ForordDanmark står stærkt på en række energiteknologiske områder. Det er afgørende, at Dan-mark over de kommende år styrker og videreudvikler denne position ved bl.a. at udnyttemulighederne ved en grøn omstilling af energisektoren både herhjemme og globalt for atskabe øget vækst, beskæftigelse og eksport.Det er samtidig et område, hvor der fremadrettet forventes stigende efterspørgsel på inno-vative energiløsninger. Den udenlandske efterspørgsel er bestemt af forskellige geografi-ske og politiske forhold og kan derfor være anderledes end herhjemme. Geografiske for-hold er afgørende for, om der er grundlag for fx vindmølleløsninger, ligesom at politiskeforhold kan have betydning for, om en kollektiv fjernvarmeløsning er relevant. Det er vig-tigt for eksporten, at de løsninger vi udvikler herhjemme matcher efterspørgslen fra udlan-det. Der er flere eksempler på, at danske løsninger er blevet afspejlet i EU lovgivning ogdermed har åbnet for gode eksportmuligheder for danske virksomheder.Med energiaftalen fra marts 2012 er der igangsat en ambitiøs omstilling af det danskeenergisystem mod en grøn økonomi i vækst, hvor ca. halvdelen af Danmarks traditionelleelforbrug skal komme fra vind i 2020, hvor drivhusgasudledningen reduceres med 34 pct.i 2020 ift. 19901og hvor der er 35 pct. vedvarende energi (VE) i det endelige energifor-brug i 2020. Energiaftalen vil medføre store investeringer i VE og energieffektiviseringer(EE) på 90-150 mia. kr. frem mod 2020. Vækstteamet har set det som en del af sin opgaveat komme med anbefalinger til, hvordan regeringen får mest mulig vækst og beskæftigelseud af de store investeringer, der skal foretages som følge af den grønne omstilling - enomstilling der efter regeringens målsætning skal resultere i, at Danmarks energiforsyningdækkes af vedvarende energi i 2050.Flere anbefalinger vil have en positiv effekt på klimaet, fx de som har til formål at reduce-re energiforbruget og fremme VE-udbygningen. En række andre klimarelaterede emner,såsom klimatilpasning og offshore-klyngen, har været drøftet i andre vækstteams.Vækstteamet har taget udgangspunkt i, at anbefalingerne skal kunne omsættes til handlingpå den korte bane, mens det varierer, hvornår den enkelte anbefaling vil få en effekt påeksport, vækst og beskæftigelse.For vækstteamet er gode generelle rammevilkår for dansk erhvervsliv afgørende for væk-sten inden for alle sektorer. Det har dog ikke været vækstteamets opgave at komme medanbefalinger om de generelle rammevilkår, men i stedet at udarbejde konkrete anbefalin-ger til initiativer, som vækstteamet vurderer at kunne gøre en forskel inden for de særligevilkår, der gør sig gældende på energi- og klimaområdet. Derfor er det ikke alle problema-tikker, der er behandlet, og der gives ikke anbefalinger inden for alle områder – eksempel-vis ikke inden for transport og olie- og gassektoren.Særligt skal det bemærkes, at vækstteamet, som følge af sit opdrag har fokuseret på dengrønne del af energisektoren, dvs. vedvarende energi, energieffektivisering samt energi-Reduktionen på 34 pct. i 2020 ift. 1990 er det forventede resultat af indsatser beskrevet i energiaftalen af22. marts 2012. Samlet set er det regeringens mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceresmed 40 pct. i 2020 ift. niveauet i 1990.1

former og systemer, der skal understøtte en mere grøn energisektor såsom fjernvarme,kraftvarme samt Smart Grid. Dette skyldes, at Danmark har igangsat en grundlæggendegrøn omstilling af energisektoren, og at der forventes at være et voksende globalt markedfor grønne energiteknologier i takt med, at et stigende antal lande ønsker at satse på mereVE og EE. Vækstteamet anerkender samtidigt, at Danmark også har en række styrker in-den for de mere konventionelle energiteknologiske områder såsom kedler til kraftværker,røggasrensningsanlæg samt inden for indvinding og forarbejdning af fossile brændsler, derfortsat forventes at ville udgøre et vigtigt bidrag til dansk vækst og eksport.Det har været drivende for vækstteamets arbejde, at anbefalingerne skal have vækst- ogbeskæftigelseseffekt i Danmark både på kort og lang sigt. Givet presset på danske virk-somheders konkurrenceevne er det samtidig vigtigt, at der ikke skabes ekstra omkostnin-ger for virksomheder, borgere eller de offentlige finanser. Samtidig har vækstteamet lagttil grund, at anbefalingerne til fremme af vækst på energi- og klimaområdet ikke skal skepå bekostning af investeringer i andre erhverv.

Global efterspørgsel efter energiløsningerDen stigende globale efterspørgsel efter energi har i en årrække presset priserne på de fos-sile brændsler i vejret, jf. figur 1. Det har i perioder medført historisk høje og svingendeenergipriser for virksomheder og husholdninger. Denne udvikling forventes at fortsætte itakt med en høj befolkningstilvækst – ikke mindst stigningen i den globale middelklassepå ca. 3 mia. frem mod 2030 i særligt vækstøkonomier såsom Kina, Brasilien, Indien ogSydafrika.De høje og svingende energipriser har sammen med et stigende globalt fokus på konse-kvenserne af global opvarmning medført en grøn omstilling i mange lande. Det medføreren tilsvarende stigende efterspørgsel efter ny energiteknologi, der kan mindske afhængig-heden af fossile brændsler dels ved at reducere energiforbruget og derved energiomkost-ningerne dels ved forsat at forbedre og billiggøre mulighederne for at bruge vedvarendeenergikilder. I Danmark er der med energiaftalen igangsat en ambitiøs grøn omstilling afdet danske energisystem, som i de kommende år vil medføre markante investeringer i EEog VE på mellem 90-150 mia. kr. frem mod 2020. Dette vil øge den hjemlige efterspørgselpå grønne teknologier og know-how, hvor danske virksomheder i vidt omfang kan gøresig gældende.Figur 1: Stigning i olieprisen 1966-2012Indeks (1966=100)800700600500400300200100019661972197819841990199620022008

amerikanske kuleksport er dog formentlig nået pga. infrastrukturelle flaskehalse og sti-gende gaspriser i USA gennem de sidste måneder af 2012.4Vækstteamets arbejde har taget udgangspunkt i den aktuelle, globale situation på energi-markederne, hvor det er forventningen, at der også fremover er stigende og i særlig gradsvingende priser på fossile energikilder med undtagelse af kul. Denne situation kan dogændre sig som følge af den teknologiske udvikling, usikkerheder på udbudssiden (geopoli-tisk ustabilitet) og efterspørgselssiden (fx den økonomiske krise, kraftigt stigende befolk-ningstal globalt) mv. Således vil større uforudsete ændringer i den formodede fremtidigeudvikling på energimarkedet kunne medføre behov for supplerende og helt andre typertiltag end dem, som er fremlagt i denne rapport.

Matchet mellem danske styrker og den globale efterspørgselDen grønne omstilling herhjemme og globalt skal bruges som afsæt for udviklingen afinnovative produktionsprocesser og nye forretningsmuligheder, som kan skabe vækst ogbeskæftigelse i Danmark. Det er vigtigt for eksporten af nye teknologier og systemløsnin-ger, at der er gode forudsætninger for at udvikle og teste i Danmark, ligesom at det er vig-tigt at kunne demonstrere og fremvise fuldskalaløsninger herhjemme.Danske virksomheder har allerede et godt udgangspunkt for at kunne levere til en stigendeglobal efterspørgsel efter grønne teknologier og løsninger. I 2011 eksporterede danskevirksomheder vedvarende energiteknologier til en værdi af ca. 34 mia. kr., samt teknologi-er til at sikre en bedre udnyttelse af energien (inkl. Smart Grid teknologier) til en værdi afgodt 9 mia. kr. Dette svarer til hhv. 5,7 og 1,5 pct. af Danmarks totale eksport af varer.Sammenlignet med EU15-landene er vedvarende energiteknologier Danmarks stærkestegrønne eksportspecialisering.5EU er fortsat det største eksportmarked for grønne danske teknologier og løsninger. Ho-vedparten af eksporten af grønne produkter går således til EU, som aftager tæt ved to tred-jedele af Danmarks grønne eksportvarer. EU bør betragtes som en del af hjemmemarkedet,og det er derfor meget vigtigt, at muligheder for at påvirke EU-reguleringen med øgededanske eksportmuligheder til følge bør udnyttes. Der er allerede en række eksempler på, atdansk lovgivning er blevet indarbejdet i EU reguleringen og dermed banet vejen for danskeksport af rådgivning og teknologier.Ud over de grønne energiteknologier har danske virksomheder også en tradition for ateksportere andre energiteknologier, herunder energiteknologier til indvinding og forar-bejdning af fossile brændsler. Det vurderes, at danske virksomheder i 2011 eksporteredeanden energiteknologi for i omegnen af 20 mia. kr. svarende til ca. 3-4 pct. af den samledevareeksport.6

Danmark har kompetencer inden for hele værdikæden – lige fra udvikling af nye teknolo-gier til afsætning af løsninger, rådgivning og systemeksport. Danmark vurderes særligt athave styrkepositioner inden for VE i form af bl.a. vindkraft og bioenergi samt inden forenergieffektivisering såsom isolering, varmepumper og byggematerialer. Derudover har viogså kompetencer inden for fjernvarme, sol- og bølge energi, biogas, biobrændstoffer,affaldsforbrænding og geotermi.Energiaftalen indebærer, at der i de kommende år skal håndteres en stor mængde VE ienergisystemet. Som følge heraf vil der være behov for at udvikle et fleksibelt energisy-stem, hvor det bliver muligt for forbrugerne at blive belønnet for at flytte dele af dereselforbrug. Danmark vil være blandt de første lande, der får behov for at udvikle et SmartGrid system, og det er vigtigt at udnytte disse erhvervsmuligheder. Eksportmarkedet forSmart Grid-løsninger forventes på sigt at være stort, og Danmark har allerede en rækkestyrker på området, hvilket skal udnyttes af virksomhederne til eksport, ligesom at det skalvære attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark.Endelig findes der mange eksempler på, at danske virksomheder er gode til at udnytte defossile ressourcer effektivt, fx i forbindelse med offshore olie og gas, røggasrensning, ked-ler der reducerer CO2 udledning mm., som i stigende grad også forventes at blive efter-spurgt globalt.Vedvarende energiInden for VE giver samspillet mellem den globale efterspørgsel og de danske styrker godevækstmuligheder. Det globale marked for vindenergi estimeres i perioden 2011 til 2016 atvokse med knap 2/3 fra ca. 390 mia. kr. til ca. 644 mia. kr.7Størstedelen af den eksiste-rende vindkraft produceres af møller på land, men en stigende andel af fremtidens vind-energi vil blive produceret på havet. Den gennemsnitlige kapacitetstilvækst for offshorevind forventes globalt at være omtrent 28 pct. om året frem til 20178.En stor del af udbygningen vil finde sted i Danmarks nærområder, hvor offshore vind for-ventes at udgøre op til 25 pct. af den nyinstallerede kapacitet i 2014-2015.9Dermed udgøroffshore vind en attraktiv vækstmulighed. I Danmark findes en stærk koncentration afkompetencer inden for hele værdikæden, og potentialet for at øge eksporten er betydeligt.Danmark har ligeledes gode erfaringer med at indarbejde vindenergi i energiforsyningen,som det land med den største andel vindenergi i energiforsyningen. Erfaringerne kan der-for danne grundlag for eksport i takt med, at andre lande også øger andelen af VE i disseår.Der forventes også et vækstpotentiale globalt inden for bioenergi, jf. figur 2. Danmark harvirksomheder, der er internationalt anerkendte for deres kompetencer vedrørende fremstil-ling af energi fra biomasse. I forhold til de danske virksomheders energiforbrug er styr-kerne inden for biomasse vigtige. Biomasse udgør den mest oplagte mulighed for virk-somheder til at omstille deres energiforbrug til vedvarende energi, og derved gøre demmindre sårbare over for udsving i de fossile energipriser. Med den forventede biogasud-

bygning i de kommende år vil der også blive opbygget viden og kompetencer, der kanudnyttes til eksport af teknologi og knowhow.En række andre VE-områder gør sig desuden gældende i en dansk kontekst bl.a. varme-pumper, brint- og brændselsceller og indpasning af solvarme i fjernvarmesystemer. Lige-ledes er der også set en dansk udvikling i forhold til teknologier såsom geotermi, solcellerog bølgekraft.EnergieffektiviseringEnergieffektivisering er en omkostningseffektiv metode til at reducere afhængigheden affossile energikilder, og det globale marked forventes derfor at stige kraftigt i de kommen-de år10. Dette gælder både energieffektivisering af byggeri, industriproduktion, energipro-duktion og infrastruktur, hvor danske virksomheder har en række styrker. Inden for bygge-ri drejer det sig især om energirigtigt bygningsdesign, byggematerialer, belysning, op-varmning og køling. Inden for industriproduktion har Danmark været foregangsland i for-hold til energisyn, energiledelse og energibevidst projektering. Endelig har Danmark enstyrkeposition inden for kraftvarmeproduktion, fjernvarme og effektiv afbrænding.Disse styrkepositioner skyldes i betydelig grad tilskyndelser til energieffektivisering idansk lovgivning med høje standarder, afgifter på energi mv. På flere områder er Danmarkforan i forhold til andre lande. Dette skal der bygges videre på ved at sørge for, at den højestandard herhjemme bidrager til, at vi udvikler de bedste løsninger, der kan imødekommeog matche den internationale efterspørgsel. Dette kan bl.a. ske ved, at danske standarder,krav og metoder indarbejdes i EU lovgivning, hvilket der allerede er en række eksemplerpå senest med energieffektiviseringsdirektivet.Markedet for energieffektivitet var i 2011 på 180 mia. USD, og der forventes investeringeri energieffektiviseringer i størrelsesordenen 5.300 mia. USD alene i OECD-landene fremtil 2035, jf. figur 4.Figur 4 Globale investeringer i energieffektiviseringer i 2011 samt forventede yderligereinvesteringer frem mod 2035Investeringer i energieffektiviseringer i 201 fo rdelt på1lande o g regio ner (i alt 1 mia. dollars)80

Vækstteamets visionRegeringens ambition om at energiforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2050fordrer en grundlæggende omstilling af energisystemet, som medfører en række udfor-dringer og omkostninger. Der er fx betydelige omkostninger forbundet med at sikre, at derer back-up elkapacitet i systemet i de perioder, hvor der ikke er vind i systemet, ligesomdet er nødvendigt med betydelige investeringer til udbygning af VE, infrastruktur ogSmart Grid. Derudover er det en udfordring, at noget VE, særligt vindbaseret VE, i perio-der har lav værdi, da den ikke er synkroniseret med forbruget. Omvendt vil omstillingenbetyde væsentlige besparelser på energiforbruget, mindre afhængighed af stigende ogsvingende fossile energipriser samt gode muligheder for øget vækst, eksport og beskæfti-gelse.Vækstteamet har derfor haft som fokus at fremlægge anbefalinger, der skal medvirke til athåndtere udfordringerne, samtidigt med at vækst- og beskæftigelsespotentialet indfries såomkostningseffektivt som muligt.Det danske energisystem er kendetegnet ved en høj grad af sammenhæng mellem energi-formerne og et stærkt hjemmemarked, der understøtter udviklingen af danske grønne pro-dukter og løsninger, som kan gøre sig gældende på det globale marked. Vækstteamet harpå den baggrund følgende vision for vækst inden for energi- og klimaområdet i Danmark:Vision:Den grønne omstilling af energisystemet og energiforbruget i Danmark skal ske på enomkostningseffektiv måde, som skaber dansk vækst, beskæftigelse og eksport.

