Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 21
Offentligt
29. oktober 2012
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Kapitel 1Lovens anvendelsesområde§ 1.
Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser og for akkreditering af disse institutioners uddannelser.Loven gælder også for de maritime uddannelsesinstitutioner.Stk. 2.Loven kan desuden finde anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutionerunder andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led iet ansættelsesforhold, jf. § 24. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler for akkreditering samtkriterier for kvalitet og relevans.Danmarks Akkrediteringsinstitution§ 2.
Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig institution inden for den statsligeforvaltning, som varetager faglige opgaver i forhold til akkreditering af videregåendeuddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1.Stk. 2.Akkrediteringsinstitutionens formål er at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og relevansaf de videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) af entenuddannelsesinstitutionerne eller uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier,jf. § 6, og efterfølgende udarbejdes akkrediteringsrapporter herom.Stk. 3.Akkrediteringsinstitutionen skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samlenational og international erfaring af betydning for akkreditering.Stk. 4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ansætter direktøren forAkkrediteringsinstitutionen efter indstilling fra Akkrediteringsrådet.Akkrediteringsrådet§ 3.
Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd, som træffer beslutning om akkreditering afvideregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1. Akkrediteringsrådet fastlægger deoverordnede rammer for sin virksomhed og fastsætter en forretningsorden.Stk. 2.Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporterudarbejdet af Akkrediteringsinstitutionen, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Akkrediteringsrådet kan af faglige grunde eller for at afprøve Akkrediteringsinstitutionenskonkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Akkrediteringsinstitutionen til at udarbejdeakkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i det europæiske register forkvalitetssikringsorganer (European Quality Assurance Register (EQAR)).Stk. 4.Akkrediteringsinstitutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.§ 4.
Akkrediteringsrådet består af en formand og 8 medlemmer.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger formanden.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger medlemmerne således,at1) 6 medlemmer udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og2) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne og skoleråd foruddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser.
1
Stk. 4.Akkrediteringsrådets formand og medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden forkvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold fordimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering.Stk. 5.Akkrediteringsrådets formand og medlemmer kan højst sidde i rådet i 8 år fordelt på mindst 2udpegningsperioder. Dog kan medlemmerne udpeget efter stk. 3, nr. 2, højst sidde i rådet i 2 år fordelt påmindst 2 udpegningsperioder. Hvis formanden eller et medlem afgår inden periodens udløb, udpeges enafløser efter stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages stilling til udpegningsperiodens længde, jf. 1.punktum.Kapitel 2Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner(institutionsakkreditering)§ 5.
Videregående uddannelsesinstitutioner gennemgår en institutionsakkreditering med fokus påinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans.Stk. 2.Institutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres samlet for en hel institution, men isærlige tilfælde kan institutionen anmode Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen af en institutionopdeles. Akkrediteringsrådet drøfter anmodningen med ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser inden rådet træffer afgørelse.Stk. 3.Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, omkvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet.§ 6.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier forinstitutionsakkreditering med fokus på kvalitet og relevans (institutionsakkreditering), jf. §§ 7-12.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier forakkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud (uddannelsesakkreditering), jf. §§ 13-17.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler omsagsgangen ved akkreditering og godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud.§ 7.
Ved institutionsakkreditering nedsætter Akkrediteringsinstitutionen et akkrediteringspanel.Stk. 2.Akkrediteringspanelet skal sammensættes af faglige eksperter, der til sammen har internationalerfaring med kvalitetssikring af institutioner og den videregående uddannelsessektor generelt. Panelet beståraf mindst 3 personer.Stk. 3.Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af institutionen i henhold til kriterier fastsat i medfør af§ 6, stk. 1.Stk. 4.Akkrediteringsinstitutionen udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport, jf. § 2, stk. 2.Stk. 5.Akkrediteringsrådet kan af egen drift, jf. § 3, stk. 3, eller efter anmodning fra en institution helt ellerdelvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsenom institutionsakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at institutionen lever op til kriteriernefastsat i medfør af § 6, stk. 1.§ 8.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund afakkrediteringsrapporten, jf. § 7, stk. 4. Afgørelsen kan være en positiv eller en betinget positiv akkrediteringeller et afslag på akkreditering.§ 9.
En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nyeuddannelsesudbud samt foretage justering af eksisterende uddannelser, jf. dog § 18. Oprettelse af nyeuddannelser og uddannelsesudbud samt justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelsemed institutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv institutionsakkreditering gælder imaksimalt 6 år.
2
Stk. 2.Institutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, har ligeledes de i stk. 1,1. punktumangivne muligheder, dog kan nye uddannelser og uddannelsesudbud først oprettes og udbydes, nårinstitutionen har fået en positiv institutionsakkreditering, jf. § 19, stk.2.Stk. 3.Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en nyakkreditering afinstitutionen.§ 10.
En betinget positiv institutionsakkreditering medfører, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbudskal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Akkrediteringsrådet fastlægger, hvor længe den betingedepositive institutionsakkreditering gælder, dog maximalt to år.Stk. 2.Akkrediteringsrådet angiver i deres afgørelse, hvilke kriterier institutionen ikke opfylder, samt enplan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1 fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en nyafgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der aleneforholder sig til de kriterier, institutionen ikke opfyldte ved den første afgørelse.Stk. 3.Udfaldet af den nye afgørelse kan være enten positiv, jf. § 9, eller et afslag, jf. § 11.Akkrediteringsrådet kan ikke træffe afgørelsen betinget positivt i to på hinanden følgende afgørelser forsammen institution.§ 11.
Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at institutionen ikke kan oprette nye uddannelser oguddannelsesudbud, samt at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. §29. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog efter en konkret vurderingdispensere herfra.Stk. 2.Ved afslag på institutionsakkreditering angiver Akkrediteringsrådet, hvorfor institutionen ikke kanakkrediteres.Stk. 3.Akkrediteringsrådet afgør efter dialog med institutionen, hvornår institutionen igen kan anmode ominstitutionsakkreditering. En fornyet ansøgning om institutionsakkreditering sker efter reglerne i § 8.§ 12.
Får en maritim uddannelsesinstitution en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag påinstitutionsakkreditering foretager ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser enkonkret vurdering af, hvilken opfølgning der skal ske.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler omopfølgningen.Akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud ved videregående uddannelsesinstitutioner(uddannelsesakkreditering)§ 13.
Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Akkrediteringsinstitutionen et akkrediteringspanel.Stk. 2.Akkrediteringspanelet skal sammensættes af faglige eksperter, der til sammen har internationalerfaring med kvalitetssikring af uddannelser og den videregående uddannelsessektor generelt. Panelet beståraf mindst 3 personer.Stk. 3.Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet i henhold tilkriterier fastsat i medfør af § 6, stk. 2.Stk. 4.Akkrediteringsinstitutionen udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport, jf. § 2, stk. 2.Stk. 5.Akkrediteringsrådet kan af egen drift, jf. § 3, stk. 3, eller efter anmodning fra en institution helt ellerdelvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsenom uddannelsesakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op til kriteriernefastsat i medfør af § 6, stk. 2.§ 14.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund afakkrediteringsrapporten, jf. § 13, stk. 4. Afgørelsen kan for nye uddannelser og uddannelsesudbud være enpositiv uddannelsesakkreditering eller et afslag på uddannelsesakkreditering. For eksisterende uddannelserog uddannelsesudbud kan afgørelsen være en positiv uddannelsesakkreditering, en betinget positivuddannelsesakkreditering eller et afslag.
3
§ 15.
En positiv uddannelsesakkreditering giver institutionen mulighed for at udbyde den pågældendeuddannelse. Uddannelsesakkrediteringen gælder for 6 år, hvorefter uddannelsen eller uddannelsesudbuddetskal genakkrediteres, medmindre institutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positivinstitutionsakkreditering.§ 16.
En betinget positiv uddannelsesakkreditering giver institutionen mulighed for at udbyde denpågældende uddannelse. Udbuddet sker under forudsætning af, at institutionen inden for en afAkkrediteringsrådet fastsat periode retter op de forhold, som har medført den betingede positiveuddannelsesakkreditering.Stk. 2.Akkrediteringsrådet angiver i deres afgørelse, hvilke kriterier uddannelsen ikke opfylder, samt enplan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1 fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en nyafgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der aleneforholder sig til de kriterier, uddannelsen ikke opfyldte ved den første afgørelse.Stk. 3.Akkrediteringsrådet skal træffe en ny afgørelse, uanset om institutionen i mellemtiden har opnået enpositiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering.§ 17.
Et afslag på uddannelsesakkreditering betyder, at institutionen ikke kan udbyde uddannelsen.Akkrediteringsrådet angiver i sin afgørelse, hvorfor uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke kanakkrediteres.Stk. 2.Institutionen kan først genansøge om uddannelsesakkreditering af uddannelsen elleruddannelsesudbuddet, når der har fundet en ny prækvalifikation sted, jf. § 18.Prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud§ 18.
Videregående uddannelsesinstitutioner skal have nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificereti Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser før oprettelsen. Ved prækvalifikationenforetages en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud lever op til på forhåndfastsatte kriterier og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente supplerende fagligrådgivning til brug for prækvalifikationen.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler forprækvalifikationen, herunder kriterier samt krav til hvilke oplysninger institutionen skal afgive til brug forprækvalifikation og godkendelse, jf. § 19.§ 19.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffer på baggrund afprækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller nyt udbud.Stk. 2.For institutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, sker godkendelsen underforudsætning af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering.Stk. 3.Har institutionen alene en betinget institutionsakkreditering sker godkendelsen under forudsætningaf, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet efterfølgende opnår en positiv uddannelsesakkreditering, jf. §14.Stk. 4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler forgodkendelsen.Øvrige bestemmelser§ 20.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan, eventuelt efter anmodning fraAkkrediteringsrådet, udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringertil gennemgang.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler omgennemgangen, herunder om Akkrediteringsinstitutionens rolle i forbindelse med gennemgangen.4
§ 21.
Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter anmodning fra ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser i løbet af en institutionsakkrediterings- eller en uddannelsesakkrediteringsperiodeundersøge, om kriterierne fastsat i medfør af § 6, stk. 1 eller stk. 2, fortsat opfyldes.Stk. 2.Hvis kriterierne for en institutionsakkreditering ikke længere er opfyldt, trækkerAkkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage og indberetter det straks til ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser. Akkrediteringsrådet gennemfører herefter en fornyet institutionsakkrediteringog træffer afgørelse, jf. § 8.Stk. 3.Hvis kriterierne for en uddannelsesakkreditering ikke længere er opfyldt, trækkerAkkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage, og ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelsers godkendelse bortfalder. Hvis Akkrediteringsrådet trækker akkrediteringen tilbage, oggodkendelsen bortfalder, skal Akkrediteringsrådet straks indberette det til ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser.Stk. 4.Institutionen skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt, eller derer tvivl herom.§ 22.
Institutionernes udbud af uddannelser i udlandet følger reglerne i denne lov, jf. dog stk. 3. Dog haruniversiteterne ved uddannelsesakkreditering valgfrihed for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution,jf. universitetslovens § 3 a. Vælger institutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution tiluddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. § 25, stk. 3.Stk. 2.Anvender universiteterne en anden kvalitetssikringsinstitution, jf. stk.1, 2. punktum, skerkvalitetssikringen efter denne institutions kriterier.Stk. 3.Reglerne om prækvalifikation af nye uddannelser finder alene anvendelse for nye uddannelser oguddannelsesudbud, hvortil det ydes statsligt tilskud.§ 23.
Institutionerne kan, selv om de har opnået institutionsakkreditering, af egen drift og mod betaling, jf. §25, stk. 3, anmode Akkrediteringsrådet om at foretage en uddannelsesakkreditering af en uddannelse eller etuddannelsesudbud, jf. § 14.Kapitel 3Akkreditering af andre uddannelsesinstitutioner m.v.§ 24.
Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser påkulturministerens område. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for akkreditering, prækvalifikationsamt kriterier for institutionsakkreditering og for uddannelsesakkreditering med fokus på kvalitet ogrelevans.Stk. 2.Akkrediteringsrådet kan, jf. § 1, stk. 2, akkreditere uddannelser eller institutioner under andreministerier. Vedkommende minister indgår aftale herom med Akkrediteringsrådet, som herefter orientererministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.Kapitel 4Økonomiske forhold§ 25.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afholder udgifter tilAkkrediteringsrådet og til Akkrediteringsinstitutionen.Stk. 2.I det omfang Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andreministre, jf. § 24, afholdes udgifterne hertil af vedkommende minister.Stk. 3.Akkreditering af uddannelser, som institutionerne udbyder i udlandet, jf. § 22, udføres somindtægtsdækket virksomhed. Tilsvarende gælder for akkreditering af uddannelser efter § 23.Kapitel 55
Klageadgang m.v.§ 26.
Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelse kan af parterne indbringes forStyrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten.Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelser i disse sager kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 27.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statsligmyndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende ministertil at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangentil at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikkeskal kunne påklages.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsenaf de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliverbemyndiget til at udøve efter stk. 1.§ 28.
Akkrediteringsrådet offentliggør alle akkrediteringsrapporter og en samlet oversigt over alleakkrediteringsansøgninger og resultatet heraf samt over alle institutioner og uddannelser, der er akkrediteretaf Akkrediteringsrådet.Stk. 2.Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet offentliggør hvert år beretninger om deresvirksomhed.Kapitel 6Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§ 29.
Indtil en institution har opnået institutionsakkreditering, er institutionens uddannelser underlagtreglerne for uddannelsesakkreditering, jf. § 14, dog sættes turnusakkrediteringen af eksisterende uddannelserog uddannelsesudbud for den enkelte institution i bero i forbindelse med institutionsakkrediteringen.Stk. 2.Hvis den første institutionsakkreditering bliver et afslag, skal eksisterende uddannelser oguddannelsesudbud fortsat turnusakkrediteres, jf. § 14.Stk. 3.For tidbegrænsede udbudsgodkendelser, der er givet enten i medfør af lov omerhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser eller i medfør af lov om erhvervsrettetgrunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, bortfaldertidsbegrænsningen.§ 30.
Loven træder i kraft den 1. juni 2013.§ 31.
Akkrediteringsrådet udarbejder forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund afinstitutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkrediteringaf eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.§ 32.
Lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser af 27. marts 2007 ophæves.Stk. 2.Regler, der er fastsat med hjemmel i loven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af reglerfastsat i medfør af denne lov.§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
7
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse
1. Indledning2. Baggrund2.1. Evaluering af akkrediteringssystemet3. Lovforslagets indhold3.1. Gældende ret3.1.1. Indførelse af akkrediteringssystemet3.1.2. Akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser3.1.3. Screening, akkreditering og godkendelse af erhvervsrettede videregående uddannelser3.1.4. Akkreditering af kunstneriske videregående uddannelser3.1.5. Øvrige videregående uddannelser3.2. Overvejelse i udvalg, fagministeriets overvejelser3.3. Den foreslåede ordning3.3.1. Institutionsakkreditering3.3.1.1. Kriterier efter europæisk standard (ESG)3.3.1.2. Institutionstyper og -niveauer3.3.2. Prækvalificering3.3.3. Gennemgang af uddannelser med særlige udfordringer3.3.4. Videreførelse af tværgående evalueringer3.3.5. Godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Høring10. Sammenfattende skema
8
1. IndledningKvalitet og relevans af de videregående uddannelser i Danmark skal være højere og leve op til internationalestandarder. Danmark er et videnssamfund, og det er afgørende, at uddannelsernes kvalitet løftes for atmatche kompetencebehovet i den private og offentlige sektor. Det er regeringens målsætning, at 60 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, heraf 25 pct. en lang videregåendeuddannelse. Målsætningerne skal nås uden at gå på kompromis med uddannelsernes kvalitet og relevans.I lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer er det afgørende, at ressourcerne til sikring af kvalitetenbruges målrettet, og at de videregående uddannelser har sammenhæng på tværs af sektorer og løbendetilpasses arbejdsmarkedet behov. Det samlede videregående uddannelsesudbud skal være udformet på ensamfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde og uddanne dimittender, der bidrager til fornyet vækst oginnovation i Danmark.For at indfri ambitionerne i satsningen på videregående uddannelser er det nødvendigt, at den eksternekvalitetssikring af de videregående uddannelser er effektiv og ubureaukratisk og har fokus på det dagligekvalitetsarbejde på uddannelsesinstitutionerne til gavn for studerende og samfundet.Det blev i 2007 med vedtagelsen af lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fastsat,at den eksterne kvalitetssikring skulle udformes som akkreditering på uddannelsesniveau. Akkrediteringenhar medført, at de videregående uddannelsers kvalitet og relevans dokumenteres og anerkendes efter deinternationale standarder ESG (European Standards and Guidelines for Higher Education), hvormedDanmark lever op til sine forpligtelser i forhold til Bologna-samarbejdet.Akkrediteringen af henholdsvis universitetsuddannelser og erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser samt kunstneriske og maritime uddannelser sker i dag efter forskelligemodeller. Uddannelserne har forskellige akkrediteringskriterier, og der anvendes forskelligeakkrediteringsoperatører og forskellige procedurer for godkendelse af nye uddannelser. Nyeerhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske uddannelser skal screenes iMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, før de kan blive akkrediteret. Demaritime uddannelser er ikke direkte omfattet af den nuværende akkrediteringslov. Det giver enuhensigtsmæssig skævhed i udbuddet af uddannelser på tværs af sektorer, som kan genoprettes med et fællessystem for alle videregående uddannelser.Der har desuden været en markant kritik fra dele af uddannelsessektoren, der vurderer, at det eksisterendesystem er bureaukratisk og ressourcekrævende. Endvidere fremgår det af Akkrediteringsrådets afgørelser, at85 pct. af alle de videregående uddannelser, der er blevet vurderet, er blevet akkrediteret positivt, det vil sige,at de lever op til de centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Derfor kan ressourcerne bruges bedrepå at lade akkrediteringen omfatte hele institutioner og samtidig målrette kontrolindsatsen mod uddannelsermed særlige kvalitets- og relevansproblemer. Endelig har arbejdsmarkedets parter påpeget, at udviklingen iudbuddet af nye uddannelser og udbud ikke nødvendigvis har afspejlet arbejdsmarkedets behov.Regeringen ønsker derfor, at de nuværende systemer ændres til ét nyt fælles akkrediteringssystem, der flytterfokus fra den enkelte uddannelse til en mere helhedsorienteret vurdering, der stiller præcise krav tilinstitutionerne gennem kriterier for blandt andet ledelsesmæssig forankring af kvalitetssikring og skærpelseaf kravene til systematisk kontrol og dokumentation af undervisningens kvalitet mv. Der er behov for atstyrke uddannelsernes kvalitet og bruge ressourcerne mere målrettet på det daglige arbejde med at forbedreundervisning og sammenhæng til arbejdsmarkedet.Det nye fælles akkrediteringssystem skal således sikre, at institutionernes egne kvalitetssikringssystemerlever op til de europæiske standarder for kvalitetsarbejde og dermed skaber et fundament for regelforenklingog mindre detailregulering på uddannelsesinstitutionerne på Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelsers område. Institutionerne skal forpligtes på overordnede målsætninger ogdokumentationskrav, men gives frihed til selv at definere, hvordan de når målene.2. BaggrundSom led i globaliseringsstrategien foreslog den daværende regering i 2006, at de videregående uddannelsersystematisk skulle kvalitetssikres. I forlængelse heraf blev det besluttet at oprette en uafhængigakkrediteringsinstitution, der har til opgave at akkreditere alle videregående uddannelser.Det fremgik af bemærkningerne til Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser:at der senest tre år efter lovens ikrafttræden skulle ske en vurdering af Akkrediteringsinstitutionen med
9
henblik på at vurdere, om den lever op til de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring (ESG), ogat ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter fem år vil give Folketinget en redegørelse påbaggrund af en evaluering af Akkrediteringsinstitutionen og dens virksomhed, herunder samspilet medandre aktører og sammenhængen i det samlede kvalitetssikringssystem for de videregående uddannelserunder de daværende ministerier, henholdsvis Kulturministeriet, Undervisningsministeriet ogVidenskabsministeriet.
Akkrediteringsinstitutionen gennemgik i efteråret 2010 en uafhængig international evaluering, ligesomDanmarks Evalueringsinstitut (EVA), der er akkrediteringsoperatør på Kulturministeriets, det daværendeUndervisningsministeriums og det daværende Økonomi- og Erhvervsministeriums (de maritimeprofessionsbacheloruddannelser) områder, blev evalueret i foråret 2011. Evalueringerne konkluderede, atakkrediteringssystemet lever op til de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Denuafhængige internationale evaluering af Akkrediteringsinstitutionen pegede endvidere på, at akkreditering påinstitutionsniveau burde overvejes.På baggrund af kritik af akkrediteringen på især universitetsområdet og den internationale evaluering afakkrediteringssystemet fremrykkede den daværende minister for videnskab, teknologi og udviklingredegørelsen til Folketinget. Redegørelsen blev forelagt Folketinget den 13. april 2011. Den indeholdt enfaktuel gennemgang af akkrediteringssystemerne, en status på de hidtidige erfaringer med akkreditering af devideregående uddannelser, herunder den kritik, der er blevet rejst fra uddannelsesinstitutionerne af dennuværende akkrediteringsmodel. Redegørelsen lagde op til en drøftelse af indretningen af det fremtidigeakkrediteringssystem.2.1. Evaluering af akkrediteringssystemetAkkrediteringssystemet på det tidligere Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udviklings område blev i2010 evalueret af et uafhængigt eksternt panel. Panelets opgave var at vurdere, i hvilken gradakkrediteringssystemet, herunder Akkrediteringsinstitutionen, lever op til European Standards andGuidelines for Quality Assurance (ESG’erne). Systemet skal leve op til ESG’erne, hvis institutionerneønsker optagelse i såvel European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) somEuropean Quality Assurance Register for Higher Education (det europæiske register forkvalitetssikringsinstitutioner, forkortet EQAR).Samlet set vurderede evalueringspanelet, der blev koordineret af ENQA, at Akkrediteringsinstitutionen,som består af Akkrediteringsrådet og operatøren ACE Denmark fuldt opfyldte kriterierne og dermedlevede op til ESG’ernes krav til både system og operatør på Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdviklings område.På baggrund af evalueringen har ENQA optaget Akkrediteringsinstitutionen ligesom EQAR har optagetACE Denmark som fuldgyldige medlemmer. Med dette lever Akkrediteringsinstitutionen op tilbemærkningerne i lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, atder senest tre år efter lovens ikrafttræden skal ske en vurdering af Akkrediteringsinstitutionen med henblikpå, at Akkrediteringsinstitutionen optages i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer.Det uafhængige ekspertpanel anbefalede blandt andet:At Danmark overgår til institutionsakkreditering – evt. i kombination med uddannelsesakkreditering.At der anvendes mere end én faglig ekspert i akkrediteringspanelerne, og det foreslås, at akkredite-ringskonsulentens rolle nedtones. Desuden anbefales, af hensyn til konsistensen, at der – også vedakkreditering af nye uddannelser – nedsættes akkrediteringspaneler.Panelet bemærkede, at dokumentationskravene vedrørende vurderingen af den interne kvalitetssikring påden ene side medfører en del arbejde for universiteterne, mens effektiviteten af de internekvalitetssikringsprocesser ikke sikres konsistent.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har stået for akkrediteringsvurderinger og –rapporter på Undervis-ningsministeriets og Kulturministeriets områder.I 2005 blev det første gang vurderet på basis af en ekstern evaluering, at EVA lever op til ESG’erne. Daalle ENQA medlemmer skal evalueres hvert 5. år i forhold til om de opfylder ESG, blev der i 2010
10
iværksat en ny ekstern vurdering af EVA. Evalueringen blev afsluttet i april 2011 med offentliggørelsen afdet eksterne panels rapport.Panelet konkluderede i rapporten, at EVA fuldt ud lever op til de centrale ESG-standarder. Paneletfremhævede særligt EVA for deres evalueringsmetoder og indsats for løbende udvikling og forbedringer.Panelet vurderede endvidere, at EVA har tilstrækkelige ressourcer til at foretage akkrediteringer ogevalueringer med det nuværende aktivitetsniveau.3. Lovforslagets indholdMed lovforslaget ændres akkrediteringssystemet for de videregående uddannelser på Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelsers og Kulturministeriets område, så det bliver baseret påinstitutionsakkreditering i stedet for uddannelsesakkreditering. Det er institutionerne selv, der vurderer,hvornår de er i stand til at overgå fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering. Det forventesdog, at alle institutionerne har gennemført en institutionsakkreditering inden 6 år fra lovens ikrafttræden.Samtidig indføres prækvalifikation af alle nye uddannelser og uddannelsesudbud, ligesom der indføres enmulighed for gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer. De tværgående evalueringer,som EVA udfører, fortsættes og udvides til også at omfatte universitetsområdet. Endelig udvidesakkrediteringen til at omfatte alle videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der nu er samlet iMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. De maritime uddannelsesinstitutionervil også blive omfattet, uanset hvilke typer uddannelser, de udbyder. Der sikres på den måde en ensartetregulering af de maritime uddannelsesinstitutioner under ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser, både med hensyn til akkreditering og med hensyn til tilsyn, idet akkrediteringenbegrænser behovet for tilsyn i medfør af lov om maritime uddannelser.3.1. Gældende ret3.1.1 Indførelsen af akkrediteringssystemetAkkreditering af de videregående uddannelser i Danmark blev indført i marts 2007. Akkrediteringenomfattede videregående uddannelser under daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Undervisningsministerium og Kulturministerium. Akkrediteringen har medført, at devideregående uddannelsers kvalitet og relevans dokumenteres og anerkendes efter internationalestandarder (European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG)).Akkrediteringen blev baseret på uddannelsesakkreditering. Ved enuddannelsesakkrediteringvurderesrelevans og kvalitet af hver enkelt uddannelse, set i forhold til faste kriterier. Såvel elementer, der erspecifikke for netop denne uddannelse, som mere institutionsspecifikke elementer vurderes. Deuddannelsesspecifikke elementer er blandt andet uddannelsens formål, tilrettelæggelse, erhvervssigte ogfaktiske resultater, herunder dimittendernes overgang til beskæftigelse. De mere institutionsspecifikkeelementer er for eksempel det faglige miljø, fysiske faciliteter og ressourcer, institutionens kontakt medaftagere mv.Akkrediteringsinstitutionen, som består af Akkrediteringsrådet og operatøren ACE Denmark samt etrådssekretariat, blev oprettet som en uafhængig institution ved indførelsen af akkreditering.Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af uddannelserne på baggrund af akkrediterings-rapporter udarbejdet af de to operatører ACE Denmark og EVA.ACE Denmark udarbejder akkrediteringsrapporter for universitetsuddannelserne. EVA udarbejderakkrediteringsrapporter for de øvrige videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser samt videregående uddannelser under Kulturministeriet.3.1.2 Akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelserVed akkrediteringen undersøges, om bachelor-, kandidat-, master- og anden deltidsuddannelse, der ud-bydes efter universitetsloven lever op til centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans.For universitetsuddannelsernes vedkommende træffer Akkrediteringsrådet afgørelse både om akkredi-tering og om godkendelse af hver enkelt uddannelse. Akkrediteringsrådets godkendelse har afløst dentidligere centrale ministerielle godkendelse.
