FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 169: Rapport om evaluering af erhvervsakademistrukturen, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

ResuméIndledningBaggrundDen politiske kontekstInstitutionernes historikOm evalueringenDokumentations- og datagrundlagGrundlag for vurdering af målopfyldelseRapportens opbygning/læsevejledningOrganisering og ledelse af erhvervsakademierneInstitutionernes organiseringLedelsen af erhvervsakademierneDen daglige ledelseDen strategiske ledelse (bestyrelsesarbejdet)Økonomiske forhold på erhvervsakademierneUdviklingen i STÅSoliditets- og likviditetsgradDelkonklusionErhvervsakademiernes udbud af videregåendeuddannelserEt regionalt dækkende uddannelsesudbudUddannelser på de tekniske og merkantile områder(herunder udvikling af ”vækstlaget”)Optag på de tekniske og merkantileerhvervsakademiuddannelser (heltidsuddannelser)Overgange til og fra erhvervsakademiuddannelserneOvergangen fra erhvervsuddannelserneOvergangen fra erhvervsakademiuddannelser tilprofessionsbacheloruddannelserDelkonklusionFaglig bæredygtighedFrafald og fastholdelse på uddannelserneInstitutionernes arbejde med at bekæmpe frafaldIndholdet i frafaldsinitiativerneUddannelsernes kvalitet og kvalitetsudviklingInstitutionernes kvalitetssystemerHvordan anvender institutionerne redskaberne tilkvalitetssikring?Hvordan sikres de studerendes læringsudbytte?Hvad gør de institutioner, der ikke har fælleslæringstilgange?Uddannelsernes videngrundlagInstitutionernes arbejde med videngrundlaget

Hvad siger institutionernes udviklingskontrakter om arbejdetmed videngrundlaget?VidencentreDelkonklusionErhvervsakademiernes samarbejdsrelationerSamspil med institutioner for erhvervsrettet uddannelse(erhvervsskoler)Indholdet i samarbejdetUdfordringer ved samarbejdetUdbyttet af samarbejdetSamspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler oguniversiteterIndholdet i samarbejdetUdfordringer ved samarbejdetUdbyttet af samarbejdetSamspil med erhvervslivet, aftagere samt relevantearbejdsmarkedsparterIndholdet i samarbejdetUdfordringer ved samarbejdetUdbyttet af samarbejdetDelkonklusionEt sammenhængende voksen- ogefteruddannelsessystemInstitutionernes udbud af efter- og videreuddannelser ogaktivitet på områdetOvergangen til efter-og videreuddannelsessystemetDelkonklusionKonklusionerOpfyldelsen af målsætningerne mederhvervsakademistrukturenMålsætning 1: En fælles institutionel ramme med dennødvendige ledelsesmæssige og administrative kapacitetMålsætning 2: Vækstlag på de tekniske og merkantileområderMålsætning 3: Etablering af stærke faglige miljøer, der kanstyrke udviklingen af erhvervsakademiuddannelser ogvideregående voksenuddannelserPerspektivering

RESUMÉRambøll har i perioden oktober 2012 til april 2013 gennemført en evaluering af erhvervsakademi-strukturen. Evalueringen er udarbejdet på opdrag fra Styrelsen for Videregående Uddannelser ogUddannelsesstøtte. Dette kapitel indeholder et resumé af evalueringens hovedkonklusioner.Erhvervsakademierne blev etableret i Danmark i 2009 som institutionel ramme for implemente-ringen af en række markante politiske reformer inden for det erhvervsrettede videregående ud-dannelsesområde. De politiske mål er beskrevet i aftalen om etablering af erhvervsakademier fra2007. Visionen var, at en styrkelse af såvel uddannelser som institutioner ville bidrage til at etab-lere et såkaldt vækstlag inden for de tekniske og merkantile videregående uddannelser samt atmedvirke til, at flere unge ville gennemføre en videregående uddannelse.Rambøll har i nærværende evaluering kortlagt, analyseret og vurderet erhvervsakademiernes or-ganisering, ledelse, uddannelsesudbud, kvalitetsarbejde og samarbejdsrelationer, herunder hvor-dan disse temaer har udviklet sig fra 2009 og frem til i dag. Evalueringen har sit hovedfokus påerhvervsakademistrukturen og dermed sektoren som helhed, hvorfor der ikke laves simple sam-menligninger af de enkelte institutioner.Datagrundlaget for evalueringens observationer og konklusioner er omfattende og er bragt i spilmed henblik på at vurdere,i hvilket omfangoghvordanerhvervsakademistrukturen har bidragettil at nå de politiske målsætninger for erhvervsakademierne. De anvendte datakilder omfatterdesk research af tilgængeligt materiale, selvevalueringer foretaget af institutionerne, casebesøgpå alle omfattede institutioner samt registerdata fra Danmarks Statistik og Den KoordineredeTilmelding. Den samlede datakvalitet vurderes til at være høj (se i øvrigt uddybet vurdering irapportens bilag 2).Nedenfor sammenfattes evalueringens hovedkonklusioner i forhold til de tre overordnede mål-sætninger med etablering af erhvervsakademierne. Disse konklusioner er udfoldet i rapportensafsluttende kapitel 8.Overordnet setviser evalueringen, at den samlede erhvervsakademisektor er godt på vej til atopfylde de politiske mål, der er formuleret for sektoren for 2015. Evalueringen dokumentererfordet første,at erhvervsakademierne står væsentligt styrket i forhold til administrativ bæredygtig-hed, økonomi samt ikke mindst ledelsesmæssig kapacitet. Rammerne for at varetage de lov-bestemte opgaver er med andre ord stærkere end tidligere.For det andetviser evalueringen, atsektoren har bidraget væsentligt til etableringen af et vækstlag på de tekniske og merkantile om-råder. Oprettelse af nye uddannelser, stigende optag samt data vedrørende overgange vidner omhøj grad af målopfyldelse. Dette er opnået på trods af flere barrierer undervejs. Endelig konklu-derer evalueringen,for det tredje,at der i hele erhvervsakademisektoren arbejdes målrettet påat skabe de fornødne faglige rammebetingelser for de tekniske og merkantile områ-der/uddannelser. Men det fremgår samtidig, at der er betydelige forskelle på, hvor systematiskog strategisk institutionerne arbejder med kvalitetssikring, videngrundlag, bekæmpelse af frafaldmv. Evalueringen giver grundlag for at konstatere, at man er nået langt på dette område, men atder samtidig, for nogle institutioner, skal arbejdes målrettet på at sikre den faglige bæredygtig-hed fremadrettet.Den første målsætningmed etableringen af erhvervsakademierne omhandler ambitionen om,at erhvervsakademier skal udgøre en fælles og stærk institutionel ramme med den nødvendigeadministrative og ledelsesmæssige kapacitet. Evalueringen dokumenterer, at alle erhvervsaka-demier er etablerede som såkaldte classic-institutioner på evalueringstidspunktet primo 2013.Akademierne er i modsætning til tidligere selvstændige og uafhængige institutioner, der kan be-tegnes og fungerer som egentlige videregående uddannelsesinstitutioner. Evalueringen konklude-rer på tværs af alle anvendte datakilder, at classic-organiseringen er hensigtsmæssig og befor-drende i forhold til at sikre et klart fokus på det videregående uddannelsesområde samt selv-stændig ledelseskraft og økonomisk bæredygtighed.

Evalueringen konkluderer videre, at sektoren står betydeligt stærkere, hvad angår organisatori-ske forhold og ledelseskraft, end det var tilfældet, da Undervisningsministeriet gennemførte entilsynsundersøgelse i 2010. Det gælder både på det strategiske niveau (bestyrelsesarbejdet) og iden daglige ledelse. Dertil kommer, at tidligere uafklarede ledelsesforhold mellem akademier ogafgivende erhvervsskoler i dag stort set ikke længere eksisterer, hvilket har betydning for enhensigtsmæssig drift af institutionerne. Samtidig konstateres det, at nogle institutioner organisa-torisk er længere end andre, bl.a. som følge af at nogle institutioner er nyetablerede som classic-institutioner.Evalueringen konkluderer, at der er visse udfordringer og barrierer i forhold til bestyrelsesarbej-det (repræsentation/sammensætning og størrelse), og ændringer på disse områder vil sandsyn-ligvis kunne bidrage til at styrke den strategiske ledelse af institutionerne fremadrettet.Endelig tyder evalueringen på, særligt med udgangspunkt i en analyse af institutionernes egneårsrapporter, at sektoren samlet set har en hensigtsmæssig økonomi. Årsagerne hertil er særligtvæksten i STÅ samt for nogle institutioner en styrket egenkapital funderet i ejerskab i bygninger.Dertil kommer et betydeligt fokus på økonomien fra ledelsesmæssig side i forhold til at sikre hen-sigtsmæssig ressourceudnyttelse i relation til opgavevaretagelse, investeringer mv.Visionen om at etablere et vækstlag på de tekniske og merkantile områder stod helt centralt iden politiske aftale om etablering af erhvervsakademierne og den efterfølgende lovgivning. I re-lation til denneanden målsætningkonkluderer evaluator, at sektoren er godt på vej til at op-fylde denne målsætning og således på evalueringstidspunktetharmedvirket til at udvikle etvækstlag på de tekniske og merkantile områder. Evalueringen viser, at der er sket en betydeligvækst både i antallet af uddannelser (oprettede og nye uddannelser) samt optaget af studerendepå de tekniske og merkantile områder. Antallet af oprettede heltidsuddannelser er således øgetmed over en femtedel siden oprettelsen af erhvervsakademier i 2009 og frem til 2012. Tilsvaren-de er optaget på tværs af institutioner og uddannelser steget med 33 pct. i perioden 2009-2012,om end med betydelige variationer. Evalueringen viser, at flere af institutionerne har arbejdetmålrettet med udviklingen af nye uddannelser og har på denne vis – understøttet af øvrige om-verdensfaktorer (herunder særligt den økonomiske krise) – bidraget til, at flere unge søger indpå en teknisk-merkantil uddannelse. Institutionernes indsats ser således ud til at bidrage til op-fyldelsen af 60 pct. målsætningen.Samtidig viser evalueringen, at etableringen af vækstlaget er sket på trods af flere barrierer un-dervejs. Det gælder dels udfordringer i samarbejdet om nye uddannelser mellem erhvervsaka-demier og professionshøjskoler, dels indbyrdes konkurrenceforhold der i visse tilfælde betydersuboptimering på udviklingssiden, uklare signaler i forhold til aftagere og lign.Endelig har evalueringen afdækket målopfyldelsen i relation tilden tredje målsætning,nemligambitionen om at skabe stærke faglige miljøer til at styrke udviklingen af uddannelserne. I densammenhæng har evaluator undersøgt, om institutionerne har medvirket til at skabe disse ram-mer – og dermedikke,om kvaliteten af institutionernes opgavevaretagelse er tilfredsstillende.Hovedkonklusionen er, at hele sektoren arbejder på at etablere de fornødne rammebetingelserfor uddannelsesvirksomheden, for så vidt angår kvalitetsarbejde, arbejdet med videngrundlagetog indsatsen mod frafald. Det er samtidig evaluators vurdering, at sektoren samlet set har ænd-ret praksis på en række områder i forhold til arbejdet med kvalitet, således at der opereres medfælles tilgange på tværs af udbudssteder og uddannelser, systematik i planlægning og opfølgningsamt strategisk prioritering af indsatser. Omvendt tyder evalueringen også på, at der er betydeli-ge forskelle institutionerne imellem, der bl.a. kan tilskrives forskelle i traditioner og behov, menogså at nogle institutioner endnu ikke har tildelt disse områder den fornødne opmærksomhed. Enaf udfordringerne i denne sammenhæng er at balancere faglig bæredygtighed og kvalitet overforkravet om geografisk dækning af uddannelser. Denne udfordring forekommer at være størst fornogle af de mindre institutioner.

INDLEDNINGDen 12. juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om etablering af erhvervsakademier samt etvækstlag af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Loven blev vedtaget i 2009,og der eksisterer i dag ni selvstændige erhvervsakademier i Danmark.Den politiske aftale fastlagde den overordnede vision for etablering af erhvervsakademier samten række mål med 2015 som milepæl i forhold til målenes opfyldelse. Aftalen varslede samtidigen ekstern evaluering af erhvervsakademierne til gennemførelse i 2013.Denne rapport indeholder evalueringen af erhvervsakademikonstruktionen. Evalueringen er gen-nemført af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) på opdrag fra Styrelsen for Vide-regående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS). Evalueringen er gennemført i perioden okto-ber 2012 til april 2013. Inden for denne samlede undersøgelsesperiode har et rapportudkast væ-ret i høring hos de deltagende institutioner.Målgruppen for evalueringen er fastlagt i kommissoriet, der er gengivet i bilag 1. Den primæremålgruppe er Folketinget, herunder parterne bag den politiske aftale om erhvervsakademierne.Derudover er Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte samt de deltagendeinstitutioner også væsentlige målgrupper for evalueringen. Endelig vil interessenter relateret tilden erhvervsrettede videregående uddannelsessektor kunne anvende rapporten i det videre ar-bejde med at udvikle sektoren.Rambøll vil gerne benytte lejligheden til at takke de institutioner, der er genstandsfeltet for eva-lueringen. Alle institutioner har bidraget aktivt til indsamling af data, planlægning af casestudiersamt løbende koordination og dialog med evaluator. Der skal også lyde en tak til de øvrige aktø-rer, som Rambøll har interviewet undervejs i processen. Det er evaluators oplevelse, at vi er ble-vet mødt med stor interesse, samarbejdsvilje og hjælpsomhed, hvilket har bidraget til at skabeen god proces samt et solidt datagrundlag for evalueringen.

