FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 230: Samlenotat vedr. rådsmøde den 26.-27. september 2013(konkurrenceevne

Forslag til afgørelser vedr. artikel 185initiativer (JPI’er)a) Forslag til afgørelse om Unionens deltagelse iforsknings- og udviklingsprogrammet"Et aktivt liv længst muligt i eget hjem"(Activeand Assisted Living), der iværksættes i fællesskabaf flere medlemsstater (AAL-programmet)KOM (2013) 500 endeligb) Forslag til afgørelse om programmet mellemde europæiske lande og udviklingslandevedrørende kliniske forsøg der iværksættesaf flere medlemsstater (EDCTP II)KOM (2013) 498 endeligc) Forslag til afgørelse om et europæiskMetrologiprogram (EMPIR-programmet –European Metrology Programme for Innovation andResearch, tidligere EMRP –European Metrology Research Programme)KOM (2013) 497 endeligd) Forslag til afgørelse om et forsknings- ogudviklingsprogram der gennemføres af fleremedlemsstater til fordel for forskningsintensivesmå og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)KOM (2013) 493 endelig= Præsentation ved Kommissionen= Status

a) Forslag til afgørelse om Unionens deltagelse iforsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længstmuligt i eget hjem"(Active and Assisted Living), der iværksæt-tes i fællesskab af flere medlemsstater (AAL-programmet)KOM (2013) 500 endelig1. ResuméAAL-programmet (Ambient Assisted Living) blev etableret som et artikel 185-initiativ i 2008 og foreslås nu fortsat under Horisont 2020 under navnet ”Activeand Assisted Living” med samme forkortelse. Programmets formål er at støtte ud-viklingen af IKT-baserede produkter og serviceydelser specielt rettet mod ældreborgere. Det sker ved at yde støtte til markedsnære forsknings- og udviklingspro-jekter, der typisk inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og bruge-re. Dertil kommer iværksættelse af en række aktiviteter, der har til formål at for-midle viden om projekter og skabe netværk blandt relevante virksomheder, univer-siteter og forskningsinstitutioner i øvrigt, investorer, regioner mv. AAL-programmet supplerer en række andre initiativer, der er iværksat med det formålat imødegå udfordringen med et aldrende samfund og forventes at give et vigtigtbidrag til implementering af Europa 2020-strategien.2. BaggrundDen demografiske aldring af Europas befolkning medfører øget pres på især sund-heds- og plejeområdet, men skaber også muligheder for udvikling af serviceydelserog produkter, der kan bidrage til forbedringer på disse områder og samtidig skabegrobund for kommerciel vækst og udvikling. Det foreslåede Active and AssistedLiving-program (AAL), der tidligere i perioden 2008-2013 blev kaldt AmbientAssisted Living, har som formål at støtte udvikling af IKT-baserede produkter ogserviceydelser rettet mod ældre borgere med henblik på at forbedre deres livskvali-tet. Navneskiftet i forbindelse med Horisont 2020 skal bl.a. signalere, at det nyeAAL-program har et bredere sigte end det tidligere, navnlig med hensyn til iværk-satte (følge)aktiviteter.Den demografiske aldring er i Europa 2020-strategien blevet identificeret som bådeen udfordring og en mulighed for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I flag-skibsinitiativet om den digitale dagsorden under Europa 2020-strategien er derfokus på IKT-støttede innovative tjenesteydelser, produkter og processer, og denomfatter en række foranstaltninger inden for e-sundhed og en særlig foranstaltning,der skal styrke AAL-programmet. AAL-programmet vil yde et vigtigt bidrag tilEuropa 2020-strategien og de dertil knyttede flagskibsinitiativer og vil medvirke tilat imødegå den demografiske udfordring og skabe nye muligheder, navnlig for småog mellemstore virksomheder. I Horisont 2020 er det aldrende samfund identifice-ret som én af de samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor i de kommen-de år.AAL-programmet supplerer endvidere det fælles programlægningsinitiativ (FPI)”Flere år, bedre liv”, der er iværksat af 13 europæiske lande og har fokus på enSide3/48

række forskningsområder, der skal indgå i den fremtidige politiske beslutningstag-ning inden for aldring.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdAAL-programmets overordnede mål er:• At øge tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-baserede produkter og tjenesteydelser inden for aktiv og sund aldring, at forbedrelivskvaliteten for de ældre og deres plejere og at medvirke til at øgesundhedssystemernes bæredygtighed• At fastholde en kritisk masse af transeuropæisk anvendt forskning, udvikling oginnovation inden for IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en god alder-dom, navnlig med inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ogbrugere. I perioden 2008-2013 har næsten 50 % af deltagerne i AAL-programmetværet SMV’er.• At virke som en løftestang for private investeringer og forbedre mulighederne forindustriel udnyttelse ved at skabe en sammenhængende ramme for udvikling afeuropæiske tilgange og løsninger, herunder fælles minimumsstandarder, som erforenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssige aspekterpå nationalt eller regionalt plan.I AAL-programmet ydes tilskud til markedsorienterede forsknings- og innovati-onsprojekter, der iværksættes af deltagere fra minimum 3 af de 23 lande, der delta-ger i programmet. Der fokuseres på brugerinddragelse og på at tiltrække navnligSMV’er til programmet. Finansieringen af disse indirekte foranstaltninger har pri-mært karakter af tilskud. Der kan endvidere ydes støtte til aktiviteter vedrørendeformidling og fremme af programmet og til foranstaltninger, der øger bevidsthedenom den nuværende kapacitet, fremmer anvendelsen af innovative løsninger ogskaber kontakt mellem henholdsvis organisationer på efterspørgsels- og udbudssi-den og investorer.Der kan ligeledes ydes støtte til foranstaltninger, der sigter på at forbedre kvalitetenaf forslag og til gennemførlighedsundersøgelser og workshops. Der kan indledeset samarbejde med regionerne i EU med henblik på at øge gruppen af deltagendeinteressenter i AAL-programmet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldesaf medlemsstaterne alene, da den specifikke viden og kompetence, der kræves in-den for forskning i og udvikling af IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til engod alderdom, er spredt i forskellige lande og således ikke kun kan kombineres pånationalt plan. Uden en sammenhængende tilgang med kritisk masse på europæiskplan er der en stor risiko for overlapning og således for øgede omkostninger. Det erendvidere usandsynligt, at der kan etableres et reelt indre marked for interoperableSide4/48

IKT-løsninger til en god alderdom uden et fælles program med en europæisk di-mension. EU-merværdien er direkte forbundet med problemerne, dvs. fragmente-ringen af EU-markedet og forskningsindsatsen, manglende fokus på transeuro-pæisk anvendelse og manglende europæiske visioner for markederne for IKT og engod alderdom.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 175 mio. euro fra Horisont 2020 til forslageti perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til enstatslig udgift ved programmet på ca. 26 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af AAL, måttevælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansielle bi-drag.8. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige EU partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende orga-ner. Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, dernævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instru-menter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for danskdeltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelseog medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter dansk deltagelse i AAL-programmet, ligesom DanskeRegioner støtter programmets større fokus på at inddrage slutbrugerne samt enmere markedsorienteret anvendelse af forskning og innovation inden for området.Danske Regioner kan endvidere bakke op om de beskrevne forenklingstiltag.Side5/48

Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde. Se også deenkelte universiteters høringssvar.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at artikel185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne fastholdes i feltet tæt på mar-kedet med stærkt industriengagement og ikke glider mod en mere generel forsk-ningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af partnerskaberne arbejdes med atfastlægge de nødvendige rammer, regler og incitamenter for, hvordan der kan sik-res så kort tid som muligt fra, at midlerne søges, til bevillingen foreligger. GTSmener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og regler for, hvordan projekterneer stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel falder væk, ligesom der bør etable-res skærpede krav til de nationale sagsbehandlingstider.GTS opfordrer til, at der fra dansk side støttes op om AAL II partnerskabet. GTSønsker, at der gøres en indsats for at øge budgettet, da det, i forhold til de øvrigepartnerskaber, relativt lille budget kan have svært ved at hamle op med forventnin-gerne fra de mange interesserede ansøgere.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i alle artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokuspå kvalitet (excellence)og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrundnødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i deforskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, atreguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.KU finder, at AAL bør følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-organer i tilsvarende nationale programmer.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.SDU ønsker, at der lægges yderligere vægt på fokusset på produktinnovation ogbehovet for tværdisciplinær forskning i AAL-programmet.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskSide6/48

medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.AAU finder, at beskrivelsen af AAL-programmet er dækkende for et kommendeeuropæisk samarbejde. AAU anfører dog, at der på AAU imidlertid arbejdes brede-re med aldring og de ældre, end hvad der er lagt op til i det nuværende udkast.AAU opfordrer til, at man forsøger at inddrage en bredere vifte af forhold vedr.boligforhold, indretning med videre.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU anfører, at mange af de danske universiteter har igangværende forskning indenfor området, og at fortsat dansk deltagelse i dette program yderligere vil kunnestyrke denne forskning. AU ønsker ydermere et bredere fokus på IKT inden forAAL II.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerI efteråret 2012 tilkendegav 16 af programmets 23 deltagerlande overfor Kommis-sionen, at de støtter en fortsættelse af programmet efter afslutningen af FP7.10. Regeringens generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælderogså for AAL.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

b) Forslag til afgørelse om programmet mellem de europæiskelande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg der iværk-sættes af flere medlemsstater (EDCTP II)KOM (2013) 498 endelig1.ResuméProgrammet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Formåletmed programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer i medicinsk be-handling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tuberkulose, malariaog HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika syd for Sahara. Fattig-domsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring i udviklingslande ogsærligt i landene syd for Sahara på trods af den markante indsats i EDCTP I.Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, der blev gjort i EDCTP Iog på Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber.2. BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf EDCTP 2 er et af dem.Afgørelsen er et forslag om en fortsættelse af programmet EDCTP 1.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdProgrammet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Det overord-nede formål med programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer i medi-cinsk behandling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tuberkulose,malaria og HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika syd for Sahara.Fattigdomsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring, i udviklingslandeog særligt i landene syd for Sahara på trods af den markante indsats i EDCTPI.Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, der blev gjort i EDCTP I.Et centralt mål med partnerskabet er at styrke kapaciteten i lande syd for Sahara iforhold til at udføre kliniske forsøg, som lever op til etiske krav og national, EU-og international lovgivning. Herudover skal EDCTP II fortsat bidrage til at opfyldeEU’s engagement i og opbakning til eksempelvis de såkaldte 2015mål (Millenium Development Goals) fastsat af FN.Programmets målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- oginnovationsprojekter.EDCTP II finansieres delvist af Horisont 2020 og af de deltagende lande. Det ermuligt for lande at deltage med direkte finansiering eller via indirekte bidrag i formaf eksempelvis arbejdstimer, udstyr og lignende, såkaldt in-kind bidrag. EU bidra-Side8/48

ger med op til 5,1 mia. kr. (683 mio. euro), hvilket kommer fra den samfundsmæs-sige udfordring ’Sundhed, velfærd og demografiske ændringer’ i Horisont2020programmet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at grundlaget for EDCTP-initiativet er det fælles program,der er baseret på og består af de deltagende medlemsstaters og associerede landesnationale programmer og aktiviteter, og som Unionen støtter og deltager i.Det forbedrer omkostningseffektiviteten i Europas investeringer i kliniskeforskningsprogrammer ved at tilvejebringe en fælles platform for bedre udnyttelseaf forskningsresultater til udvikling af nye eller forbedrede lægelige indgreb modhiv/aids, malaria, tuberkulose og andre fattigdomsrelaterede sygdomme til gavn forudviklingslandene, især i Afrika syd for Sahara. Den forventede virkning på EU-plan bliver større end summen af virkningen af de nationale programmer og aktivi-teter. Det vil gøre det muligt at nå den fornødne kritiske masse, både i menneskeligog finansiel henseende, ved at samle tilgængelig supplerende ekspertise og res-sourcer med henblik på at fremskynde udviklingen af nye eller forbedrede lægeligeindgreb, som der er akut brug for til at mindske den ødelæggende virkning af fat-tigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 683mio. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 101 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske RegionerSide9/48

Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der næv-nes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instrumenter,der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk deltagelseog hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse og medfi-nansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter et partnerskab med udviklingslandene, der har som hoved-formål at reducere udbredelsen af fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslan-dene og støtter derfor dansk deltagelse i EDCTP.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokuspå kvalitet (excellence)og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrundnødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i deforskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, atreguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.EDCTP bør ifølge KU følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-organer i tilsvarende nationale programmer.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Side10/48Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne primært er sket på industrienspræmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige input fra universiteternetilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille en aktiv rolle i tilrette-læggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU ønsker ydermere en sim-plificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reglerne for de tidligerepartnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en effektiv implementeringaf partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerskaberne harmoniseres medreglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerskaberne får et stærkere juridiskfundament, således at de i højere grad bliver operationelle.AU anfører, at det, skønt den skitserede strategi i EDCTP er væsentlig, ikke AUbekendt er et område, hvor Danmark vil udnytte evt. investerede forskningsmidler.AU anbefaler derfor, at man ikke deltager i partnerskabet fra dansk side.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generelt opbakning til initiativet fra de andre medlemslande.10. Regeringens generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælderogså for EDCTP.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

c) Forslag til afgørelse om et europæisk metrologiprogram(EMPIR-programmet - European Metrology Programmefor Innovation and Research, tidligere EMRP –European Metrology Research Programme)KOM (2013) 497 endelig1. ResuméDet eksisterende EMRP-program er en videreførelse af et ERA-NET+ og havde sitførste udbud i 2009. Det er et program, der henvender sig til de nationale metrolo-giske institutter mv. med det formål at fremme samarbejdet mellem dem. Pro-grammet har således en lille og veldefineret målgruppe. Programmet yder støtte tiltværnationale forskningsprojekter inden for måling og måleteknik og til forskerud-veksling (forskergrants). Pålidelige måleteknikker er en forudsætning for mange afde initiativer og projekter, der vil blive iværksat under Horisont 2020, og pro-grammet støtter således op om rammeprogrammets mål om vækst og løsning afstore samfundsudfordringer. Det nye program, EMPIR, vil være en fortsættelse afEMRP men vil fokusere på områderne energi, miljø og sundhed. Programmet vilogså åbne for, at der kan ydes støtte til andre deltagere end egentlige nationalemetrologiforskningsinstitutioner.2. BaggrundPålidelige og sporbare målinger gør det muligt for det videnskabelige samfund ibred forstand at bygge bedre instrumenter og producere bedre videnskab. De un-derstøtter og fremmer på afgørende vis forståelsen af og enigheden om globaleudfordringer som energi, sundhed og klimaforandringer.Det nuværende europæiske program for metrologisk forskning (EMRP) er et fælleseuropæisk initiativ, som gennemføres af 22 nationale metrologiinstitutter. Midt-vejsevalueringen af programmet bekræfter værdien af initiativet. EMRP's primæreresultat er stærk integration i kraft af fælles programmering af 50 % af de afsattenationale midler til metrologiforskning i Europa. Det har nedbragt fragmenterin-gen, hindret unødigt dobbeltarbejde og hjulpet med at opnå en kritisk masse ved atkoncentrere ressourcerne på centrale områder gennem tæt samarbejde med de bed-ste forskere. EMRP-projekterne leverer europæiske måleløsninger på store sam-fundsmæssige udfordringer og tilvejebringer fælles europæisk materiale til stan-darder og regler. Selv om der er sket store fremskridt under EMRP, er det blevettydeligt, at systemet skal kunne klare flere udfordringer for at øge virkningen afmetrologiforskningen med hensyn til vækst og løsning af samfundsøkonomiskeproblemer.EMPIR, som er efterfølgeren til EMRP, vil bidrage til en række flagskibsinitiativerinden for Europa 2020-strategien, som berøres af metrologiforskning, herunder"Innovation i EU", "En digital dagsorden for Europa", "Et ressourceeffektivt Euro-pa" og "En industripolitik for en globaliseret verden". EMPIR skal gøre dette ved atudvikle innovative løsninger til forvaltning af naturressourcer, ved at støtte stan-dardiseringsprocessen, som muliggør globale handelsmuligheder for nye produkterog tjenesteydelser og ved at muliggøre effektiv afprøvning af f.eks. kommunikati-onssatellitter. EMPIR vil bidrage væsentligt til at nå målene for Horisont 2020 vedat støtte emner af direkte relevans for en række Horisont 2020-prioriteter.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denSide12/48