Vækstteamets principper:1. Den grønne omstilling skal fremme udvikling, innovation og markedsmodningaf nye løsninger.2. Langsigtede og stabile rammer er centrale for vækst og udvikling, og stop-gopolitik skal undgås.3. Energiafgifter og energitilskud skal være teknologineutrale. Tilskudsniveau tilenergiteknologier skal afhænge af teknologiens modenhed.4. Et stærkt hjemmemarked er vigtigt for vækst, beskæftigelse og eksport.Danmark skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, der fremmer innovation,udvikling og markedsmodning af nye løsninger, som kan give afsæt for dansk eksport,vækst, beskæftigelse. Den nødvendige omstilling vil derved kunne udnyttes til fordel fordanske virksomheders konkurrenceevne.Det er vigtigt at undgå stop-go politik, hvor erhvervsvilkår hele tiden ændres. Stop-gopolitik medfører usikkerhed om de grundlæggende rammevilkår for virksomhedernes in-vesteringer og markedsmuligheder. Det betyder, at der sker et efficienstab, og at derdæmmes op for investeringslysten. I forhold til den grønne omstilling, hvor udvikling afnye teknologier og udfasning af gamle/forældede teknologier er essentielt, er det vigtigt athave klare mål for omstillingen og sikre langsigtede og stabile rammer. Klare målsætnin-ger, såvel på kort som lang sigt, er på samme tid med til at drive udviklingen mod en grønomstilling.Et generelt princip om at undgå stop-go politik indebærer desuden, at statsligt produkti-onstilskud til vedvarende energi skal være midlertidige, følge en på forhånd fastlagt udvik-ling og aftrappes trinvis. Det skaber sikkerhed for virksomhedernes afkast på investeringerog for at offentlige midler ikke bruges på kommercielt rentable VE-teknologier.På energiområdet kan usikkerhed omkring investeringerne have særligt store konsekven-ser, da der ofte er tale om meget langsigtede investeringer og i mange tilfælde også storeog risikobetonede investeringer. Nye initiativer skal derfor udmøntes gennem lovgivningmed høj forudsigelighed og troværdighed. Lovgivning der desuden ikke skaber unødigtbøvl for forbrugere og virksomheder og kan gennemføres uden for meget bureaukrati.Et stærkt hjemmemarked er et godt grundlag for eksport. På energiområdet er der en ræk-ke eksempler på, at det som virksomhed kan være værdifuldt for eksportmulighederne atkunne vise, at løsningerne virker på hjemmemarkedet. Samtidig bidrager udviklingen afløsninger på hjemmemarkedet til, at man får hjemlig vækst og beskæftigelse ud af dengrønne omstilling. Der er dog også virksomheder, der producerer direkte mhp. eksport, ogde er derfor primært afhængige af gode eksportvilkår.Med baggrund i vækstteamets vision og principper for vækst på energi- og klimaområdetafgiver vækstteamet hermed følgende anbefalinger til regeringen.

1.Energiafgifterne skal tage højde for, at grøn energi i frem-* * *tiden vil blive transporteret via elnettet – bl.a. ved at udjævneforskelle i energiafgifter•El skal bringes mere på banen som energibærer ved atgennemføre en generel ligestilling af afgiftssystemer, derudjævner forskelle, så el ikke disfavoriseres ift. andreenergiformer. Dette skal ske efterhånden som at merevedvarende energi inkorporeres i energisystemet.Der skal ske en ligestilling af elafgiften for elpatroner ogvarmepumper i centrale fjernvarmesystemer, således atder betales samme afgift per kWh input.Det skal analyseres, om bygningsreglementet bør ændres,så elforbrug fremover ikke multipliceres med en faktor 2,5(1,8 i lavenergibyggeri i klasse 2020) i beregningen af detsamlede energiforbrug i nybyggeri.

Tilskudspuljen til grøn omlægning af virksomhedernesprocesenergiforbrug (VE i proces-ordningen) skal bidrage tilen mere effektiv og sammenhængende energiinfrastrukturfor virksomhederne•Hovedparten af midlerne i VE Proces-ordningen skal gi-ves som støtte til opkobling på gas- og fjernvarmenettet,hvilket vil have en langsigtet, positiv effekt på erhvervsli-vets konkurrenceevne, frem for støtte til projekter, der kungavner en enkelt virksomhed.Ordningen skal prioritere projekter, der gør det mere at-traktivt og rentabelt for virksomhederne at anvende over-skudsvarme i forbindelse med opkobling til fjernvarme-nettet.Både virksomhederne, energiselskaberne, erhvervslivetsorganisationer og myndighederne skal i fællesskab arbejdefor at realisere sådanne infrastruktur-investeringer underVE Proces-ordningen.

5.Ændret regulering af fjernvarmesektoren for at sikre øget* *markedsgørelse•Der skal aktivt arbejdes for at fremme det danske konceptfor planlægning og regulering af kraftvarme og fjernvarmei resten af EU i forbindelse med implementeringen afenergieffektiviseringsdirektivet.Fjernvarmeselskaberne skal have bedre mulighed for atforetage totaløkonomiske dispositioner. Konkret skal detundersøges, om effektiviteten og investeringsvilligheden ifjernvarmesektoren kan øges gennem et alternativ til hvi-le-i–sig-selv-reguleringen og ved at stille effektiviserings-krav.Der udarbejdes en plan for at nedbringe den faste del affjernvarmetariffen på værker, hvor den faste del udgør enstor del af den årlige varmeregning.

Fokuseret og strategisk indsats for eksport, investerings-fremme og markedsføring af energiteknologi•De små- og mellemstore virksomheders muligheder for af-sætning på vækstmarkederne prioriteres gennem samarbej-det mellem Eksportrådet, Væksthusene og andre danskeklynger. Eksportfremstød skal markedsføre danske system-løsninger i vækstøkonomier. State of Green skal aktivt mar-kedsføre grønne løsninger ifm. ministerbesøg og ved størrebegivenheder i ind- og udland, og tiltrækning af udenland-ske investeringer gennem Invest in Denmark skal styrkes.Eksportrådet og EKF skal sætte styrket ind for at foretagekreditvurderinger af de ofte komplekse aftagere og samar-bejdspartnere på vækstmarkederne, bl.a. i forbindelse medoffentlige projekter, der involverer politiske risici.Der bør etableres samarbejder med energimyndigheder ilande, hvor efterspørgslen efter dansk energipolitik og -regulering matcher danske erhvervsmæssige styrkepositio-ner både inden for rådgivningsydelser og industri.

16.Støtten til energiforskning, –udvikling, –demonstration og*markedsmodning skal være stabil, mere sammenhængende oglet tilgængelig for virksomheder•Der skal arbejdes for at sikre flerårige politiske aftaler ogbevillinger i den offentlige prioritering af støtte til energi-forskning, –udvikling, –demonstration og markedsmodning,som led i et sammenhængende system.Koordineringen mellem energiordninger skal styrkes og deadministrative regler i energistøtteordningerne skal gen-nemgås, og hvor det er muligt gøres mere ensartede for atgøre det lettere for virksomhederne at finde den bedste ord-ning.Det skal sikres, at man får størst mulig effekt af midlerne tilenergiforskning, –udvikling, –demonstration og markeds-modning ved at de, hvor relevant, udmøntes til færre og me-

Øget samspil og fleksibilitet i energiinfrastrukturen dermuliggør omstilling, styrker vækst og konkurrenceevnePotentialeMed energiaftalen står Danmark foran en gennemgribende omlægning af energiforsynin-gen. Forsyningen skal effektiviseres og omstilles fra fossile brændsler til vedvarende ener-gikilder (VE) som bl.a. vind, hvor en stigende andel vil være fluktuerende. El kommer tilat spille en central rolle i fremtidens energisystem. Det skyldes de danske vindressourcer,som vil kunne levere grøn elektrificering til relativt lave priser ift. andre VE-kilder. Sam-tidigt medfører elektrificering i sig selv effektivisering på både forbrugs- og forsyningssi-den.Omlægningen af energiforsyningen forudsætter, at der i de kommende år udvikles et intel-ligent og fleksibelt energisystem, der kan håndtere den fluktuerende mængde energi, etsåkaldt Smart Grid. Danmark er blandt de første lande, der får behov for at udvikle etSmart Grid system. Det er forventningen, at mange andre lande vil følge efter, og at derover de kommende år vil blive foretaget milliardinvesteringer på området. Det er vigtigt,at Danmark udnytter de erhvervs- og eksportmuligheder, der følger af at være blandt deførste lande, der udvikler et Smart Grid og de muligheder, der ligger i at være et stort labo-ratorium for udvikling af Smart Grid.Danmark er i et internationalt perspektiv kendt for, at energisystemet på samme tid kanhåndtere mere kraftvarme og vindkraft end noget andet land i verden samt sikre en megethøj forsyningssikkerhed. Danmark har allerede nu en række styrker inden for Smart Grid,der både kan udnyttes af danske virksomheder på det globale Smart Grid marked, og gøredet attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark. I Danmark beskæfti-ger mere end 60 virksomheder sig med Smart Grid på tværs at værdikæden, særligt indenfor integration af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) med forbruger-rettede systemer.Danmark har også unikke erfaringer inden for bl.a. fjernvarme, ligesom at vi har godeforudsætninger for at skabe et effektivt og fleksibelt samspil mellem de forskellige energi-forsyningsformer (el, gas og fjernvarme) samt muligheder for effektiv lagring af energi.Dette kan skabe muligheder for eksport af knowhow og løsninger.Fjernvarmen vil få en central rolle i samspillet mellem de forskellige energiforsynings-former, og der vil blive stillet store krav til innovation i fjernvarmesektoren. Inden for EUforventes der at være et betydeligt vækstpotentiale for dansk fjernvarmeindustri. Dettefølger ikke mindst af det nye energieffektiviseringsdirektiv, som fokuserer på at fremmeomkostningseffektiv udbygning af kraftvarme og fjernvarme/fjernkøling, bl.a. med afsæt idanske erfaringer. I Nordamerika samt i de store vækstøkonomier Kina og Rusland for-ventes ligeledes eksportmuligheder for fjernvarme- og kølingssektoren.UdfordringerDanmark skal over de kommende år fortsætte udbygningen af energisystemet efter de lin-jer, som er lagt ud med energiaftalen, samtidig med at danske virksomheder kan være medi udviklingen af markedet for Smart Grid løsninger.

Uden regulering vil det fremtidige elforbrug fortsat ligge i bestemte spidsbelastningsperi-oder. Produktionen vil samtidig blive mere fluktuerende. Det vil nødvendiggøre væsentli-ge udbygninger af el-nettet. Et effektivt samspil mellem el-systemet og opvarmningssekto-ren vil kunne danne bro mellem el-produktionen fra vindkraft og el-forbruget ved hjælp afvarmelagre, el-patroner og store varmepumper, og et fleksibelt slutforbrug vil kunnefremmes ved hjælp af bl.a. elbiler og afbrydelige varmepumper. Det bliver en væsentligudfordring at få disse teknologier integreret i energisystemet på en hensigtsmæssig måde.En central forudsætning for et velfungerende Smart Grid er, at virksomheder og forbruge-re har de rette incitamenter til at gøre deres elforbrug mere fleksibelt for at balancere ud-bud og efterspørgsel i el-systemet. Den væsentligste motivationsfaktor er muligheden forat spare på el-regningen, og det vil derfor være afgørende, at el-prissignalerne er tilstræk-keligt stærke.Et element der i dag svækker prissignalet er, at der betales for reservekapacitet, transmis-sion mv. gennem faste tariffer, der er uafhængige af forbrugstidspunktet. Derved afspejlerden rene el-pris ikke i tilstrækkelig grad den reelle omkostning ved at producere el på etgivent tidspunkt. For de elforbrugere, der betaler de højeste elafgifter, udgør den rene el-pris på markedet kun ca. en fjerdedel af el-regningen, mens tariffer til net-virksomhederog til Energinet.dk samt støtten til vedvarende energi gennem PSO-bidrag udgør en andenfjerdedel. Moms og afgifter udgør den resterende halvdel af el-regningen.Derudover er det en forudsætning for et fleksibelt elforbrug, at der udrulles fjernaflæstetimeelmålere til de mindre forbrugere, der i dag ikke har mulighed for at blive timeafreg-net.Også den danske fjernvarmesektor har en række udfordringer. Store omlægninger er underplanlægning i sektoren, hvilket medfører et behov for finansiering af de store investerin-ger, der skal foretages i de kommende år. Væsentlige forskelle i forbrugerpriserne sand-synliggør desuden, at der kan være et vist effektiviseringspotentiale i sektoren, selv om derogså er andre årsager til forbrugerprisforskelle end selskabernes effektivitet.Energiaftalen sætter desuden fokus på at omstille danske virksomheders procesenergifor-brug fra fossilt til vedvarende energi. Dette er en stor udfordring, da mange virksomhederligger geografisk spredt, hvilket vanskeliggør fælles løsninger i form af fjernvarmeforsy-ning for grupper af virksomheder. Begrænset viden om omstillingsmulighederne og be-grænsede muligheder for finansiering kan være andre barrierer.Der er ligeledes forskellige udfordringer i forhold til udviklingen af en fjernkølingsforsy-ning. Fjernkøling er en relativt ny aktivitet, der er tilknyttet fjernvarmeforsyningen. I mod-sætning til fjernvarmeforsyningen, er fjernkøling markedsudsat og der er fri prisdannelsepå området. Kommunerne har fået hjemmel til at deltage og investere i sektoren, men detskal ske på kommercielle vilkår. Der er synergieffekter, såvel samfunds- og selskabsøko-nomisk som energi- og klimamæssigt, ved at drive fjernkøling og fjernvarme sammen,hvilket kan tale for at forbedre mulighederne for kommunal investering og garantistillelsetil fjernkøling, fx på samme måde som der i dag kan investeres i fjernvarme.

