommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget afen institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal ibestyrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af.Med forslaget bortfalder kravet om, at andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner skal være re-præsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser, og der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet afbestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer.Valget af bestyrelsesmedlemmerne skal tage udgangspunkt i aftagerinteresser og arbejdsmarkedets parter.De udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regional-området med henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifi-kationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejds-markedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Herudover skal medarbej-dere og studerende som hidtil være repræsenteret i bestyrelserne med hver 2 medlemmer. De udefra kom-mende medlemmer skal have flertal i bestyrelserne.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.Til nr. 12 (§ 14, stk. 7)Den foreslåede ændring af § 14, stk. 7, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, der nyaffatter § 14,stk. 1-5.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.Til nr. 13 (§§ 15 og 16)Den foreslåede ændring, der ophæver §§ 15 og 16, er en konsekvens af lovforslagets nr. 11, der nyaffatter§ 14, stk. 1-5. Med forslaget bortfalder institutioner for erhvervsrettet uddannelsers ret til at udpege med-lemmer til erhvervsakademiernes bestyrelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.Til nr. 14 (§ 19, stk. 4)Den foreslåede ændring af § 19, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter § 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 15 (§ 19, stk. 5)Den foreslåede ændring af § 19, stk. 5, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter § 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.Til nr. 16 (§ 20)Det foreslås medstk. 1,at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg forhvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at et erhvervsakademi, i den udstrækning det er fag-ligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesud-valg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er fremover op til denenkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarke-det varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvormange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttedeefter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddan-nelsesudvalg.

Bestemmelsen istk. 2fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor ogledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Ud-valget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, ind-hold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne medhenblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive omden regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterendeuddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudoverrådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunderinnovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens ellerrektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivninger institutionsspecifikke.Det foreslås i bestemmelsensstk. 3,at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring medog indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrkeudvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, atdet afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. . Dette inde-bærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regio-nale forhold, for de uddannelser der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentli-ge virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt er-hvervsliv og aftagerrepræsentanter. Erhvervsakademiet kan ligeledes vælge at lade andre personer med erfa-ring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, indgå iudvalget. Medarbejderne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannel-sesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.4.Til nr. 17 (§ 36, stk. 4)Den foreslåede ændring af § 36, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, der nyaffatter § 14,stk. 1-5.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.Til § 2(Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser)Til nr. 1 (§ 3)Med den under § 2, nr. 1, foreslåede ændring af professionshøjskolens § 3 defineres professionshøjskoler-nes opgaver som videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af erhvervsakademiernes formålspara-graf, som foreslået i § 1, nr. 1, at professionshøjskolernes uddannelsesudbud samt forsknings- og udviklings-aktiviteter er afgrænset i forhold til de tekniske og merkantile områder, som dækkes af erhvervsakademierne.Bestemmelsen i professionshøjskolelovens nuværende § 3, stk. 2, om udlægning af undervisningen til eterhvervsakademi eller en institution for erhvervsrettet uddannelse bortfalder med den foreslåede ændring.Professionshøjskolerne vil dog forsat i særlige tilfælde kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutio-ner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor professionshøjsko-len ikke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at derfortsat er tæt tilknytning til professionshøjskolens uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfat-tes af professionshøjskolens kvalitetssikring på lige fod med professionshøjskolens øvrige uddannelsesaktivi-teter. Bestemmelsen i professionshøjskolelovens nuværende § 3, stk. 3, udgår og erstattes af den foreslåede §4, stk. 1, i lovforslagets § 2, nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Til nr. 2 (§ 4)Professionshøjskolernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professi-onsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af professionshøjskolelovens § 4, stk. 1, markeres, at pro-fessionshøjskolernes udbud af uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden samt videnom praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregåendeuddannelser, jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 4 (§ 5).Professionshøjskolernes uddannelsesudbud afgrænses i forhold det tekniske og merkantile område, somdækkes af erhvervsakademierne. Afgrænsningen indebærer, at erhvervsakademierne har fortrinsret til udbudog udvikling af uddannelser, der hovedsageligt baserer sig på teknisk og merkantil viden opnået gennemforsknings- og udviklingsaktiviteter inden for disse områder. Professionshøjskolerne vil inden for sine øvrigeetablerede uddannelsesområder fortsat kunne udvikle og udbyde nye uddannelser, hvor tekniske eller mer-kantile elementer indgår som relevant understøttelse af uddannelsernes formål og erhvervssigte.For så vidt angår udbud og udvikling af erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede efter- og videreuddan-nelser er der i princippet tale om en udvidelse af professionshøjskolernes råderum, da erhvervsakademiernehidtil har haft fortrinsret til udbud af nye uddannelser på erhvervsakademiniveau.Som konsekvens af de foreslåede ændringer forventes bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særligebetingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, vide-regående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser revideret således, at professions-højskolernes ret til at opnå godkendelse af nye uddannelser knyttes til de fagområder, hvor den pågældendeprofessionshøjskole har etableret et fagligt miljø. Det sikres samtidig, at der kan ske en løbende udvikling afden enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og viden-grundlag.Hovedparten af professionshøjskolernes uddannelsesudbud ligger allerede uden for de merkantile og tekni-ske fagområder, som omfattes af erhvervsakademiernes fortrinsret. Professionshøjskolernes eksisterendetekniske og merkantile uddannelsesudbud vil dog kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodken-delser.Det foreslåede § 4, stk. 2, er en sammenskrivning af bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i gældende lov, dervidereføres uændret.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.1.Til nr. 3 (§ 4, stk. 3)Den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, der nyaffatter § 4, stk. 1og 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.1.Til nr. 4 (§ 5)Med den foreslåede § 5, stk. 1, markeres, at professionshøjskolerenes praksisnære og anvendelsesoriente-rede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutionsuddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udvik-lingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på detaftagende arbejdsmarked.Med den foreslåede § 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebetforsknings- og udviklingsaktiviteter,atdisse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesori-enteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsk-nings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteterlever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny videneller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning ogudvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret per-

