Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 180
Offentligt

Museet i haven

statens naturhistoriske museum 2012

StatenS MuSeuMS for KunSt

SølVgade

det nye museum, byggefelter over og under jorden.

øSter fariMagSgade

roSenborg SlotøSter Voldgade

botaniSK haVe

adeerSggothnørreport Station

Museet i havenProjektbeskrivelse forDanmarks nye naturhistoriske museum

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

ForordAt skabe et nyt museum for naturhistorie og naturvidenskab i Danmark er en eneståendemulighed. Det er en chance for at give hele befolkningen et bedre indblik i naturensfantastiske og forunderlige verden og en bedre forståelse for nogle af de mange komplekseproblemstillinger, vi står overfor i et moderne samfund. Det er en mulighed for at giveDanmark en top-attraktion i hjertet af København, der både tiltrækker landets egne borgereog turister fra hele verden.Men det allervigtigste er, at et nyt naturhistorisk museum åbner dørene på vid gab til demange børn og unge, der interesserer sig for naturen og den verden, vi lever i. På museetvil de ikke alene kunne gå på opdagelse i overraskende og lærerige udstillinger. De vil ogsåmøde museets forskere, undervisere og formidlere og derigennem komme i kontakt meden verden, der både er fuld af viden og fuld af spørgsmål, der venter på at blive besvaret.Museet er en vigtig faktor i bestræbelserne på at skabe tidlig interesse og rekruttere flere tilnaturvidenskabelige og tekniske studier.Projektkonkurrencens vinder er teamet Lundgaard & Tranberg Arkitekter, EKJ RådgivendeIngeniører, arkitekt Claus H. Pryds og professor, landskabsarkitekt Steen Høyer. Da jeg sådét forslag, vidste jeg, at det ville gøre det nye museum til et vidunderligt sted. Vi har drømtom at skabe et museum, der forener naturvidenskaben med det poetiske og romantiske iBotanisk Have. Med vinderprojektet har vi fået netop dét. Vinderne har skabt et begavet ogfantasifuldt udgangspunkt for at realisere et museum, der er bygget i harmoni med de fine,historiske bygninger og den fredede, gamle have.Vinderforslaget minder mig om Peis smukke glaspyramide ved Louvre i Paris. Som pyramidenstår de nye væksthuse som det eneste synlige mellem de gamle historiske bygninger, og sompå Louvre er de indgangen til et univers, der bliver ved med at folde sig ud under jorden.Rummene er som kinesiske æsker, der åbner sig med hemmeligheder indeni, og rundt omhvert eneste hjørne dukker nye overraskelser og erkendelser op. Alle sanser folder sig ud.Man lader sig rive med. Naturens verden åbner sig.

Morten Meldgaard, direktør, Statens Naturhistoriske Museum

m u s e e t i h av e n

Verdens største hvaludstilling.Museets samling af hvalskeletter eren af de største på verdensplan ogfundamentet for at skabe en fantastiskudstilling, hvor publikum kan kommehelt tæt på havets giganter.

Alle museets erfaringer viser, at vi kan tilføre netop det, skolerne og gymnasierne ofte mangleri de naturvidenskabelige fag, nemlig inspiration og motivation. De oplever, at det at få lov tilat undersøge noget virkeligt og håndgribeligt, uanset om det er kranier fra danske pattedyr, enægte nedfalden meteorit eller forsteninger af uddøde dyr, gør undervisningen vedkommende oginteressant på en måde, som er meget svær at skabe i et klasseværelse. Det er klart, at det er eninvestering at bygge et nyt nationalt museum i Danmark, men jeg kan ikke forestille mig, at der ernoget, der er mere vigtigt at investere i end børn og unges uddannelse./ Hanne Strager, udstillings- og formidlingschef, Statens Naturhistoriske Museum

“

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Nøglen til forståelsen af en række globale forhold ligger i Arktis.Tre århundreders forskningssamarbejde mellem Danmark og Grønlandhar givet os indsigt i klimaets dynamik, livets oprindelse, kontinenternesdannelse og ændringer i det arktiske miljø gennem årtusinder. Museetssamlinger rummer beviserne for den indsigt, vi har opnået, men dannerogså grundlaget for forskning, som kan anvise løsninger til en rækkeglobale udfordringer i vores umiddelbare fremtid. Samlingerne afmineraler, bjergarter, planter og dyr fra Grønland er enestående i verden,både i omfang, sjældenhed og forskningsmæssig værdi./ Minik Rosing, professor, Statens Naturhistoriske Museum

“

Det nye museum bliver et stærkt symbol udadtil for dansk forskning,nationalt såvel som internationalt. Fylder man det nye museum op med debedste forskere, vi har, vil man skabe en magnet, der tiltrækker udenlandskehjerner til Danmark på alle niveauer af deres karriere, fra specialestuderendetil professorer. Alle vil have hørt om dette sted, og alle vil huske det, nårnye videnskabelige landvindinger sker. Samtidig er jeg overbevist om, at etså storslået projekt som det nye museum inspirerer medierne til at fortælleom naturvidenskab i langt højere grad, end de gør i dag, og det vil stimulereunge fra hele Danmark til at læse naturvidenskabelige fag. Det nye museumer det bedste, der er sket for dansk forskning i mange år./ Eske Willerslev, professor, Statens Naturhistoriske Museum

