FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 212: Henvendelse af 7/7-13 fra Pædagogiske Psykologers Forening vedr. genetablering af cand.pæd.psyk. uddannelsen

Kære Morten ØstergaardMange tak for dit svar på mail af 3.juli d.å. vedrørende genetablering afcand.pæd.psyk.uddannelsen. Jeg ser meget frem til, at der besluttes konkrete løsninger på dit ønskeom at sikre, at folkeskolen får psykologfaglig bistand af psykologer med godt kendskab tilfolkeskolens udfordringer, som det har været tilfældet siden 1944 gennem læreruddannedepsykologer.Jeg bliver dog nødt til at tilkendegive, at jeg i min henvendelse fremkom med nogle ret præcisevurderinger og spørgsmål, som jeg ikke har fået svar på og ej heller kommentarer til.Ministeriets begrundelse for ikke længere at fortsætte overvejelserne om at oprette etvidereuddannelsesforløb, der giver læreruddannede adgang til at opnå psykologautorisation byggerpå et svar fra Aarhus Universitet fra 19.marts d.å. Her tilkendegives, at universitetet ikke på fagligtforsvarlig måde ser sig i stand til at imødekomme ministeriets ønske om at gennemføre den aftaltemodel, som Aarhus Universitet ellers selv havde udarbejdet.Jeg har fulgt det helt urimeligt lange sagsforløb om genetablering af cand.pæd.psyk.uddannelsensiden 2001 på tætteste hold i min egenskab af formand for Pædagogiske Psykologers Forening, jfr.bilag 1 i den fremsendte forespørgsel. Jeg har desuden haft dialog med den øverste ledelse påAarhus Universitet i 2012 – såvel skriftligt som i møde.Jeg mener at have ganske god grund til at antage, at de egentlige motiver til svaret fra AarhusUniversitet i hvert fald rummer to hovedmotiver, der ikke fremgår af svaret fra Aahus Universitet:Det har dels været svært for ledelsen at få det faglige miljø på universitetet til at acceptere opgaven,jfr. min oprindelige henvendelse samt nedenstående punkt 1 og 2, og da uddannelsen heller ikkevirker så økonomisk attraktiv for universitetet, så har det været en mulighed at sige nej tak tilopgaven.Disse motiver må være kendt i Uddannelsesministeriet ? Jeg synes derfor, at ministerensbegrundelse for at opgive overvejelserne om at oprette et videreuddannelsesforløb, der giverlæreruddannede adgang til at opnå psykologautorisation, som det er beskrevet i psykologloven,hviler på et meget ringe fagligt grundlag.

Hovedvurderingerne og de vigtigste spørgsmål i min henvendelse var:1. Dansk Psykologforening og de psykologiske institutter på universiteterne i Aarhus ogKøbenhavn har siden 2000 forhindret erhvert løsningsforslag, der indebar genetablering afaf cand.pæd.psyk.uddannelsen. Begrundelserne har været tilsyneladende faglige, men det ermeget svært at se bort fra, at de fagpolitiske begrundelser har været de bærende. Der harikke fra ministeriets side været skåret igennem på trods af, at cand.pæd.psyk.uddannelsen erklart beskrevet i psykologloven, der er vedtaget af folketinget i 1993.2. Aarhus Universitet beskrev selv allerede i 2008 en 3½ års uddannelse, der rummede defornødne ECT-point.Rektor Lauritz B. Holm skriver i mail til mig den 16.februar 2012, at Aarhus Universitetarbejder på et udkast til beskrivelse af kandidatuddannelsen til indsendelse til akkrediteringpr. 1.maj 2012. Året efter – den 19. marts 2013 tilkendegiver Aarhus Universitet så, at detikke kan lade sig gøre. Hvad er begrundelserne for, at Aarhus Universitet er blevet uenigmed sig selv?Igen er det min vurdering, at de fagpolitiske motiver har fået overtaget, og DPU-delen afAarhus Universitet er helt sat ud på et sidespor.Aarhus Universitet tilkendegiver end ikke, hvorledes rammerne kunne ændres, således atindholdet og rammerne for en cand.pæd.psyk.uddannelse vil kunne være tilfredsstillende.Igen tager jeg det som udtryk for, at de fagpolitiske motiver har været bestemmende – atman ikke ønsker en genetablering af cand.pæd.psyk.uddannelsen – selv om den som sagtfremgår af psykologloven.3. Hvorfor har Aarhus Universitet ikke inddraget DPU i tilrettelæggelsen af uddannelsen ibetragtning af, at DPU og tidligere Danmarks Lærehøjskole har stået for cand-pæd.psyk.uddannelsen i alle årene siden 1965?4. I min forespørgsel har jeg beskrevet det helt urimeligt lange sagsforløb siden 2000, som jeghåber, at ministeren også er enig med mig i forekommer helt uantageligt, jfr. bilag 1 ioprindelige henvendelse af 23. juni d.å.?5. Minister Morten Østergaard skriver i svaret til mig, at det ikke er muligt i henhold tiluniversitetsloven at tvinge Aarhus Universitet til at indfri den aftale, som de selv har indgåetom at genetablere cand.pæd.psyk.uddannelsen.Men det må da være muligt inden for den samlede uddannelsessektor at sikre, at enuddannelse, som folketinget selv har vedtaget i 1993 bliver gennemført ved enuddannelsesinstitution – eller i samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner – herunderfx det tidligere DPU?Det er måske også noget af det, der ligger i tilsagnet fra ministeren om at finde en løsning?

De læreruddannede psykologer har siden 1960erne været grundstammen i PPRs virksomhed somfagligt hjælpesystem for folkeskolen – både i form af lederopgaverne af PPR og i forhold tilpsykologopgaverne – ikke mindst i forhold til folkeskolens store inklusionsopgaver.Derfor er det i virkeligheden PPRs fortsatte eksistens som et fagligt kvalificeret hjælpesystem ifolkeskolen, der er på spil i forbindelse med at få denne sag løst. Det er således i lige høj grad ensag af stor vigtighed for ministeren for folkeskolen – Børne- og Undervisningsministeren.

Men jeg er i virkeligheden kun optaget af at få løst denne sag på en fagligt tilfredsstillende måde, såvi kan fastholde de kvaliteter, som PPR-systemet har udgjort for folkeskolens indsats for elevermed særlige behov samt i forbindelse med udvikling af almenundervisningen, jfr. bilag 2 ioprindelige henvendelse af 23.juni d.å.. Det kræver efter min bedst overbevisning og medhenvisning til praksis fra de sidste mere end 40 år, at der fortsat er læreruddannede psykologer, derkan tage del i dette arbejde.Måske kan der tænkes alternative løsninger ved at ændre på psykologloven og reglerne for, hvemdet er relevant og nødvendigt at sikre autorisation, fx til individuelle behandlingsforløb?Det er dog vigtigt, at det klart fremgår af psykologloven, at de i loven nævnte psykologuddannelserer fagligt ligeværdige, så vi undgår myter om A- og B- psykologer.Jeg håber, at du vil drage omsorg for, at der fremkommer svar på mine spørgsmål, og aterfaringerne for dette lange tidsforløb bliver brugt konstruktivt til at sikre en hurtig løsning påsagen?Jeg bistår meget gerne i de fortsatte overvejelser, såfremt der måtte være behov herfor.