sonale. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forsknings-kriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder omfrembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af nyviden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.2.Til nr. 5 (§ 5a)Professionshøjskolerne kan efter bestemmelsen i § 5a varetage opgaver, der vedrører udbud og udviklingaf tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil,i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme,jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Den foreslåede ændring, der ophæver § 5a,er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 6, der ophæver § 6 i bekendtgørelse af lov nr. 214 af27. februar 2013 om erhvervsakademier for videregående uddannelser.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.1.1 og 3.2.1.Til nr. 6 (§ 8, stk.1)Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjsko-ler varetage nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner. Den foreslåedeændring, der fjerner muligheden for at indgå aftale med en ingeniørhøjskole, er en følge af, at der ikke læn-gere findes selvstændige ingeniørhøjskoler. De tidligere ingeniørhøjskoler er nu alle lagt sammen med etuniversitet.Til nr. 7 (§ 13, stk.2)Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, der ophæver § 4, stk. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.1.Til nr. 8 (§ 14, stk. 1)Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege etmedlem til professionshøjskolens bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i etpartnerskab efter § 5 a. Med forslaget bortfalder erhvervsakademiets ret til at udpege et medlem til professi-onshøjskolens bestyrelse. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne får ret til etselvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professi-onshøjskole, jf. lovforslaget § 2, nr. 5, der ophæver § 5a om partnerskabsaftaler.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.3.Til nr. 9 (§ 14, stk. 2)Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, der nyaffatter § 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 3.2.1.Til nr. 10 (§ 18)Det foreslås medstk. 1,at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg forhvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at en professionshøjskole, i den udstrækning det erfagligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesud-valg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er fremover op til denenkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarke-det varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvor

mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttedeefter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et ud-dannelsesudvalg.Bestemmelsen istk. 2fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor ogledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Ud-valget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, ind-hold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne medhenblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive omden regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterendeuddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudoverrådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunderinnovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens ellerrektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivninger institutionsspecifikke.Det foreslås i bestemmelsensstk. 3,at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring medog indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrkeudvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, atdet afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Dette inde-bærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regio-nale forhold, for de uddannelser der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentli-ge virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt er-hvervsliv og aftagerrepræsentanter. Professionshøjskolen kan ligeledes vælge at lade andre personer mederfaring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til,indgå i udvalget. Medarbejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgetsuddannelsesområde skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.4.Til § 3(Ikrafttræden)Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den xx. februar 2014. Forslaget om at ændre sam-mensætningen af erhvervsakademiernes bestyrelser skal følges op med en ændring af vedtægternes bestem-melser herom. Det foreslås derfor, at der nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, som har til opgave atfastsætte vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, der skal nedsættes pr. 1. maj 2014.Med bemyndigelse gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed forat fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af vedtægtsudvalgene og deres opgaver.

