FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 208: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse) + høringsliste

§1I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27.februar 2013, foretages følgende ændring:1.I§ 49, stk. 4,udgår: », og af § 16 i lov nr. 314 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsba-chelor som pædagog«.§2I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, fo-retages følgende ændringer:1.Ibilag 1ophævesnr. 3.Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2014.Stk. 2.Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ophæ-ves.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler forstuderende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før den 1. juni2014, om gennemførelse af uddannelsen.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålTrygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Re-formen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet om øget social mobilitet i befolkningen. Den negativesociale arv skal brydes via en tidlig indsats, så flere unge får forudsætninger for at gennemføre en erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Der skal skabes bedre rammer for det enkelte menneskes udvikling, så allekan leve et værdigt liv, og i realiseringen af den ambition spiller det pædagogiske arbejde i velfærdsinstituti-onerne en stadig større rolle. Vuggestue- og børnehavealderen er det tidspunkt, hvor børn er både mest sårba-re og mest modtagelige for støtte og indflydelse, der kan understøtte dem i deres udvikling. Alle skal sikresmulighed for et godt liv – blandt andet via en forebyggende indsats på det sociale område. Dette indebærerøgede krav til både dybden og bredden af de professionskompetencer, som en pædagog bør besidde.Pædagoguddannelsen skal reformeres på dette grundlag. Loven om uddannelsen til professionsbachelorsom pædagog foreslås samtidig ophævet med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet, der kan sikreden løbende tilpasning af pædagoguddannelsen i forhold til de krav omverdenen, og herunder pædagogernesarbejdsmarked, stiller. Pædagoguddannelsen vil herefter blive reguleret i en bekendtgørelse, der udstedesmed hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.Loven om uddannelse til professionsbachelor som pædagog trådte i kraft 1. januar 2007. Der er siden ned-sat en følgegruppe, der skulle følge lovens effekt.I 2011 blev der gennemført en evaluering af pædagoguddannelsen. Følgegruppens anbefalinger på bag-grund af evalueringen koncentrerede sig om syv temaer: deregulering og kompetencemål, faglig fordybelseog bedre rammevilkår, revision af praktik, øget specialisering, ændring af linjefagene, en mere fleksibel ud-dannelse samt fortsat styrkelse af uddannelsens vidensgrundlag.Det er hensigten, at reformen skal styrke pædagoguddannelsen på fire områder:A) Højere faglighed og kvalitet.B) Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis.C) Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans.D) Styrkede tværprofessionelle kompetencer.Reformen fastholder pædagoguddannelsen som en enhedsuddannelse, hvor godt og vel det første år af den3½-årige uddannelse er fælles (grundfagligheden). Derefter kan den studerende vælge mellem tre specialise-ringer:1) Småbørnspædagogik (0-5-årige).2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige).3) Social- og specialpædagogik, som tilrettelægges, så den retter sig mod tre målgrupper.a) Børn og unge med særlige behov.b) Mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution.c) Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.Uddannelsen styrkes endvidere med et tværprofessionelt element, som skal understøtte øget samarbejdemellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og socialrådgivere, sygeple-jersker mv. Fokus skal være på det hele menneske – og på det enkelte menneske.FællesdelFællesdelen består af grundfag (60 ECTS) og 1. praktikperiode (10 ECTS). Der vil i særlige tilfælde blivemulighed for at flytte 10 ECTS mellem fællesdelens grundfag og specialiseringsdelens fag, således at fælles-delens grundfag i omfang kan strække sig fra 50-70 ECTS. Denne mulighed vil kunne anvendes, hvis der udfra faglige hensyn er behov for at tilrettelægge forløb med en særlig profil.