Den tidligere regerings globaliseringsstrategi fra 2006 varslede markante ændringer af de er-hvervsrettede videregående uddannelser (på det tidspunkt benævnt korte og mellemlange vide-regående uddannelser). Såvel institutionsstruktur som uddannelser blev som opfølgning på stra-tegien reformeret således, at uddannelseslovgivningen blev samlet i én lov for erhvervsrettedevideregående uddannelser, og der blev etableret flerfaglige professionshøjskoler samt erhvervs-akademier.Filosofien var, at færre og større institutioner ville sikre et bedre afsæt for faglig bredde, kvalitetog fremtidssikring af de videregående uddannelser. En anden afgørende målsætning var at skabegrundlag for fleksibelt at oprette nye uddannelser målrettet arbejdsmarkedets behov. Konkretblev det beskrevet, at der skulle oprettes nye professions- og praksisrettede uddannelser målret-tet det private erhvervsliv.Ovennævnte tankegods blev videreført i aftalen om etablering af erhvervsakademier fra 2007.Visionen om at"etablere et vækstlag"stod centralt, idet erhvervsakademierne (og erhvervsaka-demiuddannelserne) skulle bidrage til at udvikle nye tekniske og merkantile professionsbachelor-uddannelser som supplement til en – på det tidspunkt – overvejende offentlig sektorrettedemængde af professionsbacheloruddannelser. Det var således intentionen, at en styrkelse af er-hvervsakademiuddannelser via oprettelsen af erhvervsakademier ville medvirke substantielt tildet overordnede mål om flere unge med en videregående uddannelse. Den nuværende regeringsmål er, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse.Det er den institutionelle løsning (dvs. erhvervsakademier) på en række store uddannelsespoliti-ske udfordringer, der er genstand for nærværende evaluering. I den forbindelse er det værd atunderstrege, at evalueringen har sit primære fokus på en række organisatoriske og institutions-nære forhold koblet til erhvervsakademierne samt de resultater (fx i forhold til udvikling af ud-Evaluering af erhvervsakademistrukturen

dannelser, optag, overgange, fastholdelse mv.), der kan konstateres som følge af organiseringenaf uddannelserne i regi af erhvervsakademier. Evalueringen har derimodikkesom formål at vur-dere kvaliteten af de uddannelser, der udbydes af erhvervsakademierne. Af samme årsag er dertale om en evaluering af erhvervsakademikonstruktionen. Dette uddybes nedenfor i de følgendeafsnit.2.2Institutionernes historikBaggrunden for – og ikke mindst de politiske intentioner der lå til grund for – etableringen af er-hvervsakademierne er afgørende for nærværende evaluering, jf. også kommissoriet i bilag 1. Deter samtidig vigtigt at være bevidst om følgende tre forhold relateret til de 11 institutioner, der eromfattet af evalueringen1:1. Selv om institutionslovgivningen trådte i kraft i 2009, har de af evalueringen omfattede insti-tutioner fulgt forskellige spor i deres organisatoriske udvikling.2. Evalueringens timing i 2012-2013 har betydning for, hvad der kan konkluderes på nuværendetidspunkt i forhold til politiske målsætninger med erhvervsakademikonstruktionen.3. De af evalueringen omfattede institutioner er indbyrdes forskellige, for så vidt angår størrelseog regional dækning.Hvad angårdet første punkt,så dokumenterer evalueringen, at de enkelte institutioner harfulgt forskellige udviklingsspor hen imod etableringen af såkaldte classic-institutioner. Dette erder tidligere redegjort for i en tilsynsrapport fra Undervisningsministeriet i 2010 og i senere nota-ter fra VUS. Tilsvarende viser institutionernes selvevalueringer de overvejelser, som ligger bag deprioriteringer og valg, der er truffet siden etableringen og frem til i dag.De forskellige organisationsformer (og i særdeleshed varierende tidspunkter for etablering somclassic)behandles mere indgående i kapitel 3, men her skal det blot understreges, at den enkelteinstitutions historik kan have betydning for, hvad der kan forventes af resultater på nuværendetidspunkt. Med andre ord vil den enkelte institutions udviklingsstadie alt andet lige være en afgø-rende faktor for, i hvilken grad en institution kan bidrage til de målsætninger, som er opstillet forerhvervsakademierne. Samtidig indebærer disse betydelige organisatoriske og udviklingsmæssi-ge forskelle, at der ikke som led i evalueringen foretages simple sammenligninger mellem de un-dersøgte institutioner. I stedet funderes vurderinger og konklusioner som hovedregel på bag-grund af institutionerne som helhed (den samlede erhvervsakademisektor) og i visse tilfældegrupperinger af institutioner. Dette vender vi tilbage til i afsnit 2.3.I forhold tildet andet punkt(evalueringens timing) er evaluator meget bevidst om den udfor-dring, der ligger i, at en evaluering i 2013 skal vurdere og konkludere i relation til mål, der erfastsat for 2015. Derfor er det et nøgleord i kommissoriet, at evalueringen skal vurdere,i hvilketomfangerhvervsakademistrukturenpå nuværende tidspunktbidrager til at opfylde de politiskemål og intentioner. Fokus på, at vi foretager en ”nedslagsvurdering” i 2012-2013, er vigtig, idetflere institutioner har fremhævet, at mange ressourcer er anvendt i de første år på fusioner, or-ganisatoriske ændringer mv., og at man i vid udstrækning først nu og i de kommende år vil havefokus på konsolidering, indhold og kvalitet i uddannelserne.Endelig er det, somdet tredje opmærksomhedspunkt,nødvendigt at understrege, at institu-tionerne har forskellige forudsætninger for at opnå de opstillede mål som følge af betydelige for-skelle i forhold til størrelse, geografisk dækning mv. Evaluator går mere i dybden med disse for-skelle i de følgende kapitler, men nedenstående tabel giver et indledende overblik over status forde omfattede institutioner med udgangspunkt i en række nøgleindikatorer.

* Baseret på oplysninger fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte** Antal STÅ er baseret på alle studerende på institutionernes uddannelser (se også fodnote 2). Kilde: Institutionernes års-rapporter (2011).*** Antal heltidsuddannelser omfattet af evalueringen (i alt og fordelt på erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-loruddannelser) baseret på institutionernes egne angivelser fra indsendte selvevalueringer (med Erhvervsakademi Koldingsom undtagelse, da data her er fundet via hjemmesiden). Der er tale om oprettede uddannelser, og institutionerne kan såle-des have udbudsret til flere uddannelser.**** Udbudssteder er defineret som antallet af forskellige udbudsadresser.***** De angivne byer er de byer, hvor institutionerne har udbudssteder. Den regionale dækningsforpligtelse omfatter ty-pisk et større område end ”udbudsbyerne”. I parentesen fremgår det vedtægtsbestemte geografiske dækningsområde.

Om evalueringenPå ovenstående baggrund erformåletmed nærværende evaluering at vurdere,i hvilket omfangoghvordanerhvervsakademistrukturen bidrager til at nå målsætningerne for erhvervsakademi-erne. Målsætningerne med konstruktionen er beskrevet i den politiske aftale fra 2007, jf. kom-missoriet for nærværende evaluering.Med udgangspunkt i dette overordnede formål definerer kommissoriet delstre overordnedemålfor erhvervsakademierne, dels en operationalisering heraf i15 konkrete undersøgelses-spørgsmål.De tre overordnede mål, der skal vurderes i evalueringen, er følgende:1. Målet om at etablere rammerne for nogle stærke faglige miljøer og administrativt bære-dygtige enheder, der kan styrke udviklingen af erhvervsakademiuddannelserne og videre-gående voksenuddannelser og medvirke til at opfylde målsætningen om, at 60 procent af enungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse.2. Målet om at erhvervsakademierne er med til at skabe et vækstlag for professionsbachelor-uddannelser og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder.3. Målet om at skabe en fælles institutionel ramme, herunder den nødvendige ledelsesmæssigekapacitet, for udbuddet af erhvervsakademiuddannelser samt efter- og videreuddannelse.De 15 undersøgelsesspørgsmål dækker over en lang række forhold vedrørende erhvervsakade-mierne. Spørgsmålene 1-3 har mere overordnet karakter og har fokus på resultater af erhvervs-akademikonstruktionen, hvorimod spørgsmålene 4-15 dækker konkrete temaer relateret til ud-bud, optag, frafald, arbejdet med kvalitet og videnudvikling, overgange samt organisation og le-delse. Den fulde ordlyd af kommissoriet er gengivet i bilag 1.Med udgangspunkt i kommissoriet har Rambøll valgt at anvende en tilgang, der bedst kan beteg-nes som enmålopfyldelsesevaluering.Evalueringstilgangen er valgt for dels at kunne rummemangfoldigheden af temaer og spørgsmål, dels at kunne medvirke til at reducere kompleksiteten.Grundlæggende skal evalueringen således kunne foretage vurderinger og konklusioner relaterettilopfyldelsen af de politiske mål,der er formuleret for erhvervsakademierne. Som en konse-kvens af, at opdragsgiver har operationaliseret de overordnede mål i en række konkrete under-søgelsesspørgsmål, vil det netop være en nøje besvarelse af disse spørgsmål, der vil ligge tilgrund for evaluators vurdering af målopfyldelsen.

BeskrivelseEvaluator har rekvireret og analyseret relevant materiale omhand-lende erhvervsakademisektoren, herunder lovgrundlag, diverserapporter og publikationer, institutionernes udviklingskontrakter,årsberetninger samt dokumentation/information fra institutioner-nes hjemmesider.Selvevaluering er anvendt som metode, hvor institutionerne – medudgangspunkt i en fælles vejledning udarbejdet af Rambøll – harudarbejdet egne kvalitative vurderinger af indsatser, resultatermv.Evaluator har gennemført casebesøg af en dags varighed hos eva-lueringens omfattede institutioner, dvs. 11 casebesøg i alt. Påbaggrund af et oplæg fra evaluator sammensatte institutionerne etprogram, der omfattede interview med rektor, bestyrelse, øvrig le-delse, uddannelsesansvarlige, øvrige centrale medarbejdere, stu-derende samt samarbejdspartnere fra den øvrige uddannelsessek-tor, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Som supplement tilcasestudierne har evaluator gennemført godt 50 supplerende tele-foniske interviews med samarbejdspartnere til institutionerne.Evaluator har anvendt registerdata fra Danmarks Statistik og DenKoordinerede Tilmelding, der bl.a. belyser optag, uddannelser,overgange, omfanget af efter- og videreuddannelse.

I forlængelse af ovenstående er det væsentligt, i forhold til den videre læsning af rapporten, atfremhæve grundlaget for vurderingen af opfyldelsen af de politiske mål og intentioner bag er-hvervsakademikonstruktionen.Denne præcisering er særlig vigtig, idet vurderingen skal foretages i forhold til relativt overord-nede og kvalitativt formulerede målsætninger (fx ”stærke faglige miljøer”, ”administrativt bære-dygtige enheder”, ”skabe en fælles institutionel ramme” og ”skabe et vækstlag”). Med andre ordforeligger der i begrænset omfang kvantitative og entydige målsætninger, der ville kunne funge-re som ”normer” for at formulere konklusioner om graden af målopfyldelse. Tilsvarende er simplesammenligninger mellem institutioners performance ikke forsvarligt metodisk (se afsnit 2.2). En-delig er der klare begrænsninger i forhold til at sammenligne situationenførogefteretableringenaf erhvervsakademierne (der henvises til metodebilaget i bilag 2 for yderligere herom).Evaluator har valgt at håndtere disse udfordringermetodisk.For det første anvender vi, somtidligere nævnt, datatriangulering som grundlæggende princip i vores analyse af data. Datatrian-gulering giver mulighed for at belyse evalueringens delmål og hypoteser gennem flere forskelligedatakilder, hvilket øger evalueringens validitet. I relation til flere af evalueringens temaer og mål,hvor der ikke direkte kan anvendes kvantitative (register)data (fx styrket sektor, faglig bæredyg-tighed, samarbejde mv.), er triangulering af indsamlede data fra flere informanter særdeles væ-sentlig for at kunne foretage en vurdering. For det andet har evaluator i den indledende fase afevalueringen udarbejdet et bilag, der kobler evalueringsspørgsmål, indikatorer/deskriptorer ogdatakilder. Formuleringen af indikatorer og deskriptorer er en operationalisering af, hvordan eva-Evaluering af erhvervsakademistrukturen

luator vil belyse og vurdere kommissoriets 15 evalueringsspørgsmål. Samtidig har vi foretaget enkobling mellem de tre overordnede politiske mål og de 15 evalueringsspørgsmål. Denne tilgangsikrer en klar systematik og gennemsigtighed i det vurderingsgrundlag, der er anvendt i evalue-ringen.For så vidt angår udfordringerne ved at vurdereniveauet af målopfyldelse,vil vi løbende irapporten henvise til lovgivning, lovforberedende arbejde samt relevante rapporter, der kan fun-gere som ”tilnærmede normer” for, hvad der kan betegnes som en ønsket tilstand på et giventområde. Et eksempel herpå er, at organiseringen af et erhvervsakademi som ”classic” er accepte-ret som den organisationsform, der er ønskværdig. Derudover anvender evaluator som en gen-nemgående tilgang at belyse såvel styrker som svagheder (hæmmere og fremmere) relateret tilde forskellige temaer, således at det sikres, at vurderingen af målopfyldelsen sker på et nuance-ret grundlag.2.4Rapportens opbygning/læsevejledningRapporten indeholder forudenresumé(kapitel 1) og nærværendeindledning(kapitel 2) femanalysekapitler og et konkluderende kapitel. De 15 evalueringsspørgsmål (jf. afsnit ovenfor) ergrupperet tematisk i de fem analysekapitler og besvares således i kapitlernes delkonklusioner.Kapitlerne ser ud som følger:Kapitel 3 består af en kortlægning og analyse aforganisering og ledelse af erhvervsaka-demierne,herunder institutionernes organisering, daglig såvel som strategisk ledelse samtøkonomiske forhold.Kapitel 4 indeholder en analyse aferhvervsakademiernes udbud af videregående ud-dannelser.Kapitlet sætter fokus på det regionalt dækkende uddannelsesudbud, nye uddan-nelser på de tekniske og merkantile områder (”vækstlaget”) og optaget på de tekniske ogmerkantile erhvervsakademiuddannelser, ligesom overgangene til og fra øvrige uddannelseranalyseres.I kapitel 5 analysereskvalitet og videngrundlagfor uddannelserne, herunder også institu-tionernes arbejde med fastholdelse og frafald samt arbejdet med videncentre.Kapitel 6 består af en analyse aferhvervsakademiernes samarbejdsrelationer.Dettegælder institutionernes samarbejde med erhvervsskoler, professionshøjskoler, ingeniørhøj-skoler og universiteter såvel som erhvervslivet, aftagere og relevante arbejdsmarkedsparter.Kapitel 7 indeholder en analyse af detsammenhængende voksen- og efteruddannelses-system.Kapitel 8 består af evalueringenskonklusionerpå tværs af de fem analysekapitler og såle-des en samlet besvarelse af de 15 evalueringsspørgsmål. Dertil kommer enperspektive-ring.Rapportens bilagsmateriale omfatterevalueringens kommissorium(bilag 1) samten uddy-bende metodebeskrivelse(bilag 2).

