FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 174: "Videnarbejde i praksis" afsluttende rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut

Der er stadig større forventninger til videnarbejdet påprofessionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Institu-tionerne skal sikre et stærkt videngrundlag for uddannel-serne, så de studerende får en undervisning, der er fag-ligt opdateret med den nyeste forskning og på forkantmed udviklingen på arbejdsmarkedet, hvad enten detdrejer sig om virksomheder i byggebranchen, folkesko-lerne, socialforvaltningerne eller noget helt fjerde. Sam-tidig skal institutionerne gennemføre forsknings- ogudviklingsaktiviteter, hvor de selv frembringer ny videnog bidrager til innovation på institutionerne og i virk-somhederne. Fra 2013 får både professionshøjskolerneog erhvervsakademierne særskilte midler til deres viden-arbejde.

I 2012 udgav vi første rapport fra projektet om viden-grundlaget på erhvervsakademierne og professionshøj-skolerne. Rapporten fokuserede på regelgrundlaget oginstitutionernes strategier på området. Nu udgiver viprojektets anden rapport, hvor vi ser nærmere på, hvadder karakteriserer videnarbejdet i en række faglige miljø-er, og inddrager samtidig udenlandske erfaringer, somsætter den danske udvikling i perspektiv. Vi håber, atrapporten vil inspirere til udviklingen af videnarbejdet påde erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutio-ner.

ErhvervsakademierneErhvervsakademi SjællandKøbenhavns Erhvervsakademi (KEA)Erhvervsakademiet Copenhagen BusinessErhvervsakademi LillebæltErhvervsakademi KoldingErhvervsakademi SydvestErhvervsakademi MidtVestErhvervsakademi AarhusErhvervsakademi DaniaAntal studerende18.500studerende på erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelserInstitutionsstørrelserDe enkelte erhvervsakademier har et årligt optagpå mellem 375 og 1.770 studerende.Uddannelsesudbud(pct. og antal studerende, opført efter størrelse)Økonomisk-merkantile område, EA (37 %, 6.834)It-faglige område, EA (22 %, 4.069)Tekniske område, PB (10 %, 1.831)Økonomisk-merkantile område, PB (8 %, 1.396)Tekniske område, EA (7 %, 1.210)Bio- og laboratorieteknik, EA (6 %, 1.194)Medie, kommunikation, it mv., PB (5 %, 901)Design, EA (3 %, 626)Sundhed, PB (2 %, 403)

Antal studerende61.600studerende på erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelserInstitutionsstørrelserDe enkelte professionshøjskoler har et årligt optag påmellem 1.748 og 5.447 studerende.Uddannelsesudbud(pct. og antal studerende, opført efter størrelse)Pædagogik, PB (45 %, 27.484)Sundhed, PB (30 %, 18.374)Tekniske område, PB (9 %, 5.790)Samfundsfaglige område, PB (7 %, 4.006)Medie, kommunikation, it mv., PB (3 %, 2.071)Design, EA (2 %, 961)Økonomisk-merkantile område, PB (1 %, 653)It-faglige område, EA (1 %, 314)Bio- og laboratorieteknik, EA (1 %, 357)

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har fåeten ny opgave – en videnopgave – som i løbet af detseneste årti er blevet stadig mere tydelig, sideløbendemed den uddannelsesopgave, institutionerne og deresmedarbejdere hele tiden har haft.De statslige myndigheder forventer, at erhvervsakademi-ernes og professionshøjskolernes medarbejdere følgermed i forskningen inden for bl.a. sygepleje, læringsteoriog automation, og at de formidler viden til virksomhederog daginstitutioner og hjælper dem med at omsætte dentil nye produkter og processer. Men medarbejderne skalikke kun indsamle, formidle og omsætte viden frembragtaf andre. I dag er forventningen, at medarbejderne ogsåer med til at skabe ny viden gennem udviklingsprojekterog forskningsaktiviteter, hvor de i partnerskaber sammenmed universiteter og offentlige og private virksomhederfrembringer innovative løsninger og nye tilgange tilsociale og tekniske udfordringer, fx behandlingsforløbfor kræftpatienter, aktiveringsprojekter for ledige ellergenanvendelse af bygningsmaterialer.Videnopgaven har haft forskellige navne med tilhørendeforskellige forventninger gennem tiden. Med etablerin-gen af centre for videregående uddannelser (CVU’er) i2002 var kodeordet forskningstilknytning, hvor instituti-onerne skulle lave samarbejdsaftaler med universiteterneom tilførsel af ny viden til underviserne, så de kunneundervise de studerende på et opdateret videngrundlag.

Fra 2008 blev udviklingsbasering introduceret som be-tegnelse for videngrundlaget for de erhvervsrettedevideregående uddannelser. Professionshøjskolerne ogerhvervsakademierne fik med dette begreb en ny særskiltopgave, hvor de i stedet for blot at få overført viden frauniversiteterne nu selv i væsentligt omfang skulle væremed til at udvikle ny anvendelsesorienteret viden. Meddenne opgave fik institutionerne også en central rollesom bidragyder til at skabe vækst og udvikling i virksom-heder, skoler og hospitaler. I forhold til underviserne varforventningen fra statens side, at de ikke kun skulle havetilført opdateret forskningsviden, men at de tillige skullesørge for at få opdateret viden om udviklingen på be-skæftigelsesområderne, fx for bygningskonstruktørereller laboranter, og helst også selv indgå i udviklingspro-jekter sammen med kommuner, regioner og privatevirksomheder inden for aftagerfeltet.De statslige krav og forventninger er gradvist blev øget,primært gennem udviklingskontrakterne mellem ministe-riet og institutionerne. Senest har ministeriet med finans-loven for 2013 udtrykt en klar forventning om, at institu-tionerne og deres medarbejdere deltager i anvendelses-orienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som harnyskabende karakter vurderet ud fra den såkaldte Frasca-ti-manual, og som bidrager til at opfylde målsætningenom, at Danmark bruger 3 pct. af BNP til forskning ogudvikling.

EVA har analyseret det formelle styringsgrundlag forvidenarbejdet på erhvervsakademierne og professions-højskolerne og udledt seks særlige karakteristika og kravtil den viden, de skal formidle, omsætte eller producere.De seks krav er:1 Viden skal være anvendelsesorienteret og relevant iforhold til professioner og erhverv.2 Viden skal koble praksisviden og -erfaring med teore-tisk viden.3 Videnproduktion og videnomsætning skal væreorganiseret i videnkredsløb.4 Viden skal inddrages i uddannelserne.5 Viden skal udveksles med og omsættes til professio-nerne og erhvervene i aftagerfeltet.6 Relevans er et væsentligt kvalitetsparameter for vi-denarbejdet.Institutionerne griber videnarbejdet forskelligt an. Detviser sig i en analyse af videnarbejdet i 70 faglige miljøerfra nationale videncentre over partnerskabsaftaler tilenkeltstående projekter, som institutionerne selv harpeget på som interessante. Selvom institutionerne i vidudstrækning har en ensartet kvalitetsforståelse på tværs,tegner analysen et billede af erhvervsakademierne somprimært videnindhentende, mens professionshøjskolernei højere grad er videnproducerende. En del af forklarin-gen på denne forskel er, at erhvervsakademierne hidtilikke i samme omfang som professionshøjskolerne harmodtaget særskilte midler til systematisk videnarbejde.Erhvervsakademierne har groft sagt en meget undervis-ningsrelateret tilgang til videnarbejdet. Når medarbej-derne skal indhente viden om ny forskning inden for etfag eller et tema, sker det ofte som forberedelse til un-dervisningen. Viden om virksomhederne får de for ek-sempel ved at invitere repræsentanter ind i undervisnin-gen som gæsteforelæsere eller gennem praktikplads-samarbejdet. Det er mindre udbredt at deltage i viden-producerende aktiviteter, hvor hensigten først og frem-mest er at skabe udvikling og forbedring ude i aftager-virksomhederne, selvom materialet også indeholdereksempler på dette. For eksempel har studerende påVidencenter for Teknologisk Innovation på Erhvervsaka-demi Lillebælt sammen med virksomheder udviklet nyeløsninger og produkter med afsæt i virksomhederneskonkrete behov. Bl.a. har studerende arbejdet med atudvikle spilteknologier til genoptræning og diagnostice-ring af sygdom sammen med Odense Universitetshospi-tal.Professionshøjskolerne præsenterer en lang række ek-sempler på faglige miljøer, hvor medarbejderne er enga-gerede i videnproducerende aktiviteter. Eksemplerneomfatter en bred vifte af aktiviteter fra udvikling af læ-remidler til undervisningen sammen med skoler til udvik-

ling af en intelligent elmåler til lavenergibyggeri sammenmed en lokal virksomhed. Hvor videnarbejdet på er-hvervsakademierne først og fremmest løftes af undervi-serne, satser professionshøjskolerne massivt på at ud-danne ph.d.er, som samtidig kan stå for en væsentlig delaf forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Videnarbejdeter en mere selvstændig opgave på professionshøjskoler-ne, hvor aktiviteterne slet ikke i samme grad som påerhvervsakademierne er koblet direkte til undervisningen.Rapportens analyser på tværs af de seks krav til instituti-onernes videnarbejde viser, at det generelt gælder forbåde erhvervsakademier og professionshøjskoler, at:Institutionerne tænker anvendelsesorienteret i allefaser af videnarbejdetUdvælgelsen af aktiviteter i høj grad er styret afefterspørgsel og behov hos aftagere og samarbejds-partnere i professioner og erhvervslivetSelve udførelsen typisk sker i direkte samarbejde medde konkrete aftagere, eller at aftagerrepræsentantermedvirker til videndeling og til at efterprøve arbej-dets resultaterInstitutionernes målsætning om at organisere viden-produktion og -anvendelse i videnkredsløb realiseres.Norge og Finland har meget forskelligartede erfaringermed videnarbejdet på uddannelsesinstitutionerne, sombegge kan være interessante i en dansk sammenhæng.Erfaringer fra Norge, hvor de professions- og erhvervsret-tede videregående uddannelser og universitetsuddannel-serne som følge af en strukturændring i 2003 alle erforsknings- og udviklingsbaserede viser, at anvendelses-orienteringen i videnarbejdet kan have svære vilkår, hvisikke institutionerne aktivt arbejder for at fastholde detteaspekt af uddannelsernes videngrundlag. En analysepeger på, at der let kommer en udvikling, hvor undervi-serne på de pågældende institutioner opfatter prak-sisnær forskning som mindre meriterende end teoretiskforskning.I Finland har man ligesom i Danmark en binær struktur,og de finske institutioner, der udbyder professions- ogerhvervsrettet uddannelse, oplever bl.a. udfordringermed at etablere et tæt samarbejde med virksomhederne.Institutionerne er forpligtet til at bidrage til regionalvækst og udvikling, men de har alligevel en udprægetundervisningsorienteret tilgang til videnarbejdet, hvoraktiviteterne fortrinsvis er rettet mod de studerendeslæring fremfor udvikling af ny viden. En evaluering viser,at samarbejdet med virksomhederne sker ad hoc og i vidudstrækning i relation til virksomhedscases i de stude-rendes projektarbejde. De finske institutioner gennemfø-rer kun ganske få videnaktiviteter, hvor studerende ikkedeltager, og evalueringen peger på, at det kan havebetydning for niveauet af det videnarbejde, der gennem-føres.

De erhvervs- og professionsrettede videregående uddan-nelser omfatter både teorietisk undervisning og praktik,og de er kendetegnet ved at være praksisnære uddan-nelser på et stærkt teoretisk og metodisk fundament.Uddannelserne skal efter loven have et videngrundlag,som skabes ved netop at integrere praksisviden og teore-tisk viden.For at skabe dette videngrundlag skal institutionernevidendele og samarbejde med professioner, erhverv oguniversiteter, bl.a. om at skabe ny viden. Institutionernehar både til opgave at integrere denne viden i uddannel-serne og at formidle og omsætte den direkte til erhvervog professioner for at den kan anvendes i praksis.

”Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af ud-dannelserne og den faglige udvikling og på den andenside, at institutionerne bidrager til vækst og velfærd vedat forbedre offentlige og private virksomheders mulighedfor omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. (…) Eterhvervsakademi/en professionshøjskole skal gennemsine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvali-tetsudvikling og innovation af processer, organisationerog ydelser.” (Institutionslovforslagenes bemærkninger til§ 5).I Danmark har man valgt at have et binært videregåendeuddannelsessystem. Mens universiteterne skal gennem-føre forskning og publicere deres resultater, har de pro-fessions- og erhvervsrettede institutioner til opgave atsamarbejde med professioner, erhverv og universiteterom at udveksle viden og skabe ny viden, som tilførerværdi til professioner og erhverv.”Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne kanmed deres særlige viden og kompetencer bidrage medny viden til de forskellige praksisfelter og dermed under-støtte udvikling og innovation i virksomhederne.Mange små og mellemstore virksomheder har et innova-tionspotentiale, som tager udgangspunkt i konkreteudfordringer i den enkelte virksomhed. Det gælder også

Professioner og erhverv er målgruppenDet er professionerne og erhvervene, der er målgruppenfor den viden, som institutionerne skal skabe. Formidlin-gen af viden til professioner og erhverv kan grundlæg-gende ske på to måder. For det første gennem de fær-diguddannede dimittender, der har ny viden og relevanteog opdaterede kompetencer med ud på arbejds-markedet. For det andet, ved at institutionen formidlerviden direkte til virksomheder og offentlige institutioner,fx ved at samarbejde og videndele i netværk og fællesudviklingsprojekter eller gennem konsulentydelser ogandre formidlingsaktiviteter.

offentlige institutioner inden for centrale velfærdsområ-der som sundhed, børn og folkeskole.” (Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser,december 2012)1.Mens universiteternes videngrundlag betegnes forsk-ningsbaseret, betegnes det særlige videngrundlag, deerhvervs- og professionsrettede institutionerne skal ska-be, ’erhvervs- og professionsbasering samt udviklings-basering’2.Anvendt forskning og udviklingDen officielle internationale definition af forskning ogudvikling er fastlagt af OECD i den såkaldte FrascatiManual3. Bl.a. har kravene i de udviklingskontrakter, sominstitutionerne indgår med ministeriet, i en årrækkerefereret til forskningsdefinitionen i Frascati-manualen4.Fra 2013 tager ministeriets krav til institutionernes an-vendelse af midler til videnarbejdet direkte afsæt i Fra-scati-manualens definition af forsknings- og udviklings-aktivitet, og midlerne vil indgå i de offentlige forsknings-bevillinger, der er målsat til at udgøre 1 pct. af BNP5.I professionshøjskolernes udviklingskontrakter for 2013-14 er målene for den andel af underviserne, der har enforskeruddannelse, blevet øget6, og der er blevet bevilgetsærlige midler til praksisnære ph.d.-forløb inden foruddannelsesforskning i samarbejde med universiteter7.Selv om institutionerne ikke efter loven har en for-pligtigelse til selvstændigt at forske, stiller udviklings-kontrakter og bevillinger krav til institutionerne om atopbygge stærke videnproducerende miljøer og en kapa-1

citet, så institutionen kan deltage i forskning og udvik-ling.Ud fra Frascati-manualens definition kan forsknings- ogudviklingsarbejde i princippet være orienteret mod mereeller mindre konkrete formål og behov. I den ene endeaf spektret er universiteters grundforskning, fx medicinskgrundforskning i cellers surhedsgrad, hvor det at søgeviden er et mål i sig selv, dvs. uden et bestemt sigte modanvendelse. I den anden ende af spektret er udvikling ogimplementering af løsninger på konkrete problemstillin-ger i virksomheder eller professionspraksis. Det er i den-ne ende af skalaen, de professions- og erhvervsrettedeinstitutioners videnarbejde befinder sig.Frascati-manualens forsknings- og udviklingsbegrebomfatter både grundforskning, anvendt forskning ogudviklingsarbejde. Fælles for de tre aktivitetstyper i Fra-scati-manualens definition er betoningen af et betydeligtnyhedselement i aktiviteten i form af enten produktionaf ny viden eller omsætning af eksisterende viden i nyeløsninger, produkter, servicer mv. Det fremgår af defini-tionen, at undervisning ikke medregnes til forskning ogudvikling.Med sin stærke betoning af nyhedselementet indfangerFrascati-manualen kun i mindre grad relevans- og net-værksperspektivet i de professions- og erhvervsrettedeinstitutioners videnarbejde.

Pressemeddelelse om særlig bevilling til innovationsprojekter i uddan-nelser og virksomheder:http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/40-millioner-til-innovationsprojekter-i-virksomheder-og-uddannelser.Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser (§ 1, stk. 2).OECD, 2002: Frascati Manual.Proposed Standard Practice For SurveysOn Research And Experimental Development. Dette er uddybet i pro-jektets delrapport ’Strategier for viden’ (EVA, august 2012).Frascati-manualens grunddefinitioner findes i en dansk oversættelse ibekendtgørelse nr. 568 af 2000 om godkendelse af forskere mv. efterkildeskattelovens § 48 E. Bilag 1: Definition af forsknings- og udvik-lingsarbejde.Udviklingsbasering og produktion af ny viden indgår som et indsats-område i institutionernes udviklingskontrakter. Dette er uddybet i:Undervisningsministeriet, 2010:Indgåelse af udviklingskontrakter2010-2012. Bilag 2: Definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser:Udmelding af 12. oktober 2012:Udmelding af forventet fordeling ved

Ministeriets udmelding til professionshøjskolerne ogerhvervsakademierne8beskriver, hvilke aktiviteter derfalder inden for bevillingens ramme. Det gør kapacitets-opbygning og omsætning af viden foruden selve denvidenskabende proces. I overensstemmelse med anven-delsesorienteringen i videngrundlaget lægger ministerieti udmeldingen vægt på udvikling af samarbejdsmodellerog opbygning af relationer, som kan danne ramme forinstitutionernes vidensamarbejde med profession/erhvervog forskningsinstitutioner.For det videnarbejde, som institutionerne kan igangsætteinden for de nye finansielle rammer, lægger ministerietsom nævnt vægt på, at aktiviteterne enten skal værenyskabende eller bidrage til at opbygge institutionernesforsknings- og udviklingskapacitet. Udover disse aktivite-ter har erhvervsakademierne og professionshøjskolernefortsat en bredere videnopgave, der består i at formidleviden fra forsknings- og udviklingsaktiviteterne og om-sætte denne viden i uddannelserne, enten i udvikling afeksisterende uddannelser eller i nye uddannelser.

Anvendt forskning og udvikling skabesgennem videndeling og samarbejdeDa man i 2008 introducerede begrebet udviklings-basering til erstatning for det tidligere begreb ”forsk-ningstilknytning”, var det væsentlige nye et ønske om atøge forskningssamarbejdet og samspillet mellem deforskellige aktører – uddannelsesinstitutioner, er-hverv/professioner og forskningsinstitutioner – i viden-produktionen.Der blev sat fokus på, at udvikling af relevant og anven-delsesorienteret viden ikke kan lykkes, hvis det sker påafstand af de uddannelser og professionsudøvere, somskal anvende resultaterne, men at det fordrer tæt sam-spil med dem, som viden udvikles for og til.Skiftet i tankegangen er illustreret i figur 1 ovenfor.Tankegangen bag begrebet udviklingsbasering er der-imod, at uddannelsesinstitutionerne nødvendigvis måhave en dyb indsigt i og samspil med de offentlige insti-tutioner og erhvervslivet for at kunne identificere centra-le problemstillinger og udvikle viden, der er relevant oganvendelig i praksis.

uddannelsesopgave11og dels varetage en særskilt opga-ve med at omsætte og formidle viden for at skabe udvik-ling og vækst i erhverv og professioner12.Uddannelsesopgaven og videnopgaven er principieltforskellige opgaver, men de er også overlappende. Detteer illustreret i figur 2 herover.Ividenopgaven(højre cirkel) indgår aktiviteter, der ska-ber, omsætter og formidler ny viden. Institutionens sam-arbejde med eksterne parter kan være organiseret påforskellig vis, fx i form af enkeltstående samarbejder omudviklingsprojekter, langsigtede partnerskaber elleruformelle netværksrelationer. Videnopgaven omfatterdesuden aktiviteter, som har sigte mod at opbygge denfornødne kapacitet internt på institutionen i de fagligemiljøer, fx udvikling af undervisernes kompetencer til atvaretage forsknings- og udviklingsopgaver og opbygningaf samarbejdsrelationer og -partnerskaber med aftagereog andre eksterne aktører.

Aktiviteter i institutionernes videnopgaveProfessionshøjskolerne og erhvervsakademiernes viden-opgave omfatter en række væsentlige og nødvendigeaktiviteter af forskellig karakter og orienteret mod for-skellige delmål. Selv om alle kerneaktiviteter på en ud-dannelsesinstitution i en eller anden forstand kan betrag-tes som videnaktiviteter, er det dog ikke alle enkeltaktivi-teter, der falder inden for lovgivningens definition aferhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering.I forhold til spørgsmålet om, hvad videnopgaven i lovensforstand omhandler, og hvad denikkeomhandler, kander tages afsæt i de to kerneopgaver, institutionerne ergivet i lovgivningen: Institutionerne skal dels varetage en

Iuddannelsesopgaven(venstre cirkel) indgår den egent-lige undervisning og aktiviteter rettet mod udvikling afundervisningen og uddannelserne. Det kan fx væreudvikling af undervisningsforløb, undervisnings- og ar-bejdsformer og undervisernes pædagogiske og personli-ge kompetencer. Her er aktiviteternes primære formål afpædagogisk karakter orienteret mod de studerendeslæring. Først i næste led – via undervisningen og dimit-tendproduktionen – er aktiviteterne orienteret mod atudvikle professioner og erhverv. Derfor betragtes under-visning og de hertil knyttede aktiviteter – såvel drifts-som udviklingsaktiviteter – ikke som videnaktiviteter iden professions-/erhvervsrettede forstand, som kravetom udviklingsbasering indebærer. Denne skelnen mellempå den ene side uddannelse og undervisning og på denanden side professions-/erhvervsrettet videnarbejdelægges bl.a. til grund, når institutionernes aktivitetervurderes som led i uddannelsesakkrediteringerne.I undervisningsaktiviteter sker den professions- og er-hvervsrettede videnudvikling desuden (primært) gennemde studerende, og studenterskabt viden forankres ikkenødvendigvis i det faglige miljø. Fx i tilfælde, hvor viden-udviklingen finder sted mellem de studerende og virk-somhederne.Hvorvidt studenteraktiviteter kan bidrage til institu-tionens faglige miljø, fx hvis studerende har udviklet nyeløsningsmodeller eller ideer som led i casebaserede stu-dieopgaver i samarbejde med virksomheder, vil bl.a.afhænge af, om institutionens undervisere reelt indgår idet pågældende videnkredsløb, eller om den skabteviden bliver dokumenteret. Hvis underviserne har etable-ret en metode, der sikrer et sammenhængende viden-kredsløb, kan studenteraktiviteter blive relevante.

