Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 173
Offentligt
1247186_0001.png
1247186_0002.png
1247186_0003.png
1247186_0004.png
1247186_0005.png
1247186_0006.png
1247186_0007.png
1247186_0008.png
1247186_0009.png
1247186_0010.png
1247186_0011.png
1247186_0012.png
1247186_0013.png
1247186_0014.png
1247186_0015.png
1247186_0016.png
1247186_0017.png
1247186_0018.png
1247186_0019.png
1247186_0020.png
Sund vækstregionerneserhvervssamarbejde PÅsUndhedsomrÅdeT
Danske regioner april 2013
1
3Udfordringer og muligheder5Offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsudvikling10Offentlig-private partnerskaber12Effektive indkøb15Effektiv logistik og sporing17Samarbejde om sundhedsforskning
2
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
Udfordringer og mulighederregionerne har ansvaret for to centrale områ-der: sundhed og regional erhvervsudvikling.regionerne arbejder for et tæt samspil mel-lem disse to områder for at skabe et bedre ogmere effektivt sundhedsvæsen med patien-ten i centrum.erhvervssamarbejde på sundhedsområdet erikke noget nyt for regionerne, som bl.a. sam-arbejder med private virksomheder om forsk-ning, udvikling og indkøb til gavn for beggeparter. Dette oplæg sætter fokus på de om-råder, hvor et styrket erhvervssamarbejde påén gang kan bidrage til øget effektivitet ogkvalitet i sundhedsvæsenet og til udvikling afdansk erhvervsliv, vækst og beskæftigelse.regionerne har en vision om at fastholde etsundhedsvæsen med fri og lige adgang tilsundhedsydelser af høj kvalitet. både for nu-værende og kommende generationer. udsig-ten til faldende eller stagnerende vækstrater,en demografisk udvikling med flere kronisksyge og ældre samt nye behandlingsmulighed-er sætter økonomien i sundhedsvæsenet underpres og udfordrer regionernes mulighed forat indfri visionen.regionerne kan ikke løse fremtidens udfor-dringer alene ved at skrue op for behand-lingsaktiviteten på sygehusene. Der er behovfor et øget fokus på kvalitet og på at skabeværdi for patienterne. Det handler om at skabemest sundhed for pengene.et af redskaberne til at imødekomme pressetpå sundhedsydelserne er at styrke samspilletmellem regionerne og det private erhvervsliv.et styrket samspil med erhvervslivet kan bi-drage til at finde nye veje i udviklingen af detdanske sundhedsvæsen og samtidig under-støtte vækst og innovation i samfundet.Der er behov for flere nye løsninger, som f.eks.kan føre til bedre behandling og diagnostik,effektivisere regionernes logistik og sikre enmere effektiv og patientsikker medicinhånd-tering. nye løsninger, der skabes i samarbejdemed erhvervslivet, skal vurderes ud fra en tre-dobbelt bundlinje:- Øget effektivitet- Øget kvalitet for patienterne- grobund for erhvervsudvikling og vækst
FigUr 1Den økonomiske virkelighedDet Økonomiske råd’s prognose for vækst i sund-hedsudgifterne angivet i procent af bnp.12%10%8%6%4%
1990mervækst 0,6%mervækst 0,3%
2050mervækst 0,0%
Danske regioner april 2013
3
Det er regionernes opgave at skabe mest mu-lig sundhed for pengene ved at øge effektivi-teten og kvaliteten, af det vi gør. Fremtidenssundhedsvæsen kan derfor kun anvende nyeløsninger, der bidrager til øget kvalitet og ef-fektivitet. De løsninger, der tydeligt bidrager tildette, vil ofte have et vækstpotentiale – ikkealene i Danmark, men også på eksportmarke-derne. Der er derfor en naturlig sammenhængmellem kravene om kvalitet og effektivitet påden ene side og erhvervspotentialet på denanden side. samarbejdet skal med andre ordskabe værdi for samfundet, borgerne og pa-tienterne.selv om sundhedsvæsenet og virksomheder-ne har en fælles interesse i den tredobbeltebundlinje, er der ofte en række dilemmaerknyttet til selve udviklingsfasen. hvordan skaleffektiv drift af sygehusene vægtes i forhold tilden tid, der anvendes på forskning og innova-tion? hvordan håndteres økonomiske, etiskeog kvalitetsmæssige risici i udviklingsfasen?og hvordan forenes hensyn til ensartethedog standardisering med ønsket om at fremmeinnovation og nytænkning? hvis disse dilem-