me, at flere erhvervsakademier sammen i part-nerskab med en eller flere professionshøjskolerkan have til opgave at dække behovet for eneller flere af de nævnte uddannelser i en regioneller et geografisk område, eller at erhvervs-akademiet i et partnerskab som det nævnte kanhave til opgave at dække behovet i hele landeteller nærmere bestemte dele heraf for en ellerflere af de i stk. 1 nævnte uddannelser.Stk. 3. Erhvervsakademiet skal sammen medden eller de professionshøjskoler, som er-hvervsakademiet har indgået et partnerskabmed efter stk. 1, udvikle eksisterende og nyetekniske og merkantile professionsbachelorud-dannelser og efter- og videreuddannelser i til-knytning hertil.Stk. 4.Når erhvervsakademiet varetager op-gaver efter stk. 1, skal det sammen med profes-sionshøjskolen sikre, at uddannelsernes viden-grundlag er karakteriseret ved professions- ogudviklingsbasering, blandt andet gennem sam-arbejde med relaterede forskningsinstitutioner,jf. § 5, stk. 2.Stk. 5.Ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser fastsætter reglerom aftaler om partnerskab mellem erhvervs-akademier og professionshøjskoler, herunderom samarbejde med andre uddannelsesinstituti-oner.

§ 14.Bestyrelsen sammensættes af medlem-mer, som bidrager til at fremme erhvervsaka-demiets strategiske virke og faglige mål indenfor akademiets uddannelsesområder med dereserfaring med og faglige indsigt i de tekniske ogmerkantile områder samt kendskab til arbejds-markedets behov for personer med uddannelser,der udbydes på et erhvervsakademi. Medlem-merne skal tillige repræsentere faglige kvalifi-kationer, have erfaring med og indsigt i offent-lig og privat virksomhed, strategisk ledelse,organisation og økonomi, herunder vurdering afbudgetter og regnskaber.Stk. 2.Bestyrelsen sammensættes af med-lemmer, der udpeges efter stk. 3 og 4. Med-lemmer udpeget efter stk. 3 skal udgøre et fler-tal i bestyrelsen. Et medlem, der er udpegetefter stk. 3, repræsenterer den institution, sommedlemmet er udpeget af. Et flertal af bestyrel-sen kan ikke udpeges af den samme institutionfor erhvervsrettet uddannelse.Stk. 3.En institution for erhvervsrettet uddan-nelse i erhvervsakademiets geografiske område,jf. § 4, stk. 1, udpeger mindst 1 medlem af er-hvervsakademiets bestyrelse, når1) institutionen ved spaltning har overdragetaktiviteter, aktiver og passiver vedrørende er-hvervsakademiuddannelser og efter- og videre-uddannelser med tilhørende videncenterfunkti-on til erhvervsakademiet,2) institutionen forestår udlagt undervisningfor erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.,eller3) institutionens faglige miljø er blevet ak-krediteret til at kunne gennemføre udlagt un-dervisning for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1,2. pkt.Stk. 4.Bestyrelsen skal endvidere sammen-sættes af:1) Mindst 1 medlem, der udpeges af professi-onshøjskolen eller professionshøjskolerne iregionen.

11.§ 14, stk. 1-5,affattes således:»Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Be-styrelsen sammensættes således, at flertallet afmedlemmerne er udefrakommende. De udefra-kommende medlemmer skal med udgangspunkti erhvervsakademiets uddannelsesudbud oglokal- og regionalområdet omfatte repræsentan-ter fra arbejdsmarkedets parter.Stk. 2.Bestyrelsens medlemmer skal bidragetil at fremme erhvervsakademiets strategiskevirke og faglige mål inden for erhvervsakade-miets uddannelsesområder med deres erfaringmed og faglige indsigt i de tekniske og merkan-tile områder samt kendskab til arbejdsmarke-dets behov for personer med uddannelser, derudbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandtde udefrakommende medlemmer være med-lemmer med indgående erfaring med og indsigti offentlig og privat virksomhed, strategisk le-delse, organisation og økonomi, herunder vur-dering af budgetter og regnskaber.Stk. 3.2 medlemmer vælges af og blandt destuderende ved erhvervsakademiet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandtmedarbejderne ved erhvervsakademiet. Demedarbejdervalgte medlemmer er beskyttetmod afskedigelse og anden forringelse af for-holdene på samme måde som tillidsrepræsen-tanter inden for vedkommende eller tilsvarendeområde.Stk. 5.Bestyrelsen vælger en formand blandtde udefrakommende medlemmer. Jf. stk.1«