11
En positiv akkreditering og en godkendelse er forudsætningen for, at universitetet får taxametertilskud tilen ny uddannelse. For en eksisterende uddannelse er en positiv eller betinget positiv akkreditering og engodkendelse forudsætningen for, at uddannelsen fortsat kan få taxametertilskud til uddannelsen, og for atder kan optages studerende på uddannelsen.Akkrediteringsafgørelsen træffes på baggrund af akkrediteringsrapporten, der er udarbejdet af det fagligesekretariat i Akkrediteringsinstitutionen, og indeholder vurderinger af, om uddannelsen lever op til decentralt fastsatte kriterier. Kriterierne, der er udarbejdet efter dialog med universiteterne, organisationer påarbejdsmarkedet og studenterorganisationer, er fastsat i bekendtgørelse om kriterier foruniversitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse afuniversitetsuddannelser. For eksisterende uddannelser foretages vurderingen af kriterieopfyldelsen afeksterne eksperter, og det faglige sekretariat i Akkrediteringsinstitutionen udarbejderakkrediteringsrapporten. Akkrediteringen af eksisterende uddannelsesudbud sker efter en turnusplanfastsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forslag fraAkkrediteringsrådet.Efter Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering og inden uddannelsen godkendes, træfferStyrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens taxameterindplacering, titel,specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuellemaksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.3.1.3 Screening, akkreditering og godkendelse af erhvervsrettede videregående uddannelserDe erhvervsrettede videregående uddannelser omfatter erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser.Uddannelserne er landsdækkende i den forstand, at den samme uddannelse skal kunne udbydes på tværs aflandet af flere forskellige udbydere.Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har i tilknytning hertil lovfæstet pligt til at dække behovetfor udbud af erhvervsrettet videregående uddannelse i den region eller del heraf, hvor institutionen hørerhjemme (regional dækningsforpligtelse). Principperne om landsdækkende uddannelser og regionaldækningsforpligtelse afspejles i den anvendte procedure for akkreditering og godkendelse af nye uddannelserog nye udbud.Akkrediteringsrådet træffer beslutning om akkreditering af hver enkelt erhvervsrettet videregåendeuddannelse – både hvad angår nye uddannelser og nye udbud samt eksisterende uddannelsesudbud.Beslutningen om akkreditering træffes på baggrund af en akkrediteringsrapport, udarbejdet af EVA.Rapporten indeholder en vurdering af, hvorvidt den enkelte uddannelse lever op til de centralt fastsattekriterier i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser mv. Vurderinger af kriterieopfyldelsen foretages i alle tilfælde af et panel afeksterne faglige eksperter.For nye uddannelser og nye udbud beslutter ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser på baggrund af en indledende screening, om en ansøgning kan gå videre til akkreditering. Vedscreeningen tages blandt andet hensyn til inddragelsen af aftagerne og andre udbydere, samt den geografiskedækning af samme eller beslægtede uddannelser. Screeningen af nye udbud omfatter som udgangspunktalene udbud af uddannelser, som den pågældende institution ikke allerede er godkendt til at udbyde inden forsit dækningsområde. Det er således lagt til grund for praksis, at institutionerne kan dublere eller flytte degodkendte udbud inden for institutionens dækningsområde uden fornyet screening og akkreditering af nyeudbudssteder, jf. bemærkningerne til §§ 3-4 i forslag til lov om professionshøjskoler for videregåendeuddannelser (2006/1 LSF 188). Ved dubleringer og flytninger af godkendte udbud skal institutionens egetkvalitetssikringssystem bl.a. belyse behovet for det nye udbudssted og sikre vurdering af eventuellekonsekvenser for andre udbydere. Ministeren kan dog anmode Akkrediteringsrådet om udbudsakkrediteringaf sådanne dubleringer og flytninger.For nye uddannelser og nye udbud er Akkrediteringsrådets positive akkreditering en forudsætning for, atministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende uddannelsen, oginstitutionerne kan få taxametertilskud til udbud heraf. Godkendelser til udbud af erhvervsrettedevideregående uddannelser gives tidsbegrænset til udbud inden for bestemt geografisk område, der som
12
udgangspunkt vil være den region eller del heraf, inden for hvilken institutionen efter sine vedtægter harforsyningsforpligtelsen. I Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lovom erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne erendvidere fastsat en række betingelser, som en given institution skal opfylde for at kunne opnå godkendelsetil udbud af givne uddannelsestyper.På samme måde er Akkrediteringsrådets positive eller betinget positive akkreditering en forudsætning forfortsat godkendelse og taxametertilskud til udbud af eksisterende uddannelser. Kan et uddannelsesudbudikke dokumentere at leve op til de centralt fastsatte kriterier og uddannelsesreglerne, kan det miste sinudbudsgodkendelse og dermed taxametertilskuddet. Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud skerefter en turnusplan fastsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter dialogmed Akkrediteringsrådet. I overensstemmelse med princippet om landsdækkende uddannelser fastlæggesplanen således, at de forskellige institutioners udbud af samme uddannelse søges akkrediteret inden forsamme tidsramme.3.1.4 Akkreditering af kunstneriske videregående uddannelserDe kunstneriske videregående uddannelser finansieres inden for en fast økonomisk ramme og har etdimensioneret aktivitetsniveau, hvilket i praksis betyder, at der ikke bliver udviklet mange nye uddannelserpå området, da uddannelsespladserne til en ny uddannelse i givet fald skal tages fra de eksisterendeuddannelser. Det har medført, at der kun er blevet akkrediteret eksisterende uddannelser, sidenakkrediteringssystemet trådte i kraft. Ved akkreditering af eksisterende såvel som nye uddannelser foretagesvurderingen af kriterieopfyldelsen af et eksternt akkrediteringspanel.Herefter udarbejdes en akkrediteringsrapport af EVA, som Akkrediteringsrådet lægger til grund for sinafgørelse af, om uddannelsen opnår en positiv akkreditering, en betinget positiv akkreditering eller får afslagpå akkreditering. Akkrediteringsrapporten indeholder en vurdering af, hvorvidt uddannelsen lever op tilcentralt fastsatte kriterier i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelserunder Kulturministeriet.3.1.5 Øvrige videregående uddannelserUdover de ovennævnte uddannelser er der også uddannelser under andre ministerier, der af den daværendeundervisningsminister har fået mulighed for at få akkrediteret deres videregående uddannelser i forhold tildet daværende Undervisningsministeriums akkrediteringskriterier. Det drejer sig dels om de videregåendemaritime uddannelser, som nu er overflyttet fra Søfartsstyrelsen til Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser, samt Politiets og visse af Forsvarets uddannelser.Parallelt hermed har alle de maritime uddannelsesinstitutioner været underlagt en løbende auditering afSøfartsstyrelsen. I auditeringen er det blevet vurderet, om institutionerne lever op til centralt fastsattestandarder for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser.3.2. Overvejelse i udvalg, fagministeriets overvejelserDen foreslåede ordning tager udgangspunkt i de internationale evalueringer af operatørerne ACE Denmarkog EVA, som anbefalede en overgang til institutionsakkreditering. På baggrund heraf har Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser udarbejdet et oplæg til et nyt fællesakkrediteringssystem, som efterfølgende er drøftet med centrale operatører, herunder de videregåendeuddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, relevante råd ogstudenterorganisationer. I oplægget er de bemærkninger, som de internationale evalueringen har affødt, søgtimødekommet.De centrale aktører er generelt positive over for en overgang til institutionsakkreditering, men det er blevetfremhævet som afgørende, at ændringen i den eksterne kvalitetssikrings fokus fra uddannelser tilinstitutioner ikke resulterer i et kvalitetsmæssigt fald på de enkelte uddannelser.Vigtigheden af en effektiv ressourceudnyttelse og afbureaukratisering blev også nævnt.Endvidere er det blevet vurderet som essentielt, at det nye fælles system både kan tage højde forinstitutionelle og lovgivningsmæssige forskelle på tværs af sektoren og samtidig medvirke til, at der sker enkonsekvent og løbende sikring af alle uddannelsers relevans, og at uddannelsesbilledet er sammenhængendeog i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn.