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdEMPIR’s overordnede mål er at løse de udfordringer, som det europæiske metrolo-giforskningssystem står over for og at maksimere fordelene ved bedre måleløsnin-ger for Europa. EMPIR's overordnede målsætninger er:at tilvejebringe integrerede og formålstjenlige metrologiløsninger til støtte forinnovation og industriens konkurrenceevne og måleteknologier med henblikpå at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundhed, miljø ogenergi, herunder støtte til udformning og gennemførelse af politikkerat skabe et integreret europæisk metrologiforskningssystem med en kritiskmasse og et aktivt engagement på regionalt, nationalt, europæisk og interna-tionalt plan.

EMPIR kan støtte følgende indirekte aktioner på området for fælles forskning ogteknologisk udvikling:videnskabelige og tekniske aktioner, der støtter grundlæggende videnskabe-ligmetrologi og dermed danner grundlag for alle efterfølgende trin, herunderanvendtmetrologiforskning og -udvikling og metrologirelaterede tjenestermetrologiforskning med henblik på at finde løsninger på samfundsmæssi-geudfordringer, idet der lægges vægt på energi, miljø og sundhedforskning med henblik på at udvikle nyskabende måleinstrumenter, der skalfåerhvervslivet til at indføre metrologiske teknologier til stimulering af inno-vationen i erhvervslivetmetrologiforskning og -udvikling forud for og i forbindelse med udviklingafprioriterede dokumentationsstandarder med det formål at udnytte eksperti-sen i metrologiinstitutter i deltagerlandene og dermed støtte politikgennem-førelse ogfremskynde innovative produkter og tjenester til markedsføringkapacitetsopbygningsaktiviteter inden for metrologien på forskellige tekno-logiske niveauer med henblik på at oprette et afbalanceret og integreret me-trologisystem i deltagerlandene.

EMPIR kan støtte yderligere aktioner med henblik på formidling og udnyttelse afresultaterne af metrologiforskningen. EMPIR kan støtte andre aktioner med spe-cifikt sigte på metrologiinstitutter ved at støtte disse i at bruge andre europæiske,nationale eller regionale programmer til uddannelse og mobilitet, grænseover-skridende samarbejde eller investering i metrologiinfrastruktur. EMPIR kan støttetilrettelæggelsen af netværksaktiviteter for at fremme EMPIR og maksimere pro-grammets virkning.De ovenfor nævnte aktioner gennemføres af nationale metrologiinstitutter og udpe-gede institutter. EMPIR tilskynder og støtter dog andre enheders deltagelse. Dennetilgang forventes at medføre, at ca. 15 % af EMPIR's budget går til disse enheder.4. Europa-Parlamentets udtalelserSide13/48

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslagets målsætninger ikke kan opfyldes i tilstrækkeliggrad af medlemsstaterne alene, idet metrologikravenes målestok og kompleksitetfordrer investeringer, som rækker ud over de nationale metrologiinstitutters kerne-forskningsbudgetter. Den ekspertise, der er nødvendig for forskning i og udviklingaf banebrydende metrologiløsninger, er spredt på tværs af nationale grænser og kanderfor ikke samles på nationalt plan. Uden en konsistent tilgang på europæisk planmed en kritisk masse er der stor risiko for dobbeltarbejde med deraf følgende størreomkostninger. Merværdien af offentlig intervention på EU-plan ligger i EU's kapa-citet til at samle nationsopdelte forskningsprogrammer, hjælpe med at udformefælles forsknings- og finansieringsstrategier på tværs af nationale grænser og opnåen kritisk masse af de nødvendige aktører og investeringer til løsning af udfordrin-gerne i metrologiforskningssystemet og samtidig øge de offentlige udgifters effek-tivitet. EU forventes at bidrage med 50 % af den samlede finansiering.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 300 mio. euro fra Horisont 2020 til forslageti perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til enstatslig udgift ved programmet på ca. 45 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af EMPIR,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-le bidrag.8. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.DI kan tilslutte sig Kommissionens oplæg vedrørende baggrunden og målsætnin-gerne for forslaget om at etablere et nyt forskningsprogram (EMPIR) under Hori-sont 2020 administreret af EURAMET. DI fremhæver dette initiativ og anbefalerSide14/48

dansk deltagelse i EMPIR, idet DI finder det overordentligt vigtigt at sikre en breddansk deltagelse i det udvidede program. DI understreger, at danske metrologiinsti-tutter og såkaldte ”designated institutes” gennem EMRP’s forløb er blevet godtintegreret i processen og har relevante kompetencer, der kan komme i spil og bliveyderligere udviklet i det kommende program. Dette anser DI som værende til storgavn for erhvervslivet såvel som for videnopbygningen i samfundet som helhed.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.GTS finder det vigtigt, at Danmark deltager i EMPIR, idet mindre lande er afhæn-gige af adgang til den samlede europæiske metrologividen, hvilket sikres ved del-tagelse i samarbejdsprojekter, ligesom det sikres, at specifikke danske metrologi-behov kan adresseres på europæisk plan. Derudover mener GTS, at der er godeargumenter for en væsentligt øget national medfinansiering til EMPIR i forhold tildet nuværende program EMRP.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.

SDU anser metrologi for et vigtigt emne, der hjælper til fuldt ud at udnytte og til envis grad standardisere det videnskabelige og teknologiske potentiale. SDU anserdog ikke metrologi som et af nøgleelementerne i forbindelse med forvaltning afnaturressourcer og anser ikke standardisering for at være den vigtigste ingrediens imetrologi.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har traditionelt været et tæt samarbejde mellem de nationale metrologiske in-stitutioner, og det er forventningen, at der vil være opbakning til forslaget om enfortsættelse af programmet med de foreslåede justeringer.10. Regeringens generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælderogså for EMPIR.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

