Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 199
Offentligt

Akademikernesarbejdsmarked

Indhold1. Forord2. Krisen kradser3. Arbejdsmarkedets forandring3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikerepå arbejdsmarkedet4. I lavkonjunkturens skygge4.1 Akademikere finder ansættelse i alle private brancher5. Udviklingen i det offentlige6. Danmark, Sverige og Finland7. At starte eget firma for at skabe sit eget første jober en udfordring8. Fremtidens akademikere345

ForordI Danmark uddanner vi flere og flereakademikere. De seneste tolv år erantallet af nyuddannede kandidaterfra et dansk universitet vokset fra lidtunder 8.000 om året i 2000 til omkring14.000 i 2011. Det samlede antal aka-demikere i den arbejdsdygtige alderer vokset støt fra lidt over 150.000 vedårtusindskiftet til næsten 240.000 i2011.Universiteterne har haft stor betydningfor, at uddannelsesniveauet i befolk-ningen er hævet. Meget tyder på, atDanmark kan forvente, at målsætnin-gen, om at 25 % af en ungdomsårgangfår en lang videregående uddannelse,nås allerede inden for de nærmeste år.I fremtiden vil universiteterne fort-sætte med at uddanne flere, og derforer det interessant at se på, hvordanarbejdsmarkedet for akademikere harforandret sig det seneste årti.Denne folder gennemgår udviklingenpå akademikerarbejdsmarkedet fra2000 til 2010 og sætter bl.a. fokus på denyuddannedes tilknytning til arbejds-markedet.Folderen er tiltænkt alle, der interesse-rer sig for markedet for akademikere.Jeg håber, at folderen kan være del afgrundlaget for den videre diskussion afdet fremtidige arbejdsmarked for uni-versiteternes kandidater.God læselyst!

610121622

2426

Jens OddershedeFormand for RektorkollegietTalsmand for Danske Universiteter

Udgivet af:Danske UniversiteterFiolstræde 441171 København KMaj 2013Illustrationer:Colourbox: Forside, s. 15, s. 27ISBN: 978-87-90470-58-6

2. Krisen kradserNår man ser på perioden 2000-2010,kan man ikke komme uden om atbelyse lavkonjunkturen, der startedei efteråret 2008. Man skal dog ogsåvære opmærksom på en del andresamfundsøkonomiske forhold, der harpåvirket akademikerarbejdsløsheden inævnte årti.I starten af årtiet var der efter en bristetit-boble generel afmatning i den privatesektor. I 2002 indførte den nytiltrådteVK-regering ansættelsesstop i staten.Disse faktorer er nok hovedforklarin-gen på den forholdsvis høje arbejds-løshed i 2000 og stigningen frem mod2004.Højkonjunkturen buldrer frem i midtenaf årtiet, og arbejdsløsheden falder tilhistorisk lave niveauer.Siden september 2008 og krakket ifinanssektoren er antallet af ledigeakademikere dog mere end tredob-let, og antallet er nu på højde med2003-niveauet. Væksten i det samledeantal akademikere betyder imidlertid,at arbejdsløshedsprocenten ikke er ste-get nær så voldsomt fra 2009 og frem.

3. Arbejdsmarkedets forandringI Danmark er der sket en stor stigningi antallet af akademikere fra 2000 til2010. Dertil kommer, at flere og flereufaglærte arbejdspladser flytter fraDanmark, og der bliver skabt flerearbejdspladser til uddannede personerinden for landets grænser.Af figur 2 fremgår det, at der er kom-met flere akademiske lønmodtagereog selvstændige fra 2007 og frem til2011. Antallet af lønmodtagere med enakademisk uddannelse steg med godt21.000 personer i perioden. Antalletaf lønmodtagere uden en akademiskuddannelse faldt med knap 220.000personer i samme periode. Dette faldskyldes ikke kun, at flere er blevet aka-demikere, men også at flere er underuddannelse (og derfor ikke udgør endel af arbejdsstyrken), at der er ble-vet flere pensionister, at der er kom-met flere ledere, at der er blevet flerearbejdsløse, og at der er kommet flereselvstændige.Antallet af selvstændige akademikeresteg fra godt 17.000 til næsten 22.500.I perioden 2007-2011 steg antallet afselvstændige i Danmark med små17.500, og der var i 2011 over 205.000.