13
3.3. Den foreslåede ordningDen nye fælles model for akkreditering af de videregående uddannelser foreslås baseret på fire elementer:Institutionsakkreditering, prækvalifikation, gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssigeudfordringer og videreførelse af tværgående evalueringer. I det følgende gøres rede for hvert af elementernesindhold.3.3.1. InstitutionsakkrediteringOvergang tilinstitutionsakkrediteringbetyder, at ansvaret for sikringen af den enkelte uddannelses relevansog kvalitet placeres mere entydigt hos den udbydende uddannelsesinstitution. Akkrediteringen skal vurdere,om institutionernes interne kvalitetssikringssystemer er tilstrækkeligt effektive, både når det drejer sig omudvikling af nye uddannelser og om gennemførelse af eksisterende udbud.Institutionsakkreditering vil medvirke til at støtte og udvikle institutionernes interne kvalitetskultur med entæt kobling mellem institutionernes daglige kvalitets- og dokumentationsarbejde og den eksternekvalitetssikring. Dermed bliver det muligt at sikre, at institutionerne ikke skal nyproducere omfattendedokumentation i forbindelse med akkrediteringsforløbet.Det danske system vil på den måde lægge sig i forlængelse af internationale erfaringer, hvorinstitutionsakkreditering typisk introduceres på et fundament af erfaringer med uddannelsesakkreditering.Et system til institutionsakkreditering skal udvikles som ét nyt fælles system for de institutioner, der udbydervideregående uddannelser på Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område.Af hensyn til sammenhængen i det videregående uddannelsessystem vil Kulturministeriets videregåendeuddannelsesinstitutioner også blive omfattet af institutionsakkreditering. De forskellige typer og størrelser afinstitutioner vil kunne institutionsakkrediteres inden for samme ramme, med respekt for deres institutionelleforskelligheder. Samtidig tilpasses det nuværende auditeringssystem for de maritimeuddannelsesinstitutioner til den eksterne og uafhængige institutionsakkreditering.3.3.1.1 Kriterier efter europæisk standard (ESG)Danmark er via Bolognaprocessen forpligtet til at følge de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarderESG’erne, som blev tiltrådt af de europæiske ministre for videregående uddannelser i maj 2005.Standarderne vedrører såvel institutionernes interne kvalitetssikring som den eksterne kvalitetssikring.Institutionsakkrediteringen skal udvikles inden for de rammer, som ESG’erne udgør.ESG’erne sætter rammer for sikring af kvalitet. I det nuværende system for uddannelsesakkreditering læggesderudover vægt på behov for og relevans af de enkelte uddannelser set i forhold til arbejdsmarkedet ogbeslægtede uddannelser. Disse elementer vil fortsat skulle finde en plads i forbindelse medinstitutionsakkreditering.En institutionsakkreditering skal basere sig på en række overordnede kriterier for de procedurer og processer,der skal vurderes i akkrediteringen. Kriterierne fastsættes centralt.De faglige vurderinger af om institutionen lever op til kriterierne i forbindelse medinstitutionsakkrediteringerne skal foretages af ekspertpaneler, der blandt andet har international erfaring medkvalitetssikring og uddannelsessektoren generelt. Som grundlag for vurderingen skal blandt andet indgåsammenlignelige standardiserede data, der belyser kvalitet og relevans af institutionens uddannelser.3.3.1.2 Institutionstyper og -niveauerUdgangspunktet er, at institutionsakkrediteringer normalt gennemføres samlet for en hel institution. Da derer stor forskel på uddannelsesinstitutionernes størrelse, kan der dog i særlige situationer foretages enkonkret vurdering af, om det er mere hensigtsmæssigt at gennemføre institutionsakkreditering på et lavereorganisatorisk niveau. Niveauet bør dog som minimum afspejle et samlet ledelsesmæssigt ansvar foruddannelsernes faglige kvalitet og tage udgangspunkt i anerkendte organisatoriske enheder.3.3.2. PrækvalifikationFor at sikre en overordnet balance i den samlede udvikling af de videregående uddannelser, herunder at derikke sker overudvikling af nogen uddannelsestyper eller fagområder, eller opstår en skæv geografiskspredning af uddannelsesudbuddene, suppleres institutionsakkreditering med en prækvalifikation af nye
14
uddannelser og udbud. Prækvalifikationen skal sikre, at udviklingen inden for de videregående uddannelserer hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.Det vil blive lagt til grund for prækvalifikationen, at nye uddannelser skal bidrage til dækning af påvistekompetencebehov i det danske samfund, herunder kompetencebehov i eksisterende erhverv ellervidenområder, eller bidrage til udviklingen inden for nye viden- eller erhvervsområder. Nye uddannelser oguddannelsesudbud vil endvidere blive vurderet i forhold til sammenhæng og gennemsigtighed i detvideregående uddannelsessystem, og der vil blive lagt vægt på, at tilvæksten ikke får væsentlige negativekonsekvenser for allerede eksisterende uddannelsesudbud.Prækvalifikationen danner grundlag for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsersgodkendelse, som er forudsætning for, at institutionerne kan udbyde en ny uddannelse eller oprette et nytuddannelsesudbud. Institutioner, der er positivt akkrediterede, vil kunne oprette og udbyde nye uddannelserumiddelbart efter godkendelse i prækvalificeringen. For institutioner, der endnu ikke har påbegyndtinstitutionsakkreditering eller opnået positiv institutionsakkreditering, skal uddannelsen eller udbuddetakkrediteres positivt efter at have fået foreløbig godkendelse i prækvalificeringen.Prækvalifikationen omfatter alle nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud, der uddannelses- ellerudbudsakkrediteres efter gældende ordning. Da den geografiske placering af nye uddannelsesudbud kan havevæsentlig betydning for såvel studerende og arbejdsmarkedet som for sikring af tilstrækkelig variation iuddannelsesudbuddene, lokalt såvel som nationalt, vil prækvalifikationen også omfatte dubleringer ogflytninger af udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser, der ikke hidtil har været omfattet afscreening, jf. de almindelige bemærkninger 3.1.3.3.3.3. Gennemgang af uddannelser med særlige udfordringerMinisteren for forskning, innovation og videregående uddannelser og Akkrediteringsrådet vil fortsat havemulighed for at sætte fokus på helt konkrete kvalitetsmæssige udfordringer på enkelte uddannelser elleruddannelsesudbud, for eksempel alt for høj ledighed eller dårlige undervisningsevalueringer. I den periode,hvor institutionsakkrediteringen gælder, vil der kunne iværksættes særlige forløb målrettet mod at giveenkelte uddannelser eller uddannelsesudbud det fornødne kvalitetsløft.Det skal fastsættes, hvilke indikatorer der skal ligge til grund for identifikation af uddannelser oguddannelsesudbud med særlige kvalitetsudfordringer, ligesom det skal være muligt for centrale aktører, somfor eksempel arbejdsmarkedets parter og de studerende, at anmode om at få udtaget en uddannelse eller etuddannelsesudbud til gennemgang.3.3.4. Videreførelse af tværgående evalueringerDer skal fortsat kunne iværksættes tværgående evalueringer af de videregående uddannelser, der foreksempel kan belyse bestemte temaer eller kvalitetsproblemer på tværs af institutioner. Evalueringerne vilsom hidtil blive gennemført parallelt med akkrediteringerne af det videregående uddannelsesområde.Universiteterne vil således fremadrettet blive omfattet af de tværgående evalueringer.Tværgående tematiske evalueringer er et typisk element i flere eksterne kvalitetssikringssystemer i Europa,og bidrager til løsning og forståelse af de problemstillinger, udfordringer og udviklingstendenser på detvideregående uddannelsesområde, som har tværgående karakter og ikke er knyttet til de enkelte uddannelsereller institutioner. Det giver mulighed for at sætte et supplerende strategisk fokus på de aktuelle tværgåendeproblemstillinger og kvalitetsudfordringer, som konstateres lokalt og specifikt i den enkelteinstitutionsakkreditering.3.3.5. Godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbudI forbindelse med indførelsen af det nye fælles akkrediteringssystem samordnes godkendelsesprocedurernefor nye uddannelser og uddannelsesudbud på tværs af hele det videregående uddannelsesområde. Det vilfremover være ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, der godkender alle nyeuddannelser og uddannelsesudbud, hvilket betyder, at Akkrediteringsrådet ikke længere hargodkendelseskompetencen for så vidt angår universitetsuddannelser.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
15
Institutionsakkreditering vil på sigt medføre mindre administration på institutionerne. Samling afakkrediteringsaktiviteterne hos én operatør forventes både at understøtte sammenhængen iuddannelsessystemet og sikre visse stordriftsfordele. I den gradvise overgang til ét samletakkrediteringssystem vil den nye model være udgiftsneutral, da gennemførsel af uddannelsesakkrediteringfortsat vil være nødvendigt. På sigt medfører samlingen og ændringen af indsatsen imidlertid eteffektiviseringspotentiale. Administrativt vil institutionsakkreditering betyde forenklinger og indebære etafbureaukratiseringspotentiale i forhold til det eksisterende system, da antallet af akkrediteringsforløb vilblive reduceret til ét pr. institution, og da nye uddannelser ved positivt akkrediterede institutioner ikkeenkeltvis skal gennemgå en akkrediteringsproces.Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten.9. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,Akademikernes Centralorganisation, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute forStudy Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, DanmarksForskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Konservative Studerende, DanmarksRederiforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske GymnasieeleversSammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter,Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Industri, DanskMagisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), DeStuderendes Landsråd, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig DanskeVidenskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Foreningen tilUnge Handelsmænds Uddannelse, Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevarestyrelsen,GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, GymnasieskolernesRektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, KulturministerietsRektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO,Lægemiddelforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds,Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund,Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for degrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet forInternationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SøfartensLedere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School -Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Det Informationsvidenskabelige
16
Akademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,Designskolen Kolding,Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Professionshøjskolen UCC, ProfessionshøjskolenMetropol, University College Sjælland, University College Lillebælt, University College Syddanmark, VIAUniversity College, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt,Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, ErhvervsakademietCopenhagen Business Academy, Københavns Erhvervsakademi, Ingeniørhøjskolen i København, DanmarksMedie- og Journalisthøjskole, Københavns Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole, ÅrhusMaskinmesterskole, MARTEC Frederikshavn, SIMAC Svendborg, Fiskeriskolen, Marstal Navigationsskole,Skagen Skipperskole, Skoleskibet Danmark, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole og NyborgSøfartsskole.10.Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen
IngenIngenIngenIngenIngen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
17
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Med den foreslåede bestemmelse istk. 1sker der en samordning af akkrediteringen af alle uddannelser underMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Med bestemmelsen vil alleuddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser desudenfremover kunne akkrediteres på institutionsniveau. Det betyder, at det bliver muligt foruddannelsesinstitutionerne at anmode om en institutionsakkreditering, hvor der fortages en eksternkvalitetsvurdering af institutionens eget kvalitetsarbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans. Det erhensigten, at institutionsakkreditering skal afløse uddannelsesakkrediteringen af uddannelser oguddannelsesudbud, som primær form for ekstern kvalitetssikring. Overgangen til institutionsakkrediteringforventes gennemført i løbet af en årrække. De videregående uddannelser og uddannelsesudbud kan fortsatakkrediteres, jf. blandet andet den foreslåede § 23.Med uddannelsesinstitutioner forstås som udgangspunkt institutioner under Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående uddannelser, der udbyder videregående uddannelser svarende til den danskekvalifikationsramme for videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser erindarbejdet i de eksisterende bekendtgørelser om akkreditering, og det forudsættes at regler udstedt i medføraf denne lov vil omfatte kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser.Derudover er de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder uddannelser på videregående niveauomfattet. For at sikre sammenhængen mellem de forskellige maritime uddannelser, underlægges alle demaritime uddannelsesinstitutioner den samme form for ekstern kvalitetssikring i form afinstitutionsakkreditering. Svendborg Søfartsskole og de to skoleskibe Danmark og Georg Stage er såledesogså omfattet.Med det foreslåedestk. 2,kan Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kantillade, at andre ministerier bruger de af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserfastsatte kriterier for uddannelses- og institutionsakkreditering.Siden indførelsen af akkreditering som ekstern kvalitetssikringsmetode af videregående uddannelser i 2007,er flere videregående uddannelser under andre ministerier blevet akkrediteret, herunder uddannelser derfinder sted hos en arbejdsgiver og som led i et ansættelsesforhold, for eksempelprofessionsbacheloruddannelserneimilitærledelseunderForsvarsministeriet,samtprofessionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed og udbuddet heraf på Politiskolen på Justitsministerietsområde. Akkrediteringerne er i disse tilfælde sket ud fra gældende kriterier forprofessionsbacheloruddannelser og udbud heraf. Det vurderes, at der inden for etatsuddannelserne er englidende overgang fra de offentlige til de private videregående uddannelser, idet uddannelsens karakterbestemmes af arbejdsgiverens placering i henholdsvis offentligt eller privat regi. Denne placering kan ændresover tid, for eksempel hvor en statsvirksomhed omdannes til et statsligt aktieselskab. Med henblik på atforhindre en uhensigtsmæssig konkurrencesituation, hvor statslige og private arbejdsgivere behandlesforskelligt, foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får mulighedfor efter indstilling fra vedkommende minister at godkende, at alle arbejdsgiverbaserede uddannelser oguddannelsesinstitutioner kan akkrediteres. Muligheden er et tilbud til de videregående arbejdsgiverbaseredeuddannelsesinstitutioner, og det vil således være frivilligt, om ressortministeren ønsker at lade uddannelseneller institutionen akkreditere efter reglerne i denne lov. Med vedkommende minister tænkes på ministerenfor det pågældende erhvervsområde. Loven omfatter således ikke privat finansierede uddannelser oguddannelsesinstitutioner, hvilket er en fastholdelse af gældende ret.Til § 2Med bestemmelsen istk. 1fastslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængigakkrediteringsoperatør, der har til opgave at udarbejde faglige vurderinger af de videregående uddannelserskvalitet og relevans. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan fortage denne vurdering enten gennem enfaglig vurdering af institutionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans, eller ved en fagligvurdering af kvaliteten og relevansen af de enkelte videregående uddannelser og uddannelsesudbud. Med
18
bestemmelsen varetager Danmarks Akkrediteringsinstitution således fremover både deakkrediteringsvurderinger, der tidligere blev varetaget af henholdsvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)og af det faglige sekretariat i Akkrediteringsinstitutionen. Derudover skal DanmarksAkkrediteringsinstitution fremadrettet forestå opgaven med den faglige vurdering af de videregåendeinstitutioners eget arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans.Danmarks Akkrediteringsinstitution er en statsinstitution under ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser. Institutionen er dermed omfattet af de statslige regelsæt, herunderforvaltningsloven, offentlighedsloven og Finansministeriets Budgetvejledning. Institutionens uafhængighedbetyder, at den ikke er underlagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsersinstruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder enakkrediteringsvurdering af institutionens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans, eller enakkrediteringsvurdering af enkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds kvalitet og relevans. Vurderingensker ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, og der udarbejdes en akkrediteringsrapport omvurderingen.Med bestemmelsen istk. 3er det et krav, at Danmarks Akkrediteringsinstitutions akkrediteringsrapporteropfylder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse(ESG’erne), som udformet af den europæiske sammenslutning af kvalitetssikringsorganisationer inden forvideregående uddannelse (The European Association for Quality Assurance of Higher Education (ENQA)).Som led i institutionens virke, skal institutionen opsamle viden nationalt og internationalt omakkrediteringsmetoder og -kriterier for at understøtte, at Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger ogAkkrediteringsrådets afgørelser til stadighed lever op til internationale standarder for akkreditering.Institutionen skal endvidere formidle indhentede erfaringer og resultater.Danmarks Akkrediteringsinstitution skal opretholde medlemskabet af ENQA, og optagelsen i det europæiskeregister for kvalitetssikringsorganisationer (The European Quality Assurance Register (EQAR)).Det foreslås med bestemmelse istk. 4,at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelseransætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, somogså godkender stillingsopslag. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ikkeansætte en direktør, som ikke er indstillet af Akkrediteringsrådet. Direktøren refererer i det faglige arbejde tilAkkrediteringsrådet og er dermed ikke i så henseende underlagt ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelsers instruktionsbeføjelse.Akkrediteringsinstitutionen kan have administrativt fællesskab med en anden institution under ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser.Til § 3Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at det er Akkrediteringsrådet, som træffer afgørelse om akkrediteringaf institutioner, uddannelser eller uddannelsesudbud på baggrund af akkrediteringsrapporter.Akkrediteringsrådets afgørelse sker på baggrund af akkrediteringsrapporternes vurdering af om institutionen,uddannelsen eller uddannelsesudbuddet lever op til de fastsatte kriterier for kvalitet og relevans.Akkrediteringsrådet fastsætter en forretningsorden. Forretningsordenen skal blandt andet regulere forhold omAkkrediteringsrådets beslutningsdygtighed, afstemningsregler, mødefrekvens samt procedurer forsagsgangen mellem Akkrediteringsrådet og Danmarks Akkrediteringsinstitution.Akkrediteringsrådet er i sit virke omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunderforvaltningslovens regler om inhabilitet. Heraf følger, at Akkrediteringsrådets medlemmer efteromstændighederne kan være inhabile i forhold til behandlingen af bestemte sager, for eksempel hvis etmedlem har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis den pågældende er tætknyttet til den institution, afgørelsen vedrører.Akkrediteringsrådet træffer efter den foreslåede bestemmelse istk. 2sine afgørelser på baggrund af fagligeakkrediteringsrapporter. Akkrediteringsrådet udarbejder ikke selv disse rapporter, men bestiller dem hosDanmarks Akkrediteringsinstitution eller andre faglige anerkendte akkrediteringsoperatører, medmindreandet er bestemt i denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i anden lovgivning.