d) Forslag til afgørelse om et forsknings- og udviklingsprogramder gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsin-tensive små og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)KOM (2013) 493 endelig1. ResuméEurostarsprogrammet blev etableret som et artikel 185-program i 2008, og detforeslås nu fortsat som Eurostars-2 under Horisont 2020. Programmet støtter mar-kedsnære forsknings- og udviklingsprojekter, der iværksættes i et internationaltsamarbejde primært mellem forskningsintensive små og mellemstore virksomheder(SMV’er). Programmet udspringer af EUREKA-samarbejdet, der fortsat vil funge-re som platform for Eurostars og også vil være rammen om en række andre aktivi-teter som netværksdannelse, erfaringsudveksling mv. Programmet fungerer efterbottom-up-princippet og kan som udgangspunkt støtte projekter inden for alle fag-lige områder. Det bidrager navnlig til de elementer i Horisont 2020, der fokusererpå at fremme forskning og innovation i SMV’er med det formål at skabe vækst ogbidrage til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.2. BaggrundI 2008 besluttede 32 europæiske lande, der var medlemmer af EUREKA-netværket(oprettet i 1985 med det formål af støtte europæisk industrielt forskningssamarbej-de) at etablere et tiltag overfor forskningsintensive små og mellemstore virksomhe-der (SMV'er) i form af det fælles støtteprogram Eurostars. Formålet med Eurostarser at støtte forskningsintensive SMV'er ved at medfinansiere deres markedsoriente-rede, tværnationale forskning efter bottom-up-princippet.Forskningsintensive SMV'er er en meget dynamisk og vigtig forudsætning for deneuropæiske økonomi og yder et stort bidrag til vækst og arbejdspladser, som bliverendnu større, hvis de indgår i et tværnationalt forsknings- og udviklingssamarbejde.En række markedssvigt hindrer SMV'er i at få let adgang til den nødvendige priva-te finansiering af deres forskning og udvikling. Hertil kommer, at de eksisterendeforsknings- og udviklingsprogrammer kun yderst sjældent er rettet mod tværnatio-nalt samarbejde og ikke er tilstrækkeligt synkroniserede og interoperable.En foreløbig evaluering af Eurostars blev gennemført i 2010 af en gruppe af uaf-hængige eksperter. Evalueringen bekræftede blandt andet, at Eurostars stemmeroverens med målsætningerne for Europa 2020 og er et godt supplement til de mu-ligheder, som SMV'er tilbydes i FP7 vedrørende internationalt samarbejde. Evalue-ringen anbefalede at videreføre Eurostars efter 2013.Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter en specifik aktivitet for forsk-ningsintensive SMV'er i "Innovation i SMV'er", hvor der ydes støtte til næste fase iEurostarsprogrammet. Dette program er det eneste i Horisont 2020, der er specifiktrettet mod forskningsintensive SMV'er, er åbent inden for alle forsknings- og ud-viklingsområder, og som har den yderligere virkning, at det fremmer integrationmellem nationale forskningsprogrammer og derfor bidrager til gennemførelsen afdet europæiske forskningsrum. Med en bottom-up-tilgang og en virksomhedsstyretdagsorden er Eurostars-2 godt placeret under delen "Industrielt lederskab" og bi-drager i høj grad til at nå denne dels mål, idet der ydes støtte til projekter af direkterelevans for en række førende industrielle støtteteknologier og hjælp til innovativeforskningsintensive SMV'er med at vokse og blive til førende virksomheder påverdensplan.Side17/48

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdDe overordnede målsætninger for Eurostars-2 er:at fremme markedsorienterede tværnationale forskningsaktiviteter på ethvertfagligt område for forskningsintensive SMV'er, især virksomheder uden tid-ligere erfaring med tværnational forskning, som kan føre til, at nye eller for-bedrede produkter, processer og tjenesteydelser kommer på markedet.at bidrage til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum og øge til-gængeligheden og effektiviteten af offentlige midler til forskningsintensiveSMV'er i Europa ved at tilpasse, harmonisere og synkronisere de nationalefinansieringsmekanismer.

Forskningsintensive SMV'ers konkurrenceevne vil i medfør af programmet bliveforbedret, hvilket vil bidrage aktivt til europæisk vækst og jobskabelse og opfyldel-se af målsætningerne for Europa 2020.Programmets hovedaktivitet er åbne indkaldelser to gange årligt af forslag om til-deling af finansiel støtte til indirekte aktioner. Der arrangeres ligeledes netværksak-tiviteter og udveksling af god praksis mellem deltagerlandene for at fremme øgetintegration på videnskabeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk plan. De øvrige akti-viteter omfatter ligeledes udveksling, programfremme og netværksaktiviteter medandre interessenter (investorer, leverandører af forskning og innovation, formidle-re), navnlig med henblik på at sikre øget deltagelse af støttemodtagere i deltager-landene og at inddrage SMV'er uden forudgående erfaringer med grænseoverskri-dende forskningsprojekter.Programmet administreres af EUREKA-organisationen, der har 40 medlemslandeog dermed når længere ud end sammenlignelige aktiviteter, der udspringer af EU-samarbejdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at subsidiariteten garanteres af, at forslaget bygger på arti-kel 185 i TEUF, hvori det udtrykkeligt bestemmes, at EU deltager i forskningspro-grammer, der iværksættes af flere medlemsstater, hvorved alle operationelle aspek-ter, hvor det er muligt, gennemføres på nationalt plan samtidig med, at det fællesprogram sikrer en sammenhængende tilgang på EU-plan. Forslagets mål kan ikke itilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. De nationale forskningsprogram-mer, hvorfra der ydes støtte til forskningsintensive SMV'er, mangler interoperabili-tet og kompatibilitet, og kun få nationale programforløb er synkroniseret eller be-nytter en fælles international peer review.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.Side18/48

6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 287 mio. euro fra Horisont 2020 til forslageti perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til enstatslig udgift ved programmet på ca. 43 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af Eurostars,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-le bidrag.8. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning afde store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt ide nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der ernødvendige inden for de enkelte områder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der næv-nes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instrumenter,der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk deltagelseog hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse og medfi-nansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter dansk deltagelse i programmet, der er målrettet forsk-ningsintensive SMV’er. Danske Regioner bakker derudover op om den forenkling,der er foretaget i forhold til det eksisterende program.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSSide19/48Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.GTS er varm tilhænger af en videreførelse af Eurostars-programmet og finder ge-nerelt, at der bør sikres et klart dansk engagement i partnerskabet, der i videst mu-ligt omfang kan matche den danske søgning til programmet. GTS undrer sig over,at Kommissionens andel af den samlede finansiering tilsyneladende er markantlavere end i de øvrige artikel 185 initiativer, og at der tilsvarende lægges op til etmarkant lavere administrationsbidrag end i de øvrige programmer, hvilket risikererat svække den indsats, Eureka-sekretariatet kan yde for at sikre gode ansøgningerfra en bred kreds af aktører. GTS mener, at den danske regering bør arbejde for enøget finansiering af Eurostars-programmet fra Kommissionens side, ligesom GTSfinder, at der bør arbejdes for en ensretning af de vilkår, der gives for administrati-on af partnerskaberne. GTS anfører, at Eurostars-programmet i særlig grad hardemonstreret en direkte effekt for de deltagende SMV’er, hvorfor GTS finder ensvækkelse af denne indsats relativt til andre uforståelig.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, at reguleringen i videst muligt omfang overlades tilmedlemslandene, og at regelsættene følger tilsvarende nationale regelsæt for natio-nale bevillinger.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.SDU kalder Eurostars et velfungerende program, der fortjener fortsættelse i form afEurostars-2. SDU anfører, at justeringen, harmoniseringen og synkronisering af denationale finansieringsmekanismer er af enorm betydning for den tværnationalestøtte til SMV’er. SDU mener dog, at oprettelsen af en juridisk og organisatoriskramme for markedsorienteret forskning er endnu mere vigtigt.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-Side20/48

mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU kalder det eksisterende Eurostars-1 program for et succesfuldt SMV-program,men påpeger, at mangel på et overordnet regelsæt i forhold til Eureka landenesnationale støtteregler, herunder et manglende fælles regelsæt ift. maksimal støtteper projekt, og en meget stor forskel på de nationale budgetstørrelser allokeret tilEurostars har forårsaget, at mange gode projekter ikke er blevet finansieret, selvomdisse var rangeret meget højt. Med henblik på at øge Danmarks deltagelse i Euro-stars-2 finder AU det vigtigt, at det tidligere støtteloft per projekt på €300.000 for-højes.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAntallet af ansøgninger til Eurostars-programmet har været støt voksende underFP7 og har medført en generel opbakning fra deltagerlandene til programmet ogdets fortsættelse i Horisont 2020. En række lande har allerede indikeret dels, at deønsker at deltage i Eurostars-2, dels at de forventer at øge deres budget i forhold tilde beløb, de afsatte under FP7.10. Regeringens generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælderogså for Eurostars.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Resumé1.BRIDGE er et offentlig-privat partnerskab (OPP) mellem Kommissionen og debiobaserede industrier i EU. Forslaget er et led i implementeringen af Kommissio-nens bioøkonomistrategi fra 2012. Formålet med partnerskabet er overordnet atmindske afhængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af rest-produkter fra land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye bioba-serede produkter og brændstoffer.Analyser viser, at de biobaserede industrier kan yde et vigtigt bidrag til at skabebæredygtig vækst i Europa og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi.. Dettekræver langsigtede investeringer og kritisk masse for at finde de rigtige teknologi-ske løsninger. Et centralt element i forslaget er, at der skal etableres og udvikles enrække flagskibs-bioraffinaderier, der kan sammenlignes med fossilt baserede alter-nativer. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia. kr. og EU bidra-ger med 7,45 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet. Kommissionen har fremsatforslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf BRIDGE er et af dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om partnerskaber præsenterer idéer i forhold til offentlig-private part-nerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den private sek-tor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber,hvoraf de biobaserede industrier (BRIDGE) er et af dem.Forslaget til et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og de biobase-rede industrier i Europa er et vigtigt bidrag til opnåelse af målene i Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne ”Innovation i Europa”, ”Et ressourceeffektivtEuropa” og ”En industripolitik for en globaliseret verden”. Forslaget er også etvigtigt element i implementeringen af Kommissionens bioøkonomistrategi fra 2012og opnåelsen af EU´s mål vedrørende klimaændringer i 2020.BRIDGE bygger på et forarbejde mellem de biobaserede industrier i Europa, hvorikke mindst Novozymes har spilet en central rolle.. Målsætning er at mindske af-hængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af restprodukter fraland- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye biobaserede produk-ter og brændstoffer.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.

3.Formål og indholdI lyset af den stadigt større konkurrence på verdensplan er der behov for yderligereinvesteringer i forskning, demonstration og udbredelse af biobaserede industrier iEuropa, hvis konkurrence- positionen for de europæiske industrier skal styrkes.Formålet med BRIDGE er at:- Udvikle bære- og konkurrencedygtige biobaserede industrier i Europa,baseret på avancerede bioraffinaderier- Demonstrere teknologier, der giver mulighede for at skabe nye kemiskebyggesten, nye materialer og nye forbrugerprodukter baseret på europæ-isk biomasse- Udvikle forretningsmodeller, der integrerer økonomiske aktører i heleværdikæden og gennem etablering af nye samarbejder / klynger på tværsaf sektorer og brancher- Etablering af flagskibs-bioraffinaderier, der kan vise omkostnings- og re-sultatforbedringer på niveauer, der kan sammenlignes med fossilt basere-de alternativer.Finansieringen af forslaget skal ske dels fra industrien og dels fra Horisont 2020-budgettet. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia. kr. og EU bidra-ger med 7,5 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet.Partnerskabet får status som en juridisk person. Der skal udpeges en bestyrelsemed fem repræsentanter for Kommissionen og fem repræsentanter for de privatemedlemmer. Bestyrelsen får det overordnede ansvar for strategiudvikling, gen-nemførelse af de konkrete initiativer og tilsyn. Herudover knyttes der til partner-skabet et videnskabeligt udvalg på max 10 højt kvalificerede eksperter samt engruppe af repræsentanter for medlemsstaterne. Til den daglige ledelse skal deransættes en direktør.Målsætningerne skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovati-onsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse,der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagel-ser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages ien delegeret retsakt og forventes at omhandle hvilke typer partnere, der kan del-tage i forsknings- og innovationsprojekter.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at de politiske mål, der ligger bag forslaget, kun kan opfyl-des med en EU-indsats af følgende årsager:Den udpegede store forsknings- og innovationsmæssige udfordring har tvær-national karakter og er meget kompleks, og dette stiller krav om, at komple-mentær viden og finansielle ressourcer lægges sammen på tværs af sektorerog grænser. De enkelte medlemsstater, virksomheder eller interessenter kanikke løse dette problem på egen hånd.Side23/48

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6.Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7.KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1 mia. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 150 mio. kr. over den syvårige periode.8.HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.Høringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,Side24/48

til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.GTS tilslutter sig de bemærkninger, der er fremsendt fra Landbrug & Fødevarer isamarbejde med en række universiteter. GTS finder det særligt væsentligt, at dersikres et stærkt samspil mellem nationale satsninger indenfor sektoren og de kom-mende EU initiativer.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU fremhæver at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen for Bridge iKommissionens forslag, og foreslår, at den bliver det.Landbrug og Fødevarer, KU, AU, AAU og Biorefining Alliance:Ovennævnte institutioner og organisation hilser forslaget særdeles velkomment,idet der er behov for en markant satsning på fællesskabsniveau for at realisere destore samfunds-, erhvervs- og jobskabelsesmæssige potentialer, der er i forbindelsemed den nødvendige omstilling til et mindre fossilafhængigt samfund. Institutio-nerne finder det helt afgørende, at der samtidig holdes fast i intentionerne i Horizon2020 om en afbureaukratisering, og at ansøgningsprocedurer og regler for deltagel-se strømlines. Høringsparterne finder organiseringen i et offentligt-privat partner-skab hensigtsmæssig men pointerer, at denne organisering ikke må føre til, at virk-somheder og universiteter pålægges yderligere administrative krav og uhensigts-mæssige procedurer. Institutionerne ønsker, at kommunikationsdelen styrkes i op-lægget, så forbrugeraccepten øges, og mulighederne når ud til en bredere kreds afmulige aktører, herunder det politiske system og den bredere offentlighed. Derud-over ønsker høringsparterne et bredere udgangspunkt ift. brugen af forskellige ty-per biomasser. Der forslås eksempelvis grønne, proteinrige biomasser, men detfremhæves samtidig, at det på længere sigt kunne være hensigtsmæssigt også atinddrage akvatisk biomasse.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deSide25/48

indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-denes indflydelse i BRIDGE, evt. gennem direkte repræsentation i bestyrelsen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne iforskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europainklusive BRIDGE.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

b) Forslag til forordning om fællesforetagendet Clean Sky 2KOM (2013) 505 endeligResumé1.Clean Sky 2 er et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektorenfor luftfart. Forslaget bygger videre på initiativet om Clean Sky 1, som blev opret-tet under det syvende rammeprogram for forskning.Formålet er overordnet at øge luftfartøjers brændstofseffektivitet og dermed mind-ske CO2-emissionerne og mindske luftfartøjers NOx- og støjemissioner. Herigen-nem skal Clean Sky bidrage til at fremtidssikre den internationale konkurrenceevnei den europæiske luftfartssektor. Et centralt element i Horisont 2020 er forslagetom at arbejde sammen med den private sektor og med medlemsstaterne for at opnåresultater, som ét land eller én virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunneopnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsen-terer de konkrete planer i forhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan deskal bidrage til at øge samarbejdet med den private sektor. Kommissionen harfremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er etaf dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er et af dem.Forslaget til Clean Sky 2 bygger på fællesforetagendet for initiativet om Clean Sky1, som blev oprettet under det syvende rammeprogram for forskning ved Rådetsforordning. Fællesforetagendet for Clean Sky 2 er et offentlig-privat partnerskabmellem Kommissionen og sektoren for luftfart. Målsætningen er at nedbringe mil-jøpåvirkningen fra europæiske luftfartsteknologier og sikre den europæiske luft-fartsindustris internationale konkurrenceevne i fremtiden.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3.Formål og indholdFormålet er overordnet at nedbringe miljøpåvirkningen fra europæiske luftfartstek-nologier og sikre den europæiske luftfartsindustris internationale konkurrenceevnei fremtiden.Der opsættes følgende konkrete mål:at bidrage til færdiggørelsen af de forskningsaktiviteter der er iværksat ihenhold til den oprindelige forordning for Clean Sky og til gennemførel-sen af Horisont 2020-rammeprogrammet og navnlig udfordringen ’Intel-ligent, grøn og integreret transport”.Side27/48

Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, derer gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelserfra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i endelegeret retsakt og forventes at omhandle minimumsantallet af deltagere i forsk-nings- og innovationsprojekter.Clean Sky 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og deindustrielle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret ien medlemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at der er store forskelle blandt de nationale programmer.Da de er fragmenterede og på visse punkter overlapper hinanden, er der behov formere effektive foranstaltninger på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsk-nings- og udviklingsindsatsen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lysetaf den tværnationale karakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvik-les og behovet for at opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Inddragelsen af EUvil bidrage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitetmellem de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning tilstøtte for udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering, der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationaledemonstrationsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked ogfremme konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemssta-terne til at indlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på atstyrke det europæiske forskningsrum. Formålet med fællesfortagendet er da også atfremme disse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størstmulig nytte af den kombinerede indsats.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6.Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.