maer ikke skal blive til barrierer for et stær-kere samarbejde mellem sundhedsvæsenet ogerhvervslivet, skal der være åbenhed om deforskellige hensyn og en accept af, at svareneofte skal findes konkret i de enkelte projekter.Dette oplæg er et afsæt for den enkelte regi-ons konkrete strategi for et styrket erhvervs-samarbejde på sundhedsområdet. Formåleter at skabe nye løsninger, der giver øget kvali-tet for patienterne og sikrer et mere effektivtsundhedsvæsen.oplægget sætter fokus på fem centrale tema-er i regionernes samarbejde med erhvervsli-vet. For hvert tema skitseres en række visio-ner og mål for et styrket samarbejde mellemsundhedsvæsenet og erhvervslivet:- offentligt-privat samarbejde ominnovation og markedsudvikling- offentlig-private partnerskaber- effektive indkøb- effektiv logistik og sporing- samarbejde om sundhedsforskning
regionernes sUndheds-iT (rsi)
RSI er regionernes fælles og forpligtende samarbejde om sundheds-it. Med RSI sam-arbejder regionerne om at skabe et sammenhængende og ensartet sundhedsvæsen.Samarbejdet tager udgangspunkt i pejlemærker for fælles sundheds-it og princippet om’følg eller forklar’.I RSI har regionerne opstillet 24 ambitiøse pejlemærker for, hvad de vil med samarbej-det i perioden 2010-2013. Alle de 24 pejlemærker har fælles deadlines, og de sidste skalvære gennemført inden udgangen af 2013. RSI har i marts 2013 offentliggjort en nystrategi og aftalt nye fælles pejlemærker, der skal sætte retningen for de kommendeår – frem mod 2016.
4
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
Offentlig-privat samarbejde ominnovation og markedsudviklingsundhedsinnovation handler om at bringenye idéer til at virke i praksis eller om at få ek-sisterende løsninger til at fungere i nye sam-menhænge. sundhedsinnovation skal på denene side udnytte den viden, som regionernehar om patienterne og deres behov – og påden anden side udnytte virksomhedernes ind-sigt i ny viden, nye teknologier og markeder.Det er koblingen af de to vidensniveauer, derfor alvor løfter innovationsindsatsen. et størrefokus på sundhedsinnovation i tæt samspilmed det private erhvervsliv kræver en ledel-sesmæssig forankring og risikovillighed hossåvel den offentlige som den private part.regionerne ønsker, at sygehuse, herundersygehusbyggerier, udgør en ramme om atafprøve innovative løsninger og produkter.Det kan give virksomhederne en konkurrence-fordel, at de kan udvikle og afprøve løsningeri den virkelighed, som produkterne og ydel-serne senere skal indgå i – og i samarbejdemed sygehusenes medarbejdere. regionernehar også en interesse i at deltage i virksomhe-dernes test og afprøvning, så de nye løsningertilpasses sygehusdriften bedst muligt. For atstyrke arbejdet med test og afprøvning af nyeløsninger har regionerne etableret særligetestlaboratorier, hvor der f.eks. er mulighedfor fuldskala ’mock-up’, dvs. virkelighedsnæremodeller for afprøvning.regionerne vil skabe bedre rammer for, atdanske virksomheder kan afsætte deres pro-dukter på et internationalt marked. Det kræ-ver bl.a., at virksomhederne får mulighed forat fremvise innovative løsninger f.eks. i de kli-niske miljøer på sygehusene. Der er imidlertidudfordringer, når det drejer sig om mulighe-den for, at private virksomheder kan teste ogafprøve nye løsninger direkte i sygehuseneskliniske dagligdag.
oFFenTligT-PrivaTe innovaTionsParTnerskaber (oPi)
OPI er et innovationssamarbejde mellem offentlige og private parter om udvikling afnye teknologier og services til den offentlige sektor. OPI adskiller sig fra andre offent-ligt private partnerskaber ved, at der ikke er et klassisk aftager/leverandørforhold.Både den offentlige og private part er udviklingspartnere, der i et samarbejde udfor-sker og udvikler nye innovative løsninger.Regionerne arbejder aktivt med at stimulere nye innovative løsninger i regi af bl.a.OPI-lab ’Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi’. OPI-lab eret tværregionalt projekt, der inkluderer alle fem regioner, Socialstyrelsen og en langrække kommuner, videninstitutioner og private virksomheder.