ORGANISERING OG LEDELSE AF ERHVERVSAKADEMI-ERNEI dette kapitel afdækkes en række forhold relateret til institutionernes organisering. Kapitlet vilprimært belyse forhold relateret til institutionernes organisatoriske forankring, forstået som insti-tutionernes organisationsform, herunder den potentielle betydning af denne for institutionernesvirke og målopfyldelse.Kapitlet behandler særskilt organiseringen af ledelsen i form af såvel den daglige ledelse (rekto-rat og øvrig ledelse) som den strategiske ledelse (bestyrelsens arbejde). Kapitlet afsluttes med etafsnit om institutionernes økonomiske forhold. Målet med sidstnævnte er, på et overordnet ni-veau, at sammenholde institutionernes organisering med deres økonomiske situation. Analysenskal give en indikation af institutionernes administrative bæredygtighed og dermed af institutio-nernes ressourceudnyttelse samt fundament for at sikre kerneydelsen (udbud af uddannelser,opkvalificering af undervisere, udviklingsarbejde mv.).Kapitlet besvarer primært kommissoriets undersøgelsesspørgsmål relateret til ledelse og organi-sering, jf. bilag 1. Dette undersøgelsesspørgsmål fokuserer specifikt på ledelsens organisering,herunder organiseringen af funktioner vedrørende udvikling og sikring af en hensigtsmæssig res-sourceudnyttelse.Analyserne, der ligger til grund for kapitlet, er tilvejebragt af et datagrundlag, bestående af deskresearch, institutionernes selvevalueringer og casestudier. Den økonomiske analyse sidst i kapit-let er primært funderet i udvalgte nøgletal fra institutionernes årsrapporter.Det skal bemærkes, at analysen centrerer sig om de ni erhvervsakademier i evalueringen, da VIAUniversity College og University College Nordjylland som professionshøjskoler, som tidligerenævnt i note 1 og tabel 2.1, adskiller sig markant fra erhvervsakademierne, hvad angår instituti-onernes organisatoriske historik.

Erhvervsakademierne kunne i henhold til bemærkningerne i lovforslag om erhvervsakademierkonkret etableres på to måder: En erhvervsskole, der på daværende tidspunkt havde et udbud afvideregående uddannelser, kunne enten spalte aktiviteten, aktiver og passiver til erhvervsaka-demiet4, eller erhvervsskolen kunne lade udbuddet overgå til erhvervsakademiet og herefter va-retage undervisningen som udlagt undervisning. Efter den nye lovgivning om erhvervsakademierviste det sig imidlertid i praksis, at erhvervsakademierne etablerede sig i tre forskellige typer aforganisatoriske modeller:En light-model,hvor erhvervsakademiet valgte at lade erhvervsskolen forestå under-visningen som udlagt undervisning, og hvor erhvervsskolerne således forestod undervis-ningen med egne lærere i egne lokaler.En hybrid-model,hvor erhvervsskolen virksomhedsoverdrog personale, uden at derblev foretaget en spaltning af aktiver.En classic-model,hvor erhvervsakademiet ved spaltning fra erhvervsskolerne fik over-draget aktiviteter, aktiver og passiver.I en tilsynsundersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet i 2010 blev såvel light-modellensom hybrid-modellen kritiseret med udgangspunkt i, at disse modeller ikke matchede intentio-nerne i lovgivningen. På baggrund af tilsynsundersøgelsen besluttede forligskredsen bag globali-seringsforliget derfor, at alle erhvervsakademierne skulle organiseres i overensstemmelse medclassic-modellen. To ud af de nuværende ni erhvervsakademier var dengang undervejs i proces-sen med at etablere sig som classic-institutioner.Boks 3.1:Erhvervsakademier – en tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering

Blandt hovedkonklusionerne i Undervisningsministeriets tilsynsrapport fremgik det, at erhvervsakademi-erne ikke havde organiseret sig på en måde, der kunne indfri visionerne for sektoren og dermed hensig-ten bag den politiske aftale. Erhvervsakademierne havde ikke formået af skabe de nødvendige økonomi-ske ressourcer og den nødvendige administrative/ledelses- og personalemæssige kapacitet, ”somer nød-vendig for at sikre en selvstændig, udviklingsbaseret erhvervsakademisektor”.Det blev fremhævet, at light-modellen og hybrid-modellen resulterede i, at erhvervsakademierne havdeøkonomiske forpligtelser over for de virksomhedsoverdragede medarbejdere ”udenat have den fornødneøkonomiske ballast”(hybrid-modellen), og at der var indført en ”minimumsmodel” uden tilstrækkelig ka-pacitet til at løfte opgaver med kvalitetskontrol, uddannelsesudvikling mv. (light-modellen). Hertil kom-mer, at hybrid-modellen slet ikke var anvist i lovgivningen som en mulig organiseringsmodel.Ved udarbejdelsen af tilsynsundersøgelsen var fem erhvervsakademier organiseret efter light-modellen, toefter hybrid-modellen og to var delvist organiseret efter classic-modellen (Københavns Erhvervsakademiog Erhvervsakademi Aarhus).Kilde: Undervisningsministeriet 2010

For de nyetablerede classic-institutioner (etableret 2012-2013) viser evalueringen, at det sidsteårs tid i høj grad har været præget af arbejdet med udspaltningsprocessen og med opbygningenaf én samlet organisation. Arbejdet har således i særdeleshed været centreret om at få udspalt-ningsaftaler på plads med de afgivende erhvervsskoler og om at implementere nye organisati-onsstrukturer (herunder etablering af nye enheder), hensigtsmæssige ledelsesstrukturer, imple-mentering af administrative systemer mv.I forlængelse heraf fremhæves det icasestudiernepå flere af de nyetablerede institutioner, atdet først er nu, at de for alvor kan fokusere på strategi, udvikling og eksempelvis nye udbudsamt arbejdet med at skabe en fælles identitet på institutionerne. Flere af de tidligt etableredeinstitutioner fremhæver i modsætning hertil, at institutionernes tidlige overgang til classic harhaft stor betydning for institutionernes muligheder for at realisere målsætninger, hvad angårvækst, vækstlag og etableringen af fagligt bæredygtige miljøer og for helt generelt på et tidligtstadie at fokusere på udvikling af institutionen.I relation til University College Nordjylland og VIA University College adskiller de sig som profes-sionshøjskoler fra erhvervsakademierne. Først og fremmest adskiller de sig grundet udbuddet afprofessionsbacheloruddannelser (som grundydelse), men også deres organisatoriske historik af-skiller sig fra erhvervsakademierne. Hvad angår University College Nordjylland, fusionerede dennordjyske professionshøjskole med Nordjyllands Erhvervsakademi i 2009. Nordjyllands Erhvervs-akademi var blevet dannet seks år tidligere som et tæt samarbejde mellem en handelsskole ogen teknisk skole om de korte videregående uddannelser. VIA University College udbyder tekniskeog merkantile videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser og nu også professions-bacheloruddannelser) på to af institutionens i alt fem højskoler samt efter- og videreuddannelserpå en af højskolerne. VIA University College er dannet på grundlag af bl.a. CVU Vitus Bering, hvisgrundlæggende institutioner var Ingeniørhøjskolen i Horsens og Byggeteknisk Højskole, som varen erhvervsskole, der udbød bl.a. bygningskonstruktøruddannelsen. Derudover har branchesko-len på tekstilområdet – TEKO – siden 2009 været en del af VIA University College.Processen for classic-dannelsenPå baggrund af de afvikledecasestudierkan det konkluderes, at alle erhvervsakademier gene-relt udtrykker tilfredshed med etableringen som classic-institution. Der er udbredt enighed blandt

repræsentanterne for erhvervsakademierne om, at spaltningen fra erhvervsskolerne udgør et po-sitivt og rigtigt fundament for arbejdet med de tekniske og merkantile videregående uddannelser.Nogle informanter beskriver eksempelvis processen som en ”frigørelse”, hvor der – til forskel fraden tidligere forankring på erhvervsskolerne – nu er mulighed for at skabe et fælles fokus på ogfælles faglige miljøer inden for de videregående uddannelser. Dette uddybes senere i rapporten.Konklusionen fra casestudierne kan også underbygges med data fra institutionernesselvevalue-ringer,hvor institutionerne fremhæver forskellige styrker ved classic-dannelsen. I forhold til sek-toren som helhed påpeges det blandt andet, at etableringen af classic-institutioner giver bedremulighed for et strategisk fokus på erhvervsakademisektoren, herunder på udvikling og på deopgaver og udfordringer som sektoren møder. Således lægges der op til, at det i højere grad nuer muligt med et strategisk (samlet og tværinstitutionelt) fokus på sektoren.5Videre fremhæves det i flere af institutionernes selvevalueringer, at etableringen af classic-institutioner også har klare fordele på institutionsniveau. Eksempelvis er der nu en direkte øko-nomisk ressourcetilførsel til de videregående uddannelser, og der er kommet afklaring om ledel-ses- og referenceforhold mellem erhvervsakademierne og de afgivende erhvervsskoler, hvilketdanner grundlag for en uafhængig og selvforvaltende styring af institutionerne. Det fremhæves,at dette blandt andet bevirker, at der er skabt mulighed for at centralisere og professionaliseretværgående funktioner, og at ansvaret for at etablere nye uddannelser er blevet tydeligere. Pådenne måde tegner institutionerne et billede af, at der både kan være tale om en effektivise-ringsgevinst og en kvalitetsgevinst set i forhold til kerneydelsen (her udbuddet af uddannelser).Endelig fremgår det af selvevalueringerne, at classic-dannelsen giver bedre mulighed for at skabetydeligere profiler for erhvervsakademierne og for at skabe en fælles kultur og identitet for heleinstitutionen/på tværs af uddannelser og udbudssteder. Således peger erhvervsakademierne påflere fordele ved classic-dannelsen. Hvorvidt styrkerne reelt kommer til udtryk i konkrete forbed-ringer, eksempelvis i forhold til effektivisering og arbejdet med kvalitet og viden, vil blive gen-stand for de kommende analyser i evalueringen (se afsnit 3.3 for institutionernes økonomi og ka-pitel 5 for arbejdet med kvalitet).Det er værd at bemærke, at erhvervsakademierne, på tværs af institutionernes selvevalueringerog de gennemførte casestudier, generelt ikke fremhæver markante ulemper eller svagheder vedclassic-dannelsen. En enkelt institution peger iselvevalueringenpå, at videreuddannelsesper-spektivet potentielt kan blive mindre synligt for erhvervsskolernes studerende, og en anden insti-tution beskriver udfordringen i overgangen til classic i forhold til at etablere en hensigtsmæssigorganisering, styringsmæssige rutiner og opbygning af en virksomhedskultur. Som tidligere be-skrevet, visercasestudierne,at denne etableringsproces generelt har fyldt meget for de ny-etablerede institutioner.Casestudierneviser videre, at selve spaltningsprocesserne, både for de nyetablerede institutio-ner og i sin tid for de tidligt etablerede institutioner, har skabt store udfordringer. Udfordringernesættes typisk i relation til bestyrelsessammensætningen (se afsnit 3.2.2 i nærværende kapitel),og institutionerne beskriver, at der har været tale om interessemodsætninger, hvor nogle af re-præsentanterne for de afgivende erhvervsskoler i for høj grad har søgt at varetage erhvervssko-lernes interesser. På enkelte institutioner beskrives udspaltningen som et ”hårdt slag” eller somen ”utrolig tung proces”. På den ene institution fik man først fundet en løsning, efter man fik enny og uvildig bestyrelsesformand, og efter at Uddannelsesministeriet fik en uvildig rådgiver til atudarbejde en model for selve spaltningen. Dette skal ses i lyset af, at en af de afgivende er-hvervsskoler eksempelvis mistede 40 pct. af sin virksomhedsaktivitet til erhvervsakademietgrundet spaltningen. I forlængelse heraf er flere bestyrelsesmedlemmer inde på, at etableringenaf classic-institutionerne har haft konsekvenser for flere af de afgivende erhvervsskoler, der i vis-se tilfælde har mistet store andele af deres virksomhedsaktivitet. Bestyrelsesmedlemmerne pegerdog ikke på, at dette skulle skabe udfordringer for erhvervsakademierne.