Figur 1: Udviklingen i akademikerledigheden, januar 2000 - februar 2013

Figur 2: Udviklingen i antallet af lønmodtagere, selvstændige og arbejdsløse.Indekseret med år 2007 som 100

16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-

8,0%7,0%6,0%5,0%4,0%3,0%2,0%1,0%0,0%

14013012011010090807060502007200820092010Lønmodtagere - øvrigeSelvstændige - øvrigeArbejdsløse - øvrige2011Lønmodtagere - Akademikere

Antal ledige, venstre akseKilde: AC’s ledighedsstatistik, sæsonkorrigeret, bruttoledige

Andel ledige, højre akse

Selvstændige - AkademikereArbejdsløse - Akademikere

Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik, statistikbanken

3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedetUdbuddet af akademikere på arbejds-markedet har forandret sig fra 2000 til2010. Den forholdsvis store forøgelseaf akademikere i Danmark inden forårtiet har haft stor betydning for, hvor-dan det danske arbejdsmarked ser ud.Der har været en stadigt stigende efter-spørgsel efter akademikere i erhvervs-livet og i den offentlige sektor. Derforhar hovedparten af de mange akade-mikere i stor udstrækning fundet etjob. Langt hovedparten af de mangenye akademikere har fundet et løn-modtagerjob.

Antallet af uddannede akademikereer steget for alle faggrupper på tværsaf det akademiske felt. Ser man på defem hovedområder med flest akademi-kere, er stigningen størst i antallet afsamfundsvidenskabeligt uddannedekandidater. I procent er stigningenaf akademikere med en humanistisk

uddannelse dog størst. Mens antalletaf humanister er steget med 77,5 %, erantallet af akademikere med en natur-videnskabelig uddannelse steget med68 %, for de samfundsvidenskabeligemed 67,5 %, de sundhedsvidenskabeli-ge med 32 % og de teknisk uddannedemed 31,5 %.

Figur 3: Udviklingen i antallet af akademikere i Danmark 2001-2010

Figur 4: Udviklingen i antallet af personer med en lang videregående uddan-nelse fra 2000–2011 fordelt på uddannelsens hovedområde

300.000250.000200.000150.000100.00050.000020002001200220032004200520062007200820092010

100000900008000070000ArbejdsløseLønmodtagereSelvstændigeUnder uddannelseUden for arbejdsstyrken

20002006

20012007

20022008

20032009

20042010

2005

6000050000400003000020000100000Natur-videnskabder med flest LVU’ere.

Sundheds-videnskab

Tekniskvidenskab

Humaniora& teologi

Samfunds-videnskab

Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter; medtaget er kun de fem hovedområ-

Flertallet af de mange flere uddannedeakademikere har fundet vej til et arbej-de. Af figur 1 fremgår det, at arbejds-løshedsprocenten for akademikere

i 2010 var lavere end i 2000, og der erkun mindre udsving at se inden for deforskellige faggrupper.

Når man ser lidt nærmere på de femhovedområder med flest akademikere,er der nogle forskelle. For tre af hoved-områderne gælder det, at de udgør en

større andel af de nyuddannede end afakademikerne som helhed. Dette gæl-der for samfundsvidenskab, humanio-ra og teologi samt naturvidenskab.

For sundhedsvidenskabelige og tek-niske uddannelser er det omvendt (jf.figur 6). Der er en mindre andel blandtde nyuddannede end blandt akademi-kerne som helhed. Det er dog vigtigt atpointere, at antallet af nyuddannede

.inden for alle hovedområder er stegetgennem hele perioden. Der bliver såle-des uddannet væsentligt flere med ensundhedsvidenskabelig eller tekniskuddannelse i 2010 end i 2000 (jf. figur 4).