7.KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1,8 mia. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 268 mio. kr. over den syvårige periode.8.HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning,hvilket gav anledning til følgende høringssvar:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI serpositivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionensforordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse ogsigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særligeudfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelteområder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Side29/48

Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-denes indflydelse i Clean Sky evt. gennem direkte repræsentation i bestyrelsen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne iforskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europainklusive Clean Sky.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

c) Forslag til forordning for programmet forElektronikkomponenter og -systemer (ECSEL)KOM (2013) 501 endelig1. ResuméArtemis- og ENIAC-programmerne blev etableret i 2008 som Joint TechnologyInitiatives (JTI). Danmark har deltaget i Artemisprogrammet (indlejrede compu-tersystemer) men ikke i ENIAC (nanoteknologi). Kommissionen har foreslået de toprogrammer slået sammen til et nyt program (ECSEL), der fortsætter i Horisont2020. Forslaget lægger også op til, at det nye program kan overtage flere af deadministrative opgaver, der i FP7 er blevet varetaget af de nationale finansierendeorganer. Det nye program, der gennemføres i et samarbejde mellem medlemslan-dene, Kommissionen og industrien inden for de nævnte områder vil støtte forsk-nings- og innovationsprojekter med det formål at fremme europæisk industri ogdermed vækst og arbejdspladser. ECSEL-programmet vil støtte op om den indsatsinden for centrale støtteteknologier, som indgår i Horisont 2020.2. BaggrundEt af målene i Horisont 2020 er at styrke og støtte den europæiske industris forsk-ning og innovation på tværs af en række industrisektorer.Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" i Horisont2020 er målrettet mod netop styrkelsen af industriens konkurrenceevne inden fornøgleteknologier. For eksempel udpeges IKT, mikro- og nanoelektronik samt intel-ligente indlejrede komponenter og systemer som prioriterede områder. For bedre attilpasse EU’s støtte til forskning og innovation til industriens mål og tiltrække høje-re investeringer fra industrien til forskning og innovation giver Horisont 2020 mu-lighed for etablering af offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvorforskning og innovation kan bidrage til Europas overordnede mål for konkurrence-evne og medvirke til at løse samfundsproblemstillinger.Dette nye forslag til et offentlig-privat partnerskab vedrører et fællesforetagendeinden for elektronikkomponenter og -systemer. Fællesforetagendet ECSEL("Elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab") erstatter de tidli-gere fællesforetagender ENIAC og Artemis inden for nanoelektronik og indlejredesystemer, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Det fremsættesinden for rammerne af den flerårige finansielle ramme, Kommissionens forslag tilHorisont 2020, Kommissionens meddelelse "Partnerskaber om forskning og inno-vation", flagskibsinitiativet "Innovation i EU", Kommissionens meddelelse omcentrale støtteteknologier "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier - Enbro til vækst og job" og Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi formikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer". Forslaget er også i overens-stemmelse med Kommissionens meddelelse "offentlig-private partnerskaber iHorisont 2020: et effektivt middel til at indfri innovation og vækst i Europa".Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3. Formål og indholdDet nye ECSEL-program har følgende formål og mål:Side31/48

at bidrage til udviklingen af en stærk og internationalt konkurrencedygtigin-dustri for elektronikkomponenter og -systemer i Den Europæiske Unionat sikre at elektronikkomponenter og -systemer er tilgængelige på vigtige-markeder og løse samfundsproblemstillinger for at sikre Europas førerpositi-on i den teknologiske udvikling, bygge bro over kløften mellem forskning ogudnyttelse, styrke innovationskapaciteten og skabe økonomisk vækst og ar-bejdspladser i Den Europæiske Union. Programmet skal give alle aktører ad-gang til verdensførende infrastruktur til design og fremstilling af elektroniskekomponenter og indlejrede/cyber-fysiske og intelligente systemerat koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisereprivate investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå-unødig overlapning og fragmentering af indsatsen samt lette deltagelsenforaktører involveret i forskning og innovationat fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente-systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og mate-rialebehandling og sikre en førerposition inden for design og systemudvik-ling, herunder for indlejrede teknologierat give alle aktører adgang til verdensførende infrastruktur til design og-fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede/cyber-fysiske og in-telligente systemerat sikre inddragelse af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV),styrke eksisterende klynger og stimulere etableringen af nye klynger på lo-vende nye områder.

Fællesforetagendet ECSEL støtter indirekte aktioner via åbne indkaldelser afkonkurrerende forslag og tildeling af offentlige midler inden for de disponiblebudgetrammer.Det foreslås, at det nye fællesforetagende kan handle på medlemsstaternes vegneog indgå støtteaftaler/foretage betalinger i stedet for de nationale forvaltninger påsamme måde som for Unionens bidrag. Derved kan fællesforetagendet fungere somen one-stop-shop og sikre, at støtten synkroniseres for alle støttemodtagere. Detforeslås også, at den offentlige finansiering (fra EU og nationale kilder) harmonise-res for alle støttemodtagere.Beføjelsen til at træffe beslutninger om anvendelsen af nationale finansielle bidragbevares på nationalt plan.Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, derer gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelserfra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i endelegeret retsakt og forventes at omhandle finansieringsraterne i forsknings- oginnovationsprojekter.4. Europa-Parlamentets udtalelserSide32/48

Kommissionen anfører, at en indsats på EU-plan vil bedre kunne nå de øn-skede mål. Et europæisk offentlig-privat partnerskab vil kunne mobiliserede finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at mestre kompleksi-teten som følge af den stadigt tiltagende innovationshastighed på området.Det vil kunne fokusere på de europæiske, nationale og industrielle priorite-ter. Det vil kombinere tværnationale og europæiske programmers styrker.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1.215 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til enstatslig udgift ved programmet på ca. 181 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af ECSEL,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-le bidrag.8. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-ringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning afde store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt ide nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der ernødvendige inden for de enkelte områder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSSide33/48Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU fremhæver, at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen, hvilket KUforeslår.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.SDU støtter ikke sammenlægningen af nanoelektronik og indlejrede systemer, idetden understregede særlige sammenhæng kan anses for mindre væsentlig end andrevigtige links til nanoelektronik.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-Side34/48

berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU finder den foreslåede fejlgrænse på 1 % uhensigtsmæssigt lav for forsknings-aktiviteter og påpeger, at risikoniveauet bør harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDeltagerlandene i Artemis og ENIAC har hver især drøftet en sammenlægning tilECSEL-programmet og været positive overfor et fremtidigt fælles program. Det erforventningen, at der vil være opbakning til deltagelse i ECSEL, fordi det vil dæk-ke et bredere fagligt felt, der har betydning for en lang række store erhvervsinteres-ser.10. Regeringens generelle holdningDanmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-ler. Danmark støtter derfor også generelt initiativer, hvor medlemslandenes forsk-ningsmidler koordineres inden for strategiske områder herunder ECSEL. Danmarkstøtter også den foreslåede effektivisering af administrationen i ECSEL.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