Det skal understreges, at opdelingen i figur 2 i en ud-dannelses- og en videnopgave er en analytisk skelnen.Det er også væsentligt at understrege, at de to opgaverer tæt forbundne og forudsætter hinanden, selv om deud fra en principiel betragtning kan være forskellige. Denanvendelsesorienterede viden, som institutionen skabergennem særskilte forsknings- og udviklingsaktiviteter,indgår i videngrundlaget for uddannelserne og undervis-ningen. Og den anden vej rundt inddrager institutionenviden fra uddannelserne, når den producerer ny anven-delsesorienteret viden. Uddannelsesopgaven og viden-opgaven kan derfor ikke betragtes isoleret fra hinanden.

Krav til videnopgavenInstitutionerne har som nævnt en lovbestemt dobbeltforpligtigelse tilindadtilat sikre uddannelsernes viden-grundlag og til samtidigudadtilat udvikle, omsætte ogformidle viden for herigennem at skabe udvikling ogvækst i erhverv og professioner.Den samlede videnopgave for erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne omfatter altså både aktiviteter,dervedligeholderuddannelsernes videngrundlag gen-nem løbende faglig ajourføring af uddannelsernes ind-hold og af undervisernes kompetencer, og aktiviteter,som ernyskabendeved enten at producere ny anvendel-sesorienteret viden eller at omsætte viden i nye løsningereller produkter, som kan kvalificere erhvervs- og profes-sionsudøvelse.I tekstboksen nedenfor opsummeres seks særlige karak-teristika og krav til videnopgaven, som EVA har udledt afdet formelle styringsgrundlag.

Krav 1: Viden skal være anvendelsesorienteret og relevant i forhold til professioner og erhverv.Krav 2: Viden skal koble praksisviden og -erfaring med teoretisk viden.Krav 3: Videnproduktion og videnomsætning skal være organiseret i videnkredsløb.Krav 4: Viden skal inddrages i uddannelserne.Krav 5: Viden skal udveksles med og omsættes til professioner og erhverv.Krav 6: Relevans er et væsentligt kvalitetsparameter for videnarbejdet.Kilder: De særlige karakteristika og krav er udledt af det formelle styringsgrundlag for videnarbejdet. I projektets delrapport’Strategier for viden’ (EVA, august 2012) er dette uddybet i afsnittene ’Det formelle styringsgrundlag’ og ’Begrebet udvik-lingsbasering’, og i et bilag oplistes de anvendte kilder.

Om caseundersøgelsenFor at give et konkret indblik i det arbejde, som professi-onshøjskolerne og erhvervsakademierne udfører som delaf institutionernes videnopgave, har EVA i denne under-søgelse valgt at gennemføre en caseundersøgelse i seksfaglige miljøer, som varetager en specifik videnopgave.De seks faglige miljøer udfører i praksis denne videnop-gave ud fra forskellige strategiske tilgange og forudsæt-ninger og kan derfor vise den spændvidde, der er i insti-tutionernes arbejde med videngrundlag og videnomsæt-ning.Caseundersøgelsen er samtidig et vindue til, hvordanman i seks forskellige faglige miljøer inden for en rækkefagområder har grebet videnopgaven an. Caseundersø-gelsen viser, hvordan videnarbejdet organiseres og priori-teres. Og den viser, hvem resultaterne af arbejdet ertiltænkt, og i hvilken grad samarbejdet gennemføresmed de øvrige aktører i videnkredsløbet, dvs. praksisfel-tet og de relevante forskningsinstitutioner.Udvælgelse af de seks faglige miljøerEVA modtog i forbindelse med projektet 70 eksemplerpå interessante faglige miljøer fra institutionerne. Af demer der valgt seks cases til dette kapitel. De er valgt påbaggrund af en vurdering af deres forskellige placeringerinden for tre overordnede udvælgelseskriterier, som EVA

har defineret forud for caseundersøgelsen: organisatoriskniveau, organisatorisk forankring og samarbejde mederhverv og profession. De tre kriterier rummer forskelligemåder at opfatte og tilrettelægge arbejdet med viden-grundlag og -omsætning på. EVA har udvalgt de sekscases sådan, at der indgår mindst ét eksempel på hver afde otte tilgange til videnarbejdet, se oversigten på næsteside.Af de seks faglige miljøer er to forankret i et erhvervs-akademi, og de fire øvrige i en eller flere professionshøj-skoler. Derudover er casene så vidt muligt udvalgt, så derepræsenterer forskellige fagområder. Fem af de sekscases er knyttet til institutionernes grunduddannelser,mens en enkelt case er forankret i den pågældendeinstitutions efter- og videreuddannelse. Se rapportensmetodeappendiks for uddybende beskrivelse af caseun-dersøgelsen.I de følgende afsnit beskrives de seks faglige miljøer hverfor sig. For hver case beskrives:OrganiseringStrategi bag videnarbejdetVidenarbejdets anvendelsesorienteringResultaterKonkrete eksempler på det faglige miljøs aktiviteterog resultater.

Beskrivelserne af de seks faglige miljøer tager afsæt i deinput, EVA og ekspertgruppen har fået gennem instituti-onernes selvevalueringer forud for besøgene og gennemsamtaler med repræsentanter for det faglige miljø underet heldagsbesøg. Beskrivelserne indledes med en kortintroduktion og en punktopstilling, der sammenfatterEVA’s og ekspertgruppens analyse af det særegne veddet pågældende faglige miljø.Vi har valgt at placere de konkrete casebeskrivelser førrapportens analysekapitler for at præsentere casene ideres helhed og ud fra det pågældende faglige miljøssærlige forudsætninger. Det giver et konkret afsæt forrapportens efterfølgende tværgående analyse af, hvor-dan institutionerne i praksis udvælger og gennemførervidenarbejdet, og hvordan dette modsvarer de politiskekrav og intentioner. EVA inddrager her eksempler fra

Læremiddel.dk udvikler og formidler anvendelsesorienteret viden om læremidlers betydning.Det overordnede spørgsmål for videnarbejdet er, hvordan forskellige typer af læremidler under-støtter forskellige typer af læring. Et særligt indsatsområde er forholdet mellem den traditionel-le lærebog og de nye digitale læremidler, fx brugen af it, tv og internet.Videncentrets produkter har en tydelig anvendelsesorientering og klare brugergrupper. Der ertre konkrete målgrupper, og der udvikles forskellige typer af produkter til hver målgruppe. Tilforlagsbranchen udvikler videncentret læremiddelkoncepter og evalueringsværktøjer, som kankvalificere produktionen af læremidler. Til professionshøjskoler, især læreruddannelsen, udviklesmetoder til analyse og vurdering af læremidler. For folkeskolen gennemføres projekter, der kort-lægger, analyserer og kvalificerer lærernes anvendelse af læremidler i skolen. Videnproduktio-nen foregår i et tæt samarbejde med både læremiddelproducenter, kommuner, folkeskoler ogforskningsinstitutioner.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive Læremiddel.dk som et eksempelpå et fagligt miljø, der:Samler kompetencer og netværk inden for lære-middeldidaktikområdet.Er en nicheproduktion i den forstand, at forsknings-dækningen på læremiddeldidaktikområdet ifølge Læ-remiddel.dk kun er sporadisk i Danmark.Har sigte mod at bygge bro mellem praksis på skolenog undervisningen på læreruddannelsen.Ud fra en strategisk tilgang har valgt at organiserekonkrete dele af sit videnarbejde i ’åbne videnkreds-løb’, hvor ny viden skabes gennem videndeling ogsamarbejde med brugere af viden i professionen.

EVA har besøgt Læremiddel.dk på værtsinstitutionenUniversity College Lillebælt (UCL) i Odense. I interview-ene deltog repræsentanter fra flere af partnerskabsinsti-tutionerne for at belyse det tværinstitutionelle samarbej-de. Undersøgelsen har dog især fokuseret på det strate-giske ledelsesperspektiv hos værtsinstitutionen og på,hvordan der sker videnomsætning i forhold til lærerud-dannelsen og på skoler lokalt i Odense.OrganiseringLæremiddel.dk er resultat af et partnerskab mellem treprofessionshøjskoler: University College Lillebælt, Univer-sity College Sjælland og University College Syddanmark.De tre professionshøjskolers partnerskab sigter mod atudvikle faglige kompetencemiljøer på tværs af institu-tionerne. For at understøtte dette er videncentret baseretpå institutionssamarbejde på tre niveauer: På strategiskniveau udgør de tre rektorer en styregruppe for viden-centret. Den faglige ledelse varetages af en ledelses-gruppe med en repræsentant fra hver af de tre professi-onshøjskoler. Og endelig gennemføres aktiviteterne påprojektniveau af medarbejdere fra alle tre institutioner.Videncentret er etableret med udgangspunkt i de treprofessionshøjskolers udviklingsenheder, men rekvirererløbende medarbejdere fra bl.a. læreruddannelserne påde tre institutioner, centre for undervisningsmidler ogandre relevante faglige miljøer, herunder også andregrunduddannelser som fx sygeplejerskeuddannelsen ogpædagoguddannelsen. Aktuelt er der tilknyttet 10-15projektansatte undervisere og konsulenter i konkreteprojekter. Ledelsesgruppen og en sekretariats-medarbejder er det eneste fast tilknyttede personale ividencentret.I ledelsesgruppen og blandt de projektansatte set underét har halvdelen gennemført eller er ved at gennemføreen ph.d.-uddannelse, mens de øvrige har en kandidat-eller masteruddannelse.Videncentret finansieres gennem midler fra de tre pro-fessionshøjskoler bag partnerskabet (50 %), hvoraf ho-vedparten er midler fra globaliseringspuljen, samt eks-terne midler (50 %) fra puljer og salg af ydelser.Strategi bag videnarbejdetI værtsinstitutionen UCL’s strategiske tilgang til videnar-bejde er der særligt fokus på at sikre videnproduktionensanvendelsesorientering og relevans. For Læremiddel.dker de væsentligste succeskriterier, at videnproduktionener nyttig for kommunerne og skolerne, og at der ermærkbare effekter af arbejdet for læreruddannelsen.Samtidig skal videncentret være en ramme for kompe-tenceudvikling af underviserne.

Prioriteringen af videncentrets arbejde inden for lære-middeldidaktik skal også i høj grad ses på baggrund af,at der i forsknings- og udviklingssammenhæng kun ibegrænset omfang findes systematisk viden og teorierom forskellige typer af læremidlers betydning for denfaglige dimension af læring og undervisning. Viden-centerleder Thomas Illum oplyser, at der hidtil alene ergennemført enkeltstående forskningsprojekter på DPUeller under Forskningskonsortiet DREAM, og at disseprojekter overvejende har arbejdet ud fra et lærings-perspektiv og ikke et didaktisk perspektiv.Prioriteringen af videncentrets enkelte aktiviteter beslut-tes løbende af styregruppen ud fra en strategisk vurde-ring af den enkelte opgaves karakter. Videncenter-ledelsen forklarer, at en væsentlig del af baggrundenherfor er, at finansieringskilderne, herunder globali-seringsmidlerne, har midlertidig karakter. Den opgave-baserede struktur giver ifølge videncenterledelsen storfleksibilitet i forhold til løbende at kunne bemande deprojekter, der tages ind, men det medfører samtidigbegrænsede muligheder for at lægge en langsigtet stra-tegi for videncentrets arbejde.Videnarbejdets anvendelsesorienteringDen strategiske tilgang har fokus på at sikre videnarbej-dets anvendelsesorientering og relevans. Dette kommerbl.a. til udtryk ved, at videncentrets prioritering af aktivi-teter bygger på en systematisk tilgang til de forskelligebrugergrupper, dvs. kommuner, skoler, forlag og profes-sionsuddannelser. Ved at differentiere i forhold til bru-gergrupperne søger videncentret at sikre, at der er enrelevant og betydelig projektportefølje for hver mål-gruppe.Videnarbejdets anvendelsesorientering kommer også tiludtryk i den måde, arbejdet organiseres på. For at styrke,at videnarbejdet har rod i problemstillinger i praksisfeltet,og at det er anvendelsesorienteret og relevant, arbejderUCL med en produktionsstrategi, som institutionenbetegner ’åbne videnkredsløb’. Rammen for viden-kredsløbene udgøres bl.a. af partnerskabsaftaler, somtypisk indgås med brugere om fælles udviklingsmål.

På Abildgårdskolen, som er en af de syv udviklingsskoler,fulgte en underviser fra læreruddannelsen eksempelvisundervisningen af en klasse i religion i en periode. Heriagttog han, hvordan eleverne arbejdede med læremidlet”Religion i øjenhøjde”. Hans observationer spillede ind ihans eget undervisningsforløb på et linjehold på lærer-uddannelsen, som også fik besøg af skolelæreren fraAbildgårdskolen, forfatteren af læremidlet fra AarhusUniversitet og redaktøren fra forlaget. Tanken var atbygge bro mellem praksis på skolen og undervisningenpå læreruddannelsen.KvalitetssikringVidencentrets arbejde og produkter kvalitetssikres interntaf ledelsesgruppen og styregruppen, der har kvalitets-sikring og opfølgning som faste dagsordenspunkter. Derer her fokus på både faglig kvalitet og opfyldelse afmålsætninger og succeskriterier på baggrund af doku-mentation og registrering af aktiviteterne. Videncentretudarbejder også et årligt videnregnskab, der dokumenterer årets resultater, og som offentliggøres på viden-centrets hjemmeside. Videncentret har desuden en føl-gegruppe med nationale og internationale repræsen-tanter for det relevante forsknings- og aftagerfelt, hvisprimære opgave er en gang årligt at følge op på viden-centrets aktiviteter og komme med bud på vækstpunkterog udviklingsstrategier. Til den løbende sikring af denfaglige kvalitet benytter videncentret forskellige metoder,fx kollegial feedback. Videncentret anvender bl.a. dekvalitetskriterier, som professionshøjskolesektoren harudviklet som en fælles kvalitetsramme (UC Viden).Eksternt kvalitetssikres videnarbejdet primært gennemmarkedet, hvor især forlagsbranchen rekvirerer speci-fikke ydelser. Den anerkendelse, det er at kunne sælgeviden, er ifølge videncenterledelsen meget væsentlig.

Dele af videncentrets videnproduktion kvalitetssikresogså i det formelle anerkendelsessystem, der har sitafsæt i universitetssektoren. Bl.a. har videncentrets bi-drag til skriftserien Cursiv nr. 8 It-didaktisk design gen-nemgået et formelt peer review.ResultaterI tekstboksen vises et udsnit af videncentrets aktiviteterog resultater. I forhold til uddannelserne er resultaterneaf arbejdet blevet omsat både i grunduddannelser og idiplom- og masteruddannelser.I forhold til lærerprofessionen fremhæver repræsentanterfra skoler i Odense, at samarbejdet med Læremiddel.dkhar givet et stort udbytte både fagligt og personligt.Lærerne vurderer, at det har haft en meget positiv effektat få et eksternt blik på sin egen undervisningspraksis ogmodtage konkret feedback.Som et andet eksempel fremhæver lærerne Læremiddel-tjek, som er et digitalt evalueringsværktøj. En lærer for-tæller, at Læremiddeltjek, ud over at være et konkretværktøj, har leveret begreber, som har vundet indpas påhans skole og opkvalificeret debatten generelt på skolen,fx i forbindelse med indkøb af læremidler.Lærerne fremhæver, at nogle væsentlige årsager til detpositive udbytte er, at Læremiddel.dk’s viden og redska-ber formidles steder, hvor lærerne i forvejen kommer. Fxfindes Læremiddeltjek på Folkeskolen.dk. Det fremhævesogså som vigtigt, at der etableres et godt samarbejdemellem den enkelte lærer og videncentrets medarbejdere, og at Læremiddel.dk kommer ud på de enkel-te skoler. Desuden vurderer lærerne, at ledelses-opbakning på skolerne er en væsentlig forudsætning foret godt udbytte.

Videnudvikling og generel formidling:Bogudgivelser, fx Didaktik 2.0 (redigeret af Karsten Gynther), tidsskriftartikler, fx Hvad er læremiddel-didaktik? (af Thomas Illum Hansen), forskningsrapporter, fx Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne(af Bjarne Købmand Petersen m.fl.), kortlægning af international forskning i læremidler (samarbejde medHøgskolen i Vestfold og Stockholms universitet), web-tv, fx Matematik med hænder og hoved – mærk ma-tematikken, formidling af viden på www.laeremiddel.dk og www.digitalelaeremidler.dk og digitale evalue-ringsværktøjer, fx Læremiddeltjek.

Omsætning af viden i profession og erhverv:Læremiddellab – et projekt, der har til formål at give den enkelte lærer støtte til at evaluere, hvad der virkeri undervisning og hvorfor. Projektet gennemføres i samspil med skoler i Odense Kommune. Læremiddellaber et mobilt laboratorium, hvor personer fra Læremiddel.dk optager undervisningen med videokameraerfor bagefter at analysere materialet og anvise nye ideer til en forbedret undervisning.Tegn på læring – et projekt, der skal bidrage til, at lærerne i deres fagteam kan gennemføre læreplansana-lyser og drøfte undervisningsplaner samt valg og brug af læremidler. Projektet er et partnerskab mellemLæremiddel.dk, Odense Kommune og forlaget Alinea.Forskellige konsulentydelser, især for forlagsbranchen, fx evaluering af eksisterende læremidler, testning afnye læremidler og afprøvning af nye koncepter for læremidler.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:Læreruddannelsen i Odense har valgt at give uddannelsen en særlig læremiddelprofil. De studerende skalarbejde med læremiddelrelaterede problemstillinger i uddannelsens linjefag, pædagogiske fag og fagetpraktik. Fra efterårssemestret 2012 udbydes desuden et ikke-obligatorisk modul om læremiddeldesign ogentreprenørskab.På UC Sjælland er ny viden om digitale læremidler blevet anvendt til at omlægge samtlige udbudte profes-sionsuddannelser til et blended learning-format, hvor brugen af nye, digitale teknologier og læremidler eromdrejningspunkt.Læremiddel.dk har været ansvarlig for et modul på masteruddannelsen i IKT og læring på Aalborg Univer-sitet.Læremiddel.dk har bidraget til udviklingen af et nyt modul på den pædagogiske diplomuddannelse medfokus på læring og læringsressourcer. Modulet har lærere, vejledere og skolebibliotekarer som målgruppe.

