VisionDanmark skal være et åbent samfund, hvor vi samarbejdermed omverdenen både økonomisk, politisk og kulturelt.Danmark skal tage medansvar for den globale udvikling ogbidrage med løsninger på de udfordringer, som vor klode ståroverfor. Med vores viden, kompetencer og værdier har vi enforpligtelse til at tage et medansvar for verden af i morgen.Vores egen vækst og velfærd er afhængig af vores evnetil at være en attraktiv partner for omverdenen. Med eneksport på 54 pct. af bruttonationalproduktet står detklart, at Danmarks evne til at skabe jobs afhænger af etsuccesfuldt samkvem med udlandet og vores evne til atse og udnytte de muligheder, som forandring og vækst iverden omkring os giver anledning til.Danmark er et lille land, der skal konkurrere på viden. Viskal kunne måle os med de bedste i verden, særligt indenfor områder hvor Danmark har erhvervsmæssige spids-kompetencer.Hvis Danmark skal bidrage til og selv drage fuld nytte afglobaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs,kræver det virksomheder og offentlige institutioner, derkan agere med globalt udsyn og indsigt, og hvis med-arbejdere har et højt fagligt niveau med internationalekompetencer.En grundlæggende forudsætning for dette er, at vi haruddannelser af høj kvalitet og relevans, som efterspørgesaf arbejdsmarkedet.Regeringen har med flere tiltag sat fokus på at styrke kva-liteten og relevansen af uddannelserne, så de kan bidragetil vækst og konkurrenceevne og den enkeltes personligeudbytte. Kvaliteten af uddannelserne er således i fokus ide nye udviklingskontrakter mellem regeringen og ud-dannelsesinstitutionerne. En lov om et nyt akkrediterings-system for de videregående uddannelser, der skal styrkekvalitetssikringen og relevansen af uddannelserne, ernetop vedtaget af Folketinget. Endelig er der med en bredpolitisk aftale om ”Reform af SU-systemet og rammernefor studiegennemførelse” formuleret rammer for, at destuderende kan gennemføre studierne hurtigere og bedre.

Flere studerende skal på studie-eller praktikophold i udlandetSom en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og rele-vansen af uddannelserne skal vi satse strategisk på,at studerende på de videregående uddannelser opnårfagligt relevante og efterspurgte internationale kom-petencer. Ikke et fåtal som i dag, men de fleste og - somen vision: Alle i de nye generationer. Tilpasset efter denenkeltes evner, lyst og forventede fremtidige erhverv.De danske studerende skal blive mere bevidste om mer-værdien for dem selv, deres faglige og personlige udvik-ling og fremtidige karrieremuligheder ved at medbringeet fagligt relevant studie- eller praktikophold fra udlandeti bagagen, når de dimitterer. Udlandsopholdet skal førstog fremmest bidrage med faglig og relevant uddannelsefor den enkelte men også give konkrete oplevelser medandre kulturer.Andelen af studerende, der læser en hel videregåendeuddannelse i udlandet, er 3,2 pct. for Danmark. Dette ermindre sammenlignet med vores nordiske nabolande(Finland 3,7 pct., Sverige 4,3 pct. og Norge 6,7 pct.). Sammetendens tegner sig for andelen af danske studerende påErasmus-udvekslingsprogrammet, som danske stude-rende bruger i mindre grad end fx. Holland, Frankrig ogFinland.17 pct. af danske studerende på videregående uddannelservar på et studieophold i udlandet af mindst 3 månedersvarighed i 2011/12. Og der er stor forskel på tilbøjelighedentil at tage dele af en uddannelse i udlandet blandt stude-rende på tværs af de videregående uddannelser.Vi skal sikre, at der skabes lettere adgang til udlandsop-hold, så det er en mulighed for alle studerende uansetbaggrund. Og virksomhederne skal i egen interessestøtte op om uddannelserne og den efterfølgende rekrut-tering. Udlandsopholdet skal blive et fuldt integreretelement i vore videregående uddannelser, som den stu-derende vælger som en hel naturlig ting og gennemføreruden administrative forhindringer.

Stærke internationalelæringsmiljøerDe danske videregående uddannelsesinstitutioner skalsamtidig og i stadig højere grad deltage i internationaltsamarbejde og videnudveksling om uddannelse for atskabe internationale lærings- og studiemiljøer til gavnfor kvaliteten og den faglige integration mellem institu-tioner i Danmark og i udlandet.Endvidere skal den danske eksport af videregåendeuddannelser og viden om videregående uddannelserstyrkes. Uddannelsesinstitutionerne skal eksporterefra dansk grund ved at tiltrække talentfulde internatio-nale studerende, der er villige til at betale for en danskuddannelse, og som samtidig kan bidrage til voresuddannelsesmiljøer. Og de skal udbyde hele eller deleaf uddannelser i udlandet, eventuelt i samarbejde medlokale uddannelsesinstitutioner og enten udformet, såuddannelserne kan udgøre et brohoved for mødet mel-lem danske og internationale studerende eller, så de erfuldt ud tilpasset de lokale behov.63 pct. af den danske eksport går til Danmarks nærom-råder. Vi skal fortsat dyrke disse markeder. Men fokusskal også være på højvækstmarkederne i Kina, Indien,Brasilien, Rusland og de såkaldte ”Next Eleven” lande somSydkorea, Vietnam m.fl. Internationalt uddannelsessam-arbejde kan understøtte relationer til disse lande og skabegrobund for nye forsknings- og erhvervssamarbejder.Og interessen skal vækkes tidligt. Mange gymnasieskolervender sig i disse år mod vækstlandene - især Kina - oghar etableret venskabsskoler og mulighed for eleverne forkortere ophold i og besøg fra de pågældende lande.Også på denne måde skal vi tage medansvar for udviklin-gen af verden omkring os.

HandlingsplanDette oplæg skal ses som første del af en todelt handlings-plan for en styrket internationalisering af de videregåendeuddannelser i Danmark.Den første del, som fremlægges nu, omhandler primærtarbejdet med at styrke internationale kompetencer blandtdanske studerende og de internationale læringsmiljøer,som danske institutioner medvirker i. Den vil blive fulgt afen anden del, som vil være et oplæg til, hvordan Danmarkogså i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigsteinternationale studerende.For at realisere visionen om en styrket internationaliseringaf uddannelserne er der udarbejdet et oplæg til en hand-lingsplan, der struktureres om følgende målsætninger:– Flere studerende på de videregående uddannelser skalhave et studie- eller praktikophold i udlandet– Danske videregående uddannelsesinstitutioner skalhave stærkere internationale læringsmiljøer– De studerende skal have styrkede fremmedsprogs-kompetencer

Målepunkt1Flere på studie- eller praktikophold i udlandet:– I 2011 havde 17 pct. af alle danske studerende været pået studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deresstudier. I 2020 bør mindst 50 pct. af dimittender fra dedanske videregående uddannelsesinstitutioner haveværet på studie- eller praktikophold i udlandet.Målepunkt2Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande:– I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller prak-tikophold i vækstlande, såsom Brasilien, Kina, Indien,Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske stu-derende på studie- eller praktikophold i vækstlande,herunder BRIK-landene, stige med minimum 15 pct.om året.Målepunkt3Flere samarbejder om dobbelt/fællesgradermed udenlandske institutioner:– I dag indgår de fleste danske uddannelsesinstitutionersom minimum i et samarbejde om dobbelt og/eller fæl-lesgrader med udenlandske uddannelsesinstitutioner.Samtidig har institutionerne omtrent 50 samarbejderom fælles uddannelsesforløb, der har potentiale til atudvikle sig til et samarbejde om en hel uddannelses-grad. I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbeltog/eller fællesgrader mellem udenlandske og danskeuddannelsesinstitutioner være øget med 20 pct. i for-hold til i 2012 – målt på sektorniveau.Målepunkt4Flere danske studerende på korte ophold i ikke-engelsktalende europæiske lande:– I 2011 var 2.167 danske studerende på studie- ellerpraktikophold i ikke-engelsktalende europæiskelande. Mod 2020 skal antallet af danske studerendepå studie- eller praktikophold i de danske nabolande,stige med minimum 15 pct. om året.