“

Et museum blandt verdensallerbedsteDanmarks nye naturhistoriske museum vil blande sig med verdenseliten af museer. Alene beliggenheden ien vidunderlig botanisk have i hjertet af København fortæller, at museumsoplevelsen kan blive noget heltsærligt: Her kan inde og ude, museet og haven forenes på en måde, der kun kendes fra ganske få andresteder i verden. Museets forskning er allerede i verdensklasse. Flere af museets forskere er i internationalsammenhæng blandt de førende på deres felt og bedriver banebrydende forskning inden for områderså forskellige som virus og kræftforskning, solsystemets dannelse, Jordens tidlige liv og anvendelse af”ancient DNA” til at kortlægge alt fra menneskets udvandring fra Afrika til mysteriet om, hvad derudryddede mammutterne.Forskningen betyder, at formidlingen på museet bliver levende. Det er forskernes stemmer, publikumhører, når de kommer til foredrag. Det er dem, gymnasieeleverne møder i undervisningen, og det erdem og deres viden, der gør udstillingerne vedkommende og aktuelle. Fremtidens generationer afvidenskabsfolk skal findes blandt dem, der allerede som børn fik den første nysgerrighed pirret, og sommødte mennesker, der hjalp interessen på vej.

m u s e e t i h av e n

“

Det var rigtig godt, fordi man fik et lille indblik i, hvordanforskere arbejder. Og det har været en stor inspirationskilde til, omdet måske er den retning, man skal bevæge sig indenfor, når manskal videre efter gymnasiet.

/ Elev, 3.x., Bornholms Gymnasium

Gaven til DanmarkDanmark har et af verdens ældste naturhistoriske museer. Siden 1650’erne har ekspeditioner, søfolkog handelsrejsende bragt fantastiske fund med hjem fra hele verden og med tiden skabt en samling,som er blandt verdens største. Dette skatkammer er ikke alene en dokumentation af livets udvikling ogmangfoldighed, men også en fortælling om Danmark som nation, vores historie og udvikling op gennemårhundreder. En fortælling, der kan give en forståelse af verden og danne grundlag for, at nuværendeog kommende generationer kan forholde sig kvalificeret og kritisk til fælles naturvidenskabeligeproblemstillinger i samfundet.Museet vokser fra at være et lokalmuseum til et nationalmuseum med internationalt udsyn. Som nationaltmuseum har vi et stærkt ønske om at bidrage til et frugtbart samarbejde på tværs af Danmark. I 2011indgik vi et officielt partnerskab med landets øvrige naturhistoriske museer. Det betyder blandt andet, atde naturhistoriske museer samarbejder på områder som bevaring, forskning og digitalisering. Med et nytmuseum vil vi kunne styrke dette partnerskab yderligere og for alvor nå ud til alle dele af befolkningen ogfå flere målgrupper i tale.

På opdagelse.Et frodigt væksthus eromdrejningspunktet i det nye museumsudstilling om verdens biodiversitet.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Indlevelse.Et kolossalt hvalhjerte i sprit giveren fornemmelse af dyrets størrelse.

Naturens museer har brug for et stærkt hovedmuseum, der kan skabe ny og øget interesse fordet naturhistoriske museumsområde. For fremtidens museum er til debat. Politikerne vil have flerebesøgende og bedre formidling. Hertil kommer, at museerne presses af mediesamfundets øvrigekulturtilbud og publikums krav til arkitektur og stemning. Det nye store Statens NaturhistoriskeMuseum handler om arkitektonisk indpakning, moderne teknologi, nye formidlingsformer,faglighed og troværdighed, hvilket vil afstedkomme stor positiv synlighed, og – håber vi –rigtigt mange besøgende! Det hilser vi på Naturama velkommen, da et stærkt og meget synligthovedmuseum vil få en afsmittende effekt på hele det naturhistoriske museumsområde./ Jacob Salvig, direktør, Naturama

“

For hver krone, der bruges på kulturen,kommer der tre igen.

/ Christian Wichmann Matthiessen,professor i geografi, Københavns Universitet

Den økonomiske merværdi.Det er ikke alt,der kan måles. Den betydelige merværdi, museetskaber ved at medvirke til, at flere børn og ungebliver tændt på naturvidenskabens verden, er detnærmest umuligt at sætte tal på. Den merværdi,museet skaber i form af flere arbejdspladser ogen større omsætning i samfundet, kan man deri-mod godt beregne. Den økonomiske merværdi afet nyt museum er beregnet af Center for Regional-og Turismeforskning. Bag tallene ligger bereg-ninger af besøgstal, herunder turister, foretagetaf ECA (se evt. s. 15). Effektberegningerne erforetaget i den regionale model for økonomi og

beskæftigelse (LINE), der er konsistent med natio-nalregnskabet og den nationale ADAM-model.Til beregning af effekterne af den øgede turismeer der anvendt medium scenarie 2020, der erbeskrevet i ECAs rapportMarket and AttendanceFeasibility Study for the New Danish Natural HistoryMuseum in Copenhagen,dvs. et øget turistbesøgpå 121.000. Dertil kommer et årligt besøgstal fradanske og svenske endagsturister på 71.000besøgende, i alt 192.000 turister. Dette medføreren beregnet årlig øget omsætning på 153,3 mio.kr.

Mens museet bygges:RSkabes der knap 500 nye arbejdspladserNår museet står færdigt:RSkabes der 350 nye permanente arbejds-pladser i det omkringliggende samfund fraøget turismeomsætning ud over de 100 nyearbejdspladser, der skabes i direkte tilknytningtil museets driftRSkabes der et reel merværdi i det danske sam-fund på 250 mio. kr. om åretRBetales der årligt 135 mio. kr. mere i skatterog afgifter til den danske fælleskasse

m u s e e t i h av e n

Kig til hvalerne.Også de, der blot cykler forbimuseet eller kører forbi i bus, vil få en lille gratismuseumsoplevelse. Øverst oppe under glastagetsvæver et kolossalt skelet af en hval, der kan ses pålang afstand af museet både dag og nat.