Videncenter for Energi og Byggeri på VIA University College i Horsens arbejder inden for to fag-lige programmer, som er udvalgt på baggrund af analyser af aftagerfeltets behov for viden. Detene program har særligt fokus på udvikling af metoder til at opsamle og lagre energi, mens detandet har bæredygtig energiudvikling i boligbyggeri som sit særlige fokus.Videncentrets produkter retter sig mod en lang række lokale og regionale, overvejende private,virksomheder. Videncentret udvikler koncepter for nye produkter, udvikler nye metoder, gen-nemfører test af modeller og materiale og rådgiver virksomheder om op-samling og lagring afenergi og bæredygtige materialer. Videncentret spiller ligeledes en central rolle som leverandøraf viden til fem grunduddannelser på Teknisk-Merkantil Højskole. Videncentrets produkter bliverskabt i samarbejde mellem videncentret, forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive Videncenter for Energi og Byggerisom et eksempel på et fagligt miljø, der:Har et klart fagligt sigte med videnproduktionen.Videncentret gennemførte i 2010 en undersøgelsefor at afdække aftagerfeltets og eksterne samar-bejdspartneres behov – og har planer om at gennem-føre en ny interessentanalyse for at afdække eventu-elle nye satsningsområder.Har en tværfaglig profilUdvikler viden, som umiddelbart kan omsættes i detlokale og regionale erhvervsliv, og som ofte er base-ret på konkrete forespørgsler fra erhvervslivet

OrganiseringVidencenter for Energi og Byggeri er forankret i Teknisk-Merkantil Højskole på VIA University College. Det er etmål, at videncentret skal bidrage til faglig udvikling påtværs af fem af højskolens grunduddannelser (fire inge-niøruddannelser og bygningskonstruktøruddannelsen).For at understøtte dette mål indgår uddannelsesledernefor de fem uddannelser sammen med forsknings- ogudviklingschefen for Teknisk-Merkantil Højskole i denstyregruppe, der udvælger og prioriterer videncentretsaktiviteter.Videncentret er organiseret uden en egentlig videncen-terleder. Forsknings- og udviklingschefen har det over-ordnede ansvar for videncentrets aktiviteter. Inden for derammer, som styregruppen fastsætter, varetager toprogramledere det faglige ansvar for videncentrets toprogrammer.I forhold til bemandingen af aktiviteter og projekter harvidencentret valgt en model, hvor en mindre gruppekernemedarbejdere har forsknings- og udviklingsarbejdesom en central del af deres stillingsbeskrivelse. Aktueltudgør denne gruppe 13 undervisere, der trækkes ind frade fem uddannelser, der er tilknyttet videncentret. Alledisse medarbejdere, inklusive de to programledere, an-vender mellem en tredjedel og to tredjedele af deresarbejdstid på videncenteraktiviteter.Af de 13 medarbejdere i videncentret har tre gennemførten ph.d.-uddannelse. De øvrige 10 har enten en kandi-dat- eller en masteruddannelse, mens en enkelt er ud-dannet skibsmaskiningeniør. Størstedelen har stort kend-skab til erhvervslivet, enten gennem tidligere ansættelsereller fra undervisning på efteruddannelsesforløb.Videncentret finansieres gennem tre kilder: interne mid-ler fra de fem grunduddannelser (taxametertilskud),midler fra globaliseringspuljen og eksterne midler fraindtægtsdækket virksomhed, samfinansierede projektersamt puljer og fonde.Strategi bag videnarbejdetI VIA’s overordnede strategi for videnarbejde er der fokuspå, at den viden, der produceres og omsættes, skal værepraksisnær og anvendelsesorienteret. Her er målet, atinstitutionens videnarbejde skal understøtte og udfordreerhvervslivet og bidrage til innovation og vækst.Det væsentligste succeskriterium for videncentret er, atden producerede viden kan bidrage til virksomhedernesvækst og udvikling. Det ses, bl.a. ved at videncentretsstrategiske prioritering af de to faglige programmertager afsæt i en undersøgelse af aftagerfeltets behov forviden. Og ved at videncentret lægger vægt på hurtigt at

imødekomme virksomhedernes behov for viden i forbin-delse med konkrete projekter.Den strategiske prioritering af virksomhedernes vækst-muligheder er tydeligt afspejlet i videncentrets satsningpå opbygning af spidskompetencer. Programleder LotteThøgersen fortæller, at videncentret ved rekruttering afnye medarbejdere i stigende grad vægter forsknings- ogudviklingskompetencer.Endelig ses forpligtelsen til at kunne levere viden ogydelser af høj kvalitet til virksomhederne også i videncen-trets organisering. Videncentret er etableret efter enomorganisering. Ifølge forsknings- og udviklingschefen,Jonna Pedersen, var det primære sigte med at fastholdeen videncentermodel, at det giver større åbenhed i for-hold til udvikling af ny viden, som kan bidrage til vækstog innovation i virksomhederne, end hvis videnudviklin-gen primært sker inden for rammerne af en eksisterendeuddannelse.Det er samtidig et led i den strategiske tilgang til viden-centret, at videnprodukterne skal omsættes i grundud-dannelserne, sådan at dimittenderne kan være fagligtopdaterede, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.Organiseringen af videncentret omkring to faglige tema-er, der går på tværs af fem uddannelser, harmonerermed VIA’s beslutning om at satse på tværfaglighed somen del af uddannelsernes og videnarbejdets faglige pro-fil. Et resultat af denne satsning er det tværfaglige speci-aliseringsforløb inden for energi for studerende på defem uddannelser, som medarbejdere fra videncentret harudviklet moduler til og underviser på.Videnarbejdets anvendelsesorienteringSom nævnt har professionshøjskolen og videncentretstrategisk fokus på, at videnarbejdet skal være praksis-nært og anvendelsesorienteret. Det kommer særligt tiludtryk ved, at videnarbejdet gennemføres inden for deto fagområder, som en undersøgelse har udpeget somvækstområder, og hvor virksomhederne efterspørgerkonkret viden.Videncentret samarbejder med en lang række, primærtprivate, virksomheder inden for de to fagområder. Typiskigangsættes projekter på baggrund af konkrete henven-delser fra virksomheder, der har behov for videncentretsspecialistviden. I den strategiske prioritering af aktiviteterlægger styregruppen vægt på, at nye projekter kanbygge oven på videncentrets allerede eksisterende vi-denbase og dermed bidrage til at udvikle en solid specia-listviden, som kan anvendes i efterfølgende projekter.

For at sikre, at ny viden er praksisnær og anvendelsesori-enteret, indebærer VIA’s strategi for videnproduktion, atviden skal skabes og genskabes i samspil mellem decentrale aktører. Videncentret arbejder ud fra dennestrategi og udvikler samtlige videnprodukter i samspilmed virksomheder. I de tilfælde, hvor det er relevant, oghvor videncentrets viden kan suppleres af grundforsk-ning på området, indgår også universiteter og andreforskningsinstitutioner i samarbejdet. Ofte foregår sam-spillet inden for rammerne af formelle samarbejdsaftaler.

Eksternt kvalitetssikres videnarbejdet typisk gennemde kvalitetskrav, der gælder for de virksomheder, somvidencentret samarbejder med. Programleder LotteThøgersen peger på, at det er vanskeligt at have fasteprocedurer for kvalitetssikring, når projekterne veksler ikarakter i det omfang, som det er tilfældet for videncen-tret. Hun peger desuden på, at der sker en faglig kvali-tetssikring, ved at den producerede viden overføres fraprojekt til projekt og derigennem bliver afprøvet i for-skellige kontekster.ResultaterI tekstboksen vises et udsnit af videncentrets aktiviteterog resultater. I forhold til uddannelserne bliver resulta-terne af videnarbejdet omsat i både grunduddannelserog en fælles europæisk masteruddannelse. En medar-bejder i videncentret fortæller, at størstedelen af hansundervisning er forankret i de projekter, som han gen-nemfører i videncentret, fx et projekt om jordvarmebo-ringer.I forhold til erhvervslivet bliver resultaterne omsat i bådeprojekter, konsulentydelser og efteruddannelsesforløb.Repræsentanter fra erhvervslivet fremhæver, at samar-bejdet med videncentret giver dem et fagligt løft. Deunderstreger værdien i, at videncentret har en praktisktilgang til de udfordringer, som virksomhederne stårmed, og at videncentrets medarbejdere hurtigt kanomsætte den faglige viden til relevante, praktiskeløsninger.

Eksempel på samarbejdeVidencentret samarbejder med Rambøll Danmark A/S ogAarhus Universitet om et erhvervs-ph.d.-projekt omjordlags varmekapacitet og varmeudbredelse underforskellige geologiske forhold. Projektet kombinererbrugen af geofysik med jordvarmes termiske egenskaber.Viden fra projektet skal indgå i undervisningen på ud-dannelserne.KvalitetssikringVidencentrets arbejde og produkter kvalitetssikres interntgennem professionshøjskolens kvalitetssystem. Systemetomfatter bl.a. selvevaluering af de gennemførte forsk-nings- og udviklingsaktiviteter. I videncentrets løbendekvalitetssikring af den faglige kvalitet varierer de anvend-te metoder afhængigt af projektets type, fx anvendesintern fagfællebedømmelse eller gensidig kvalitetssikringmed samarbejdspartnerne. Videncentret er ved at im-plementere de kvalitetskriterier, som professionshøjsko-lesektoren har udviklet som en fælles kvalitetsramme(UC Viden). Videncentret er netop i gang med at udar-bejde en skabelon, som medarbejderne skal anvende,når de offentliggør produkter på UC Viden.

Videnudvikling og generel formidling:Sunwell – et projekt om lagring af solenergi. Projektets formål er at opbygge viden om lagring af solenergimed sigte mod at udvikle et energilagringssystem til enfamilieshuse. Projektet gennemføres i samarbejdemed lokale virksomheder og Hedensted Kommune. Videncentret bidrager med viden om brugen af jordsom lagringsmedie og om lodrette boringer som varmeoptagere og har ansvar for at formidle projektetsresultater til branchen.Generel guide til erhvervet om etablering af lodrette boringer i relation til etablering af varmepumper.

Omsætning af viden i profession og erhverv:Projekt om en intelligent elmåler i lavenergibyggeri for og med en mindre lokal virksomhed. Projektetsformål er at markedsmodne en intelligent elmåler, der kan reducere energiforbruget ud fra en vurdering afbygningers elbehov og lagerkapacitet. Videncentret leverer den viden om udvikling og implementering afsoftware og opsamling og analyse af data, der indgår i produktionen af elmåleren.Videncentret har en samarbejdsaftale med Insero Energy, som er en del af Insero-koncernen, hvis formål erat skabe vækst og udvikling inden for områderne energi og kommunikationsteknologi. Sigtet med aftalener sammen med lokale virksomheder at omsætte videncentrets resultater fra videnarbejdet til konkreteprodukter, der kan sælges på markedet.Rådgivende virksomhed til erhvervslivet, fx om jordarters varmeledningsevne, metoder til analyse af måle-resultater og modeller for bæredygtig renovering af byggeri.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:Videncentret har bidraget med viden til uddannelsernes udvikling af et specialiseringsforløb inden forenergi for studerende på fem uddannelser. Forløbet, der udbydes fra september 2012, består af en rækketværfaglige moduler og er placeret på 5.-7. semester og indgår i uddannelsernes studieordninger.Videncentret har udviklet et oplæg til det tværfaglige projekt for studerende på 2. semester af den fælles-europæiske Master in European Construction Engineering, som universitetet i Santander (Spanien) udbyderpå bygningsingeniøruddannelsen på Teknisk-Merkantil Højskole.Videncentrets medarbejdere udvikler jævnligt undervisningsmateriale som led i videnarbejdet. Fx har viden-centret i et samarbejdsprojekt med bl.a. Teknologisk Institut, Danfoss og Rambøll Danmark A/S ansvaretfor med afsæt i projektets erfaringer og resultater at udvikle undervisningsmateriale til uddannelserne omdimensionering af lodrette borehuller til energioptag.Undervisere, der er involveret i videncentrets projekter, formulerer projektforslag til studerendes afgangs-og bachelorprojekter, som har afsæt i konkrete udviklingsprojekter. Som del af videncentrets arbejde medat etablere en energipark og et nulenergihus har de studerende på grunduddannelserne desuden adgangtil testfaciliteter og data, som de kan bruge i deres projekter.

Professionshøjskolen Metropols faglige miljø inden for rehabilitering er et tværfagligt miljø, derudvikler og formidler anvendelsesorienteret viden om rehabilitering af borgere med nedsatfunktionsevne, kroniske og/eller komplekse sygdomme. Det faglige miljøs produkter har en klaranvendelsesorientering og retter sig primært mod ledere og medarbejdere i offentlige instituti-oner, der beskæftiger sig med denne gruppe borgere.Videnudviklingen sker oftest i et samarbejde med professionen og formidles i mange tilfældeefterfølgende bredt til professionen gennem de efter- og videreuddannelsestilbud, som profes-sionshøjskolen udbyder. Det faglige miljø leverer viden til grunduddannelserne, primært gen-nem udvikling af valgmoduler og forelæsninger.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive Professionshøjskolen Metropolsfaglige miljø inden for rehabilitering som et eksempel pået fagligt miljø, der:Er et satsningsområde for Metropol udvalgt på bag-grund af en analyse af praksisfeltets stigende behovfor viden på områdetHar nedlagt de tidligere videncentre for at skabeøget mulighed for videncirkulation mellem aktørernei videnkredsløbetEr tværgående og forankret i uddannelsernes fagligemiljøerSikrer en tæt styring af videnproduktionen fra ledel-sens sideSøger at sikre en bred involvering af underviserne ividenarbejdet for at skabe ejerskab til resultaterne ogdermed medvirke til, at de omsættes i uddannelserneI forhold til undervisernes deltagelse i videnarbejdetsøger at balancere mellem to hensyn: dels generelkompetenceudvikling af undervisergruppen og dels

sundhed og en engelsksproget uddannelse, Global Nutri-tion and Health. Aktuelt foregår hovedparten af aktivite-terne på tværs af instituttets uddannelser, men sigtet er,at det faglige miljø også skal omfatte samarbejde påtværs af professionshøjskolens øvrige institutter, fx meduddannelserne til socialrådgiver og lærer.Koordineringen af videnarbejdet foregår i et samspilmellem institutchefen, prodekanen, instituttets femuddannelsesledere og instituttets forsknings- og udvik-lingskonsulent. Ansvaret for, at nye projekter er i over-ensstemmelse med Metropols strategi, herunder isærstrategisk vigtige projekter, ligger hos institutledelsen itæt dialog med prodekan og dekan.Bemandingen af aktiviteter og projekter sker fra projekttil projekt. Medarbejdere rekrutteres overvejende blandtunderviserne fra fysio- og ergoterapeutuddannelserne,som har en række medarbejdere med stor viden ogerfaring på området, men også undervisere fra andreuddannelser indgår. 10 undervisere på instituttet og énfra Institut for Sygepleje har i øjeblikket forsknings- ogudviklingsarbejde inden for rehabilitering. Det fagligemiljø har aktuelt to igangværende ph.d.-forløb.I ledelsesgruppen, som også omfatter instituttets uddan-nelsesledere og forsknings- og udviklingskonsulenten,har to gennemført en ph.d.-uddannelse. De øvrige iledelsesgruppen har en kandidat- eller masteruddannel-se.Det faglige miljø finansieres gennem interne midler, hvorhovedparten er uddannelsernes driftsmidler, samt eks-terne midler fra fonde og samarbejdspartnere. Videnar-bejdet har indtil nu også været finansieret indirektegennem midler fra globaliseringspuljen, idet Metropolhar anvendt en stor del af disse til kapacitetsopbygningpå tværs af institutionens uddannelser.Strategi bag videnarbejdetMetropol har valgt rehabilitering som satsningsområdepå baggrund af en analyse af kommunernes udfordrin-ger og behov efter kommunalreformen. Det faglige sigteer at opdyrke og udvikle en ny forståelse af rehabilite-ring, der også rummer dimensioner som forebyggelse,sundhedsfremme og borgernes psykiske og socialesundhed, og hvor der er fokus på betydningen af tvær-professionelt samarbejde. På baggrund af en analyse afbeskæftigelsesområdet ønsker det faglige miljø derud-over også fremover at satse på at opbygge viden omrehabilitering i forbindelse med sygefravær.Metropols prioritering af videnarbejde inden for rehabili-tering skal også ses på baggrund af, at det er et område,hvor Metropol står stærkt i kraft en række anerkendte

faglige kapaciteter, og hvor der ikke er nævneværdigeoverlap med andre professionshøjskolers videnprodukti-on inden for sundhedsområdet.I Metropols strategi for institutionens videnarbejde er derfokus på at skabe viden og resultater for og i samarbejdemed praksis og på at opbygge stærke faglige miljøer påuddannelserne. Den strategiske tilgang følges op affakultetets krav om, at alle projekter, der igangsættes idet faglige miljø, både har en klar anvendelsesoriente-ring og er relevante for uddannelserne. Det udmønter sigbl.a. i krav til alle projekter om, at de skal adressere enproblemstilling i praksis, have en praksissamarbejdspart-ner og formidle resultater til både praksis og uddannelse.Metropol gennemførte i 2011 en organisationsændring,hvor de tidligere videncentre blev nedlagt og ansvaret forvidenarbejdet flyttet ud til de enkelte uddannelser. For-målet med organisationsændringen var at skabe et bedregrundlag for, at den producerede viden kan bringes i spili praksis og sætte sig spor i uddannelserne i form af øgetkvalitet og relevans. Et andet konkret sigte med ændrin-gen var at give flere undervisere mulighed for at deltagei forsknings- og uddannelsesaktiviteter og dermed gøredet faglige miljø til en ramme for kompetenceudviklingpå de fem grunduddannelser.Et andet væsentligt element i Metropols strategi forvidenarbejde er indgåelse af partnerskaber med udvalgtesamarbejdspartnere fra både universiteter og praksis. Etpartnerskab omfatter typisk både samarbejde om defini-tion af opgaven, finansiering og gennemførelse af aktivi-teterne. Aftalerne med universiteter omfatter overvejen-de samarbejde om gennemførelse af samfinansieredeph.d.-forløb. Partnerskabsaftalerne indgås på direktions-niveau.Videnarbejdets anvendelsesorienteringSom led i Metropols strategi for videnarbejdet har ledel-sen formuleret udvælgelseskriterier, der sikrer, at detfaglige miljø for rehabilitering kun igangsætter aktiviteterog projekter, som har afsæt i de praksisfelter, som detfaglige miljø er med til at uddanne til. Samtidig er det etkrav, at praksisfeltet skal inddrages i videnarbejdet, en-ten gennem direkte deltagelse eller ved at efterprøveeller perspektivere projektresultater.Kommuner og regioner er den primære målgruppe fordet faglige miljøs aktiviteter og resultater. En væsentligdel af videnarbejdet gennemføres inden for rammerne afMetropols formelle samarbejdsaftaler. Et andet væsent-ligt afsæt for videnarbejdet er konkrete forespørgsler frakommuner, der ønsker at udvikle sig på et bestemt felt.

som sektoren har udviklet som en fælles kvalitetsramme(UC Viden).Eksternt kvalitetssikres projekterne primært af samar-bejdspartnerne, der holder resultaterne op imod praksis,og andre eksterne parter, der kommenterer og vurdererresultaterne.ResultaterI tekstboksen vises et udsnit af det faglige miljøs aktivite-ter og resultater. Resultaterne af arbejdet blev formidletpå både grund- og diplomuddannelser og til professio-nerne og blev brugt i praksis samt formidlet generelt viabogudgivelser, i tidsskrifter og fagblade.Et konkret eksempel på formidlingen til praksis beskrivesaf en ergoterapeut fra Vordingborg Kommunes hjem-mepleje. Hun fortæller, at hun ved at deltage i det fagli-ge miljøs udviklingsprojekt Lifestyle Redesign fik konkre-te værktøjer til at igangsætte en rehabiliteringsindsatsfor en gruppe ældre borgere for at gøre dem mere selv-hjulpne. Hun havde særligt udbytte af projektets fokuspå gevinsten ved et tværprofessionelt samspil, hvilketgav hende idéen til at etablere et samarbejde med etlokalt dagcenter og derigennem koble sin viden somergoterapeut med den viden, som dagcentrets medar-bejdere har om målgruppen.

Eksempel på et samarbejdeEt konkret eksempel på et samarbejde med en eksternpartner er et projekt, som det faglige miljø inden forrehabilitering har igangsat sammen med afdelingen forrehabilitering på Sundhedscenter Kirsebærbakken i Hille-rød. Sigtet med projektet er at udvikle viden om samspil-let mellem tværprofessionelt samarbejde inden for reha-bilitering, sådan at borgernes rehabilitering fremmes ogpersonalets kommunikation med borgerne forbedres.Som led i projektet skriver studerende fra Metropolbachelorprojekter på baggrund af sundhedscentretserfaringer fra projektet.KvalitetssikringInternt foregår kvalitetssikringen af det faglige miljøsprodukter og resultater inden for rammerne af fakulte-tets kvalitetssikringsprocedure, der stiller en række kvali-tetskrav til videnproduktionen. Som led i den løbendekvalitetssikring skal alle projektbeskrivelser opfylde be-stemte kriterier, inden de kan godkendes, og projektle-derne benytter et projektstyringsværktøj, der bl.a. omfat-ter interessentanalyse, succeskriterier og leverancer.Projektlederne skal en gang om måneden sammen meduddannelseslederen gøre status for projektet og gen-nemføre et uddannelsesforløb i projektledelse. Viden-medarbejderne tilbydes desuden kurser i bl.a. review aflitteratur, artikelskrivning og andre værktøjer. I forbindel-se med større projekter nedsættes interne følgegrupper.Det faglige miljø anvender desuden de kvalitetskriterier,

Videnudvikling og generel formidling:Bogudgivelser, fx har undervisere, der er tilknyttet det faglige miljø inden for rehabilitering, bidraget til tolærebøger: Udfordringer til rehabilitering i Danmark (Hjortbak m.fl. 2011) og Sociologi og rehabilitering(Schrøder og Petersen, 2012).Tidsskriftartikler, fx Praksisrefleksion i hjemmesygepleje – et koncept for kompetenceudvikling (af JeanettePræstegård m.fl.) og The Experience of Occupational Deprivation in an Asylum Centre: The Narratives ofThree Men (af Anne-Le Morville m.fl.).Formidling af viden i fagblade, fx Ergoterapeuten, Fysioterapeuten og Danske Kommuner.

Omsætning af viden i profession og erhverv:Lifestyle Redesign – et projekt, der har til formål at udvikle en arbejdsmetode til brug for ansatte, der ar-bejder med sundhedsfremme for ældre i kommunerne. Lifestyle Redesign er en amerikansk metode, dergiver borgeren redskaber til at analysere egne hverdagsaktiviteter og forstå den indflydelse, aktiviteternehar på vedkommendes hverdag. I projektet tilpasses metoden det danske sundhedsvæsen i samarbejdemed en række kommuner, der implementerer metoden i praksis.Forskellige konsulentydelser, især for kommuner og regioner, fx evaluering af lokale udviklingsprojekter,afprøvning af velfærdsteknologi samt gennemførelse af særligt tilrettelagte kurser og behovsanalyser i for-bindelse med rehabilitering af bestemte borgergrupper.Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering – et projekt, der skal bidrage til, at psykiatriske centre og kommu-ner får indsigt i egen praksis set fra et rehabiliteringsperspektiv. Projektet gennemføres i samarbejde medPsykiatrisk Center Ballerup.Temadage, seminarer og workshops udviklet i samarbejde med eller rekvireret af eksterne parter.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:Undervisere, der er involveret i det faglige miljøs videnarbejde, har udviklet en række undervisningsmodu-ler, bl.a. valgmoduler om neurorehabilitering på ergoterapeutuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen,et tværfagligt valgmodul om psykiatrisk rehabilitering og et modul på ergoterapeutuddannelsen om aktivi-teters potentiale i rehabilitering.Undervisere, der er involveret i det faglige miljøs videnarbejde, holder forelæsninger på baggrund af deforsknings- og udviklingsprojekter, de har gennemført, fx en forelæsning, der bygger på et projekt om vel-færdsteknologi til borgere med demens.Viden fra projekter, der gennemføres i det faglige miljø, indgår hyppigt i efter- og videreuddannelsestilbud,fx er der udviklet moduler om rehabilitering til den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som Metropol ud-byder. Her udbydes p.t. bl.a. et modul om rehabilitering af mennesker med inkontinens.Sommerskole, hvor viden og tematikker fra projekter i det faglige miljø anvendes til udvikling af talentfor-løb for interesserede og ambitiøse studerende.