Danske regioner april 2013
5
FigUr 2Oversigt over de regionale vækstforas investe-ringer i sundhedsinnovation og offentligt-privatsamarbejde (mio. kroner)350300250200150100500
De juridiske spilleregler for samarbejdetmellem regioner og private virksomheder erofte uklare og krævende i forhold til udvik-lingsprojekternes størrelse. regionerne erderfor sammen med erhvervsorganisationernei gang med at udvikle juridiske modelaftalerog guidelines for offentligt-privat innovations-samarbejde (opi).en barriere for innovation er det ofte langetidsrum fra en idé opstår til det færdige pro-dukt er udviklet og kan implementeres på etsygehus eller præsenteres på et marked. Derer også behov for en tidlig afstemning af for-ventninger mellem regioner og private virk-somheder forud for et opi-projekt. Det gæl-der såvel muligheder for øget effektiviseringog kvalitet som vurderingen af muligheder forskalering og markedspotentiale. begge parterhar et fælles ansvar for at screene området,inden nye projekter sættes i gang, så der kanbygges videre på eksisterende initiativer - ogparallelle initiativer undgås.
2008
2009
2010
2011
2012
eksterne midler per år
regionale midler per år
de regionale væksTFora
Hver region har nedsat et regionalt vækstforum. Her deltager virksomhederne sammenmed kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter i prioriteringenaf regionale vækstinvesteringer. Vækstforaene udarbejder regionale erhvervsudvik-lingsstrategier, overvåger lokale og regionale vækstvilkår og indstiller, hvad regionenserhvervsudviklingsmidler og EU’s strukturfondsmidler skal anvendes til. Vækstforaeneråder tilsammen over knap 1 milliard kroner om året.I alle fem regioner har vækstforaene fokus på sundhed og erhvervssamarbejde. Dekonkrete indsatsområder er forskellige, da vækstforaene satser på konkrete regionalestyrkepositioner relateret til f.eks. sygehusbyggeri, IKT, velfærdsteknologi, medicinal-industri, medicoindustrien og hjælpemiddelsektoren samt etablering og udvikling afklynger.
6
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
REGIONERNEARBEJDER FOR AT
Sikre et godt og ligeværdigt samarbejde med erhvervslivet ved f.eks. at:- efterspørge nye løsninger på konkrete udfordringer.- være åbne om udviklingstendenser i sundhedsvæsenet, f.eks. via pejlemærker omsundheds-it og sygehusbyggeri.
Sikre sygehusenes ledelsesfokus på innovationssamarbejder med erhvervslivetved f.eks. at:- opstille mål for offentligt-private innovationssamarbejder i sygehusenes resultat-kontrakter.- lade mål for offentligt-privat samarbejde indgå i regionernes strategiske mål.
Sikre bedre videndeling og koordination mellem store OPI-projekter ved at:- Formulere retningslinjer for screening og koordination i den fælles regionale opi-guide for at lære af eksisterende tiltag og undgå parallelle initiativer.
Indgå flere partnerskaber med virksomheder om test og afprøvning samtdemonstration af nye løsninger ved f.eks. at:- indgå partnerskaber med private virksomheder om test og afprøvning af nyeløsninger, når der foreligger en gunstig businesscase.
Opfordre private virksomheder til at anvende regionernes testfaciliteter oglaboratorier ved at:- markedsføre regionale testfaciliteter og særlige laboratorier til test og afprøvningsamlet, så virksomhederne har en fælles indgang.
Vise danske sundhedsløsninger frem for udenlandske beslutningstagere påsygehuse ved at:- regionerne prioriterer at stille sygehusene til rådighed for virksomheders demon-stration af nye løsninger, f.eks. i regi af healthcare Denmark.
Danske regioner april 2013
7
healThcare denmarkKonsortiet Healthcare Denmark skal understøtte dansk eksport af sundheds- og vel-færdsløsninger, f.eks. inden for medico-området, hjælpemidler, arkitektur, sygehusbyg-geri mv. Det skal ske ved at:Profilere og brande danske sundheds- og velfærdsløsninger på relevante vækstmar-keder blandt andet i forbindelse med messer, eksport-fremstød mv.Invitere og tiltrække udenlandske beslutningstagere, indkøbere og presse til Dan-mark så de kan se løsningerne i funktion - blandt andet på sygehuseneGenerere omtale af danske sundheds- og velfærdsløsninger i udenlandske medierCa. 800 danske virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet falder inden for kon-sortiets målgruppe.Healthcare Denmark er stiftet af Fonden til Markedsføring af Danmark (staten), DI, FalckA/S, KMD, Systematic, COWI, Danske Regioner og Region Syddanmark. Konsortiets sam-lede budget er på 18 mio. kr. for en treårig periode. Konsortiets aktiviteter gennem-føres i tæt samarbejde med Danmarks Eksportråd (Udenrigsministeriet).