En oase i KøbenhavnDen botaniske have og vores naturhistoriske samlinger er skatte, der tilhører os alle sammen. Det nyemuseum ønsker derfor i særlig grad at signalere åbenhed og ønske borgere og besøgende velkommen.Et centralt element i det nye museum er et nyt byrum til daglig glæde for alle i byen: et helt nyt stræde,som alle frit kan gå igennem. Fra Sølvtorvet kan man gå gennem hvaludstillingen og videre til de gamlegårdhaver, ud i Botanisk Have og op til Nørreport. Det kræver ikke billet at gå igennem, og det betyder, atman kan opleve hvalerne og nyde en tur gennem haven på vej til arbejde eller ind mod byen.Et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have er den sidste brik i puslespillet, der gør det muligt at realiseredrømmen om et museumskvarter i København på linje med dem, man finder i Berlin og Wien. Museet bliveren del af et sammenhængende natur- og kulturhistorisk skatkammer midt i byen med Rosenborg Slot,Kongens Have, Davids Samling og Filmhuset på den ene side og Østre Anlæg med Statens Museum forKunst og Hirschsprungske Samling på den anden.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Et socialt og mentalt frirum.BotaniskHave er et åndehul i København og vil meddet nye museum i endnu højere grad bliveet attraktivt sted for byens borgere. Et sted,hvor man mødes og nyder stilheden og degrønne omgivelser.

“

Det nye naturhistoriske museum vil styrke Københavns position som en by, der bådekendetegnes af kultur og viden. Museets centrale placering mellem byens mest markantekulturinstitutioner skaber en flot pendant til museumsdistrikterne i London og Berlin, så danskereog turister fremover vil kunne opleve guldalder, geologi og genteknologi med få skridts mellemrum.Museet bliver – såvel formidlingsmæssigt som arkitektonisk – en stor gave til København.

/ Ulla Tofte, direktør, Golden Days

“

Vi lever i den hurtige tid, intet synes fast, alt er foranderligt. Museet giver de lange linjerbagud lov at være i fokus, og dermed skaber det overblik og forståelse for sammenhænge. Detgode museum demokratiserer fortiden ved at tilgængeliggøre viden om, hvordan det var engang.Naturhistorien skal ikke på museum, men den skal ha' et museum, fordi museer nærer denindsigt og eftertanke, som skaber fremtid./Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør, Politiken

Parkmuseerne – kunsten at holde fri.Parkmu-seerne bliver et nationalt og internationalt aner-kendt museumskvarter. Ambitionen bygger på, atkvarteret i dag besøges af mere end 3 millionermennesker. At de seks museer rummer en mang-foldighed af originale, autentiske genstande oghver især er et skatkammer for væsentlige dele afden danske og internationale kultur- og naturarv.Parkmuseerne vil indføre fælles skiltning i kvar-teret, lancere fælles markedsføringskampagnerog tilbyde sine gæster fælles tematiserede udstil-linger og årlige tilbagevendende arrangementer.Parkmuseerne lanceres officielt i marts 2013.

Hirschsprungske Samling

Statens Museum for KunstStatens Naturhistoriske Museum

Rosenborg

Davids Samling

Cinemateket

m u s e e t i h av e n

Vinderforslaget minder migom Peis smukke glaspyramide vedLouvre i Paris. Som pyramidenstår de nye væksthuse som deteneste synlige mellem de gamlehistoriske bygninger, og som påLouvre er de indgangen til etunivers, der bliver ved med atfolde sig ud under jorden./ Morten Meldgaard,direktør, Statens Naturhistoriske Museum

“

På verdenskortet somturistattraktionI hovedstæder som Berlin, London og New York er de naturhistoriske museer blandt de seværdigheder, dertiltrækker flest besøgende. Det nye naturhistoriske museum i København bliver ingen undtagelse. Med sinplacering i en historisk have midt i en europæisk storby får Danmark endnu en værdifuld attraktion i den vifteaf kulturelle oplevelser, der hvert år trækker tusinder af besøgende fra Europa og resten af verden til Danmark.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

“

How we value our environment, how we contribute to the economy,how we see ourselves as a democratic nation. Natural history museumsare all about those things.

/ Richard Lane, Director of science 2003-2011, The Natural History Museum, London

Naturhistoriske turistmagneter.Et modernenaturhistorisk museum er en kæmpeattraktion foren storby. Ofte tiltrækker de lige så mange – ellerflere – besøgende end selv de største kunstmuseerog andre populære destinationer.

RI London ligger Natural History Museum

RI New York ligger American Museum of NaturalHistory på en delt 1.-plads med The Metropoli-tan Museum. Museum of Modern Art (MoMA)og Guggenheim har omtrent halvt så mangebesøgende og må nøjes med henholdsvis3.- og 4.-pladsen (Bloomberg News, Wikipediaog Guggenheim).

oftest på en 3.- eller 4.-plads. På de tre øver-ste pladser ligger som regel British Museum,Tate Modern og The National Gallery. ScienceMuseum har lidt færre besøgende end NaturalHistory Museum, men ligger på 5.-pladsen(Department for Culture, Media and Sport).

RI Washington DC kæmper Smithsonians to

største museer, National Natural HistoryMuseum og National Air & Space Museumhvert år om 1.-pladsen, men uanset hvem dervinder er der langt ned til 3.-pladsen, der be-sættes af National Gallery of Art (SmithsonianNewsdesk og The Art Newspaper).

RI Tokyo ligger National Museum of Nature

and Science på 2.-pladsen efter National ArtCenter, Tokyo (The Art Newspaper og theNational Museum of Nature and Science).

Selvom de naturhistoriske museer i Berlin og Parisikke ligger i den absolutte top, ligger de begge påbyernes top-10-liste over de mest besøgtemuseer.