IndsatsVækstteamets anbefalinger følger flere spor. Det ene spor består af en indsats for atfremme udviklingen af Smart Grid, fx ved at afprøve mulighederne for energilagring ogved at etablere et Smart Grid demonstrationsprojekt, som det fremgår af kapitlet omforskning, udvikling, demonstration og markedsmodning.For at starte udviklingen af Smart Grid er det nødvendigt at inddrage energiselskaberne iudviklingen, bl.a. ved at selskaberne skal fremlægge planer for investeringer i Smart Gridog øge samspil mellem de forskellige dele af energiinfrastrukturen.Et andet spor fokuserer på forskellige ændringer af energiafgiftsstrukturen. Der opfordrestil at se på mulighederne for en afgiftsmæssig ligestilling mellem forskellige energiformer– bl.a ved at udjævne forskelle i energiafgifter, så el ikke disfavoriseres. Der foreslås end-videre forsøg med dynamiske afgiftsstrukturer for at fremme et energisystem, hvor det erøkonomisk attraktivt for energiforbrugerne at lade forbruget påvirke af priserne. Endeligforeslås afgiftsfrihed til lagring af energi, så der ikke sker dobbeltbeskatning.Et tredje spor er fjernvarmesektoren og den nye fjernkølingssektor. Der bør på mangefronter aktivt arbejdes for at fremme det danske koncept for planlægning og regule-ring af kraftvarme– og fjernvarmeudbygningen i resten af EU i forbindelse med, atlandene skal i gang med at implementere energieffektiviseringsdirektivet. Dette kanbane vej for øget eksport af dansk knowhow og fjernvarme/fjernkølingsteknologi i bredforstand til resten af EU.Endelig foreslår Vækstteamet, at hovedparten af midlerne i VE-procesordningen anvendessom støtte til mere effektive og sammenhængende energiinfrastrukturprojekter for virk-somheder, der generelt gavner erhvervslivets konkurrenceevne, frem for støtte til enkelt-virksomheder. Endelig bør det undersøges, hvordan investeringsvillighed og effektivitet iden danske fjernvarmesektor kan øges ved at ændre reguleringen af sektoren.1. AnbefalingEnergiafgifterne skal tage højde for, at grøn energi i fremtiden vil blive transporteretvia elnettet – bl.a. ved at udjævne forskelle i energiafgifterEnergiforsyningen vil i de kommende år i stigende grad blive baseret på el fra vedvarendeenergi, især vindenergi. El vil derfor blive en stadig vigtigere energibærer. Elafgifterneskal derfor indrettes, så de understøtter udviklingen på en omkostningseffektiv måde, ogdermed bidrager til Danmarks konkurrenceevne.Historisk er afgifterne på el typisk højere end afgifterne på andre energiformer til sammeformål11. For at fremme anvendelsen af vedvarende energi og øget elektrificering bør derske en ligestilling af afgift på el i forhold til andre energiformer, efterhånden som der im-plementeres mere fluktuerende vedvarende energi i energiforsyningen.

Ligestillingen bør i udgangspunktet gøres på en provenuneutral måde. Justeringerne afandre energiafgifter skal samtidig ske på en måde, hvor man undgår uønskede effekter iform af fx udflytning af industri eller lignende.Elektrificeringen af energiforbruget kan fremmes gennem øget brug af vedvarende el tiltransport og opvarmning. Elektrificeringen kan medvirke til at reducere brugen af fossilebrændsler samt at få elforbruget til bedre at passe tidsmæssigt sammen med produktionenaf el fra vind og andre fluktuerende kilder.Med finanslov for 2013 er afgifterne på el til opvarmning reduceret, og der er dermed ta-get et væsentligt skridt i retning af ligestilling mellem afgiften på el til opvarmning ogafgifterne på andre energiformer til opvarmning.Det er generelt vigtigt, at energiafgifterne udformes på en måde, der fremmer brugen afenergieffektive teknologier. Der er derfor, trods ovenstående indsats, forsat behov for at sepå afgifterne for el til opvarmning.Elpatron-loven er fx udformet således, at energiafgiften på produktion af central fjernvar-me giver en afgiftsmæssig fordel til elpatroner i forhold til varmepumper, på trods af atvarmepumper er mere effektive. Forskellen skyldes, at afgiften pålægges mængden af out-put frem for mængden af energi, der er indgået i produktionen. Afgiftsbetalingen vil der-med stige, når der anvendes en mere effektiv energiteknologi, fordi der produceres mereoutput pr. energienhed input. Et andet område hvor man kunne se på muligheden for atligestille el med andre energiformer er ved beregning af energiforbrug i nybyggeri hvorder i dag multipliceres med en faktor 2,5 (1,8 i lavenergibyggeri i klasse 2020) i beregnin-gen af det samlede energiforbrug, hvis energiforbruget er baseret på el.Actionpoints•El skal bringes mere på banen som energibærer ved at gennemføre en generel lige-stilling af afgiftssystemer, der udjævner forskelle, så el ikke disfavoriseres ift. an-dre energiformer. Dette skal ske efterhånden som at mere vedvarende energi in-korporeres i energisystemet.•Der skal ske en ligestilling af elafgiften for elpatroner og varmepumper i centralefjernvarmesystemer, således at der betales samme afgift per kWh input.•Det skal analyseres, om bygningsreglementet bør ændres, så elforbrug fremoverikke multipliceres med en faktor 2,5 (1,8 i lavenergibyggeri i klasse 2020) i bereg-ningen af det samlede energiforbrug i nybyggeri.2. AnbefalingDet skal gøres økonomisk attraktivt at flytte sit elforbrug i forhold til ændringerne ielmarkedsprisenEnergisystemet vil i stigende grad blive baseret på fluktuerende energikilder, særligt vind-energi. Det skaber et større behov for at få elforbruget og elproduktionen til at passe sam-men. Det er hidtil sket ved at regulere produktionen i forhold til forbruget. Men det kanogså ske ved at flytte forbruget, så det er sammenfaldende med produktionen.Elforbruget og elpriserne varierer allerede i dag over døgnet, således at det er lavest i aftenog nattetimerne og højest i dagtimerne. Variationen forventes at blive kraftigere i takt

med, at der kommer mere vindkraft i systemet. Det kan håndteres ved at flytte en del afforbruget fra de dyre timer til de billigere. Det vil reducere behovet for spidslastkapacitet ielproduktionen og for udbygning af transmissions- og distributionskapaciteten. Hermedkan sikres en mere omkostningseffektiv omstilling og udnyttelse af elproduktionen.Vindenergiproduktionen varierer ikke kun over døgnet men også over længere tids-perioder. Vindressourcen er således ofte konstant lav eller høj i flere dage eller uger afgangen. Det kan ikke håndteres alene ved at forskyde forbruget. Udfordringen vil desudenblive større, når der kommer mere vindenergi i systemet. Indenlandske lagrings- og regu-leringsmuligheder og udveksling med udlandet er afgørende for at løse de længerevarendefluktuationer.Et mere fleksibelt elforbrug er en vigtig del af løsningen på de udfordringer, elsystemetstår overfor. For at fremme fleksibiliteten i forbruget er der brug for afregning af elforbru-get på timebasis. Der er endvidere brug for, at der er tilstrækkelige økonomiske incitamen-ter til, at forbrugere og erhverv også i praksis vil lade forbruget påvirke af priserne.Danmark har allerede erfaring med at gøre elforbruget fleksibelt. I fx ECOGrid-projektetskal 2.000 bornholmske forbrugere teste nye muligheder for at styre deres elforbrug viaelprisen. Forsøget omfatter både private husstande og virksomheder. Der er desuden enrække virksomheder, som allerede i dag benytter sig af muligheden for at afregne elfor-bruget på timebasis, og dermed kan reagere på variationerne i prisen på el.Der er imidlertid uklart, hvordan forbrugerne og virksomhederne vil reagere, hvis udsvin-gene i elprisen bliver kraftigere. Hvis vindkraft skal integreres bedst mulig i elsystemet, erdet nødvendigt at lave en række forskellige forsøg, der kan klarlægge dette reaktionsmøn-ster. Forsøgene skal bl.a. klarlægge hvilke virksomheder, der har mulighed for forskydederes elforbrug.En måde at skabe fleksibilitet i elforbruget er at lade energiafgifterne forstærke prissigna-let. De nuværende elafgifter er neutrale i forhold til at flytte forbruget. Hvis der er brug forstærkere incitamenter, kan afgifterne tilrettelægges, så de forstærker prissignalet. Dettekunne fx være gennem en værdiafhængig elafgift eller lavere afgiftssatser om natten.De konkrete erfaringer hermed er dog begrænsede. Det anbefales derfor, at der gennemfø-res et antal praktiske forsøg med differentierede afgifter på et geografisk afgrænset områdemed nogle udvalgte forbrugere. Forsøgene skal vurdere behovet for og konsekvenserne afdifferentierede elafgifter på elforbruget og dets fordeling over døgnet. Forsøgene vil ogsåkunne bidrage til at belyse de økonomiske fordele og ulemper ved differentierede afgifter,herunder i hvilket omfang behovet for spidslastkapacitet og distributionskapacitet mind-skes. Et antal praktiske delforsøg vil kunne danne grundlag for udrulning i større skala pålængere sigt.En anden vej til et mere fleksibelt forbrug er at indgå kontrakter med erhvervslivet omfleksibelt elforbrug. Klassisk elforbrug kan bruges til nedregulering, mens varmepumperog elpatroner i fjernvarmesystemet også kan bruges til opregulering. Med liberaliseringenaf sektoren fik Energinet.dk mulighed for at købe systemydelser i form af elreserver. Dissekan aktiveres, hvis der opstår behov for det, og andre end kraftværkerne kan byde ind pålevering af ydelsen.

Private virksomheder har allerede i dag mulighed for at tilbyde en fleksibilitet i deres for-brug som systemydelse. Men systemydelserne leveres fortsat primært fra de centrale ogdecentrale kraftværker. For virksomhederne kan det være en udfordring at pulje en til-strækkelig mængde forbrug, der kan bydes ind samlet. Det er muligvis også et spørgsmålom værdien af ydelsen.Det vil være relevant at teste mulighederne for fleksibelt forbrug i flere virksomheder. Detkunne fx være relevant at teste mulighederne på virksomheder med justerbare køleaktivi-teter som supermarkeder eller datacentre, som vil kunne køle mere i perioder med megetvindenergi i systemet, for så at kunne begrænse deres energiforbrug og køle mindre nårder ikke er så meget vindenergi i systemet og derfor behov for at begrænse forbruget.Actionpoints•Efterhånden som at der inkorporeres mere vindenergi i energisystemet, skal detøkonomisk kunne betale sig at flytte sit energiforbrug til at ligge på samme tids-punkt som energiproduktionen.•Forsøg med differentierede afgifter hos et antal forbrugere, der pt. betaler elafgifteller elvarmeafgift og som har timetariffering.•Anvendelse af fleksibelt elforbrug hos virksomhederne som backupkapacitet ienergisystemet bør fremmes, med udgangspunkt i en analyse af barriererne herfor.3. AnbefalingDer må ikke ske dobbeltbeskatning i forbindelse med lagring af elMed elproduktionen fra fluktuerende energikilder som vind vil der være et stigende behovfor at lagre elektricitet i de perioder, hvor der er et overskud af elektricitet, så den kan for-bruges i perioder, hvor der er et underskud. El-lagringsanlæg kan derfor blive væsentlige iforhold til at undgå spildt elproduktion og omkostninger til at opretholde reservekapacitet.El-lagringsteknologi forventes at have et stort kommercielt potentiale.Udviklingen og brugen af el-lagringsanlæg kan imidlertid bremses af den gældende af-giftsstruktur. El pålægges en afgift når det forbruges, på lige fod med andre energitypersåsom gas og olie. Men i modsætning til andre energityper betragtes lagring af elektricitetogså som forbrug. Der kan dermed opstå situationer, hvor el dobbeltbeskattes.Dobbeltbeskatningen opstår i de tilfælde, hvor elektriciteten købes fra elnettet og lagres,hvorefter den sendes tilbage i elnettet og forbruges af en anden aktør. Det skyldes, at derbåde betales elafgift når elektriciteten fra elnettet lagres, og når den forbruges af en andenaktør.Vækstteamet anbefaler, at dobbeltbeskatning i forbindelse med lagring af el fjernes. Detbør i første omgang målrettes større professionelle lagringsanlæg, som kan håndtere dennødvendige registrering af lagring og tilbagelevering. Det kan blive administrativt mereomkostningsfuldt at lade afgiftsfriheden omfatte almindelige forbrugere og virksomheder.Barriererne og mulighederne herfor bør derfor afdækkes i forlængelse af de erfaringer, derkan høstes med professionel lagring, før afgiftsfriheden eventuelt udvides til flere typerforbrugere.

I praksis kan dobbeltbeskatningen fjernes ved, at der gives godtgørelse for den energi, derføres ind i lageret (en bruttoordning), eller for den energi der trækkes ud af lageret (ennettoordning). Visse lagringsteknologier kan dog være vanskeligere at håndtere. El kan foreksempel anvendes til at producere brint, som både kan lagres og efterfølgende anvendestil el og varmeproduktion. Eventuel dobbeltbeskatning vil her typisk afhænge af den kon-krete situation.Actionpoints•Lovgivningen skal ændres så refusion af elafgift bliver mulig ved levering af el tilelsystemet fra lagringsteknologier hos afgiftspligtige operatører af ellagre.•Barrierer og muligheder for at lade afgiftsfriheden omfatte almindelige forbrugereog virksomheder skal afdækkes.4. AnbefalingTilskudspuljen til grøn omlægning af virksomhedernes procesenergiforbrug (VE iproces-ordningen) skal bidrage til en mere effektiv og sammenhængende energiinfra-struktur for virksomhederneEn stor del af virksomhedernes procesenergiforbrug er i dag baseret på fossile brændsler.Med energiaftalen blev der bl.a. truffet beslutning om en tilskudspulje til grøn omlægningaf virksomhedernes procesenergiforbrug til at basere sig på vedvarende energi. Ordningenvil samtidigt have positiv effekt på virksomhedernes konkurrenceevne og øge efterspørgs-len på energiteknologi.Det er imidlertid en stor udfordring at omstille forbruget til VE, ikke mindst fordi mangevirksomheder, der anvender procesenergi, ligger geografisk spredt. Begrænset viden omomstillingsmulighederne og begrænsede muligheder for finansiering kan også være væ-sentlige hindringer.VE i Proces-ordningen skal bidrage til at skabe løsninger for sådanne virksomheder. Dettekan især ske ved at støtte projekter, der skaber en bedre energiinfrastruktur til gavn forflere virksomheder, og som samtidigt gør investeringerne mere rentable både for virksom-hederne og i et samfundsøkonomisk perspektiv. Dette kan ske ved at prioritere støtte til fxgas- og fjernvarmetilslutning for grupper af virksomheder, eller ved at prioritere størrefælles energianlæg, der leverer procesenergi til flere virksomheder samtidigt.Boks 1 VirksomhedseksempelEt eksempel på en virksomhed, som kan drage nytte af VE i proces-puljen, er en fødeva-reproducent, der i dag anvender naturgas til kondenseringsprocesser, som vil udskifte detnaturgasfyrede anlæg med en biomassekedel, der anvender træflis.Samtidig med omlægningen vil virksomheden indføre genanvendelse af spildvarme, derkan anvendes i et nærliggende gartneri, som erstatning for varme produceret på naturgas.Tilskud fra VE til proces-puljen, vil gøre finansieringen af omstillingen mulig, og vil påsigt sikre begge virksomheder en betragtelig driftsbesparelse.