Grundfagene vil indeholde elementer af de obligatoriske fag i den nuværende uddannelse: Pædagogik,dansk, kultur og kommunikation samt institution, individ og samfund samt linjefagene.Grundfagene vil skulle indeholde aspekter af fagligheder fra de nuværende grundfag samt en basisvidenom kendskab til processer vedrørende værksted, natur, teknik, idræt mm fra de nuværende linjefag, som i højgrad anvendes i arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter. I Grundfagligheden vil derderfor indgå viden om:PædagogikPsykologi (udviklingspsykologi)SundhedSprog (dansk) og KommunikationSamfundÆstetiske lærings- og udtryksformerIt- og mediepædagogikDet sikres, at kønsdimensionen indgår i de relevante vidensområder i grundfagligheden.SpecialiseringsdelØgede specialiseringsmuligheder skal give de studerende mulighed for at tilegne sig en mere specialiseretviden og kompetencer, der matcher behovet på henholdsvis småbørnsområdet, børne- og ungeområdet samtdet socialpædagogiske område. Den studerende vælger specialisering efter at have gennemført 1. praktikpe-riode på fællesdelens 2. semester.Specialiseringsdelen består af specialiseringsfag på 60 ECTS, 2., 3., og 4. praktikperiode på henholdsvis30, 30 og 5 ECTS samt bachelorprojektet (15 ECTS). Som nævnt vil der i særlige tilfælde blive mulighed forat flytte 10 ECTS mellem fællesdelens grundfag og specialiseringsdelens fag, således at specialiseringsfage-ne i omfang kan strække sig fra 50-70 ECTS. Sådanne forløb skal være begrundet i faglige hensyn eller sær-lige aftagermæssige behov. I alle tilfælde skal uddannelsen have et samlet omfang på 210 ECTS.Overordnet indholdsbeskrivelse af specialiseringerne1. SmåbørnspædagogikPædagoger med denne specialisering opnår særlige kompetencer til at arbejde inden for det pædagogiskefelt, der retter sig mod 0–5-årige. Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer til at ska-be et miljø, hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for et stimulerende og trygt børne-liv.Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå viden om bl.a. 0-5-åriges udviklingsbehov, opsporingog forebyggelse af mistrivsel, sprogtilegnelse- og stimulering, herunder i forhold til to-sprogede børn, inklu-sionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn, forældresamarbejde, leg og bevægelser samt pædagogiskudvikling og læring.Specialiseringen målrettes især vuggestuer og børnehaver.2. Skole- og fritidspædagogikPædagoger, der har valgt at gennemføre denne specialisering, opnår særlige kompetencer til at arbejde in-den for det pædagogiske felt, der retter sig mod skolebørn og unge i 6-18 års alderen.Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer både til at indgå i det pædagogiske arbej-de med børn og unge inden for det fritids- og ungdomspædagogiske område, herunder skolefritidsordninger,fritidshjem og klubber. Desuden vil pædagogerne få kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsom-råder – herunder i undervisningen - som led i en sammenhængende skoledag.Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå viden om bl.a. 6-18-åriges udviklingsbehov, dannel-sesprocesser i forhold til børn og unge, udvikling af børns og unges lærelyst samt kreativitet og sociale kom-petencer, forebyggelse og sundhed for børn og unge, sprogtilegnelse og – stimulering, forældresamarbejde,inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn og unge samt pædagogik og didaktik.