Figur 5: Andelen af hhv. nyuddannede og alle akademikere fordelt på hoved-områder – hovedområder med større andel nyuddannede

40%35%30%25%20%15%10%5%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Samfundsvidenskab - nyudd.Humaniora og teologi - nyudd.Naturvidenskab - nyudd.Samfundsvidenskab - alleHumaniora og teologi - alleNaturvidenskab - alle

Figur 6: Andelen af hhv. nyuddannede og alle akademikere fordelt på hoved-områder – hovedområder med mindre andel nyuddannede

20%18%16%14%12%10%8%6%4%2%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Sundhedsvidenskab - nyudd.Sundhedsvidenskab - alleTeknisk videnskab - nyudd.Teknisk videnskab - alle

Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

4. I lavkonjunkturens skyggeHvis man vender blikket mod de aka-demikere, der er beskæftiget, ses det,at antallet af akademikere ansat i pri-vate virksomheder er steget støt fremmod 2008. Set over hele perioden er derkommet betydeligt flere privatansatteakademikere end offentligt ansatte.At arbejdsmarkedet i det privateerhvervsliv er meget afhængigt af kon-junkturerne er tydeligt, når man ser pånedenstående figur. Kurven for antalletaf ansatte i det private knækker i 2009,da den globale lavkonjunktur for alvorrammer erhvervslivet.Den globale krise har ikke kun med-ført, at det private erhvervsliv er blevetmere tilbageholdende med at ansætteflere akademikere. Regeringens finans-lov for 2013 giver heller ikke anledningtil at tro, at der vil blive skabt mangenye job i det offentlige. I fremtiden vildet derfor i høj grad være i det privateerhvervsliv, at et stigende antal akade-mikere skal finde deres arbejde.Ser man på, i hvilken sektor de nyud-dannede får job, kan det virke over-raskende, at der er en stor stigning iantallet af offentligt ansatte efter 2008(jf. figur 8). Dette skyldes dog med alsandsynlighed det forholdsvis storeløft i antallet af ph.d.er de senere år.Ph.d.-løftet har betydet, at flere kandi-dater end tidligere er gået direkte overi en ph.d.-uddannelse og derfor bliverregistreret som offentligt ansatte. Enanden grund kan være, at der efter 2008er blevet ansat flere nyuddannede aka-demikere i offentlige løntilskudsjob.

Figur 7: Antallet af akademikere ansat i hhv. den offentlige og den privatesektor

140000120000100000800006000040000200000OffentligPrivat

Figur 8: Antallet af nyuddannede akademikere ansat i hhv. den offentlige ogden private sektor7000600050004000300020001000OffentligPrivat

Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

Selvom det private erhvervsliv så småthar samlet handsken op, og kurven’knækker tilbage’ allerede i 2010, så er

der stadig store udfordringer for detdanske samfund.Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

Det er også meget tydeligt, at der bliveransat færre nyuddannede i det privatei 2010 end der gjorde i 2008. Den private

sektors rekruttering af nyuddannedeakademikere ser derfor ud til at væremeget afhængig af konjunkturerne.

4.1 Akademikere finder ansættelse i alle private brancherNæsten uden undtagelse er der overalle brancher sket en stigning fra 2000til 2010. Der bliver således ansat flereakademikere i det private. Det ses tyde-ligt i de 6 brancher, der ansætter flestakademikere.

Denne tendens er også tydelig, hvisman ser på de resterende branchermed færre akademikere (de brancherder ikke er vist i figur 9). Således er derikke en eneste branche med færre aka-demikere i 2010 end i 2000.Hvis man retter blikket mod de nyud-dannede, er der også her i næsten allebrancher ansat flere akademikere i2010 end i 2000. Det er kun i landbrug,skovbrug & fiskeri og i råstofindvin-ding, at der er færre nyuddannede aka-

demikere ansat i 2010. Der er dog under25 nyuddannede ansat pr. år i hver afde to brancher gennem hele tiåret.Lavkonjunkturen har haft stor betyd-ning for, hvor mange nyuddannededer bliver ansat i den private sektor.For næsten alle brancher gælder det, atantallet af ansatte nyuddannede aka-demikere stagnerer eller falder fra 2007og frem.

Figur 9: Privatansatte akademikere i de 6 brancher med flest akademikere2000-2010

40.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.00002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010VidenserviceSundhed og socialvæsenIndustriHandelInformation og kommunikationKilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun brancherne med flestakademikere.

Figur 10: Privatansatte nyuddannede akademikere i de 6 brancher med flestakademikere 2000-2010

2.5002.0001.5001.00050002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010VidenserviceHandelIndustriSundhed og socialvæsenInformation og kommunikationKilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun brancherne med flestakademikere.