HandlingsplanMålsætning1Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111.11.21.31.41.51.61.71.81.9Ordinære videregående uddannelser bør indeholde et mobilitetsvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Uddannelsesinstitutionerne bør udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Der skal indføres automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Uddannelsesinstitutionerne bør udvide antallet af fælles uddannelsesforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Flere danske studerende bør tage på relevante praktikophold i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Udlandsstipendieordningen videreføres, og administrationen forenkles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Der skabes ny lånemulighed til studerende på udlandsophold med udlandsstipendium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Institutionerne skal have større økonomisk tilskyndelse til at sende studerende på udvekslingsophold i udlandet.Samtidig ophæves kravet om, at der skal være balance mellem den indgående og den udgående mobilitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.10 Institutionerne får mulighed for at anvende udlandsstipendieordningen i forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftalermed attraktive udenlandske uddannelsesinstitutioner, der kræver brugerbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.11 Der etableres en ny hjemmeside, der skal inspirere til og informere om studierelevante udlandsophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171.12 Karaktergennemsnittet bør fremgå af eksamensbeviset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Målsætning2Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192.12.22.32.42.52.62.72.82.9Flere undervisere på de videregående uddannelser bør tage på udlandsophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Kvaliteten af uddannelser og kurser udbudt på engelsk skal være på niveau med dansksprogede uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Uddannelsesministeriet vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan anvendelsen af IKT-støttetfjernundervisning på uddannelsesinstitutionerne kan styrkes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Samarbejdet med vækstlandene skal styrkes gennem innovationscentrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Udviklingen af Det Danske Universitetscenter i Beijing skal fortsætte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse i de europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Institutionerne bør udbygge anvendelsen af strategiske partnerskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Regler for uddannelsessamarbejde og udbud af uddannelser i udlandetfor Uddannelsesministeriets institutioner skal harmoniseres og optimeres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Institutionernes udbud af uddannelser og uddannelsesforløb i udlandet– enten som eneudbydere eller med partnerinstitution(er) – bør udvides . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242.10 Der bør være styrket rekruttering af internationale eksterne lektorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242.11 Der skal være bedre muligheder for at opfylde kravet om "Dansk A" for dansktalende ansøgeremed en international eller udenlandsk gymnasial eksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Målsætning3De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .273.13.23.33.43.53.63.73.8En fremmedsprogsprofil skal fremgå af eksamensbeviset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Institutionerne bør styrke indsatsen for at fremme studerendes kompetencer i både engelsk og andre fremmedsprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Der skal være en opfølgning på læreruddannelsens udbud af linjefag i sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Der gennemføres en undersøgelse af tolke- og translatørområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Der foretages en årlig opgørelse over udvikling i optag, gennemførelsesprocent og beskæftigelsesfrekvens på sproguddannelser . . . . . . . . . . . . . . 29Dansk medlemskab af European Center for Modern Languages under Europarådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Der bør være øget nordisk samarbejde om små sprogfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Der skal være et årligt møde om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Målsætning1Flere studerende skal haveet studie- eller praktikopholdi udlandetStrategiske målEt udlandsophold kan være med til at styrke de stude-rendes beskæftigelsesmuligheder, fremmedsprogskom-petencer og internationale udsyn. Det er der brug for i enøkonomi som den danske, hvor vi er stærkt afhængigeaf verden omkring os. Derfor skal de studerende havenemmere adgang til studier eller praktik i udlandet i løbetaf deres danske uddannelse, og uddannelserne skal tilret-telægges, så de studerende nemt og hurtigt kan komme afsted på meritgivende udlandsophold.Det skal samtidig sikres, at både kvaliteten og relevansenaf udlands- og praktikophold styrkes, så udlandsopholdenei endnu højere grad ruster de studerende til efterfølgendebeskæftigelse. Derfor skal de videregående uddannelsesin-stitutioner have optimale rammer for at indgå i internatio-nale samarbejder om uddannelse.Samtidig skal flere danskere tage en hel videregående ud-dannelse i udlandet. Det skaber globale kontakter og giveradgang til uddannelser og viden, der ikke er til rådighedi Danmark. Når unge uddannes i udlandet med andrelæringsformer og uddannelsestraditioner, styrkes diversi-teten og innovationskraften på det danske arbejdsmarked.Når de unge vender hjem, skal kvalifikationer indhenteti udlandet anerkendes på lige fod med kvalifikationer fradanske uddannelsesinstitutioner.

StatusI de seneste år er et stadigt stigende antal studerendetaget på studie- eller praktikophold, men det er fortsatkun ca. hver sjette studerende, der er i udlandet i tremåneder eller mere som led i sit studium. Samtidig er derstor forskel på, hvor mange studerende på de forskelligetyper af videregående uddannelser, der rejser ud. Menslidt mere end hver fjerde universitetsstuderende er påudlandsophold, er det kun ca. 4 pct. af de studerendepå erhvervsakademierne, ca. 8 pct. af de studerende påprofessionshøjskolerne og ca. 14 pct. af de studerende påde kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser,der tager på studieophold i minimum tre måneder.1 Nårstuderende fra professionshøjskoler tager til udlandet, erdet ofte i praktikophold.De mest populære destinationer for danske studerendeer Storbritannien, USA, Australien og Sverige, mens kunfå studerende tager til vækstlande som Brasilien, Kina,Indien, Mexico og Korea.I 2011 var 4.019 danskere i gang med en SU-finansieretvideregående uddannelse i udlandet, hvilket er en stig-ning på næsten 25 pct. siden 2006, hvor tallet var 3.252personer. Hver sjette af de danskere, der læste en hel ud-dannelse i udlandet i 2011, modtog udlandsstipendium.De økonomiske rammebetingelser for de danske stude-rende i form af adgang til dansk SU i udlandet, mulighedfor stipendier, fx. gennem Erasmus-programmet, støttegennem udlandsstipendieordningen og international

vejledning på alle videregående uddannelsesinstitutio-ner, er meget gunstige. Der er dog fortsat få studerende,der benytter sig af muligheden for at tage på studieopholdeller læse en hel uddannelse i udlandet. Det betyder blandtandet, at den danske andel af EU's årlige Erasmus-budgettil studie- og praktikophold i udlandet ikke anvendesfuldt ud.En væsentlig årsag til, at tilbøjeligheden til at tage ud erbegrænset, er, at uddannelserne ikke i tilstrækkelig grader indrettede, så studieophold kan gennemføres let, ubu-reaukratisk og uden studietidsforlængelse. Mange stu-derende oplever barrierer i form af vanskeligheder medat få merit for udenlandske studieophold i den danskeuddannelse, forsinkelser i studierne samt utilstrækkeligvejledning omkring planlægningen af et studieophold.2På baggrund heraf opstilles følgende mål:

I henhold til lovgivningen om erhvervsakademi- og pro-fessionshøjskoleuddannelser er det et krav, at alle uddan-nelser skal tilrettelægges således, at en del af uddannelsenkan gennemføres i udlandet, uden at det forlænger studie-tiden. På universitetsområdet og de kunstneriske ogmaritime uddannelser findes ikke et lignende krav, menuniversitetsuddannelsernes modulopbygning har blandtandet til hensigt at skabe mulighed for mobilitet og merit-fag fra andre institutioner i både ind- og udland. Mangeerhvervsakademier- og professionshøjskoler opfylderkravet ved at tillade, at praktikforløbet kan gennemføresi udlandet, hvilket mange studerende benytter sig af. Detbør dog også være lettere at gennemføre et udlandsopholdsom et studieophold – specielt på erhvervsakademiom-rådet, hvor adgangen til det danske arbejdsmarked ofteer betinget af, at praktikken er gennemført i Danmark.Der er flere forskellige modeller for at bygge meritgivendemobilitetsvinduer ind i uddannelserne. De kan fx. placeres

Mobilitetsvindue for sygeplejerske-, fysio-terapeut- og psykomotorikstuderende i VietnamProfessionshøjskolen UCC og University of Medicine and Pharm-acy i Ho Chi Minh City, Vietnam har lavet en aftale om, at danskestuderende kan blive undervist i Global Public Health teori i Viet-nam og få fem ugers lokal undervisning i folkesundhed. Opholdeti Vietnam finder sted på 13. valgmodul, der er fastlagt studieakti-vitet, hvor de danske studerende får delvis undervisning sammenmed vietnamesiske studerende, og de har et element af dataind-samling på forskellige lokale sundhedsinstitutioner, inden forHIV/AIDS, ernæring, rehabilitering og sundhedsrådgivning. Destuderende rejser på tværs af fagligheder, får en internationaltoning af deres uddannelse, og undervisningsopholdet er merit-givende ved beståelse.