M U S E E T I H AV E N

ProjektkonkurrencensvinderforslagProjektkonkurrencen for det nye Statens Naturhistoriske Museum må have været en af de sværeste nogensinde.Kravene til arkitekterne var, at de skulle skabe et museum midt i København og i harmoni med den romantiskeBotanisk Have og de historiske bygninger. Det er en kolossal udfordring at bygge et museum i en fredet have– noget ganske andet end at opføre et byggeri på en bar mark. Ikke desto mindre har de mange kreativebenspænd medvirket til at skabe et forslag om et naturhistorisk museum, som på alle måder er unikt.Det nye museum bliver et naturvidenskabens Louisiana. Som på det velkendte museum i Humlebæk smelterhave og bygninger og oplevelsen af inde og ude sammen på en sanselig måde, der indbyder til oplevelser af højinternational standard for både hjerne og hjerte. Museet danner rammen om et besøg, der ikke kun handlerom at betragte de udstillede genstande, men også om at gå en tur i haven, spise frokost og nyde omgivelserne.Det nye naturhistoriske museum er nænsomt flettet ind i den botaniske have. De historiske bygningerbevares og bindes sammen af glasbygninger, der forener nyt og gammelt på elegant vis, og under jordensoverflade udfolder museets udstillinger sig i organisk formede rum, der snor sig for at give plads om degamle træers rødder. Kun de smukke væksthuse rejser sig over jordens overflade i selskab med de ældrebygninger og lader dermed haven og naturen være i fokus. Gamle, udtjente udhuse rives ned, så også havenvil fremstå smukkere og mere helstøbt end i dag.

Vinderen af den internationale projektkonkurrenceer teamet Lundgaard & Tranberg Arkitekter, EKJRådgivende Ingeniører, arkitekt Claus H. Pryds og professor, landskabsarkitekt Steen Høyer. Vinderforslaget ervalgt af en enstemmig dommerkomité. Lundgaard og Tranberg Arkitekter er blandt andet kendt for Skuespilhusetog Tietgen-kollegiet i Ørestaden. Claus H. Pryds vandt den åbne idékonkurrence for det nye naturhistoriskemuseum i 2009. I Dommerbetænkningen for projektkonkurrencen understreges det blandt andet at:”I dommerkomiteen har vi ønsket et museum, som fremhæver de klassiske kvaliteter og gode egenskaber i degamle bygninger og samtidig viser, vor egen tids evne til at bygge i høj kvalitet og i en arkitektur i dialog med denhistoriske have og de gamle bygninger. Vi har søgt et museum, som både afgrænser haven fra den omgivendeby, som samtidigt fastholder havens enestående stemning af oase midt i byen. Og vi er gået efter at udpege envinder blandt de seks forslag, der har tegnet et naturhistorisk museum, der sammen med Statens Museum forKunst og Nationalmuseet kan markere sig som et af Danmarks tre vigtigste museer. Et museum som kan bliveanerkendt for sin begavede integration af gammelt og nyt, bygninger og have, forskning og formidling”.

Geologisk Museum.De gamle stemningsfulderum i det nuværende geologiske museum vilblandt andet danne rammen om udstillingen”Kunstkammeret”, der rummer mange af museetshistoriske skatte.

Udstillingerne.Under jordens overﬂade kan mangå på opdagelse i udstillinger om solsystemet,Jordens oprindelse, evolution og meget mere.

Magasinerne.Under udstillingerne liggermagasinerne godt sikret, men lettilgængelige.

Lysgård.I en lysgård kan man nyde enpause i det fri.

Mellem himmel og jord.Åbninger i overﬂadenskaber stemningsfulde lysindfald og kig til havenog himlen ovenfor.

Museets vartegn.Om aftenen vil det storehvalskelet aftegne sig mod himlen med dæmpet,stemningsfuld belysning.

Betagelse og begejstringFor museet er de besøgende det vigtigste af det hele. At skabe interessante udstillinger som man vil rejselangt for at se, at stå til rådighed med svar på spørgsmål og at gå i dialog med befolkningen er selvemeningen med at have et museum. Vinderforslaget skaber de ideelle fysiske rammer for at nytænkeudstillingerne og formidlingen af museets forskning og naturhistoriske skatte. I de nye udstillinger vilnaturvidenskaben blive iscenesat og fortalt på tankevækkende og originale måder, der inddrager både børnog voksne og giver plads til reﬂeksion og dialog. Udstillinger, der vækker begejstring, glæde og undren ogskaber lyst til at fordybe sig i naturvidenskabens verden.

Havets giganter.Blandt museets fantastiskesamling af skeletter kan publikum møde verdenslængste udstillede blåhval, de fantastiskenarhvaler med snoede stødtænder, kaskelothvaler,grønlandshvaler og et utal af havets andre giganter.

Evolution.Udstillingen "Evolution" udvides og rafﬁneresi det nye museum. De ældste spor af liv, som professorMinik Rosing har fundet ved Isua nær Nuuk, bliver et af deopsigtsvækkende nye elementer i en udstilling, der fortællerintet mindre end Jordens og livets historie.

Flora Danica.Fine, skrøbelige herbarieark ligger tilgrund for det berømte værk Flora Danica med mereend 3.000 kobberstik af den danske ﬂora. Museet ejeren stor del af de originale forlæg og tegninger, ogde skal naturligvis vises frem i det nye museum. Detsker i udstillingen ”Kunstkammeret”, der har museetshistoriske skatte som omdrejningspunkt.