En prioriteret støtte til sådanne infrastrukturprojekter vil have både en kort- og langsigtetvækstdimension. På kort sigt vil der skulle investeres betydelige beløb i infrastrukturen –fx fjernvarmeudbygning eller lokale VE-anlæg – ofte med anvendelse af dansk teknologi.Der vil dermed opstå en vækst i beskæftigelsen på kort sigt. På længere sigt vil sådanneinvesteringer dels gavne konkurrenceevnen hos de virksomheder, der får omstillet proces-energien til VE og dels bidrage med en mere langsigtet, udbygget og mindre konjunktur-følsom energiinfrastruktur til gavn for flere virksomheder. Det skal dog understreges, atinvesteringerne fra puljen - også i infrastrukturprojekter - udelukkende målrettes virksom-hedernes procesenergi og ikke anvendes til andre energiformål.Dele af virksomhedernes overskudsvarme udnyttes ikke, selv om der er et potentiale for atanvende overskudsvarmen enten internt til rumvarme og varmt brugsvand i virksomheder-ne eller eksternt eksempelvis til fjernvarme. Det er vigtigt, at VE til proces puljen indret-tes, så der også kan ydes støtte til projekter, som fremmer brug af overskudsvarme.Actionpoints•Hovedparten af midlerne i VE Proces-ordningen skal gives som støtte til opkoblingpå gas- og fjernvarmenettet, hvilket vil have en langsigtet, positiv effekt på er-hvervslivets konkurrenceevne, frem for støtte til projekter, der kun gavner en en-kelt virksomhed.•Ordningen skal prioritere projekter, der gør det mere attraktivt og rentabelt forvirksomhederne at anvende overskudsvarme i forbindelse med opkobling til fjern-varmenettet.•Både virksomhederne, energiselskaberne, erhvervslivets organisationer og myn-dighederne skal i fællesskab arbejde for at realisere sådanne infrastruktur-investeringer under VE Proces-ordningen.5. AnbefalingÆndret regulering af fjernvarmesektoren for at sikre øget markedsgørelse af fjern-varmesektorenFjernvarmen vil få en central rolle i fremtidens energiforsyning. Der vurderes at være etvæsentligt dansk eksportpotentiale i fjernvarmeløsninger til EU, bl.a. som følge af EU-Kommissionens energieffektiviseringsdirektiv.Vækstteamet lægger op til at se på reguleringen af fjernvarmesektoren. Det er vækst-teamets vurdering, at en øget markedsgørelse af den danske fjernvarmesektor vil forbedremulighederne for at kommercialisere kompetencerne i fjernvarmesektoren med henblik påeksport. Blandt andet kan en øget effektivisering bidrage til en markedsgørelse af sekto-ren. Markedsgørelsen skal dog ske under hensyntagen til, at fjernvarmenettet er et natur-ligt monopol.Et alternativ til hvile-i-sig-selv-reguleringen, som fjernvarmesektoren i dag er underlagt,er at indføre prislofter og effektiviseringskrav, som bl.a. anvendes på vandområdet. Medhvile-i-sig-selv regulering dækkes selskabets faktiske omkostninger, men incitamentet tileffektivitetsfremmende investeringer er begrænset, idet gevinsten fra sådanne efterregule-res. Anvendelse af prislofter og effektiviseringskrav kan give selskabet incitament til ef-fektivitetsfremmende investeringer, idet en potentiel ekstra effektivisering ikke nødven-

digvis efterreguleres. Dette vil kræve et ekstra individuelt tilsyn med fjernvarmeselskaberspriser, eller at der anvendes mere generelle prislofter.Herudover har vækstteamet drøftet prisstrukturen på fjernvarmeområdet, og opfordrerogså til, at der ses på fjernvarmeprisen/tariffen. Denne består i dag af en fast del (abonne-mentsbetalingen) og en variabel eller forbrugsafhængig del (betaling per forbrugt enhedvarme). De faste tariffer dækker fjernvarmeværkets faste udgifter, mens de variable tarif-fer dækker brændselskøb mv.Den gennemsnitlige faste årlige andel af fjernvarmetariffen var i 2010 på 31 pct. Der erdog en stor spredning, og nogle steder udgør den faste andel således op til 60 pct. af reg-ningen. Når den faste andel af fjernvarmetariffen er høj, svækker det forbrugerens incita-ment til at spare på varmen og energiforbedre deres bygninger.Den konkrete model skal ske under hensyn til de mulige negative konsekvenser af at ænd-re på tarifferne. Med høje variable tariffer kan forbrugerne få incitament til at anvendealternativ opvarmning. Det kan derved give problemer med voksende gæld i fjernvarme-værkerne og yderligere prisstigninger eller konkurs til følge. Der bør derfor udarbejdes enkonkret plan for at sænke den faste del af fjernvarmetariffen i de værker med de højestefaste omkostninger.Actionpoints•Der skal aktivt arbejdes for at fremme det danske koncept for planlægning og re-gulering af kraftvarme og fjernvarme i resten af EU i forbindelse med implemente-ringen af energieffektiviseringsdirektivet.•Fjernvarmeselskaberne skal have bedre mulighed for at foretage totaløkonomiskedispositioner. Konkret skal det undersøges, om effektiviteten og investeringsvillig-heden i fjernvarmesektoren kan øges gennem et alternativ til hvile-i-sig-selv-reguleringen og ved at stille effektiviseringskrav.•Der udarbejdes en plan for at nedbringe den faste del af fjernvarmetariffen på vær-ker, hvor den faste del udgør en stor del af den årlige varmeregning.6. AnbefalingFjernvarme og fjernkøling skal reguleres efter ens principperDer forventes en stigende efterspørgsel efter fjernkøling. Hvor fjernvarmeområdet er regu-leret er der fri prisdannelse på fjernkøling. Der kan være fordele ved at regulere varmefor-syning og fjernkøling efter ens principper, da fjernkøling ligesom fjernvarme kan karakte-riseres som et naturligt monopol. Samtidig er der tale om samme type udstyr og drift, ogekspertisen til at drive et fjernkøling findes derfor allerede i vid udstrækning i fjernvarme-sektoren.Det er en udfordring for udbredelse af fjernkøling at få skabt en kritisk masse af fjernkø-lingskunder, ligesom at man i sin tid gjorde for fjernvarmesektoren, bl.a. gennem tilslut-ningspligt. Dette kan tale for at forbedre mulighederne for kommunal investering i fjern-køling, fx på samme måde som der i dag kan investeres i fjernvarme.Kommunerne har i dag hjemmel til at deltage og investere i sektoren, men dette skal imodsætning til fjernvarmedelen ske på kommercielle vilkår. Et fjernkølingsselskab har

således ikke den samme sikkerhed for forrentningen af sine investeringer, og det kan ikkepålægge kunder at tilslutte sig systemet, som et fjernvarmeselskab kan.Fjernvarmesektoren reguleres i dag via hvile-i-sig-selv princippet. I så fald at det sammevar gældende for fjernkøling kunne kommunerne også på dette område fungere som øko-nomisk drivkraft for udbygningen af området via nem adgang til lånefinansiering og mu-lighed for at stille garanti.I takt med en øget markedsgørelse af fjernvarmesektoren som beskrevet i anbefaling 5, vilfjernkølingssektoren skulle følge samme udvikling, da fordelen ligger i at drive de to typernet sammen. Det vil være nødvendigt at undersøge, hvordan der sikres det bedste samspilmellem fjernvarme og fjernkøling, efterhånden som fjernvarmesektoren markedsgøres.Ændringen af reguleringen af fjernvarmesektoren vil muligvis udgøre en barriere for fi-nansieringen af udrulningen af fjernkøling. Kommunerne vil formentlig kunne beholdederes nemme adgang til lånefinansiering og mulighed for garantistilling ved en gennemfø-relse af omkostning+ modellen eller ved prisloftmodellen. Mens mere vidtgående prisre-guleringsmodeller formentlig vil medføre, at kommunerne i henhold til EU-regler bliverbegrænset i deres muligheder for at investere i fjernkøling.Actionpoints•Det skal undersøges, hvordan synergierne mellem fjernvarme og fjernkølingbedst muligt udnyttes, herunder hvilke barrierer der findes for udbredelse affjernkøling, og hvordan disse minimeres.

Finansiering og eksportPotentialeEn række danske virksomheder har formået at gøre sig internationalt gældende inden foreksport af grønne varer, herunder eksport af vedvarende energiteknologier og energieffek-tive teknologier, og de har gode muligheder for at øge markedsandelene yderligere i dekommende år med den forventede kraftigt stigende globale efterspørgsel på grøn energi-teknologi.Danmark bør derfor arbejde målrettet for at øge denne eksport yderligere, idet en stigendeeksport fra disse virksomheder kan bidrage til at skabe varig vækst og jobs i Danmark. Derer et betydeligt potentiale for øget eksport både for de større virksomheder samt fra danskeSMV’er, som i mindre udstrækning gør sig gældende på eksportmarkederne.EU er i dag det største eksportmarked for danske virksomheder inden for vareeksport afgrøn energiteknologi, jf. tabel 1, og EU aftager tæt ved to tredjedele af Danmarks grønnevareeksport. Denne andel har været forholdsvis stabil siden 2006. Det viser, at nærmarke-derne også her har stor betydning for danske virksomheder, og med bl.a. vedtagelsen afenergieffektiviseringsdirektivet forventes gode muligheder for at øge eksporten fremadret-tet. Det skyldes, at der med direktivet vil være en øget efterspørgsel på grønne energiløs-ninger, der lever op til høje krav, som danske virksomheder allerede i dag i vidt omfanglever op til. I perioden 2006-2011 er Danmarks grønne eksport desuden mere end fordob-let til Next-11-landene12og er steget med 93 pct. til BRIK-landene. Med en forventet sti-gende efterspørgsel i disse lande er der i højere grad behov for at øge eksportindsatsen pådisse markeder.Tabel 1. Dansk eksport af grønne varer (løbende priser) til EU, BRIK, Next-11 m.fl.

Nedenstående virksomhedseksempel illustrerer nærmarkedernes betydning som driver fordansk vækst, samt hvordan en større dansk aktør kan bane vejen for eksportmuligheder fordanske underleverandører.Boks 2 VirksomhedseksempelLondon ArrayDONG Energy vandt i 2003 udbuddet på offshore-vindmølleparken ’London Array’ oghar siden sammen med E.ON og Masdar arbejdet på vindmølleparken, der består af 175vindmøller på hver 3,6 MW eller i alt 630 MW. Vindmølleparken vil være i fuld drift i2013, og dermed medvirker DONG Energy til udviklingen af vindenergien i Storbritanni-en, samtidig med at der skabes vækst og beskæftigelse i Danmark.I London Array forsynes vindmøllerne fra Siemens WindPower’s danske fabrikker, BladtIndustries leverer fundamenterne, og A2Sea sørger for udskibningen fra de danske havne.Men en lang række andre danske og udenlandske leverandører har også været medvir-kende til at realisere London Array, og vindmølleparken har dermed skabt grundlag formange grønne arbejdspladser i Danmark.UdfordringerSom nævnt er EU det største eksportmarked for danske virksomheder inden for energitek-nologi med ca. 2/3 af eksporten. Denne andel har været relativt stabil i perioden 2006-2011. På trods af stigninger i eksporten af grønne produkter til BRIK og NEXT-11-landene halter Danmark dog relativt set bagefter i forhold til mange af de øvrige EU15-lande, da eksporten af grøn energiteknologi til BRIK og Next-11-landene er relativt lille.Dette udgør en vækstudfordring, da disse markeder i de kommende år forventes at have enhøjere økonomisk vækst end de industrialiserede lande.13Det er derfor vigtigt, at danskevirksomheder også er med fremme her.Danske virksomheder står både i EU og på vækstmarkederne over for en række konkreteudfordringer som bl.a. handelsbarrierer i form af lokale præferencer, manglende transpa-rens i offentlige udbud og øget offentlig regulering. Derudover er der i stigende grad øgetinternational konkurrence om markedsandelene, hvilket sætter de danske virksomhederyderligere under pres. Disse udfordringer nødvendiggør en styrket indsats for at sikre fleredanske virksomheder adgang til eksportmarkeder herunder de mindre virksomheder, somhar begrænsede ressourcer til rådighed for en opsøgende eksport- og markedsføringsind-sats.Samtidigt er Danmarks evne til at positionere og differentiere sig internationalt en afgø-rende konkurrenceparameter. Kendskabet til danske styrkepositioner inden for energi erofte mindre på vækstmarkederne end på nærmarkederne, hvilket nødvendiggør en meremålrettet og koordineret indsats for at skabe afsætningsmuligheder for de danske virksom-heder.På eksportmarkederne er der dertil den udfordring, at få danske virksomheder tilbydersystemløsninger, som forventes i stigende grad at blive efterspurgt. Det kan stille danskevirksomheder svagere i forhold til deres konkurrenter. Systemløsninger bestående af pro-13