Fælles semesterforløb med en kinesisk institutionErhvervsakademi Aarhus har sammen med Shanghai JianqiaoUniversity udviklet et fælles semester for både danske og kine-siske studerende på markedsføringsøkonomuddannelserne.Den planlagte undervisning og eksamination i Shanghai delesmellem danske og kinesiske undervisere og giver de studerendeudvidede muligheder for at lære mere om kinesisk virksomheds-kultur, logistik, sprog og HR. Det fælles uddannelsesforløb på 3.semester giver desuden de danske studerende gode chancer forat finde en praktikplads i Shanghai-området efter deres studieop-hold, da praktikken for de studerende på marketing managementligger umiddelbart efter 3. semester.

i en periode af uddannelsen med udelukkende ikke-obli-gatoriske fag, eller den danske institution kan gå sammenmed en eller flere udenlandske institutioner om at etablerefælles uddannelsesdele eller hele uddannelser, eventueltsåledes at der gives en fælles- eller dobbeltgrad.Under hensyntagen til uddannelsernes forskelligartedeprofiler, længde og indhold vil uddannelsesministerensammen med institutionerne udfolde implementeringenaf dette forslag og fremsætte en tidsplan for det videreforløb. Det foreslås, at de studerende som udgangspunktskal kunne tage mindst 15 pct. af deres uddannelse iudlandet, medmindre særlige forhold gør sig gældende.Kulturministeriet vil ligeledes se på området sammenmed institutionerne under Kulturministeriet.

ske i form af skræddersyede udlandsforløb, hvor insti-tutionerne tilbyder en pakkeløsning til den studerende.Dette har til formål at lette den administrative sagsganggennem allerede forhåndsgodkendte fag/kurser påeksisterende partneruniversiteter i udlandet, og hvor depraktiske forberedelser af udlandsopholdet fx. forsikringog bolig er sat i system. Institutionerne opfordres desudentil at udvikle tekniske løsninger (online-værktøjer), derkan gøre det nemmere for de studerende at få overblik ogkomme i gang med processen.En forstærket indsats for at skabe nemt tilgængeligeudvekslingsophold skal samtidig bidrage til, at flerestuderende fra ikke-uddannelsesvante hjem vil tagepå udvekslingsophold. Analyser viser, at særligt dennegruppe af studerende kun i begrænset omfang benyttersig af udvekslingsmulighederne.

1.2Uddannelsesinstitutionerne bør udvikleattraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbudBilaterale udvekslingsaftaler og større strategiske ud-dannelsessamarbejder med udenlandske uddannelses-institutioner er allerede en del af hverdagen for de videre-gående uddannelsesinstitutioner, om end graden ogantallet af internationale samarbejdsaftaler varierer altefter institutionstype og -profil. Alle uddannelsesinstitu-tioner har et internationalt kontor eller en internationalvejleder, der rådgiver de studerende om de mange mulig-heder for udvekslingsophold.Flere evalueringer peger imidlertid på, at der er stor forskelpå omfanget af vejledning til de studerende og indsatsenfor at udvikle attraktive udlandsophold. Ikke kun melleminstitutioner, men også internt på institutionerne. 3Uddannelsesministeren opfordrer alle de videregåendeuddannelsesinstitutioner til at styrke indsatsen for atudvikle og promovere attraktive og nemt tilgængeligeudvekslingstilbud til de studerende (’Grab and Go’), her-under at sikre udvekslingsaftaler med attraktive uddan-nelsesinstitutioner i Europa og på globalt plan.Initiativet skal ses i sammenhæng med en introduktion afmobilitetsvinduer på alle uddannelser, der skal motivere destuderende til at tage af sted og i størst muligt omfang giveden studerende sikkerhed for kvalitet og relevans underudlandsopholdet og efterfølgende merit. Det kan konkret

1.3Der skal indføres automatisk meritfor alle forhåndsgodkendte studieopholdStuderende kan i dag ikke være sikre på at få merit påtrods af en forhåndsgodkendelse af de fag, der forventesgennemført på et udlandsophold. Nogle studerende kanopleve at få afslag på meritoverførsel, hvis de forventedefag alligevel ikke er blevet udbudt, når institutionernevurderer meritansøgningen efter endt ophold.Studerende kan også tage på forhåndsgodkendte udlands-ophold, men fravælge indmeritering, når de kommer hjem.Det kan forlænge studietiden og vanskeliggøre institutio-nernes styring af udveksling, idet studerende, der ikke fårmerit, ikke indgår i institutionernes regnskab over ind- ogudgående mobilitet.

Knap 80 pct. af de universitetsstuderende, der var påudlandsophold i 2009, fik fuld merit for studieopholdet.4Med aftalen om reform af SU-systemet og rammerne forstudiegennemførelse indføres automatisk merit for alleforhåndsgodkendte studieophold, herunder projektori-enterede forløb, i Danmark eller i udlandet. Hvis der erbehov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som denstuderende har fået af hjeminstitutionen, eksempelvishvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det ellerde forhåndsgodkendte fag, skal den studerende sammenmed hjeminstitutionen forpligtes til at finde et eller flerealternative fag svarende til omfanget på de forhåndsgod-kendte fag, der ligeledes kan meriteres ind i den samledeuddannelse. Dette forudsat, at den studerende bestårfagene. Endvidere foreslås det som led i aftalen, at uddan-nelsesinstitutionerne løbende skal offentliggøre statistikfor meritafgørelser på deres hjemmesider.Uddannelsesministeriet opfordrer desuden uddannelses-institutionerne til at etablere en database med fag, der kanforhåndsgodkendes på de udenlandske samarbejdsinsti-tutioner som erstatning for et fag i den danske uddannelse.Dermed sikres øget gennemskuelighed for de studerende,og det kan medvirke til at sikre en hurtigere sagsbehand-lingstid i de tilfælde, hvor den studerende oplever, at dettidligere forhåndsgodkendte fag alligevel viser sig ikke atblive udbudt.Uddannelsesministeriet vil samtidig undersøge, omsystemet for klager over afgørelser på fornyede ansøg-ninger om forhåndsgodkendelse af merit bør justeres.Kulturministeren vil ligeledes se på skærpelse af krav tilmerit på uddannelserne under Kulturministeriet.

1.4Uddannelsesinstitutionerne børudvide antallet af fælles uddannelsesforløbEn udvidelse af antallet af fælles uddannelsesforløb kanvære et vigtigt værktøj til at få flere studerende til at tagepå et udlandsophold.Fælles uddannelsesforløb er tætte og forpligtende sam-arbejder mellem danske og udenlandske uddannelses-institutioner. Der kan dels være tale om, at elementer afuddannelsen frivilligt eller obligatorisk følges hos sam-arbejdsinstitutionen (med automatisk indmeritering), ogdels om hele, fælles uddannelser, som udbydes af to ellerflere institutioner i fællesskab, og som resulterer i fælles-eller dobbeltgrader.Ved fælles uddannelsesforløb skabes ’motorveje’ for stude-rende, da ophold ved institutioner i forskellige lande indgårnaturligt og velplanlagt i uddannelsesforløbene. Oftest vilet udlandsophold her være obligatorisk, og i de tilfælde vilalle studerende på en uddannelse opnå mindst ét udlands-ophold under studietiden.Fælles uddannelsesforløb har desuden den fordel – set frasåvel de studerendes som de danske institutioners syns-vinkel – at de forener udlandsophold med den kvalitets-sikring, som ligger i, at der er tale om en dansk anerkendtuddannelse. Udviklingen af flere fælles uddannelses-forløb vil også betyde, at den faglige integration melleminstitutioner i Danmark og i udlandet styrkes. Det kandanne grobund for yderligere samarbejde om mobilitetfor studerende og medarbejdere, skabe faglige kontaktertil attraktive udenlandske uddannelses- og forsknings-miljøer og lede til etablering af mere strategisk uddan-nelsessamarbejde.Uddannelsesministeren opfordrer på den baggrunduddannelsesinstitutionerne til at udvikle flere fælles ud-dannelsesforløb.Samtidigt igangsætter uddannelsesministeriet med ind-dragelse af uddannelsesinstitutionerne en undersøgelse,der skal belyse omfanget af fælles uddannelsesforløb, her-under hele uddannelser, der leder til fælles- og dobbeltgra-der på de danske uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen,som skal danne grundlag for ministeriets videre indsats påområdet, skal afdække eksisterende problemstillinger på

området, herunder udfordringerne i de danske tilskuds-og uddannelsesregler for en optimal deltagelse i EU’s nyeuddannelsesprogram Erasmus for All samt andre fællesuddannelsesforløb. Endvidere skal mulighederne forudbredelsen af fælles forløb kortlægges.Derudover vil uddannelsesministeriet skabe forbedredejuridiske rammer i forhold til indgåelse af samarbejder omfælles ph.d.-forløb med udenlandske universiteter. Hervedbliver reglerne for udstedelse af fællesgrader på kandidat-og ph.d.-området harmoniseret. Det bliver dermed muligtat fremme etableringen af flere samarbejdsaftaler medudenlandske partnerinstitutioner, der leder til en fællesph.d.-grad.