19
Med den foreslåede bestemmelse istk. 3kan Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om, at en anden operatørskal forestå den faglige vurdering. Akkrediteringsrådet kan således af faglige grunde eller for at afprøveAkkrediteringsinstitutionens konkurrencedygtighed vælge at anvende en anden operatør end DanmarksAkkrediteringsinstitution. Den valgte operatør skal dog være optaget i det europæiske register forkvalitetssikringsorganisationer EQAR (The European Quality Assurance Register). Den valgte operatør skalforetage kvalitetssikringen ud fra de kriterier, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 6.Efter bestemmelse i det foreslåedestk. 4stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekretariatsbistand tilrådighed for Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsinstitutionen varetager det praktiske i forhold tilAkkrediteringsrådet behandling af akkrediteringer.Til § 4I det foreslåedestk. 1fastlægges Akkrediteringsrådets størrelse. Det er en fortsættelse af gældende ret.Med bestemmelserne istk. 2ogstk. 3, nr. 1foreslås det, at ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser udpeger formanden og seks medlemmer. Det forudsættes, at ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser rådfører sig med relevante organisationer i forbindelsemed udpegning af medlemmerne. Ved relevante organisationer forstås rektorforsamlinger,interesseorganisationer, rådgivende organer og lignende. Det foreslås, at organisationerne kan komme medforslag til kvalificerede kandidater, der kan indgå i en bruttoliste, hvorfra ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser kan udpege.Med det foreslåedestk. 3, nr. 2,har de studerende, som er indskrevet på uddannelsesinstitutioner påMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område mulighed for at indstille tomedlemmer til Akkrediteringsrådet via studenterrepræsentanterne i uddannelsesinstitutionernes bestyrelsereller skoleråd. I praksis kan studenterrepræsentanterne enten indstille hver især eller gå sammen om atindstille et eller begge medlemmer. Ved udpegningen skal der tages hensyn til, at de forskelligeuddannelsestyper har mulighed for at blive repræsenteret i Akkrediteringsrådet.Akkrediteringsrådet skal nedsættes i overensstemmelse med reglerne i lov om ligestilling af kvinder ogmænd.Formålet med den foreslåede bestemmelse istk. 4er at sikre, at Akkrediteringsrådets sammensætningafspejler Akkrediteringsrådets formål og samlede opgaveportefølje. Akkrediteringsrådets medlemmer skaltilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning,udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Således kan Akkrediteringsrådets medlemmerfor eksempel have deltaget som eksperter i evalueringer og akkrediteringer af uddannelser og institutioner,haft et ledelsesansvar for kvalitetssikringen af en institution eller en uddannelse, have væretkvalitetssikringskonsulent eller på anden måde have opnået de fornødne kvalifikationer. Mindst et medlemskal have arbejdet med akkreditering i en international sammenhæng, for eksempel gennem bestyrelsesposteri internationale kvalitetssikringsorganisationer eller ved deltagelse i internationale evalueringer.Akkrediteringsrådet er uafhængigt i sin virksomhed. Medlemmerne må således ikke repræsentere særligeinteresser, men skal via deres faglige baggrund sikre, at Akkrediteringsrådet fagligt lever op til lovens kravog dermed kan varetage de opgaver, som er tillagt Akkrediteringsrådet.Bestemmelsen istk. 5om udpegningsperiode og mulighed for genudpegning foreslår, at et medlem ikke kansidde i Akkrediteringsrådet i mere end 8 år, studenterrepræsentanterne ikke mere end 2 år. Den maksimaleperiode skal mindst være opdelt i to udpegningsperioder. Udpegningsperioderne kan, men skal ikkenødvendigvis, følge hinanden tidsmæssigt. Dette giver mulighed for, at medlemmerne kan have forskelligeudpegningsperioder. Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser kan blandt andetbruge denne mulighed til at sikre kontinuitet i det samlede råd ved, at alle rådsmedlemmer ikke udskiftessamtidig. En maksimumslængde er fastholdt for at sikre regelmæssig udskiftning i Akkrediteringsrådet.Til § 5Med den foreslåede bestemmelse istk. 1skal alle videregående uddannelsesinstitutioner gennemgå eninstitutionsakkreditering. Institutionerne anmoder Akkrediteringsrådet om akkreditering af institutionenssamlede kvalitetssikringssystem til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans.
20
Den foreslåede bestemmelse istk. 2har til formål at sikre, at ansvaret for kvalitetssikring skal væreledelsesmæssigt forankret på det pågældende organisatoriske niveau, som er omfattet af akkrediteringen,typisk for en institution som helhed.Der kan dog være årsager til, at institutioner ønsker en opdeling af institutionsakkrediteringen for eksempelpå grund af størrelse eller særlige udfordringer knyttet til enkelte områder. Institutionen skal i så fald indgiveansøgning om dette til Akkrediteringsrådet, som drøfter indstillingen med ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser.Det foreslåedestk. 3har til formål at sikre, at det efterses, om institutionens kvalitetssikringssystemer levererkvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Som led i den samledevurdering af kvalitetssikringssystemet vurderes blandt andet institutionens sikring af uddannelsernes oguddannelsesudbuddenes relevans, videngrundlag, pædagogiske kvalitet samt faglige niveau..Til § 6Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i enbekendtgørelse fastsætter overordnede kriterier, som skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets vurderingaf institutionerne. Akkrediteringsinstitutionen skal inden for bekendtgørelsens rammer udmønteinstitutionsakkrediteringskriterierne i måle- og dokumentationspunkter. Udmøntningen skal ske i dialog medrelevante parter, herunder institutionerne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer.Kriterierne fastsættes således, at institutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt forderes egne særlige karakteristika.Kriterierne for kvalitet vil blandt andet omhandle institutionernes interne kvalitetssikring af uddannelserneog uddannelsesudbuddene, herunder institutionernes beredskab, hvis der for eksempel er problemer medenkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds faglige profil og niveau, eller hvis det bagvedliggendevidengrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges i overensstemmelse med internationalestandarder for kvalitetsmålinger (ESG’erne).Kriterier for relevans vil blandt andet omhandle institutionernes sikring af, at uddannelserne oguddannelsesudbuddene løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. I lighed hermed skal institutionernedokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud blandt andet indgår i enløbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne og uddannelsesudbuddene.Herudover skal institutionen have et løbende fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunderbeskæftigelses- og ledighedsgrader.Det er hensigten, at kriterierne tilpasses i forhold til de maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet afinternationale bindende bestemmelser om blandt andet kvalitetsstyring, indhold, underviserkompetencer,undervisningsudstyr og struktur. Herved kan der også tages højde for, at enkelte af de maritime uddannelserikke er videregående, og at flere af de maritime uddannelsesinstitutioner kun udbyder en enkelt uddannelse.Ved uddannelser, som kan føre til lovregulerede erhverv, og hvor autorisation gives af en anden ministereller myndighed, skal institutionen sikre, at institutionens uddannelser opfylder uddannelsesrelevante oglovgivningsmæssige krav knyttet til autorisationen, og at der er en dialog med den myndighed, deradministrerer det pågældende lovregulerede erhverv.Da der fortsat vil være behov for uddannelsesakkreditering, foreslås det med bestemmelsen istk. 2,atministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier herfor. Institutionermed en betinget positiv institutionsakkreditering vil fortsat skulle søge om uddannelsesakkreditering af nyeuddannelser og uddannelsesudbud, jf. de foreslåede §§ 13-17. Akkrediteringen af eksisterende uddannelserog uddannelsesudbud, den såkaldte turnusakkreditering, sættes helt eller delvist i bero, når institutionenansøger om institutionsakkreditering, så det undgås, at der er overlap af turnus- og institutionsakkrediteringfor den enkelte institution, jf. den foreslåede § 29, stk. 1. Ligeledes vil institutioner, der har fået afslag på eninstitutionsakkreditering, fortsat skulle have deres eksisterende uddannelser og uddannelsesudbudakkrediteret.De nuværende kriterier for uddannelsesakkreditering efterses med henblik på, om den ønskede kontrolunderstøtter overgangen til institutionsakkreditering. Det vægtes fortsat, at kriterierne dækker kravet omkvalitet og relevans og overholder ESG-kriterierne.