3. Social- og specialpædagogikPædagoger, der har valgt denne specialisering, opnår særlige kompetencer til at opspore, støtte og udviklebørn med særlige behov, fx fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Specialiseringen skal desuden givepædagoger kompetencer til at sikre omsorg, læring og udvikling for unge og voksne. Formålet er at uddannepædagoger, der har særlige kompetencer til at indgå i det pædagogiske arbejde i forhold til tre overordnedemålgrupper:a) Børn og unge med særlige behov.b) Mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution.c) Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.Pædagoger med specialisering i social- og specialpædagogik vil særligt opnå viden om bl.a. lovgivningenpå det sociale område, målgruppens karakteristika og behov, forebyggelse af marginalisering og udstødelse,etik og værdier, iværksættelse af processer, der understøtter borgerens motivation, udvikling og evne til atdanne relationer mm.KompetencemålDer udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen. Kompetencemålene fastsættes i den kommende be-kendtgørelse.I fællesdelen forventes at indgå følgende kompetencemål:2 kompetencemål med afsluttende prøver for grundfagene.1 kompetencemål med afsluttende prøve for 1. praktik.I specialiseringsdelen forventes at indgå følgende kompetencemål:1-2 obligatoriske kompetencemål med afsluttende prøver (herunder monofaglige kompetencer).1-2 valgfrie kompetencemål med afsluttende prøver (herunder tværgående kompetencer).1 kompetencemål med afsluttende prøve for det tværprofessionelle element.2 kompetencemål med afsluttende prøver for 2. og 3. praktik.1 kompetencemål med afsluttende prøve for bachelorprojektet (hvori 4. praktik er tilknyttet).Det bemærkes, at antallet af kompetencemål vil kunne blive justeret i samspil med sektorens faglige eks-perter.Studerende på de tre specialiseringer skal bestå afsluttende prøver i obligatoriske og valgfri kompetence-mål (i alt tre) som en del af deres specialisering. I de obligatoriske kompetencemål vil der kunne indgå mo-nofaglige elementer, som kun har relevans for den pågældende specialisering. Et eksempel kunne være diag-noser og medikamenters virkning inden for social- og specialpædagogik. De valgfri kompetencemål skalsom udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer. Et eksempel kunne her være sundhed, krop og bevægel-se, men også elementer som afspejler aktuelle behov på arbejdsmarkedet, fx i forhold til udsatte børn og un-ge.De valgfri kompetencemål skal som udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer med henblik på stadigat sikre de studerende ”horisontale”, specialiserede kompetencer. Udgangspunkt for indholdet af de valgfriekompetencemål er, at de særligt tager afsæt i de praktiske elementer af de nuværende linjefag/aktivitetsfag(sundhed, krop og bevægelse, udtryk, musik og drama samt værksted, natur og teknik), herunder tilrettelæg-gelse af udviklings-/læringsaktiviteter der tager afsæt i aspekter af idræt, biologi, viden om kost og hygiejne,musik, drama, billedkunst, håndværk, natur og fritidsliv, it og medier.Der skal igangsættes et fagligt funderet udviklingsarbejde med henblik på udvikling af kompetencemålene.I dette arbejde skal det sikres, at de praktisk-musiske fagområder bliver stærkt repræsenteret i forbindelsemed de valgfri kompetencemål.Den enkelte professionshøjskole får en forpligtelse til at udbyde fagmoduler, der skal sikre, at de studeren-de er fagligt forberedt på at gå til afsluttende prøver i samtlige kompetencemål på pædagoguddannelsen,herunder også de valgfrie kompetencemål. Af hensyn til sikringen af det nødvendige studentergrundlag ogfaglige niveau vil det enkelte uddannelsessted imidlertid ikke være forpligtet til at udbyde fagmoduler oggennemføre afsluttende prøver i samtlige kompetencemål. Derfor skal professionshøjskolen sikre, at en stu-

derende, der ønsker et kompetencemål, som ikke udbydes på det pågældende uddannelsessted, har mulighedfor at gennemføre dette på et af professionshøjskolens øvrige uddannelsessteder.Det tværprofessionelle element og bachelorprojektetSom en del af uddannelsens specialiseringsdel indgår det tværprofessionelle element, der giver mulighederfor en styrkelse af de studerendes viden om og kompetencer til at samarbejde på tværs af fag- og professi-onsgrænser og indgå i fleksibel opgavevaretagelse om eksempelvis udsatte børn eller samarbejde med lærerei folkeskolen. Den faglige skærpelse af det tværprofessionelle vil sikres i kompetencemålet herfor.Også bachelorprojektet vil indgå som en del af specialiseringen. Forøgelsen af bachelorprojektet fra 12ECTS til 15 ECTS skal styrke fagligheden. For at øge uddannelsens kobling til praksis, skal der indgå prak-siselementer i projektet bl.a. gennem øgede krav om selvstændig indsamling af empiri i sidste praktikperio-de.Tilrettelæggelse af praktikkenPraktikken omlægges, så størstedelen af den samlede praktik afvikles i relation til specialiseringen. I stedetfor de nuværende 3 praktikperioder vil der i den ny uddannelse indgå 4 praktikperioder, hvoraf den førsteligger inden for rammerne af fællesdelen, og de øvrige tre perioder indgår som en del af uddannelsens speci-aliseringsdel. Udvidelsen fra 3 til 4 praktikperioder skal bidrage til bedre dynamik og en hyppigere veksel-virkning mellem teori og praksis.PraktikforløbetFørste praktikperiode: Grundpraktik på 10 ECTS: Ulønnet prøvepraktik på 2. semester, hvor den studeren-de kommer ud og oplever hverdagen i et praktiksted som et led i fællesdelen.Anden praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS (6 måneder):Lønnet praktik med start i 3. seme-ster, som skal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen.Tredje praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS (6 måneder): Lønnet praktik i 5. semester, somskal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen.Fjerde praktikperiode: Observationspraktik på 5 ECTS: Ulønnet praktik i 7. semester i sammenhæng medbachelorprojektet, som vil foregå på praktikstedet i tilknytning til specialiseringen. Praktikken er en observa-tionspraktik, hvor den studerende indhenter empiri med henblik på en større praksisdimension i bachelorpro-jektet.Med henblik på en bedre kobling mellem teori og praktik – og for at øge de studerendes læringsudbytte –skal der stilles centrale krav til studiedage/indkaldsdage under praktikken. Der indføres en bestemmelse ibekendtgørelsen, som beskriver formålet med studiedagene og de krav, der stilles til gennemførelsen af stu-diedagene som en central del af praktikken. Hensigten er, at de studerende kan opnå den viden og de færdig-heder, som beskrives i kompetencemålene (slutmålene) for praktikken.De afsluttende prøver i kompetencemål for 1., 2. og 3. praktik bedømmes ”bestået” henholdsvis ”ikke be-stået”. (4. praktik er tilknyttet bachelorprojektet).Udbud og dimensioneringProfessionshøjskolerne skal inden for institutionens samlede dimensionering for pædagoguddannelsenvægte de tre specialiseringer efter arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for de tre områder, herunder sikre atder er specialiserede praktikpladser nok til alle studerende på hver specialisering.Alle professionshøjskoler, der udbyder den nuværende pædagoguddannelse, skal som udgangspunkt udby-de alle tre specialiseringer. Den enkelte professionshøjskole skal dog dokumentere den nødvendige fagligekapacitet og studentergrundlag som forudsætning for udbud af specialiseringerne. En professionshøjskole vilkunne søge Ministeriet for Forskning, innovation og Videregående Uddannelser om dispensation til udeluk-kende at udbyde to specialiseringer.Professionshøjskolerne får sammen en national forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet udbudog en samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer arbejdsmarkedets behov over hele landet.