Antallet af akademikere med en sam-fundsvidenskabelig uddannelse, derbliver ansat i det private, er steget medknap 20.000 fra år 2000 til 2010. Gene-relt er der en tydelig tendens til, at der

er flere akademikere, der finder arbejdei det private. Til sammenligning er derknap 11.000 flere akademikere med ensamfundsvidenskabeliguddannelseansat i det offentlige i 2010 end i 2000.

Figur 11: Antallet af akademikere ansat i det private, fordelt på hovedområde50.00045.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000020002001200220032004200520062007200820092010SamfundsvidenskabNaturvidenskabTeknisk videnskabSundhedsvidenskabHumaniora og teologi

Antalsmæssigt er der blevet ansat over8.200 flere humanister i det privatefra 2000 til 2010. Dette overgås kun afsamfundsvidenskabelige akademikere,som der er kommet knap 20.000 flereaf i det private. Til sammenligning erder i samme periode i det private blevetansat små 6.000 flere akademikere meden teknisk uddannelse, godt 5.000 fleremed en naturvidenskabelig og lidt over2.500 flere med en sundhedsvidenska-belig uddannelse.I 2010 var knap 37 % af alle beskæfti-gede akademikere med en humanistiskeller teologisk uddannelse ansat i detprivate. I 2000 var det kun 29,5 %.

Figur 12: Antallet af humanister &teologer i det private erhvervsliv2000-201018.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000Kilde: Særkørsel foretaget af DanmarksStatistik for Danske Universiteter

Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområ-der med flest akademikere.

Antallet af humanister i det private ergennemsnitligt steget med 8 % om åreti perioden fra 2000 til 2010. Det er den

største procentmæssige stigning, hvisman ser på privatansatte akademikerefordelt på hovedområder.

5. Udviklingen i det offentligeI den offentlige sektor er det især indenfor tre områder, at akademikere fin-der arbejde. I 2010 var over 85 % afalle akademikere ansat i det offentligeansat enten inden for undervisning (36%), offentlig administration (26 %) ellersundhed & socialvæsen (24 %).Fælles for alle områderne er, at antalletaf akademikere gennem de seneste tiår er vokset støt. Dog aftog stigningen iantallet af akademikere ansat inden foroffentlig administration i årene efter, atVK-regeringen tiltrådte i efteråret 2001.Figur 14: Andelen af akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre størstegrupper

40%35%30%

Figur 13: Antallet af akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre størstegrupper

25%20%15%10%5%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

45.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.00002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

Offentlig administrationUndervisningSundhed og socialvæsen

Figur 14 viser, at andelen af akademi-kere i de tre største offentlige grupperer forholdsvis stabil over den tiårigeperiode. Andelen af ansatte i offentlig

administration faldt fra 2001 til 2006,hvorefter den steg frem til 2008 forat ende på et niveau over sundhed ogsocialvæsen.

Væksten for akademikere ansat ioffentlig administration er betydeligtlavere end i de to andre områder fremtil 2006. Der er en bemærkelsesværdigstigning i antallet af offentligt ansatte

akademikere inden for undervisningfra 2008 og frem til 2010. Her skal mannok skæve til ph.d.-løftet samt til gym-nasiesektoren for at finde hovedforkla-ringerne.

Ser man på de tre største grupper afoffentligt ansatte nyuddannede aka-demikere, er det tydeligt, at de nyud-dannedes erhvervsfrekvens er megetmere påvirkelig. Der er væsentligtstørre udsving i andelen og i antal-let af nyuddannede, der får arbejdei det offentlige. Dog er det tydeligt, atder bliver ansat flere nyuddannede idet offentlige i 2010 end i 2000. Efter

kommunalreformen i 2008 faldt isærantallet af nyuddannede gymnasielæ-rere og antallet af nyuddannede ansatinden for sundhed. Ph.d.-løftet aflæsestydeligt i antallet af ansatte inden forundervisning. Det er i høj grad stignin-gen i antallet af nyuddannede ansatpå undervisningsområdet, der træk-ker antallet af nyuddannede ansat i detoffentlige op.