Ledelsesakademiet er en efter- og videreuddannelsesenhed på Erhvervsakademi Aarhus. Som enenhed på et erhvervsakademi med lang tradition for samarbejde med virksomheder beskæftigerden sig med ledelse som en praktisk disciplin og udvikler ledere og ledelseskompetencer påprivate og offentlige virksomheder.Ledelsesakademiets primære aktivitet er undervisning på akademiuddannelser og diplomuddan-nelser inden for ledelsesområdet. Ledelsesakademiet udfører desuden konsulentydelser indenfor ledelses- og organisationsudvikling for virksomheder og gennemfører virksomhedstilpassedeuddannelsesforløb og kurser. Ledelsesakademiet deltager også i enkelte udviklingsprojekter isamarbejde med forskningsinstitutioner og andre erhvervsakademier om at omsætte nye ledel-sesteorier i nyt uddannelses- og kursusindhold.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive Ledelsesakademiet på Erhvervs-akademi Aarhus som et eksempel på et fagligt miljø, der:har undervisning som sin overvejende aktivitet, oghvor arbejdet med at indhente og omsætte faglig vi-den er tæt knyttet til undervisningen på uddannel-serne, kurser og andre kompetenceudviklingsforløb.indhenter ny faglig viden primært fra eksterne kilder,herunder forskningsinstitutioner, for at omsætte dentil relevante praksisorienterede undervisningsforløb,eller formidler den til virksomhederne gennem kon-sulentydelser.har stærk fokus på ledelseskompetencernes praksis-nærhed, og har det som en målsætning, at under-viserne fungerer som ’relationsskabere’ til virksom-hederne som led i deres daglige undervisnings-aktiviteter snarere end i forbindelse med særlige pro-jekter.har studerende, som i kraft af, at de har lederjob,udgør en videnkilde for underviserne til løbende at

OrganiseringLedelsesakademiet er en selvstændig enhed på erhvervs-akademiet, hvor man har prioriteret det ledelsesfagligeområde og udelukkende udbyder efter- og videre-uddannelse, dvs. undervisning af personer med lederjobeller ledelsesfunktioner. Enheden ledes af en uddannel-seschef og har 11 chefkonsulenter, der alle beskæftigersig med undervisning og udfører konsulentopgaver adhoc. De to faglige udviklingsprojekter, som enhedendeltager i aktuelt (se tekstboksen), involverer et udsnit afmedarbejderne.Chefkonsulenterne har alle en kandidat- eller master-uddannelse.

Ledelsesakademiets aktiviteter finansieres udelukkendegennem taxametertilskud og deltagerbetaling ved degennemførte uddannelsesaktiviteter samt indtægter frasalg af kurser og konsulentydelser13. Enheden leverer etoverskud til erhvervsakademiet.Strategi bag videnarbejdetI Ledelsesakademiets strategiske tilgang til videnarbejdeer ’aftagerkontakt’ en omdrejningsakse. Det er et særligtindsatsområde, at alle undervisere er opdateret medviden om den nyeste praksis, og at de fungerer somrelationsskabere til virksomhederne i deres daglige arbej-de. Det er også et indsatsområde at styrke aftager-kontakten yderligere, bl.a. ved i højere grad at opdyrkeog formalisere samarbejdet, som i dag i vidt omfang erbaseret på personlige relationer, og ved at koordinerevirksomhedssamarbejdet med grunduddannelsernessamarbejde med praktikvirksomheder, således at de toindgange til virksomhederne koordineres. Erhvervs-akademiet har også deltaget i et fælles projektarbejde ierhvervsakademisektoren i samarbejde med Institut forFremtidsforskning om, hvordan praksisnærhed og afta-gerkontakt kan videreudvikles og styrkes i fremtiden.Ledelsesakademiet ser også sin praksisnære profil og sinetætte relationer til virksomheder som en vej til at fåforskningsinstitutioner i tale og få etableret flere samar-bejdsrelationer. Samarbejdet med forskningsinstitutionerhar hidtil været begrænset, og det har mest karakter af,at Ledelsesakademiet betaler universitetsforskere for atdeltage i forskellige aktiviteter. Ledelsesakademiet ople-ver, at forskernes interesse for samarbejdsprojekter ermeget begrænset, men har eksempler på, at forsknings-institutioner har vist interesse for netop deres praksisnæ-re tilgang til ledelse og for deres virksomhedsnetværk.Ledelsesakademiet ser derfor et muligt gensidigt udvik-lingsperspektiv i samarbejdsprojekter, idet universiteterneved at samarbejde med erhvervsakademierne kan opnå,at deres forskningsresultater får en større udbredelse og ihøjere grad opnår at blive anvendt i praksis. Ledelses-akademiet ser det også som et fremtidigt indsatsområdeat få en højere grad af formalisering af samarbejde medforskningsinstitutioner, da det i dag typisk er baseret påpersonlige relationer og undervisernes individuelle net-værk eller etableres ad hoc, ved at en underviser tagerdirekte kontakt til en forsker, som fx har skrevet en ny,relevant artikel. En medarbejder udtrykte det sådan, atsamarbejdet hidtil har omhandlet den enkelte forsker ogen konkret aktivitet, ikke universitetet, og ikke et bliven-de samarbejde.

Et andet initiativ, som er koordineret mellem rektorernepå sektorniveau, er, at der skal etableres otte nationalevidencentre rundt om på erhvervsakademierne. Ledelses-akademiet har i den forbindelse påtaget sig opgavenmed at koordinere, at der etableres et nationalt viden-center for ledelse. Erhvervsakademiet ser videncentretsformål tæt knyttet til uddannelserne og som en viden-kilde til faglig opdatering internt af underviserne. Er-hvervsakademiet fremhæver, at institutionens erfaringerfra lignende initiativer er, at videncentrene ikke må væreorganiseret isoleret fra uddannelserne, men skal væreforankret i uddannelsesmiljøerne for at sikre, at videnbliver inddraget. Derfor har man besluttet, at videncen-tret for ledelse skal forankres organisatorisk i Ledelses-akademiet.I forhold til ambitionerne om at øge videnarbejdets om-fang og styrke dets karakter ser erhvervsakademiet detsom en central udfordring at tilvejebringe midler til for-målet. Akademiet har derfor igangsat en undersøgelseaf, hvordan uddannelsesaktiviteterne kan optimeres, såder i højere grad kan frigives midler til videnarbejdet,uden at det sænker uddannelseskvaliteten. Akademiethar desuden etableret fundraising som en fast og forma-liseret funktion i organisationen.Videnarbejdets anvendelsesorienteringDet er en af Ledelsesakademiet mest centrale målsæt-ninger at have en praksisnær profil og at formidle videnom ledelse, som virksomhederne finder relevant oganvendelig, og som også udfordrer og derved medvirkertil at udvikle hidtidig praksis på virksomheden.Som led i at holde tæt kontakt til aftagerne gennemførerLedelsesakademiet eksempelvis systematisk såkaldtetrepartsmøder for alle studerende, hvor underviseren,den studerende, som er leder, og dennes nærmeste chefpå et tidspunkt i studieforløbet drøfter, hvad der er demest centrale problemstillinger på arbejdspladsen, somden studerende bør bringe ind i sine opgaver. Mødernehar til formål at optimere den studerendes læringsforløb,og de udgør samtidig en kilde for underviserne til atholde sig opdateret om udviklingen i praksis.

Et andet eksempel på Ledelsesakademiets systematiskevirksomhedskontakt er, at der følges op på projektleder-kurser med besøg på virksomheden tre måneder efterkurset. Mødet giver virksomheden en mulighed for atmodtage yderligere faglig sparring, og underviserne fåret indtryk af, hvordan virksomheden arbejder, og hvilkeudfordringer den står over for.KvalitetssikringLedelsesakademiets arbejde kvalitetssikres som led ierhvervsakademiets generelle kvalitetsarbejde. Somnævnt har der især været fokus på at videreudvikle afta-gerkontakten.Eksternt foregår en kvalitetssikring gennem markedet,idet Ledelsesakademiets ydelser typisk rekvireres af virk-somheder.

ResultaterI tekstboksen ovenfor vises et udsnit af Ledelsesakade-miets aktiviteter og resultater. I forhold til uddannelserneer resultaterne af arbejdet blevet formidlet på bådeakademi-, diplom- og masteruddannelser.Aftagerrepræsentanter fra virksomheder på IT-området,inden for energiforsyning og på sygehusområdet frem-hæver, at det udslagsgivende for at vælge Ledelsesaka-demiets uddannelser, kurser eller rådgivning er denpraksisnære tilgang, som betyder, at de ledelseskompe-tencer, der udvikles på arbejdspladsen, er konkrete oganvendelige og umiddelbart kan bringes i spil i praksis.

Omsætning af viden i profession og erhverv:Forskellige konsulentydelser, fx coaching og organisationsudvikling.Projekt 'Praksisnær lederuddannelse' – et landsdækkende projekt med tilskud fra puljemidler fra trepartsaf-talen 2007. Ledelsesakademiet deltager bl.a. i en koordinerende funktion, en undersøgelsesgruppe og enekspertgruppe. Ledelsesakademiet skal bl.a. medvirke ved udarbejdelsen af en antologi i samarbejde medandre erhvervsakademier og Syddansk Universitet om begrebet praksisnær ledelse og om en empirisk un-dersøgelse af forskellige ledelsesroller. I projektet arbejdes også med lokale kapacitetsopbyggende projek-ter, bl.a. ved at udvikle partnerskaber med de offentlige beskæftigelsesområder, og Ledelsesakademietgennemfører i den forbindelse et samarbejde med Domstolsstyrelsen.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:Projekt ’Tillidsbaseret ledelse’ – et samarbejde med Roskilde Universitet, konsulentvirksomheden LivingVa-lue og andre erhvervsakademier om at omsætte internationale forskningsteorier til danske virksomhedersforhold og indarbejde stoffet i de danske lederuddannelser.Samarbejder med University of Buckingham om udbud af Master in Leadership i Danmark. Ledelses-akademiet fungerer bl.a. som proceskonsulent og har til opgave at sikre, at de studerende får formidletteorierne, så de er relevante i en dansk kontekst.Særlige kompetenceudviklingsforløb, fx i værdibaseret ledelse, forandringsledelse og projektledelse, tilret-telagt efter den enkelte virksomheds specifikke behov.

Videncenter for Teknologisk Innovation er et tværfagligt miljø på ErhvervsakademiLillebælt. Videncentrets primære opgave er at skabe rammerne for, at de studerende påerhvervsakademiets grunduddannelser indhenter og udvikler viden om intelligentevelfærdsprodukter og processer i forbindelse med deres projektopgaver og praktikforløb.De undervisere, der er tilknyttet videncentret, opsøger og indhenter viden fra samarbejds-virksomheder og faciliterer projekter for de studerende, der har til formål at skabe og omsætteviden til private virksomheder og offentlige institutioner. De studerende er centrale aktører ividenproduktionen og deltager aktivt i projekterne i forbindelse med deres praktikker, seme-stercases og hovedopgaver. Videncentret samarbejder også med en forskningsinstitution om atudvikle ny velfærdsteknologi.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive Videncenter for TeknologiskInnovation som et eksempel på et fagligt miljø, der:har undervisning som sin overvejende aktivitet, oghvor arbejdet med at indhente og omsætte faglig vi-den er tæt knyttet til undervisningen på erhvervsaka-demi- og professionsbacheloruddannelserne.har undervisere tilknyttet, hvis primære rolle er atfacilitere, at de studerende kan udvikle viden i sam-arbejde med praksis.tillægger erhvervsakademiets studerende en særligbetydning i centrets videnarbejde, idet de skal havemulighed for at deltage i videnproduktionen som endel af praktikforløb, cases og hovedopgaver.har et lokalt fokus i videnarbejdet og hovedsageligtsamarbejder med private virksomheder, offentlige in-

stitutioner og andre uddannelsesinstitutioner i Regi-on Syddanmark.OrganiseringVidencentret er forankret i Erhvervsakademi Lillebæltsenhed for viden og innovation, der ledes af erhvervsaka-demiets udviklingsdirektør. Videncentret danner rammeom en række projekter inden for velfærdsteknologiom-rådet, mens to andre områder, energi og byggeri samtkulturøkonomi, er under udvikling. Videncentret omfat-ter primært de teknologiske erhvervsakademi- og profes-sionsuddannelser, men har en ambition om på sigt atkoble sig til alle erhvervsakademiets uddannelser.Lederen af videncentret arbejder i en trekvarttidsstillingog er den eneste fastansatte i enheden. De resterendemedarbejdere er tilknyttet videncentret på projektbasis.

De igangværende projekter involverer omkring 15-20 aferhvervsakademiets undervisere.Underviserne, der er tilknyttet videncentret, har en di-plomingeniør-, kandidat- eller masteruddannelse.Videncentret finansieres primært af uddannelsernesdriftsmidler (taxametertilskud), dvs. at centrets projekterer finansieret ved at være en del af den ordinære under-visning, herunder praktikker, semestercases og hoved-opgaver. Flere centrale projekter er også delvist eksterntfinansieret.Strategi bag videnarbejdetVidencentret har en målsætning om på den ene side attilføre erhvervsakademiets uddannelser værdi, ved at destuderende kontinuerligt inddrages i centrets udviklings-projekter, og på den anden side tilføre erhverv og pro-fessioner værdi ved at gennemføre projekterne i tætsamarbejde med private virksomheder og offentligeinstitutioner i regionen.Videncentrets strategiske tilgang til videnarbejdet erovervejende karakteriseret ved, at videnproduktionenorganiseres som led i og gennem undervisningsaktivite-ter. Underviserne, der er tilknyttet videncentret, skalprimært fokusere på at facilitere, at de studerende udvik-ler viden som led i undervisningsforløbet. Videncenter-chefen Jan Lund fortæller, at formålet med videncentreter at drive et uddannelseshus, hvor videnarbejdet erintegreret i uddannelserne, og i mindre grad et ekspert-hus, der beskæftiger sig med et snævert fagområde.Videncentret tillægger studenteraktiviteter en særligbetydning i forhold til centrets videnarbejde. En målsæt-ning er, at de studerende skal have mulighed for atdeltage i videnproduktionen som en del af praktikforløb,cases og hovedopgaver. Underviserne, der er koblet tilprojekter under videncentret, opsøger potentielle case-og praktikvirksomheder og definerer fagligt relevanteproblemorienterede projekter i samarbejde med virk-somhederne. De problemorienterede projekter identifice-res både i relation til virksomhedernes behov og i dekrav, der gælder for den pågældende uddannelse. Un-derviserne vejleder og eksaminerer de studerende og fårderigennem indsigt i den viden, de studerende udvikler.Underviserne indhenter også tilbagemeldinger fra virk-somhederne om kvaliteten af de studerendes arbejde,idet alle samarbejdsvirksomheder skal besøges mindsthvert andet år.Videncentret indgår i EU’s socialfondsprojektViden oginnovationspartnerskaber(Projekt VIP), der har til formålat skabe strategiske partnerskaber i samarbejde medoffentlige leverandører af velfærdsydelser, private virk-

somheder og andre uddannelsesinstitutioner i RegionSyddanmark. Videncentret betragter Projekt VIP som enbase for at skabe nye udviklingsprojekter i samarbejdemed erhverv og professioner. Videncentrets prioriteringaf området for velfærdsteknologi er i høj grad kobletmed Projekt VIP, der fokuserer på netop dette område.Ni af erhvervsakademiets undervisere fra hver deresfagområde deltager i Projekt VIP.Videncentret ser sin praksisnære profil som en vej til at fåforskningsinstitutioner i tale og få etableret flere samar-bejdsrelationer. Samarbejdet med forskningsinstitutionerhar hidtil været begrænset, men videncentret samarbej-der med Odense Universitetshospital om en række pro-jekter, f.eks. Innoevent, Healthgames og Bilsimulatoren.Videncentret har også underskrevet en hensigtserklæringom, at universitetshospitalet fungerer som praktikstedfor erhvervsakademiets studerende.De fleste af erhvervsakademiernes nationale videncentrearbejder med innovation, og ud over Videncenter forTeknologisk innovation har Videncenter for Innovationog Design valgt innovation som sin centrale faglige pro-fil. For at undgå overlap har rektorerne på sektorniveautematiseret innovationsområder og koordineret de nati-onale videncentres faglige profiler. Videncentret har iden forbindelse påtaget sig opgaven at etablere et nati-onalt videncenter for teknologisk innovation.Området for teknologisk innovation og velfærd fokuse-rede oprindeligt på robotteknologi, men videncentret harsenere ændret sit strategiske satsningsområde til vel-færdsteknologi og senest til intelligente velfærdsløsnin-ger. Det primære formål med det strategiske fokusskifteer at blive et tværfagligt videncenter, der kan inddragealle erhvervsakademiets uddannelser i sine projekter.Hvor videncentret tidligere henvendte sig snævert til detekniske uddannelser, er den nuværende ambition atetablere et tværfagligt miljø ved f.eks. at inddrage fi-nansuddannelserne og markedsførings-økonomuddannelsen.Videnarbejdets anvendelsesorienteringSom nævnt har videncentrets strategiske tilgang fokuspå, at videnarbejdet skal gennemføres i tæt samarbejdemed praksis, både private virksomheder og offentligeinstitutioner, i forbindelse med de studerendes praktik-ker, semestercases og hovedopgaver. Et centralt indsats-område er, at underviserne, der er tilknyttet videncen-tret, opsøger virksomheder og i fællesskab identificererkonkrete problemstillinger, der tager udgangspunkt ivirksomhedernes behov, og som kan danne grundlag forde studerendes projekter.

Videncentret arbejder målrettet med at skabe nye ar-bejdspladser i regionen ved at formidle viden om vel-færdsteknologi til regionale virksomheder og offentligeinstitutioner og udvikle viden om velfærdsteknologi isamarbejde med dem. Et centralt indsatsområde er, atvidencentret henvender sig til virksomheder, der hidtilikke har beskæftiget sig med velfærdsteknologi, for atidentificere, hvilke muligheder virksomhederne har for atbevæge sig ind på markedet for velfærdsteknologi ogudvikle nye velfærdsløsninger. Udviklingsdirektørenfortæller, at det kan være svært for små og mellemstorevirksomhederne at slå igennem inden for velfærdstekno-logiområdet, fordi det kan være en stor barriere at pro-ducere den nødvendige viden om deres produkter, nårstore krav til evidens er forbundet med store omkostnin-ger. I forbindelse med Projekt VIP arbejder videncentretderfor med at skabe partnerskaber, der hver især rum-mer tre til fire virksomheder, en offentlig institution ogen professionshøjskole. Målsætningen er at modnepartnerskaberne til at skabe ny viden og nye produkterover en femårig periode.

KvalitetssikringVidencentrets arbejde kvalitetssikres som led i erhvervs-akademiets generelle kvalitetsarbejde. Ifølge videncen-terchefen kvalitetssikres videnarbejdet, der sigter mod atudvikle private virksomheder eller offentlige institutioner,implicit af de resultater, som skabes, og i forbindelsemed praktikforløb dokumenteres det, ved at praktikvej-lederne besøger virksomhederne og de studerende afle-verer en rapport.ResultaterI tekstboksen vises et udsnit af videncentrets aktiviteterog resultater. I forhold til uddannelserne er resultaterneaf arbejdet blevet brugt både i erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelserne og i diplomuddannel-ser.I forhold til erhvervslivet bliver resultaterne brugt i pro-jekter, men også indirekte via dimittender. En repræsen-tant for erhvervslivet fremhæver, hvordan samarbejdetmed videncentret har ført til, at studerende fra EA Lille-bælt har udviklet nye produkter til hans smedevirksom-hed. Det har betydet, at virksomheden kunne omlæggesfra at være underleverandør til at producere sine egneprodukter.En repræsentant fra Odense Universitetshospital frem-hæver hospitalets samarbejde med videncentret omInnoevent, der er et årligt tilbagevendende projekt, hvorstuderende udvikler innovative løsninger til sygehussek-toren

Videnudvikling og generel formidling:Projekt ’Bilsimulator’ – et samarbejde med Syddansk Universitet og Syddansk Erhvervsskole om at etablereen bilsimulator, der klinisk kan afdække, hvordan kroniske sygdomme påvirker bilkørsel. Viden fra projek-tet forventes anvendt i udvikling af nye brugervenlige biler. Derudover forventes arbejdet med prototypenat kunne afdække mulighederne for, at simulatoren kan sættes i produktion i samarbejde med privatevirksomheder.Formidling sker gennem events og arrangementer for branchen, f.eks. en seminarrække, der skal klædevirksomheder på til at udvikle nye velfærdsteknologiske produkter.Projekthjemmesider, f.eks. www.innoevent.dk og www.healthgames.dk.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:’Projekt VIP’ – flere partnerskaber i samarbejde med offentlige leverandører af velfærdsydelser, privatevirksomheder og andre uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark. De studerende indgår i problemori-enterede projekter i krydsfeltet mellem virksomheder og offentlige institutioner.Projekt ’BISI’ – Building Interfaces for Social Inclusions er et samarbejde mellem Aalborg Universitet Esbjergog Professionshøjskolen Lillebælt om en tværfaglig og international uddannelse. Målet er at udvikle vel-færdsteknologiske løsninger, som kan anvendes i det pædagogiske arbejde.Videncentret har etableret et tværfagligt miljø, hvor undervisere samarbejder på tværs af erhvervsakademi-ets uddannelser.Sætter spor i case- og semesteropgaver.

Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU) er et samarbejdsprojekt mellemalle syv professionshøjskoler med det mål at opnå en overordnet strategisk og faglig styrkelseaf det faglige felt om udsatte børn og unge i Danmark.Centret fungerer som en paraplyorganisation for de enkelte professionshøjskolers aktiviteterpå fagområdet og som en strategisk og praktisk motor og tværgående koordinator.Aktiviteterne har to hovedspor: I det ene spor bevilger centret puljemidler til projekterpå professionshøjskolerne, som bygger videre på eksisterende undersøgelser og forskning,og som bidrager til at give viden en øget generaliserbarhed. Det andet spor udgøres afformidling og andre aktiviteter, som skaber kontakt på tværs af praktikere, undervisere ogforskere.

EVA vil med afsæt i analysen af caseundersøgelsensdatamateriale beskrive NUBU som et eksempel på etfagligt miljø, der:samler de faglige miljøer om ’udsathed’ i professions-højskolesektoren til en fælles satsning. Videncentret,der startede i 2011 som et partnerskab mellem fireprofessionshøjskoler, blev i 2012 – som det første vi-dencenter med en så bred forankring – udvidet til atomfatte alle professionshøjskolerne.er en netværksdannelse på et særligt prioriteretfagligt område – på tværs af uddannelser og påtværs af institutioner. Videncentret er støttet økonomisk af ministeriet.understøtter, at den allerede udviklede viden på fag-området kommer til anvendelse i praksis, at den ud-viklede viden sættes i relation til forskningsviden, ge-neraliseres og får en øget relevans.

højskoler i partnerskabet er den organisatoriske kom-pleksitet i udgangspunktet relativt set stor, og styregrup-pen har bevidst valgt at satse på en så enkel organiseringsom muligt for at prioritere midlerne til at styrke defaglige indsatser. Det tværinstitutionelle samarbejde erorganiseret på to niveauer, en styregruppe og en center-gruppe:For at sikre understøtning på overordnet strategisk ledel-sesniveau har professionshøjskolerne organiseret samar-bejdet med en styregruppe bestående af en direktør ellertilsvarende fra hver af de deltagende institutioner. Styre-gruppen har ansvaret for de overordnede beslutningerom videncentrets drift og udvikling, og styregruppengodkender endeligt, hvilke ansøgningsprojekter derbevilges midler til.Den faglige ledelse varetages af centergruppen, somligeledes er sammensat af ledere eller medarbejdere fraalle de deltagende professionshøjskoler. Centergruppenvaretager opgaverne i NUBU’s to spor, herunder udmøn-ter gruppen forskningspuljen og afgiver indstillinger tilstyregruppen om bevillinger til ansøgningsprojekter, ogden varetager formidlingsopgaver og netværksskabendeaktiviteter. Centergruppen har en daglig leder og etsekretariat, som Professionshøjskolen Metropol er an-svarlig for.Projekterne, der modtager midler fra NUBU, er underderes gennemførelse forankret i professionshøjskolernesuddannelsesmiljøer. Styregruppemedlemmerne har hverisær det overordnede ansvar for de enkelte projekter,som gennemføres på medlemmets institution, og institu-tionens medlem af centergruppen følger også projektet.NUBU’s sekretariat har ikke projektansvar, men giverfaglig sparring undervejs og følger projekterne for atsikre en positiv kobling til videncentrets andre mål-sætninger og aktiviteter.NUBU bevilger projektmidlerne ud fra et fast sæt afkriterier, hvor det er et centralt krav, at ansøger alleredehar gennemført en undersøgelse eller en anden form forvidenproduktion, der kan danne grundlag for projektet.Tanken er, at projekterne, ved at gennemarbejde ogkoble eksisterende viden fra professionel praksis, fraforskning og fra professionsuddannelser, skal producerenye perspektiver og handlemuligheder i forhold til pro-blemstillinger i professionel praksis. Vurderingen af an-søgningerne er delt op i to processer. Først sendes an-søgninger til peer review hos to personer, som udpegesaf centergruppen, og hvoraf den ene skal have baggrundi professionens praksis og den anden i forskning i profes-sionens praksis. Derefter vurderer centergruppen ansøg-ningerne på baggrund af peer review-kommentarerneog kriterierne og retningslinjerne for puljen.

NUBU’s fast tilknyttede personale omfatter forudenstyregruppen og centergruppen centerlederen (på kvarttid), en fuldtids sekretariatsmedarbejder og en deltidsstudentermedhjælp. De igangværende otte projekterinvolverer desuden 25 medarbejdere på forskellige pro-fessionshøjskoler. Der har på nuværende tidspunkt væretto ansøgningsrunder, og de otte projekter er resultatheraf.Centerlederen er ph.d.-uddannet, og blandt de 25 med-arbejdere, der aktuelt er involveret i projekter, har 4 enph.d.-uddannelse, mens de øvrige har en kandidat- ellermasteruddannelse.Videncentret finansieres gennem en særlig bevilling fraministeriet (70 %) og egenfinansieres gennem midler frade syv professionshøjskoler bag partnerskabet (30 %).Strategi bag videnarbejdetNUBU er en fælles satsning, der tager udgangspunkt i enrække strategiske overvejelser om, hvordan rækkeviddenaf de midler, der er til rådighed, kan blive størst mulig iforhold til at opbygge kapacitet og kompetencer påprofessionshøjskolerne.Strategien tager bl.a. afsæt i, at der findes en betydeligviden både nationalt og internationalt, men at densanvendelse og rækkevidde hidtil har været begrænset.For at udnytte det potentiale, der ligger heri, satser NU-BU målrettet på at bygge på det eksisterende ved atbringe allerede udviklet viden i spil og gøre den mererobust og relevant i forhold til praksis i professioner ogerhverv. Der produceres ikke ny empirisk viden, menteoretisk, syntetiserende og didaktisk viden til uddannel-ser og praksis.NUBU har den hovedantagelse, at professioner og er-hverv udvikles gennem uddannelserne, og at den viden,der formidles til praksis gennem dimittenderne, på langtsigt vil have en langt større virkning end enkeltståendeprojekter. NUBU ser det derfor ikke som sit hovedsigte atformidle viden direkte til professioner og erhverv. Det erderimod et strategisk valg at satse på at styrke det sy-stematiserede samarbejde mellem uddannelserne omvidengrundlaget, at være kontaktskabende og at sikregensidig faglig sparring.Professionshøjskolernes samarbejde med forsknings-institutioner har hidtil overvejende omhandlet den social-faglige kandidatuddannelse og masteruddannelsen iudsatte børn og unge. Erfaringen er, at universiteternesinteresse for at udføre anvendt forskning og udvikling isamarbejde med professionshøjskoler tidligere har væretbegrænset og nu er stigende. Efter centerlederens vurde-ring består udviklingsperspektivet især i at udbygge

forskningssamarbejdet på tværs af professionshøjskoler-ne og med forskningsinstitutioner og i at øge mulighe-derne for at øge forskerkompetencerne hos professions-højskolernes undervisere gennem ph.d.-uddannelse ogandre kompetenceudviklende aktiviteter.Den strategiske tilgang til arbejdet i NUBU og værts-institutionens generelle strategi for videnarbejde under-støtter gensidigt hinanden, bl.a. ved at fokusere på atopbygge kapacitet og kompetencer i de faglige miljøerog især fokusere på at styrke videngrundlaget i uddan-nelserne. Formanden for NUBU’s styregruppe fortæller,at ideen bag NUBU spiller godt sammen med et tiltag påMetropol om at afindividualisere undervisning og beslutninger om pensum for at skabe fælles diskussion om,hvad der er god viden.Videnarbejdets anvendelsesorienteringDet er et centralt krav til projekterne, at de skal udvikleanvendelsesorienteret viden. Projekterne skal skabe nyeforståelsesformer og beskrive handlemuligheder, der kanbidrage til at kvalificere professionelle indsatser rettetmod børn, unge og deres familier i udsatte positioner.Det er også et krav, at projekterne leverer et slutprodukt,som kan anvendes i professionsuddannelserne ellerdirekte i professionspraksis. Til alle projekter er der til-knyttet dialoggrupper med relevante professionelle frapraksisfeltet for at sikre videnscirkulation til og fra praksisog efterprøvning af resultater.Selv om det ikke er NUBU’s hovedsigte at formidle videndirekte til professioner og erhverv, er der flere eksemplerpå, at projekternes kobling til praksis ikke kun bliveranvendt på professionshøjskolerne. I tekstboksen på

næste side gives tre konkrete eksempler på projekter,der viser dette.KvalitetssikringProjekterne kvalitetssikres ved opstart og typisk ogsåundervejs og ved afslutningen. Ved opstart sker det sombeskrevet ovenfor gennem en faglig vurdering af deindkomne projektforslag efter en fast procedure medafsæt i foruddefinerede kriterier. Undervejs kvalitetssikresforløbet typisk via dialoggrupper, som nedsættes til alleprojekter med henblik på at afprøve faglige pointer ogmaterialer. I grupperne deltager både aftagere, brugereog medarbejdere fra forskellige professionshøjskoler.Ved afslutningen af projekterne sker der ekstern kvali-tetssikring i forbindelse med udgivelser af undervis-ningsmaterialer, antologier mv. Der støttes fortrinsvistprojekter, der ønsker at publicere på anerkendte forlag.Materialer, der udgives, underkastes forlagets almindeli-ge kvalitetskrav og kvalitetssikring.ResultaterI tekstboksen på næste side vises et udsnit af NUBU’saktiviteter og resultater.NUBU’s projekter gennemføres alle af eller med involve-ring af undervisere, og slutprodukterne har i de flestetilfælde en form, som kan anvendes direkte i undervis-ningen på professionsuddannelserne. De første projekterer igangsat i foråret 2012, og da varigheden typisk er 6måneder, er endnu ingen af projekterne afsluttet. Det erderfor endnu for tidligt at sige noget om erfaringer medat anvende projekternes resultater.

Omsætning af viden i profession og erhverv:’Den konstruktive og meningsfulde skriftlige kommunikation mellem socialforvaltning og døgnforanstalt-ning’ – et projekt, der bl.a. udarbejder formidlingsmateriale til medarbejdere i professionerne, og som isamarbejde med praktikere udarbejder artikler målrettet professionerne’Tværprofessionelt samarbejde FOR inkluderende undervisning i folkeskolen’ – et projekt, som er tilknytteten skole i Haderslev Kommune, og hvor lærerstuderende og folkeskolelærere indgår som centrale deltage-re i projektet. Skolen ønsker at indgå i et længerevarende samarbejde, hvor teori og praksis går hånd ihånd for at skabe gode rammer for inklusion i de almene klasser. Skolen vil desuden inddrage resultaternefra projektet i sit arbejde med strategi og kompetenceudvikling.’Hør og Se Barnets Stemme’ – et projekt med en kunstnerisk og æstetisk tilgang. I projektet udvikles un-dervisningsmateriale i samarbejde med pædagoger i henholdsvis en daginstitution og en SFO i Kolding.Ved at producere og afprøve materiale i praksis får de fagprofessionelle en mulighed for både at levereindhold og at være en del af anvendelse og omsætning af slutproduktet ved projektets afslutning.NUBU afholder i tre år en årlig aftagerkonference. Nuværende og potentielle samarbejdspartnere fra afta-gerfeltet inviteres til at deltage med det formål at dele viden og knytte samarbejdsrelationer.

Omsætning af viden i uddannelser og undervisning:Undervisningsmateriale, fx en antologi om unge og udsathed og en grundbog i pædagogik på anbringel-sesområdet, som kan indgå i curriculum.Materiale med forslag til undervisningstilrettelæggelse og undervisningsmateriale, fx fra projektet ’Inklude-rende læringsmiljøer – også for udsatte drenge’.NUBU’s hjemmeside er udarbejdet som en vidensportal målrettet underviserne på professionshøjskolerne.Den er taget i brug i september 2012. Hensigten er, at den nyeste og mest relevante forskning og prakti-ske viden kan findes på siden, ligesom materialer udviklet i NUBU-regi er tilgængelige her.NUBU afholder årligt en faglig konference for underviserne på professionshøjskolerne om et centralt temainden for området udsatte børn og unge.

De seks casebeskrivelser, som vi gav i sidste kapitel, viser, at institutionerne i praksis arbejdermeget forskelligt med at opfylde de politiske målsætninger. I dette kapitel præsenterer vi degenerelle tendenser i institutionernes videnarbejde. Videnarbejdet i de faglige miljøer sigterprimært på enten at skabe eller at indhente ny viden, og den ny viden bliver i høj grad bragt ianvendelse både internt i uddannelserne og eksternt i organisationer og virksomheder. Analysenviser, at institutionerne adskiller sig i forhold til om viden primært bliver omsat i praksis gennemundervisningsaktiviteter eller gennem direkte samarbejde med praksis om at udvikle ny viden.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har givet 70eksempler på faglige miljøer, som de vurderer, er særligtinteressante og velfungerende. EVA har analyseret alleeksemplerne for at definere, hvilke forhold der genereltgælder for institutionernes videnarbejde.Vores analyse har vist tre ting:1 Videnarbejdet i de faglige miljøer kan overordnetdeles i to grupper: De enten skaber viden eller ind-henter viden.2 Videnarbejdet i de faglige miljøer adskiller sig i for-hold til om viden primært bliver omsat i praksis gen-nem undervisningsaktiviteter eller gennem direktesamarbejde med praksis om at udvikle og omsætteny viden.3 Institutionerne har en fælles opfattelse af, hvordan etfagligt miljø kan få succes med videnopgaven.Den første konklusion viser, hvordan institutionerneprioriterer de aktiviteter, der indgår som en del af deresvidenarbejde. Hvorvidt de prioriterer at skabe eller ind-hente, siger noget om, hvordan de opfatter viden, oghvordan de vægter videnarbejdet i relation til både deresaftagere og deres studerende. Den anden konklusionviser, at det især er erhvervsakademier, der omsætterden ny viden i praksis gennem undervisningsaktiviteter,

Analysens baggrundEVA har bedt alle professionshøjskoler og erhvervs-akademier om to ting:1 en kort redegørelse for institutionens strategiskeovervejelser og overordnede organisering af arbejdetmed videngrundlag og videnomsætning.2 eksempler på konkrete faglige miljøer inden forforskellige fagområder, som efter institutionens egenvurdering er særligt interessante og velfungerende.For hvert fagligt miljø blev institutionerne bedt om atbeskrive de typer af aktiviteter, der gennemføres i devalgte faglige miljøer, herunder bl.a. aktiviteternesrelevans for institutionens uddannelser samt for or-ganisationer og virksomheder, og om at give eksem-pler på velfungerende enkeltaktiviteter.

Institutionerne fremhæver nogle gange mange aktivite-ter og andre gange én specifik aktivitet i det fagligemiljø. Begrebet ”fagligt miljø” bruger vi samlet om engruppering af undervisere, ressourcepersoner og fagligledelse inden for et fagområde. Et fagligt miljø kan gå påtværs af flere beslægtede uddannelser på samme institu-tion eller på flere institutioner.Metoden er beskrevet udførligt i metodeappendikset påside 59.1. Viden skabes eller indhentesTrods mange fællestræk hos institutionerne, hvad angårformulering af overordnede målsætninger for videnar-bejdet, viser analysen, at arbejdet i praksis foregår medforskellige tilgange og opfattelser af egen rolle.De 70 eksempler på særligt interessante og velfungeren-de faglige miljøer omfatter meget forskelligartede aktivi-teter.54 af eksemplerne omhandler aktiviteter, som har tilformål at indhente og skabe viden for at bruge den iuddannelser eller praksis. I det næste afsnit uddybesdisse aktiviteter.Syv eksempler beskriver faglige miljøer, der løfter viden-opgaven ved at opbygge institutionens kapacitet. Der erbl.a. eksempler på udvikling af metode- og proces-kompetencer som fx styrkelse af en udviklings- og forsk-ningskultur blandt underviserne, etablering af partner-skaber og udvikling af nye samarbejdsmodeller medeksterne aktører, udvikling af nye roller, fx underviseresom videnpiloter, og udvikling af informationssystemer,som internt på institutionen kan skabe overblik overkompetencer og relevante kilder til viden.Ni eksempler på faglige miljøer falder uden for viden-grundlagets ramme, som den er defineret i regelgrund-

laget, fordi eksemplerne ikke omhandler viden, som eranvendelsesorienteret i forhold til professioner og er-hverv, men derimod i forhold til institutionens uddannel-sesopgave. Eksemplerne indikerer, at der kan være en visusikkerhed om, hvilke krav videnarbejdet skal leve op til.I forbindelse med de ni eksempler skal det kort bemær-kes, at undervisere i princippet godt kan varetage viden-opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteter, fx kansystematisk samarbejde med praktikvirksomheder væreen kilde for underviserne til løbende opdatering af videnom udviklingstendenser på beskæftigelsesområderne.Selve undervisningsaktiviteten alene udgør dog ikke envidenaktivitet i den forstand, som kravet om udviklings-basering indebærer.I oversigten nedenfor vises, hvordan eksemplerne forde-ler sig på forskellige typer af aktiviteter for henholdsviserhvervsakademierne og professionshøjskolerne.De 54 eksempler, der omhandler aktiviteter, som har tilformål at indhente og skabe viden for at bruge den iuddannelser eller praksis, kan deles i to grupper:1 eksempler på faglige miljøer med særlig fokus på atskabeviden og udvikling2 eksempler på faglige miljøer, hvor der alene er fokuspå atindhenteviden fra eksterne kilder.Viden og udviklingskabes, ved at underviserne (og andrei det faglige miljø) udvikler praksis, fx ved at deltage iprojekter, der udvikler og implementerer nye redskaber ipraksis, eller i rådgivnings- og analyseopgaver. Videnskabesogså gennem undersøgelser, analyser og forsk-ningsprojekter, der giver ny viden om en problemstilling.I disse opgaver er undervisernes kendskab til praksisfeltetafgørende.Videnindhentesaf medarbejderne i det faglige miljø fraeksterne kilder. Det sker på to måder. For det første

gennem særskilte aktiviteter, fx gennem videndelings-netværk med universiteter og professioner/erhverv oglæsning af artikler og publikationer. For det andet gen-nem aktiviteter integreret i undervisningen, som når fxundervisere systematisk besøger praktiksteder og der-igennem holder sig opdateret om udviklingstendensernepå beskæftigelsesområdet.Uanset om man skaber eller indhenter viden, er der i deformelle krav fastlagt to målgrupper for videnarbejdet:1 Viden skal være relevant og kunne omsættes ipro-fessioner/erhverv.2 Viden skal inddrages iuddannelserne.

i undervisningsforløb som casevirksomheder eller harsendt medarbejdere på efteruddannelse på institutionen.Erhvervsakademierne indhenter også typisk forsknings-viden, ved at forskere inddrages i undervisningen somgæsteforelæsere.En mindre del af erhvervsakademiernes eksempler sigtermod, at institutionen selv skal deltage i produktion afviden. Der er fem eksempler på dette. I disse eksemplerhar institutionerne lagt vægt på både at få den udvikledeviden formidlet til professioner/erhverv og at få deninddraget i uddannelserne eller undervisningen.

Professionshøjskolernegiver i alt 37 eksempler på miljøerErhvervsakademiernegiver i alt 17 eksempler på fagligemiljøer med videnaktiviteter. Hovedparten (12 eksem-pler) omhandler indhentning af viden fra eksterne kilder,og langt de fleste eksempler er orienteret mod at op-bygge viden internt på institutionen.Det præger generelt erhvervsakademiernes eksempler, atde er meget undervisningsnære. Eksempelvis indhentesviden om nye udviklingstendenser i erhvervet typiskgennem undervisningsmiljøernes løbende kontakt tilpraktikvirksomheder eller til virksomheder, der medvirkermed videnaktiviteter. Hovedparten (34 eksempler) erorienteret mod, at professionshøjskolerne selv produce-rer eller deltager i produktion af viden. I eksemplernelægger institutionerne vægt på både at få den udvikledeviden formidlet til professioner/erhverv og at få deninddraget i uddannelserne eller undervisningen.Tre eksempler omhandler indhentning af viden, hvorfokus er på at omsætte viden i profession og erhverv.Det præger generelt professionshøjskolesektorens viden-arbejde, at det udføres i samarbejder, som bliver etable-

ret til formålet, fx partnerskaber, netværk eller projekt-samarbejder.2. Videnarbejdet formidles til og omsættes ipraksisAnalysen af institutionernes 70 eksempler viser, at arbej-det i praksis foregår med forskellige vægtninger ogopfattelser af egen rolle. Der tegner sig overordnet etbillede af to forskellige prioriteringer med hensyn tilviden:Videnarbejdet formidles til og omsættes i praksisgennem undervisningsaktiviteterne.Videnarbejdet formidles til og omsættes i praksisgennem direktesamarbejde med praksis.I de to måder at orientere videnarbejdet på er det for-skellige typer af aktiviteter, der prioriteres, og de resulte-rer i forskelligartede faglige miljøer på institutionerne.