LABORATORIESySTEMET I STARLABER FULDT AUTOMATISERET FRA BLOD-PRøVEN TAGES TIL SVARET AFGIVES.KLINISK BIOKEMISK AFDELING,NORDSJæLLANDS HOSPITAL
Fotograf: Ole Konstantyner
8
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
NyT HOSPITAL HERLEV BESTåRAF TRE NyE CIRKELRUNDEByGNINGER, DER SKAL RUMMEET KVINDE-BARN CENTER OGFæLLES AKUTMODTAGELSE
Danske regioner april 2013
9
Offentlig-private partnerskaberoffentlige-private partnerskaber (opp) er etlangsigtet og formaliseret samarbejde mellemen offentlig myndighed og en privat leveran-dør, hvor opgaver og risici fordeles mellemparterne.regionerne ser muligheder i at benytte opp iet større omfang og er allerede i gang. regi-onerne har konkrete opp projekter om nyepsykiatriske sygehuse, nye akutafdelinger ogudskiftning af strålekanoner. regionerne ønskerat fremme brugen af offentlige-private partner-skaber om bl.a. sygehusbyggerier, vedligehol-delse af eksisterende bygningsmasse og syge-husenes støttefunktioner.regionerne ser opp som en mulighed i de til-fælde, hvor:- projekterne har større fokus på bedretotaløkonomi over længere sigt- regionerne i samarbejde med de privateaktører får et større fokus på innovativeløsninger, der på sigt kan give bespar-elser i driften- byggesummen er fastlagt på forhånd,hvilket giver budgetsikkerhed. Det kanvære af betydelig værdi i større bygge-projekter.omvendt ser regionerne ikke umiddelbartopp som en alternativ finansieringsmodel.opp om renovering, drift og vedligeholdelseaf bygninger kan rumme yderligere mulighe-der for regionerne. Det indebærer, at en privatleverandør står for renoveringen af en ellerflere bygninger og den efterfølgende driftsamt vedligeholdelse i en periode på 15-25 år.en opp-løsning vil medføre, at der investeresi et løft af bygningsmassen, og at værdien afdette løft bevares gennem en kontrakt omløbende drift og vedligeholdelse. regionernehar de kommende år behov for et betydeligtløft af den nuværende bygningsmasse, så deeksisterende sygehuse kan gøres lige så effek-tive som kvalitetsfondsbyggerierne.regionernes begrænsede brug af opp til syge-husbyggeri skyldes bl.a., at regionerne er for-pligtede til at deponere den private parts in-vesteringssum i en periode på 25 år, og beløbetbliver først frigivet efter 10 år med 1/15 per år.Der er aktuelt en begrænset mulighed for atsøge dispensation for forpligtelsen til depo-nering for mindre byggeprojekter.De nye sygehuses daglige drift omfatter enrække servicefunktioner, som ikke er direkterelateret til patientbehandling. Det gælderf.eks. drift af parkeringshuse, køkkener, vaskeri,rengøring, logistik, sterilproduktion, admini-strative it-systemer og patienthoteller. netopi forhold til denne type funktioner kan opprumme muligheder. Det ses bl.a. i lande somstorbritannien og holland, hvor private ser-vicevirksomheder har specialiseret sig i atlevere de nævnte typer services til de offent-lige sygehuse.
10
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
REGIONERNEARBEJDER FOR AT
Fremme brugen af offentlige-private partnerskaber om sygehusbyggerier, vedlige-holdelse af eksisterende bygningsmasse og støttefunktioner ved f.eks. at:- Følge opp-projekter om byggerierne af to psykiatriske sygehuse tæt for at evaluereog dele erfaringer.- indgå i mindst fem offentlige-private partnerskaber om drift af operationelle støtte-funktioner på sygehusene inden 2016, f.eks. om energirenovering, administrativeit-systemer, p-huse, vaskeri- eller køkkenfunktioner.- vurdere mulighederne for brug af opp på alle større renoverings- og vedligeholdel-sesprojekter fremadrettet.- identificere støttefunktioner og efterfølgende lægge en strategi for systematiskkonkurrenceudsættelse.- arbejde for, at staten fraviger deponeringsforpligtelsen i forbindelse med opp for atfremme investeringer i effektive offentligt-private løsninger.