Evaluator konstaterer, at alle erhvervsakademier i dag er etableret efter classic-modellen, omend dette er sket i forskellige tempi. Evaluator vurderer i den sammenhæng, at det har været enhensigtsmæssig beslutning at udmelde classic-modellen som ”standarden” for organiseringen aferhvervsakademier. Denne model har umiddelbart en række iboende fordele, der, ifølge evalua-tor, skaber bedre forudsætninger for stærkere målopfyldelse fra erhvervsakademiernes side, forså vidt angår drift, ledelse, vækst(lag) og kvalitets- og videnudvikling. Endvidere er der kommetafklaring om ledelses- og referenceforhold mellem erhvervsakademierne og de afgivende er-hvervsskoler, hvilket danner grundlag for en uafhængig og selvforvaltende styring af institutio-nerne.Det er vigtigt at understrege, at institutionernesforskelligeetableringsprocesser i sig selv kanhave haft betydning for institutionernes muligheder for at leve op til målene som erhvervsaka-demi, jf. også kapitel 2. En hypotese kan således være, at jo tidligere etableringen som classic-institution er eksekveret, desto bedre forudsætninger vil en institution have for at leve op til må-lene. Hvorvidt dette reelt er tilfældet, vil vi løbende vende tilbage til igennem evalueringsrappor-ten.3.2Ledelsen af erhvervsakademierneEtableringen af erhvervsakademierne har for de fleste institutioners vedkommende medført enreorganisering i forhold til at få skabt fælles organisatoriske rammer, der skal sikre en tværgåen-de ledelse og styring på tværs af institutionernes aktiviteter og udbudssteder.I dette afsnit belyses de valgte organiseringer, herunder hvordan man har forankret ledelsesop-gaver, eksempelvis relateret til udvikling af uddannelserne og ressourcestyring. Afsnittet afsluttesmed en analyse af den strategiske ledelse på erhvervsakademierne (institutionernes bestyrelser).3.2.1Den daglige ledelse

I overensstemmelse med lovgivningen (LBK nr. 850 af 08/09/2009) gør det sig på tværs af insti-tutionerne gældende, at institutionernes øverste ledelseslag udgøres af en bestyrelse, som haransvaret for den overordnede strategiske ledelse af akademiet. Herunder har rektor ansvaret forden daglige ledelse, understøttet af et rektorat, en administration, et sekretariat eller en direkti-on, der bistår med den daglige drift af institutionen. Således har rektor på alle institutioner til-knyttet stabsfunktioner, der typisk varetager funktioner som: økonomi, it, bygning, indkøb, kvali-tet, udvikling samt HR/personale og nogle steder bibliotek. Flere steder har man også adskilteenheder, der varetager kommunikation/markedsføring, det internationale område samt et stu-diekontor/en studieadministration.6I samspil med rektor varetages den daglige ledelse specifikt af en række uddannelseschefer (og-så betegnet afdelingschefer eller campuschefer), der har ansvaret for den daglige drift. Videre erder på de fleste af institutionerne også etableret et led i organisationsmodellen, der udgøres af eneller flere direktører og i enkelte tilfælde en vicerektor. Typisk er der tale om en til tre direktører,der varetager områderne: økonomi/ressourcer, uddannelse og udvikling (herunder kvalitet ogakkreditering).På et ledelsesmæssigt niveau under uddannelsescheferne er der en række uddannelsesledere,der varetager de undervisningsrelaterede opgaver i henhold til de uddannelser, der udbydes påinstitutionen. Nogle steder er der en uddannelsesleder/uddannelseskoordinator på hver uddan-nelse, og på andre institutioner har uddannelseslederne ansvaret for flere uddannelser. På beggede omfattede professionshøjskoler har man endvidere en prorektor.Hvad angår institutionernes organiseringsformer, tegner der sig overordnet set et billede af toforskellige organiseringsmodeller, afhængigt af om institutionerne har valgt at forankre cheferne irelation til uddannelser (uddannelsesretninger/brancher) eller i relation til udbudssteder (geogra-fi). De to modeller er illustreret i nedenstående figur og beskrives efterfølgende som henholdsvisden geografiske model og den uddannelsesorienterede model7. Det skal dog fremhæves, at en-67

Den geografiske modelI den geografisk betingede organiseringsform gør det sig gældende, at man har valgt at forankrehele eller størstedelen af chefniveauet på institutionens udbudssteder (campusser). Et eksempelherpå er Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, hvor fem ud af seks afdelingscheferer placeret på campus City, Hillerød, Lyngby, Nørrebro og Valby. Desuden er der foruden direkti-onen tværgående funktioner inden for udvikling og kvalitet, kommunikation, it, økonomi og HR.Nogle erhvervsakademier har ud over de geografisk placerede chefer oprettet tværgående enhe-der, ligesom cheferne kan have tværgående opgaver. Eksempelvis har man på ErhvervsakademiSjælland fem campuschefer, der alle har tværgående ledelsesopgaver i relation til økonomi, prak-tik, HR/personale, internationalisering og udvikling samt i forhold til uddannelsesudvalgene. Deindgår således alle i tværgående netværk relateret til disse opgaver. Erhvervsakademi MidtVestanvender også en organisationsmodel, hvor ledelsen er forankret i relation til udbudsstederne.Den uddannelsesorienterede modelEt af eksemplerne på den uddannelsesorienterede model er Erhvervsakademi Aarhus. Erhvervs-akademi Aarhus er organiseret i otte kompetencecentre med hver sin chef: 1) Finans og økono-mi, 2) Salg og markedsføring, 3) Innovation og entrepreneurship, 4) It og softwareudvikling, 5)Digital kommunikation og multimedie, 6) Miljø- og laboratorieteknologi, 7) Jordbrugsvirksomhedsamt 8) Ledelse og HR. Cheferne er forankret decentralt i relation til uddannelserne/uddannelses-klyngerne. Derudover har institutionen forankret fem tværgående ledelsesopgaver hos en øko-nomichef, en kvalitetschef, en udviklingschef, en chef for det internationale område samt en faci-lity manager.Også Erhvervsakademi Lillebælt benytter sig af en uddannelsesorienteret organiseringsmodel,idet institutionen har etableret syv uddannelsesuniverser med hver sin uddannelseschef og et ef-ter- og videreuddannelsesområde med en akademichef. Med den organisatoriske forankring i femhøjskoler udgør VIA University College også et eksempel på en institution med en uddannelses-orienteret organisering, ligesom University College Nordjylland også er det med sine 10 søjler. PåUniversity College Nordjylland har man tidligere haft et ledelseslag mellem prorektor og uddan-nelsescheferne, bestående af et dekanniveau, som man har valgt at nedlægge. Ifølge institutio-nen har dette givet en mere overskuelig organisering med klarere funktions- og kompetenceskel.KombinationsmodellenEt eksempel på en institution, der både indeholder elementer af en uddannelsesorienteret og engeografisk organiseringsmodel, er Erhvervsakademi Dania, der har organiseret institutionen i syvEvaluering af erhvervsakademistrukturen

søjler med hver sin søjleansvarlige for de forskellige merkantile og tekniske uddannelser. Derud-over er der på hver af institutionens otte lokationer en afdelingschef, som indgår i chefgruppen,og som har ansvaret for den daglige drift.På baggrund af institutionernes beskrivelser af deres organisering er det evaluators vurdering, atinstitutionerne hver især har søgt at organisere sig, så de imødekommer institutionens specifikkesituation relateret til institutionens udbud (uddannelser) og geografi, forstået som antallet af ud-budssteder og den geografiske spredning herimellem. Hvis der ses bort fra professionshøjskoler-ne, består de afgørende forskelle mellem institutionerne i, om de dels har valgt både at have etdirektørniveau og et chefniveau, dels om man har valgt en organisering, der er bygget op omudbudssteder/campusser (den geografiske model) eller om uddannelserne (den uddannelsesori-enterede model). Det er endvidere karakteristisk, at institutionerne ikke nødvendigvis har fundetderes endelige organisatoriske form. Samlet set er evaluator ikke i stand til på baggrund de ind-samlede data (og på nuværende tidspunkt) at vurdere, om én organisationsform er at foretrækkefrem for en anden.Hvorom alting er, er det af afgørende betydning for evalueringen, at ingen institutioner giver ud-tryk for at have ledelsesmæssige bindinger til de afgivende erhvervsskoler. Alle ledere, chefer ogdirektører refererer til den pågældende institution og i sidste ende til rektor (og er dermed an-svarlig over for bestyrelsen).Evaluator konstaterer, at alle institutionerne – organisatorisk og ledelsesmæssigt – har forankretfunktioner vedrørende udvikling og økonomi samt typisk også andre stabsfunktioner. Hvad angårdenne del af organiseringen, synes institutionerne således ikke længere at være kendetegnet vedat udgøre ”minimumsmodeller” uden kapacitet til at løfte opgaver med kvalitetskontrol, uddan-nelsesudvikling mv. (jf. kritikken fra Undervisningsministeriets tilsynsrapport).8Dog fremhæverflere af de nyetablerede institutioner, at de valgte organiseringsmodeller fortsat kan videreudvik-les. I forlængelse heraf nævnes det af nogle informanter, at der fortsat er et potentiale for yder-ligere centralisering (herunder formalisering) på visse af institutionerne. Videre skal det bemær-kes, at ledelsesforholdene på de institutioner med stort geografisk dækningsområde og spredteudbudssteder er udfordret af distancen. Institutionernes geografiske dækning behandles uddy-bende i afsnit 4.1.3.2.2Den strategiske ledelse (bestyrelsesarbejdet)

Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, indgår udviklingskontrakt med undervisningsmini-steren (nu uddannelsesministeren), ligesom det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger erhvervsaka-demiets rektor.Videre fastlægger bestyrelsen, efter indstilling fra rektor, erhvervsakademiets organisatoriske rammer.Rammerne skal fastlægges på en måde, der sikrer, at erhvervsakademiet kan opfylde sine formål og va-retage alle sine aktuelle og kommende opgaver, ligesom de studerendes mulighed for indflydelse på ud-dannelse og undervisning skal sikres.Bestyrelsen godkender studieordninger for erhvervsakademiets uddannelser, men har dog mulighed forat bemyndige rektor hertil. Endelig vedtager bestyrelsen, efter indstilling fra rektor, det årlige budget,fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed og fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet, herun-der også kapaciteten for erhvervsakademiuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse,hvortil undervisning er udlagt.Dertil kommer, at bestyrelsen, efter indstilling fra rektor, kan organisere erhvervsakademiet med fagligehovedområder og organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professi-onsbacheloruddannelser som rådgiver for uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse,gennemførelse og udvikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.Kilde: Uddrag af lovgivningen om erhvervsakademier

Erhvervsakademierne har iselvevalueringernebeskrevet bestyrelsens ansvar og opgavevare-tagelse.Selvevalueringernetegner samlet set et billede af bestyrelsesarbejdet, som generelter i tråd med det beskrevne i lovgrundlaget. På tværs afselvevalueringernefremgår det, atbestyrelserne (i dag) varetager den strategiske ledelse af erhvervsakademierne i henhold til ud-viklingskontrakterne, ligesom de fastlægger de overordnede rammer for ledelsen af institutioner-ne. Bestyrelsens opgavevaretagelse knytter sig således i høj grad til (arbejdet med) erhvervs-akademiets overordnede mål, visioner, værdier og udvikling. Der er tilsvarende enighed om, atbestyrelsen varetager opgaver i relation til erhvervsakademiets økonomi, herunder vedtager detårlige budget.I tillæg til ovenstående beskriver flere erhvervsakademier iselvevalueringerne,at bestyrelsentypisk har en rolle i forbindelse med udbud af nye uddannelser og i nogle tilfælde også i forholdtil videncentrenes virke. Mange af erhvervsakademierne fremhæver desuden, at bestyrelsernehar spillet en central rolle i forbindelse med udspaltningen fra de afgivende erhvervsskoler.Bestyrelsens ansvar og opgavevaretagelse har tillige været et tema i de gennemførtecasestudi-er,og disse bekræfter i høj grad det billede, der tegnes iselvevalueringerne.Rektorer og be-styrelsesmedlemmer forklarer, at bestyrelsen varetager den strategiske ledelse, mens rek-tor/rektorat varetager den daglige ledelse af erhvervsakademiet.Casestudierneviser videre, atsamarbejdet mellem bestyrelse og ledelse typisk er centreret om udmøntning af de fastlagtestrategier.Rektor og bestyrelsesmedlemmer er i forbindelse medcasestudierneblevet bedt om at beskri-ve, hvad der kendetegner bestyrelsens arbejdsopgaver. En lang række rektorer og bestyrelses-medlemmer har i den forbindelse fremhævet – foruden ovennævnte opgaver – at bestyrelsensarbejde hidtil har været centreret om forhold vedrørende etableringen af det pågældende er-hvervsakademi. Således har udspaltning, (køb af) bygninger mv., fyldt meget i bestyrelsernesopgavevaretagelse. Flere informanter giver i den forbindelse udtryk for, at efterhånden som ud-spaltning mv. falder på plads, giver det mulighed for større fokus i bestyrelserne på erhvervsaka-demiernes uddannelser, herunder indhold, kvalitet mv. Det kan således konstateres, at der forflere akademier kan refereres til forskellige ”faser” i bestyrelsesarbejdet, der svarer til de udvik-lingsspor, som den enkelte institution har gennemgået. Med andre ord har bestyrelsesarbejdet iopstarts- og etableringsfasen hen imod classic-dannelse (der for nogle har varet flere år) i højEvaluering af erhvervsakademistrukturen

grad haft fokus på økonomi, indgåelse af aftaler, organisatoriske forhold mv., hvorimod temaersom strategisk retning, kvalitetsudvikling og udvikling af uddannelser først for relativt nylig erkommet på dagsordenen.Enkelte erhvervsakademier fremhæver icasestudierne,at ansvars- og opgavefordelingen mel-lem erhvervsakademierne og de afgivende erhvervsskoler særligt i etablerings- og opstartsfasen ivisse tilfælde var uklar. De fremhæver typisk, at det særligt var muligheden for at etablere sigsom light- eller hybrid-model, der gav udfordringer. Her beskriver flere, at retningslinjer og ud-meldinger fra ministeriets side var uklare, hvilket afstedkom, at der blev brugt mange kræfter påat drøfte ansvar og opgaver erhvervsakademier og erhvervsskoler imellem. For de erhvervsaka-demier, der fra begyndelsen blev etableret som classic-institutioner, har ansvars- og opgavefor-delingen været (mere) tydelig fra start. Informanterne fremhæver dog i forlængelse heraf, at deri dag i høj grad er klarhed over ansvars- og rollefordelingen.Selvevalueringerogcasestudierviser, at der er hyppig kontakt mellem bestyrelse og dendaglige ledelse af erhvervsakademierne. Typisk mødes bestyrelse og daglig ledelse et bestemtantal gange om året og drøfter en på forhånd fastlagt dagsorden. Disse møder er for de fleste er-hvervsakademier suppleret med løbende dialog mellem bestyrelse/bestyrelsesformand/forret-ningsudvalg og rektor ved behov for mere strategiske drøftelser mellem de fastlagte møderog/eller ved aktuelle problemstillinger. Overordnet set betegner både rektor og bestyrelsesmed-lemmer på erhvervsakademierne det nuværende samarbejde mellem erhvervsakademiernes le-delse og bestyrelse som velfungerende. Dette til trods for, at der knytter sig nogle udfordringertil sammensætningen af bestyrelsen (jf. afsnittet nedenfor).På baggrund af ovenstående, er det evaluators vurdering, at der på tværs af erhvervsakademier-ne er enighed om, at bestyrelsen varetager den strategiske ledelse af erhvervsakademiet, mensrektor/rektorat varetager den daglige ledelse (som forudsat i loven). Det er ligeledes evaluatorsvurdering, at det nuværende samarbejde mellem ledelsen på det enkelte erhvervsakademi ogbestyrelsen er velfungerende. I forlængelse heraf er det vurderingen, at samarbejdet såvel somafklaringen af ansvar og opgavevaretagelse til en vis grad knytter sig til, hvorvidt erhvervsaka-demierne blev etableret som light-, hybrid- eller classic-institutioner. Jævnfør afsnittet ovenfor,er alle erhvervsakademier i dag classic-institutioner. Samlet set vurderer evaluator derfor, at le-delses- og referenceforholdet mellem erhvervsakademier og erhvervsskoler i dag i høj grad er af-klaret.BestyrelsessammensætningenAf lovforslag til lov om erhvervsakademier11fremgår det, at bestyrelsen skal sammensættes afmedlemmer, der bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål in-den for akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniskeog merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannel-ser, der udbydes på et erhvervsakademi. Dertil kommer, at medlemmer af bestyrelsen skal re-præsentere faglige kvalifikationer, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed,strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.Sammensætning og udpegning af medlemmer til bestyrelsen er konkretiseret yderligere i lovfors-laget og gengivet i boksen nedenfor.