§ 15.En institutions udpegningsret efter § 14,stk. 3, nr. 2 og 3, til erhvervsakademiets besty-relse bortfalder, når1) institutionens udlagte undervisning for er-hvervsakademiet ophører som følge af afslag påeller bortfald af akkreditering,2) institutionens udlagte undervisning for er-hvervsakademiet ophører af anden grund endafslag på eller bortfald af akkreditering, herun-der udlægning af undervisningen til en andenuddannelsesinstitution, og bestyrelsen med 2/3flertal har truffet beslutning om bortfald af ud-pegningsretten eller3) der på det akkrediterede miljø ikke blivergennemført udlagt undervisning for erhvervs-akademiet og bestyrelsen med 2/3 flertal hartruffet beslutning om bortfald af udpegningsret-ten.Stk. 2.Bestyrelserne for erhvervsakademietog institutionen for erhvervsrettet uddannelseskal i en aftale om spaltning, jf. § 36, stk. 8,optage bestemmelse om bortfald af udpegnings-ret efter § 14, stk. 3, nr. 1.§ 16.Bestyrelsesmedlemmer, der er udpegetaf institutioner for erhvervsrettet uddannelse,hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk.1, nr. 1, udtræder umiddelbart af bestyrelsen.Stk. 2.Bestyrelsesmedlemmer, der er udpegetaf institutioner for erhvervsrettet uddannelse,hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk.1, nr. 2 eller 3, eller bortfaldet efter en aftaleindgået efter § 15, stk. 2, kan fortsætte sommedlemmer af bestyrelsen indtil funktionsperi-

Stk. 2.Uddannelsesudvalget består af 10-12medlemmer. Udvalget sammensættes af perso-ner med kompetence inden for udvikling ogkvalitetssikring af uddannelsesområdet og per-soner med kendskab til arbejdsmarkedet.Stk. 3.2 af medlemmerne udpeges af ogblandt medarbejdere ved erhvervsakademiet ogpå erhvervsakademiets uddannelser på de insti-tutioner, der ved udlagt undervisning, jf. § 3,stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser forerhvervsakademiet. Udpegningen skal ske af ogblandt de medarbejdere, der fortrinsvis er be-skæftiget inden for udvalgets uddannelsesom-råde. De medarbejdervalgte medlemmer er be-skyttet mod afskedigelse og anden forringelseaf forholdene på samme måde som tillidsrepræ-sentanter inden for vedkommende eller tilsva-rende område.Stk. 4.2 af medlemmerne udpeges af ogblandt de studerende, der er optaget inden forudvalgets uddannelsesområde.§ 36.(...)Stk. 2.(...)Stk. 3.(...)Stk. 4.Ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser kan efter indstil-ling fra bestyrelserne godkende oprettelse af etnyt erhvervsakademi ved sammenlægning af eninstitution for erhvervsrettet uddannelse med eterhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivi-tet for institutionen for erhvervsrettet uddannel-se er videregående uddannelser, jf. dog stk. 5.Ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser kan i den forbindelse efteransøgning godkende fravigelse af § 14, stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser kan i den anledning fast-sætte vilkår for godkendelse af fravigelsen.Stk. 5.(...)Stk. 6.(...)

nelsesudvalget kan herudover af egen drift råd-give om andre spørgsmål, der vedrører uddan-nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiverindstillinger til bestyrelsens eller rektors god-kendelse, jf. § 12 stk. 5, om de dele af studie-ordninger inden for udvalgets områder, der ihenhold til lovgivning er institutionsspecifikke.Stk. 3.Uddannelsesudvalgets medlemmerskal tilsammen have erfaring med og indsigt iuddannelsesområdet og de ansættelsesområder,som uddannelserne giver adgang til. Uddannel-sesudvalget sammensættes således, at det af-spejler det aftagende arbejdsmarked og regiona-le behov i forhold til uddannelsesområdet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandt destuderende ved erhvervsakademiet, der er opta-get inden for udvalgets uddannelsesområde.Stk. 5.2 medlemmer vælges af og blandtmedarbejderne ved erhvervsakademiet. Demedarbejdervalgte medlemmer er beskyttetmod afskedigelse og anden forringelse af for-holdene på samme måde som tillidsrepræsen-tanter inden for vedkommende eller tilsvarendeområde.«

»§ 3.Professionshøjskolerne har til opgave atudbyde og udvikle videregående uddannelsesamt at varetage praksisnære forsknings- ogudviklingsaktiviteter og herigennem aktivtmedvirke til, at ny viden tilvejebringes og brin-Stk. 2.Professionshøjskolen kan ved vareta-ges i anvendelse i såvel den private som dengelsen af de i stk. 1 nævnte uddannelsesopgaver offentlige sektor.«selv forestå undervisningen. Professionshøjsko-len kan endvidere indgå aftale med et erhvervs-akademi om, at dette forestår undervisning somudlagt undervisning. En professionshøjskole,der er sammenlagt med et erhvervsakademi,kan indgå aftale med en institution for er-hvervsrettet uddannelse om, at denne forestårundervisningen som udlagt undervisning. Mini-steren for forskning, innovation og videregåen-de uddannelser kan fastsætte regler om indhol-det af udlægning af undervisning, herunder omprofessionshøjskolens ydelse af tilskud til sådanundervisning.Stk. 3.En professionshøjskole skal sikre, atuddannelsernes videngrundlag er karakteriseretved professions- og udviklingsbasering, bl.a.gennem samarbejde med relevante forsknings-institutioner, jf. § 5, stk. 2.