Andelen af nyansatte i de tre størstegrupper varierer en del over tid. An-sættelsesstoppet i staten fra 2001 ogfrem afspejles tydeligt i tallene, lige-som kommunalreformens indflydelsepå antallet af offentlige ansættelserkommer til udtryk efter 2006. Andelenaf nyuddannede, der finder job i offent-lig administration, er faldende allerede

fra 2008 og frem. I perioden efter 2010er det offentlige fortsat tilbageholden-de mht. at ansætte flere akademikere.De mange ledige dimittender, der ses iøjeblikket, skyldes efter al sandsynlig-hed ikke kun en privat sektor på knæmen også en offentlig sektor, der ikkeer fortsat med at ansætte flere akade-mikere.

Figur 15: Antallet af nyuddannede akademikere ansat i det offentlige fordelt påde tre største grupper

Figur 16: Andelen af nyuddannede akademikere ansat i det offentlige fordeltpå de tre største grupper

40,0%3.0002.5002.0001.5001.0005000Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

35,0%30,0%25,0%20,0%15,0%10,0%Offentlig administrationUndervisningSundhed og socialvæsen2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20105,0%0,0%Offentlig administrationUndervisningSundhed og socialvæsen2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

Af de offentligt ansatte har de fleste ensamfundsvidenskabelig uddannelse.Det er dog gældende for alle de femstørste hovedområder, at der er blevet

ansat flere i det offentlige gennem heletiåret. Stigningen i det offentlige er dogikke lige så høj som stigningen i det pri-vate.

For de nyuddannede kan der også sesen stigning i antallet inden for alle femhovedområder. Den markante stig-ning i antallet af nyuddannede i det

offentlige fra 2008 og frem skyldes medovervejende sandsynlighed den storestigning i antallet af offentlige løntil-skudsjob i samme periode.

Figur 17: Antallet af offentligt ansatte fordelt på hovedområder

Figur 18: Antallet af nyuddannede ansat i det offentlige fordelt påhovedområder

35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.00002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010SamfundsvidenskabHumaniora og teologiSundhedsvidenskabNaturvidenskabTeknisk videnskabKilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområ-der med flest akademikere.

2.0001.8001.6001.4001.2001.00080060040020002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010SamfundsvidenskabHumaniora og teologiSundhedsvidenskabNaturvidenskabTeknisk videnskabKilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområ-der med flest akademikere.

6. Danmark, Sverige og FinlandI 2010 var ledigheden for danskere meden videregående uddannelse knap4,6 procent. Dette lå meget tæt op adOECD-gennemsnittet på 4,7 procent.Den tilsvarende ledighed i Sverige (4,3%) og Finland (4,4 %) er en smule lavere.Dog er Danmark ikke kommet ud afårtiet med en lige så høj arbejdsløs-hedsprocent som flere af de sydeuro-pæiske lande.I Danmark lå ledigheden for personermed en videregående uddannelse påomtrent 2,8 procentpoint under dengenerelle ledighed i 2010, mens deni Sverige og Finland lå 4 procentpointunder den generelle ledighed. Det skalbemærkes, at grunden både er, at dengenerelle ledighed i Danmark var lave-re end i Sverige og Finland i 2010, og atledigheden for personer med en videre-gående uddannelse var en smule høje-re. Den generelle ledighed i Danmark erdog steget meget kraftigere i Danmarkend i Sverige og Finland.

Figur 19: Arbejdsløshedsprocenter for personer med en videregående uddan-nelse* i udvalgte OECD-lande i 201012%10%8%6%4%2%United KingdomLuxembourgSloveniaCzech RepublicNetherlandsCanadaHungaryPortugalUnited StatesBelgiumDenmarkGermanySwitzerlandAustraliaSwedenMexicoGreeceEstoniaKoreaIcelandFinlandAustriaPolandIrelandTurkeyJapanIsraelFranceChileItalyNorwaySlovak RepublicNew ZealandSpain

Figur 20: Udviklingen i ledighedsprocenter i Danmark, Sverige og Finland,2000-2010

12%10%8%6%4%2%0%

OECD average

Kilde: Education at a Glance: OECD indicators 2012*Tertiary education

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Danmark - VU*Sverige - VU*Finland - VU*Kilde: OECD*VU: Videregående Uddannelse (Tertiary Education)

Danmark - GenereltSverige - GenereltFinland - Generelt

Arbejdsmarkedet har ændret sig megetde senere år. Udsvingene i arbejdsløs-heden er kraftigst efter 2008, og sam-menligner man med Sverige og Fin-

land, er det tydeligt, at arbejdsløshedeni Danmark falder langsomt i gode tiderog stiger hurtigt i dårlige.

7. At starte eget firma for at skabesit eget første job er en udfordringAntallet af selvstændige akademi-kere er steget fra godt 15.000 i 2000 tilnæsten 22.000 i 2010.I 2010 udgjorde de selvstændige 7,7 %af alle akademikere, mens de i 2000udgjorde 8,3 %.Der er dermed sket et lille fald i ande-len af selvstændige akademikere fra2000 til 2010 (jf. figur 22 næste side).Efter en stigning fra 2007 til 2008 harden globale krise medført, at andelenigen faldt fra 2008 og frem.I 2010 valgte 217 af de 13.018 nyuddan-nede akademikere at blive selvstæn-dige. Det kan lyde af forholdvis få, mennyuddannede akademikere har ikkedet samme netværk og de samme erfa-ringer til at se forretningsmuligheder,som ældre akademikere har.Flere universiteter forsøger at klædederes kandidater bedre på til et arbejds-liv som selvstændige og har gennem deseneste år øget indsatsen ved at givesparring og vejledning i virksomheds-drift.Dette er bl.a. sket gennem studenter-væksthuse og tværinstitutionelle sam-arbejder netop med fokus på innovati-on og iværksætteri. Det er dog især i desenere år, at universiteterne har styr-ket indsatsen på dette område, og detkan derfor ikke forventes, at man kanse den fulde effekt i tallene fra perio-den 2000-2010.Figur 22: Andelen af selvstændige akademikere

9%8%7%6%5%4%3%Selvstændige, alleakademikereSelvstændige, nyuddannedeakademikere

Figur 21: Antallet af selvstændige

akademikere

25.000

20.000

2%1%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

15.000

10.000

5.000

Tidligere undersøgelser har vist, at deselvstændige, der opnår størst succes,er personer med betydelig arbejdsmar-kedserfaring. Derfor er det ikke nød-vendigvis kun positivt, hvis flere nyud-dannede starter eget firma.

I øjeblikket er det i høj grad pull-fakto-rer, der er afgørende for, at akademike-re bliver selvstændige. Dette vurderessom en meget væsentlig betingelse for,at de, der bliver selvstændige, også fårsucces.

0Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik forDanske Universiteter

8. Fremtidens akademikereDet kan være svært at komme med etendeligt bud på, hvordan det fremti-dige akademikerarbejdsmarked vil seud i Danmark. De seneste 10 års udvik-ling peger dog på, at der ansættes flereog flere i den private sektor. Fremadret-tet er der også flere tegn på, at endnuflere akademikere finder job i det pri-vate.De fleste unge mennesker, der de sene-ste år har søgt ind på et dansk universi-tet, har søgt enten en humanistisk elleren samfundsvidenskabelig uddannel-se.Dog er der siden 2007 i gennemsnitoptaget over 10 % flere på de tekniskeuddannelser pr. år og 8,6 % flere på denaturvidenskabelige uddannelser.Dette er betydeligt højere end på dehumanistiske (4,1 %), samfundsviden-skabelige (4,9 %) og sundhedsvidenska-belige (4,3 %) uddannelser.Det er netop akademikere med en tek-nisk uddannelse, der har den højesteansættelsesrate i den private sektor.

Figur 23: Udviklingen i antallet af optagne på de danske universiteter. Indekse-ret med år 2007 som 100

1801601401201008060402002007200820092010Teknisk videnskabNaturvidenskabSamfundsvidenskabSundhedsvidenskabHumaniora og Teologi20112012

Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik, statistikbanken

Danske Universiteter erde danske universitetersinteresseorganisation.Organisationen fremmeruniversiteternes indbyrdessamarbejde og universitets-sektorens synlighed oggennemslagskraft i ind-og udland.

AkademikernesarbejdsmarkedMaj 2013

Danske UniversiteterFiolstræde 44DK-1171 København Kwww.dkuni.dkJanuar 2011