§ 14, stk. 3: En institution for erhvervsrettet uddannelse udpeger mindst et medlem af erhvervsakademi-ets bestyrelse, når1) institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademi-uddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet,2) institutionen forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet, eller3) institutionens faglige miljø er blevet akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for er-hvervsakademiet.§ 14, stk. 4: Bestyrelsen skal endvidere sammensættes af:1) Mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i regionen.2) Et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler med udbud af uddannelser i regionen.3) To medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademietsgeografiske område.4) To medlemmer, der udpeges af og blandt erhvervsakademiets medarbejdere og de medarbejdere på er-hvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet.De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdenepå samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.5) To medlemmer, der udpeges af og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser.Af lovforslaget fremgår, at bestyrelsen skal sammensættes af medlemmer, der udpeges efter stk. 3 og 4,og at medlemmer udpeget efter stk. 3 skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Et medlem, der er udpeget efterstk. 3, repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Et flertal af bestyrelsen kan ikke ud-peges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse.Kilde: Lov om erhvervsakademier

På tværs af erhvervsakademiernesselvevalueringerfremgår det, at institutionernes bestyrelserer sammensat i overensstemmelse med gældende vedtægter, der er udmeldt og godkendt af Ud-dannelsesministeriet.Nærværende evaluering har sat fokus på bestyrelsernes sammensætning og størrelse, jf. de ud-fordringer der beskrives i Undervisningsministeriets tilsynsrapport. Disse udfordringer adresseresogså i forbindelse medcasestudierog i begrænset omfang i erhvervsakademiernesselvevalu-eringer.Af en rækkeselvevalueringerfremgår det, at bestyrelsernes medlemmer har forskellige og ivisse tilfælde modsatrettede interesser, hvilket har medført en række udfordringer i forhold til atfokusere på det pågældende erhvervsakademis interesser og udvikling samt bestyrelsens beslut-ningsdygtighed. Det fremgår, at der især har været udfordringer forbundet med forhandlinger afudspaltningsaftaler, overdragelse af bygninger og medarbejdere, driftsaftaler, hvor bestyrelses-medlemmerne fra de afgivende erhvervsskoler var parter i de individuelle forhandlinger. Besty-relserne har herved været funderet på en konstruktion, som har betydet, at flere medlemmer varinhabile i forhold til deres virke som bestyrelsesmedlem. Det påpeges i tråd hermed, at bestyrel-serne således i en vis udstrækning ikke har været anvendelige som støtte for rektors forhandlin-ger. Et lignende billede tegner sig i forbindelse medcasestudierne.Her fremhæver mange af in-formanterne, at særligt tilstedeværelsen af repræsentanter for andre erhvervsakademier såvelsom for professionshøjskoler har givet udfordringer, idet institutionerne i visse tilfælde er konkur-renter i forhold til udbud af uddannelser, studerende mv.Iselvevalueringernepåpeges det af flere erhvervsakademier, at det lovbestemte regelsæt ombestyrelsernes sammensætning dog også har visse styrker, da det betyder, at bestyrelsesmed-lemmerne har indflydelse på egne interesser (som de repræsenterer), samt at sammensætnin-gen er med til at sikre viden om de enkelte lokalområder og kontaktflader. Det understreges dogaf flere af institutionerne, at forudsætningen for, at den pågældende bestyrelsessammensætning

fungerer i praksis, er, at bestyrelsesmedlemmerne formår at tilsidesætte egne interesser og reeltfungere som bestyrelsesmedlemmer for den pågældende institution.De nævnte perspektiver på fordele og ulemper ved bestyrelsessammensætningen kan i høj gradgenfindes i viden, indsamlet gennemcasestudierne.Her fremhæver især rektorer og bestyrel-sesmedlemmer, at modsatrettede interesser i høj grad har præget bestyrelsernes arbejde. Mangeerhvervsakademier problematiserer, at bestyrelserne er sammensat af medlemmer, som egentliger valgt til noget andet og bestrider en anden stilling i det daglige. Flere oplever, at i de tilfælde,hvor bestyrelsesmedlemmer er nødt til at prioritere deres tid, prioriterer de deres daglige stilling,hvilket sker på bekostning af bestyrelsesarbejdet. Flere af de interviewede bestyrelsesmedlem-mer understreger, at det er vanskeligt at have ”begge kasketter” på samtidigt. De forklarer, atkonsekvensen af det kan være, at de sommetider holder igen i drøftelserne, såfremt dette kanhave (negativ) betydning for den institution, de repræsenterer.I forlængelse heraf fremhæver mange af informanterne dog, at dette især gjorde sig gældende istarten af etableringen af erhvervsakademierne. Flere fremhæver, at bestyrelsessammensætnin-gen i dag kun i mindre grad eller slet ikke giver udfordringer. Informanterne forklarer typisk, atudfordringen mindskes/forsvinder, når medlemmer af bestyrelsen beslutter, hvilken ”kasket” dehar på i forbindelse med arbejdet i bestyrelsen. Der er dog også institutioner, der fremhæver, atdisse udfordringer stadig præger bestyrelsernes arbejde.Særligtcasestudiernevidner om, at sammensætningen af medlemmer er central for (er udfor-drende for) bestyrelsesarbejdet. En række af erhvervsakademierne peger på, at der skal sikresen vis balance i forhold til, hvilke institutioner bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer. Særligtdet, at bestyrelserne skal have repræsentanter for erhvervsskolerne og professionshøjskolerne,fremhæves som problematisk, da de dermed vil få en dobbeltrolle.Som eksempel på ovenstående vurderer rektor for en institution, hvor langt hovedparten af be-styrelsesmedlemmerne er udpeget af erhvervsskolerne i området, at det er for mange erhvervs-skolerepræsentanter. En informant fra institutionen forklarer, at det ville være mere hensigts-mæssigt, hvis bestyrelsen i lige så høj grad bestod af repræsentanter for de almene gymnasier,lokale virksomheder mv. Informanten fortæller videre, at sammensætningen især giver udfor-dringer i forbindelse med forhandlinger af udspaltningsaftaler med institutioner, som også sidderi bestyrelsen og derved egentlig er inhabile. Som et andet eksempel fortæller informanter på enanden institution, at der i starten sad tre erhvervsskoleledere i bestyrelsen, som følte sig som”aktionærer”. Det medførte, at både de tre pågældende bestyrelsesmedlemmer og de øvrigemedlemmer kom i klemme i forhold til, hvem de skulle ”holde med” i drøftelser og beslutnings-processer. Dog fremhæver enkelte erhvervsakademier, at det er centralt, at erhvervsskolerne errepræsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser, da sammenhængen herimellem ellers kan bli-ve udfordret.Når repræsentation af professionshøjskoler i bestyrelserne fremhæves som problematisk, knyttesdet typisk sammen med, at de er ”konkurrenter” til erhvervsakademierne, hvilket kan udfordreprofessionshøjskolernes repræsentanter i bestyrelserne i forhold til at holde fokus på erhvervs-akademiets interesser.Ifølgecasestudiernehar udfordringer i bestyrelsessammensætningen haft konsekvenser i be-styrelserne på en del af institutionerne. Konkret har nogle nedsat en ny bestyrelse, fået ny besty-relsesformand, haft stor udskiftning/udslusning af direktører fra erhvervsskolerne eller udskiftetmedlemmer fra erhvervsskolerne med repræsentanter for erhvervslivet. Flere informanter tilken-degiver, at uro og udskiftning i bestyrelserne udfordrer bestyrelsernes fokus og arbejde.Selvevalueringerneviser, at næsten alle bestyrelser på erhvervsakademierne har en størrelsepå mellem 13-19 medlemmer. Et enkelt erhvervsakademi har en bestyrelse med 25 medlemmer.Mange af erhvervsakademierne forholder sig i deres selvevalueringer til bestyrelsens størrelse.Her fremhæves dog især de positive forhold ved en bestyrelse med mange medlemmer. Det på-peges eksempelvis, at når bestyrelsen har en vis størrelse, bidrager det til at sikre en bred re-præsentation i forhold til erhvervslivet og aftagerne, samt at bestyrelsen har kompetencer indenfor pædagogik, undervisning, forskning og økonomi, ligesom det store antal medlemmer er medEvaluering af erhvervsakademistrukturen

til at sikre balance i forhold til den regionale udbudsdækning. Også i casestudierne fremhævesdisse elementer som fordelen ved store bestyrelser. Dog viser casestudierne ligeledes, at der eren række markante udfordringer og reelle ulemper ved de store bestyrelser. I tråd med Under-visningsministeriets tilsynsrapport fremgår det, at de forholdsvis store bestyrelser i flere tilfældehar gjort det vanskeligt for bestyrelserne at nå til enighed og træffe beslutninger. Næsten alleerhvervsakademier tilkendegiver i forbindelse medcasestudierne,at bestyrelserne i dag er forstore ift. at sikre beslutnings- og eksekveringskraft.Flere erhvervsakademier fremhæver icasestudierne,at den gældende sammensætning af er-hvervsakademierne har været nødvendig ved etableringen af erhvervsakademierne, idet det harbidraget til at sikre en bred repræsentation. I forlængelse heraf understreger mange informanterdog, at nu hvor erhvervsakademierne i højere grad har fokus på drift (frem for etablering), kanregler for udpegning og sammensætning af bestyrelser med fordel ændres. Flere peger på, at derikke længere er behov for den brede repræsentation, men at bestyrelserne med fordel kunnemindskes i både antal og institutionstyper. Flere fortæller, at det ville være hensigtsmæssigt,hvis bestyrelserne fremadrettet primært bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parterog virksomhederne i erhvervsakademiets lokalområde. Flere erhvervsakademier fremhæver vig-tigheden af, at bestyrelserne fremadrettet ikke er ”partsbestyrelser”, men derimod sammensæt-tes, så erhvervsakademiets interesser sikres i højere grad, end tilfældet er i dag.Med afsæt i ovenstående er det evaluators vurdering, at institutionernes bestyrelser er sammen-sat i overensstemmelse med gældende vedtægter, men at både sammensætning af bestyrelser-ne og antallet af bestyrelsesmedlemmer har givet og til en vis grad stadig giver udfordringer forbestyrelsesarbejdet. Evaluator vurderer, at bestyrelsessammensætningen i nogen grad udfordrerbestyrelsens (mulighed for) fokus på erhvervsakademiets interesser, ligesom bestyrelsens stør-relse udfordrer medlemmernes muligheder for at træffe beslutninger. Samlet er det vurderingen,at sammensætning og antal af bestyrelsesmedlemmer har både fordele og ulemper, men atulemperne overskygger fordelene. Det hører samtidig med til billedet, at særligt udfordringen iforhold til medlemmernes forskellige interesser var størst i etablerings- og opstartsfasen, mensudfordringen i relation til bestyrelsernes størrelse stadig gør sig gældende.3.3Økonomiske forhold på erhvervsakademierneI dette afsluttende afsnit belyses institutionernes økonomiske forhold. Det skal fremhæves, atanalyserne i kapitletikkeudgør en egentlig regnskabsanalyse, da dette ligger uden for opdragetfor evalueringen. Derimod er det en del af kommissoriet, at evaluator skal vurdere institutioner-nes administrative bæredygtighed, samt hvorvidt institutionerne er i stand til at sikre en hen-sigtsmæssig ressourceudnyttelse.For at belyse dette har vi anvendt nøgletal hentet fra institutionernes årsrapporter (senest til-gængelige årsrapport er fra 2011). Disse vil blive uddybet og nuanceret med institutionernes eg-ne beskrivelser af deres økonomiske situation fra casestudierne. Konkret ligger følgende nøgletaltil grund for analysen: STÅ (antal årselever), egenkapital, soliditetsgrad og likviditetsgrad.I de tilfælde, hvor nøgletallene fremgår direkte af årsrapporterne og er sammenlignelige, er disseanvendt i analysen. I modsat fald er de beregnet på baggrund af oplysninger i årsregnskaberne.De steder, hvor institutionernes revisorer har anført særlige bemærkninger i årsrapporterne, vildisse blive gengivet.3.3.1Udviklingen i STÅ

Alle institutionerne, herunder særligt rektor og bestyrelse, er i forbindelse medcasestudierneblevet bedt om at uddybe institutionens økonomiske situation. Overordnet set bekræfter inter-viewene billedet af en sektor i betydelig vækst. Hovedparten af erhvervsakademierne betegnerinstitutionens økonomiske situation som sund og stabil, hvilket typisk knyttes sammen med an-tallet af studerende, herunder STÅ.Erhvervsakademierne har ikke en entydig forklaring på fremgangen i STÅ, men tilskriver det ty-pisk, at potentielle studerende er blevet mere opmærksomme på de uddannelser, erhvervsaka-demierne udbyder, i takt med at de er blevet etableret som selvstændige erhvervsakademier.Flere erhvervsakademier fremhæver dog, at fremgangen sandsynligvis til dels også skyldes denfinansielle krise og arbejdsløshed, som formodes at fremme motivationen for at uddanne sig.Denne rammebetingelse bør ikke undervurderes.I forlængelse af sidstnævnte pointerer institutionerne typisk, at de er opmærksomme på, at denfremgang i STÅ, de oplever i disse år, meget vel kan ændre sig til stagnation eller fald på et se-nere tidspunkt. Dette søger de at tage højde for i deres økonomiske planlægning.For at belyse fordelingen af årselever opgøres nedenfor STÅ for henholdsvis fuldtids- og deltids-studerende. De steder, hvor det er muligt, er udlagt aktivitet anført under kategorienandeti ta-bellen herunder.