FigUr 3Dansk eksport af velfærdsrelaterede sundhedsydelser (2000-2011) (mia. kroner)90,0080,0070,0060,0050,0040,0030,0020,0010,000,00200020012002200320042005200620072008200920102011
automatisering og telehjælpemidler
medicoteknisk udstyrlægemidler
Danske regioner april 2013
11
Effektive indkøbregionerne køber årligt varer og tjenesteydel-ser for over 36 milliarder kroner, hvilket svarertil lidt mere end en tredjedel af det samledebudget. på indkøbsområdet er der derfor taleom et omfattende samarbejde mellem regi-onerne og det private erhvervsliv. i alle femregioner er der oprettet én strategisk ind-købsfunktion, der optimerer processerne ogrealiserer effektiviseringspotentialet. i hverregion arbejder indkøbsfunktionen efter enpolitisk vedtaget indkøbspolitik.For at udbygge samarbejdet mellem regio-nerne på indkøbsområdet har Danske regio-ner udarbejdet en samlet strategi for indkøbs-og logistikområdet. strategien skal sikre, atregionerne sparer yderligere en mia. kronerpå indkøbsområdet frem mod 2015 ved atrealisere otte konkrete målsætninger. bespa-relserne realiseres bl.a. gennem flere udbudi den enkelte region, flere fælles indkøb, fulddigitalisering af indkøbsområdet og en opti-mering af logistikken blandt andet gennemoprettelsen af centrale lagre.Den enkelte region har en størrelse og ind-købsvolumen, der som udgangspunkt gør dethensigtsmæssigt at gennemføre størstedelenaf deres indkøb selvstændigt. på udvalgteområder kan det dog betale sig at købe fæl-les ind. Det gælder bl.a. på medicinområdet,hvor der købes samlet ind gennem den fællesindkøbsorganisation amgros. på it-områdetgennemføres der også fælles udbud i regi afregionernes sundheds-it (rsi), f.eks. indkøbaf en præhospital patientjournal og admini-strationsmodul til screeningsprogrammer. etandet eksempel er de landsdækkende udbudaf scannere til kræftbehandling, der sikredebesparelser på ca. 100 millioner kroner. i be-gyndelsen af 2013 har regionerne cirka 40 fæl-les udbud, der er i gang eller under planlæg-ning (eksklusiv udbud på medicinområdet).men ambitionerne for fælles udbud er større.et redskab til at fremme innovative indkøb erat øge brugen af udbudsformer, der kan frem-me innovative løsninger på de behov, som re-gionerne har skitseret. regionerne vil arbejdefor, at der stilles færre krav til leverandørernesløsningsmodeller og i stedet skal der væremulighed for fleksibilitet bl.a. ved at brugefunktionsudbud. Dette skal konstant vejes opmod regionernes behov for at sikre, at de ind-købte løsninger har den tilstrækkelige kvalitetog sikkerhed. regionerne vil samtidig arbejdemed totaløkonomiske beregninger, der kanindeholde hensyn til kvalitet, funktionalitet,bæredygtighed mv., frem for alene at fokuse-re på laveste pris.regionerne vil fortsætte arbejdet med at ud-vikle fælles standarder på indkøbs- og logistik-området – og i stigende grad basere sund-heds-it på internationale standarder. Fællesstandarder og genkendelige krav i udbud gørdet nemmere for leverandøren at byde påordren. Dette gælder f.eks. for de krav, somregionerne stiller til den elektroniske samhan-del med erhvervslivet. her skal leverandører-ne mødes med ensartede krav om brugen afinternationalt anerkendte standarder. effektivelektronisk handel vil medføre økonomiskegevinster for både regioner og leverandører.
12
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
REGIONERNEARBEJDER FOR AT
Intensivere arbejdet med at skabe bedre rammer for samhandlen med det privateerhvervsliv ved f.eks. at:- smidiggøre samhandlen med private leverandører og optimere egne systemer, oganvende fælles klassificeringer og standarder gennem implementering af fuldelektronisk handel inden 2015.- relevante indkøbstransaktioner i regionerne sker i et centralt indkøbssystem, der erintegreret med betalingssystemet, økonomisystemet og lagerstyringssystemet, i 2015.
Forenkle reglerne på udbudsområdet, så der kommer fokus på kommercielle fremfor juridiske aspekter ved at:- bidrage til at revidere og forenkle lovregimet på udbudsområdet inden 2014.herunder en ændring af praksis i klagenævnet for udbud samt udarbejdelse af endansk udbudslov.