§ 13.(...)Stk. 2.Bestyrelsen kan efter indstilling frarektor endvidere organisere professionshøjsko-len med interne studieråd for grunduddannel-serne, herunder studieråd for særskilte, lokaleuddannelses- og studiemiljøer med udbud afden eller de samme professionsbacheloruddan-nelser, for at sikre de lokale uddannelsesstedersmulighed for indflydelse på uddannelse og un-dervisning samt professionshøjskolens vareta-gelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 4.§ 14.Bestyrelsen består af 10-15 medlemmer.Bestyrelsen sammensættes således, at flertalletaf medlemmerne er udefrakommende, fortrins-vis fra det regionale område, hvor professions-højskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i sær-lige tilfælde, jf. § 4, stk. 2, sammensættes afmedlemmer fra flere områder. Et erhvervsaka-demi i regionen kan udpege et medlem til be-styrelsen, hvis professionshøjskolen og er-hvervsakademiet indgår i et partnerskab efter §5 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne iden region, hvor professionshøjskolen hørerhjemme, udpeger i forening 2 medlemmer tilbestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formandblandt de udefrakommende medlemmer.7.I§ 13, stk. 2,ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4,stk. 3«.

§ 18.Bestyrelsen nedsætter efter indstillingfra rektor et uddannelsesudvalg for hver grund-uddannelse og tilknyttede efter- og videreud-dannelser, som professionshøjskolen er god-kendt til at udbyde, medmindre afgørende hen-syn taler for at samle flere nært beslægtede ud-dannelser under ét. Uddannelsesudvalget har tilopgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledel-sen af det pågældende uddannelsesområde omuddannelsernes indhold, profil, kvalitet og rele-vans samt om den regionale uddannelsesdæk-ning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillingerom studieordninger inden for udvalgets områ-der til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf.§ 12, stk. 4.Stk. 2.Uddannelsesudvalget består af 10-12medlemmer. Udvalget sammensættes af perso-ner med kompetence inden for udvikling ogkvalitetssikring af uddannelserne og personermed kendskab til arbejdsmarkedet.Stk. 3.2 medlemmer udpeges af og blandt demedarbejdere ved professionshøjskolen, derfortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgetsuddannelsesområde. De medarbejdervalgtemedlemmer er beskyttet mod afskedigelse oganden forringelse af forholdene på samme må-de som tillidsrepræsentanter inden for ved-kommende eller tilsvarende område.Stk. 4.2 medlemmer udpeges af og blandt destuderende, der er optaget inden for udvalgetsuddannelsesområde.

10.§ 18affattes således:»§ 18.Bestyrelsen nedsætter efter indstillingfra rektor mindst ét uddannelsesudvalg forhvert uddannelsesområde. Alle grunduddannel-ser og tilknyttede efter- og videreuddannelser,som professionshøjskolen er godkendt til atudbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesud-valg.Stk. 2.Uddannelsesudvalgene har til opgaveat rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af detpågældende uddannelsesområde om uddannel-sernes kvalitet og relevans for samfundet samtom den regionale uddannelsesdækning. Uddan-nelsesudvalget inddrages ved udvikling af nyeog eksisterende uddannelser samt ved udviklingaf nye undervisnings- og prøveformer. Uddan-nelsesudvalget kan herudover af egen drift råd-give om andre spørgsmål, der vedrører uddan-nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiverindstillinger til bestyrelsens eller rektors god-kendelse, jf. § 12 stk. 4, om de dele af studie-ordninger inden for udvalgets områder, der ihenhold til lovgivning er institutionsspecifikke.Stk. 3.Uddannelsesudvalgets medlemmerskal tilsammen have erfaring med og indsigt iuddannelsesområdet og de ansættelsesområder,som uddannelserne giver adgang til. Uddannel-sesudvalget sammensættes således, at det af-spejler det aftagende arbejdsmarked og regiona-le behov i forhold til uddannelsesområdet.Stk. 4.2 medlemmer vælges af og blandt destuderende ved professionshøjskolen, der eroptaget inden for udvalgets uddannelsesområ-de.Stk. 5.2 medlemmer vælges af og blandtmedarbejderne ved professionshøjskolen. De

Bilag 1