Kilde: Institutionernes årsberetninger. Dog ikke Erhvervsakademi MidtVest, der fremsendte tallene i forbindelse med høringsprocessen.University College Nordjylland og VIA University College har bidraget med supplerende oplysninger om STÅ for tekniske og merkantileuddannelser separat.Noter:Erhvervsakademi Aarhus:Årseleverne inkluderer både ressourceudløsende og ikke-ressourceudløsende årselever. Antal af årseleveri parentesen i "andet"-kategorien er årselever vedr. udlagt aktivitet. Tallet står i parentes, da det i dette tilfælde reducerer det totaleantal årselever i årsrapporten. Dette gælder også øvrige tal i parentes.Dania:Andet-kategorien indeholder KVU og MVU- praktik, udvekslingsstuderende samt udenlandske selvbetalere. Årseleverne erekskl. udlagt aktivitet og uden kostafdelingen.Lillebælt:Antallet i deltidskategorien er, hvad årsrapporten angiver som "salgsaktiviteter".EA MidtVest:Oplysninger om fordelingen af fuldtids- og deltidsstuderende er leveret af institutionen selv, og stemmer ikke over ensmed det samlede antal, der er angivet i årsrapporterne for 2009 og 2011, som er udgangspunkt for tabel 3.2.EA SydVest:Årseleverne er inklusive udlagt aktivitet, der er placeret i "andet" kategorien. Udenlandske selvbetalere indgår i fuldtids-kategorien.KEA:Udlagt aktivitet er 97 i 2009, 140 i 2010 og 84 i 2011. Deltidskategorien er ekskl. udlagte aktiviteter.

Som det fremgår af tabellen, er hovedparten af institutionernes årselever fuldtidsstuderende, oggenerelt set vækster institutionerne i STÅ, særligt hvad angår fuldtidsstuderende, men også (omend i mindre omfang) for deltidsstuderende.Erhvervsakademierne har i forbindelse medcasestudierneforholdt sig til institutionens økono-miske status. Flere af institutionerne påpeger, at de både har vækstet, produceret overskud ogkonsolideret sig som institutioner. Enkelte institutioner påpeger, at det belaster økonomien atigangsætte nye uddannelser, hvilket de økonomiske resultater afspejler. Videre påpeger et par afinstitutionerne, at deres stigende optag på sigt vil medføre en stigning i STÅ. Enkelte institutionerberetter i forlængelse heraf, at man strategisk overvejer, hvad man gør i en situation, hvis opta-get falder.Samlet set viser analysen af STÅ et billede af en erhvervsakademisektor, der vækster betydeligt,særligt hvad angår STÅ udløst af fuldtidsstuderende.

Institutionernessoliditetsgradhar en forklaringsværdi i forhold til at belyse værdien i institutio-nerne. Soliditetsgraden er mere konkret et udtryk for, om institutionerne har aktiver (bygninger,inventar mv.), der modsvarer den belånte værdi. Hvis institutionerne eksempelvis har belånt allesine værdier, er soliditetsgraden således lav12. Soliditetsgraden er angivet i institutionernes års-rapporter.Evaluator har gennemført en analyse af institutionernes opgørelser af soliditetsgraden. Denneanalyse viser, at ingen af institutionerne i 2011 har negative værdier. En enkelt institution har iperioden 2009-2010 haft en negativ soliditetsgrad, men har fået vendt denne til et positivt resul-tat i 2011. Således er billedet overordnet set positivt i forhold til sektoren generelt, hvor alle in-stitutioner har en værdi (aktiver), der overstiger deres belånte værdi.Hvad angår institutionerneslikviditetsgrad,kan denne anvendes til at belyse institutionernes op-sparing (”kassebeholdning”) – og dermed deres muligheder for at indfri kortsigtede gældsforplig-telser. Konkret angiver likviditetsgraden institutionernes tilgodehavender og likvide beholdningeri forhold til deres kortfristede gæld13. Hvis institutionen har en likviditetsgrad på over 100 pct.,betyder det, at institutionen er i stand til at afvikle al kortsigtet gæld her og nu. Dvs. en likvidi-tetsgrad omkring eller over 100 pct. anses for at være god. Institutionernes likviditetsgrad frem-går ligeledes af de enkelte årsrapporter.En analyse af institutionernes likviditetsgrad viser, at langt størstedelen af institutionerne har enlikviditetsgrad på omkring eller over 100 pct. i 2011. Enkelte institutioner har dog en likviditets-grad på under 50 pct. i 2011. Dette kan hovedsageligt forklares med forskelle i institutionernesfinansielle struktur (forholdet mellem langsigtede og kortsigtede gældsforpligtelser såvel somforholdet mellem anlægs- og omsætningsaktiver). Således er der enkelte institutioner, der ikkevil kunne afvikle deres kortsigtede gæld her og nu, såfremt det skulle være nødvendigt.Påcasestudiernefremhæver flere af institutionerne, at erhvervsakademierne har forskelligeøkonomiske forudsætninger, grundet spaltningsprocesserne, hvilket har den konsekvens, at insti-tutionernes nuværende økonomi i høj grad afspejler den økonomiske situation på de afgivendeerhvervsskoler. Således må sammenligningen af institutionerne ske med visse forbehold.Videre beretter enkelte af institutionerne om nye tiltag vedrørende økonomistyring, hvor de hararbejdet på at etablere gode budget- og økonomimodeller. På en af institutionerne har man vide-re søgt at indarbejde gode rutiner ved at afholde en fælles dag for alle budgetansvarlige for atsikre ens procedurer på udbudsstederne/uddannelserne. Hver uddannelsesleder har her sit egetdecentrale budget. Fire af institutionerne fremhæver også, at de har fået nye arbejdstidsaftaler,hvilket sikrer, at der ikke tilføres forskellige ressourcer til de samme uddannelser (eksempelvisparalleludbud), hvilket tidligere har gjort sig gældende. Således noterer evaluator, at der påtværs af institutionerne forefindes enkelte eksempler på, at man arbejder strategisk med etable-ringen af nye budget- og økonomimodeller – herunder indførelsen af nye arbejdstidsaftaler, derer blevet indført på fire af institutionerne.3.4DelkonklusionI dette kapitel har evaluator belyst og vurderet en række forhold relateret til organisation, ledelseog økonomi af primært erhvervsakademierne og sekundært VIA University College og UniversityCollege Nordjylland. Sidstnævnte institutioner indgår i begrænset omfang i analyserne i dette ka-pitel, da de organisatoriske forhold for disse institutioner er væsensforskellige fra erhvervsaka-demierne.Det kan først og fremmest konstateres, at alle deltagende erhvervsakademier kan betegnes (oger godkendt) som classic-institutioner, og at alle dermed i dag er organiseret i henhold til detoverordnede organisationsprincip, der var tiltænkt ved etableringen af erhvervsakademisektoren.

Omvendt viser evalueringen, at størstedelen af institutionerne kan betegnes somnyetableredeclassic-institutioner.Heraf følger, at institutionerne har fulgt forskellige udviklingsspor, og det ersåledes et mindretal af institutionerne, der igennem flere år har haft den organisationsform, der ilovgivningen var tiltænkt for at kunne løfte de uddannelsespolitiske målsætninger i aftalen omerhvervsakademier. Denne præmis er afgørende at have for øje i vurderingen af fremdrift og re-sultater i forhold til de evalueringsspørgsmål, der behandles i den resterende del af rapporten.Evaluator konkluderer i forlængelse af ovenstående, at det har været hensigtsmæssigt at define-re classic-modellen som den standard, som alle erhvervsakademier skulle arbejde hen imod. Eva-lueringen dokumenterer, at classic-modellen har en række iboende (og potentielle) fordele. Detgælder i forhold til økonomisk råderum, ledelseskraft og volumen. Stort set alle interviewede ak-tører er enige om, at classic-modellen har været den rigtige strategi at forfølge, om end evalue-ringen samtidig viser, at processen frem til classic-etableringen har været udfordrende og ogsålangvarig for flere institutioner.Evalueringen viser videre, at de deltagende institutioner alle har gennemgået betydelige organi-satoriske og ledelsesmæssige reformer siden ikrafttrædelsen af lovgivningen i 2009. Institutio-nerne har truffet egne valg, der så vidt muligt har afspejlet de karakteristika, som den enkelteinstitution har haft, samt de udfordringer, man har ønsket at imødegå. Evalueringen peger på, atder tegner sig et billede af to ”typiske” organisationsformer, der benævnesden geografiske mo-delogden uddannelsesorienterede model.Det er endnu for tidligt at vurdere, om den ene modeler at foretrække frem for den anden.Under alle omstændigheder dokumenterer evalueringen, at erhvervsakademiernesom samletsektorfremstår mere velfunderet og konsolideret, end det var tilfældet dels i den tidligere orga-nisering af de pågældende uddannelser på erhvervsskolerne, dels i opstartsfasen af etablering afakademierne. Erhvervsakademierne anno 2013 vurderes generelt at have en ledelseskraft og -kapacitet, der kan bidrage til at løfte de målsætninger, som er tiltænkt erhvervsakademierne.Omvendt er der også betydelige forskelle institutionerne imellem, der kan vise sig at have betyd-ning for graden af målopfyldelse. Denne vurdering uddybes i den resterende del af rapporten.En væsentlig konklusion er, at data peger på, at der ikke (længere) synes at være væsentligebarrierer i forhold til de ledelsesmæssige forhold mellem de afgivende erhvervsskoler og er-hvervsakademierne. Tidligere bekymringer om uafklarede ledelses- og referenceforhold mellemde to aktører synes i langt de fleste tilfælde at være løst, og det kan samtidig konstateres, at ti-den har været en væsentlig faktor i den sammenhæng. Flere institutionerharoplevet betydeligeudfordringer i denne sammenhæng, men i dag er der ingen institutioner, der giver udtryk for athave ledelsesmæssige bindinger vis-à-vis erhvervsskolerne.For så vidt angår bestyrelsens arbejde, har det været karakteristisk på flere institutioner, at derkan identificeres flere faser i bestyrelsens indsats. Særligt på de akademier, hvor classic-dannelsen er blevet en realitet sent i forløbet, har bestyrelsens arbejde de første år haft økono-mi, organisatoriske forhold, sikring af drift og lign. som omdrejningspunkter. Først efter classic-dannelsen er det andre og mere fremadrettede temaer (strategisk udvikling, kvalitetsudvikling,udvikling af uddannelser mv.), der er blevet det primære fokus i bestyrelsens opgaveportefølje.Evalueringen viser, at erhvervsakademiernes bestyrelser – i overensstemmelse med lovgivningen– har ansvar for og varetager opgaver i relation til den strategiske ledelse af erhvervsakademier-ne. Det er evaluators vurdering, at sammensætningen og antallet af bestyrelsesmedlemmer harbåde fordele og ulemper, men at ulemperne overskygger fordelene. Fordelene ved sammensæt-ning og størrelse er, at det bidrager til at sikre en bred repræsentation i forhold til erhvervslivetog aftagerne. Ulemperne er, at bestyrelsesmedlemmerne – qua det, at de er udpeget af en insti-tution – har forskellige og i visse tilfælde modsatrettede interesser, hvilket udfordrer bestyrelsensfokus på erhvervsakademiets interesser, ligesom det kan være vanskeligt at opnå enighed ogtræffe beslutninger. Evalueringen viser, at udfordringer i relation til sammensætning såvel somstørrelse af bestyrelserne var størst i starten af etableringen af erhvervsakademierne, hvor de idag er mere begrænsede.

Det kan imidlertid konkluderes, at bestyrelsesarbejdet i erhvervsakademisektorensamlet setsy-nes at være i overensstemmelse med lovgrundlaget, om end det særligt er i de senere år (ogfremadrettet mod 2015), at bestyrelserne har haft og vil få fokus på de prioriterede målsætnin-ger, der lå til grund for etableringen af erhvervsakademierne.Anlægger man et økonomisk perspektiv på erhvervsakademisektoren, tegner evalueringen et bil-lede af, at sektoren – opgjort i STÅ (udløst af fuldtids- og deltidsstuderende) – vækster betyde-ligt. Dertil kommer, at alle institutioner har en værdi (aktiver), der overstiger deres belånte vær-di, ligesom langt størstedelen af institutionerne har en likviditetsgrad på omkring eller over 100pct. i 2011. Dette bevirker generelt set, at institutionerne har frie midler, der må forventes at bi-drage til at sikre institutionernes udviklingsarbejde, bidrag til vækstlaget mv. Evalueringen viserdog også, at enkelte institutioner har en likviditetsgrad på under 50 pct. i 2011, hvilket blandtandet må ses i lyset af institutionernes forskellige økonomiske forudsætninger efter spaltnings-processerne. Endelig viser evalueringen, at enkelte institutioner arbejder strategisk med etable-ringen af nye budget- og økonomimodeller, herunder indførelse af nye arbejdstidsaftaler, der erblevet indført på fire af institutionerne.