21
Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserfastlægger den nærmere sagsgang for akkrediteringsforløbet og godkendelsen af såvel nye uddannelser oguddannelsesudbud, jf. den foreslåede § 19, som eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, derturnusakkrediteres. Det er væsentligt af hensyn til institutionernes mulighed for at kunne følge medudviklingen i det omkringliggende samfund og tilbyde uddannelser og uddannelsesudbud, der matchersamfundets behov, at der sker en hurtig og smidig sagsbehandling. Fastsættelse af eventuelle tidsfrister forakkrediteringsforløbet sker efter drøftelse med relevante parter.Til § 7Med de foreslåede bestemmelser istk. 1ogstk. 2fastlægges akkrediteringspanelernes nedsættelse ogsammensætning. De faglige vurderinger i forbindelse med institutionsakkrediteringerne foretages af nedsattepaneler bestående af eksperter, der blandt andet har erfaring med kvalitetssikring på institutionsniveau ogden videregående uddannelsessektor generelt. For at sikre kvaliteten af akkrediteringerne, samt at danskevideregående uddannelser lever op til internationale standarder, skal der i panelet være deltagelse af bådeanerkendte nationale og internationale eksperter.Panelerne skal fortsat nedsættes af Danmarks Akkrediteringsinstitutionen og skal bestå af mindst 3 personer.Størrelsen af panelerne vil blandt andet afhænge af institutionens størrelse og antallet af fagområder, sominstitutionen dækker.Medstk. 3ogstk. 4foreslås, at vurderingen indskrives i en akkrediteringsrapport, som danner grundlag forAkkrediteringsrådets beslutning om godkendelse af institutionen, og at akkrediteringsrapporten udarbejdes afDanmarks Akkrediteringsinstitution, som stiller sekretariatsbistand til rådighed for panelerne.Det er som udgangspunkt Akkrediteringsinstitutionen, der nedsætter ekspertpaneler og udarbejderakkrediteringsrapporter på ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers område. Somdet fremgår af det foreslåedestk. 5kan Akkrediteringsrådet ud over de i den foreslåede § 3, stk. 3 nævntetilfælde efteranmodning fra institutionen beslutte at anvende en anden internationalt anerkendt operatør. Eninternationalt anerkendt operatør vil sige en operatør, der er optaget i det europæiske register forkvalitetssikringsorganisationen EQAR, eller som på anden måde kan siges at være internationalt anerkendt.En operatør, der ikke er medlem af EQAR kan være internationalt anerkendt, hvis operatøren hartilstrækkelig professionel kapacitet til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter, eksempelvis akkreditering, og eruafhængig i sit virke for så vidt angår arbejdsprocesser, udførelse, metodevalg og i sine faglige konklusioner,vurderinger og anbefalinger. Operatøren skal desuden sikre gennemsigtighed og pålidelighed i metoder ogprocesser og i sin udførelse af kvalitetssikringsundersøgelser, og at den i sit virke inddrager internationaleeksperter og interessenter, herunder studerende. Endelig skal operatøren selv undergå tilbagevendendeevalueringer af egen praksis af en instans, som er uafhængig af kvalitetssikringsinstitutionen.For at sikre ensartethed og kvalitet i akkrediteringen er det en forudsætning, at akkrediteringsvurderingen afinstitutionen og rapporten opfylder de fastsatte kriterier for akkreditering af institutionernes sikring afuddannelsernes og uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans efter § 6, stk. 1.Til § 8Med bestemmelsen istk. 1fastslås, at Akkrediteringsrådet træffer deres afgørelse ominstitutionsakkreditering på baggrund af en akkrediteringsrapport.
Til § 9I det foreslåedestk. 1beskrives, hvilke muligheder institutionen får ved en positiv institutionsakkreditering.Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes institutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse afmeget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis.Institutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle deres uddannelser oguddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt kan institutionen opnå institutionsakkreditering for den givneakkrediteringsperiode.
22
Akkrediteringen medfører, at institutionen selv kan oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, som dogskal prækvalificeres, jf. den foreslåede § 18. Institutionen kan endvidere frit foretage justeringer afeksisterende uddannelsesudbud. Sådanne justeringer må dog ikke medføre, at uddannelsesudbuddet skifterkarakter i en sådan grad, at der reelt bliver tale om en ny uddannelse.Ved ny uddannelse forstås i denne sammenhæng en uddannelse, som er udformet i henhold til gældendelovgivning, og som i sit mål for læringsudbytte, erhvervssigte og indhold i øvrigt adskiller sig fraeksisterende uddannelser i et omfang, der vurderes at berettige oprettelse af en ny uddannelse frem fortilpasning af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.Ved et nyt uddannelsesudbud forstås både et nyt udbud af en uddannelse, som den ansøgende institution ikkeallerede er godkendt til at udbyde, og udbud, der oprettes ved dublering eller flytning af allerede godkendteudbud.Akkrediteringsperioden foreslås at gælde i maksimalt 6 år. De 6 år vil være det klare udgangspunkt,medmindre særlige uddannelsesområder som for eksempel de maritime uddannelsesinstitutioner har etkonkret og velbegrundet ønske om en kortere akkrediteringsperiode, så processen kan sammenkobles medandre kvalitetssikringsaktiviteter, der løber over kortere perioder end 6 år. Ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser fastsætter rammer for dette.Det foreslås i bestemmelsensstk. 2,at institutioner, der har påbegyndt institutionsakkreditering, også harmulighed for at oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud under forudsætning af prækvalifikationen.Prækvalifikationen vil være betinget af et positivt udfald af institutionsakkrediteringen, og uddannelsen ogudbuddet vil først kunne oprettes, når dette foreligger, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 19,stk. 2.Med bestemmelsen istk. 3foreslås, at der skal gennemføres en ny akkreditering af institutionen inden denigangværende akkrediteringsperiodes udløb, så det sikres, at der ikke bliver en periode, hvor institutionenikke er akkrediteret.Til § 10Den foreslåede bestemmelse istk. 1beskriver de muligheder, som institutionen får ved en betinget positivinstitutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet kan give en institution en betinget institutionsakkreditering,hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at hovedparten af institutionens kvalitetssikringssystem er velbeskrevet,velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis, men at der er mindre velfungerende områder, som kræveropfølgning. Det er samtidig en forudsætning, at Akkrediteringsrådet vurderer, at institutionen vil kunne retteop på forholdene inden for en kortere periode på for eksempel et til to år, sådan at institutionen ved periodensophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positivinstitutionsakkreditering.Som foreslået med bestemmelsen istk. 2,skal Akkrediteringsrådet efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte fristgenvurderer institutionen. Der ses alene på de forhold, som gav anledning til den betingedeinstitutionsakkreditering. Der skal således ikke foretages en fuld ny institutionsakkreditering, men aleneudarbejdes en supplerede akkrediteringsrapport, som forholder sig til de kritiske forhold fra den betingedeakkreditering.Med den foreslåede bestemmelse istk. 3sikres, at det ikke er muligt for en institution at opnå to betingedeakkrediteringer i træk. Når den første betingede akkreditering skal genvurderes, vil institutionen enten få enpositiv akkreditering eller et afslag på akkreditering efter de regler, der gælder for henholdsvis en positivakkreditering eller afslag på akkreditering.Til § 11Den foreslåede bestemmelse istk. 1beskriver konsekvenserne af et afslag på institutionsakkreditering.Akkrediteringsrådet kan give en institution afslag på institutionsakkreditering, hvis Akkrediteringsrådetvurderer, at der er flere væsentlige mangler i kvalitetssikringssystemets opbygning og/eller funktion ipraksis.Afslag på institutionsakkreditering medfører, at institutionen ikke kan oprette nye uddannelser, indtil der errettet op på de væsentlige mangler, og en positiv eller betinget institutionsakkreditering er opnået. Ministeren
23
for forskning, innovation og videregående uddannelser vil dog i særlige tilfælde kunne tillade, atinstitutionen opretter en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud. Et særligt tilfælde kunne for eksempelvære, hvor institutionen som den eneste har en særlig kompetence i forhold til et specifiktuddannelsesområde, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vil i dette tilfælde skulleuddannelsesakkrediteres før den kan udbydes, jf. §§ 13-15.De eksisterende uddannelser vil fortsat være underlagt turnusakkreditering parallelt med, at institutionenretter op på de rapporterede mangler fra institutionsakkrediteringen.Med bestemmelsen istk. 2foreslås, at Akkrediteringsrådet skal angive de konkrete forhold, som ligger tilgrund for afslaget på institutionsakkreditering. Dette skal ske af hensyn til institutionens mulighed for hurtigtat få rettet op på de kritiserede forhold, så institutionen kan genansøge om institutionsakkreditering.Med bestemmelsen istk. 3foreslås, at Akkrediteringsrådet ved afslag indleder en dialog med institutionenmed henblik på at fastsætte en tidsramme for en ny ansøgning om institutionsakkreditering. Tidsrammen skalfastlægges, så det er realistisk at institutionen vil kunne rette op på de kritiserede forhold.Akkrediteringsrådet træffer på baggrund af en ny ansøgning om institutionsakkreditering afgørelse omakkreditering baseret på en ny fuldstændig akkrediteringsrapport, der forholder sig til hele institutionen.Til § 12Da de maritime uddannelsesinstitutioner udbyder flere typer af uddannelser, herunder også uddannelser, somikke anses for videregående, foreslås det med bestemmelsen istk. 1,at der på det maritime område gives denødvendige muligheder for at kunne tilpasse konsekvenserne af en betinget positiv institutionsakkrediteringeller et afslag på institutionsakkreditering og opfølgningen herpå. Herunder er det vigtigt, at ligestilledeinstitutioner behandles ens, uanset hvilke typer af uddannelser, de udbyder. Dernæst skal der tages hensyn tilde internationale regler og konventioner, som de maritime uddannelsesinstitutioner er underlagt.Flere af de maritime uddannelsesinstitutioner udbyder kun en enkelt uddannelse. Som udgangspunkt vil demaritime uddannelser derfor ikke blive omfattet af uddannelsesakkreditering ved en betinget positivinstitutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. I stedet vil der blive truffet en konkretafgørelse om, hvordan der bedst muligt kan rettes op på institutionen, så den kan opnå en positivinstitutionsakkreditering.Med bestemmelsen istk. 2foreslås det, at der ved fastsættelsen af reglerne for opfølgning bliver lagt vægtpå, at institutionerne til enhver tid skal kunne leve op til de internationale konventioner m.v. på det maritimeområde, som Danmark er omfattet af.Opfølgningen på en betinget positiv institutionsakkreditering og et afslag på institutionsakkreditering vil foreksempel kunne være at pålægge institutionen konkrete initiativer og handlinger, eller at pålæggeinstitutionen at indsende en handlingsplan for, hvordan institutionen vil rette op på forholdene.Til § 13Med de foreslåede bestemmelser istk. 1ogstk. 2fastlægges akkrediteringspanelernes nedsættelse ogsammensætning. Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution etakkrediteringspanel til at gennemføre akkrediteringsvurderingen. Panelet skal vurdere, om uddannelsenskvalitet og relevans lever op til de af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserfastsatte kriterier for akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud, jf. § 6, stk. 2. I panelet skal dervære deltagelse af anerkendte både nationale og internationale eksperter for at sikre dels kvaliteten afakkrediteringerne, dels at danske videregående uddannelser lever op til internationale standarder. Paneletskal bestå af mindst 3 personer, og sekretariatsbetjenes af Akkrediteringsinstitutionen.Uddannelsesakkreditering finder anvendelse ved akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud vedinstitutioner, der ikke har en positiv institutionsakkreditering og ved turnusakkreditering af eksisterendeuddannelser og uddannelsesudbud.Akkrediteringen af nye uddannelser kan omfatte flere uddannelser, hvor gennemførelsen af den eneuddannelse er et adgangskrav for optagelse på den anden uddannelse, som for eksempel henholdsvis enbachelor- og en kandidatuddannelse i veterinærmedicin.
24
Medstk. 3ogstk. 4foreslås, at vurderingen indskrives i en akkrediteringsrapport, som danner grundlag forAkkrediteringsrådets beslutning om godkendelse af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet.Akkrediteringsrapporten udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution, som stiller sekretariatsbistand tilrådighed for panelerne.På nogle uddannelsesområder er der etableret internationale akkrediteringsordninger, der anvendes somdokumentation for kvalitet inden for uddannelsesområdet over for blandt andet internationalesamarbejdspartnere og studerende. Det foreslås derfor medstk. 5,at andre akkrediteringsrapporter kanlægges helt eller delvist til grund for afgørelsen om akkreditering. Det vil være naturligt, at internationaleakkrediteringsrapporter om danske uddannelser kan indgå i en dansk uddannelsesakkreditering, forudsat atuddannelsesakkrediteringen er gennemført af en internationalt anerkendt operatør. For beskrivelsen af, hvadder forstås ved en internationalt anerkendt operatør henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 5.For at sikre ensartethed og kvalitet i akkrediteringen er det en forudsætning, at akkrediteringsvurderingen afuddannelsen eller uddannelsesudbuddet og rapporten opfylder de fastsatte kriterier foruddannelsesakkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud efter § 6, stk. 2.Til § 14Med bestemmelsen istk. 1fastslås, at Akkrediteringsrådet træffer deres afgørelse omuddannelsesakkreditering på baggrund af en akkrediteringsrapport.Til § 15I den foreslåede bestemmelse istk. 1beskrives, hvilke muligheder institutionen får ved en positivuddannelsesakkreditering. En positiv akkreditering af en ny uddannelse og et nyt uddannelsesudbud er enforudsætning for ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelsers godkendelse afuddannelsen, jf. den foreslåede § 19.En positiv akkreditering af en eksisterende uddannelse eller af et eksisterende uddannelsesudbud er enforudsætning for institutionens forsatte udbud af uddannelsen, når institutionen ikke har opnået eninstitutionsakkreditering.For at sikre, at Akkrediteringsrådet har et tilstrækkeligt grundlag for akkreditering af en uddannelse eller etuddannelsesudbud, foreslås det, at perioden for akkrediteringen fastsættes til 6 år. Der gennemføres enuddannelsesakkreditering inden den igangværende akkrediteringsperiodes udløb, jf. dog bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1. Hvis institutionen inden udløbet af de 6 år har opnået en positiveller en betinget positiv institutionsakkreditering, skal uddannelsen ikke akkrediteres igen efter denneperiode.Til § 16Med bestemmelse istk. 1foreslås, at afgørelsen ”betinget positiv” kan anvendes ved akkreditering afeksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.Ved en betinget positiv akkreditering af en uddannelse eller et uddannelsesudbud vurdererAkkrediteringsrådet, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet opfylder de væsentligste kriterier, men atuddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Deter en forudsætning, at Akkrediteringsrådet vurderer, at institutionen vil kunne rette op på forholdene indenfor en kortere periode på for eksempel et halvt til to år, sådan at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet vedperiodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at Akkrediteringsrådet inden udløbet af perioden træffer en nyafgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der aleneforholder sig til de kriterier, uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke opfyldte ved den første afgørelse.Med bestemmelsen istk. 3foreslås, at selv om en institution opnår en positiv eller en betinget positivinstitutionsakkreditering i perioden, hvor den betinget positive uddannelsesakkreditering er gældende, skaluddannelsen eller uddannelsesudbuddet vurderes af Akkrediteringsrådet ved periodens ophør.