Porten til Arktis.Intet andet sted i verden kan man opleve en udstillingom Grønland, der som ”Porten til Arktis” bringer publikum helt tæt på dengrønlandske natur og giver et indblik i museets specialiserede forskningpå området. En del af udstillingen er et arktisk væksthus med de små oghårdføre planter, der mod alle odds trives i det arktiske klima.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

e Danish natural history museum is uniquely positioned at the juncture of science,art and community, connecting the potential of each in ever new and inspiring ways. emuseum's scholarship, extraordinary collections, and historic site create a bridge betweenthe natural and the cultural, bringing together the permeable worlds of inside and outside asone. e natural history museum has an innovative approach to museum-making, bringingtogether the strands of science, art, and community in equal measures. It has a tremendouscapacity to create thoughtful and inspirational encounters within the context of its serenesetting – an oasis of calm within Denmark's thriving capitol city./ Philip Teft, Applebaum (verdens førende udstillingsdesignbureau)

“

Til fjerne planeter.Udstillingen”Verdensrummet” tager publikum med påen svimlende rejse ind til Solens glødendeindre, gennem solsystemet, forbi fjerneplaneter og videre ud i uendeligheden.

Over 400.000 besøgende.Når det nye museumslår dørene op, forventes besøgstallet at voksefra 115.000 til over 400.000 om året. Turisternesandel vil over en 10-års periode vokse fra 2%til 33%1.Blandt de mest populære attraktioner.Detnye museum bliver blandt de ﬁre mest besøgtemuseer i Danmark og hopper 25 pladser op adlisten over mest besøgte attraktioner i Danmark.2Boom i skole- og gymnasieelever.Skole- oggymnasiebesøg ventes at stige fra 22.000 i 2010til 55.000, når de nye faciliteter er klar.12

Antal turisterfNyt museum200.000

Antal besøgendefNyt museum500.000

150.000

400.000

300.000100.000200.00050.000

100.000

02010 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027

ECA, Market Attendance Feasibility Study for the Danish Natural History Museum in Copenhagen, 2012Visit Denmark Attraktionsliste 2011

M U S E E T I H AV E N

Skatkammeret åbner sine døreKernen i det nye museum er magasinernes kolossale rigdom af sommerfugle, frøkapsler, sjældne fossiler,skeletter af alverdens pattedyr og millioner af andre genstande. Magasinerne er et unikt skatkammer, derfortjener at være langt mere tilgængeligt for forskere, studerende og interesserede borgere, end det er i dag.I det nye museum vil magasinerne være placeret i brændpunktet mellem publikum og forskningen.Magasiner og udstillinger vil være nært forbundet. Det skaber ikke blot ideelle rammer for indsigt iforskningen, men betyder også, at man kan opleve den specielle atmosfære og stemning, magasinerne ervidt berømte for. Deres særlige autenticitet, deres historiske last og den betydning, de har for forskningen,gør dem fængslende på en helt særlig måde.

Wunderkamre.Særligt sjældne,mærkelige eller spektakulæreskatte vil blive vist frem i eventyrlige”wunderkamre”. Undervejs gennemmuseet dukker de op som nicher,indhak eller små rum, hvor man kanfordybe sig i en enkelt genstand ellerhistorie.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

“

Hver gang jeg vendte mig om eller åbnede en ny skuﬀe, dukkede dernye ting op, som jeg aldrig havde set før. Det føltes som et uudtømmeligtkammer af kostbarheder og klenodier. Jeg kan stadig lukke øjnene og seslangerne i glassene for mig, og jeg husker tydeligt rundviserens gribendehistorie fra sit eget liv om, hvordan han på en ekspedition til Østen blevbidt af en giftslange. Han nåede at skrive et afskedsbrev til sin kone, menhan kom sig heldigvis. Og han fortalte historien, så jeg levede mig helt indi den. Jeg var dybt betaget.

/ Tina Bech – en besøgendes erindring om museets magasiner

“

Et naturhistorisk museum er ikke et kunstmuseum - men det skalvise naturens vidunderlige verden med samme værdighed, som tilkommerkunsten - rammerne om naturens artefakter skal være de ypperste, ligesomvi forventer, at museer om Rembrandt, Rodin og Rauschenberg er det.

/ Christoffer Harlang, professor, Kunstakademiets Arkitektskole

Mylder og mangfoldighed.Den tæthed ogdiversitet, man oplever i magasinernes skatkamre,går igen i udstillingerne.

M U S E E T I H AV E N

Palmehuset.Det smukke historiske palmehusi victoriansk byggestil bevares.

Nye væksthuse.De nye væksthuse er en delaf museets store biodiversitetsudstilling, derfortsætter under jorden.

Indgang fra haven.Den ene af museetshovedindgange åbner sig mod haven, den andenmod Sølvgade og byen. De to indgange forbindesaf et stræde hen over museets hvaludstilling, hvorman ikke skal betale billet for at passere.

Videncenter.Museets videncenter er etnaturvidenskabeligt mødested for forskere,studerende og publikum med bibliotek,laboratorium, en lydbank med ytringer fraalverdens dyr og meget mere.

Indgang fra gaden.Museets andenhovedindgang åbner sig mod Sølvgade.

Arktisk væksthus.En del af museetsgrønlandsudstilling er et væksthus medhårdføre planter, der trives i et arktisk klima.

“

Jeg elsker dyr!