I denne orientering af videnarbejdet udfylder institutio-nens medarbejdere især rollen som underviser og i min-dre grad rollen som videnmedarbejder.Opgaven at formidle viden til professioner og erhvervløser institutionen primært ved at uddanne dimittendertil arbejdsmarkedet. Underviserne sikrer, at dimittender-ne matcher arbejdsmarkedets behov ved at have finge-ren på pulsen i forhold til virksomhederne og ved holdesig fagligt ajour.Opgaven at udvikle ny viden løser institutionen ved atfacilitere, at de studerende udvikler viden i undervis-ningsforløbet. I casen om Erhvervsakademi Lillebælt (seside 34) gives et eksempel på, hvordan undervisernesikrer, at de studerende udvikler viden: Underviserne eropsøgende over for potentielle case- eller samarbejds-virksomheder, og sammen med virksomhederne identifi-cerer de faglige problemfelter, som kan opfylde bådevirksomhedens behov og uddannelsens krav. Herudovervaretager underviserne en vejleder- og eksaminatorrolleover for de studerende og får derigennem indsigt i denviden, de studerende udvikler i deres opgaver.

Videnopgaven er orienteret mod undervisningDet er især erhvervsakademier, som vægter undervis-ningsorienteringen af videnarbejdet. Analysen viser såle-des, at aktiviteterne langt overvejende er integreret iundervisningsaktiviteter, og at ny viden indhentes fraeksterne kilder primært med henblik på at holde under-viserne fagligt opdateret i forhold til krav i undervisnin-gen.Det er kendetegnende, at institutionerne tillægger stu-denteraktiviteter en særlig betydning i forbindelse medinstitutionens videnarbejde, fx hvis de studerende udvik-ler nye løsningsmodeller eller ideer til virksomheder iforbindelse med casebaserede opgaver om konkretevirksomheder eller praksisnære problematikker.Det er også kendetegnende, at underviserne overvejendeajourfører sig fagligt ved at indhente viden fra eksternekilder og i mindre grad selv deltager i at udvikle ny viden.Også de eksterne kilder til viden er knyttet tæt op påundervisningsopgaven. Viden om nye udviklingstenden-ser i erhvervet indhentes typisk gennem undervisernesløbende kontakt til praktikvirksomheder, virksomheder,der medvirker i undervisningsforløb, eller virksomheder,hvis medarbejdere deltager i efteruddannelse på institu-tionen.Forskningsviden indhentes tilsvarende typisk, ved atforskere inddrages i undervisningen som gæsteforelæse-re, eller ved at underviserne holder sig ajour gennemegen læsning af forskningslitteratur som led i forberedel-se af undervisning.

Særlige udfordringerAnalysen rejser et spørgsmål til institutioner, som erorienteret mod undervisning i videnarbejdet, nemlig ihvilken grad undervisning og praktik kan være en inte-greret del af institutionens faglige miljø.Udfordringen er her, om niveauet højt nok, hvis studen-teropgaver udgør den primære kilde til ny viden, menogså, om den viden, de studerende udvikler, forankrespå institutionen og reelt er med til at bygge et fagligtmiljø op her.Sådanne spørgsmål er relevante, dels fordi der vil kunnevære en vis tilfældighed i, hvilke problemstillinger destuderende vælger at arbejde med i deres opgaver, ogdels fordi de studerende har kort ophold på institutio-nen, og de må forventes at koncentrere sig om egetstudieforløb og ikke om at forankre deres viden i detfaglige miljø. Nedenstående boks indeholder et eksempelpå et fagligt miljø, der har forholdt sig til denne udfor-dring.

Den viden, studerende udvikler sammen med og forvirksomheder, kan være et relevant input til det fagligemiljø på institutionen, forudsat at underviserne opsam-ler resultaterne systematisk, og de forankres i miljøet.Ledelsesakademiet på Aarhus Erhvervsakademi organi-serer sit videnarbejde omkring en årsrytme, der formali-serer videndeling mellem alle centrets undervisere.Årsrytmen omfatter strategimøder, hvor underviserneinddrages i udvælgelsen af fremtidige indsatsområderfor videnarbejdet, og månedsmøder, hvor underviserneløbende kan udveksle viden, som de har indhentet iundervisningen og erhvervet. Ledelsesakademiet harogså formaliseret videndelingen i forbindelse medundervisningen, hvor hvert fag forberedes af to under-visere i fællesskab og alle lektionsplaner og alt fagligtmateriale gøres tilgængeligt i en fælles database.

Usikkerhed om videnopgavens indhold kan vanskelig-gøre en klar og målrettet strategisk tilgang til arbejdet.På Erhvervsakademi Lillebælt har alle faglige miljøerudarbejdet en handlingsplan for de strategiske ambitio-ner for, hvordan kravene til uddannelsernes viden-grundlag skal udmøntes. I planerne er der beskrevet ensystematik for videnarbejdet relateret til den pågælden-de profession/det pågældende erhverv, der beskriver,hvordan de respektive professioner/erhverv kan udfor-dres, og hvilke viden- og forskningsmiljøer som kanberige uddannelserne.Formålet er at sikre, at de faglige miljøer forholder sigtil, hvem der er relevante videnaktører på det pågæl-dende område, og hvem der repræsenterer en er-hvervspraksis, der kan udvikle både uddannelse ogprofession/erhverv. I den sammenhæng analyserer ogidentificerer de faglige miljøer relevante kilder til videnog forskning, som ovenstående systematik skal om-

Videnopgaven er orienteret mod samspil medpraksisDet er især professionshøjskoler, som i videnarbejdetvægter at opbygge egne videnproducerende miljøer.Analysen af professionshøjskolernes udvalgte eksemplerpå faglige miljøer viser således, at aktiviteterne her langtovervejende sigter mod at udvikle ny viden.Videnopgaven er kendetegnet ved, at aktiviteterne udfø-res særskilt, fx i samarbejder etableret til formålet, her-under partnerskaber, netværk og projekter.Det fremgår dog af caseanalyserne, at det i høj grad erundervisere, som deltager i projekterne, og at det skermed en klar intention om at sikre, at den viden, derskabes i projekterne, også finder anvendelse i uddannel-ser og undervisning.

at der kun er enkelte eksempler på, at undervisere påprofessionshøjskolerne trækker nævneværdigt på dekontaktflader og kilder til viden, der er knyttet til under-visningsaktiviteterne, som fx praktikstedssamarbejdet,som en kilde til viden om praksisfeltet. Her ligger etuudnyttet potentiale. En af professionshøjskolerne frem-hæver eksempelvis, at undervisernes samarbejde medpraktiksteder kan udgøre en kilde til større indsigt i pro-fessionspraksis. I nedenstående boks giver vi et eksempelpå et fagligt miljø, hvor man forsøger at imødegå denneudfordring.INSTITUTIONERNES UNDERVISERE OPBYGGERVIDEN

Særlige udfordringerI denne orientering af videnarbejdet kan det være enudfordring i forhold til at få bragt viden i anvendelse, atvidenproduktionen ofte foregår i regi af enkeltståendeprojekter, som typisk har et afgrænset formål og enslutdato. Eksemplet i nedenstående boks er et fagligtmiljø, der har forsøgt at finde en løsning på den konkre-te udfordring.SYSTEMATISERET SAMARBEJDE MELLEMUDDANNELSERNEPå Professionshøjskolen Metropol er det en strategiskprioritering, at underviserne på grunduddannelserneogså skal undervise på efter- og videreuddannelsesfor-løb, sådan at de ad den vej kan få styrket deres videnom, hvilke aktuelle problemstillinger der er på spil iprofessionen. Da det er underviserne, der deltager i deprojekter og aktiviteter, der gennemføres i institutio-nens faglige miljøer, bliver viden fra undervisningsmiljø-ernes samarbejdspartnere på den måde bragt i spil ividenarbejdet.

Ved videnproduktion i særskilte projektorganiseringerkræves aktiv opfølgning i forhold til at bringe denudviklede viden ind i uddannelser og undervisning.Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NU-BU), som er et partnerskab mellem de syv professions-højskoler, er i sig selv et svar på, hvordan man kan løseudfordringen med at bringe viden fra projekter ind iuddannelser og undervisning. Videncentret er netop sati verden for at opsamle og syntetisere den viden, derallerede findes på området, og formidle denne viden tilde relevante professionsuddannelser. Videncentret hartil formål at opbygge systematisk samarbejde om vi-dengrundlaget på tværs af de relevante uddannelser ogat skabe muligheder for gensidig faglig sparring i ud-dannelsernes faglige miljøer. Det er et krav, at allevidencentrets produkter skal levere et konkret produkt,der kan anvendes i uddannelserne, fx en artikel ellerundervisningsmateriale.

3. Institutionernes fælles opfattelserDe 70 eksempler udgør kun et mindre udsnit af detarbejde, der foregår på institutionerne, men fordi institu-tionerne selv har udvalgt dem som særligt interessanteog velfungerende, illustrerer de tre generelle ting:1 hvilke videnopfattelser og idealer der gælder påinstitutionerne2 i hvilken retning institutionerne tilstræber at arbejde ipraksis3 hvilket niveau sektorens videnarbejde generelt befin-der sig på.EVA bad institutionerne begrunde valget af eksempler påinteressante og velfungerende faglige miljøer. Fire fælles-træk går igen som institutionernes succeskriterium, nårde begrunder deres valg:1Videnomsætning. Institutionerne lægger stor vægtpå, at ny viden bliver anvendt i uddannelserne. Man-ge institutioner uddyber vigtigheden af dette med, atdimittendernes kompetencer skal være relevante iforhold til arbejdsmarkedet og gerne også udfordrehidtidig praksis og derved medvirke til at udvikle den.

Erhvervs- og professionssigtet. Institutionerne har etklart erhvervs- og professionssigte. Det gælder også ide eksempler, hvor videnarbejdet retter sig interntmod uddannelser og undervisning.Videnkredsløbet. Det er vigtigt for institutionerne, atvidenkredsløbet bliver realiseret, dvs. at virksomhe-der/organisationer, forskningsinstitutioner og uddan-nelsesmiljøerne samarbejder om at skabe ny viden. Iforlængelse heraf fremhæves det af flere institutio-ner, at de har haft succes med at organisere samar-bejdet i et videnkredsløb. Det centrale ved et viden-kredsløb er, at alle aktørerne indgår i processen medat skabe anvendelsesorienteret viden. Videndeling ogsamarbejde er de centrale begreber.Videndeling. Institutionerne er også fælles om deresfokus på at eksperimentere med forskellige formerfor organiseringer af samarbejdet for at videndele ogudvikle ny viden.

Indhentning af ny videnDe faglige miljøer i figurens øverste, venstre hjørne ereksempler på miljøer, hvor viden indhentes for at bliveformidlet til profession og erhverv. Det kan fx være, nåren professionshøjskole formidler viden om sundheds-fremme til lærere på folkeskoler gennem undervisnings-materiale og events på skolerne, eller et erhvervsakademirådgiver små og mellemstore virksomheder.De faglige miljøer i figurens nederste, venstre hjørne ereksempler på miljøer, hvor viden indhentes som led iundervisernes egen faglige ajourføring eller benyttes tilat opdatere uddannelsernes indhold. Eksempelvis nårunderviserne systematisk gennemfører besøg i praktik-virksomhederne, eller når den indhentede viden integre-res i undervisningen. Et eksempel på dette er Erhvervs-akademi Kolding, der i samarbejde med en række dan-ske virksomheder har udviklet en masteruddannelseinden for brugerdreven innovation.Skabelse af ny videnDe faglige miljøer i figurens højre side er eksempler påmiljøer, der skaber ny viden og som typisk rummer flere

aktiviteter. Selvom nogle af disse enkeltaktiviteter entenkan placeres over eller under figurens vandrette akse, såer de 39 faglige miljøer grafisk placeret midt på aksen,fordi de hver især har fokus på, at den udviklede videnomsættesbådei professioner eller erhvervogi uddan-nelser og undervisning. Aktiviteterne i de faglige miljøerkan have hovedvægten placeret enten over eller underfigurens vandrette akse, men de indkomne eksemplerhar ikke desto mindre alle aktiviteter på begge side.Eksempelvis gennemfører det faglige miljø inden forrehabilitering på Professionshøjskolen Metropol et pro-jekt, der skal bidrage til, at psykiatriske centre får indsigti egen praksis set fra et rehabiliteringsperspektiv, mensunderviserne, der er involveret i andre af det fagligemiljøs projekter, har udviklet en række undervisnings-moduler, bl.a. valgmoduler om neurorehabilitering påergoterapeutuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen.Et andet eksempel er Ledelsesakademiet på Erhvervsaka-demi Aarhus, der tilbyder forskellige konsulentydelser tilvirksomheder, fx coaching og organisationsudvikling, ogsom samtidig deltager i et projekt, der sigter mod atomsætte internationale forskningsteorier til danske virk-somheders forhold og indarbejde denne viden i de dan-ske lederuddannelser.

I forhold til indplaceringen af de 54 eksempler på fagligemiljøer i figuren, er der naturligvis tale om en analytiskskelnen. I praksis indhenter eller skaber institutionerneikke viden for entydigt at formidle den til enten professi-on og erhverv eller undervisere og uddannelser. Særligtnår det gælder aktiviteter, hvor de faglige miljøer skaberviden, findes der eksempler, der ikke entydigt kan place-res over eller under figurens vandrette akse. Indplacerin-gen af de 54 eksempler er foretaget på baggrund af dekorte beskrivelser af konkrete faglige miljøer eller enkelt-aktiviteter, som institutionerne har sendt til EVA.

EVA har analyseret, hvordan institutionerne udvælger oggennemfører de aktiviteter, som videnarbejdet består af.Vi har valgt at holde institutionernes aktiviteter op imodde seks krav, som vi udledte af de politiske intentioner,for at se, hvordan de enkelte aktiviteter opfylder forskel-lige krav (se mere om de seks krav i ”De politiske intenti-oner”). De seks krav er:1 Viden skal være anvendelsesorienteret og relevant iforhold til professioner og erhverv.2 Viden skal koble praksisviden og -erfaring med teore-tisk viden.3 Videnproduktion og videnomsætning skal væreorganiseret i videnkredsløb.4 Viden skal inddrages i uddannelserne.5 Viden skal udveksles med og omsættes til professio-ner og erhverv.6 Relevans er et væsentligt kvalitetsparameter for vi-denarbejdet.Analysen resulterede i den overordnede konklusion, atinstitutionerne i praksis lever op til disse krav, og at degør det på forskellige måder. Konklusionerne inden forde enkelte krav beskrives i dette kapitel.

Videnarbejdet i praksis og de seks krav tilinstitutionerneAnvendelsesorientering og relevans (krav 1)Både professionshøjskolernes og erhvervsakademiernesstrategier forholder sig klart til anvendelsesorientering ogrelevans i videnarbejdet.Institutionerne fremhæver deres særlige praksisnæreposition i forhold til arbejdsmarkedet og deres viden ogerfaringer fra opgaven at varetage professions- og er-hvervsrettede uddannelser som et væsentligt afsæt for atkunne levere viden, som er anvendelsesorienteret ogrelevant, og som kan medvirke til at skabe udvikling ogvækst.”Professionshøjskolerne er sat i verden med en vision omat være aktive medskabere og fornyere af velfærds-samfundet og bidrage til væksten i samfundet igennemuddannelse og vidensproduktion.” (Professionshøjsko-

per til alle projekter. Dialoggrupperne er sammensat afrelevante praktikere fra professionen og skal både sikrevidencirkulation til og fra praksis og sikre, at projektetsresultater efterprøves.Kobling af viden fra teori og praksis (krav 2)Institutionerne forholder sig strategisk tydeligt til, hvor-dan de kan koble praksisviden og -erfaring med teoretiskviden.Institutionernes strategier for videngrundlag og viden-omsætning er baseret på forskellige tilgange og opfattel-ser af egen rolle i videnarbejdet, som spænder fra atindhente viden fra eksterne kilder til selvstændigt atinitiere partnerskaber og samarbejder med eksterneparter om at skabe ny viden.Den viden, som institutionerne tilstræber at skabe, kanmed et begreb fra teorien om modus 2-viden betegnes’transdisciplinær’14. Den skal ikke blot være fagligog/eller tværfaglig – den skal integrere forskellige typeraf viden, her viden fra teori og praksis.

Videnarbejdet i praksisInstitutionerne tilrettelægger i praksis videnarbejdet, såder sikres en høj grad af anvendelsesorientering og rele-vans.Det fremgår af EVA’s analyse af institutionernes udvalgteeksempler og caseundersøgelsens seks faglige miljøer, atalle institutioner i praksis prioriterer aktiviteter, der kanbibringe deres dimittender kompetencer, der er relevantei forhold til arbejdsmarkedet, og gerne også udfordre ogderved medvirke til at udvikle hidtidig professions- ogerhvervspraksis.Caseanalysen viser, hvordan institutionerne tænker an-vendelsesorientering både ved udvælgelsen af aktiviteterog under udførelsen af arbejdet.Udvælgelsen af aktiviteter er i høj grad styret af efter-spørgslen hos aftagere og samarbejdspartnere i professi-oner/erhverv. I de seks faglige miljøer er der flere eksem-pler på, hvordan efterspørgselsstyring kan understøttespå forskellige måder:I nogle faglige miljøer gennemføres egentlige under-søgelser med det formål at afdække vækstområder,hvor virksomheder efterspørger konkret viden. Un-dersøgelserne danner afsæt for at prioritere særligefagområder eller programmer.I et fagligt miljø lader man personer med baggrund iprofessionen vurdere alle projektforslag.I nogle faglige miljøer tænker man bevidst og megetkonkret i slutmål for videnudviklingsprojekterne ogstiller internt det krav til projekterne, at målgruppenog anvendelsessigtet er formuleret tydeligt, indenprojektet godkendes.I flere af de faglige miljøer er der valgt en organise-ring, som giver mulighed for at reagere fleksibelt påhenvendelser.

Videnarbejdet i praksisInstitutionernes arbejde er i praksis i høj grad baseret pået samspil af viden og erfaringer fra professions- ogerhvervspraksis og teoretisk viden. Konkret udfolder detsig på meget forskellige måder.Praksisviden indgår ofte i videnarbejdet, ved at institutio-nerne udfører videnudviklingsaktiviteter i direkte samar-bejde med aftagerne eller aftagerrepræsentanter, ellerviden om aftagerperspektivet sikres ved fx at tilknyttedialoggrupper til projekterne. Dette gælder især påprofessionshøjskolerne.På erhvervsakademierne, der i mindre grad gennemførerprojekter med videnudviklingsformål, indhentes viden frapraksisfeltet primært via samarbejde med virksomhederom eller som led i undervisningen, fx praktikvirksom-heder eller virksomheder, som rekvirerer efter- og vide-reuddannelse. Eksempelvis gennemfører Ledelses-akademiet systematisk såkaldte trepartsmøder. Her drøf-ter underviseren, den studerende, der i sit daglige arbej-de er leder, og dennes nærmeste chef på et tidspunkt istudieforløbet, hvad der er de mest centrale problemstil-linger på arbejdspladsen, som den studerende bør be-handle i sine opgaver i studiet.Hvad angår forskningsviden, er billedet også megetsammensat. På nogle fagområder eksisterer der relevantviden fra grundforskning, som kan komplementeres afprofessionshøjskolens anvendelsesorienterede tilgang.

Videncenter for Energi og Byggeri på VIA UC er et ek-sempel på dette (se case B).På andre områder udfører universiteter kun i megetbegrænset omfang forskning i netop de emner, derrelaterer sig til professionsuddannelsernes kerneområder,og professionshøjskolernes videnproduktion har karakteraf en nicheproduktion. Læremiddel.dk er et eksempel pådette (se case A).Organisering af videnproduktion og -anvendelse ividenkredsløb (krav 3)Institutionerne har et klart strategisk fokus på at opbyg-ge partnerskaber. Partnerskaberne ser de som en vej tilat organisere videnproduktion og -anvendelse i viden-kredsløb.Dette fokus findes i både professionshøjskole- og er-hvervsakademisektorens politikker om uddannelsernesvidengrundlag og -anvendelse.For nogle institutioner er det en væsentlig strategiskpointe at organisere videnproduktionen i en proces, hvorder samarbejdes direkte med målgruppen for viden-

arbejdet om videndeling og udvikling. Et sådant viden-kredsløb kan understøtte identifikationen af, hvad der errelevante problemstillinger i praksis, og at den udvikledeviden faktisk opnår at blive formidlet og anvendt i prak-sis. Videnproduktion og brugen af ny viden hos brugernesker i videnkredsløbet i høj grad i en sammenhængendeproces.EVA’s analyse viser, at det generelt er en ambition hosinstitutionerne at realisere ambitionen om at videnarbej-det gennemføres i et såkaldt videnkredsløb, jf. figur 1.Der er forskel på de to sektorers strategiske overvejelserover, hvilke eksterne samarbejdspartnere de går efter atetablere partnerskaber med, og hvad der især skal sam-arbejdes om.Erhvervsakademierne har særligt fokus på at styrke deressamspil med det aftagende arbejdsmarked, og samspilleter tæt knyttet til uddannelsesopgaven. Omsætning afforskningsviden tænker erhvervsakademierne overvejen-de dækket gennem læsning af forskningsartikler ogkonferencedeltagelse mv. Erhvervsakademiernes samar-bejdsrelationer er derfor i høj grad orienteret mod virk-

somhederne og kun i begrænset grad mod universiteter-ne.Professionshøjskolerne har i deres strategier for videnar-bejdet i højere grad fokus på den særskilte videnopgave iat producere viden, fx ved at underviserne deltager iforsknings- og udviklingsaktiviteter eller sælger konsu-lentydelser til aftagervirksomheder. Arbejdet involverertypisk professionspraktikere, som indgår enten somegentlige samarbejdspartnere eller for at efterprøveresultaterne. Både i prioriteringen af indsatsområder og ispørgsmålet om relevante eksterne samarbejdspartnereblandt forskningsinstitutionerne tager professionshøjsko-lerne typisk afsæt i, hvilken viden forskningsinstitutionerog andre professionshøjskoler allerede konkret har skabtpå fagområdet, og hvilken karakter den eksisterendeviden har. Som nævnt ovenfor er der fagområder, hvoret samarbejde med universiteter vil være hensigtsmæs-sigt, og andre fagområder, som ikke er dækket af uni-versiteternes forskning, hvorfor der ikke umiddelbart ergrundlag for et samarbejde.Nogle af institutionerne uddyber, hvordan de ser deressærlige rolle i forhold til universiteternes forskning. Defortalte under interviewene i forbindelse med EVA’scasebesøg, at de prioriterer opbygning af stærke fagligemiljøer højt, fordi universiteter kun i meget begrænsetomfang udfører anvendt forskning i de emner, der rela-terer sig til de professions- og erhvervsrettede uddan-nelsers kerneområder, fx rehabilitering og undervisnings-midler. Professionshøjskolerne ser derfor opbygning afstærke faglige miljøer på professionshøjskolerne – bl.a.gennem ph.d.-uddannelsesforløb og gennem etableringaf partnerskaber med professioner, erhverv og forsk-ningsinstitutioner – som en vej til at skabe anvendtforskningsviden, som universiteterne ikke dækker.