d) Forslag til forordning for programmet forfællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (FCH2)KOM (2013) 506 endelig1. ResuméForslaget til ny forordning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2lægger op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændselscellerog brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Den overordnedemålsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet for brændselscel-ler og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et optimalt forsk-nings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk, bæredygtig ogglobalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Unionen. Fællesfo-retagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsætning omintelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har fremsat forslag til i altti offentlig-private partnerskaber, hvoraf fællesforetagendet for brændselsceller ogbrint 2 er et af dem.2. BaggrundEt af hovedmålene for Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innova-tion for perioden 2014-2020, er at styrke europæisk industri. Navnlig åbner detmulighed for oprettelse af offentlig-private partnerskaber, som vil bidrage til attackle nogle af de største udfordringer, som Europa står over for. I dette forslaglægges der op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændsels-celler og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram.Begrundelserne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er behovet forat:-----Sikre energiforsyningssikkerheden og øge/fastholde konkurrenceev-nenUnderstøtte EU-politikker om bæredygtig energi og transport, kli-maændringer, miljø og industriel konkurrenceevneTackle hindringer for effektiv forskning og innovation på områdetOpnå en nødvendig samordnet, langsigtet, tværnational og tværsek-toriel indsatsHjælpe industrien med at fastlægge en langsigtet forsknings- og in-novationsdagsorden, skabe den fornødne kritiske masse, udnytte pri-vate investeringer, tilvejebringe stabil finansiering, lette videndeling,mindske risici, sænke omkostningerne og reducere markedsføringsti-den.

Den overordnede målsætning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint erat udvikle en stærk, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændsels-celler og brint i Unionen.Det foreslåede fællesforetagende bygger på resultaterne af det foregående foreta-gende under FP7. I den første foreløbige evaluering afsluttet i 2011 konkluderesdet, at fremgangsmåden med et fællesforetagende generelt øger offentlig-privateaktiviteter inden for udvikling og demonstration af teknologi og sikrer stabilitet iF&U-miljøet. Hvis sektoren for brændselsceller og brint skal fuldt implementeres,kræver det en væsentlig forøgelse af de offentlige og private investeringer. En am-Side36/48

bitiøs offentlig politik vil kunne frembringe det positive miljø, der kræves for atudnytte de nødvendige private investeringer.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3. Formål og indholdDen overordnede målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendetfor brændselsceller og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af etoptimalt forsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk,bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Uni-onen, navnlig:-At sænke produktionsomkostningerne for brændselscellesystemer til brugpå transportområdet og samtidig øge deres levetid til et niveau, der svarertil konventionelle teknologiersAt øge el-effektiviteten og holdbarheden af de forskellige brændselscellerder bruges til el-produktion og samtidig mindske omkostningerne til etniveau, der svarer til konventionelle teknologiersAt øge energieffektiviteten ved fremstilling af brint gennem vandelektro-lyse og samtidig mindske kapitalomkostningerne, så kombinationen medbrint og brændselscellesystemer bliver konkurrencedygtig i forhold til dealternativer, der findes på markedetI stor målestok at påvise mulighederne for at bruge brint som et konkur-rencedygtigt energilagringsmedie til elektricitet fra vedvarende energikil-der.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint har en bestyrelse, som sitstyrende organ. EU-Kommissionen, de industrielle partnere og en forskningsgrup-pe sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en medlemsstats-gruppe, der har en rådgivende funktion.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målene med forslaget ikke kan opfyldes på tilfredsstil-lende vis af medlemsstaterne, da denne udfordring ikke kan løftes af medlemssta-terne alene. De store forskelle blandt de nationale programmer, deres fragmente-ring og deres undertiden overlappende natur nødvendiggør en mere effektive ind-Side37/48

sats på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsknings- og udviklingsindsat-sen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset af den tværnationale ka-rakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvikles, og behovet for atopnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Den Europæiske Unions indsats vil bi-drage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitet mellemde udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning til støtte forudarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering,der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationale demonstrati-onsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked og fremmekonkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemsstaterne til atindlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på at styrke deteuropæiske forskningsrum – formålet med fællesforetagendet er da også at fremmedisse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størst mulig nytteaf den kombinerede indsats.Ministeriet for Forskning,

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogregler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Man sigter mod at udvikle kommercielt levedygtige, rene løsninger, der anvenderbrint som energibærer og brændselsceller som energiomdannere. AAU sætterspørgsmålstegn ved at fokusere på brint som energibærer, da hidtidige resultatermed brint ikke har været tilfredsstillende.AAU mener, at biomasse og brint er blevet fejlagtigt adskilt. AAU mener at der børses på kendt teknologi til at lave syntetiske brændsler med carbon i biomasse ogbrint for vind. Der er fokus på elektroniske systemer og i særdeleshed Smart Grid.Smart Grid er kun en lille del af det intelligente energisystem (Smart Energy Sy-stems), og AAU opfordrer til øget fokus på integration af el og varme/køling.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret enSide39/48

effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU støtter, at H2 kompression inkluderes i det nye FCH II. AU finder dog denforeslåede fejlgrænse (på 2 %) for uhensigtsmæssigt lav for forskningsaktiviteter.Risikoniveauet bør ifølge AU harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-denes indflydelse i fællesforetagendet for brændselsceller og brint, evt. gennemdirekte repræsentation i bestyrelsen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne iforskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europainklusive det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

e) Forslag til forordning om fællesforetagende forinitiativet Innovative lægemidler 2 (IMI 2)KOM (2013) 495 endelig1.ResuméInnovative lægemidler 2 (IMI2) er et offentlig-privat partnerskab mellem Kommis-sionen og sektoren for lægemidler. Forslaget bygger videre på initiativet om inno-vative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammeprogram forforskning.Formålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikre nyeog mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til at frem-tidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor for biofar-maka og biovidenskab i kraft af bl.a. bedrediagnostik, vacciner og medicinske informationsteknologier. Et centralt element iHorisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den private sektor og medmedlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én virksomhed med alsandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i forhold til offentlig-privatepartnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den privatesektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber,hvoraf Innovative lægemidler 2 er et af dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf Innovative lægemidler 2 er et af dem.Forslaget til Innovative lægemidler 2 bygger på fællesforetagendet for initiativetom innovative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammepro-gram for forskning ved Rådets forordning. Fællesforetagendet for IMI 2 er et of-fentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektoren for lægemidler. Mål-sætning er at forbedre udviklingen af nye lægemidler ved at fremme mere effektivtforsknings- og udviklingssamarbejde mellem den akademiske verden, små og mel-lemstore virksomheder og den biofarmaceutiske industri med henblik på at leverebedre og mere sikre lægemidler til patienterne.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3.Formål og indholdFormålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikre nyeog mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til at frem-tidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor for lægemid-ler og biovidenskab i kraft af bl.a. bedre diagnostik, vacciner og medicinske infor-mationsteknologier.Side41/48

Der opsættes syv konkrete mål:øget succesrate ved kliniske forsøg med prioriterede lægemidler somVerdenssundhedsorganisationen har udpegetmindsket tidsforbrug til at opnå klinisk "proof of concept" ved udviklingaf lægemidler til helbredelse af bl.a. immunologiske sygdomme, luftvejs-sygdomme, neurologiske sygdomme og neurodegenerative sygdommeudvikling af nye former for behandling af sygdomme, såsom Alzheimerssygdom,som der er et stort uopfyldt behov for og begrænsede markedsin-citamenter for, bl.a. med hensyn til antimikrobiel resistensudvikling af biomarkører til diagnostik og behandling af sygdomme somhar en klar sammenhæng med klinisk relevans og er godkendt af lovgi-vernemindsket fejlrate for vaccinekandidater ved kliniske forsøg i fase III vedbrug af nye biomarkører til indledende kontroller af effektivitet og sik-kerhedforbedring af den nuværende proces til udvikling af lægemidler ved atyde støtte til udvikling af værktøjer, standarder og fremgangsmåder tilvurdering af regulerede sundhedspræparaters effektivitet, sikkerhed ogkvalitet.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

