FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 185: Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturenRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) ogVenstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om følgendeændringer som opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen.Partierne ønsker at lægge op til en revision af lovgivningen forerhvervsakademierne med henblik på at sikre:En stærk og selvstændig erhvervsakademisektorEn styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- ogvidensinstitutionerFor at understøtte ovenstående målsætninger foreslås følgende initiativer ogændringer i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og i lov omprofessionshøjskoler for videregående uddannelser:1. Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske ogmerkantile professionsbacheloruddannelserErhvervsakademierne har siden deres etablering i 2009 arbejdet målrettet på atopbygge faglige miljøer på de tekniske og merkantile uddannelsesområder. Medhenblik på at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af de tekniskeog merkantile videregående uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbarkonkurrence mellem mulige udbydere ønsker partierne at tilvejebringe entydeligere arbejdsdeling mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolernepå det teknisk-merkantile fagområde. Det aftales derfor, at erhvervsakademiernegives ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelser og fortrinsret til udbud heraf.Således afskaffes det nuværende krav om partnerskabsaftale med enprofessionshøjskole som forudsætning for erhvervsakademiernes udbud ogudvikling af professionsbacheloruddannelser. Det vil som hidtil være enforudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kanopfylde kvalitetskravene for udbud af teknisk-merkantile uddannelser påbachelorniveau, jf.Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier.2. Nye krav til bestyrelsessammensætningerErhvervsakademiernes bestyrelsessammensætninger skal revideres og tilpassesden fremtidige institutionsstruktur, så de understøtter udviklingen af en stærkerhvervsakademisektor. Der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet afbestyrelsesmedlemmer (9-13 medlemmer), og kravet om, at erhvervsakademierneog professionshøjskolerne skal repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves,således at det fremover vil være et muligt valg frem for et krav. Medarbejdere ogstuderende skal repræsenteres i bestyrelserne med hver to medlemmer.1

De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal fremgå afinstitutionernes vedtægter. Det skal således fastsættes i vedtægten for den enkelteinstitution, hvilke organisationer/institutioner der er udpegningsberettigede tilbestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed forselvsupplering. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt ierhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatterepræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Medlemmerne skal have de fornødnekvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og fagligindsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alenevaretage akademiets interesser. De udefra kommende medlemmer skal have flertali bestyrelserne.Fastlæggelsen af vedtægternes regler for sammensætning af de nye bestyrelser forerhvervsakademierne overlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden forden siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant for den siddende bestyrelse,en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, derudpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.Bestyrelserne for professionshøjskolerne, der pt. består af 10-15 medlemmer, skalogså ændres, da der ikke længere skal være krav om, at erhvervsakademierne skalvære repræsenteret i bestyrelserne.3. Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningenFor at styrke en systematisk inddragelse af det aftagende arbejdsmarked iuddannelserne ønsker partierne, at sammensætningen af de nuværendeuddannelsesudvalg på erhvervsakademier og professionshøjskoler ændres. Detteindebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er kravom, at en række grupper skal være repræsenteret herunder en stor del inden foruddannelsesverdenen. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg,og hver institution skal etablere minimum et uddannelsesudvalg for hvertuddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes etuddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- ogvidereuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi/denenkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være iudvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser oguddannelsesområder.Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, atuddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af detpågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans forsamfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye ogeksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- ogprøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om fxinnovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledesrådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, aterhvervsakademierne og professionshøjskolerne også fremadrettet varetagerregionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab tilregionale forhold. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgiveindstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse2

reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling tilstudieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, derer godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dogfortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold,som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af denenkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til atudbyde uddannelsen.4. Skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær videnind i uddannelserne og ud i virksomhederneErhvervsakademierne og professionshøjskolerne spiller en væsentlig rolle sombindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Regeringens prioritering afforsknings- og udviklingsmidler til området, den nationale innovationsstrategi ogflere andre initiativer afspejler et skærpet fokus på at understøtte institutionernesforpligtigelse til at sikre omsætning af ny viden ind i uddannelserne og ud ierhverv og professionerne. Med en revision af lovgivningen på området vil dervære anledning til at tydeliggøre erhvervsakademiernes ogprofessionshøjskolernes profil som praksisnære og anvendelsesorienteredeuddannelses- og videninstitutioner.Reviderede bestemmelser for videnarbejdet skal skærpe fremstillingen af, aterhvervsakademierne og professionshøjskolerne gennem praksisnære uddannelserhar en særlig forpligtigelse i forhold til videnoverførsel til erhverv ogprofessioner, hvorved institutionerne skal bidrage til fremme af vækst på detprivate arbejdsmarked og udvikling af den offentlige sektor.Der skal udarbejdes fælles og enslydende formuleringer af forventninger og kravtil erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videnproduktion ogvidenomsætning i uddannelser og professioner/erhverv. Der skal afbestemmelserne fremgå, at erhvervsakademier og professionshøjskoler skalindsamle, bearbejde og udvikle ny viden på deres respektive fagområder, og atdette kan indebære aktiv involvering i forsknings- og udviklingsaktivitet, herunderi samarbejder med universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.5. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademierMed erhvervsakademierne skal der sikres en regional uddannelsesdækning på dettekniske og merkantile område med tilgængelighed for alle uddannelsessøgende,herunder også i geografiske yderområder/tyndtbefolkede områder. Samtidig hardet været et klart rationale med etableringen af erhvervsakademisektoren atetablere institutioner af en tilstrækkelig størrelse til at være i stand til at sikrefaglige miljøer af høj kvalitet og med økonomisk bæredygtige uddannelsesudbud.Erhvervsakademiernes regionale forpligtigelser må derfor ikke ske på bekostningaf uddannelsernes kvalitet. Udbuddet af tekniske og merkantile videregåendeuddannelser af høj kvalitet forudsætter solide og bæredygtige institutioner.Med henblik på at sikre, at alle erhvervsakademier har den fornødne kapacitet tilselvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelserlægges op til et særligt fokus herpå i forbindelse med den foreståendeinstitutionsakkreditering, som træder i kraft den 1. juli 2013. Således foreslås det,at institutionsakkrediteringen af erhvervsakademierne skal omfatte en specifik3

vurdering af den enkelte institutions kvalitetssikring af videngrundlaget forudvikling og selvstændigt udbud af teknisk-merkantileprofessionsbacheloruddannelser.I henhold til nugældende akkrediteringslov er det op til den enkelteuddannelsesinstitution selv at vurdere, hvornår de er i stand til at gennemføre eninstitutionsakkreditering. Det forventes dog, at alle uddannelsesinstitutionerne hargennemført en institutionsakkreditering inden for 6 år fra lovens ikrafttræden.I overgangsperioden indtil et erhvervsakademi har opnået positivinstitutionsakkreditering, skal erhvervsakademiets uddannelser fortsatuddannelsesakkrediteres. Således skal erhvervsakademierne dokumentere ettilstrækkeligt fagligt miljø samt videngrundlag påkrævet for udbud af uddannelsepå det givne niveau.Godkendelse af nye uddannelser vil fra 1. juli 2013 ske efter prækvalifikation,hvor der vil blive taget stilling til behovet for den ny uddannelse eller det nyuddannelsesudbud. Fokus for prækvalifikationen er behov og sammenhæng iuddannelsessystemet. Et påvist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort behov er enklar forudsætning for godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Deter dog samtidig en forudsætning, at den ansøgende institution er i stand til at løftedet pågældende uddannelsesudbud. Prækvalifikationen har som overordnet formålat sikre, at udvikling og udbud af nye uddannelser følger en samfundsøkonomiskog uddannelsespolitisk hensigtsmæssig linje.Med de nyligt indgåede udviklingskontrakter mellem ministeriet og det enkelteerhvervsakademi er der endvidere sat konkrete mål frem til 2015 i forhold til bådeat styrke uddannelsernes kvalitet indadtil og i forhold til at øge institutionenssamarbejde med virksomhederne med henblik på at tilføre og omsætte viden ipraksis. Opfølgningen på fremdriften i den enkelte udviklingskontrakt vil blive etcentralt omdrejningspunkt i ministeriets systematiske tilsyn med det enkelteerhvervsakademi.

Bilag 1.Der foretages følgende ændringer af lov om erhvervsakademier for videregåendeuddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.FormålsbestemmelserDer udarbejdes enslydende formålsbestemmelser for erhvervsakademier ogprofessionshøjskoler.Fastsættelse af fælles og enslydende formuleringer af krav tilerhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videnproduktion ogvidenomsætning i uddannelser og professioner/erhverv, herunder krav omudvikling af ny viden på institutionernes respektive fagområder.Selvstændig ret til udbud af tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelserKravet om partnerskab med en professionshøjskole som forudsætning forudbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelserog tilhørende efter- og videreuddannelser ophæves.Forudsætningen om sammenlægning med en professionshøjskole fjernes fralovgivningen.BestyrelsenBestemmelserne om bestyrelsessammensætningen ændres:

Der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af medlemmer aferhvervsakademiernes bestyrelse (9-13 medlemmer).Erhvervsskolernes udpegningsret til erhvervsakademiernes bestyrelserophæves – i forlængelse heraf bortfalder kravet om, at medlemmer udpeget afinstitutionerne for erhvervsrettet uddannelse skal udgøre et flertal ierhvervsakademiernes bestyrelser.Kravet om, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skalrepræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves.Den nuværende øvre og nedre grænse (10-15 medlemmer) for antallet afmedlemmer af professionshøjskolernes bestyrelse reduceres til 9-14medlemmer, jf. ovenfor om bortfald af erhvervsakademiernes repræsentation.Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bestyrelsessammensætning,idet det dog i loven fastsættes, at de udefra kommende medlemmer skal tageudgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet og skal have repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. De nærmereregler om bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægten, herunderom der skal være mulighed for selvsupplering. Fastlæggelsen af vedtægternesregler for sammensætning af de nye bestyrelser for erhvervsakademierneoverlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddendebestyrelse, en medarbejderrepræsentant for den siddende bestyrelse, enstudenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, derudpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.

UddannelsesudvalgeneBestemmelserne om oprettelse af uddannelsesudvalg revideres - alleuddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skalsom minimum etablere et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.Sammensætningen af uddannelsesudvalgene på erhvervsakademier ogprofessionshøjskoler ændres – fokus på systematisk inddragelse af detaftagende arbejdsmarked. Det fastsættes herunder, at et flertal i hvertuddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold.Kravet om, at hvert uddannelsesudvalg skal bestå af 10-12 medlemmer,ophæves. Kompetencen til at fastsætte antallet af medlemmer i de konkreteuddannelsesudvalg overlades til at uddannelsesinstitutionerne.Bestemmelserne om uddannelsesudvalgenes opgaver reformuleres ogpræciseres. Det præciseres herunder, at kravet om afgivelse af indstillinger tilstudieordningerne kun omfatter institutionsspecifikke forhold.