1.6De studerende skal have mulighed for at fåomregnet eksamensresultater fra studieopholdi udlandet til dansk karakterskalaStuderende på udvekslingsophold som led i en danskvideregående uddannelse får i dag anført deres udenland-ske karakterer i et bilag til det danske eksamensbevis,mens de meritoverførte eksaminer anføres som bestået/ikke-bestået i selve eksamensbeviset.Baggrunden er, at det er vanskeligt at foretage en heltretvisende omregning af karakteren for et fag taget på enudenlandsk institution. I andre lande kan karakterskala-en variere fra institution til institution, og karakterska-laerne bygger ofte på andre principper end i Danmark.I Danmark må man fx. ikke i modsætning til i en rækkeandre lande tilstræbe en såkaldt relativ karaktergivning,hvor en vis andel af de studerende skal tildeles topka-rakter og så fremdeles. I Danmark kan alle studerendesåledes i princippet opnå karakteren 12 i samme fag, hvisderes præstationer vurderes som fremragende.Den særlige håndtering af udenlandske eksamensre-sultater på danske eksamensbeviser kan afholde noglestuderende og særligt studerende på visse uddannelserfra at søge ud. Derfor foreslås det, at de danske uddan-nelsesinstitutioner forpligtes til at tilbyde at omregneeksamensresultater fra studieophold på de udenlandskeinstitutioner, som den pågældende danske uddannelses-institution har en samarbejdsaftale med, til den danskekarakterskala.Den studerende skal inden studieopholdet have mulighedfor at tage stilling til, om vedkommende ønsker karak-terer opnået under opholdet omregnet direkte på eksa-mensbeviset eller overført som bestået/ikke bestået.Uddannelsesministeriet vil gå i dialog med uddannelses-institutionerne om at fremme en ensartet praksis for om-regning af karakterer fra samme udenlandske institutionpå de forskellige danske uddannelsesinstitutioner.Uddannelsesministeriet har i øvrigt sammen med Mini-steriet for Børn og Undervisning samt Kulturministerietnetop gennemført en omfattende evaluering af karakter-skalaen. Evalueringen har også fokus på karakterskalaensinternationale anvendelighed og er netop offentliggjort.

1.5Flere danske studerende børtage på relevante praktikophold i udlandetEt praktikophold i udlandet kan give den studerendeinternational erfaring, kendskab til et andet arbejdsmar-ked og et udenlandsk professionelt netværk inden for sitarbejdsfelt. De studerende får et bredere felt af relevantepraktikpladser ved også at kunne tage i praktik i udlan-det. Samtidig får den enkelte studerende mulighed for atreflektere over egen læring hjemmefra og sætte ny viden ispil både ude og hjemme.Antallet af studerende, der tager på studie- eller praktik-ophold i udlandet gennem EU’s Erasmus-program, harværet stigende i de seneste år. Danmark benytter dog idag ikke hele den pulje af midler, der er afsat til danskestuderendes studie- eller praktikophold i udlandet indenfor Erasmus-programmet. Således blev 14 pct. af midlernereturneret i 2010/11. Uddannelsesministeriet vil nøjefølge udviklingen på dette område fremover.Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at fremme, atde studerende tager på praktikophold i udlandet og tilat virke for, at praktikophold i udlandet kan indgå somen integreret del af studieforløbet. Ligeledes opfordresuddannelsesinstitutionerne til at sikre, at de studerendetilegner sig relevante kompetencer på praktikstedet.

1.7Udlandsstipendieordningenvidereføres og administrationen forenklesUdlandsstipendieordningen er en attraktiv mulighed fordanske studerende, der vil tage en hel kandidatuddannel-se i udlandet eller et studieophold på andre udenlandskeuddannelsesinstitutioner end dem, den danske hjeminsti-tution har etableret udvekslingsaftaler med. Med aftalenom finanslov for 2013 har et flertal i Folketinget tilsluttetsig en videreførelse af udlandsstipendieordningen.Samtidig skal ansøgnings- og tildelingsprocedurerne forudlandsstipendiet forenkles og bringes i overensstem-melse med de tilsvarende procedurer for SU til studier iudlandet, så det er enkelt og nemt for de studerende atsøge om såvel SU som udlandsstipendium.Folketinget har vedtaget forslaget den 30. april 2013.

1.10Institutionerne får mulighed for at anvendeudlandsstipendieordningen i forbindelse medindgåelsen af samarbejdsaftaler med attraktiveudenlandske uddannelsesinstitutioner, der kræverbrugerbetalingUddannelsesinstitutionerne skal have mulighed for at an-vende udlandsstipendieordningen i forbindelse med sam-arbejdsaftaler med attraktive udenlandske uddannelses-institutioner, hvis den danske uddannelsesinstitution haret ønske om at sende flere studerende til den udenlandskeinstitution end det antal, som den udenlandske institutioner indstillet på at udveksle som led i en udvekslingsaftale.De studerende har i dag mulighed for selv at arrangere etudlandsophold på et attraktivt udenlandsk universitet ogmedbringe udlandsstipendium til at betale hele eller deleaf studieafgiften. Ved at åbne for, at de danske institutionerkan formidle udsendelsen af studerende til de bedste uden-landske uddannelsesinstitutioner med udlandsstipendie-ordningen, bliver det lettere og sikrere for de studerende attage af sted, og der er mulighed for at sikre, at flere pladserpå disse institutioner går til dygtige danske studerende.Samtidig bliver det lettere for institutionerne at indgå etsamarbejde med udenlandske institutioner af høj kvali-tet, der har deltagerbetaling for deres uddannelser.

1.11Der etableres en ny hjemmeside, der skalinspirere til og informere om studierelevanteudlandsopholdUndersøgelser har vist, at den væsentligste barriere for, atde studerende vælger et studierelevant udlandsophold, erde personlige forhold, dvs. forhold til venner, familie og kæ-reste. Samtidig viser undersøgelser, at mange studerendehar den opfattelse, at studierelevante udlandsophold ersvære at organisere, hvilket afholder dem fra at forsøge.Det skal være attraktivt at tage på udlandsophold, og bar-rierer – bl.a. de mentale barrierer - herfor skal adresseres.Dette kan ske bl.a. ved, at de studerende får mulighed forat lytte til andre studerendes fortællinger om udlands-ophold. Desuden skal de studerende have let adgang tilinformationer om studierelevante udlandsophold.Uddannelsesministeriet relancerer derfor kampagnesi-den Grib Verden som en omfattende informationsportal,der skal inspirere til og informere om studierelevante ud-landsophold. Det er målsætningen, at hjemmesiden skallevere information om alle aspekter ved studierelevanteudlandsophold og derved sikre de studerende den lettestevej til et ophold. Siden vil fx. indeholde information om SUi udlandet, Erasmus-stipendier og merit. Informationerneskal underbygges med fortællinger, som viser andre stude-rendes erfaringer med udlandsophold.Det er målsætningen, at hjemmesiden og en tilhørendefacebook-side skal fungere som et omdrejningspunkt fordrøftelser af og fortællinger om studierelevante udlands-ophold. Siden skal være et sted, hvor studerende kan debat-tere eventuelle problemstillinger i forhold til udlandsopholdog via indlæg fra bl.a. videregående uddannelsesinstitu-tioner, private organisationer og andre studerende indhenteny viden og inspiration.

Opsummering

Regeringen vil:

– arbejde for, at ordinære videregående uddannelser indeholderet mobilitetsvindue– arbejde for, at der udvikles attraktive og nemt tilgængeligeudvekslingstilbud– indføre meritgaranti efter afsluttet udlandsophold– arbejde for at udvide antallet af fælles uddannelsesforløb– arbejde for, at flere danske studerende tager i praktik i udlandet– arbejde for, at eksamensresultater fra udlandsophold omregnestil dansk karakterskala– videreføre udlandsstipendieordningen og forenkle admini-strationen– skabe ny lånemulighed for studerende med udlandsstipendium– sikre, at institutionerne får økonomisk tilskyndelse til at sendestuderende på udvekslingsophold og ophæve kravet om, atder skal være balance mellem den indgående og den udgåendemobilitet– arbejde for at institutioner kan anvende udlandsstipendiumved samarbejdsaftaler– etablere en hjemmeside, der skal inspirere til og informere omstudierelevante udlandsophold– arbejde for, at karaktergennemsnit fremgår af eksamensbeviset

Målsætning2Danske videregående uddan-nelsesinstitutioner skal havestærkere internationale lærings-miljøerStrategiske målDe videregående uddannelsesinstitutioner skal fortsatudvikle internationale læringsmiljøer på uddannelserne.Et internationalt læringsmiljø bidrager til at højne denfaglige kvalitet inden for de enkelte uddannelser og de in-ternationale kompetencer og netværk hos de studerende.Internationale studiemiljøer skabes ved at udnytte de sto-re ressourcer, der allerede findes i kraft af de mange inter-nationale studerende på de danske uddannelser. De kanskabes gennem samarbejde på tværs af landegrænser ogved at undervisere er internationalt orienterede og giverlysten til internationalt udsyn videre til de studerende.Et internationalt læringsmiljø kan være båret af sam-arbejdsaftaler, distanceuddannelser, engelsksprogedeuddannelser og bedre integrering af internationalestuderende i de danske studiemiljøer, og det kan væreunderstøttet af uddannelseseksport, hvor Danmarkssærlige styrkepositioner gøres synlige.Antallet af studerende fra lande uden for EU/EØS, dertager en hel uddannelse i Danmark, har været faldende deseneste år. Der er behov for at vende udviklingen.Danmark skal styrke sin eksport af videregående uddannelseog viden om videregående uddannelse. Det globale markedfor uddannelse er i kraftig vækst, Danmark har kvalitet atbyde på, og en øget dansk uddannelseseksport vil kunne giveanledning til gode og fremtidssikrede danske arbejdspladser.Flere danske videregående uddannelsesinstitutioner harallerede veludbyggede aktiviteter i udlandet. Alene ellersammen med lokale institutioner udbydes hele uddannel-ser eller dele af uddannelser med attraktive mobilitets-spor for både danske og internationale studerende. Bådeuniversiteter, professionshøjskoler og erhvervsakade-mier er aktive her. Disse aktiviteter skal udbygges.