University College Lillebælt (UCL) har truffet beslutningom, at videnproduktionen i institutionens faglige miljø-er så vidt muligt skal gennemføres i såkaldte ’åbnevidenkredsløb’, hvor der sker en gensidig udveksling afviden mellem de deltagende parter i kredsløbet. Profes-sionshøjskolen prioriterer, at de åbne videnkredsløbetableres inden for rammerne af langsigtede strategiskepartnerskaber.Et konkret eksempel på et åbent videnkredsløb er detnationale videncenter Læremiddel.dk, der inden forrammerne af partnerskabet om faglige udviklingsskolersammen med læreruddannelsen i Odense, OdenseKommune og syv skoler i kommunen udvikler anven-delsesorienteret viden om læremidler, bl.a. gennemaktionslæringsforløb. Læremiddel.dk er et partnerskabmellem UCL, UC Syd og UC Sjælland.

Videnarbejdet i praksisInstitutionerne har generelt meget stor opmærksomhedpå at etablere samarbejdsrelationer.En del institutioner fremhæver, at det er lykkedes atetablere samarbejder om videnkredsløb, og det er ogsåudbredt at eksperimentere med forskellige former fororganiseringer af samarbejdet om at videndele og udvik-le ny viden. I casen om Læremiddel.dk illustreres deteksempelvis, hvordan et videnkredsløb kan fungere ipraksis bl.a. gennem aktionslæringsforløb (se case A).Videncentret NUBU er et eksempel på et netværks-baseret sam mellem professionshøjskolerne, som erbaseret på et formelt partnerskab. NUBU er en organisa-torisk ramme for systematisk samarbejde internt i profes-sionshøjskolesektoren om faglig sparring og kapacitets-

Ifølge institutionerne indebærer det især vanskelighederat etablere samarbejdsrelationer i forhold til universite-terne. En medarbejder i et af caseundersøgelsens fagligemiljøer udtrykte det sådan, at samarbejdet med universi-teter hidtil har været begrænset, og at det har haft enkarakter, hvor det har involveret enkeltforskere i enkelt-aktiviteter, ikke et universitet og ikke et blivende samar-bejde. Dette kan skyldes, at universiteterne ikke forsker ide pågældende fagområder, men ifølge institutionernekan det også skyldes, at universiteterne ikke har nogetincitament til at involvere sig i anvendt forskning ogudvikling.

Videncenter for Energi og Byggeri på VIA i Horsens er etfagligt miljø, som har samarbejdsrelationer med univer-siteter og forskningsinstitutioner i konkrete tilfælde,hvor videncentrets anvendte forskning og forskningsin-stitutionernes grundforskning kan supplere hinanden.Et konkret eksempel er videncentrets samarbejde medGEUS og Geologisk Institut ved Aarhus Universitet omudvikling af viden om produktion af varme fra jordvar-meanlæg, der består af rør, som er boret dybt ned iundergrunden. Videncentret bidrager med viden omudstyr, boringer og design af boreinstallationer, mensforskningsinstitutionerne bidrager med deres forsk-ningsviden om bl.a. termiske egenskaber af forskelligejordarter og materialer. En række virksomheder delta-ger også i projektet.

viser, at institutionerne i dag videreudvikler videncenter-begrebet ud fra overvejelser om, hvordan man bedstbalancerer de to forskellige formål: at producere nyviden inden for institutionens spidskompetencer og atsikre et bredt videngrundlag for institutionens samledeuddannelsesudbud. I stedet for athavevidencentre i enselvstændig adskilt organisering søger institutionerne ihøjere grad atværevidencentre ved at have undervis-nings- og videnskabende aktiviteter tæt forbundet ideres organisation og derved mere målrettet kunnenderstøtte uddannelsernes videngrundlag. Videncentresom særlige organiseringer prioriteres dog fortsat højt,når der er tale om tværinstitutionelle samarbejder. Hersatser man samtidig stærkt på at skabe en sammenhængtil de lokale uddannelsesmiljøer, ved at større eller min-dre dele af medarbejdergruppen varetager både viden-opgaver og undervisningsopgaver sideløbende.

Videnarbejdet i praksisDet fremgår af analysen af institutionernes udvalgteeksempler på faglige miljøer, at de alle er defineret meddirekte afsæt i uddannelserne. I alle eksempler fremviserinstitutionerne konkrete resultater i forhold til, at videner blevet anvendt i uddannelser eller i undervisning. Nårunderviserne bruger og formidler ny viden i uddannel-serne, er resultatet typisk, at der er udviklet nye valgmo-duler, ofte tværfaglige for flere uddannelser. Formåletkan også være at tilføje en uddannelse en særlig profil,som fx når læreruddannelsen gives en læremiddelprofil.At viden er formidlet til uddannelserne, afspejler sig istudieordningerne. Når underviserne inddrager viden iundervisningen, foregår det fx, ved at de tager eksem-pler op i undervisningen, som er resultat af videnarbej-det, holder forelæsninger på baggrund af projekter, deselv deltager i, eller anvender undervisningsmateriale,som er produceret som led i videnarbejdet.Der er også eksempler på, at studerende involveres di-rekte i videnarbejdet. Fx fortalte undervisere under EVA’scasebesøg hos Metropols faglige miljø inden for rehabili-tering, at bachelorstuderende har været involveret iimplementeringen af ’praksisrefleksion’, som er en nymetode i arbejdet med rehabilitering af svækkede ældremennesker. Fire studerende skrev deres bachelorprojektom metodens betydning for forskellige aspekter af prak-sis, fx det tværfaglige samarbejde. Bachelorprojekterneindgik som led i et projekt, som en underviser fra fysiote-rapeutuddannelsen på Metropol gennemførte i samar-bejde med en afdeling for døgnrehabilitering i HillerødKommune. De fire studerende bidrog med feedback tilbåde Metropol og rehabiliteringsafdelingen om projek-tets virkning i praksis. Desuden skrev flere af de stude-rende artikler på baggrund af projektet, der bliver brugt iundervisningen på Metropol.

Inddragelse af viden i uddannelser (krav 4)Både professionshøjskoler og erhvervsakademier har ideres videnstrategier fokus på at bruge ny viden i ud-dannelserne.Der er navnlig stor opmærksomhed på at styrke denorganisatoriske sammenhæng mellem de faglige miljøer,der varetager særskilte videnopgaver, og uddannelses-miljøerne, så videnarbejdet ikke foregår i en selvstændigsøjle og ikke bliver nyttiggjort i uddannelserne.Da professionshøjskoler og erhvervsakademier for årtilbage fik videnarbejde som en lovpligtig opgave, bevil-gede ministeriet tilskud til at etablere videncentre landetover. Flere institutioner fremhæver, at de faglige miljøer,der blev skabt, ofte var adskilt fra uddannelsesmiljøerne,og at det indebar to udfordringer: i forhold til at priorite-re videnproduktion af relevans for uddannelserne og iforhold til at få den producerede viden inddraget i ud-dannelserne og undervisningen.I andre tilfælde valgte institutionerne en model, hvor detfaglige miljø var identisk med uddannelsesmiljøet, dvs. atvidenarbejdet blev varetaget af undervisere, ofte som ledi undervisningsaktiviteter, fx gennem samarbejde medvirksomheder om casebaserede studenteropgaver. Den-ne model understøttede sammenhængen med uddan-nelserne, men vanskeliggjorde til gengæld et mere ny-skabende videnarbejde.EVA’s analyse af institutionernes strategier for videnar-bejdet og af caseundersøgelsens seks faglige miljøer

Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NU-BU) satser målrettet på at udvikle anvendelsesorienteretviden og prioriterer samtidig at formidle viden eksterntvia uddannelserne. Caseundersøgelsen viser, at NUBUsamler og videreudvikler professionshøjskolernes allere-de udviklede viden om udsatte børn og unge og for-midler denne viden bredt til praksisfeltet. En stor del afNUBU’s aktiviteter handler derfor om at skabe kontaktpå tværs af praktikere, undervisere og forskere og attilvejebringe formidlingskanaler, sådan at både deneksisterende og den ny viden på feltet bliver tilgængeligfor flere undervisere på de relevante uddannelser.NUBU arbejder ud fra den hovedantagelse, at offentligeog private virksomheder og institutioner udvikles gen-nem uddannelserne, og at viden, der formidles tilpraksis gennem dimittenderne, på langt sigt vil have enlangt større virkning end enkeltstående projekter.

Brug og udveksling af viden med professioner ogerhverv (krav 5)Institutionernes strategier rummer ret forskellige billederaf, hvordan viden konkret skal bruges og formidles eks-ternt. Forskellene afspejler nogle mere grundlæggendeforskelle i selve tilgangen til opgaven og forskellige op-fattelser af egen rolle i videnarbejdet.Professionshøjskolerne strategier er kendetegnet ved atfokusere på:at der skal opbygges selvstændigt producerendevidenmiljøerat viden omsættes i professioner og erhverv ved atudviklingsarbejdet organiseres som egentlige samar-bejdsprojekter med aftagerne i en sammenhængen-de proces.at videnaktiviteterne resulterer i et skriftligt produkt,fx en artikel eller en publikation, eller en anden form,som sikrer, at viden kan fastholdes og deles.Erhvervsakademiernes strategier kendetegnes i højeregrad ved, at viden primært skal formidles eksternt viauddannelserne, så dimittenderne får viden, der matcherarbejdsmarkedets behov. Erhvervsakademierne har altsåfokus på uddannelsesopgaven. Videnarbejdet handlerisær om at sikre uddannelsernes videngrundlag, ved atunderviserne holder sig fagligt opdateret og har et tætsamspil med aftagerne om især uddannelsesopgaven.Erhvervsakademierne, der ikke tidligere har organiseretsig med nationale videncentre, har desuden taget detfælles initiativ at etablere otte nationale videncentre.Centrene skal udgøre en fælles ramme for at imøde-komme et behov for mere specialiseret viden inden forotte fagområder. En del af videncentrene er blevet etab-leret for år tilbage, men skal nu ind i den fælles ramme.

Professionshøjskolen Metropol har for nylig gennemførten organisationsændring, hvor de tidligere videncentreer blevet nedlagt og ansvaret for videnarbejdet flyttetud til de enkelte uddannelser. Metropol angiver, athovedformålet med organisationsændringen er atskabe et bedre grundlag for, at den producerede videnbringes i spil i uddannelserne, og at de får øget kvalitetog relevans. Et andet sigte med ændringen er at giveflere undervisere mulighed for at deltage i forsknings-og uddannelsesaktiviteter og dermed gøre det fagligemiljø til en ramme for kompetenceudvikling i uddannel-sesmiljøerne. I det faglige miljø inden for rehabiliteringbemandes aktiviteter og projekter overvejende medundervisere fra fysio- og ergoterapeutuddannelserne,og bemandingen besluttes projekt for projekt. I forbin-delse med caseundersøgelsen gav underviserne underinterviewet udtryk for, at de oplever, at de i forhold tiltidligere har bedre muligheder for at involvere sig i

Videncenter for Energi og Byggeri på VIA UC arbejderstrategisk med at udbrede virksomhedssamarbejdet.Det indebærer, at videncentret prioriterer at udvikleviden, som umiddelbart kan bruges til lokale og regio-nale virksomheder, og som ofte er baseret på konkreteforespørgsler fra erhvervslivet. Den strategiske priorite-ring af virksomhedernes vækstmuligheder er tydeligtafspejlet i videncentrets satsning på opbygning afspidskompetencer. Ved valget af videncentermodel haråbenhed i forhold til at udvikle viden inden for nyeområder fx været tungtvejende. I den strategiske priori-tering af aktiviteter lægges desuden vægt på, at nyeprojekter kan bygge oven på videncentrets alleredeeksisterende videnbase og dermed bidrage til at udvikleen solid specialistviden.

Erhvervsakademi Lillebælt (EAL) og University CollegeLillebælt (UCL) synliggør gennem den årligt tilbageven-dende konference Innoevent, hvordan den viden, derskabes i institutionernes faglige miljøer, kan bidrage tiludvikling og innovation på hospitaler og i virksomhe-der. Hvert år deltager IT-studerende fra EAL, studerendefra sundhedsområdet på UCL og undervisere i et uge-langt projekt, hvor de studerende samarbejder medOdense Universitetshospital om udvikling af innovativeløsninger til sygehussektoren. Innoevent er organiseretsom en konkurrence, hvor et dommerpanel af virksom-heder og sundhedsprofessionelle kårer de bedste løs-ninger inden for fem kategorier. Temaet for konkurren-cen skifter fra år til år, i 2012 var temaet patientsikker-hed. Igennem Innoevent får sundhedssektoren ogerhvervslivet kendskab til sektorens videnpotentiale ogadgang til konkrete resultater, der bygger på anvendel-sesorienteret viden fra institutionernes faglige miljøer.

Ud fra et ønske om bl.a. at opnå øget anerkendelse afprofessionshøjskolernes videnproduktion og gøre resulta-terne tilgængelige for professioner og erhvervslivet harsektoren arbejdet strategisk med at etablere en nationalvidenportal, UC Viden. I portalen, der blev offentliggjort ifebruar 2013, skal de faglige miljøer løbende registrereresultaterne af deres videnarbejde. Når portalen er fuldtimplementeret, vil professioner og erhvervsliv have ensamlet indgang til den anvendelsesorienterede viden, derskabes på professionshøjskolerne.Det er et gennemgående træk, at de aftagerrepræ-sentanter, som EVA har interviewet som led i case-analyserne, fremhæver institutionernes praksisnære oganvendelsesorienterede tilgang til videnarbejdet. Ifølgeaftagernes vurderinger er resultaterne og de kompeten-cer, der udvikles, konkrete og anvendelige og kan umid-delbart bringes i spil i praksis.At opnå forankring af videnarbejdet hos aftagerne for-udsætter, at institutionernes rolle og potentiale fremstårtydeligt for virksomheder og professioner. For professi-onshøjskolerne og erhvervsakademierne kan der ligge envæsentlig udfordring i, at institutionerne endnu ikke harfået opbygget et tilstrækkeligt stærkt brand over for deprivate og offentlige virksomheder og institutioner. Endel af udfordringen handler om, at omfanget og karak-teren af institutionernes videnarbejde – og ikke mindstresultaterne deraf – kun i begrænset grad er synligt forpotentielle nye aftagere. I boksen nedenfor giver vi eteksempel på to institutioner, der er gået sammen om attage denne udfordring op.

Relevans er et væsentligt kvalitetsparameter(krav 6)Der er ikke på nuværende tidspunkt – som på forsk-ningsområdet – en konsensus om relevante kvalitetskri-terier og standarder for videnarbejdet, som professions-højskolerne og erhvervsakademierne kan anvende somafsæt for deres arbejde med kvalitetssikring.Institutionerne har ikke efter loven en forpligtigelse tilselvstændigt at forske. Kravene til videnarbejdet er imid-lertid efterfølgende blevet fortolket således, at institu-tionerne skal opbygge stærke videnproducerende miljøerog en kapacitet, så de kan deltage i forskning og udvik-ling. Den tolkning har bl.a. vist sig i forbindelse medløbende indgåelser af udviklingskontrakter og bevillings-krav.I spørgsmålet om hvad der er relevante kvalitetsparame-tere for videnarbejdet på erhvervsakademier og professi-onshøjskoler er anvendelsesperspektivet afgørende.Brugeres og slutbrugeres vurderinger er centrale, fordikvalitet ikke kan vurderes af fagfæller alene, men forud-sætter inddragelse af interessenter, fx i et system baseretpå en kombination af fagfælle- og interessentreview.I den formelle styring er kvalitetssikringen af viden-arbejdet forankret i uddannelsesakkrediteringerne og ide udviklingskontrakter, som ministeriet indgår med deenkelte institutioner. I udviklingskontrakterne er videnar-bejdet målsat, og det afrapporteres årligt på en række

professionshøjskolernes videnproduktion, der handlerom, at den producerede viden er anvendelsesorienteret.Det ene af de tre kriterier skal vurdere om den produce-rede viden er relevant, fx om den er nyttig for aftagere iprofessionen. De to øvrige kriterier for videnproduktio-nens anvendelsesorientering relaterer sig til aktiviteternesrobusthed og innovation16.Professionshøjskolesektoren har udarbejdet et sæt afkriterier for, hvordan videns kvalitet kan vurderes. Maner ved at implementere kvalitetskriterierne i den fælleskvalitetsramme, som sektoren har fastlagt. Flere vurde-rer, at det er en udfordring at fastlægge entydige fællesdefinitioner for, hvad der skal registreres i UC Viden.KRITERIER TIL VURDERING AF DEN VIDEN, DERSKABES I DE FAGLIGE MILJØER

Videnarbejdet i praksisDet er et fællestræk, at institutionernes kvalitetssikring afvidenarbejdet i høj grad baserer sig på de vurderinger ogden efterspørgsel, som aftagerne i professioner og er-hverv giver udtryk for.I de seks faglige miljøer, som indgår i caseundersøgelsen,er det også eksempler på, at de faglige miljøer har etab-leret aftagerpaneler og følgegrupper med deltagelse afrepræsentanter for både aftagere og forskningsinstitu-tioner. På den måde vil man løbende få input om deresvurdering af arbejdets kvalitet.I nogle tilfælde kvalitetssikres videnarbejdet også eks-ternt gennem peer reviews eller gennem de kvalitetskrav,som gælder for de virksomheder, der samarbejdes med.De faglige miljøer, der er særligt orienterede mod atskabe ny viden, gennemfører desuden forskellige aktivi-teter med henblik på internt at sikre kvaliteten både før,under og efter arbejdets forløb. Eksempelvis har et afcaseundersøgelsens faglige miljøer valgt, at personer frapraksisfeltet skal vurdere projektforslag, inden de god-kendes. Der er også eksempler på, at projekter kvalitets-sikres gennem intern fagfællebedømmelse eller gensidigkvalitetssikring med samarbejdspartnerne.I forbindelse med etableringen af professionshøjskoler-nes fælles netportal for forskning og udvikling, UC Vi-den, som blev offentliggjort i februar 2013 har man isektoren udarbejdet et sæt af kriterier for, hvordan vi-dens kvalitet kan vurderes og man er på institutionerneved at implementere kvalitetskriterierne i den fælleskvalitetsramme. Rammen omfatter dels kriterier, deradresserer klassisk akademisk kvalitet, dels kriterier, derfavner nytte og anvendelsesperspektiver. Tre af rammenskriterier er således formuleret og udvalgt af professions-højskolerne for at indfange de særlige karakteristika ved

Professionshøjskolerne har i fællesskab fastlagt enkvalitetsramme, som er implementeret i sektoren fraandet halvår 2012. Sigtet er, at den anvendes af deenkelte institutioner, og at deres videnproduktionregistreres og formidles på sektorens nationale viden-portal, UC Viden. Kvalitets-rammen består af syv kriteri-er, som er defineret for hver af de seks typer af viden,der formidles på UC Viden: undervisningsforløb, an-vendt forskning og udviklingsaktiviteter, skriftlig pro-duktion, konsulentydelser, ikke-skriftlig produktion ogaktiviteter. I kriterierne for anvendt forskning og udvik-lingsprojekter indgår såvel klassiske kriterier for, hvadder anses for at være god forskning, som kriterier, derkan indfange de særlige karakteristika ved anvendel-sesorienteret viden.

Som led i det videre arbejde på området har professions-højskolesektoren besluttet at iværksætte et fælles ud-viklingsarbejde om en ramme for sektorens performance,som imødekommer og lever op til krav og forventninger iUddannelsesministeriet, blandt professionshøjskolernesaftagere, studerende og interessenter.Videnarbejdets nuværende forankringspunkter i uddan-nelsesakkrediteringerne og udviklingskontrakterne vilsammen med professionshøjskolernes fælles kvalitets-ramme for videnproduktionen i sektoren kunne udgøreet godt afsæt for udvikling af kvalitetskriterier.