dukter, drift og vedligehold er kendetegnet ved, at der udvikles et unikt og integreret høj-værdiprodukt oftest i form af samarbejder mellem flere virksomheder, som kan klare sigbedre i den internationale konkurrence vis-a-vis enkeltkomponenter, som nemmere kankopieres. Virksomhederne har desuden mulighed for at få en højere indtjening på system-løsninger, da de typisk kan vælge egne komponenter og derved også kan øge salget afprodukter samtidig med der opnås den merindtægt, der ligger i at integrere komponenternemed fx rådgivning til en samlet løsning.Endelig er det generelt en udfordring at få adgang til kapital. Finanskrisen har betydet, atisær SMV’er har fået sværere ved at opnå finansiering til økonomisk sunde projekter. Det-te forventes ikke at være et kortvarigt fænomen, og bl.a. stigende kapitalkrav kan også i dekommende år begrænse adgangen til finansiering. Energiområdet er dertil præget af storeog langsigtede og mere risikobetonede investeringer, hvor det kan være en udfordring at fåtiltrukket alternative investorer som fx institutionelle investorer i forhold til den alminde-lige bankfinansiering.IndsatsEn flerstrenget indsats på finansierings- og eksportområdet skal sikre bedre vilkår for dan-ske virksomheder. Vækstteamet anbefaler bl.a., at Eksportkreditfonden (EKF) udvikler etnyt instrument, hvor der stilles en garanti mod delvis tab af egenkapitalen i projektselska-ber, der leverer systemløsninger med danske produkter. Dette vil skabe incitamenter fordanske virksomheder til at levere systemløsninger, og de vil dermed i højere grad få ud-bygget deres kompetencer på området og derved bedre kunne konkurrere på systemløs-ninger. Dette vil supplere de eksisterende muligheder for eksportfinansiering til eksport afprodukter.Vækstteamet anbefaler endvidere en mere fokuseret strategisk indsats for eksport, investe-ringsfremme og markedsføring af energiteknologi. En styrket eksport- og markedsførings-indsats vil sikre flere danske virksomheder adgang til de hastigt voksende eksportmarke-der. Ligeledes skal det fortsat sikres, at danske virksomheder konkurrerer på ens vilkårmed deres udenlandske konkurrenter. Et fokus på fx at reducere krav om ’local content’vil kunne fremme eksport af energiteknologi.Herudover har vækstteamet drøftet en række andre forhold, som også er vigtige for eks-porten og finansieringen for danske virksomheder. Bl.a. bør eksportindsatsen støttes opmed andre tiltag, som fx inddragelse af institutionelle investorer og andre i udbygningen afVE-infrastruktur som fx offshore vindmøllefarme, for på den måde at sikre deltagelse fraflere danske virksomheder i udbuddet. Det kan øge antallet af danske aktører på det dan-ske marked og give muligheder for adgang til det europæiske marked, hvor udbuddet afnye vindparker er voksende. I den forbindelse er det også vigtigt, at der er klare og trans-parente retningslinjer for fortolkningen af unbundlingreglerne i EU. Det vil kunne bidragevæsentligt til at fremme involvering af institutionelle og andre investorer i store VE-projekter.Men også kapitalmarkedet er en vigtig parameter for virksomhederne, og det er såledesvigtigt, at økonomisk sunde energi- og klimaprojekter kan opnå finansiering i lånemarke-det, herunder inden for venture- og seed-kapital, da opstart af nye virksomheder og højri-sikoprojekter er med til at øge innovationsevnen og konkurrencepresset på de eksisterendevirksomheder. I den forbindelse har vækstteamet også drøftet betydningen af, at virksom-

hederne får bedre adgang til finansiering af særligt mindre energieffektiviserings- og mar-kedsmodningsprojekter gennem udenlandske finansielle investorer som fx EIB. Bedrefinansieringsmuligheder vil realisere flere investeringer og dermed skabe øget omsætningog beskæftigelse i de danske virksomheder, som vil levere produkter og løsninger til pro-jekterne.Et velfungerende dansk marked for enkeltudstedelser af erhvervsobligationer og sekuriti-sering vil også kunne øge finansieringsmuligheden. Det vil skabe alternativ finansiering tilen række danske virksomheder, og bankerne vil få slanket deres balance, hvilket vil frigi-ve midler, der kan gå til virksomheder uden mulighed for udstedelse af erhvervsobligatio-ner, herunder grønne virksomheder. Det er vigtigt, at barrierer vedrørende pooling af pro-jekter afdækkes, så det bliver attraktivt for bankerne. Den bedre finansieringsmulighedåbner op for nye investeringer, der kan forbedre konkurrenceevne relativt til udlandet ogderigennem skabe grundlag for en øget eksport af produkter og nye løsninger.7. AnbefalingStyrket eksportfinansiering sikrer bedre vilkår for systemeksportSom nævnt er der en stigende international efterspørgsel efter systemløsninger inden forbl.a. energiforsyning, energiproduktion samt energieffektivisering. Kunderne er typiskoffentlige forsyningsselskaber, kommuner eller større virksomheder, som i stedet for en-keltprodukter efterspørger hele løsninger inkl. drift, vedligehold, garantier på hele løsnin-gen mm. Det er vigtigt, at danske virksomheder får bedre muligheder for at eksporteresystemløsninger til et voksende globalt marked for energi- og klimateknologi.Systemløsninger løftes i dag typisk af store internationale koncerner, og danske virksom-heder har i dag en begrænset andel af markedet for systemløsninger, idet de typisk fokuse-rer mere på at levere enkeltkomponenter. Dette skyldes formodentlig dels, at nogle danskevirksomheder har succes med denne strategi, dels at virksomhederne er tilbageholdendemed at gå ind i markedet på grund af usikkerhed omkring fx politiske forhold, kontrakter,omkostningsniveau mm. Danske virksomheder kunne dog tilbyde lignende systemløsnin-ger ved at gå sammen i projektselskaber. Men det sker i dag kun i begrænset omfang. Der-for bør der skabes bedre incitamenter for, at flere danske virksomheder kan byde på sam-me opgaver i projektselskaber.For at skabe dette incitament foreslås det, at Eksportkreditfonden (EKF) udvikler et nytinstrument, hvor der stilles en delvis garanti mod tab af egenkapitalen i projektselskaber,som tilbyder systemløsninger og som i væsentlig grad benytter dansk udstyr, jf. nedenstå-ende boks 3. En sådan garanti vil mindske risikoen for de danske virksomheder, som til-byder systemløsninger til udenlandske kunder.Det er vigtigt, at EKF har den nødvendige kapacitet til at kunne imødekomme eksportvirk-somhedernes behov. Da egenkapitalen per definition tabes først i tilfælde af, at forret-ningsplanen ikke holder, svarer en egenkapitalgaranti til, at EKF, på lige fod med ejerne,tager del i et eventuelt ”first loss”, hvilket normalt falder på ejerne alene.For at dette initiativ får størst effekt, skal der samtidigt tilbydes assistance i form af pro-jektidentifikation, rådgivning og omkostningsdeling vedrørende indgåelse af aftaler omfælles projektselskaber, indgåelse af kontrakter mm. Dette kunne fx ske i regi af eksport-

rådet. Der vil fortsat – som i dag – kunne tilbydes EKF-garanti mod tab til de banker, somfinansierer fremmedkapitalen i selskaberne.Danske virksomheder vil med dette instrument få bedre vilkår for at kunne konkurreremed udlandet. Samtidigt vil det bidrage til opbygningen af værdifulde danske kompeten-cer inden for systemløsninger.Actionpoints•EKF skal kunne stille en garanti mod delvis tab af egenkapitalen i projektselska-ber, som bruger danske systemløsninger,•Eksportrådet skal i samspil med EKF øge sit fokus på projektidentifikation, råd-givning og omkostningsdeling vedrørende indgåelse af aftaler om fælles projekt-selskaber, indgåelse af kontrakter mm.•EKF skal øge sin generelle indsats inden for systemløsninger med de eksisterendeinstrumenter.Boks 3: Dansk Økonomisk InteresseEKF’s garanti mod tab af egenkapital skal kunne ydes til både danske og udenlandskeinvestorer, såfremt der er tilstrækkeligt med Dansk Økonomisk Interesse (EKF’s normalegrundlag for at tage eksponering på projekter). Det forventes dog, at de danske leverandø-rer i vidt omfang er identiske med investorerne i projektselskabet.EKF opgør omfanget af Dansk Økonomisk Interesse ud fra de danske eksportørers øko-nomiske aftryk i Danmark. Dette aftryk er en funktion af•Antal ansatte i DK/lønsum•Indkøb hos danske underleverandører•R&D aktiviteter i DK•EBITDA i den danske del af selskabet•Udbytter fra udenlandske datterselskaber•Betalt selskabsskat i DKBeregningen af aftrykket resulterer i en ramme, som virksomhederne kan udnytte i EKF.EKF’s eksponering på hver ny sag nedbringer således det tilbageværende rum under ram-men.Dansk Økonomisk Interesse skal være stigende med risikoen. Da egenkapitalrisiko er hø-jere end risiko på fremmedkapital (lån), vægter garantier for egenkapital det dobbelte af engennemsnitlig lånegaranti, når trækket på rammen beregnes.8. AnbefalingFokuseret og strategisk indsats for eksport, investeringsfremme og markedsføring afenergiteknologiHovedparten af de danske virksomheder inden for energiteknologi er aktive på eksport-markederne. Men det kan være en udfordring for danske virksomheder, og herunder sær-ligt for SMV’er, at eksportmarkederne hver især ofte rummer lokalt definerede udfordrin-ger, der forudsætter en høj grad af specifikt markedskendskab for den enkelte virksomhed.Men det bliver også vigtigere at sælge systemløsninger og projekter, ligesom bedre kredit-

vurderinger er centralt for eksporten. En styrkelse af eksporten fra SMV’erne nødvendig-gør en række tiltag målrettet en forbedring af vækstlagets adgang til vækstmarkederne.Danske kompetencer indenfor energiteknologi gør i sig selv, at Danmark er et attraktivtinvesteringsland for udenlandske virksomheder. Den danske eksport er også afhængig af,hvor mange udenlandske investeringer som kan tiltrækkes til Danmark, og de udenlandskevirksomheder bidrager ud over investeringer også med innovative forretningsmodeller ogmedvirker til øget beskæftigelse. Udenlandske virksomheder udgør kun 1 procent af allevirksomheder i Danmark, men bidrager med hele 27 procent af den samlede eksport. Entættere kobling mellem investerings- og eksportfremmeindsatsen og den offentlig-privatemarkedsføringsindsats er derfor af stor betydning, idet kendskabet til danske styrker på detgrønne område understøtter eksport- og investeringsfremmeindsatsen. Indsatsen for attiltrække grønne udenlandske virksomheder skal derfor styrkes.Den internationale interesse for den danske energisektor skaber også grundlag for et styr-ket samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder om implementering af deleaf den danske energiregulering på relevante danske eksportmarkeder. Samarbejdet kanudvide markedet for den danske energirådgivningsbranche internationalt, og udvide mar-kedet for eksport af danske energiløsninger inden for bl.a. vind, fjernvarme og energief-fektivitet.Actionpoints•De små- og mellemstore virksomheders muligheder for afsætning på vækstmarkederneprioriteres gennem samarbejdet mellem Eksportrådet, Væksthusene og andre danskeklynger. Eksportfremstød skal markedsføre danske systemløsninger i vækstøkonomier.State of Green skal aktivt markedsføre grønne løsninger ifm. ministerbesøg og vedstørre begivenheder i ind- og udland, og tiltrækning af udenlandske investeringer gen-nem Invest in Denmark skal styrkes.•Eksportrådet og EKF skal sætte styrket ind for at foretage kreditvurderinger af de oftekomplekse aftagere og samarbejdspartnere på vækstmarkederne, bl.a. i forbindelsemed offentlige projekter, der involverer politiske risici.•Der bør etableres samarbejder med energimyndigheder i lande, hvor efterspørgslenefter dansk energipolitik og -regulering matcher danske erhvervsmæssige styrkepositi-oner, både inden for rådgivningsydelser og industri.9. AnbefalingFærre handelsbarrierer skal fremme eksportenSom en lille og åben økonomi er Danmark afhængig af fri og lige adgang til eksportmar-kederne. Færre handelshindringer, såvel told som ikke toldmæssige barrierer, spiller derforen væsentlig rolle for danske eksportvirksomheder. Det er derfor afgørende, at Danmarkarbejder for at reducere handelshindringer og lette handelen med varer og tjenester gen-nem det handelspolitiske arbejdeHandelshindringer uden for EU bliver behandlet i WTO. Mens forhandlingerne i WTO harstået i stampe igennem flere år, har arbejdet for at begrænse eller afskaffe tolden på klima-og miljøvenlige varer på det seneste med APEC-aftalen fået nyt politisk momentum. Dettemomentum skal udnyttes, og det er vigtigt for Danmark, at der støttes op om arbejdet ift.

en international aftale om grøn handelsliberalisering, der både omfatter told- og ikke-toldmæssige barrierer.Inden for EU er det især de ikke-toldmæssige barrierer som fx krav om lokal produktion,som skaber problemer for virksomhederne. Det er vigtigt for danske eksportvirksomheder,at man både inden for og uden for EU målrettet følger op på dette, med henblik på atmindske kravene om lokal produktion, bl.a. på energi- og klimaområdet, hvor den højegrad af offentlige udbud ofte indebærer krav om lokal produktion.Actionpoints•Danmark skal arbejde for en reduktion eller afskaffelse af told og ikke-toldmæssigebarrierer på grøn energiteknologi, og arbejde for at fjerne direkte og indirekte krav omlocal content i såvel inden for EU-medlemslandene som udenfor.•Indsatsen for at få en aftale om grøn handelsliberalisering i WTO skal styrkes. Grønhandelsliberalisering skal også understøttes i Global Green Growth Forum, og Dan-mark skal over for EU-Kommissionen presse på for at fremme en intensiveret EU-indsats for at fremme grøn handelsliberalisering med vægt på bedre overholdelse afeksisterende regler om local content.10. AnbefalingFremme af investeringer i VE-infrastruktur og ny produktionskapacitetDer er i dag ikke helt klare regler for institutionelle investorer og andres muligheder for atinvestere i både energiinfrastruktur (kabler) – og produktionsanlæg. EU's unbundlings-regler, der er skal fremme et konkurrencepræget el-marked, bevirker, at der er usikkerhedom, hvorvidt fx en institutionel investor kan eje både infrastruktur og produktion. For atfjerne utilsigtede barrierer for institutionelle investorers og andres deltagelse i udbygnin-gen af VE-infrastruktur og ny produktionskapacitet opfordres EU-Kommissionen derfor tilsnarest muligt at opstille et sæt klarere og mere præcise retningslinjer for fortolkningen afsine "unbundlingregler", der giver tilstrækkelig investortillid. I reglerne bør bl.a. geografi-ske forhold, grænser for ejerskabsandele, forhold vedrørende ejerskab på transmissions,interconnections og distributionsniveau præciseres.Institutionelle investorer har en interesse i at kunne investere i både produktion og infra-struktur. En øget deltagelse fra institutionelle investorer i udbygningen af såvel infrastruk-tur i form af transmissionskabler som i ny VE-produktionskapacitet, fx offshore vindmøl-lefarme, er vigtig for at fremme VE-udbygningen og vil kunne give øget omsætning fordanske virksomheder, der har stor ekspertise på området.Unbundlingsreglerne er som nævnt vigtige for at etablere et velfungerende energimarked iEU, hvor ejerne ikke kan misbruge deres stilling på markedet. Men reglerne er møntet påstore, vertikalt integrerede el- og gasselskaber og ikke institutionelle investorer, der førstefter direktivernes vedtagelse er kommet i spil som potentielle investorer. Reglerne har tilformål at fjerne enhver interessekonflikt mellem på den ene side producenter og forsy-ningsselskaber og på den anden side transmissionssystemoperatører (TSO). Det skal sikre,at der ikke er noget incitament for en aktionær i en TSO til at påvirke TSO’ens beslut-ningsproces i retning af at fremme sin produktions- og/eller forsyningsinteresse på bekost-ning af andre netbrugere. Der er således risiko for forskelsbehandling uden en effektiv

adskillelse mellem nettene på den ene side, og produktion og/eller forsyning på den andenside, især i situationer hvor en virksomhed er vertikalt integreret.For at fremme institutionelle investorers muligheder for at investerer i VE-produktionskapacitet, giver det ud over EU-unbundlingsreglerne, også mening at se på dedanske bestemmelser om ejerforhold af energiproduktion. Investorer skal kunne have be-stemmende indflydelse via deres ejerskab af el-produktionsanlæg baseret på vedvarendeenergi, hvis de har adgang til den relevante ekspertise.Action points•EU-Kommissionen skal opfordres til snarest muligt at opstille et sæt klare og præciseguidelines, der giver tilstrækkelig investortillid.•Den nuværende hindring for finansielle investorers adgang til direkte ejerskab i storeelproduktionsanlæg bør ophæves for så vidt angår el-produktionsanlæg baseret påvedvarende energi. Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at den fornødne tekniskeog økonomiske kapacitet til enhver tid er til stede, således at forsyningssikkerhedenikke bringes i fare.