Gennemføre flere fælles udbud og fremme intelligent offentlig efterspørgselved f.eks. at:- Øge brugen af bl.a. funktionsudbud, hvor det er relevant.- udarbejde en masterplan for at gennemføre flere fælles udbud mellem regionerne.masterplanen skal bl.a. indeholde en analyse af hvilke områder, der med fordel kanudbydes fælles og et udkast til en stærkere organisering af området.- arbejde videre med totalomkostningsprincipper i udbud. Der er behov for, at dersenest ultimo 2014 er påbegyndt en central udvikling af skabeloner for betragtningerom totalomkostninger.
en udfordring er de nuværende regler og lovepå udbudsområdet. De er en barriere forat effektivisere og videreudvikle brugen afoffentlige udbud. hensigten med reglerne harikke været at skabe barrierer for konkurrence-
udsættelse, men tværtimod at skabe øgetkonkurrence, ligebehandling og gennemsig-tighed. Det er en forudsætning for bedreoffentlig-privat samarbejde, at reglerne for-enkles og gøres mere fleksible.
Danske regioner april 2013
13
Pejlemærker For Fælles indsaTser om sygehUsbyggeri
Danske Regioner er tovholder for et ambitiøst projekt om videndeling i sygehusbyggeri.Projektet skal være med til at sikre, at regionerne mere systematisk deler og udviklerviden om centrale elementer i sygehusbyggeri. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal projek-tet være med til at skabe fælles regionale løsninger i de nye sygehusbyggerier.Regionerne har identificeret ti pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri:1. Fælles indkøb2. Medicinhåndtering3. Sterilgodsproduktion4. Totaløkonomiske sammenhænge5. Fælles redskaber til byggeprocessen6. Eksempler på rumindretning i nye sygehuse7. Formidling af eksempler på rumindretning i nye sygehuse8. Transportteknologier9. Sporbarhed10. It-understøttet interaktion med patienterPå portalen www.godtsygehusbyggeri.dk kan man følge med i regionernes samarbejdeom de ti pejlemærker. Her kan man også følge med i sygehusbyggeriernes fremdrift, sede forventede tidspunkter for udbud og læse om byggeriernes rammer og vilkår.
BEDRE MEDICINHåNDTERINGER ET EKSEMPEL På INNOVATION.ET IPAD STATIV MED SMå VIDEOER,DER INSTRUERER I DE KLINISKEMEDICINERINGSPROCEDURER
Billedet er fra Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark
14
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
Effektiv logistik og sporingerfaringer fra private virksomheder viser, atder er betydelige gevinster ved mere centrali-sering, standardisering og teknologisk under-støttelse af logistikfunktioner. i flere regionerer der allerede gennemført en centraliseringaf lagerfunktionen og øvrige regioner har planerom at gøre det samme.en samlet optimering af den regionale logi-stikstruktur skal sikre ressourcebesparelserhos både regionerne og deres leverandører.jo færre leveringssteder, desto nemmere,billigere og mere miljørigtig er transportenog håndteringen af varer og produkter. Detbetyder samtidig færre omkostninger for alleparter i processen.Det kliniske personale varetager mange stedermanuel rekvirering af varer samt håndteringaf depot- og lagerfunktioner på hospitalerne.en øget automatisering vil frigøre mere tid tilløsning af kerneopgaven: patientbehandling.brug af logistikuddannet personale i hospi-talernes lagerfunktioner vil sikre optimal ud-nyttelse af lagerbeholdning samt forebyggespild.regionerne ønsker at fremme brugen af spo-ring i hele logistikkæden. sporing af varer ogudstyr kan give bedre lagerstyring, overblikover forbrug og mindre spild. sporing kanogså give mulighed for bedre at kende dekorrekte omkostninger ved en given patient-behandling, hvis varerne kobles direkte tilpatienten via cpr-nummer. en måde at sporevarer og udstyr på, er at mærke med stregko-der eller rFiD-teknologi, der er bundet op tilglobale standarder. Det betyder, at man kanfølge varer og produkter fra de producerestil de indgår i behandlingen. Det giver nog-le fordele i tilfælde af fejl og klagesager, ogsporingsteknologierne kan f.eks. indeholdevigtige oplysninger om indhold, håndteringog holdbarhed, der kan øge kvaliteten i be-handling og pleje af patienter.ved hjælp af sporing kan regionerne yderligerereducere forbruget af lagervarer, omkostning-er ved styring af lager og varestrømme - ogomkostninger til øvrigt spild på sundhedsom-rådet. brug af sporing kan også øge patient-sikkerheden, f.eks. ved at reducere fejlmedici-nering. anvendelsen af sporing kommer ikkekun én interessent til gode, men kommer alleinteressenter i hele værdikæden til gode - detunderstøtter med andre ord en generel øko-nomisk vækst.regionerne ønsker at indfri ovenstående po-tentialer i dansk kontekst i et tæt samarbejdemed industrien. brug af sporing er relativt nytpå sundhedsområdet både i Danmark og i delande vi normalt sammenligner os med. Derer derfor behov for innovation og deling afviden. opi er derfor velegnet til at udvikle deteknologier og organisationsformer, der kanunderstøtte øget brug af globale standarderi sporing af varer.