25
Til § 17Med den foreslåede bestemmelse istk. 1kan Akkrediteringsrådet give en uddannelse eller etuddannelsesudbud afslag på uddannelsesakkreditering. Afslag kan gives, hvis Akkrediteringsrådet vurderer,at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke opfylder ét eller flere væsentlige kriterier.Afslag på henholdsvis en ny uddannelse og et nyt uddannelsesudbud betyder, at henholdsvis uddannelsen oguddannelsesudbuddet ikke kan godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregåedeuddannelser. Afslag på eksisterende uddannelser eller uddannelsesudbud betyder, at institutionen ikkelængere kan optage studerende på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, og at uddannelsen elleruddannelsesudbuddet skal afvikles.Da der er tale om en bebyrdende afgørelse, skal Akkrediteringsrådet i afgørelsen begrunde, hvorforuddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke kan akkrediteres.Bestemmelsen istk. 2fastsætter, at hvis en institution ønsker at søge om en fornyet uddannelsesakkrediteringaf den uddannelse eller det uddannelsesudbud, der har fået afslag, er det en betingelse, at der først foretagesen ny prækvalifikation af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet med henblik fornyet vurdering i henhold til§ 18.Til § 18Med bestemmelsen istk. 1foreslås gennemført prækvalifikation af forslag til nye uddannelser og nyeuddannelsesudbud. Institutionernes ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbudskal vurderes i henhold til kriterier fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede stk. 3. Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser gennemfører prækvalifikationen med gennemsigtighedi processen og begrundelser for afgørelserne.Ved ansøgning om en ny uddannelse skal institutionen blandt andet redegøre for, hvordan uddannelsenkan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan den nye uddannelseadskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser vurderer på baggrund af uddannelsesreglerne for de konkreteuddannelsestyper, om der er tale om en ny uddannelse.Ansøgning om nyt udbud skal indgives, når en institution ønsker at oprette et udbud af en eksisterendeuddannelse, som den pågældende institution ikke allerede er godkendt til at udbyde. Der skal tilligeindgives ansøgning om nyt uddannelsesudbud, når en institution ønsker at dublere eller flytte eteksisterende udbud til en anden geografisk lokalitet, fx til en anden by. Ved ansøgning om nye udbud afeksisterende uddannelser skal den uddannelse, der søges om nyt udbud af, være klart identificeret iansøgningen, for at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan vurdere, omansøgningen skal behandles som en udbudsansøgning, eller om der er tale om en ny uddannelse.For så vidt angår erhvervsrettede videregående uddannelser, der er reguleret ved fælles rammebekendt-gørelse og særskilt uddannelsesbekendtgørelse og/eller studieordning, der er helt eller delvis fælles for allegodkendte udbydere, vil ansøgning om udbud skulle ske med henvisning til de fælles regler. For så vidtangår eksisterende universitetsuddannelser og diplomingeniøruddannelser, der er omfattet af fællesrammebekendtgørelse, men primært foreligger beskrevet i studieordning, der er fastsat af den eller deudbydende institutioner, vil en ansøgning om nyt udbud heraf skulle redegøre for, på hvilken måde det nyeudbud vil adskille sig fra eksisterende udbud af den pågældende uddannelse.Med den foreslåede bestemmelse istk. 2gives ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser mulighed for at indhente supplerende faglig rådgivning. Supplerende faglig rådgivningforventes indhentet i tvivlstilfælde, for eksempel i form af udtalelser fra de faglige forskningsråd,repræsentanter for aftagere og ressourcepersoner med særlig faglig indsigt mv. Rådgivning kan indhentes iforhold til en konkret ansøgning eller som mere generel rådgivning, for eksempel i forhold til bestemteaftagerfelter, ændringer i kompetencebehov og lignende. Særligt for så vidt angår nye uddannelser, dervurderes at sigte mod erhvervsfunktioner, der hovedsageligt dækkes af uddannelser på et andetministerområde, eller hvor der er tvivl herom, skal ske en drøftelse af uddannelsen mellem Ministeriet for
26
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og det pågældende ministerium, for eksempelKulturministeriet, om hvorvidt uddannelsen sigter med et erhvervsområde, der allerede er dækket.Med det foreslåedestk. 3skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsættekriterier for prækvalifikation samt nærmere regler om ansøgning, herunder blandt andet ansøgningsfrister,ansøgningsprocedure og krav til redegørelse og anden dokumentation, som skal understøtte ansøgningen.Der forventes fastsat kriterier, som skal danne baggrund for vurdering af, hvordan en ny uddannelse kanforventes at bidrage til dækning af kompetencebehov i det danske samfund, herunder kompetencebehov ieksisterende erhverv eller videnområder, eller bidrager til udviklingen inden for nye viden- ellererhvervsområder. Nye uddannelser og uddannelsesudbud forventes endvidere vurderet efter kriterier, dervedrører sammenhængen til eksisterende videregående uddannelser, for eksempel om de bidrager til atunderstøtte sammenhæng ved at skabe relevante videreuddannelsesmuligheder for erhvervsakademi- ellerbacheloruddannede.For så vidt angår ansøgning om flytning eller dublering af allerede godkendte udbud forventesbemyndigelsen endvidere anvendt således, at ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser ved prækvalifikationen kan træffe afgørelse om, at en institution i særlige tilfælde kan oprettedet ansøgte udbud uden særskilt uddannelsesakkreditering, uanset at institutionen ikke har påbegyndt elleropnået betinget eller positiv institutionsakkreditering. Muligheden forventes anvendt i meget begrænsetomfang, hvor institutionen i forbindelse med flytninger og dubleringer af allerede godkendte udbud kangodtgøre en tilstrækkelig høj grad af overensstemmelse mellem det allerede godkendte udbud og detansøgte udbud, for eksempel hvad angår fagligt miljø og videngrundlag. Det ny udbud vil i sådannetilfælde være omfattet af institutionens gældende udbudsgodkendelse for den pågældende uddannelse.Bemyndigelsen forventes tillige anvendt til fastsættelse af krav til, hvilke oplysninger institutionerne skalafgive til brug for ministerens godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud.Til § 19Med bestemmelsen istk. 1foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserpå baggrund af prækvalifikationen træffer afgørelse om godkendelse af nye uddannelser oguddannelsesudbud. Ministeren kan ikke godkende nye uddannelser og uddannelsesudbud, der ikke vurderesat opfylde de kriterier, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 18, stk. 3. Det er tillige enforudsætning for godkendelse, at det ansøgte opfylder øvrige lovgivningsmæssige krav (legalitetskontrol) ogbetingelser fastsat i medfør af den foreslåede § 19, stk. 4.Da godkendelsen sker i forlængelse af prækvalifikationen, skal ansøgning om prækvalifikation ogsåindeholde de oplysninger, som skal anvendes ved godkendelsen, herunder indstilling om tilskudsmæssigindplacering, specifikke adgangskrav, uddannelsessprog mv. Disse forhold fastsættes af Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser i forbindelse med godkendelsen. Der vil således væretale om én samlet procedure, der fører til godkendelse eller afslag herpå, jf. dog bemærkningerne til deforeslåede stk. 2 og 3.Det foreslås istk. 2,at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan give enforeløbig godkendelse til nye uddannelser og udbud, hvis den ansøgende institution har påbegyndtinstitutionsakkreditering, jf. den foreslåede § 9, stk. 2. Godkendelsen vil i givet fald ske på den forudsætning,at institutionen inden for en nærmere fastsat tidsramme har opnået positiv institutionsakkreditering, oguddannelsen og uddannelsesudbuddet vil først kunne oprettes, når akkrediteringsafgørelsen foreligger.Såfremt institutionen alene opnår en betinget institutionsakkreditering, behandles en foreløbigt godkendtuddannelse eller uddannelsesudbud efter reglerne i det foreslåede stk. 3.For institutioner, der ikke er positivt institutionsakkrediteret og ikke har påbegyndt institutionsakkreditering,foreslås det medstk. 3,at en eventuel godkendelse gives på forudsætning af, at uddannelsen elleruddannelsesudbuddet inden for en nærmere fastsat tidsramme har opnået positiv uddannelsesakkreditering.Med den foreslåede bestemmelse istk. 4gives ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for godkendelsen. For så vidt angår godkendelse afnye udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsættebetingelser, som efter deres indhold vil være en videreførelse af de eksisterende godkendelsesbetingelser i
27
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om erhvervsrettetgrunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der foreslås ophæveti den samtidigt for Folketinget fremsatte ændringslov. Den tidligere lovbestemte tidsbegrænsning afudbudsgodkendelserne, jf. de almindelige bemærkninger, 3.1.3, forventes ikke videreført.