StatusAntallet af danske studerende, der rejser til udlandet, harværet stigende. Antallet af studerende på studie- ellerpraktikophold i vækstlandene udgjorde i 2011 således 563studerende, og der har været tale om en årlig stigning på13 pct. de seneste 5 år. Hvor de danske studerende tidli-gere traditionelt er taget til USA, Canada, Australien ogStorbritannien, når de er rejst til udlandet på studie- ellerpraktikophold, er der således en stigende tendens til, atdet er ved at vende.Et vigtigt aspekt i forhold til at styrke de internationalelæringsmiljøer er, at de danske videregående uddan-nelsesinstitutioner etablerer varige og stadig dyberestrategiske samarbejder med udenlandske partnere.Et element i sådanne strategiske samarbejder er fællesuddannelsesforløb, som leder til dobbelt og/eller fælles-grader med udenlandske uddannelsesinstitutioner,og som er medvirkende til, at den faglige integrationmellem institutioner i Danmark og i udlandet styrkes.Fx. har universiteterne i dag omtrent 50 samarbejder om

fælles uddannelsesforløb. Heraf er de 15 Erasmus Munduskandidatuddannelser, og 3 er Erasmus Mundus JointDoctorates.I 2008-2009 blev der afsat 11,6 mio. kr. til etablering ogmarkedsføring af fælles uddannelsesforløb (de såkaldtefællesuddannelser og parallelforløb) på erhvervsakade-mierne og professionshøjskolerne. Midlerne har bidragettil opbygningen af internationale læringsmiljøer påuddannelsesinstitutionerne gennem etablering af sam-arbejdsaftaler i form af parallelforløb med udenlandskeinstitutioner.Flere uddannelsesinstitutioner er engagerede i egentligsystemeksport, det vil sige salg af danske uddannelser,uddannelsesprincipper og uddannelsesledelse til lande,der efterspørger disse tjenesteydelser som led i opbygnin-gen af deres nationale uddannelsessystemer. Det finderbl.a. sted i Kina, Vietnam og Saudi-Arabien og kan væremedvirkende til at skabe arbejdspladser og vækst langtud over uddannelsesinstitutionernes egne rammer.

Antallet af undervisere, der tager på udlandsopholdvia Erasmus-programmet, har de seneste fem år liggetnogenlunde stabilt på omkring 300-350 om året, men erdog steget i 2012 til omkring 400. I den tilsvarende fem-årsperiode har der været en stigning på 66 pct. i antalletaf studerende, der tager på et studie- eller praktikopholdgennem Erasmus-programmet. Hvert år bliver en del afde midler, der er reserveret til Danmark med henblik påundervisernes mobilitet, derfor sendt retur.Uddannelsesinstitutionerne bør fremme, at de ansatteundervisere tager på udlandsophold af kortere ellerlængere varighed ved udenlandske institutioner. Uddan-nelsesministeriet opfordrer institutionerne til at styrkemulighederne for udlandsophold for ph.d.-studerende,adjunkter og postdoc-studerende, samt lægge vægt på in-ternationale erfaringer i forhold til lektorkvalificeringen.Derudover bør institutionerne i højere grad anerkendevigtigheden af udlandsophold i forbindelse med udviklingaf kompetenceplaner mm. Endelig bør institutionernesikre, at underviserne ydes den nødvendige hjælp i for-bindelse med ansøgningsprocesser om udlandsophold ogløsning af praktiske udfordringer. Undervisere, der tidli-gere har været på udlandsophold, kan i denne forbindelsemed fordel opfordres til at dele deres erfaringer herommed kollegaer, der overvejer et udlandsophold.De videnskabeligt ansatte medarbejdere på institu-tionerne har desuden ofte et solidt personligt netværketableret via forskningsaktiviteter. Uddannelsesinsti-tutionerne kan i højere grad søge at løfte disse kontaktertil også at omfatte et formaliseret uddannelsesmæssigtsamarbejde.

Undervisermobilitet vedUniversity College SyddanmarkProfessionshøjskolen UC Syddanmark satser målrettet på atkomme med i så mange internationale udviklingsprojekter sommuligt under forskellige programmer. Hvert år involveres mellem60 og 80 undervisere i 30-35 internationale projekter, hvilketindebærer, at underviserne rejser ud til partnerinstitutionernefor at deltage i internationale faglige netværk, i projektmødereller på trænings- eller undervisningsophold. En nyligt gen-nemført evaluering af de internationale projekters betydning forprofessionshøjskolen viser entydigt, at deltagelse i internationaltprojektarbejde bidrager med viden, inspiration og erfaringer, somkan omsættes i den daglige undervisning og dermed være med tilat skabe internationale studiemiljøer.

også give institutionerne flere muligheder på online-undervisningsmarkedet, som vokser i mange dele afverdenen og benyttes af flere millioner studerende. Ieksportøjemed er de oplagte områder at udforske, og vedat udnytte de digitale muligheder kan flere uddannelseraf høj kvalitet gøres tilgængelige for en bredere skare afstuderende. Det er vigtigt, at de studerende lærer lige såmeget online, som de ville gøre bag murene til de videre-gående uddannelsesinstitutioner.E-læring er en fleksibel undervisningsform både tilkurser, hele uddannelser og efter- og videreuddannelse,men det kræver markedsføring over for potentiellestuderende, så længe erfaringen med rene IKT-støttedelæringsforløb er begrænset. Fjernforløb og mere IKT-baseret læring kan kræve relativ lang udviklingstid, ogder kan være behov for tilstedeværelse af pædagogisk,organisatorisk og teknologisk ekspertise samt vilje til atinvestere i nye teknologier og understøttelse af forskel-

2.3Uddannelsesministeriet vil igangsætte enundersøgelse af, hvordan anvendelsen af IKT-støttetfjernundervisning på uddannelsesinstitutionernekan styrkesStærkere internationale studiemiljøer skal understøttes afwebstudier, projektbaseret undervisning og sparring påtværs af grænser. Det kan gøres ved en kombination af IKT-baseret læring og læringsrum, hvor de studerende via nettethar kontakt med studerende og miljøer andre steder i verden.Uddannelsesinstitutionerne tilskyndes til i øget udstræk-ning at anvende IKT-baseret læring fx. gennem deltagelsei internationale projekter og ved at etablere flere tværfag-lige grupper fx. via eksisterende uddannelsessamarbejder,hvor uddannelsesforløb, vejledning eller gæsteundervis-ning sammentænkes med den udenlandske institutionog er muliggjort ved hjælp af teknologiske løsninger ogdistancelæring. Flere e-læringsteknologier kan muliggørevirtuel vejledning, der kan fungere som bindeled mellempraktik og teori og kan virke for, at studerende fra heleverden bidrager til den fælles videnskabelse gennemonline diskussioner, øvelsesarbejde og bedømmelser.Flere attraktive engelsksprogede onlinekurser er alleredeudviklet på de videregående uddannelsesinstitutioner,men en udbygning af IKT-støttet fjernundervisning kan

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium– Distance learning-projektKonservatoriet arbejder for at styrke uddannelsernes interna-tionale dimension gennem Distance Learning-projektet, som isærlig grad udvikles med henblik på at etablere mere forpligtendeog nytænkende samarbejdsprojekter på trods af stor geografiskafstand. De nye teknologiske muligheder giver konservatoriet ad-gang til et tæt samarbejde med nye samarbejdspartnere, der hartilsvarende fokus og mål om at kunne være på forkant med udvik-lingen af musikuddannelse på højeste niveau. Distance Learning-projektet forbinder kunstformidling, uddannelse, pædagogik ogvidenskabelig forskning på nye og unikke måder.Som en del af distance learning-projektet har konservatoriet gen-nemført flere masterclass-sessions med bl.a. Manhattan Schoolof Music, Eastmann School of Music, Cleveland Institute of Music,Sidney Conservatory of Music og Shanghai Conservatory of Music.