Danske regioner april 2013
15
REGIONERNEARBEJDER FOR AT
Optimere generelle logistikfunktioner og udbrede globale standardertil bedre logistikstyring ved f.eks. at:- arbejde for en centralisering af lagerfunktioner.- implementere sporingsprojekter, der både bidrager til at effektivisere logistikken ogøge patientsikkerheden, inden 2015.- basere implementeringen af alle sporingsprojekter på internationale gs1-standarder.- indgå et samarbejde med private leverandører om mærkning af varer og produkterinden udgangen af 2014.- etablere et formaliseret samarbejde med private leverandører om standardisering afvarer i løbet af 2013.
sygehUsParTnerskabeT
Partnerskabet er etableret af de fem regioner og Fornyelsesfonden for perioden 2012-2013. De har i alt investeret 100 mio. kr. Sygehuspartnerskabet skal bidrage til at reali-sere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale. Konkret støtter partnerskabetudviklingen af innovative produkter og løsninger til sundhedsområdet, hvor parternevurderer, at der er særlig behov for og efterspørgsel efter nye løsninger.Partnerskabets midler er udmøntet ved tematiserede ansøgningsrunder, hvor arbejdetmed pejlemærkerne for videndeling i sygehusbyggerierne indgår. Temaerne omfatterlogistik/sporbarhed, udlæggelse og selvhjulpethed samt hospitalsinfektioner/hygiejne.Der ydes støtte til både innovationsprojekter og markedsmodningsprojekter.I de konkrete projekter samarbejder virksomheder og sygehuse om at udvikle og mod-ne nye løsninger, der kan bruges på sygehusene. Der er foreløbig igangsat 7 projekter,hvor de fleste er inden for området logistik og sporing.
16
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
Samarbejde om sundhedsforskningregionernes forskere indgår dagligt i sam-arbejder med det private erhvervsliv omforskning og udvikling af bl.a. ny medicinog medicoudstyr. For patienterne betydersundhedsforskning bedre forebyggelse, be-handling og pleje. For sundhedsvæsenet be-tyder sundhedsforskning, at der kan tilbydesevidensbaseret behandling i internationalklasse, og at sundhedspersonalets faglighedog motivation styrkes. Fra et samfundsøkono-misk perspektiv bidrager sundhedsforskningtil innovation, eksport og vækst – og et kva-lificeret rekrutteringsgrundlag for industriensikres løbende.en anerkendt og synlig sundhedsforskning afhøj international kvalitet i tæt samspil medklinik, erhvervsliv og universiteter er et cen-tralt grundlag for et effektivt og fremtidssik-ret sundhedsvæsen. men det er også grund-lag for en stærk sundhedsindustri, og dannergrobund for nye eksportstærke virksomheder.lægemidler er f.eks. en af de vigtigste eks-portvaregrupper i Danmark.regionerne ønsker at værne om og udvikledenne internationale styrkeposition, der er etgodt grundlag for vækst og øget beskæftigelse.Det kan regionerne medvirke til ved at prio-ritere egne midler til forskning - og sammenmed universiteterne sikre en god forsknings-infrastruktur og et højt uddannelsesniveau afmedarbejderne.samspillet mellem forskning og industri erunder pres, da industrien placerer forskningder, hvor den bedst og billigst kan foregå. Detses bl.a. af, at antallet af kliniske forsøg er fal-det i Danmark, mens den har været stigendei de nye økonomier. Der er derfor behov forat smidiggøre og effektivisere processerne forgennemførelse af kliniske forsøg. regionernehar sammen med industrien igangsat en ræk-ke tiltag, f.eks. ’en indgang for industrien tilkliniske forsøg’, der skal gøre det mere attrak-tivt for virksomhederne at gennemføre dereskliniske forsøg i Danmark.2011
FigUr 4Antal kliniske forsøg anmeldt til SST (2005-2011)årsrapport 2011 - kliniske forsøg med lægemidlerpå mennesker (lmst, 2012)3503002502001501005002005
2006
2007
2008
2009
2010
sponsor/virksomhed
sponsor/forsker
Danske regioner april 2013
17
Én indgang For indUsTrien Til kliniske Forsøg i danmark
’Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark’ er regionernes tiltag for atfremme gennemførelsen af kliniske forsøg. Én indgang er en fælles hjælpefunktion forforskere og industri, for eksempel vedrørende patientrekruttering, kontraktindgåelsemv. Tiltagene er udarbejdet i samarbejde med industriens organisationer.