Til § 20Med bestemmelsen istk. 1foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserfår mulighed for at sætte fokus på enkelte uddannelser med helt konkrete kvalitetsudfordringer, for eksempellav beskæftigelse eller stort frafald i en længere periode. Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser kan udtage de pågældende uddannelser til en nærmere gennemgang. Identifikationaf uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer kan ske på baggrund af objektive indikatorer, ligesom detskal være muligt for centrale aktører, som for eksempel Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter og destuderende, at pege på formodede behov for en gennemgang.Med det foreslåedestk. 2gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserbemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gennemgangen. Valg af metode for en gennemgang vil skeefter en indledende vurdering af den konkrete uddannelses kvalitetsudfordringer. Akkrediteringsrådetinddrages i den indledende vurdering. Valg af metode og konsekvens skal ske inden for ministerensbeføjelser i medfør af denne lov eller anden lovgivning. Der kan for eksempel blive tale om fulduddannelsesakkreditering, eller om en genakkreditering baseret på en delmængde af de eksisterende kriterier.Hvis den indledende vurdering peger på problemer, der ikke kan løses inden for akkrediteringssystemet, kanresultatet for eksempel være et ministerielt ad-hoc tilsyn. Såfremt diagnosen tyder på mere almeneproblemer, som ikke direkte peger tilbage på den enkelte uddannelse eller den enkelte institution, kankonklusionen være at iværksætte en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning afproblemstillingerne.Gennemgangen kan have konsekvenser for institutioner, der er positivt institutionsakkrediteret. Afslag påuddannelsesakkreditering og i yderste konsekvens en lukning af en uddannelse eller et uddannelsesudbudkan også betyde, at institutionen får status som betinget akkrediteret, hvis gennemgangen tyder på væsentligemangler i institutionens kvalitetssikring. Dette vurderes af Akkrediteringsrådet og Uddannelsesministeren.Til § 21Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at Akkrediteringsrådet i løbet af en institutions- eller enuddannelsesakkrediteringsperiode får mulighed for at undersøge, om kriterierne for akkrediteringen fortsatopfyldes. Er dette ikke tilfældet, skal akkrediteringen trækkes tilbage. Akkrediteringsrådet kan foretagevurderingen af egen drift, eller efter anmodning fra ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser, for eksempel hvis ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser som led isin tilsynsforpligtelse eller på anden vis er blevet opmærksom på, at kriterierne muligvis ikke længere eropfyldt.Med de foreslåede bestemmelser istk. 2ogstk. 3fastlægges konsekvenserne i tilfældet af, at kriterierne ikkelængere er opfyldt.Med det foreslåedestk. 4får institutionen pligt til at underrette Akkrediteringsrådet, hvis institutionen påbaggrund af en evaluering eller på anden måde selv bliver opmærksom på, at kriterierne muligvis ikkelængere er opfyldt.Til § 22Med bestemmelsen istk. 1foreslås det, at en positiv institutionsakkreditering også omfatter en vurdering afinstitutionernes procedurer for kvalitetssikring af udbud i udlandet. Institutioner, der har opnået positivinstitutionsakkreditering, kan udbyde hele danske uddannelser i udlandet (uden taxametertilskud) uden kravom særskilt uddannelsesakkreditering og uden forudgående prækvalifikation, hvis de i øvrigt har hjemmel
28
hertil. Dog skal reglerne i det land, hvor uddannelsen udbydes følges og der kan her være krav omuddannelsesakkreditering. Ansvaret for, at udbud i udlandet eller anden ikke-offentligt-finansieretvirksomhed skal undergrave institutionens økonomi eller faglige miljø ligger hos institutionerne, og vil væreomfattet af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers løbende tilsyn.Institutioner, der ikke er positivt institutionsakkrediteret, skal også for så vidt angår udbud i udlandet følgereglerne om uddannelsesakkreditering, som foretages mod betaling, jf. den foreslåede § 25, stk. 3.Universiteternes frihed til selv at vælge kvalitetssikringsinstitution ved udbud af uddannelser i udlandet bådemed og uden samarbejdsuniversitet følger af universitetslovens § 3a, stk. 3 og 4. For så vidt angår ErasmusMundus-kandidatuddannelser er det dog fortsat en betingelse, at den valgte kvalitetssikringsinstitution eroptaget i European Quality Assurance Register (EQAR).Det foreslåedestk. 2er en konsekvens af bestemmelsen i universitetsloven om, at universiteterne har frihedtil at vælge en anden kvalitetssikringsinstitution end Akkrediteringsinstitutionen til at træffe afgørelsen omakkreditering. Vælges en anden kvalitetssikringsinstitution, er det denne institutions akkrediteringskriterier,som finder anvendelse.Med bestemmelsen istk. 3foreslås det, at prækvalifikation alene omfatter udbud af uddannelser oguddannelsesudbud, hvortil der ydes tilskud. Det vil sige at prækvalifikationen omfatter frivillige ogobligatoriske forløb, samt Erasmus Mundus-uddannelser og erhvervsrettede videregående fællesuddannelser.For disse uddannelsesforløb sker prækvalifikationen på samme måde som for uddannelser oguddannelsesudbud i Danmark.Der er ikke krav om prækvalifikation, når institutionerne udbyder hele uddannelser i udlandet efter reglerneom indtægtsdækket virksomhed. Det vil dog være nødvendigt, at institutionerne for disse uddannelserindsender visse oplysninger, så som titel, adgangskrav mv. til Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser til brug for godkendelse af titel på det danske eksamensbevis.Til § 23Hvis institutionen er positivt institutionsakkrediteret, er der ikke krav om uddannelsesakkreditering. Dainstitutionerne imidlertid kan have behov for en uddannelsesakkreditering, enten til brug for et internationaltsamarbejde eller for at ”bevise” at deres uddannelse er god nok, åbnes der med den foreslåede bestemmelse istk. 1op for, at institutionerne kan vælge at lade deres uddannelser eller uddannelsesudbududdannelsesakkrediteres. Institutionerne vil skulle betale for denne uddannelsesakkreditering, jf. denforeslåede § 25, stk. 3.Til § 24Det forslås medstk. 1,at Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner og de uddannelser,institutionerne udbyder, skal være omfattet af loven. Kulturministeriet fastsætter nærmere regler omuddannelsesakkreditering, institutionsakkreditering og prækvalifikation i en bekendtgørelse.Det vil blandt andet fremgå af reglerne, at uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i lighed meduddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse skalinstitutionsakkrediteres, hvor en positiv institutionsakkreditering gælder i 6 år. Ved en positivinstitutionsakkreditering vurderes institutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klartafgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Institutionenhar et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle deres uddannelser oguddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt kan institutionen opnå institutionsakkreditering for den givneakkrediteringsperiode.Positiv akkreditering medfører, at institutionen selv kan oprette nye uddannelser, som dog skalprækvalificeres. Institutionen kan endvidere frit foretage justeringer af eksisterende uddannelsesudbud.Sådanne justeringer må dog ikke medføre, at uddannelsesudbuddet skifter karakter i en sådan grad, at derreelt bliver tale om en ny uddannelse.Ved ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelse skal institutionen blandt andet redegøre for,hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan
29
den nye uddannelse adskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Kulturministeriet vurderer påbaggrund af uddannelsesreglerne for de konkrete uddannelsestyper, om der er tale om en ny uddannelse.Kulturministeren fastsætter ligeledes overordnede kriterier, som skal danne grundlag forAkkrediteringsrådets vurdering af institutionerne. Kriterierne fastsættes således, at institutionerne kanudvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika. Kriterierne forkvalitet vil blandt andet omhandle institutionernes interne kvalitetssikring af uddannelserne, herunderinstitutionernes beredskab, hvis der for eksempel er problemer med enkelte uddannelsers faglige profil ogniveau, eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges ioverensstemmelse med internationale standarder for kvalitetsmålinger (ESG’erne). Kriterier for relevans vilblandt andet omhandle institutionernes sikring af, at uddannelserne løbende afspejler arbejdsmarkedetsbehov. I lighed hermed skal institutionerne dokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser blandtandet indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne oguddannelsesudbuddene. Herudover skal institutionen have et løbende fokus på dimittendernesarbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader. Kriterierne vil blive fastlagt efterdrøftelse med blandt andet uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter for aftagerne.Da institutioner med en betinget positiv akkreditering fortsat vil skulle have uddannelsesakkrediteret nyeuddannelser, fastsætter Kulturministeriet ligeledes kriterier for uddannelsesakkreditering. Ligeledes vilinstitutioner, der har fået afslag på en institutionsakkreditering, fortsat skulle have deres eksisterendeuddannelser uddannelsesakkrediteret.Med bestemmelsen istk. 2foreslås det, at Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser og institutionerunder andre ministre efter aftale mellem vedkommende minister og Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådetorienterer ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser, når der indgås aftale omakkreditering for andre ministre. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om akkrediteringen.Til § 25Med bestemmelsen istk. 1foreslås det, at udgifterne til Danmarks Akkrediteringsinstitutions arbejde somudgangspunkt afholdes af ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Endvidereafholder ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser udgifter tilakkrediteringsrapporter, som Akkrediteringsrådet har bestilt fra en anden internationalt anerkendt operatørend Danmarks Akkrediteringsinstitutionen, jf. den foreslåede § 3, stk. 3.Det foreslås medstk. 2,at andre ministre afholder udgifterne til akkreditering af uddannelser og institutionerpå deres område. I det omfang Akkrediteringsrådet akkrediterer lønnede uddannelser, jf. den foreslåede § 1,stk. 2, skal dette ske som indtægtsdækket virksomhed efter reglerne herom i FinansministerietsBudgetvejledning.Med den foreslåede bestemmelse istk. 3videreføres reglerne om, at akkreditering af uddannelser, somudbydes i udlandet skal ske om indtægtsdækket virksomhed efter reglerne i FinansministerietsBudgetvejledning.Til § 26Med bestemmelserne istk. 1ogstk. 2foreslås, at parter kan indbringe klager over retlige spørgsmål vedAkkrediteringsrådets afgørelser for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, for eksempel klagerover sagsbehandlingsfejl i forhold til de almindelige forvaltningsretlige regler. Styrelsens afgørelser ikke kanindbringes for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Det faglige indhold iAkkrediteringsrådets afgørelser kan ikke påklages til styrelsen.Til § 27Med den foreslåede bestemmelse istk. 1fastslås, at ministeren for forskning, innovation og videregåedeuddannelser kan delegere sine kompetencer efter loven til en under Ministeren for Forskning, Innovation og
30
Videregående Uddannelser oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i lovener tillagt ministeren. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter denforeslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministerietsadministrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder,som er underordnet styrelser.For at sikre, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser – hvis der træffesbeslutning om flytning af institutioner under Ministeren for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser – kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt,foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden forministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.Det foreslås derfor, at ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser efter forhandlingmed vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i derespektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Der er alene taleom statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation tilprivate virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighedskal ske efter forhandling med vedkommende minister.Det foreslås istk. 2,at ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser kan fastsætte reglerom adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder atafgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statsligemyndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser kan for eksempel både afskære påklage til ministeren, og påklage til styrelserne.Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fraministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i henhold til loven. Således vil ministerenikke i denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.Ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser får med den foreslåede bestemmelse istk. 3hjemmel til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efterforhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsenomhandler de tilfælde, hvor ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udnytter sinadgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregåede Uddannelser.Til § 28Sagsbehandlingen i forbindelse med akkreditering skal være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed.Det foreslås derfor med bestemmelsen istk. 1,at Akkrediteringsrådet fortløbende skal offentliggøre enoversigt over alle akkrediteringsansøgninger og deres status. Akkrediteringsrådet skal desuden offentliggørealle akkrediteringsrapporter, sådan at interesserede brugere kan orientere sig om kvaliteten og relevansen afvideregående uddannelser i Danmark og de videregående uddannelsesinstitutioners interne arbejde medkvalitetssikring. Endelig skal Akkrediteringsrådet offentliggøre en samlet oversigt over alle akkrediteredevideregående uddannelsesinstitutioner samt uddannelser og uddannelsesudbud i Danmark til brug for bådenationale og internationale studerende og andre brugere.Den foreslåedestk. 2fastsætter, at både Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet hvert år skaloffentligøre en beretning om deres virksomhed.Til § 29Efter de gældende regler gennemføres turnusakkrediteringer af eksisterende uddannelser efter turnusplaner,der er fastsat af henholdsvis Akkrediteringsrådet (for universitetsuddannelserne) og af ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser (for de erhvervsrettede videregående uddannelser og forde kunstneriske uddannelser).
31
Med bestemmelsen istk. 1fastholdes turnusakkrediteringen som udgangspunkt, men for at frigive ressourcertil en hurtigere overgang til institutionsakkreditering vil turnusakkrediteringerne af eksisterendeuddannelsesudbud blive sat delvist i bero.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at de eksisterende turnusplaner revideres, og at der i den forbindelsetages hensyn til Akkrediteringsinstitutionens andre opgaver samt institutionernes arbejde med en nyansøgning om institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet udarbejder forslag hertil, som drøftes medministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser.Det forslås medstk. 3,at tidsbegrænsningen for de udbudsgodkendelser, der er givet i medfør af de anførtebestemmelser bortfalder. Dette er en konsekvens af, at ministerens godkendelse af nye uddannelsesudbudikke gives tidsbegrænset fremover, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 19, stk. 1.Til § 30Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juni 2013.Til § 31Akkrediteringsrådet skal med den foreslåede bestemmelse istk. 1udarbejde en plan forinstitutionsakkreditering i dialog med de institutioner, der har ansøgt om institutionsakkreditering.Akkrediteringsrådet drøfter planen med ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser.Planen skal sikre, at alle ministeriets institutioner har gennemført institutionsakkreditering inden 6 år fralovens ikrafttræden.De eksisterende turnusplaner for uddannelsesakkreditering vil blive konkret vurderet og sammenholdt medden endelige tidsplan for institutionernes første gennemløb af institutionsakkrediteringen. Der vil alene blivegennemført turnusakkrediteringer af uddannelser og uddannelsesudbud, som sikrer, at overgangen tilinstitutionsakkreditering ikke medfører huller i den kontinuerlige eksterne kvalitetssikring.Der vil ved revisionen desuden blive lagt vægt på, at sideløbende institutionsakkreditering ogturnusakkrediteringer af uddannelser og uddannelsesudbud ved den samme institution skal undgås i vidstmuligt omfang. Dette kan have konsekvenser for turnusakkrediteringer af de landsdækkende erhvervsrettedeuddannelser, hvor alle udbud af samme uddannelse hidtil er blevet akkrediteret samtidig. Det skal dogbemærkes, at de største af de landsdækkende uddannelser (sygeplejerske, lærer og pædagog) ikke vil bliveberørt, da turnusakkrediteringerne er gennemført eller iværksat.Til § 32Det foreslås med bestemmelsen istk.1,at der efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet ny bekendtgørelseom såvel akkreditering af institutioner og uddannelser, som prækvalifikation og godkendelse af nyeuddannelser og uddannelsesudbud.Med bestemmelse istk. 2foreslås, at igangværende sager om akkreditering eller screening af uddannelserfærdigbehandles efter de nugældende regler.Afgørelser om uddannelsesakkreditering truffet i henhold til gældende regler vil fortsat gælde indtil udløbetaf akkrediteringsperioden eller akkrediterings bortfald.Til § 33Med bestemmelsen istk. 1foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
32