En mere energieffektiv bygningsmasse som fremmer vækst ogeksportPotentialeStore stigninger i energipriserne det seneste årti samt ønsker om en sikker energiforsyningog klimapolitiske målsætninger gør, at der globalt forventes en stigende efterspørgsel påteknologi og rådgivning, der kan medvirke til at reducere energiforbruget.Regeringen har indgået en energiaftale, som skal bidrage til en grøn omstilling og ned-bringe energiforbruget med 12 pct. i 2020 i forhold til 2006. Bygninger står for omtrent entredjedel af det samlede energiforbrug, og der vil derfor som led i aftalen skulle foretagesomfattende investeringer i energieffektiviseringer af bygningsmassen, hvis målet skal nås.En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at potentialet for energibesparelser iden private bygningsmasse er på ca. 70-75 pct. frem mod 2050. En meget stor del af dennebesparelse er rentabel, hvis energieffektiviseringer sker, når boligen alligevel skal renove-res.Også i den offentlige bygningsmasse er der et stort, uudnyttet potentiale for energibespa-relser i de kommende år. I kraft af sin store bygningsportefølje kan det offentlige påvirkemarkedet og medvirke til markedsmodning af nye energiteknologier. Samtidig kan detoffentlige vise samfundet, at energieffektiviseringer er realiserbare og giver en samlet be-sparelse.En styrket energispareindsats vil øge den hjemlige efterspørgsel på grønne teknologier ogløsninger samt fremme innovation og udvikling af nye løsninger. Det er vigtigt, at de sam-tidigt matcher den stigende efterspørgsel i EU og globalt.Danmark er blandt de førende i verden til at reducere energiforbruget i bygninger. Etstærkt hjemmemarked for energirenovering har været medvirkende til at styrke danskevirksomheders tilstedeværelse på eksportmarkederne indenfor forskellige typer bygnings-komponenter og systemer herunder isolering, pumper, vinduer, ventilation mv. Og der er ide kommende år gode muligheder for at øge eksporten væsentligt.Energieffektivisering indgår som et centralt element i flere landes omstillingsstrategier.EU har vedtaget et energieffektiviseringsdirektiv, der skal reducere energiforbruget med20 pct. i 2020 i forhold til videreførelse af eksisterende politikker. Japan har, som led ibeslutningen om at lukke sine atomkraftværker på lang sigt, besluttet at nedbringe elektri-citetsforbruget med 10 pct. i 2030. Som endnu et eksempel har Kina i de to seneste 5-årsplaner indlagt vidtgående krav om forbedret energiintensitet.Markedet for energieffektiviseringer i bygninger var i 2011 på godt 100 mia. USD, hvilketforventes at blive fordoblet frem mod 2035, jf. figur 4. Foruden at være afgørende for atnå internationale klimamål, vil disse investeringer være en væsentlig drivkraft forjobskabelse både lokalt og globalt i de lande, som udvikler og producerer løsninger.Udover en forventet stigende efterspørgsel på forskellige typer teknologi, forventes efter-spørgslen på systemløsninger ligeledes at stige globalt, hvor fx rådgivning om energieffek-tivisering og energirenovering kobles med afsætning af energieffektiviseringsteknologi.

UdfordringerDen danske befolkning er generelt meget klima- og energibevidst. Blandt danskerne er derfx stor bevidsthed om vigtigheden af og økonomien i at foretage små investeringer såsomat anskaffe energieffektive husholdningsapparater og sparepærer. Derimod foretages demest omkostningseffektive løsninger, såsom at udskifte varmekilde eller forbedre isolerin-gen af bygningen, i mindre grad14. Det faktum, at en række økonomisk rentable energief-fektiviseringer i dag ikke gennemføres i bygningsmassen begrænser muligheden for at fåmere energieffektive bygninger og hæmmer samtidigt væksten i hjemmemarkedet.En af udfordringerne er, at bygningsejerne kan mangle viden om det nuværendeenergiforbrug, om energibesparelsespotentialerne og om de løsninger, der er tilgængeligepå markedet. Herudover kan holdninger og livsstil hos husejere udgøre en barriere. Bedreog mere information om fordelene ved at energieffektivisere kan derfor være et væsentligtforhold for at understøtte markedet.Projekterne kan også synes uoverskuelige, fordi der er usikkerhed om den forventedebesparelse og finansieringsmulighederne, ikke mindst i lyset af finanskrisen, som har be-grænset lånemulighederne for virksomheder og husholdninger, selv når der er tale omøkonomisk rentable projekter. Der findes i dag forskellige typer finansieringsløsningersom eksempelvis ESCOs. Der er dog en udfordring i at finde finansieringsmodeller, der eregnet til mindre projekter, eksempelvis i boliger. Derudover kan det være en udfordring,når der skal findes finansieringsmodeller til energirenovering, at forskellige ejerformersom fx ejerbolig, andelsbolig, lejebolig og almene boliger finansieres forskelligt.I det offentlige er det bl.a. en udfordring at skabe en mere professionel styring af energi-spareindsatsen både hvad angår drift og renovering af den offentlige bygningsmasse. Der-udover skal der også sættes mere fokus på det energisparepotentiale, der ligger i bedrestyring af både private og offentlige bygningers energiforbrug.Selvom en række danske virksomheder er globale spillere indenfor energieffektivisering,vurderes der stadigvæk at være et uudnyttet eksportpotentiale ikke mindst i de kommendeår med vedtagelse af EU's energieffektiviseringsdirektiv samt på de nye globale vækst-markeder. Særligt mindre virksomheder og underleverandører har ikke det fornødne over-blik over markedsmuligheder eller eventuelle virksomhedssamarbejder, der kan bane ve-jen til eksportmarkederne.I energiaftalen forøges energiselskabernes energispareforpligtelser betragteligt. Det ervigtigt, at denne viden om realisering af energieffektiviseringer kommercialiseres, fordermed at kunne danne grundlag for vækst og eksport.IndsatsVækstteamets anbefalinger for en mere energieffektiv bygningsmasse retter sig mod bådeprivate og almene boliger samt erhvervsbyggeri og offentligt byggeri. Samtidig opfordrervækstteamet til, at indsatsen tilrettelægges på en sådan måde, at det så vidt muligt fremmervirksomheders vækst- og eksportmuligheder.

For det første anbefales det, at sammenhængen mellem bygningers energieffektivitet ogbygningers markedsværdi klarlægges. Dette vil give bygningsejere større vished om denøkonomiske gevinst ved at energieffektivisere. Først og fremmest vil det give bygningse-jere med energieffektive bygninger udsigt til et højere afkast på investeringen ved et frem-tidigt salg. Samtidig skabes grundlag for, at realkreditinstitutterne medtager energieffekti-vitet som en parameter i ejendomsværdiansættelser, hvilket giver bygningsejere mulighedfor at opnå øget realkreditfinansiering efter en energirenovering og derved reducere finan-sieringsomkostningerne forbundet med realiseringen af energieffektiviseringer.Samtidig er der dog behov for yderligere at styrke det økonomiske incitament til at benyttemere energieffektive løsninger. Det foreslås derfor, at der indføres et energirenoverings-fradrag for private husholdningers investeringer i energirenovering. Det skal ske på bag-grund af en grundig analyse med henblik på at optimere de dynamiske effekter ved fradra-get.Udover energirenovering har vækstteamet drøftet vigtigheden i at fremme en effektiv driftaf bygningerne, således at der sikres et godt indeklima med så lille et energiforbrug sommuligt. Det indebærer blandt andet at der i bygningers designfase og drift tagen hensyn tilantallet af brugere samt anvendelsesformål. Dette kan eksempelvis ske ved intelligent sty-ring af bygningens energiforbrug. For at vise at der er god økonomi i at overvåge og styrebygningers drift, især for større bygninger, bør det offentlige gå foran på dette område.Det foreslås derfor, at der for det offentligt ejede og lejede byggeri indføres en øget centra-lisering og professionalisering af indsatsen vedrørende både energirenovering og styring afbygningernes drift. Her bør man trække på erfaringerne med energiledelse i store virk-somheder og kommuner. Som led i dette bør der indføres et princip om totaløkonomiskbetragtning i administreringen af den offentlige bygningsmasse, samt sætte fokus på byg-ninger med størst potentiale for energibesparelse. Der skal indføres fjernaflæsning i størrebygninger, og energirenoveringer skal i højere grad udbydes som ESCO-projekter. Derud-over skal det offentlige efterspørge innovative energieffektiviseringsløsninger når offentli-ge bygninger energieffektiviseres.I den almene boligsektor er usikkerheden om forventet besparelse ved energieffektivise-ringer særligt vigtig. For at imødekomme dette anbefales det, at Landsbyggefonden skalkunne stille garanti for besparelser ved energirenoveringer i almene boliger.Udover at skabe en mere energieffektiv bygningsmasse, er det vigtigt at anvende erfarin-gerne herfra til at fremme vækst og eksport. Et vigtigt element i realiseringen af eksport-potentialet i forbindelse med vedtagelsen af EU's energieffektiviseringsdirektiv bliver atsynliggøre de danske erfaringer, løsningsmodeller og produkter samt de enkelte virksom-heders ekspertise inden for de forskellige områder af energieffektivisering. Et andet vigtigtelement er, at der fortsat arbejdes for en øget markedsgørelse af energispareforpligtelsen.Rådgivning af virksomheder om EU-landenes lokale regler i forbindelse med implemente-ring af EU’s energieffektiviseringsdirektiv vil også fremme eksporten.Ligeledes vil en bedre systematisering af informationer om bygningernes energimæssigetilstand og tilgængelighed hertil for offentligheden, gøre det nemmere for markedsaktører-ne at tilrettelægge energispareindsatsen i konkrete bygninger og markedsføre energispare-løsninger.

11. AnbefalingEnergieffektivitet skal tydeliggøres i bygningernes markedsværdiManglende viden om sammenhængen mellem investeringer i energieffektiviseringer ogbygningers markedsværdi er en væsentlig barriere når en bygningsejer står overfor at re-novere, og det hæmmer vækstpotentialet for energieffektiviseringer i bygninger.Det kan beregnes, i hvor høj grad energieffektiviseringstiltag kan reducere energiudgifter-ne inkl. grønne afgifter, men det er vanskeligt at vurdere effekten på bygningens markeds-værdi. Dette taler for at synliggøre den nuværende afspejling af energieffektivitet i byg-ningers markedsværdi. En analyse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) påsalg af boliger i 2011 og 2012 viser, at energimærket har haft en selvstændig betydning forkvadratmetersalgsprisen i 2011 og 2012 for enfamiliehuse, når der tages højde for betyd-ningen af regionale forskelle, boligens varmeforsyning, tidspunkt for opførelse af huset ogkarakteristika ved salg i området.Analysens resultater giver bygningsejere udsigt til et afkast på energieffektiviseringer vedet fremtidigt salg. En øget markedsværdi vil dog samtidig, og måske endnu vigtigere, givemulighed for, at opnå øget realkreditfinansiering, hvilket vil reducere finansieringsom-kostningerne forbundet med realiseringen af energieffektiviseringer.Et realkreditlån ydes mod sikkerhed (pant) i fast ejendom, hvilket medfører en favorabellav rente. Der kan realkreditbelånes med op til 80 pct. af ejendomsværdien for boligejen-domme og 60 pct. af ejendomsværdien for erhvervsejendomme med mulighed for op til 70pct. mod ekstra kapitaldækning. Med andre ord er ejendomsværdien afgørende for størrel-sen på realkreditbelåningen. Et grundlæggende princip i realkreditinstitutternes ejendoms-værdiansættelser er, at de skal afspejle markedsværdien. Hertil benyttes, ifølge Finanstil-synets bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, enten en vurde-ringsperson eller en matematisk model, hvor der medtages parametre, såsom beliggenhed,størrelse, kvalitet og udstyr.Klarhed om en sammenhæng mellem energieffektivitet og bygningers markedsværdi, ska-ber et grundlag for, at realkreditinstitutterne medtager energieffektivitet som en del af pa-rametrene i ejendomsværdiansættelser. For at understøtte dette, bør der i Finanstilsynetsbekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom tilføjes energieffektivitetsom en parameter.En forudsætning for at realkreditinstitutterne benytter energimærkningen som indikator forenergieffektivitet er imidlertid, at der skabes øget troværdighed om indplaceringen af byg-ningerne på energimærkningsskalaen. Der er derfor behov for et eftersyn af energimærk-ningsordningen.Actionpoints:•I Finanstilsynets bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendomtilføjes energieffektivitet som et parameter.•Metoderne for energimærkningen gennemgås med henblik på at skabe større sik-kerhed og robusthed ved indplaceringen af bygninger på energimærkningsskalaen.