mellem landene og bedre rammer, som er nødvendige forat styrke danske forsknings- og uddannelsesinstitutio-ner i konkurrencen om en større andel af vækstlandenesinvesteringer og udvikling.De danske innovationscentre kan bidrage med facilite-ring af indgåelse af partnerskabs- og udvekslingsaftalermellem danske videregående uddannelsesinstitutionerog udenlandske institutioner i centrenes lokalområder,som ellers kan være svære at nå uden lokalkendskab ogfysisk tilstedeværelse.Regeringen har på finansloven for 2013 styrket bevillingentil innovationscentre med henblik på videreførelse af eksi-sterende innovationscentre og oprettelse af nye innovati-onscentre. I alt bevilliges innovationscentrene 24,6 mio. kr.i 2013 og 2014. Uddannelsesministeriet har i samarbejdemed Udenrigsministeriet etableret innovationscentre iSilicon Valley, Shanghai og München. I 2013 vil yderligeretre innovationscentre blive etableret i henholdsvis Seoul,São Paulo og New Delhi/Bangalore.Uddannelsesministeriet har indgået mellemstatslige sam-arbejdsaftaler om forskning og innovation med Brasilien,Indien, Israel, Japan, Kina, Sydkorea og USA, mens denhidtidige indsats på uddannelsesområdet primært harværet koncentreret om Kina. Det har blandt ført til etable-ringen af det dansk-kinesiske universitetscenter i Beijing,the Sino-Danish Centre for Education and Research (SDC),som er et samarbejde mellem de otte danske universiteter,Uddannelsesministeriet og det kinesiske universitet UCASi Beijing. Centeret udbyder fire dansk-kinesiske kandidat-uddannelser, der optog de første 100 kandidatstuderendei 2012, heraf 44 danske studerende.

2.4Samarbejdet med vækstlandeneskal styrkes gennem innovationscentreneInnovationscentrene er med til at sikre Uddannelsesmi-nisteriets lokale tilstedeværelse i verdens førende forsk-nings-, uddannelses- og innovationsmiljøer og har tilformål at tiltrække ny viden, talent og investeringer samtomsætte viden til vækst. Den stærke tilstedeværelse iblandt andet vækstlandene vil være med til at styrke detmellemstatslige samarbejde til gavn for internationalise-ringen af de videregående uddannelser.De danske uddannelsesinstitutioner tilskyndes til i højeregrad at søge samarbejde med danske virksomheder oginnovationscentrene med henblik på at skabe kontaktog muliggøre samarbejde med uddannelsesinstitutionerog virksomheder i vækstlandene. Det vil tilføre essentielviden og kompetence til Danmark, skabe øget mobilitet

Top Talent i Kina og BrasilienInnovationscentrene i Shanghai og São Paulo er gået sammenmed Uddannelsesministeriet, universiteterne og danske virk-somheder om at skabe et målrettet program for markedsføring afdansk videregående uddannelse og danske karriereveje over fortalentfulde unge studerende i Kina og Brasilien.Projektet, der har til sigte at øge synligheden af danske univer-siteter og virksomheder i de store vækstlande og lette rekrut-teringen af talenter, går nye veje gennem online medier og ved enrække fysiske kampagner på udvalgte universiteter i både Kinaog Brasilien, hvor danske universiteter og virksomheder får mu-lighed for at skabe direkte kontakt til talentfulde studerende ogpræsentere uddannelses- og jobtilbud, karriereprogrammer mv.I Kina, hvor Top Talent har kørt et par år, er Arkitektskolen Aarhusog Designskolen Kolding også gået med i projektet i 2013.Samarbejdet mellem innovationscentrene, universiteterne ogdanske virksomheder har vist sig at være en unik måde samletat præsentere danske styrkeområder over for den stigende ta-lentmasse, der findes på det kinesiske og brasilianske marked forvideregående uddannelse.

initiativet er at fremme og styrke forsknings- og uddan-nelsessamarbejdet mellem Danmark og Kina og at føredanske og kinesiske forskningsmæssige styrkepositionersammen. Ligeledes skal universitetscenteret lette rekrut-teringen af dygtige kinesiske forskere og studerende tildanske virksomheder og videnmiljøer.I september 2012 blev fire nye, fælles kandidatuddan-nelser igangsat på SDC og i 2013 forventes opstart afyderligere tre kandidatuddannelser.Uddannelsesministeriet vil i tæt samarbejde med dedanske universiteter fremadrettet arbejde for at videre-udvikle universitetscenteret, så det i stadig større gradkan danne ramme om forsknings- og uddannelsessamar-bejde mellem Danmark og Kina. Det er målet, at SDC, nåraktiviteterne er fuldt indfasede, skal have 100 forskere, 75ph.d.-studerende og 300-400 kandidatstuderende, herafhalvdelen fra Danmark og halvdelen fra Kina.

Udover øget dobbeltbooking vil sikre en bedre udnyttelseaf de danske Erasmus-midler, vil det også sikre, at Dan-mark fremadrettet får flere Erasmus-midler til rådighed,idet de bl.a. tildeles på baggrund af princippet om ”pastperformance”.Omkring 10 pct af midlerne i EU’s uddannelsesprogramskal ansøges centralt hos EU-Kommissionen. Årligt drejerdet sig om ca. 680 mio. kr. De danske uddannelsesinsti-tutioner og organisationer henter i denne sammenhængfærre projektmidler hjem end fx. Finland og Holland -lande som vi normalt sammenligner os med. Der er derforet potentiale for at øge den danske hjemtagelse af midlerfra de europæiske uddannelsesprogrammer.I 2014 træder EU’s nye uddannelsesprogram i kraft. Deropereres på nuværende tidspunkt med, at det nationalekontor skal have en rolle i forhold til information ogrådgivning om projekter, der skal søges centralt hos EU-Kommissionen. Konkret vil det betyde, at det nationalekontor vil afholde informationsmøder, erfaringsudveks-lingsseminarer samt skriveseminarer. Endvidere vil detindebære rådgivning pr telefon eller mail af potentielleansøgere. Dette vil medvirke til en øget dansk deltagelsei programmerne.

2.6Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse ide europæiske og nordiske uddannelsesprogrammerUddannelsesinstitutionernes deltagelse i projekter ellernetværk kan give merværdi i form af kvalitetsudviklingvia erfaringsudveksling med internationale partnere iprojekterne og vidensudvikling. Både i regi af Nordisk Mi-nisterråd og i regi af EU findes en række støtteordningertil international mobilitet og samarbejde mellem videre-gående uddannelsesinstitutioner.De fleste midler i EU’s uddannelsesprogrammer uddelesdecentralt via nationale kontorer. Dette gælder fx.Erasmus-programmet. Igennem de sidste år har Danmarkmåtte sende uforbrugte midler retur til EU på Erasmus-programmets mobilitetsdel. En af årsagerne er, at en visandel af studerende springer fra deres ophold i sidste øje-blik, og derfor ikke efterlader institutionerne mulighedfor at finde andre studerende, der kan overtage pladsen.For at øge forbruget af Erasmus-midler er der i 2013 indførten hjemmel i finansloven, der giver mulighed for at foretageen overbooking af Erasmus-mobilitets-midlerne. Dette viltillade institutionerne at love flere stipendier bort, og der-med indkalkulere et vist frafald. Uddannelsesinstitutionerneopfordres til at gøre brug af denne hjemmel og til yderligereat optimere denne indsats ved også at påtage sig en vis øko-nomisk risiko og overbooke deres tildelte Erasmus-midler.

at udvikle og fremtidssikre kvaliteten af de danske insti-tutioner og uddannelserne samt styrke institutionernesinternationale profil og attraktivitet.De lovmæssige rammer for internationalt samarbejde foruniversiteterne er i de seneste år blevet udvidet betrag-teligt. Det gælder bl.a. i forhold til professionshøjskolersog erhvervsakademiers muligheder for at etablere fællesuddannelser og uddannelsesforløb, som både bredt ogdybt styrker kvaliteten og internationaliseringen af detdanske og udenlandske uddannelsesmiljø – til gavn forbåde de studerende, undervisere og forskere.Flere danske videregående uddannelsesinstitutionerprioriterer et strategisk uddannelses- og forsknings-samarbejde med en enkel eller flere partnerinstitutioneraf høj kvalitet. Det konsoliderede samarbejde med solide,internationale samarbejdspartnere inden for en rækkeuddannelsesmæssige aspekter prioriteres ofte frem for enbred vifte af løse internationale samarbejdspartnere, derikke udvikler institutionens uddannelser og relationer isamme grad.Uddannelsesministeriet vil understøtte institutionernesindsats ved at igangsætte en undersøgelse af udbredelsenaf fælles- og dobbeltgrader, samt udfordringerne og mulig-hederne forbundet med denne type af uddannelsessamar-bejde, som beskrevet i initiativ 1.4.