Evalueringer fra Finland og NorgeBåde Finland og Norge har for nylig gennemført evalue-ringer af deres uddannelsers videngrundlag. Disse evalu-eringer kan perspektivere det danske videnarbejde påhver sin måde, og det følgende bygger på disse evalue-ringer:1 The Finnish Higher Education Evaluation Council(FINHEEC), som evaluerer videregående uddannelse iFinland, har i 2012 gennemført en evaluering afAMK’ernes forsknings- og udviklingsaktiviteter17.2 Nasjonalt Organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT),der har ansvar for kvalitetssikring af de norske vide-regående uddannelser, har siden 2003 ud over ak-krediteringer gennemført tværgående evalueringer aftre store professionsuddannelser, allmennlærer-, in-geniør- og førskolelæreruddannelserne (i alt 59 ud-bud).Finland har som Danmark en binær institutionsstruktur.Derfor kan Finland give nogle perspektiver på udfordrin-ger og muligheder, der kan være forbundet med atorganisere og gennemføre videnarbejde binært.Norge har siden 2003 haft en enstrenget institutions-struktur. Derfor skelner man i Norge modsat i Danmarkikke mellem uddannelsernes videngrundlag på henholds-vis de professions- og erhvervsrettede uddannelser oguniversitetsuddannelser.17

Videnarbejde i FinlandDe finske institutioner, der udbyder professions- ogerhvervsrettet uddannelse, oplever udfordringer med atetablere et tæt samarbejde med virksomhederne. Det erproblematisk, fordi de er forpligtet til at bidrage til regi-onal vækst og udvikling. Denne særlige forpligtelseafspejles i institutionernes finansieringsmodel, hvor regi-onal udvikling er et af kriterierne for at kunne søge mid-ler fra de statslige projektbevillinger.Institutionerne har en udpræget undervisningsorienterettilgang til videnarbejdet, hvor aktiviteterne fortrinsvis errettet mod de studerendes læring fremfor udvikling af nyviden. I evalueringen af de finske institutioner diskuteresde studerendes centrale rolle, fordi den har betydningfor niveauet af det videnarbejde, der gennemføres, her-under de studerendes forudsætninger for at deltage iforsknings- og udviklingsaktiviteter.Ligesom Danmark har Finland en binær institutionsstruk-tur, hvilket betyder en klar opdeling med hensyn til,hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde hvilketyper af uddannelser. Universiteterne udbyder de forsk-ningsbaserede uddannelser, mens de professionsrettedeog fagligt specialiserede uddannelser udbydes af 29såkaldte ammattikorkeakoulo (AMK’er). Den engelskebetegnelse for AMK’erne er polytechnics.AMK’erne er flerfaglige institutioner, der udbyder pro-fessionsrettet uddannelse inden for områder som miljø,

kultur, forretning, teknologi, administration, service,sundhed og social- og samfundsvidenskab.AMK’erne skal uddanne dimittender med færdighederog kompetencer, som tager afsæt i arbejdsmarkedetsbehov for viden og udvikling.Institutionslovgivningen giver AMK’erne mulighed for atudbyde professionsbacheloruddannelser (polytechnicBachelor’s degree, niveau 6) og kandidatuddannelser(polytechnic Master’s degree, niveau 7). Omfanget afprofessionsbacheloruddannelserne er 210-240 ECTS-point, hvilket svarer til en varighed på 3,5-4 år, mensbacheloruddannelserne, der udbydes af de finske univer-siteter, har et omfang på 180 ECTS-point, der svarer til 3år.På AMK’erne har kandidatuddannelser et omfang påminimum 60 ECTS-point og maksimum 90 ECTS-point,hvilket svarer til 1-1½ års fuldtidsstudier. Uddannelsenkan tilrettelægges som deltidsstudie, sådan at de stude-rende har mulighed for sideløbende at varetage er-hvervsarbejde. Kandidatuddannelser, der udbydes påuniversiteterne, har et omfang på 120 ECTS-point, dvs.to års fuldtidsstudie.

videnarbejdet ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de studeren-de har de nødvendige forudsætninger for at indgå i videnar-bejdet. Undervisningen i forskningsmetodologi fylder kunrelativt lidt på bacheloruddannelsen (ml. 3 og 5 ECTS-point)og udbydes ofte først i forbindelse med bachelorprojektet.Det får FINHEEC til at konkludere, at de studerendes involve-ring har karakter af ’project based learning’ frem for egent-ligt videnarbejde. Evalueringen peger i den forbindelse på, atAMK’erne ikke udnytter det potentiale, der ligger i at havestuderende på kandidatniveau, da det primært er bachelor-studerende, der deltager i videnarbejdet, og primært i for-bindelse med bacheloropgaven. Endelig viser evalueringen,at AMK’erne ikke har udviklet mekanismer, der på tilstræk-kelig kvalificeret vis samler op på de studerendes erfaringermed at deltage i institutionens videnarbejde. Evalueringensætter derfor spørgsmålstegn ved, i hvilken grad videnarbej-det bidrager til institutionernes videngrundlag, idet instituti-onerne ikke opnår læring, der kan anvendes i arbejdet medat udvikle uddannelserne.Videnarbejde i NorgeDe norske videregående uddannelsesinstitutioner har denudfordring at sikre forskningens anvendelsesorientering.Med den nye fælles institutionslov fra 2003 er alle videregå-ende uddannelser i Norge blevet forsknings- og udviklings-baserede, og alle videregående uddannelsesinstitutionerudfører nu forskning. Siden 2003 har den tidligere binærestruktur i den videregående uddannelsessektor derfor væretophævet i Norge.Før 2003 udbød høgskolerne primært korte og mellemlan-ge, professionsrettede uddannelser, mens universiteternevaretog forskning og udbød længerevarende, forskningsba-serede uddannelser.Efter 2003 kunne alle videregående uddannelsesinstitutioner(høgskoler, videnskabelige højskoler og universiteter) udbydebacheloruddannelser (niveau 6), master- og kandidatuddan-nelser (niveau 7), ph.d.-uddannelser (niveau 8) og doktor-grader. Det afgørende for, hvilke uddannelser en institutionkan udbyde, er, om institutionen er institutionsakkrediteret.I Norge gælder de samme formelle krav til videngrundlag foralle videregående uddannelsesinstitutioner. Den fælles insti-tutionslov fastslår, at institutionerne skal ”udføre forskningog fagligt og kunstnerisk udviklingsarbejde på højt internati-onalt niveau”, og at viden herfra skal omsættes i uddannel-serne. I forbindelse med akkrediteringer er der krav om, atalle uddannelser skal have en tilfredsstillende kobling tilforskning og fagligt og/eller kunstnerisk udviklingsarbejde.

Centrale udfordringer og muligheder i videnarbejdetTrods den rolle, AMK’erne er tildelt som central aktør iden regionale vækst og udvikling, viser evalueringen, atAMK’erne i deres praksis vægter videnarbejdets relevansfor uddannelserne frem for relevansen for profession ogerhverv. AMK’ernes samarbejde med profession ogerhverv er karakteriseret ved at være ad hoc. Hovedpar-ten af det videnarbejde, som institutionerne gennemfø-rer, er koblet til undervisningen. Det kommer bl.a. tiludtryk ved, at fokus i videnarbejdet ligger på de stude-rendes læring og i mindre grad på virksomhederneskonkrete behov for viden, og det til trods for at en væ-sentlig del af videnarbejdet gennemføres i relation tilvirksomhedscases. FINHEEC peger på, at en del af forkla-ringen på det begrænsede samarbejde om videnomsæt-ning mellem AMK’erne og erhvervslivet kan være, atAMK’ernes relativt begrænsede finansieringsmulighederlægger en dæmper på virksomhedernes lyst til at indgå ipartnerskaber. Ligeledes har AMK’erne ifølge FINHEEC etuudnyttet potentiale i forhold til at gøres deres resultatersynlige og tilgængelige for virksomhederne.De studerende spiller en central rolle i udførelsen afAMK’ernes videnarbejde. Det kommer tydeligst til udtrykved, at de finske AMK’er kun gennemfører ganske fåvidenaktiviteter, hvor studerende ikke deltager. Det ergængs praksis, at de studerende får ECTS-point for atdeltage i videnarbejde. Evalueringen konkluderer dog, atAMK’erne trods den høje grad af studenterinvolvering i

Centrale udfordringer og muligheder i videnarbejdetNasjonalt Organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT) harsiden 2003 gennemført tværgående evalueringer af trestore professionsuddannelser, allmennlærer-, ingeniør-og førskolelæreruddannelserne. De tre uddannelserudbydes på tværs af både universiteter og høgskoler.Formålet med evalueringerne er at bidrage til kvalitets-udvikling i uddannelserne. Et af temaerne, der tages op ievalueringerne, er uddannelsernes forsknings- og udvik-lingsbasering, herunder uddannelsernes forståelse af,realisering af og erfaringer med forskningsbaseret ud-dannelse. På baggrund af tre evalueringer udarbejdedeNOKUT i 2012 en sammenlignende analyse om forsk-nings- og udviklingsbasering på baggrund af resultaternefra de tre evalueringer18.I Norge skelnes der ikke mellem forskellige former forvidengrundlag. De norske videregående institutioner skaludføre både forskning og fagligt og kunstnerisk udvik-lingsarbejde.NOKUT viser dog, at de tre evaluerede professionsud-dannelser i deres definition af forsknings- og udviklings-baseret uddannelse tager afsæt i en traditionel forståelseaf forskningsbaseret undervisning, og at de kun i mindregrad prioriterer anvendelsesorienterede forsknings- ogudviklingsaktiviteter.NOKUT’s overordnede konklusion er, at en praksisnærforsknings- og udviklingsprofil for uddannelsen giver detbedste grundlag for at fastholde uddannelsernes profes-sionsrettethed og relevans og på den måde forberede destuderende på deres fremtidige professionsudøvelse.

NOKUT viser, at uddannelsernes videnarbejde primærtforbindes med undervisernes kompetencer og deltagelseog kun i begrænset omfang er tænkt sammen med destuderendes læringsaktiviteter. Den mest udbredte op-fattelse på de tre uddannelsers udbudssteder er, at un-dervisernes eget videnarbejde og forsknings- og udvik-lingskompetencer er det mest centrale. Udbudsstedernelægger vægt på, at underviserne bruger resultaterne fraegne forsknings- og udviklingsresultater i undervisnin-gen, og at de studerende får kendskab til videnskabeligmetode ved at blive involveret i konkrete forsknings- ogudviklingsprojekter. Kun på en mindre del af udbudsste-derne kobles forsknings- og udviklingsbaseringen tilundervisningens form og indhold. Koblingen sker fx ivalget af undervisningstemaer, i udviklingen af nye stu-die- og fagplaner, eller ved at de studerende anvenderforskningsbaserede metoder i undervisning.Desuden viser NOKUT’s analyse, at uddannelserne harproblemer med at rekruttere undervisere, der har bådestærke akademiske kompetencer og aktuel professions-erfaring. Her er der en tendens til, at uddannelserne irekrutteringen prioriterer akademiske kompetencer fremfor viden om professionen. Dette kan hænge sammenmed et andet af undersøgelsens resultater, nemlig at derpå de tre uddannelser er en tendens til, at praksisnærforskning opfattes som mindre meriterende end teoretiskforskning.

EVA’s undersøgelse af professionshøjskolers og erhvervs-akademiers videngrundlag og videnomsætning er gen-nemført i perioden fra august 2011 til december 2012.Projektets analyser er baseret på følgende tre delunder-søgelser:Deskresearch af rammerne for videnarbejdetSkriftlige redegørelser fra institutionerne: institutio-nernes strategier for videnarbejdetSkriftlige redegørelser fra institutionerne: eksemplerpå interessante faglige miljøerCasestudie af seks faglige miljøer.Analyserne i projektets første delrapportStrategier forviden(EVA, april 2012) har sit primære afsæt i den del afinstitutionernes skriftlige redegørelser, der omhandlerinstitutionernes overordnede strategier for videngrundlagog videnomsætning. Desuden indgår konklusionerne fraEVA’s deskresearch om rammerne for institutionernesvidenarbejde i form af det formelle styringsgrundlag,videnbegrebets særlige karakter og sektorens centralefællesinitiativer.Analyserne i denne rapport – projektets anden delrap-port – om institutionernes videnarbejde i praksis, derudgør projektets afsluttende og opsamlende rapport, harsit afsæt i de to sidstnævnte delundersøgelser, nemlig de70 eksempler på interessante faglige miljøer, som institu-tionerne har sendt til EVA sammen med en redegørelsefor valget af eksempler, og i EVA’s caseundersøgelseblandt seks udvalgte faglige miljøer (udvalgt blandt de70).Gennemførelsen af de enkelte delundersøgelser uddybesi de følgende afsnit.Organisering af projektetProjektets to delrapporter er udarbejdet af en projekt-gruppe på EVA. Projektgruppen har haft ansvaret forden samlede undersøgelse af institutionernes strategierfor og arbejdet med videngrundlag og videnomsætning.Projektgruppen består af:Specialkonsulent Birgitte Thomsen (projektleder indtil31. december 2012)Evalueringskonsulent Grith Zickert (projektleder fra 1.januar 2013)Evalueringskonsulent Christina Laugesen (førstedelrapport)

En ekspertgruppe er indgået i planlægningen af dataind-samlingen, i gennemførelsen af casestudiet, herunderudvælgelsen af cases, og i kvalificeringen af EVA’s kon-klusioner. Ekspertgruppen består af:Ola Fransson, programleder for Centrum for Profes-sionsforskning ved Malmö högskola.Martin Lauth, tidligere direktør for FUHU/DEA/FBE,medlem af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser ogProfessionsbacheloruddannelser.Susanne Lauth, oversygeplejerske og programchef,Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.Jørgen Thorslund, uddannelsesdirektør på UniversityCollege Lillebælt.Anne Mette Zachariassen, direktør for Højskolen forDesign, Animation, Media og Business på VIA Uni-versity CollegePernille Berg, videnchef på KEA Københavns Er-hvervsakademi (fra august 2012).EVA’s projektgruppe har ydet sekretariatsbistand tilekspertgruppen i forbindelse med deltagelsen i projektet.Projektbeskrivelsen og resultater af projektet kan læsesher: http://www.eva.dk/projekter/2011/arbejdet-med-videngrundlag-pa-erhvervsakademier-og-professionshojskoler.Deskresearch om rammerne for videnarbejdetEVA gennemførte i projektets indledende fase en deskre-search på baggrund af det formelle styringsgrundlag,teori om videnbegrebet, erhvervsakademi- og professi-onshøjskolesektorernes positionspapirer, politikker ogcentrale initiativer, møder med repræsentanter for leder-foreninger og andet materiale.EVA havde i gennemgangen og analysen af det formellestyringsgrundlag fokus på følgende elementer:regelgrundlaget for institutionernes videnopgave,herunder krav til målgrupper for samt indhold og til-rettelæggelse af videnarbejdetkrav til institutionernes videnarbejde i institutionernesudviklingskontrakter med ministerietkilder til finansiering af institutionernes videnarbejde.

Den del af deskresearchen, der omhandler det formellestyringsgrundlag, er sammenfattet i et baggrundsnotat19,som er offentliggjort på www.eva.dk.Skriftlige redegørelser fra institutionerneDe syv professionshøjskoler og syv af de i alt ni erhvervs-akademier udarbejdede i februar 2012 skriftlige redegø-relser til EVA, hvor de beskrev:institutionens strategiske overvejelser i forhold tilinstitutionens arbejde med videngrundlag og viden-omsætninginstitutionens overordnede organisering af arbejdetmed videngrundlag og videnomsætningde væsentligste aktivitetstyper, der indgår i instituti-onens videngrundlag og videnomsætningfinansieringskilderne til institutionens videnarbejde.EVA bad desuden uddannelsesinstitutionerne om hver atsende 1-2 eksempler på nogle af de faglige miljøer, sominstitutionen selv opfatter som interessante. EVA modtogi alt 70 eksempler.For hvert af de faglige miljøer, som institutionerne valgteat sende beskrivelser af til EVA, bad vi institutionerne omat beskrive følgende:Hvilke typer af aktiviteter der gennemføres i detfaglige miljøDe primære samarbejdspartnereHvordan aktiviteterne relaterer sig til institutionensoverordnede strategiFor hvilke af institutionens uddannelser det fagligemiljøs videnproduktion og videnomsætning er rele-vantFor hvilke professioner og/eller erhverv det fagligemiljøs videnproduktion og videnomsætning er rele-vantPå hvilke punkter det faglige miljø er særligt interes-sant (herunder eksempler på enkeltaktiviteter, derhar fungeret eller fungerer særligt godt).Som det fremgår af listen, er disse spørgsmål relativtbrede og åbne. Formålet har været at få indblik i karak-teren af det videnarbejde, der aktuelt foregår i de fagligemiljøer. De 70 udvalgte eksempler udgør kun et mindreudsnit af det arbejde, der foregår på institutionerne. Daeksemplerne imidlertid er udvalgt som særligt interessan-te og velfungerende af institutionerne, tegner de etbillede af, hvilke videnopfattelser og idealer der gælderpå institutionerne, og de kan give et fingerpeg om, ihvilken retning institutionerne tilstræber at arbejde ipraksis. Eksemplerne illustrerer desuden, på hvilket ni-veau sektorens videnarbejde generelt befinder sig. Ud fra19

en tanke om, at ”lykkes videnarbejdet, så lykkes dether”, rummer materialet en vis mulighed for at generali-sere ud fra de valgte eksempler.De beskrivelser, som EVA har modtaget fra institutioner-ne, omhandler i nogle tilfælde faglige miljøer, hvor dergennemføres forskellige aktiviteter, og i andre tilfældefremhæves én specifik aktivitet. I rapporten har EVAvalgt at anvende betegnelsen fagligt miljø, uanset hvorbredt eksemplet beskrives. Med fagligt miljø mener vi engruppering af undervisere, ressourcepersoner og fagligledelse inden for det samme fagområde. Et fagligt miljøkan også gå på tværs af flere uddannelser på sammeinstitution eller flere institutioner.De 70 beskrivelser af faglige miljøer og enkeltaktiviteterdanner grundlag for EVA’s analyse af institutionernestilgange til videnopgaven og indgår sammen med analy-sen af caseundersøgelsen som grundlag for den samledeanalyse af institutionernes arbejde med videngrundlagog videngrundlag i praksis. De 70 beskrivelser har desu-den dannet baggrund for udvælgelse af faglige miljøer tilcaseundersøgelsen, som beskrives i næste afsnit.Caseundersøgelse af seks faglige miljøerFormålet med undersøgelsen har været at finde frem til,hvad der kendetegner et vellykket arbejde med viden-grundlag og -omsætning, og hvilke forhold der harbetydning for, at videnarbejdet kan siges at være vellyk-ket. Konkret har undersøgelsen skulle bidrage til at givesvar på tre undersøgelsesspørgsmål:hvordan det videnkredsløb, der forudsættes at væremellem parter fra erhverv og/eller profession, forsk-ningssektoren og uddannelserne, initieres af institu-tionen, og hvordan institutionen understøtter sam-spillet mellem de involverede samarbejdsparterhvilke typer af ny viden eller andre nytteværdiervidenkredsløbet resulterer i og/eller løbende bidragertil at bygge op for forskellige målgrupper/brugerehvordan institutionen anvender og omsætter viden,herunder særligt hvordan den relevante viden brin-ges i anvendelse i uddannelserne og undervisningenog i erhverv og/eller profession.De seks cases er udvalgt blandt de 70 eksempler påfaglige miljøer, som institutionerne har sendt til EVA. Dacasene er valgt på baggrund af institutionernes egneopfattelser af, hvad der kendetegner et interessant fag-ligt miljø, giver de seks cases et fingerpeg om, hvordaninstitutionerne arbejder med omsætning, udveksling ogformidling af viden i praksis. Casematerialet giver EVAmulighed for at generalisere ud fra de seks cases, idet deillustrerer det niveau, som sektorens videnarbejde aktueltbefinder sig på. Ved at sammenholde videnarbejdetskarakter og niveau med de formelle krav til sektorens

videnopgave giver det grundlag for en samlet karakteri-stik af sektorens håndtering af videnopgaven. Se side 14for en uddybning af de kriterier, som EVA og ekspertpa-nelet har anvendt i udvælgelsen af casene.Besøgene fandt sted fra juni til september 2012. Hvertbesøg havde en varighed af en hel dag. Besøgene blevgennemført af EVA’s projektgruppe og en repræsentantfor ekspertpanelet, som hver deltog i ét besøg.EVA havde forud for hvert besøg bedt det pågældendefaglige miljø om at udarbejde en kort selvevaluering afegne styrker og svagheder og sende andet relevantmateriale om det videnarbejde, som gennemføres i detudvalgte faglige miljø. Formålet med selvevalueringenvar at indgå som grundlag for både EVA’s og ekspertpa-nelets forberedelse af besøget og for rapportens analy-ser. I udarbejdelsen af selvevalueringen skulle det fagligemiljø kort og faktuelt redegøre for den aktuelle praksispå baggrund af en spørgeramme udarbejdet af EVA.Spørgerammen indeholder en række åbne spørgsmålinden for følgende overskrifter:Baggrundsoplysninger om det faglige miljø og detsplacering i institutionenDet faglige miljøs ressourcerGennemførelse af aktiviteterDet faglige miljøs resultaterNytteperspektivet.Derudover opfordrede EVA de faglige miljøer til at gøreopmærksom på, hvis der udover de foreslåede emner forselvevalueringen var særlige analysetemaer, som ud fradet faglige miljøs egen vurdering var væsentlige at fåbelyst i selvevalueringen og under besøget.

EVA havde forud for besøgene skriftligt bedt om atinterviewe repræsentanter for:Det faglige miljøs faglige ledelseStudieledere og undervisere fra uddannelser, som detfaglige miljø dækkerStuderende fra uddannelser, som det faglige miljødækkerAndre ressourcepersoner, som deltager i videnarbej-detAftagere af viden i erhvervet og/eller professionenDen øverste ansvarlige leder for institutionens viden-strategi og -arbejde.I enkelte tilfælde blev interviewene med aftagerrepræ-sentanterne gennemført som efterfølgende telefoninter-view.Under interviewene anvendte EVA’s projektgruppe ogekspertpanelet en spørgeguide, som tog udgangspunkt itemaerne fra selvevalueringen suppleret med spørgsmålom de særlige analysetemaer, som institutionerne havdepeget på, og andre aspekter, som er relevante for detvidenarbejde, der gennemføres i det enkelte fagligemiljø.

ISBN:

978-87-7958-688-8