De syv målsætninger skal opnås primært gennem tilskud til forsknings- og inno-vationsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for delta-gelse, der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelteundtagelser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skalvedtages i en delegeret retsakt og forventes at omhandle intellektuelle ejendoms-rettigheder og open access.IMI 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og de industri-elle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en med-lemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-valget for Industri, Forskning og Energi.5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslaget skal maksimere EU-merværdien og indvirk-ningen fra EU, idet der fokuseres på målsætninger og aktiviteter, som ikke i til-strækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på egen hånd. Den industrielle ud-fordring ved at indarbejde biomedicinsk forskning og innovation i nye produkterog derved forbedre EU-borgernes sundhed er så stor og kompleks, at medlemssta-terne, når de handler hver for sig, ikke har de nødvendige rammer for at etableretværnationale samarbejdsplatforme for strategisk industriel forskning.Side42/48

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 1.725 mio. euro til forslaget i perioden2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig udgiftved programmet på ca. 265 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.Høringen gav anledning til følgende kommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning afde store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt ide nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der ernødvendige inden for de enkelte områder.DI finder forslaget godt og mener, at adgangen til fravigelser fra de almindeligeregler for deltagelse i Horisont 2020 er velbegrundede og nødvendige.Danske RegionerDanske Regioner støtter dansk deltagelse i IMI, der er i tråd med regionernesarbejde inden for sundhedsforskning, sundhedsinnovation og erhvervssamarbej-de. Danske Regioner er enig i, at der er behov for at styrke kommunikationen ominitiativet.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industrienspræmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dettenetop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har DanskeUniversiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikkeglider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs afpartnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer ogSide43/48

regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandelfalder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-lingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-kuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforsk-ning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder KU detendvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KUfinder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet ogskabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU anfører, at den betydelige egenfinansiering i IMI-projekter har gjort det min-dre attraktivt at deltage. Flere KU-forskere har af samme grund afslået at deltagei IMI-projekter. KU finder, at andelen af egenfinansiering på den baggrund børreduceres betydeligt/reelt elimineres. KU påpeger generelt, at størstedelen afIMI2-reglerne ikke behøver at adskille sig fra reglerne i Horisont 2020. Eksem-pelvis påpeger KU, at reglerne i Horisont 2020 vil tilbyde fair og lige behandlingift. Intellektuelle ejendomsrettigheder. KU lægger yderligere stor vægt på udvik-lingen af biomarkører, samt en forbedring af støtten til udviklingen af nye læge-midler. KU pointerer ydermere, at akademia ikke er direkte repræsenteret i besty-relsen, hvilket KU foreslår.Lægemiddelindustriforeningen (LIF):LIF opfordrer på det kraftigste til, at der fra dansk side bakkes op om vedtagelsenaf IMI2. LIF anfører, at partnerskabet, der bygger videre på det succesfuldeIMI1, skal bidrage til at accelerere udviklingen af nye innovative lægemidler tilgavn for patienter og løsning af de store samfundsudfordringer, som Europa stårover for på sundhedsområdet. Det skal ifølge LIF ske ved at styrke og effektivi-sere det offentlig-private samarbejde om forskning og udvikling af nye, bedre ogmere sikre lægemidler. LIF støtter derudover også fuldt ud de ønsker til reglernefor IMI2, som EFPIA har fremført, og ser gerne, at Danmark også støtter op omindustriens ønsker i forbindelse med den videre proces.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattendeog velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel danskmedvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til deindsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad påflg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars ogAmbient Assisted Living.Side44/48

Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssigeinput fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spilleen aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret eneffektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-nelle.AU støtter fortsat deltagelse i IMI, da det er af strategisk interesse for Danmark.AU foreslår at udbrede fokus, således at danske, forskningsmæssige styrkepositi-oner i højere grad kommer i spil, såsom neurodegenerative sygdomme, neurologiog lignende.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne iforskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europainklusive IMI2.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

a) Meddelelse fra Kommissionen om status for Innovation Union2012 - acceleration i forandringerne(KOM dokument foreligger ikke)b)(poss)Meddelelse fra Kommissionen om måling af innovationsoutput i Europa: Mod en ny indikator(KOM dokument foreligger ikke)c)(poss.)Førstefremskridtsrapport vedrørende Det EuropæiskeForskningsrum(KOM dokument foreligger ikke)= Præsentation ved Kommissionen= Politisk drøftelse1. ResuméDen 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om realiseringen af deteuropæiske forskningsrum. Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre enrealisering af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forske-re og videnskabelig viden. I meddelelsen fokuseres på fem hovedindsatsområder,hvor der fra Kommissionens side ses et særligt behov for fremskridt.For at sikrefremskridt i realiseringen af forskningsrummet har Kommissionen ønsket løbendeat overvåge implementeringen af forskningsrummet. Det forventes, at Kommissi-onen i denne første fremskriftsrapport ud fra officiel statistik og undersøgelser vilfastlægge udgangssituationen i 2012 og sammenholde den med de foranstaltnin-ger, som medlemsstaterne har meddelt som opfølgning på meddelelsen om reali-seringen af forskningsrummet.2. BaggrundDen 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om realiseringen af deteuropæiske forskningsrum. Med meddelelsen ønskede Kommissionen bl.a. atsikre en realisering af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighedfor forskere og videnskabelig viden. Målet er, at forskningsrummet skal værefærdiggjort i 2014.I meddelelsen fokuseres på fem hovedindsatsområder, hvor der fra Kommissio-nens side ses et særligt behov for fremskridt:1. Øget effektivitet i nationale forskningssystemer herunder sikre, at tildeling afmidler sker på baggrund af åbne opslag og evaluering af uafhængige nationa-le og internationale eksperter.2. Forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser, herunderetablering og effektiv drift af vigtige forskningsinfrastrukturer, definering affælles prioriteter, implementering af fælles forskningsdagsordener og imple-mentering og finansiering af projekter i fællesskab.

3. Et mere åbent arbejdsmarked for forskere herunder sikre transparent og åbenrekruttering, give ikke-nationale og ikke-herboende adgang til nationale be-villinger, sikre at forskere kan tage deres bevilling med til et andet land, øgemobilitet mellem universiteter og virksomheder, sikre gode karrieremulighe-der for forskere og fjerne barrierer for social sikkerhed.4. Ligestilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektivinden for forskning.5. Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt bredereog hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.For hvert af de fem indsatsområder er der identificeret konkrete foranstaltninger,som skal adresseres henholdsvis af medlemsstaterne, relevante universitets- ogforskningsorganisationer og Kommissionen.3. Formål og indholdFor at sikre fremskridt i realiseringen af forskningsrummet har Kommissionenønsket løbende at overvåge implementeringen af forskningsrummet.Det forventes, at Kommissionen i denne første fremskriftsrapport ud fra officielstatistik og undersøgelser vil fastlægge udgangssituationen i 2012 og sammenholdeden med de foranstaltninger, som medlemsstaterne har meddelt som opfølgning påmeddelelsen om realiseringen af forskningsrummet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRapporten har ikke i sig selv konsekvenser.8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerSagen har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene. Medlemslandene for-ventes generelt at tage rapporten til efterretning.10. Regeringens generelle holdningRegeringen forventer at tage rapporten til efterretning.Regeringen støtter, at der arbejdes for en realisering af det europæiske forsk-ningsrum, herunder bedre adgang til og bevaring af videnskabelig information.Regeringen finder, at de fem udvalgte prioritetsområder er relevante for at sikre,at der skabes et reelt indre marked for viden, forskning og innovation.Side47/48