2.9Institutionernes udbud af uddannelser og ud-dannelsesforløb i udlandet – enten som eneudbydereeller med partnerinstitution(er) – bør udvidesDanmark skal styrke sin eksport af videregående uddan-nelser og viden om videregående uddannelser.Danske institutioners uddannelsesudbud i udlandet kanenten foregå som uddannelsessamarbejder eller somren indtægtsdækket virksomhed, der kan bidrage medeksportindtægter til Danmark. Alle typer af aktiviteterkan ses som et led i udbredelsen af danske netværk tillangsigtet gavn for samarbejde om handel og innovationmellem Danmark og det pågældende land. I alle tilfældeer det en forudsætning, at den danske institution agerer,så det understøtter de danske videregående uddannel-sers renommé for høj kvalitet.

2.8Regler for uddannelsessamarbejde og udbud afuddannelser i udlandet for Uddannelsesministerietsinstitutioner skal harmoniseres og optimeresI dag er reglerne for at udbyde fælles uddannelser meden udenlandsk partner og reglerne for udbud af hele ud-dannelser i udlandet forskellige for universiteterne ogde øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. For atskabe bedre sammenhæng i det videregående uddan-nelsessystem skal institutionerne have optimale og sam-menlignelige muligheder for deres aktiviteter i udlandet.Uddannelsesministeriet vil derfor gå i dialog med institu-tionerne om, hvordan der kan skabes de rette rammer forudbud af uddannelser i udlandet.

har mulighed for at tage Studieprøven i dansk, idet detkun er i relation til optagelse af udenlandske ansøgere el-ler ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der eromfattet af § 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl., at de videregående uddannelsesinstitu-tioner kan beslutte, at kravet om Dansk A eller dokumen-tation for tilsvarende danskkundskaber, kan erstattes afStudieprøven i dansk.Udvidelsen af muligheden for at tage en specifik sprog-prøve i danske svarende til Studieprøven i dansk vil letteindgangen til optagelsessystemet til de videregående ud-dannelser for danske unge, som taler dansk, som kommermed en udenlandsk eller international adgangsgivendeeksamen, og som gerne vil læse videre i Danmark medderes internationale baggrund.

2.11Der skal være bedre muligheder for at opfyldekravet om "Dansk A" for dansktalende ansøgeremed en international eller udenlandsk gymnasialeksamenTil alle dansksprogede bacheloruddannelser på universi-teterne og enkelte uddannelser på professionshøjskolerneskal alle ansøgere opfylde det specifikke adgangskravDansk A, uagtet om den adgangsgivende eksamen er endansk gymnasial eksamen, fx. studentereksamen, en uden-landsk eller en international eksamen, fx. en InternationalBaccalaureate (IB). I praksis kan ansøgere optages, hvisdet af uddannelsesinstitutionerne vurderes, at ansøgerhar kvalifikationer, der kan sidestilles med Dansk A oghar tilstrækkelige danskkundskaber.Uddannelsesministeriet vil gå i dialog med uddannel-sesinstitutionerne med henblik på at få belyst institutio-nernes praksis vedrørende opfyldelsen af det specifikkeadgangskrav Dansk A for ansøgere med en internationaleller udenlandsk gymnasial eksamen. Sigtet er at få enfælles, generel forståelse af kravet om Dansk A for at løseeventuelle problemstillinger og sikre en ensartet fagligvurdering af internationale og udenlandske kvalifika-tioner. Der er behov for at afdække nuværende praksissammen med institutionerne og undersøge nærmere,hvordan man bedst understøtter internationale og uden-landske adgangsgivende kvalifikationer i relation tiladgangskravet om Dansk A.Samtidig vil Uddannelsesministeriet i samarbejde medMinisteriet for Børn og Undervisning arbejde for, at alledanske statsborgere med et udenlandsk eller internationaltadgangsgrundlag får mulighed for at tage en specifik sprog-prøve i dansk (svarende til Studieprøven) med henblik på atkunne dokumentere tilstrækkelige sproglige danskkund-skaber til optagelse på en dansksproget bacheloruddannelse.På nuværende tidspunkt er det primært udenlandskeansøgere, herboende ansøgere eller danske statsborgereover 18 år, der har haft langvarigt ophold i udlandet, der

Opsummering

Regeringen vil:

– arbejde for, at flere undervisere tager på udlandsophold– arbejde for, at kvaliteten af uddannelser er på niveau meddansksprogede uddannelser udbudt på engelsk– arbejde for at styrke IKT-støttet fjernundervisning– arbejde for at styrke samarbejdet med vækstlandene genneminnovationscentrene– arbejde for at videreudvikle Det Danske Universitetscenteri Beijing– arbejde for at sikre størst mulig dansk deltagelse i deeuropæiske og nordiske uddannelsesprogrammer– arbejde for at udbygge anvendelse af strategiske partner-skaber og udbud af hele uddannelser og uddannelsesforløb iudlandet– harmonisere og optimere reglerne for uddannelsessamarbejde– arbejde for at udbud af uddannelser i udlandet udvides– arbejde for styrket rekruttering af udenlandske eksternelektorer fra erhvervslivet– sikre bedre muligheder for at opfylde kravet om "Dansk A"for ansøgere med en international eller udenlandsk gymnasialeksamen.

Målsætning3De studerende skal havestyrkedefremmedsprogskompetencerStrategiske målFlere danske studerende skal beherske mindst to frem-medsprog. Rigtig mange danskere taler et godt engelsk,og engelsk er det mest efterspurgte fremmedsprog påarbejdsmarkedet.Men flere undersøgelser viser, at danske virksomheder istigende grad efterspørger medarbejdere, der beherskerandre fremmedsprog end engelsk. Mange studerende hari tillæg til engelsk haft andre fremmedsprog i skolen oggymnasiet. Disse sprogfærdigheder må ikke gå tabt ellerblive forældede, fordi de ikke bliver brugt og vedligeholdtpå de videregående uddannelser. Derfor skal flere stude-rende på de videregående uddannelser have mulighed forog motiveres til at vedligeholde og styrke deres kompe-tencer inden for andre fremmedsprog end engelsk.Offentlige og private virksomheder og institutioner vilfremover fortsat have behov for ansatte med stærkesprogkompetencer. I nogle virksomheder og funktionerer der brug for specialister med kernefaglighed inden foret eller flere sprog til tolke- og translatøropgaver, mensder andre steder er behov for ansatte, som er fortroligemed fagterminologien på et fremmedsprog, som et sup-plement til deres kernefaglighed – også kaldet dobbelt-kompetencer. Det kan eksempelvis være ingeniøren, deringeniørfagligt kan begå sig på tysk, fransk eller spanskeller på et sprog, der tales i et af vækstlandene.Det er derfor vigtigt, at både studerende, der studererfremmedsprog som hovedfag, og studerende, der i tillægtil deres fagprofil ønsker styrkede sprogkompetencer, haradgang til stærke sprogmiljøer på uddannelsesinstitutio-ner i Danmark og udlandet og til udlandspraktik.I dag har særligt kultursprogfagene i europæiske sprog enalt for høj frafaldsprocent og en beskæftigelsesfrekvensunder gennemsnittet. Derfor skal det sikres, at sprogud-dannelserne på de videregående uddannelser i højere gradend i dag modsvarer arbejdsmarkedets behov. Det skalblandt andet ske gennem en styrket dialog med aftager-siden, gennem aftagerpaneler og gennem dimittend-analyser for herigennem at styrke kvaliteten og relevansenaf uddannelserne.