regionerne ønsker et styrket samarbejde mederhvervslivet og forsknings- og uddannelses-institutioner om forskning, kliniske forsøg,lægemiddelafprøvninger og implementeringaf nyudviklet innovativt it- og medicotekniskudstyr. en barriere for dette er en uklarhedom samarbejdet mellem offentlige og private,der betyder, at en del sundhedsprofessionelleafholder sig fra at deltage i samarbejdet.Derfor skal der være klare og transparenteretningslinjer for samarbejdet mellem region-ernes medarbejdere, universiteterne og in-dustrien, så der ikke er tvivl om habilitet ogansvar.
højkvalitetsdata til brug for bl.a. forskninger en mangelvare internationalt. Dansk regi-sterforskning er unik i en international sam-menhæng – og baserer sig på data, der i vidudstrækning tilvejebringes som led i den dag-lige drift. adgang til sundhedsdata af høj kva-litet har potentiale både for udviklingen afsundhedsvæsenet, industrien og nye virksom-heder, som f.eks. kan bruge data til at forske ivirkninger af præparater og udvikle individua-liseret behandling.
horizon 2020
Horizon 2020 er Europa-Kommissionens forslag til det nye rammeprogram for forsk-ning og innovation, der skal gælde i 2014-2020. Kommissionen har foreslået et budgetpå 80 mia. euro (ca. 595 mia. kroner). De tre hovedelementer i Horizon 2020 er: Viden-skab i topklasse, Industrielt lederskab og Samfundsmæssige udfordringer.
18
sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet
REGIONERNEARBEJDER FOR AT
Medvirke til at øge antallet af industriens kliniske forsøg ved f.eks. at:- etablere multidisciplinære teams til at forestå det praktiske arbejde med kliniskeforsøg på hospitalerne.- implementere og synliggøre tiltag, der øger patientrekrutteringen til kliniske forsøg,f.eks. ved at sørge for bedre forhold for deltagende patienter og borgere.- arbejde for, at det lovgivningsmæssige og kontraktlige arbejde bliver mere enkelt udfra forslag i oplægget ’en indgang for industrien til kliniske forsøg’.
Sikre klare og transparente retningslinjer for forskningssamarbejdet med erhvervs-livet ved at:- samarbejde med staten og organisationer om at få klare retningslinjer for - og entydelig rolle- og ansvarsfordeling i - samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle,universiteter og erhvervsliv.
Prioritere stærke internationale forskningsmiljøer på sygehusene i samarbejde meduniversiteterne ved f.eks. at:- samarbejde med universiteterne om at skabe en international konkurrencedygtigforskningsstøtte for sundhedsforskere for at tiltrække de bedste forskere internationalt.- arbejde for en incitamentsstruktur, der belønner sygehusene for den forskning de udfører.
Styrke udnyttelsen af forskningsresultater ved f.eks. at:- opgradere støttefunktioner, der hjælper forskere med at kommercialisere deres resultater.Medvirke til at private virksomheder i videst muligt omfang kan få adgang tilrelevante data ved f.eks. at:- udarbejde en strategi for offentlige og private aktørers adgang til kliniske og admini-strative data i sundhedsvæsenet i samarbejde med staten.
Tiltrække flere midler til sundhedsforskning ved at:- arbejde for, at de danske forskningsmæssige styrkepositioner på sundhedsområdetprioriteres i fordelingen af statslige forskningsmidler.- arbejde for at tiltrække flest mulige midler fra eu’s horizon 2020-program til dansksundhedsforskning i et samarbejde med ministeriet for Forskning, innovation ogvideregående uddannelser, samt ministeriet for sundhed og Forebyggelse.
Danske regioner april 2013
19

FremTidens sUndhedsvæsen kan kUn brUge nye

løsninger, der bidrager Til øgeT kvaliTeT og

eFFekTiviTeT. de løsninger, der TydeligT bidrager Til

deTTe, vil oFTe have eT væksTPoTenTiale – ikke alene

i danmark, men ogsÅ PÅ eksPorTmarkederne.

april 2013 - Danske regionerDesign: etcetera Designtryk: Danske regionerisbn trykt 978-87-7723-817-8isbn elektronisk 978-87-7723-818-520sunD vækst - regionernes erhvervssamarbejDe på sunDheDsområDet