/ Iris, 8 år, Søndervangsskolen

Nysgerrig fra barnsbenAt lade fingrene glide hen over piggene på et pindsvin eller mærke den trykkende varme i et tropisk klima.At studere sjældne fossiler i mikroskop og falde bagover ved synet af et kæmpedovendyrs skelet. Deter oplevelser, der gør indtryk og får lysten til at træde ind i naturvidenskabens verden til at spire. Det eroplevelser, der ikke blot pirrer nysgerrigheden, men kan være afsæt for livslang kærlighed til naturen og valgaf studier og livsbane.Tusindvis af skolebørn kommer hvert år på museet og bruger udstillingerne i undervisningen. De senereår har museet udvidet sit samarbejde med gymnasier både i Storkøbenhavn og rundt i landet og er i daglandets største udbyder af undervisning uden for selve gymnasieskolen. På det nye naturhistoriske museumvil elever, studerende og lærere få en unik mulighed for både at komme tæt på det videnskabelige materialeog på videnskaben bag det.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Min farmor har fortalt mig, at første gang jeg var på museet som 5-årig, stak jeg af iudstillingen og forsvandt i dyrefascination. Det har jeg gjort mange gange siden da. Som12-årig fik jeg for første gang lov at se den videnskabelige samling på særrundvisning ikrybdyr og padder. Blandt fantastiske arter var en af de ting, jeg husker tydeligst, at jeg isamlingen fandt en lille løvfrø, der var indsamlet, netop hvor vi boede, men før det blevforstad og villakvarter – surt show at man ikke levede dengang, tænkte jeg. Det at kunnemøde zoologien et sted, hvor der virkelig er dyb viden, og hvor dens mysterier tages seriøstog ikke bare er underholdning, er utrolig vigtigt for, at jeg har kunnet udvikle min faglighedomkring naturhistorie. Det eneste, jeg kunne forestille mig at studere, var biologi./ Jos Kielgast, biologi-studerende

“

Jeg fik mine første oplevelser af den tropiske verden, da jeg sombørnehavebarn besøgte væksthuset i Botanisk Have, og det betød, at jeg altidhar villet opleve regnskoven. Jeg kan stadig huske oplevelsen af, at tøjet pga.den fugtige varme i væksthuset klistrede ind til kroppen, og da jeg kom hjemfra børnehaven, var jeg i tvivl, om vi faktisk havde været i Afrika.

/ Martin Keller, tv-vært og producer (”Martin og Ketil”)

Inspirerende undervisning til flere.StatensNaturhistoriske Museum bliver Danmarks suveræntstørste naturvidenskabelige undervisningstilbud ogantallet af skole- og gymnasiebesøg fordobles.

Antal besøgende skoleeleverNyt museum30.00025.00020.000

Antal besøgende gymnasieeleverp25.000

Nyt museum

20.000

15.00015.00010.00010.0005.000020072008200920102011201220175.000

02007200820092010201120122017

m u s e e t i h av e n

Videnskab i nye rammerMuseets forskere er på en række områder verdens førende. Men gode hjerner, kreativitet og nysgerrighedgør det ikke alene. Faciliteter og udstyr skal også være i orden, hvis der skal leveres resultater. Det nye museumindrettes med forsknings- og laboratoriefaciliteter, der erstate of the artpå områder som geogenetik, stjerne-og planetforskning og makroøkologi. Magasinfaciliteterne opdateres til nutidig standard, så samlingerne, derudgør museets forskningsmateriale, også kan bruges af fremtidige generationer.

“

From my view, the most exciting thing about a new museum is thatit will bring all parts of the collections together (botany, geology, zoology)AND all expertises together in one location. Many of the most highlysuccessful institutes that I know of can be characterised as having greatresources, and close contact between experts from many disciplines. Thisallows rapid access to key skills and rapid dissemination of ideas - andultimately not only boosts productivity but also opens brand new areas ofexpertise.

/ Tom Gilbert, professor, Statens Naturhistoriske Museum

Højteknologisk forskning.ProfessorTom Gilbert med næb fra enkæmpeblæksprutte (Architeuthisdux).

En vaccine mod kræft.Det startede med fundet afDNA-rester fra mammutter og andre uddøde dyr i densibiriske jord, men teknikken kan også bruges til atlede efter DNA fra virus og bakterier. Fordi Center forGeogenetik råder over nogle af de mest avanceredemolekylærbiologiske teknikker i verden, kan de lede efterstumper af DNA fra patogene virus og bakterier i tumorer.Findes der en kobling mellem en kræftform og en virus,åbner det muligheden for, at man i meget større omfangkan begynde at forebygge kræft med vaccinationer.

Igler er DNA-sporhunde.Kortlægningen af dyreliveti en biotop krævernormalt flere månedersintensivt arbejde. Menprofessor Tom Gilberthar gjort en sensationelopdagelse. Ved hjælp afDNA-analyser af blodetfra igler har han opdaget,at man kan spore, hvilkedyr iglerne har siddetpå - og dermed hvilkedyr der lever i et område.Metoden er uvurderligi bevarelsen af verdensdyreliv.

Tre nye dyrerækker.Vi har kendskab til ialt 35 dyrerækker påJorden. At finde én nyrække hører derfor tilsjældenhederne. Men atfinde hele tre nye rækkerer intet mindre endexceptionelt – alligeveler det, hvad professorReinhardt MøbjergKristensen har gjort medsine fund af korsetdyr,bjørnedyr og hjuldyr, deralle er mikroskopiskemarine dyr.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Epokegørende opdagelse.Ved hjælp af avanceredeDNA-studier omskrev professor Eske Willerslev og hansinternationale forskningsteam fra Center for Geogenetikpå Statens Naturhistoriske Museum i 2011 de australskeaborigineres historie. Det toneangivende tidsskrift Naturefremhævede forskningsresultatet på deres liste over demest epokegørende opdagelser i 2011.

Den gamle måne.Månen har været gennem enforyngelseskur takket være et hold af forskere ved Centerfor Stjerne- og Planetdannelse på Statens NaturhistoriskeMuseum. Teamet har analyseret klippestykker fra Apollo-16missionen og fundet ud af, at månen er 100 mio. åryngre, end man ellers har troet. Opdagelsen er en vigtigbrik i vores forståelse af, hvordan solsystemet er dannet.

Driften af det nye museum er sikret.Museethar sikret, at der ligger et solidt økonomisk grund-lag for det nye museum fra åbningen i 2017 ogfremover. Københavns Universitet har vedtagetat sikre museets drift på minimum nuværendeniveau (bestyrelsesbeslutning af 24. marts 2010).Så når det nye museum åbner dørene i 2017,finansierer Københavns Universitet museets driftved en samlet bevilling til husleje, bygningsdrift ogmusealt arbejde på ca. 150 mio. kr. årligt. Ud overden ordinære drift forventes museets projekt- ogfondsfinansierede aktiviteter at udgøre ca. 130mio. kr. i årlig omsætning, fluktuerende med pro-

jekternes størrelse. Indtægter fra entré, café, butikog øvrige kommercielle aktiviteter budgetteres til23 mio. kr. Dette repræsenterer en samlet stigningpå mellem 80 og 90 mio. kr. i forhold til driften i2011. Derved muliggøres en styrkelse af museetsformidling, undervisning og forskning i de nyemuseums-rammer. For yderligere uddybning afdriftsbudget se Etableringaf det nye StatensNaturhistoriske Museum. Arealer, økonomi ogetableringsplan.

m u s e e t i h av e n

Biodiversitet og naturbevarelseEt naturhistorisk museum har en særlig forpligtelse til at bidrage til naturbeskyttelse og udbredelse afkendskabet til den biologiske mangfoldighed. Det nye museum er med sine udstillinger, forskning oggennemtænkte arkitektur et fyrtårn for biodiversitet og bæredygtighed. Et stærkt symbol, der signalerer tilden omgivende verden, at vi i Danmark prioriterer naturen og dens bevarelse højt.

En frodig mangfoldighed.Sjældne orkideer,mærkelige svampe og palmer med grove stammer,der rejser sig mod himlen. I væksthusene beskyttessjældne og sarte plantearter mod at uddø, ogfrodigheden giver en unik mulighed for publikumog forskere til at få indblik i verdens biodiversitet.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

““

Det har aldrig været vigtigere, end det er nu, at udvikle voresnaturvidenskabelige viden. Det er på den måde, vi løser voresproblemer omkring klima og energi.

/ Dorthe Dahl-Jensen, professor, Niels Bohr Institutet

Jorden er en rig planet med en mangfoldighed af liv, der er nærmest ubeskrivelig og uforståelig. Et levendemuseum kan anskueliggøre det. Dét er vigtigt, for på mest dramatisk vis forårsager vi p.t. en masseuddøen afarter, der er 1.000 gange større end ”normalt”. En vidensbaseret håndtering af udfordringerne kræver basaldokumentation af arterne på jorden – hvem de er, og hvor de findes geografisk. Netop den type information,som er i museets videnskabelige samlinger. Men det kræver også brug af sådanne data at forstå, hvordan livet eropstået og opretholdes: sameksistensen mellem arter og med mennesket. Dét er moderne biodiversitetsforskning,som et nyt museum vil have alle forudsætningerne for at bedrive på absolut højeste internationale plan.

/Carsten Rahbek, professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Citizen science.Museet inddrager landets borgere i såkaldtecitizen science-projekter, hvor blandt andet skole- oggymnasieelever får øjenåbnende naturoplevelser og samtidigbidrager til at kortlægge den biologiske mangfoldighed i byenog på landet. Et igangværende projekt er "Naturen i byen” – etlangsigtet formidlings- og undervisningsprojekt for både skolerog befolkning.

På sporet af en miljøtrussel.Museet har mere end 400 kranier fra isbjørne, og hverteneste kranium spiller en vigtig rolle i forskningen på miljøområdet. I et samarbejdemed Danmarks Miljøundersøgelser er de blevet brugt til at undersøge forekomsten aftungmetaller i isbjørne over tid. Ved at tage prøver fra kraniernes tænder kunne manspore ophobningen af kviksølv i isbjørne gennem de seneste 200 år og se, om dervar forskelle mellem de forskellige egne i Arktis, bjørnene kom fra. Kortlægningen eruundværlig for forståelsen af miljøfremmede stoffers spredning i det sårbare arktiske miljø.m u s e e t i h av e n

Projektets pris og omfangDet vil koste i alt 1,375 mia. kr. at etablere det nye Statens Naturhistoriske Museum. Heraf anvendes 1,1 mia.kr. til ombygning og nybyggeri og 0,275 mia. til indretning af udstillinger.Museet kommer til at råde over i alt 33.250 m2netto. Heraf skal de 20.900 m2ombygges og nybygges, og de12.350 m2lades urørt i eksisterende bygninger. 20.900 m2netto svarer til ca. 37.600 m2brutto.

En grundig proces.Forud for kåringen af vinde-ren af projektkonkurrencen er der gået en langproces. At bygge et museum er komplekst, ogambitionerne er store.

RI 2009 afholdtes også en skolekonkurrence.

RVi har blandt andet fået værdifuld rådgivning

fra Natural History Museum i London, Naturalisi Leiden, American Museum of Natural Historyi New York, Botanischer Garten Bern og TheNational Botanic Garden of Wales.RI 2009 afholdtes en idekonkurrence med 120deltagere fra både indland og udland.

Mere end 280 børn fra i alt 35 skoler sendteforslag ind til skolekonkurrencen. Der komessays, tegninger, hæfter med illustrationer,modeller, indretningsforslag og meget merefra skoler over hele landet.RI sommeren 2009 blev der afholdt borger-møder, i efteråret 2009 havevandringer ogi foråret 2011 en informationskampagne iforbindelse med Botanisk Haves Dag.RMuseets medarbejdere har været på studie-ture til bl.a. Naturalis i Leiden, Museum für

Naturkunde i Berlin, Riksmuseet i Stockholm,Museum of Natural History i London, BotanicGardens of Kew i London, The SmithsonianMuseum of Natural History i Washington DC,Museum of Natural History i New York,Brooklyn Botanic Garden og New York BotanicGarden.RProgrammet til projektkonkurrencen er ud-arbejdet efter en lang proces med deltagelseaf knap halvdelen af museets medarbejdere.