StatusEn arbejdsgruppe kom i juni 2011 med et sæt anbefalingertil, hvordan fremmedsprogsområdet kan løftes i Danmark.5Rapporten beskriver en række udfordringer for fremmed-sprogsuddannelse. Danskernes generelle sprogkompeten-cer er dalende, interessen for uddannelse i de europæiskesprogfag falder, og færre studerende end tidligere læsertekster på andre fremmedsprog end engelsk på uddannel-serne. Arbejdsgruppen understregede også vigtighedenaf en solid sprogindsats i grundskole og gymnasiet, såfødekæden til sproguddannelserne på de videregåendeuddannelser sikres.Den nyligt indgåede politiske aftale om et fagligt løft affolkeskolen (folkeskolereformen) styrker fremmedsprogs-undervisningen markant, idet sprogundervisningen ryk-ker to år frem, således at eleverne får engelsk allerede fra1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. Der vil desudenfortsat være mulighed for at vælge et tredje fremmed-sprog som valgfag.På gymnasieområdet arbejdes der målrettet på at styrkede kommende studenters internationale kompetencer, og

at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere ele-ver bliver interesserede i sprog, kultur og internationalemuligheder. Der er som led heri blandt andet etableretforsøg med kinesisk som fortsættersprog, kinesisk områ-destudie og portugisisk.Kultursprogfagene på universiteterne har en frafalds-procent på op mod 60 pct. og en beskæftigelsesfrekvens,der over en årrække har ligget under den gennemsnitligebeskæftigelsesfrekvens for kandidater. Studentertilgan-gen til de europæiske kultursprogfag har været faldendei perioden 2001-2011, mens der har været en stigendeinteresse for sprogfag som arabisk og kinesisk. Erhvervs-sprogfagene ligger beskæftigelsesmæssigt godt medbeskæftigelsesfrekvenser over gennemsnittet.6

skal have mulighed for at få officiel anerkendelse heraf påeksamensbeviset.Flere universiteter har indført fremmedsprogstilbud tilstuderende, hvis kernefagområde ikke er fremmedsprog.De studerende vedligeholder og styrker hermed deresfremmedsprogskompetencer fra gymnasiet. Der er fx.forsøg med særlige sprogprofiler, hvor studerende får eks-tra vejledning i at læse originaltekster på fremmedsprogsom led i deres studier eller fremmedsprogtilbud, somligger uden for studerendes almindelige studieprogram.Initiativer som disse skal understøttes og udbredes, og destuderendes indsats inden for fremmedsprog skal synlig-gøres ved at udnytte og udvide mulighederne for at anføresærlige sprogprofiler, gennemførte (beståede) sprogkurserog lignende på eksamensbeviset og/eller det medfølgendeDiploma Supplement.

3.2Institutionerne bør styrke indsatsen for atfremme studerendes kompetencer i både engelskog andre fremmedsprogDer er mange eksempler på, at universiteterne styrkerindsatsen for at give flere studerende på de videregåendeuddannelser mulighed for at vedligeholde og styrke dereskompetencer inden for engelsk samt andre fremmed-sprog.Disse initiativer skal fastholdes og udvikles yderligere.På et årligt møde mellem institutionerne og uddannelses-ministeren skal indsatserne drøftes, så institutionernedrager nytte af hinandens erfaringer og til en vis gradkoordinerer disse tilbud til ikke-sprogstuderende.For studerende, der ikke studerer et fremmedsprog, er etpraktikophold i udlandet en enestående mulighed for aterhverve sig dobbeltkompetencer, idet den studerendebåde varetager et studierelevant arbejde samtidig med,at arbejdssproget er et andet end dansk. Derfor skalflere studerende, der ikke har sprog som hovedfag påpraktikophold i ikke-engelsksprogede lande for heri-gennem at høste arbejdserfaring, relevant fagsprogligopkvalificering og kulturel indsigt. Tilsvarende bidragerstudieophold i ikke-engelsktalende lande blandt stude-rende, der ikke studerer et fremmedsprog, til at fremme

3.3Der skal være en opfølgning pålæreruddannelsens udbud af linjefag i sprogRegeringen har med den politiske aftale om en reform aflæreruddannelsen, udmøntet i ny bekendtgørelse i marts2013, lagt op til en styrkelse af uddannelsen til sproglæreri folkeskolen, blandt andet med forbedrede muligheder forsamarbejde med universiteter om sprogfag, mulighed forat uddanne sig til tresprogslærer samt bedre mulighederfor at tage på udlandsophold som led i uddannelsen udenforsinkelser.I dag udbydes engelsk som linjefag 16 steder i landet, tyskudbydes ti steder, og fransk udbydes to steder (beggeKøbenhavn).Med reformen skærpes forventningen til, at professions-højskolerne lever op til deres forsyningspligt. Professions-højskolerne skal årligt gøre status for læreruddannelser-nes udbud og de studerendes valg af undervisningsfag.

Institutioners samarbejde omsprogundervisningUniversiteter og professionshøjskoler samarbejder i stigendegrad om bedre og bredere udbud af sprogundervisning. AarhusUniversitet og Professionshøjskolen VIA arbejder på en plan forstyrket samarbejde om undervisningen i fransk, og Roskilde Uni-versitet og Professionshøjskolen UCC samarbejder om at styrketyskfaget i forhold til den nye læreruddannelse.Også universiteterne imellem arbejdes der for at bevare sprogud-dannelser af høj kvalitet. Et eksempel er Københavns Universitetog Copenhagen Business School, der i stedet for at opretholdesmå isolerede sprogmiljøer, har intensiveret samarbejdet forat bibeholde et højt undervisnings- og forskningsniveau. De touniversiteter arbejder på at etablere en fælles uddannelse forfransk, spansk og tysk, målrettet beskæftigelse i organisationerog aftagere i det private erhvervsliv, herunder især de små ogmellemstore virksomheder.

3.6Dansk medlemskab af European Centerfor Modern Languages under EuroparådetUddannelsesministeren og børne- og undervisningsmi-nisteren har meldt Danmark ind i European Centre forModern Languages (ECML) med effekt fra januar 2013.Som led i medlemskabet etableres der et nationalt kon-taktpunkt i Danmark, som skal fremme brugen af ECMLsaktiviteter nationalt og varetage opgaver med at infor-mere om ECML til nationale netværk og tilmelde danskedeltagere til ECML’s aktiviteter og workshops.Kontaktpunktet skal opretholde det bredest muligenetværk på tværs af den danske uddannelsessektor, sådet sikres, at både grundskole, ungdomsuddannelse ogvideregående uddannelse er bedst muligt repræsenteretog drager nytte af det fremmedsprogsfaglige samarbejdei regi af ECML.Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Un-dervisning har derfor opfordret til, at flere videregåendeuddannelsesinstitutioner går sammen om at byde indpå opgaven som nationalt kontaktpunkt. Det nationalekontaktpunkt etableres medio 2013.

3.8Der skal være et årligt møde omsprogområdet og fremmedsprogsuddannelseDer er fra mange sider blevet udtrykt behov for ennational koordinering, som sigter på at understøtte ogvidendele om de mange initiativer, indsatser og fagligeudviklingsprocesser, som præger fremmedsprogsom-rådet i disse år. Institutionerne arbejder på forskelligemåder med fornyelse af deres sproguddannelser, med atstyrke forskningen i fremmedsprogsdidaktik bl.a. ved atoprette ph.d.-stipendiater, med at skabe tydeligere kar-riereprofiler for sprogstuderende og flere universiteter ogprofessionshøjskoler samarbejder om udbud af sprogud-dannelse for lærerstuderende og universitetsstuderende– fx. Aarhus Universitet og VIA University College.For at bakke op om det forstærkede fokus på faglig forny-else og løsning af kvalitets- og frafaldsproblematikkernepå fremmedsprogsuddannelser vil uddannelsesministeren

samle rektorer og andre relevante ledere fra institutio-nerne til et årligt møde. Her skal sproguddannelsernesudvikling drøftes, der skal udveksles erfaringer fra insti-tutionernes fremmedsprogsaktiviteter, fra de nationaleog internationale samarbejder m.v. Det skal yderligeredrøftes, hvordan det tværgående samarbejde melleminstitutionerne bedst kan udvikles og forstærkes, og hvor-dan rekrutteringen til sproguddannelserne kan styrkesgennem reformer af indhold og kompetenceprofiler.Udgangspunktet for det årlige møde vil være uddan-nelsesinstitutionernes skriftlige tilbagemeldinger påden årlige opgørelse over udviklingen i forhold til optag,gennemførselsprocenter, beskæftigelsesfrekvenser mv.på sproguddannelserne (forslag 3.5).

Opsummering

Regeringen vil:

– arbejde for, at en fremmedsprogsprofil kan fremgå af eksa-mensbeviset– arbejde for at fremme studerendes kompetencer i engelsk samtandre fremmedsprog– følge op på læreruddannelsens udbud af linjefag i sprog– gennemføre en undersøgelse af tolke- og translatørområdet– årligt opgøre udviklingen i optag, gennemførelsesprocent ogbeskæftigelsesfrekvens på sproguddannelser og igangsætteen ekstern analyse af frafalds- og kvalitetsudfordringer påfremmedsprogsuddannelserne.– sikre dansk medlemskab af European Center for Modern Lan-guages under Europarådet– deltage i det nordiske samarbejde om de små sprogfag– afholde et årligt møde med henblik på øget national koordine-ring om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelse