Forspørgsel om genoprettelse af cand.pæd.psyk.uddannelsenSiden 2000 har der været ført drøftelser om genopretning af cand.pæd.psyk.uddannelsen iforlængelse af, at denne uddannelse udgik af kandidatuddannelserne på Danmarks PædagogiskUniversitet (DPU) i 2004, hvor alle kandidatuddannelser blev to-årige. Derfor passede den 3-årigecand.pæd.psyk.uddannelse efter DPUs mening ikke ind i dette mønster.Efterfølgende er der i bilag 1 beskrevet det langstrakte forløb siden 2000 om genetablering afuddannelsen, hvor det har været meget tydeligt, at der har været mange interesser, der har søgt atforhindre, at der findes en løsning på dette spørgsmål.Bilag 2 omhandler kort faglig argumentation for, hvorfor det er vigtigt, atcand.pæd.psyk.uddannelsen fortsat består.Psykologtitlen er beskyttet i psykologloven, hvor kun to uddannelser berettiger til psykologtitlen –nemlig cand.pæd.psyk.- og cand.psyk.uddannelsen.Folketinget har vedtaget dette, så det vil være et vigtigt spørgsmål for mig at rejse, om ikkeuddannelsessystemet bør kunne levere de uddannelser, som folketinget har vedtaget?Senest har Aarhus Universitet skrevet til minister Morten Østgergaard, at de fagligt ikke kantilrettelægge en cand.pæd.psyk.uddannelse inden for de aftalte rammer på 3½ år oveni enprofessionslæreruddannelse + liniefag i specialpædagogik + speciale inden for detspecialpædagogiske område + mindst to års undervisningspraksis.Det virker jo lidt besynderligt, eftersom Aarhus Universitet allerede i 2008 selv udarbejdede dennævnte model og påviste, at de nødvendige ECT-point er til stede.Det virker også underligt, når det forholder sig sådan, at den hidtidige uddannelse somcand.pæd.psyk. gennem alle 40 år har været en 3-årig kandidatuddannelse oveni enlæreruddannelse.Endelig forekommer det uforklarligt, at Aarhus Universitet (Psykologisk Institut) på intet tidspunkthar søgt at inddrage psykologafdelingen på det tidligere DPU, idet det forekommer nærliggende atinddrage ekspertisen her, hvor der i forvejen er stor succes med den to-årige kandidatuddannelse ipædagogisk psykologi. Det må være muligt at lave en vis koordination af konkrete fag.

I hele tidsforløbet siden 2000 har de psykologiske institutter på universiteterne i Aarhus ogKøbenhavn været hårdnakkede modstandere af enhver løsningsmodel, og de har været støttet afDansk Psykolog Forening.Vi er derfor meget spændte på, hvilke muligheder ministeren ser for at få løst dette klare behov,som står meget centralt i forhold til folkeskolens store udfordringer med at arbejde med øgetinklusion gennem udvikling af almenundervisningen?20.juni kom der endnu en faglig rapport, der klart konkluderer, at folkeksolens lærere har brug forpsykologer med didaktiske kompetencer inden for skoleområdet (SFI og Aarhus Universitet –Dokumentationsprojektet: Kommunernes Omstilling til Øget Inklusion pr. marts 2013 – s. 59-61).Udviklingen er gået fra, at cirka 2/3 af psykologerne på PPR har været læreruddannede, men nu erdet omvendt. Det store flertal af cand.pæd.psyk’er er i 50erne og 60erne, så det haster med at findeen løsning.Det er meget vigtigt, at en løsning respekterer fortsat ligeværdighed mellem de eksisterendepsykologgrupper – om fornødent gennem en ændring af psykologloven og reglerne for autorisation.I hele forløbet siden 2004 har mange færdiguddannede kandidater i den to-årige uddannelse ipædagogisk psykologi på DPU efterspurgt deres meritmuligheder for at færdiguddanne sig tilpsykolog, som mange finder, at de er blevet lovet af det daværende DPU.Hertil kommer de mange lærereuddannede, der forsøger at tilrettelægge deres fremtidigeuddannelsesplaner i forhold til cand.pæd.psyk.uddannelsen, og som oplever den store usikkerhedom opstartstidspunkt, der hvert år bliver ændret.

Tidsforløb af sagsbehandlingen af genoprettelse af cand.pæd.psyk.uddannelsen

Forhistorien og begrundelsen for uddannelsen som vigtig for folkeskolen

Folkeskolens behov for læreruddannede psykologer har været tydeligt siden 1930erne, hvor deførste skolepsykologstillinger blev oprettet. Det drejede sig om læreruddannede med enefterfølgende uddannelse som mag.art i psykologi (fem-årig forskningsuddannelse).I 1944 blev cand.psyk.uddannelsen påbegyndt på Københavns Universitet for at sikre dette behov.Den psykologiske kandidateksamen bestod af 3 år som overbygning på en læreruddannelse.I 1960 blev cand.psyk.uddannelsen 5-årig, og der var ikke krav om en læreruddannelse, selv omlæreruddannede fortsat var optagelsesberettigede – også selv om de ikke havdegymnasieuddannelse.I 1965 blev cand.pæd.psyk.uddannelsen påbegyndt på Danmarks Lærerhøjskole (DLH). Der vartale om en 3-årig kandidatuddannelse, der forud krævede læreruddannelse med liniefag ispecialpædagogik. Sidstnævnte kunne erstattes af et ét-årigt fuldtids årskursus i psykologi på DLH.Uddannelsen som cand.pæd.psyk. blev videreført på DLH og senere DPU frem til 2004 med lidtvarierede former. Der var hele tiden tale om en tre-årig overbygning på læreruddannelsen – i enperiode med et praktikforløb på � årsværk. I de senere år optog man også fx pædagoger ogsygeplejersker.I 1993 blev psykologloven vedtaget. Her ligestilles de to psykologuddannelser – cand. psyk. ogcand.pæd.psyk. – med baggrund i identiske krav i psykologifag og eksamenskrav med udvekslingaf censorer, som det har været tilfældet fra uddannelsens start i 1965. Begge psykologuddannelsergiver mulighed for at søge at gennemføre autorisationsuddannelse og søge autorisation hospsykolognævnet.Fra 2004 overgik alle kandidatuddannelser på DPU til at være to-årige – herunder enkandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Den tre-årige cand.pæd.psykuddannelse passede ikkeind i dette system.

Det langstrakte forløb i debatten om videreførsel af cand.pæd.psyk.uddannelsen

Eftersom folkeskolens behov for læreruddannede psykologer ikke er blevet mindre med årene, jfr.bl.a. det aktuelle behov for arbejdet med inklusion og udvikling af almenundervisningen, har dersiden 2000 været ført intensive drøftelser om, hvorledes cand.pæd.psyk.uddannelsen kanvidereføres.Drøftelserne har været ført på DPU, med universiteterne, i de involverede ministerier, i de fagligeforeninger – herunder Danmarks Lærerforening samt ikke mindst fra arbejdsgiverside repræsenteretaf Kommunernes Landsforening.

I de første år var debatten centreret om krav fra DPU om, at en ny cand.pæd.psyk.uddannelse skullebestå af 2 + 2 år. På dette tidspunkt blev det 4-årige forløb afvist af bl.a. Danmarks Lærerforening(DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) under henvisning til, at det betød et ekstra studieår iforhold til den tidligere uddannelse som cand.pæd.psyk.Ministeriet for Videnskab og Forskning m..v. har været engageret i sagsforløbet gennem heletidsperioden siden 2000. Der har været nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter frauniversiteternes psykologiske institutter og KL, og der er fremkommet rapporter med forskelligeforslag.PÅ DPU mente nogle i lang tid, at den nye to-årige kandidatuddannelse i pædagogisk psykologikunne tilfredsstille kommunernes behov for faglig hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR).Lignende forslag har været gentaget flere gange i forløbet om at oprette særlig autorisation forpædagogisk psykologer i forbindelse med at etablere en særlig uddannelse for disse, der ikke givermulighed for at betegne sig som psykolog i henhold til psykologloven, og dermed heller ikkemulighed for at søge autorisation hos psykolognævnet.Over for dette har ikke mindst Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforeningfremhævet, at dette uvægerligt vil føre frem til A og B psykologer, og at det vil være nærmestumuligt at forklare forældre m.fl., at B psykologer kan bruges fornuftigt.Kommunernes Landsforening ved formanden har i mange skrivelser til Videnskabsministerengennem årnene begrundet kommunernes og folkeskolens behov for genetablering afcand.pæd.psyk.uddannelsen, bl.a. i skrivelser til ministeren af 17/5-2002, 29/6-2005, 16/10–2006,15/2–2007. Det samme har været tilfældet i et tilsvarende antal skrivelser fra DanmarksLærerforening ved formanden. Herudover har der i forløbet været fulgt op med møder i ministerietog direkte kontakter.Videnskabsministeriet har siden 2005 fremlagt forskellige modeller for udformning for encand.pæd.psyk.uddannelse, der sikrer, at den er på niveau med cand.psyk.uddannelsen, således atden giver adgang til den generelle psykologautorisation.Der har været forslag om en ny tre-årig kandidatuddannelse, et fordelt forløb med en to-årigkandidatuddannelse med en overbygning på 1 eller 1½ år. Der har også været et forslag om, atlæreruddannede skulle have en fast merit på bacheloruddannelsen på psykologistudiet på fx 2 år.I alle tilfælde har der været modstand mod forslagene fra de universiteter, der udbydercand.psyk.uddannelsen med henvisning til, at disse modeller ikke sikrer de nødvendige ECT-point.I 2008 fremlagde Aarhus Universitet et forslag med en 2-årig kandidatuddannelse i pædagogiskpsykologi ovenpå en professionsbachelor som lærer med liniefag i specialpædagogik og specialeinden for det specialpædagogiske område. Efter mindst 2 års erfaring som lærer skal der hereftergennemføres en 1½ årig masteruddannelse, før den studerende kan kaldes cand.pæd.psyk. ogdermed psykolog i henhold til psykologloven.Modellen blev beskrevet som rummende de nødvendige ECT-point.

Denne model blev godkendt af Videnskabsministeriet, Kommunernes Landsforening og DanmarksLærerforening.Videnskabsministeriet gennemgik modellen på møde med Aarhus universitet den 5.januar 2010,hvor begge parter blev enige om indholdet med den forståelse, at studerende til den nyekandidatuddannelse skulle kunne optages i 2012.Modellen blev derefter beskrevet nærmere i fællesskab mellem medarbejdere iVidenskabsministeriet og Aarhus Universitet.7.februar 2011 skriver departementschef Uffe Toudal Pedersen til rektor Lauritz B. Holm fraAarhus Universitet og beder rektor om at gå i gang med at udvikle det nye uddannelsesesforløb –herunder beskrive procesforløb og tidsplan.16.februar 2012 skriver rektor Lauritz B. Holm ved fuldmægtig Julie Goodall til formanden forPædagogiske Psykologers Forening, at Aarhus Universitet er i gang med at beskrive uddannelsen,så den kan fremsendes til akkreditering inden 1.maj 2012.Kommunernes Landsforening fremsender i forløbet vurdering af såvel behov som antal studerende,bl.a. i skrivelse til Aarhus Universitet af 6/6–2012. KL’s vurdering gentages i møde iForskningsministeriet den 9/9-2012.Aarhus Universitet ved rektor Lauritz B. Holm skriver til Ministeriet for Forskning m.v. den 19/3-2013, at universitetet ikke ser sig i stand til udfylde den aftalte uddannelsesmodel på en fagligtforsvarligt måde. Der henvises til grundige sonderinger med de faglige miljøer, og at den ikke vilkunne indeholde de nødvendige ECT-point.I stedet omtales alternative modeller, og der foreslås en snarlig drøftelse med ministeriet ogKommunernes Landsforening.Kommunernens Landsforening og Danmarks Lærerforening har 11/4–2013 fremsendt fællesskrivelse til Forskningsminister Morten Østergaard og Børne – og undervisningsminister ChristineAntorini og anmodet om et møde om sagen.Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard fremsendersvar til formand for KLs Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl og næstformand for DanmarksLærerforening Dorte Lange den 10.juni d.å., hvor han tilkendegiver, at ministeriet ikke har harmulighed for at tvinge Aarhus Universitet til at indfri den indgåede aftale om uddannelsesforløbetfor cand.pæd.psyk.uddannelsen.Samtidig tilkendegives et løfte om at drøfte med uddannelsessektoren, hvordan det sikres, atfolkeskolen også fremover får den fornødne psykologfaglige bistand knyttet til skolerne.