12. AnbefalingIndførelse af et energirenoveringsfradrag for husholdningerFor at sikre et stærkt hjemmemarked for energieffektiviseringer i bygninger, der vil skabevækst og beskæftigelse, er der behov for at styrke det økonomiske incitament til at benyttemere energieffektive løsninger ved renovering. Der bør derfor indføres et fradrag for pri-vate husholdningers investeringer i energirenoveringer.Et fradrag i skatten vil fremme boligejernes incitamenter til at igangsætte energirenoverin-ger. Derudover bidrager et energirenoveringsfradrag til at sætte gang i væksten og beskæf-tigelsen i byggebranchen og formodes ligeledes at reducere andelen af sort arbejde. Detforventes således, at der kan indføres et energirenoveringsfradrag, hvor de nævnte dyna-miske effekter opvejer statens tab af skatteprovenu.Der bør foretages en grundig analyse forud for indførelsen af et energirenoveringsfradragmed henblik på at optimere de dynamiske effekter ved fradraget. Eksempelvis bør der sespå effekterne den samlede vækst- og beskæftigelseseffekt ved forskellige fradragsniveau-er, og ved at målrette fradraget mod arbejdsløn sammenlignet med at lade det gælde heleenergirenoveringsomkostningen. Det bør samtidig vurderes, hvilke typer af energirenove-ringer, der bør gives støtte til for at fremme så stor en meraktivitet som muligt, og dervedogså undgå, at der gives støtte til projekter, der alligevel ville blive gennemført. Derudoverbør det vurderes, i hvilken grad et skattefradrag til energirenovering vil komme til at for-trænge investeringer fra andre områder. Endelig bør analysen tage stilling til, hvordan enudfasning af energirenoveringsfradraget mest hensigtsmæssigt fastsættes på forhånd for atundgå stop-go politik.Actionpoints:•Der indføres et energirenoveringsfradrag på baggrund af en grundig analyse medfokus på at optimere de dynamiske effekter ved fradraget.13. AnbefalingEnergisparepotentialet i det offentlige skal udnyttes og fremme nye og innovativeløsningerDer er et stort, uudnyttet potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger i de kom-mende år. Det skyldes, at en stor del af det offentlige byggeri er opført for 40-50 år sidenog derfor står overfor renovering, samtidig med at bygningsmassen, i overensstemmelsemed energiaftalen, skal omlægges til forsyning med vedvarende energi.Selvom energiforbruget i den offentlige sektor er relativt begrænset i forhold til Danmarkssamlede energiforbrug, er det vigtigt, at der også her spares på energien. Det offentligekan vise, at det er fornuftigt at energieffektivisere, og at det kan betale sig. De offentligeinstitutioner administrerer store bygningsporteføljer, og en øget energieffektiviseringsind-sats vil derfor samtidig bidrage til at skabe et marked for industrielle løsninger og mar-kedsmodning af danske produkter samt innovation i produkter og processer.Samtidigt er det nødvendigt med en øget centralisering og professionalisering i styringenaf indsatsen i det offentlige for at sikre en effektiv indsats for energirenovering, en effektivdrift af energiforbruget i offentlige bygninger samt samle kompetencer og viden ét sted.

Hver kommune, region samt staten, bør derfor sammenlægge ejendomsopgaverne i énforvaltning. Erfaringerne med energiledelse i store virksomheder og kommuner, der hararbejdet med disse problemstillinger, bør derfor udbredes.Som led i dette bør det overvejes, hvorledes der kan etableres incitamentsstrukturer i detoffentlige, der sikrer at energirenoveringer og energibesparelser gennemføres ud fra ettotaløkonomisk princip, hvor investeringerne holdes op imod de samlede driftsbesparelserpå længere sigt. Eksempelvis ved nybyggeri bør det offentlige gå foran og fremme udvik-lingen af en stærk og energirigtig byggesektor ved at opfylde kravene i bygningsreglemen-tets bygningsklasse-2020, hvor det er totaløkonomisk rentabelt.Indsatsen bør fokuseres på de bygninger med det største faktiske energiforbrug pr m2, dogmed hensyntagen til særlige behov for procesenergi.Derudover muliggør en centralisering udbud af større projekter, eventuelt gennem pakke-tering af mindre projekter, hvilket gør det fordelagtigt at benytte ESCO-modellen. Erfa-ringer viser, at der ved ESCO-projekter gennemføres mere omfattende energirenoveringer,at de gennemføres hurtigere, og at besparelserne er større15. Ved indførelsen af et totaløko-nomisk princip er det vigtigt, at der er fokus på at overkomme barrierer relateret til ESCO-projekter.Ligesom energibesparende løsninger bør fremmes i det offentligt ejede byggeri, bør ind-satsen for det offentligt lejede byggeri fremmes. Der bør indgås en aftale med Danske Re-gioner og KL om offentliggørelse af energiforbrug i alle offentligt ejede og lejede bygnin-ger, samt etablering af fjernaflæsning af energiforbruget i større offentligt ejede og lejedebygninger. Der kan samtidig ses på muligheden for at indføre automatiseret styring.For at effektivisere indsatsen yderligere, er det vigtigt, at der løbende opsamles viden omenergieffektiviseringstiltag og skabes erfaringsudveksling på tværs af det offentlige. Somled heri bør det offentlige efterspørge innovative løsninger. Dette er særligt relevant i for-bindelse med renovering af bygninger, hvor det ikke er muligt at benytte eksisterende iso-leringsløsninger ol. Offentlig efterspørgsel efter innovative løsninger kan være afgørendefor, at virksomheder tør kaste sig ud i innovationsforløb, der kan skabe løsninger på frem-tidens udfordringer, og som rummer potentialet til at blive fremtidens vækst- og eksport-drivere.Actionpoints:•Styringen af offentlige ejede og lejede bygningers drift og renovering skal byggepå en totaløkonomisk betragtning samt centraliseres og professionaliseres inden forkommunerne, regionerne og staten.•Der bør indgås en aftale med Danske Regioner og KL om offentliggørelse af ener-giforbrug i alle offentligt ejede og lejede bygninger, samt etablering af fjernaflæs-ning af energiforbruget i større offentligt ejede og lejede bygninger.•Der skal løbende opsamles og spredes viden om energieffektiviseringstiltag i denoffentlige bygningsmasse, eksempelvis om det offentliges efterspørgsel på innova-tive energieffektiviseringsløsninger.

14. AnbefalingLandsbyggefonden skal fremme energirenoveringer i almene boligerSom led i regeringens kick-start af dansk økonomi er der sket en fremrykning og forhøjel-se af Landsbyggefondens investeringsramme med 4,1 mia. kr. Landsbyggefonden kandermed samlet i perioden 2012-2016 give støtte til renoveringer i almene boliger for om-kring 18,5 mia. kr. Det vurderes dog, at kun cirka en tredjedel af Landsbyggefondens mid-ler går til støtte af projekter med et energibesparende element. Landsbyggefonden bør ihøjere grad understøtte gennemførslen af flere energieffektiviseringer.Når Landsbyggefonden støtter et større renoveringsprojekt, betragtes omkostninger tilenergieffektiviseringer ofte som ekstraomkostninger, som Landsbyggefonden ikke menerat kunne prioritere støtte til. Landsbyggefondens samlede midler er begrænsede i forholdtil det faktiske renoveringsbehov, og tilskud kan derfor kun ydes til egentlige forbedringer,der hæver bygningens og boligens standard og tilfører en øget brugsværdi for beboerne.Det betyder, at boligorganisationerne i mange tilfælde ikke kan få den ønskede støtte tilden del af projektet, der er energirenovering.I 2009 blev der imidlertid etableret en ikke-disponeret saldo (de såkaldte trækningsrets-midler) på knap 1,5 mia. kr., der blandt andet kan ansøges til forskellige energieffektivise-ringsprojekter.I sidste ende er det beboerne, der gennem beboerdemokratiet skal godkende en energire-novering, med eller uden støtte fra Landsbyggefonden. Beboerne i de almene boliger erden befolkningsgruppe, der har den laveste disponible indkomst, ligesom deres tilknytningtil boligen er begrænset. Sikkerhed i forhold til lejens størrelse inkl. varmeudgift vejerderfor tungt i beboernes beslutning, ligesom der ikke er noget incitament til at investere ifremtidige forbedringer, hvis det medfører meromkostninger på kort sigt.Der er knyttet en vis usikkerhed til analyser af forventede energibesparelser ved energire-noveringer, hvilket gør, at beboerne i den almene sektor ofte stemmer nej til energirenove-ringer. For at imødekomme denne usikkerhed kunne Landsbyggefonden stille garanti tilbeboerne om, at de rent faktisk kommer til at spare penge.Der er imidlertid risiko for, at beboerne hæver deres energiforbrug, fordi de alligevel ergaranteret en besparelse. Derudover er almene boligorganisationer underlagt EU’s udbuds-regler, og derfor kan det være konkurrenceforvridende at lade Landsbyggefonden påtagesig en sådan garantistillelse i forhold til markedsaktører såsom ESCO-selskaber. Ministe-riet for By, Bolig og Landdistrikter har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på denne pro-blemstilling. Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i første kvartal af 2013. I så fald, atarbejdsgruppen vurderer, at det er muligt at lade Landsbyggefonden stille garanti for be-sparelser ved energirenoveringer i almene boliger, ser vækstteamet dette som en vigtigfaktor for realisering af flere energirenoveringer i de almene boliger.Actionpoint:•Landsbyggefonden skal kunne stille garanti for besparelser ved energirenoveringeri almene boliger på en sådan måde, at det ikke udgør unfair konkurrence medESCO aktører.

15. AnbefalingØget kommercialisering og eksport med afsæt i energispareindsatsenVedtagelsen af EU's energieffektiviseringsdirektiv åbner et stort potentielt marked fordanske virksomheders kompetencer og erfaringer med at realisere energibesparelser, bådevedrørende rådgivning, komponenter og helhedsløsninger. En af de centrale dele af direk-tivet er, at EU-landene opfordres til at indføre energispareforpligtelser for enten energidi-stributions- eller –handelsselskaber.I Danmark har net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og oliesiden 2006 haft konkrete årlige energispareforpligtelser, der udgør en stor del af den sam-lede danske energispareindsats. De erfaringer og konkrete løsninger, der er opbygget ogudviklet gennem energispareindsatsen efterspørges internationalt, og der er derfor et eks-portpotentiale. I de senere år er 55-60 pct. af besparelserne opnået i erhvervsvirksomheder,som står for knap 50 pct. af det omfattede energiforbrug, og ca. 30 pct. er opnået i hus-holdninger og den offentlige sektor.Net- og distributionsselskaberne må ikke selv varetage opgaverne i forbindelse med denkonkrete realisering, og de skal derfor indgå aftaler med andre selskaber om løsning afopgaven. Som led her i har de mulighed for at overdrage energispareindsatsen hos forbru-gere til koncernforbundne energihandelsselskaber, uden at det sker i åbne udbud, men detskal ske på markedsmæssige vilkår. En række af disse handelsselskaber er allerede invol-veret i en international kommercialisering af energispareaktiviteter, ligesom de store råd-givende ingeniørfirmaer, der har haft opgaver i forlængelse af net- og distributionsselska-berne energispareindsats, også agerer internationalt.For yderligere at udnytte kommercialiserings- og eksportpotentialet skal der fortsat arbej-des for en øget markedsgørelse af energispareforpligtelserne. Det kan for eksempel skeved, at der stilles krav om udbud på udførelsen af en bestemt andel af net- og distributi-onsselskaberne energispareindsats hos forbrugerne.Dette skal sikre øget konkurrence og bedre vilkår for eksterne aktører samt medvirke til,at der opbygges kompetencer inden for energieffektivisering i flere virksomheder medhenblik på bedre at udnytte mulighederne for at eksportere viden og ydelser om effektivemetoder til at realisere energibesparelser.Som led i realiseringen af energibesparelser bør informationsniveauet for udførende virk-somheder forbedres. De detaljerede informationer om bygningernes energimæssige til-stand, der genereres i forbindelse med energimærkning af bygninger, bør systematiseresog kobles sammen med andre registre, der indeholder bygningsdata, herunder primærtBBR. Dette kan af markedsaktørerne anvendes til brug for tilrettelæggelsen af konkreteenergispareindsatser i bygninger og for markedsføringen af energispareløsninger. Hervedopnås dels, at omkostningerne ved markedsføringen reduceres og dels, at indsatsen tilgennemførelse af energibesparelser i de enkelte bygninger effektiviseres. De to forhold vilbidrage til, at omkostningerne ved gennemførelse af energibesparelser reduceres, og der-ved skabe baggrund for en øget aktivitet med en deraf følgende højere beskæftigelse.For yderligere at understøtte virksomhederne i at komme ind på det voksende europæiskemarked for energieffektiviseringer, er det vigtigt, at der stilles rådgivning til rådighed for

virksomheder om EU-landenes lokale regler i forbindelse med implementering af EU'senergieffektiviseringsdirektiv. Derved forebygges nogle af de problemer virksomhedernestøder på, når reglerne ikke ligner det danske hjemmemarked.Actionpoints:•Der skal fortsat arbejdes for en øget markedsgørelse af net- og distributionssel-skabernes energispareforpligtelse, ved at en bestemt andel af energispareindsat-sen hos forbrugere udbydes til eksterne virksomheder.•Der stilles rådgivning til rådighed for virksomheder om EU-landenes lokaleregler i forbindelse med implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv.•Energimærkningens data stilles til rådighed på en sådan måde, at disse kan koblessammen med andre registre, der indeholder bygningsdata, herunder primært BBR.

Forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning samtuddannelse skal fastholde og udbygge energikompetencer og –styrkerGrundlaget for såvel opfyldelsen af de politiske klima- og energipolitiske målsætningersom udviklingen af en konkurrencedygtig grøn erhvervssektor i vækst beror på, at Dan-mark fortsat er med helt fremme, når det kommer til udviklingen af ny energiteknologi.Den danske førerposition inden for grøn energiteknologi har i høj grad været drevet afnytænkende iværksættere samt en fokuseret indsats inden for forskning og udvikling i bå-de erhvervslivet og forskningsverdenen understøttet af ambitiøse offentlige midler tilforskning, udvikling og demonstration.Forskning i og kommercialisering af ny energiteknologi foregår typisk i lange udviklings-forløb og opbygningen af de rette kompetencer kan tage flere år. Der har derfor løbendeværet behov for en særlig satsning i de offentlige midler til forskning, udvikling og de-monstration af ny energiteknologi. Der er behov for varierende incitamenter for udviklingog modning af teknologier hele vejen igennem kæden fra innovation til markedsmodning.Jo mere moden teknologien er, jo mindre statslig støtte, og jo mere konkurrenceprægedeincitamenter er der behov for, jf. figur 5.Figur 5. Incitamenter i forhold til modning af teknologier

Markedsudvikling

Stimulering af mar-kedsefterspørgselTeknologineutralkonkurrenceModne teknologier(fx hydro & energi-effektivitet)Lav mer-omkostning(fx landvindStabile og langsigtederammer for FU&DPrototype & demonstrationfase (fx CCS)Høj mer-omkostning(fx offshorevind & solcel-ler)Stabilitet, incitamenter tilminimering af risici

Tid

og biomasse)Indførelse af mar-kedsrisici med garan-teret, men aftagendemindsteudbytte

De offentlige danske bevillinger til forskning, udvikling og demonstration inden for ener-giområdet er da også relativt høje i OECD sammenhæng. Siden 2010 har de offentligemidler til energiforskning, -udvikling og -demonstration samlet set været over 1 mia. kr.årligt. Hertil kommer det danske ”EU-hjemtag”, som i 2012 var på godt 200 mio. kr. Dendanske forskning er ligeledes helt i top målt på både citationer, antal publikationer og ak-tiviteten inden for energi og klimapatenter.De væsentligste støtteordninger på energiområdet er Det Strategiske Forskningsråd, Ener-giteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Højteknologifonden som finan-sieres over finansloven samt ForskEL, ForskVE og ELFORSK som finansieres af PSO-midlerne, og typisk fastlægges i forbindelse med politiske forlig på energiområdet. Desu-

den støtter Rådet for Teknologi og Innovation også energiområdet, fx via støtte til Tekno-logiske Serviceinstitutter og ErhvervsPhD.Kommercialiseringen af ny grøn energiteknologi er ikke altid ligetil. Grøn energiteknologibestår ofte af nye uafprøvede løsninger, og det kan derfor være en udfordring for virksom-hederne at sælge deres produkter, hvis ikke de i større skala kan demonstrere, at de virker.Den nye grønne teknologi konkurrerer samtidig med konventionelle teknologier, som ty-pisk er billigere og allerede er veletablerede på markedet, hvilket øger behovet for at kun-ne demonstrere værdien af en alternativ løsning. Derfor er den offentlige støtte til demon-stration et vigtigt led i at bringe de gode forskningsresultater videre til gode produkter.Da den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration er afgørende for udvik-lingen af ny energiteknologi, er der behov for koordination mellem de forskellige støtte-programmer for at undgå, at der opstår huller eller overlap i udviklingskæden. Denne gen-nemsigtighed skal forhindre, at interessante og perspektivrige projekter ikke går tabt iovergangen fra forskning til demonstrations- og kommercialiseringsfasen.Sammen med denne gennemsigtighed spiller forudsigelighed en stor rolle. Virksomheder-ne har ofte lange investeringshorisonter og behov for at etablere offentlig/private forsk-ningssamarbejder. Kortsigtede bevillinger skaber unødig usikkerhed blandt danske ogudenlandske virksomheder om det fremtidige offentlige engagement i udviklingen af nyenergiteknologi. Virksomheders beslutning om at investere i udvikling i Danmark påvir-kes af, hvorvidt der er udsigt til et stabilt støtteregime i hele fødekæden en årrække frem.Endelig er de fremtidige muligheder for udvikling og afsætning af nye energiteknologier ihøj grad afhængige af, at virksomhederne kan rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret ar-bejdskraft. De danske uddannelsesinstitutioner har over en bred kam skabt grundlaget forden grønne udvikling, ved at give forskere, ingeniører, planlæggere og håndværkere denødvendige faglige forudsætninger for at drive udviklingen fremad. Hvis denne udviklingskal forsætte, er det nødvendigt, at et stigende antal af de unge talenter uddanner sig indenfor de naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørvidenskabelige områder. Det er ligeledesvigtigt, at det er attraktivt at komme til Danmark for at studere eller være ansat i danskevirksomheder, samt at der findes relevante efteruddannelsestilbud med fokus på energief-fektivisering.16. AnbefalingStøtten til energiforskning, –udvikling, –demonstration og markedsmodning skalvære stabil, mere sammenhængende og let tilgængelig for virksomhederVirksomhedernes beslutning om at investere i udvikling af nye løsninger er ofte knyttet tilmulighederne for at finde medfinansiering fra forskellige støtteprogrammer. Udover usik-kerheden omkring bevillingsrammer, kan det være en udfordring for virksomhederne atfinde rundt i de forskellige støttemuligheder.Stabile støttebevillingerDe årlige finanslovsbevillinger til energiforskning, –udvikling og –demonstration fastlæg-ges i forbindelse med de årlige drøftelser om finansloven. Bevillingerne til forskning, ud-vikling og demonstration fastsættes ofte alene for et år ad gangen. Denne usikkerhed kanafholde private fra at foretage langsigtede og usikre investeringer i forskning, udvikling og

demonstration på energiområdet. Behovet er derfor ikkeøgedebevillinger men mere for-udsigelige oglangsigtedebevillinger.Det indgår som en del af energiaftalen fra 2012, at ”partnerne arbejder for et fortsat højtniveau for FUD i energiteknologi”. Der er i forbindelse med finanslovsforhandlinger ind-gået aftale om at fortsætte bevillingerne på dette niveau. Disse beslutninger kan bidrage tiløget investeringssikkerhed.Sammenhæng og tilgængelighedDet kan være en udfordring for virksomhederne at finde rundt i de forskellige støttemulig-heder, hvilket bl.a. kan skyldes, at der kan gives støtte til virksomhedernes udvikling ogdemonstration på energiområdet fra mange forskellige kilder.I EU’s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) erden danske andel af midlerne dobbelt så høj på energiområdet, som på hele FP7. Derud-over hentes en del midler til energirelaterede emner fra andre programmer end energipro-grammet, som fx NMP (Nanosciences, nanotechnologies, Materials and new Production)-programmet som har energieffektive bygninger som et særligt indsatsområde.Energiprogrammet og andre erhvervsrettede EU-programmer som Eurostars og Capacitieshar en høj deltagelse fra erhvervslivet, mens der kun har været meget begrænset danskdeltagelse fra små og mellemstore virksomheder i EU’s Competitiveness and InnovationProgramme (CIP), som er et væsentligt program ud af flere i forhold til at understøtteSMV'er. Programmet fremmer øget anvendelse af vedvarende energi og energieffektivitetog giver bedre adgang til kapital mv. Den begrænsede danske deltagelse kan skyldes, atstøttemulighederne i EU-programmer af mange virksomheder opleves som bureaukratiske,ligesom mulighederne for at justere i ansøgning og projektet undervejs opleves som uflek-sible.På nationalt plan er der en betydelig koordinerings- og informationsindsats i forhold tilstøtteordninger på energiområdet. Men de mange støtteordninger vanskeliggør en samletfleksibel prioritering og administration. Det nuværende støttesystem er bl.a. kendetegnetved, at de administrative regler for virksomheder varierer fra støtteordning til støtteord-ning. Der bør derfor arbejdes for så vidt muligt at ensrette disse regler. Der er endviderebehov for et enklere og mere fleksibelt system, der kan understøtte større tværgående sats-ninger, ved at der samarbejdes på tværs af programmerne, hvis et projekt ikke kan rummesinden for programmets samlede bevilling.Forenklinger af de administrative regler i forbindelse med ansøgninger og styrket vejled-ning til små og mellemstore virksomheder forventes at kunne øge virksomhedernes delta-gelse i EU-programmer.For at få mest mulig vækst ud af de givne bevillinger, kan der være behov for i særligetilfælde at give større udmøntninger til enkeltstående større projekter med henblik på atfremme den størst mulige effekt. Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse varierer mellemde forskellige støtteordninger, fx er den på ca. 20 mio. kr i Det Strategiske Forskningsrådog på ca. 15 mio. kr i Højteknologifonden mens den i EUDP og Forsk El var i størrelses-ordenen ca. 4-5 mio. kr. i 2011.

Actionspoints•Der skal arbejdes for at sikre flerårige politiske aftaler og bevillinger i den offent-lige prioritering af støtte til energiforskning, –udvikling, –demonstration og mar-kedsmodning, som led i et sammenhængende system.•Koordineringen mellem energiordninger skal styrkes og de administrative regler ienergistøtteordningerne skal gennemgås, og hvor det er muligt gøres mere ensarte-de for at gøre det lettere for virksomhederne at finde den bedste ordning.•Det skal sikres, at man får størst mulig effekt af midlerne til energiforskning, –udvikling, –demonstration og markedsmodning ved at de, hvor relevant, udmøntestil færre og mere effektfulde projekter.•Små og mellemstore virksomheders muligheder for deltagelse i EU-programmer,skal forbedres gennem forenklinger af de administrative regler og styrket vejled-ning og information.17. AnbefalingFlere kandidater inden for natur og ingeniørvidenskab samt større fokus på efterud-dannelseMuligheden for at indfri det nationale og globale vækstpotentiale inden for energieffekti-visering er i høj grad afhængig af, at de danske virksomheder kan rekruttere tilstrækkeligtmed kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer indenfor feltet.UddannelseI dag anvendes 14,4 pct. af de offentlige udgifter til forskning og udvikling inden for detteknisk videnskabelige område, mens 21,6 pct. anvendes inden for naturvidenskab og 30,1pct. anvendes inden for sundhedsvidenskab. Sydkorea anvender mere end 50 pct. inden forteknisk videnskab. Finland og Tyskland anvender omkring 25 pct.16Der har siden 2001 været en stigning i antallet af ingeniører og scient’er på arbejdsmarke-det. Ingeniørforeningens fremskrivning af behovet for ingeniører frem mod 2020 pegerimidlertid på, at der vil være et betydeligt udækket behov. Det kan få betydning for virk-somhederne på energiområdet, hvis produktion er afhængig af medarbejdere med teknisk,naturvidenskabelig og ingeniørmæssig kompetencer. Adgangen til de rette kompetencerhar desuden stor betydning for, om udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i lan-det. For at sikre et fremtidig grundlag for uddannelse af kandidater med disse kompetencerer der behov for øget fokus på naturvidenskabelige og tekniske kompetencer i hele uddan-nelseskæden fra folkeskole og opefter samt behov for, at universiteterne i højere grad prio-riterer natur- og teknisk videnskabelig forskning. Desuden vil efteruddannelse der giverkompetencer inden for energieffektivisering, lavenergibyggeri, energirenovering og ved-varende energi i bygninger og produktion blive efterspurgt på tværs af uddannelsessyste-met. Derudover ligger der en opgave for erhvervslivet i at bidrage til at gøre det attraktivtfor kommende studerende at søge en uddannelse inden for energiområdet.For de virksomheder der forbruger store mængder af energi i deres produktion, er en ener-girigtig og energieffektiv udformning af både proces- og forsyningsanlæg af afgørendebetydning for virksomhedens konkurrencedygtighed i forhold til både produkternes pris ogbæredygtighed samt omdømme.16

I forhold til bygningsmassen er der ligeledes behov for kompetencer til at indfri det væ-sentlige potentiale der er for at energirenovere eksisterende bygninger. Energikravene tilbygninger bliver løbende strammet, og regeringen har endvidere et mål om at udfase fossi-le brændsler til opvarmning, hvilket indebærer at olie- og gasfyrede boliger omlægges tilfjernvarme eller individuelt baseret vedvarende energi. Grundlæggende set er der behovfor flere medarbejdere med kompetencer inden for området.EfteruddannelseDen løbende udvikling på energiområdet skaber øget behov for opdateret viden om energi-renovering og små vedvarende energiinstallationer blandt de faglærte bygningshåndværke-re, så de bliver i stand til at implementere de rette energirigtige løsninger. Dette stiller sær-lige krav til, at erhvervsuddannelserne sætter fokus på området.Opførelse af lavenergibyggeri og energirenovering forudsætter, at håndværkere, installatø-rer og rådgivere i byggeriet har forståelse for, hvordan de enkelte bygningsdele indgår i enhelhed, hvor arkitektur, løsningsprincipper, konstruktioner, installationer og materialerfungerer sammen. Derfor er det vigtigt, at der kommer større fokus på dette i uddannelses-og efteruddannelsestilbud for håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet. Derkunne også være tale om egentlig opnormering af antallet af faglærte med uddannelsersom bygningskonstruktør og energiteknolog mm.Actionpoints•Højere prioritering af natur- og teknisk videnskabelig forskning og uddannelse fra uni-versiteternes side.•Uddannelse og efteruddannelse inden for energieffektivisering, lavenergibyggeri,energirenovering og vedvarende energi i bygninger og produktion gøres til et indsats-område på tværs af uddannelsessystemet.18. AnbefalingEtablering af et Smart Grid demonstrationsprojekt, hvor el, gas og fjernvarme kob-les og muligheder for lagring af energi afprøvesSmart Grid vil på længere sigt kræve milliardinvesteringer både herhjemme og globalt.Danmark har en række styrker indenfor Smart Grid, der både kan udnyttes af danske virk-somheder på det globale Smart Grid marked, og gøre det attraktivt for udenlandske virk-somheder at investere i Danmark. Bedre muligheder for at demonstrere de danske styrkerinden for Smart Grid vil kunne bidrage til eksporten af Smart Grid-løsninger samt relate-rede energiteknologier.Med udbygningen af vindenergi og en øget elektrificering af samfundet vil der være behovfor et Smart Grid som kan sikre en effektiv og fleksibel udnyttelse af elproduktionen. Detkræver et effektivt og fleksibelt samspil mellem de forskellige energiforsyningsformer (el,gas og fjernvarme) samt muligheder for effektiv lagring af energi. En sammentænkning afenerginettene for el (især fra vind), fjernvarme og gas vil gøre det muligt at udnytte kapa-citeten og lagringen på tværs af systemerne.Med Danmarks unikke erfaringer inden for fjernvarme og det landsdækkende naturgassy-stem er der et stort potentiale for at fremme interaktion mellem energiformerne, hvilket

både kan bidrage både til at sikre forsyningssikkerheden og til at skabe muligheder foreksport af knowhow og løsninger. Der bør derfor ses nærmere på mulighederne for atsammentænke nettene, herunder på eventuelle reguleringsmæssige barrierer. Samtidig skaldet sikres, at udrulningen af Smart Grid optimeres med henblik på at fremme vækst fx vedat give mulighed for reducerede energiomkostninger.Der bør derfor tages initiativ til et Smart Grid demonstrationsprojekt, hvor el, gas ogfjernvarme kobles og muligheder for lagring af energi afprøves. Projektet skal samtidigfungere som udstillingsvindue for dansk teknologi og knowhow, hvor udenlandske virk-somheder og aktører kan knytte kontakter til danske virksomheder og underleverandørerindenfor Smart Grid komponenter. Dette vil fremme Danmarks muligheder for en globalkonkurrencefordel inden for Smart Grid, som kan omsættes til eksport, vækst og beskæfti-gelse.Der er allerede høstet en del erfaringer indenfor Smart Grid. De danske energiforsknings-programmer understøtter i dag ca. 90 store og små projekter, der samlet repræsenterer in-vesteringer for ca. 1,1 mia. kr. i Smart Grid projekter. Ved igangsættelse af et nyt ambiti-øst Smart Grid projekt er det derfor vigtigt, at der trækkes på eksisterende og ny vidensamt, at der findes egnede projektkonsortier og -værter, hvor det dynamiske samspil mel-lem el, gas og fjernvarme kan udvikles og demonstreres. Stabile bevillinger til den offent-lige støtte til forskning-, udvikling- og demonstration vil bidrage til at understøtte størreprojekter med flere samarbejdspartnere, der kræver tilsvarende mere forberedelse.Initiativet kan ske som et partnerskab/konsortium, der kan etableres i samarbejde mellemrelevante erhvervsvirksomheder, kommune og øvrige myndigheder. For at projektet bliveren succes som udstillingsvindue for virksomhederne, er det vigtigt, at projektet har enstærk privat forankring enten ved, at initiativet til projektet kommer fra erhvervsvirksom-heder, eller gennem markant private deltagelse i et offentligt-privat partnerskab. Der skaldesuden identificeres et geografisk afgrænset område, som vil egne sig til demonstrations-projektet.Actionpoints•Smart Grid branchen opfordres til at samarbejde om etablering af et demonstrati-onsprojekt med fokus på kobling af de tre net - el, gas og fjernvarme - med detformål at teste interaktionen dels mellem forskellige teknologier dels forskelligeaktører. Desuden skal der fokuseres på energilagring.•Branchen opfordres til at sikre, at viden opbygget gennem Smart Grid projekteropsamles til brug for videndeling på tværs af sektoren og dermed til videreudvik-ling af Smart Grid gennem kommende demonstrationsprojekter.