ERHVERVSAKADEMIERNES UDBUD AF VIDEREGÅENDEUDDANNELSERNærværende kapitel sætter fokus på erhvervsakademiernes udbud af videregående uddannelser.Kapitlet indledes med en beskrivelse af institutionernes regionale dækning i forhold til udbud afuddannelser, herunder institutionernes tilgang til arbejdet med at sikre den regionale uddannel-sesdækning. Dernæst følger et afsnit, der analyserer institutionernes udbud af nye erhvervsaka-demi- og professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder. Afsnittet heref-ter sætter fokus på (udviklingen i) optaget til de af evalueringen omfattede uddannelser. Kapitletafsluttes med et afsnit, der analyserer overgange til og fra erhvervsakademiuddannelserne.Analyserne i dette kapitel bidrager bl.a. til vurderingen af, hvorvidt erhvervsakademistrukturenbidrager til at skabe et vækstlag og en styrket sektor, som er nogle af målsætningerne hermed.Analyserne i dette kapitel baserer sig på registerdata (om oprettede uddannelser, optag og over-gange), institutionernes selvevalueringer og casestudier. Registerdataanalyserne er baseret påoplysninger fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) samt Danmarks Statistiks (DST) Uddannel-sesstatistik.

Som det fremgår af ovenstående kort, varierer antallet af udbudssteder betydeligt institutionerneimellem. Kortene viser endvidere, at det for nogle områder gælder, at institutionerne, herunderhovedby og/eller udbudssteder, er placeret relativt tæt på hinanden. Flere institutioner tilkende-giver icasestudierne,at der er konkurrence om at rekruttere studerende imellem nogle institu-tioner (mere om dette nedenfor). Ovenstående kort giver en indikation af, hvor dette kan væreaktuelt.Hovedparten af institutionerne tilkendegiver iselvevalueringerog/eller vedcasestudierne,atde betragter deres opgave med at sikre den regionale uddannelsesdækning som særdeles cen-tral. Flere pointerer, at deres bidrag til sikring af den regionale uddannelsesdækning er tæt for-bundet med deres eksistensberettigelse som uddannelsesinstitution. Især i forbindelse medca-sestudiernefremhæver flertallet af institutionerne, herunder repræsentanter for bestyrelserne,at erhvervsakademisektoren samlet set har en forpligtelse til at tilbyde relevante uddannelsestil-bud i (stor)byer såvel som i udkantsområderne og derved bidrage til opnåelse af 60 pct.-målsætningen.Flere institutioner fremhæver dog i denne forbindelse, at der er et skisma mellem sektorens for-pligtelse til at sikre det geografisk brede uddannelsestilbud og det konkurrenceelement, der kanvære mellem institutioner om udbud af uddannelser og rekruttering af studerende. En institutionunderstreger, at det er en udfordring at være markedsbevidst og samfundsbevidst samtidig. Enanden institution fortæller, at de vurderer, at de har et socialt ansvar over for både studerendeog udkantskommuner til at udbyde uddannelser på bestemte lokationer til trods for, at der er re-lativt få studerende, og at det rent økonomisk ikke kan betale sig. Sidstnævnte beskrives nær-mere nedenfor, herunder i tabel 4.1.Casestudiernevidner om, at institutionerne overordnet set fordeler sig i to grupper i deres vur-dering af betydningen af institutionens geografiske placering. Den ene gruppe af institutionervurderer, at det er helt afgørende for rekruttering og optag af studerende, at udbudsstederne erplaceret der, hvor ”de studerende er”. Informanterne forklarer typisk, at de studerende som til-trækkes af og optages på erhvervsakademiuddannelser i mange tilfælde er mennesker, som ikkeville påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse, hvis de eksempelvis skulle flyttebopæl eller have lang transporttid. Den manglende mobilitet kobler mange af informanterne tildet, at de studerende ofte har stiftet familie, som de ikke ønsker at flytte (fra) og/eller en tæt til-knytning til deres lokalområde. Den anden gruppe af institutioner tilkendegiver omvendt, atmange af deres studerende har bopæl langt væk fra institutionen, og de oplever således, at de-res studerendeermobile. Sidstnævnte institutioner begrunder typisk dette med, at de har (etab-leret) uddannelser, der har en kvalitet og et omdømme, der motiverer de studerende til at påbe-gynde uddannelse, selvom den er placeret langt fra deres bopæl. Viden fracasestudierneviseren tendens til, at det særligt er de institutioner, der er placeret uden for (stor)byer, der tilkende-giver, at deres studerende ikke eller kun i begrænset omfang er mobile, og således er modvilligei forhold til at påbegynde en uddannelse langt fra deres bopæl og/eller flytte bopæl.I relation til ovenstående fremhæver flere informanter påcasestudierne,at institutionernes for-pligtelse til regional uddannelsesdækning også har den samfundsmæssige gevinst, at de færdig-uddannede bliver boende og får ansættelse hos virksomheder i lokalområdet. Særligt de instituti-oner, der er placeret uden for de større byer, peger på dette som væsentligt.Telefoninterviewmed samarbejdspartnereviser tilsvarende, at særligt de virksomheder, der er beliggendeuden for (stor)byerne værdsætter, at der udbydes relevante uddannelser tæt på virksomheden,da dette bidrager positivt til rekruttering af medarbejdere. Enkelte informanter, som repræsente-rer virksomheder, tilkendegiver, at det ville have drastiske konsekvenser for deres virksomhed,hvis der ikke lå en relevant uddannelsesinstitution i nærområdet. Informanterne forklarer, at deoplever, at det er vanskeligt eller umuligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis (potentielle)medarbejdere skal flytte bopæl eller have lang transporttid til arbejdspladsen.Institutionernes tilgang til sikring af regional uddannelsesdækningMed henblik på at undersøge institutionernes tilgang til arbejdet med at sikre den geografiskedækning, er de iselvevalueringerneblevet bedt om at angive, hvorvidt de har en strategi her-for.

Selvevalueringerneviser, at størstedelen af institutionerne har en strategi for regional uddan-nelsesdækning. Der synes at være en sammenhæng mellem institutionernes størrelse (opgjort iSTÅ) og hvorvidt de har en strategi for regional uddannelsesdækning, idet det særligt er de min-dre institutioner, der tilkendegiver, at de ikke har en strategi herfor.Indholdet af strategien for regional uddannelsesdækning varierer for de institutioner, der tilken-degiver at have en sådan. Mest gennemgående er dog, at strategien indebærer, at der udbydesde samme uddannelser på flere af institutionens udbudssteder, samt at udbudsstederne er place-ret strategisk med omtanke for fordelagtige transportmuligheder. Derudover indebærer strategi-en typisk, at der er fokus på at skabe én institution samtidig med, at der er fokus på at fastholdeen decentral uddannelsesdistribution med en fleksibel udbudspolitik, hvor uddannelsesudbuddenesamles i campusser.De institutioner, der ikke har en strategi for regional uddannelsesdækning, har forskellige be-grundelser herfor, som fremgår afselvevalueringerne.En institution beskriver, at institutionenkun dækker en specifik storby, hvorved der ikke er behov for en strategi. En anden institution til-kendegiver, at det ikke er meningsfuldt at have en særskilt strategi for den enkelte institutionuden samspil med andre udbydere af erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-dannelser i nærområdet samt beslutningstagere. En tredje institution begrunder fraværet af enstrategi med, at den regionale uddannelsesdækning styres af nuværende og fremtidige behovsamt relevans i forhold til erhvervslivet, hvorfor institutionen ingen strategi har. Endelig angiveren institution, at de ikke har en strategi for regional uddannelsesdækning, da de får viden ombehovet gennem deres kontakt til erhvervslivet.Enkelte institutioner beskriver iselvevalueringernede udfordringer, de oplever, i relation tilsikring af den regionale uddannelsesdækning. De peger på, at det at skulle opretholde en be-stemt geografisk uddannelsesdækning betyder, at institutionerne i visse tilfælde udbyder små ogrelativt omkostningstunge hold (se tabel 4.1), hvilket de forsøger at kompensere for ved at ud-byde flere uddannelser lokalt samt ved at tiltrække udenlandske studerende. En anden udfor-dring er, at det kan være en udfordring at skabe et tværorganisatorisk samarbejde mellem tidli-gere ”konkurrenter”, hvorfor det tager tid, før synergieffekterne viser sig.Balance mellem fagligt bæredygtige enheder og geografisk spredningBåde institutionernesselvevalueringerogcasestudierneviser, at institutionerne har fokus påat sikre fagligheden på tværs af institutionens udbudssteder. Icasestudiernefremhæver flereinformanter, at de vægter institutionens geografiske uddannelsesdækning særdeles højt, men atdette ikke må ske på bekostning af kvaliteten af de udbudte uddannelser. Det fremgår videre, atinstitutionerne især forbinder sikring af den faglige bæredygtighed på institutionens udbudsstedermed at sørge for, at institutionens tilgang til arbejdet med kvalitet i uddannelserne gør sig gæl-dende på tværs af udbudssteder (dette beskrives nærmere i kapitel 5). Begge datakilder viser vi-dere, at dette især udmønter sig i tværgående samarbejde mellem ledere og undervisere på deenkelte udbudssteder.Som eksempler på det tværgående samarbejde præsenteres i boksen nedenfor ErhvervsakademiSjællands tilgang hertil, som det er beskrevet i erhvervsakademietsselvevaluering.

Af bådeselvevalueringerogcasestudierfremgår det dog også, at der er en række udfordrin-ger forbundet med at skabe balance mellem fagligt bæredygtige enheder og den geografiskespredning. Især fremhæves det, at muligheden for at skabe fagligt bæredygtige enheder er tætforbundet med institutionens volumen i forhold til antallet af studerende såvel som undervisere. Icasestudiernefremhæver mange informanter, at for uddannelser med få studerende og få un-dervisere kan det være vanskeligt at sikre videngrundlaget for uddannelsen.Enkelte institutioner peger i den forbindelse på, at eftersom de har overtaget udbudsstederne frade afgivende erhvervsskoler, er det ikke er ligetil at flytte udbudsstederne, hvis de måtte ønskedet. Flere institutioner har derfor haft fokus på at samle de forskellige uddannelser i udbudsbyer-ne på samme lokationer. Særligt de institutioner, der har etableret campusser eller som planlæg-ger dette, begrunder det med, at campus-organiseringen giver mulighed for at skabe større mil-jøer, hvilket gavner den faglige bæredygtighed, herunder samarbejdet mellem medarbejderesamt studiemiljøet blandt de studerende.Telefoninterview med samarbejdspartnerebekræf-ter dette billede. Flere informanter peger på, at et godt fagligt miljø kræver en ”kritisk masse” afstuderende og undervisere. Enkelte informanter blandt aftagerne pointerer i den forbindelse, athvis der er få studerende på de udbudte uddannelser, skal underviserne typisk undervise i mangefagområder, hvilket udfordrer den faglige kvalitet i undervisningen.Tilstedeværelsen af ovenstående problemstilling bekræftes delvist, når man sætter fokus på an-tallet af studerende på de enkelte uddannelser på de enkelte institutioner. Tabellen nedenfor vi-ser antallet af optagne studerende på specifikke uddannelser fordelt på institutioner for 2012.Det skal dog understreges, at overbygningsuddannelser (top-up-uddannelser)ikkeindgår i tabel-len, da optaget til overbygningsuddannelser foregår selvstændigt på institutionerne og såledesikke fremgår af registerdata fra KOT, hvorfra tallene er hentet16.

Ovenstående tabel viser, at der er stor variation i antallet af optagne studerende. Det er ikke mu-ligt på baggrund af nærværende evaluering at konkludere, hvor mange studerende der skal til(som årligt optag) i forhold til at have den ovenfor efterlyste ”kritiske masse”. Det fremgår dog aftabel 4.1, at der er en række uddannelser, som optager relativt få studerende.Særligtcasestudiernepeger på, at udfordringen i forhold til at skabe balance mellem fagligtbæredygtige enheder og geografisk spredning især gør sig gældende for de mindre institutionermed flere udbudssteder. Dog indikerer ogsåtelefoninterview med samarbejdspartnereog deinterview med samarbejdspartnere, der er foretaget som led icasestudierne,at de mindre in-stitutioner har en særlig udfordring i forhold til at opretholde fagligt bæredygtige enheder. Enkel-te informanter blandt aftagerne peger på, at deres oplevelse er, at de især inviteres til at deltagei de større institutioners udvalg (fx uddannelsesudvalg og advisory boards), hvilket de betragtersom problematisk, da det særligt er i dette regi, at der er fokus på at skabe og opretholde kvali-teten i uddannelserne. Informanterne oplever, at de mindre institutioner i højere grad trækker på”lokale kompetencer” i form af lokale virksomheder. De vurderer typisk, at dette er et problemEvaluering af erhvervsakademistrukturen