2. Gældende retProfessionsbacheloruddannelsen til pædagog reguleres ved lov om uddannelsen til professionsbachelorsom pædagog, der danner hjemmel for bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.De fleste øvrige professionsbacheloruddannelser reguleres ved hver sin bekendtgørelse med hjemmel i lovom erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.3. Lovforslagets indholdLovforslaget er en konsekvens af ønsket om deregulering, hvorefter regelstyringen af pædagoguddannelsenforeslås ændret. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog foreslås ophævet, og pædagog-uddannelsen vil fremover blive reguleret ved en bekendtgørelse med hjemmel i lov om erhvervsakademiud-dannelser og professionsbacheloruddannelser - ligesom de øvrige professionsbacheloruddannelser.Lovforslaget indeholder endvidere konsekvensændringer i lov om professionshøjskoler og i lov om Dan-marks Evalueringsinstitut4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerForslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser)Ændringen er en konsekvens af ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, jf.lovforslagets § 3.Til § 2(Lov om Danmarks Evalueringsinstitut)Ophævelse af bilag 1, nr. 3, er en konsekvens af ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelorsom pædagog, jf. lovforslagets § 3.Til § 3Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at loven træder i kraft den 1. juni 2014.Ikrafttrædelsestidspunktet skal sikre, at iværksættelse af ændringerne af pædagoguddannelsen kan træde ikraft så hurtigt som muligt med henblik på optagelse august 2014.Den foreslåede bestemmelse istk. 2,ophæver lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.Pædagoguddannelsen skal fremover reguleres i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-onsbacheloruddannelser i lighed med andre professionsbacheloruddannelser. Målet er bedre sammenhæng ogfleksibilitet med henblik på et samlet løft af de videregående uddannelser.Med den foreslåede bemyndigelse istk. 3,kan ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser fastsætte bestemmelser i den kommende bekendtgørelse om pædagoguddannelsen for studerende,der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før 1. juni 2014, om gennemførelse afuddannelsen. Det kan herunder bestemmes, at de studerende kan fortsætte uddannelsen efter de hidtidigeregler eller skal fortsætte uddannelsen efter de nye regler. Ministeren kan bemyndige uddannelsesinstitutio-nerne til at fastsætte regler herom i studieordningen.

Nuværende struktur

ECTS-point

Ny struktur

ECTS-point