Bilag 2

Faglig argumentation for,

at kommuner fortsat har behov for en cand.pæd.psyk. uddannelse i folkeskolen

Folkeskolen har som nævnt i mange år haft brug for læreruddannede psykologer.Cand.psyk.uddannelsen, der opstod i midten af 1940erne var oprindelig en tre-årig overbygning pålæreruddannelsen.Da cand.psyk.uddannelsen blev femårig, blev grunden lagt for den treårigecand.pæd.psyk.uddannelse fra 1960erne – fortsat oven i en læreruddannelse.Begge psykologuddannelser har altid været ligeværdige psykologuddannelser, hvilket også fremgåraf psykologloven fra 1993.I 1971 blev den lovgivningsmæssige grund lagt for udbygning af skolepsykologisk rådgivning (nuPædagogisk Psykologisk Rådgivning – PPR) for samtlige kommuner i landet – ofte i form af etfælleskommunalt samarbejde.Kemp-udvalget lagde i 1971 rammerne for det tværfaglige personale, hvor der psykologmæssigt varlæreuddannede psykologer (skolepsykologer) og ikke-læreruddannede psykologer (psykologer, derefterfølgende skulle gennemføre en to-årig klinisk efteruddannelse, der blev godkendt afUndervisningsministeriet).Fra starten var der omkring dobbelt så mange skolepsykologer som kliniske psykologer.Psykologernes arbejde blev beskrevet i en række rapporter og betænkninger (Kemp (1971), Ulrich(1983), PPR-rapport (1996) og PPR-vejledning (2000).Psykologarbejdet blev tilsvarende beskrevet i skiftende bekendtgørelser og vejledninger forfolkeskolens specialundervisning siden 1971.Psykologarbejdet har altid været to-delt:Arbejdet med enkeltelevers problemer/udfordringerArbejdet med det pædagogiske miljøs indhold og oganisation

Førstnævnte arbejde indebærer bl.a. faglig udredning af elever med særlige behov med forslag omhenvisning til specialforanstaltninger. .Sidstnævnte omfatter mange typer af bredere indsatsformer med fokus på at udvikleskolens/klassers læringsmiljø – herunder medvirke til at udvikle faglige kompetencer hos lærerne.PPRs styrke har altid været dets tværfaglighed med forskellige typer af psykologer samtovervejende læreruddannede konsulenter med forskellig specialpædagogisk erfaring. Det giver PPRmulighed for at medvirke i alle typer af faglige opgaver på skolen i forhold til såvel enkelteleversom grupper, klasser, systemer samt hele skolen som institution.Det gælder også på småbørnsområdet med dets forskellige institutionstyper.Ikke mindst har samspillet mellem de læreruddannede psykologer og de ikke-læreruddannedepsykologer været meget frugtbart siden begyndelsen af 1970erne.

De læreruddannede psykologer har et værdifuldt kendskab til skolen som system og kultur. Dekender lærernes arbejdsopgaver og vilkår.I den nuværende situation, hvor der er fokus på øget inklusion, medfører det et intensiveret fokus påudvikling af den almindelige undervisning. Det medfører et skift fra primært at betragte eleversproblemer som individuelle problemer, der kræver diagnosticering og henvisning tilspecialforanstaltninger, til at skulle ses i sammenhæng med elevens samlede situation i skole, fritidog hjem – den systemorienterde synsvinkel.De læreruddannede psykologer har altid været dem, der har haft de bedste kompetencer til atarbejde med de pædagogisk-psykologiske problemstillinger på skolen og i den enkelte klasse.Det er en helt uvurderlig kompetence både at have psykologfaglig viden og kendskab til børnsudvikling og risiko for fejludvikling, grundlæggende didaktisk viden og erfaring og samtidig kunnesætte det ind i en samlet organisationsmæssig ramme. Det er hensigtsmæssigt at have dissekompetencer samlet i én psykologindsats.Det har været PPRs store styrke gennem årene siden 1971.Der er nu vedtaget en inklusionslovgivning i folketinget, hvor specialundervisningsbegrebet bliverforbeholdt elever, der går i specialskole/klasse eller har behov for mindst 12 ugentligestøttelektioner. PPR skal fortsat medvirke med faglig udredning og fremsættelse af forslag tilspecialforanstaltninger for disse elever på vegne af skolelederen. Det betyder en skærpelse afkravene til PPR’s medarbejderes føling med og kendskab til almenundervisningen.

For elever med mindre behov end 12 ugentlige lektioner skal PPR medvirke med at udvikle ogkvalificere almenundervisningen. Det vil blive beskrevet i en kommende vejledning, hvor der vilblive stillet forventninger til PPR-psykologerne om dels at medvirke i samarbejdet på skolenmellem lærere, faglige ressourcelærere og skoleleder i skolens ressourcecenter, og dels at kunnemedvirke med en række relevante bredere indsatsformer i forhold til lærere, skole og forældre, jfr.efterfølgende bilag.Det vil kræve, at PPR råder over et tilstrækkeligt antal læreruddannede psykologer, der med sindobbeltuddannelse og lærererfaring vil kunne sikre, at det samlede PPR – inkl. beggepsykologgrupper – kan bistå lærerne og skolen i udvikling af almenundervisningen og skolen somsystem.