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

Det nye museum etage for etageteknik

universitetsundervisning

teknik

3.sal

universitetsundervisning

forskning

2. sal

skoleundervisning

forskningauditorium

forskningadministration

1. sal

Et grønt byggeri i en grøn have.Bæredygtigheder indarbejdet i forslaget, der beskrives i Dommer-betænkningen som fremtidsorienteret i sin arkitekto-niske ambition. Centrale elementer for opnåelse afen stærk bæredygtig profil beskrives blandt andetsom:

RMaksimering af det grønne element i byenRBygningsintegrerede, passivt virkende, effektive

energi- og indeklimaløsningerRNaturlig/hybrid ventilation og natkølingRAnvendelse af kendte, lavemitterende materialerog komponenter samt robuste overflader medlavt vedligeholdelsesbehov og lang levetidm u s e e t i h av e n

STUE

bibliotekforskninglobby/ankomstrestaurantsærudstillingpersonalekantineforskning

væksthus modnord

væksthuslivislinien

værksteder og laboratorierstudierum til magasinerne

EKSISTERENDE KÆLDERforskningværksteder

væksthuslivislinien

Nyt byggeri med lavt energiforbrug.Forslagetopfylder de energimæssige krav, der stilles til ny-byggeri opført efter lavenergiklasse 2015. Passiveog aktive tiltag samt en række innovative løsningerer anvendt for at nå dette mål. Blandt andet viludnyttelsen af temperaturenergien fra udstillingernebidrage til en sænkning af museets generelle energi-forbrug til køling og opvarmning. Ved at lade slange-føringen fra de termoaktive konstruktioner løbeigennem udstillingsområderne trækkes henholdsvisvarme og kulde ud til direkte brug andre steder imuseet eller til oplagring.Varme fra det termiske energilagerføres ud i de termoaktive kon-struktioner som opvarmningVarme fra Ørken udstillingtrækkes ud og lageres i dettermiske energilager

Ørken30 �CArktisk-7�C

Termiskenergilager

S TAT E N S N AT U R H I S T O R I S K E M U S E U M

hvalsalvæksthus

-1.SALanatomiskteater

mod nord

væksthusvæksthusvæksthus

livslinier

himmelog jord

magasiner

særudstilling stormagasiner

-2.SAL

livslinier

himmelog jord

magasiner

-3.SAL

m u s e e t i h av e n

Foto og illustrationerCover: Illustrationer fra vinderprojektets. 2: Birgitte Rubæks. 3: Jens Astrups. 4: Illustration fra vinderprojektet / Jens Astrups. 5: Simon Rubaudo / Mikal Schlossers. 6: Mikal Schlosser / Illustration fra vinderprojektets. 7: René Riis / Birgitte Rubæks. 8: Illustration fra vinderprojektets. 9: Birgitte Rubæk / Birgitte Rubæks. 10: Illustration fra vinderprojektets. 11: Jens Astrup / Ole Johnsens. 12-13: Illustration fra vinderprojektetFold-ud-sider: Illustration fra vinderprojektets. 14: Birgitte Rubæk / Jacob Reinhold/ Andrew Johnson, Creative Commons Licenses. 15: Illustration, Statens Naturhistoriske Museumog Ralph Applebaum Associatess. 16: Mikkel Post / Mikkel Post / Geert Brovads. 17: Illustration fra vinderprojektetFold-ud-sider: Illustration fra vinderprojektets. 18: Mogens Trolles. 19: Jos Kielgast / Mikal Schlosser / Ukendt fotografs. 20: Mike Bunce / Yorgos Nikas, Wellcome Trust,Creative Commons License / Center for Geogenetik/ Reinhardt Møbjergs. 21: NASA / Fotograf ukendts. 22: Illustration fra vinderprojektets. 23: Jens Astrup / Jonathan Sparks/ Birgitte Rubæks. 24: Ole Johnsens. 25-27: Illustrationer fra vinderprojektet

Museet i havenProjektbeskrivelse for Danmarks nyenaturhistoriske museumStatens Naturhistoriske Museum 2012Redaktion: Ida Bennicke, Birgitte Rubæk,Hanne Strager og Rikke Sanderhoff MørchLayout: Eckardt ApsTryk: Sangill GrafiskOplag: 600Udgivelsesdato: 31. maj 2012

StatenS MuSeuMS for KunSt

SølVgade

det nye museum, byggefelter over og under jorden.

øSter fariMagSgade

roSenborg SlotøSter Voldgade

botaniSK haVe

adeerSggothnørreport Station

Fire gode grunde til at bygge et nyt naturhistorisk museum i Danmark:

1. Rekrutteringen til naturvidenskaberne styrkes.

Museet bliver landetsstørste leverandør af undervisningstilbud til gymnasieelever. I alt 55.000skole- og gymnasieelever vil årligt få glæde af de nye faciliteter.

En ny turistattraktion af internationale dimensioner skabes.

Museets besøgstal tredobles, antallet af turister mere end tidobles, ogmuseet etablerer sammen med bl.a. Rosenborg og Statens Museumfor Kunst attraktionen Parkmuseerne – et nyt fyrtårn i det danskemuseumslandskab.

En ny tværvidenskabelig forskningsplatform etableres.

Museetbryder gamle faggrænser og skaber resultater af stor erkendelses- ogsamfundsmæssig betydning.

Et nyt samfundsaktiv bliver til.

Museet og universitetet samarbejdermed det private erhvervsliv og skaber vækst og udvikling. Hver krone, derinvesteres, kommer flere gange igen.