for kvaliteten i uddannelsen på det enkelte udbudssted såvel som ensartetheden af uddannelserpå tværs af udbudssteder.I relation til institutionernes størrelser argumenterer de mindre institutioner icasestudiernedogtypisk for, at netop deres størrelse er et positivt aspekt hos de optagne studerende, da disse ofteer kendetegnet ved at have brug for tæt faglig såvel som social opbakning. De mindre institutio-ner vurderer, at de har gode muligheder for at give de studerende denne opbakning gennem tætdialog mellem undervisere og studerende og opmærksomhed fra både ledere og undervisere påden enkelte studerende.Telefoninterview med samarbejdspartnereviser, at disse generelt forholder sig positivt tildet faglige niveau blandt de studerende, som de på forskellig vis stifter bekendtskab med. Dogtilkendegiver enkelte informanter, at deres oplevelse er, at nogle studerende ”slipper for let”igennem deres uddannelse og ikke har de kompetencer, som de forventes at have. Informanter-ne understreger, at dette er problematisk i forhold til den enkelte studerende såvel som for på-gældende uddannelsers image. I forlængelse heraf fremgår det aftelefoninterview med sam-arbejdspartnere,at flere oplever, at der kan være forskel på kvaliteten af en uddannelse påtværs af udbudssteder. De understreger typisk, at det er vigtigt at sikre ensartetheden på tværsaf udbudssteder, således at man som aftager ved, ”hvad man får”, når man ansætter en medar-bejder med en bestemt uddannelse. Det er især aftagere til mindre institutioner, der peger pådisse udfordringer, men det skal understreges, at pågældende aftagere ikke eksplicit henførerproblemstillingerne til institutionens størrelse.Det er evaluators vurdering, at sikring af regional uddannelsesdækning er prioriteret på instituti-onerne, om end det ikke er alle institutioner, der arbejder strategisk hermed. Institutionerne ar-bejder primært med at sikre den faglige kvalitet på institutionens udbudssteder og uddannelserved at have en fælles tilgang til arbejdet med kvalitet i uddannelserne og ved tværgående sam-arbejde mellem især undervisere. Det er evaluators vurdering, at særligt institutionernes volu-men, herunder antallet af studerende og (som følge deraf) antallet af undervisere, har indflydelsepå arbejdet med at sikre den faglige bæredygtighed på institutionens udbudssteder. Med afsæt iregisterdata,der viser, at nogle uddannelser optager få studerende samt viden fracasestudierogtelefoninterview med samarbejdspartnere,vurderer evaluator, at det primært er de min-dre institutioner, der møder særlige udfordringer i forhold til at sikre balancen mellem den geo-grafiske spredning og faglig bæredygtighed. Dertil hører dog, at det på baggrund af nærværendeevaluering ikke kan konkluderes, hvorvidt der reelt er kvalitetsforskelle på uddannelserne afhæn-gig af, om de udbydes på en mindre eller større institution.4.2Uddannelser på de tekniske og merkantile områder (herunder udvikling af ”vækstla-get”)I dette afsnit analyseres institutionernes (omfang af) udbud af uddannelser på de tekniske ogmerkantile områder, herunder nye uddannelser.Det skal indledningsvist nævnes, at afsnittet ikke kun omfatter en analyse af nye uddannelser.Rambøll har ved brug af tilgængelige registerdata valgt at belyse udviklingen i antallet af opret-tede og udbudte uddannelser på de omfattede institutioner. De følgende tabeller (4.2 og 4.3) vi-ser således ikke udelukkende ”nye uddannelser” forstået som uddannelser, der ikke tidligere ek-sisterede. De to tabeller viser udviklingen i antallet af henholdsvisoprettedeogudbudteer-hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i årene 2009-2012. Sammenlignes tallene fraår til år er en stigning således udtryk for antallet af uddannelser på den enkelte institution, dvs.både eksisterende og nye uddannelser. En positiv udvikling vil alt andet lige indikere, at instituti-onerne har arbejdet med at udvikle et vækstlag og dermed et bredere udbud på de tekniske ogmerkantile områder.Som supplement til disse registerdata viser tabel 4.4 antallet af nye (godkendte) erhvervsaka-demiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, top-up-uddannelser (overbygningsuddannel-se) og uddannelser på VVU- og diplom-niveau på det tekniske og merkantile område for perioden2008-2012. Denne tabel viser således udviklingen i antallet af godkendte uddannelser for sekto-ren samlet set. Tilsammen tegner disse tal et billede af, hvordan vækstlaget er udviklet på detekniske og merkantile områder.Evaluering af erhvervsakademistrukturen

Institutionerne er iselvevalueringerneblevet bedt om at beskrive, hvordan de arbejder med atudvikle og udbyde nye uddannelser på de tekniske og merkantile områder, herunder både er-hvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelser.Det fremgår heraf, at institutionerne typisk udvikler og udbyder nye uddannelser på baggrund afderes vurdering af konkrete og aktuelle behov for specifikke uddannelser. Institutionerne beskri-ver, at de til brug for afdækning af behovet typisk inddrager en række parter, herunder især re-præsentanter for det lokale erhvervsliv og relevante faglige organisationer samt repræsentanterfor lokale uddannelsesudvalg og regionale uddannelsesnetværk.Hvor systematisk denne behovsafdækning er, synes at variere. For nogle institutioner foregårbehovsafdækningen primært ved at lytte og vejre stemningen, når de har kontakt til de relevanteparter i anden sammenhæng (fx i forbindelse med de studerendes praktik), mens andre instituti-oner gennemfører mere eller mindre omfattende kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser afbehovet. Dog tilkendegiver næsten alle institutioner, at såfremt de agter at igangsætte en scree-nings- og akkrediteringsproces, indledes denne altid med en undersøgelse af behovet for den på-gældende uddannelse. Flere institutioner beskriver endvidere, at de typisk samarbejder med an-dre uddannelsesinstitutioner, herunder fx andre erhvervsakademier og/eller professionshøjskoler,når de påbegynder arbejdet med at udvikle og udbyde nye uddannelser17.Et lignende billede af institutionernes udvikling og udbud af nye uddannelser tegner sig icase-studierne.Også her pointerer flere informanter, at det særligt er behov hos aftagere, der harbetydning for udvikling og udbud af nye uddannelser.Casestudiernevidner dog også om, at der knytter sig nogle udfordringer til udvikling og udbudaf nye uddannelser. Nogle af informanterne vurderer, at der i sektoren samlet set er gået lidt in-flation i at etablere nye uddannelser med den konsekvens, at nogle uddannelser indholdsmæssigtoverlapper lidt, hvilket kan betyde, at man fjerner eller begrænser eksistensgrundlaget for alle-rede etablerede uddannelser. Flere institutioner peger på, at en anden udfordring kan være, atfokus på udvikling og udbud af nye uddannelser sker på bekostning af eksisterende/”gamle” ud-dannelser. Dette kan betyde, at kvaliteten af disse uddannelser ikke sikres i tilstrækkelig grad.Mange informanter begrunder i forlængelse heraf, at udvikling og udbud af nye uddannelser ersærdeles ressourcekrævende.Med afsæt i ovenstående er det evaluators vurdering, at institutionerne indtil videre har bidragetpositivt til vækstlaget på de tekniske og merkantile områder. At der på tværs af sektoren er op-rettet en femtedel flere uddannelser i 2012 end i 2009 og godkendt 34 nye erhvervsakademiud-dannelser, professionsbacheloruddannelser, top-up-uddannelser og uddannelser på VVU- og di-plom-niveau i perioden 2008 til første halvår af 2012, vidner om, at institutionerne generelt setprioriterer udvikling og udbud af nye uddannelser. Denne vurdering understøttes af flere datakil-der, der fremhæver den betydelige udviklingsaktivitet, der har kendetegnet sektoren siden etab-leringen.Det er dog ligeledes evaluators vurdering, at der er forskel på institutionernes indsats på disseområder, hvorfor der fremadrettet er potentiale for yderligere vækst. Forudsætningen herfor er,at samtlige institutioner fortsat arbejder målrettet på at udvikle, udbyde og oprette nye uddan-nelser. Endelig er det evaluators vurdering, at et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er,at institutionerne ikke må miste fokus på (arbejdet med) kvalitet på eksisterende/”gamle” ud-dannelser.4.3Optag på de tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser (heltidsuddannelser)Nærværende afsnit sætter fokus på (udviklingen i) optaget af studerende på de tekniske og mer-kantile erhvervsakademiuddannelser, herunder for sektoren samlet set, for de enkelte institutio-ner, for grupper af uddannelser og for de enkelte uddannelser.

Tabellen viser, at antallet af optagne studerende på tværs af institutioner er øget med 33 pct. iårene 2009-2012, ligesom alle institutioner har oplevet en positiv udvikling i optaget af stude-rende i pågældende periode. Dog varierer stigningen i antallet af optagne studerende mellem 17-52 pct. institutioner imellem.Ovenstående tabel viser antal optagne studerende opgjort i juli de pågældende år (baseret påKOT-tal). Rambøll har, som supplement til ovenstående, gennemført en tilsvarende analyse afantal optagne studerende opgjort i oktober de pågældende år, dvs. det såkaldteefteroptag(dogundtaget 2012, da opgørelsen herfor på evalueringstidspunktet ikke er fyldestgørende). Analysenviser, at oktober-optaget er marginalt højere end julioptaget (mellem 2-4 pct. i de pågældendeår). Ved brug af KOT-tal fra oktober, dvs. inklusiv efteroptag, bekræftes den generelle tendens tilbetydelig stigning i optaget.Til sammenligning blev der optaget 6.133 og 6.646 studerende i henholdsvis 2007 og 2008. Dis-se tal sammenholdt med tallene i ovenstående tabel indikerer, at der har været en positiv frem-gang i antallet af studerende både før og efter etableringen af erhvervsakademierne. Det skaldog bemærkes, at tallene for 2007/2008 alene indeholder antal optagne studerende på erhvervs-akademiuddannelser. Dvs. at studerende på professionsbacheloruddannelser ikke indgår i dettesammenligningsgrundlag18.For at give et mere detaljeret billede af optaget, viser tabellen nedenfor antallet af optagne stu-derende fordelt på grupper af uddannelser på tværs af institutioner for årene 2009-2012 og denudvikling, der er sket fra 2009-2012. Grupperingen af uddannelser er foretaget af evaluator, da

Ovenstående tabel viser, at næsten alle grupper af uddannelser har haft en stigning i antallet afoptagne studerende, når man sammenholder 2009 og 2012. Særligt uddannelser inden for det it-faglige område (fx datamatiker og multimediedesigner) og det økonomisk-merkantile område (fxmarkedsføringsøkonom og serviceøkonom) har haft stor stigning på henholdsvis 45 pct. og 43pct. fra 2009-2012. Samfundsvidenskabelige uddannelser (fx administrationsøkonom) har ople-vet den største procentvise stigning i antallet af optagne studerende, men her skal det bemær-kes, at der er tale om et relativt lille antal studerende. Kun de sundhedsvidenskabelige uddannel-ser (fx optometri og bioanalytiker) og uddannelser på det teknisk- og formidlingsfaglige område(fx tekstile fag og formidling) har oplevet et fald i antallet af optagne studerende fra 2009-2012på henholdsvis 14 pct. og 6 pct.Nedenstående tabel viser antallet af optagne studerende fordelt på uddannelser, og giver såledeset mere detaljeret billede end ovenstående tabel. Da samme uddannelsestype kan have forskelli-ge betegnelser i KOTs databaser afhængigt af udbudssted, er grupperingen foretaget manuelt afevaluator på baggrund af uddannelsesnavnene i KOT. Som tidligere nævnt fremgår overbyg-ningsuddannelser (top-up-uddannelser) ikke i tabellen, da optaget til overbygningsuddannelserforegår selvstændigt på institutionerne og således ikke fremgår af KOT.

UddannelseErhvervsakademiuddannelserAdministrationsøkonomAutomationsteknologAutoteknologChemical and Biotechnical Science (Laborant)Commerce Management (Handelsøkonom)Computer Science (Datamatikker)DatamatikerDesign, Technology and Business (Designteknolog)DesignteknologDriftsteknolog – offshoreE-designerEnergiteknologFinancial Controller (Finansøkonom)Energy Technology (Energiteknolog)Financial Management (Finansøkonom)FinansøkonomHandelsøkonomInstallatørIT Network and Electronics Technology (IT-teknolog)It-teknologJordbrugsteknologLaborantLogistics Management (Logistikøkonom)LogistikøkonomMarkedsføringsøkonomMarketing management (Markedsføringsøkonom)MiljøteknologMultimedia Design and Communication (Multimedie-designer)MultimediedesignerProcesteknologProduction Technology (Produktionsteknolog)ProduktionsteknologService, Hospitality and Tourism Management(Serviceøkonom)ServiceøkonomI alt (erhvervsakademiuddannelser)

Tabellen bekræfter billedet baseret på registerdata fra Den Koordinerede Tilmelding. Der kan ge-nerelt konstateres en vækst i optaget af studerende i perioden også for disse uddannelser (og forhovedparten af institutionerne en betydelig vækst). Eksistensen af de nye overbygningsuddan-nelser har således givet en naturlig vej videre i det videregående uddannelsessystem for noglestuderende på erhvervsakademiuddannelser.Det er sammenfattende evaluators vurdering, at der samlet set er en stabil og positiv udvikling iantallet af optagne studerende på de af evalueringen omfattede uddannelser. Dette til trods for,at enkelte uddannelser har oplevet et fald i antallet af optagne studerende fra 2009-2012 (se ta-bel 4.7). På denne baggrund er det evaluators vurdering, at den positive udvikling i antallet afoptagne studerende bidrager positivt til 60 pct.-målsætningen. Det vurderes, at institutionernesudvikling og udbud af nye uddannelser har været en væsentlig medvirkende faktor til den positi-ve udvikling, men omvendt vurderes udviklingen ikke alene at kunne tilskrives erhvervsakademi-erne, da denne udvikling gør sig gældende både før og efter etableringen af erhvervsakademier-ne.4.4Overgange til og fra erhvervsakademiuddannelserneNærværende afsnit analyserer overgange til og fra erhvervsakademiuddannelserne. Først belysesovergangen fra ungdomsuddannelser, herunder særligt erhvervsuddannelserne, til erhvervsaka-demiuddannelser og dernæst overgangen fra erhvervsakademiuddannelserne til professionsba-chelor. Afsnittet belyser omfang, overgangsaktiviteter samt de studerendes motivation og barrie-rer for pågældende overgang.Overgangen fra erhvervsuddannelserne

Ovenstående tabel viser, at fordelingen på adgangsgivende eksaminer for optagne på erhvervs-akademiuddannelserne har været relativt ens for årene 2009-2012. Hovedparten af de studeren-de, der optages på en erhvervsakademiuddannelse, optages på baggrund af en højere handels-eksamen (hhx) eller en studentereksamen (stx). Andelen af optagne med en adgangsgivende ek-samen, der falder i kategorien ”andet fra udland” i tabellen udgør en tilsvarende andel. Dennekategori dækker udenlandske studerende såvel som studerende i Danmark, der optages på bag-grund af en adgangsgivende eksamen fra udlandet. Særligt antallet af studerende, der optagespå en erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en højere teknisk eksamen (htx) og højereforberedelseseksamen (hf) har oplevet relativ stor stigning fra 2009-2012. Andelen af studeren-de, der optages på en erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en erhvervsuddannelse (EUD)ligger stabilt på omkring 13 pct. i årene 2009-2012. Der er dog en stigning i antallet af optagnestuderende med en erhvervsuddannelse på 30 pct. fra 2009-2012. Yderligere analyser af optagnestuderende med en erhvervsuddannelse viser, at der er stor forskel på, hvor mange studerendemed denne baggrund institutionerne optager. Dette fremgår af tabellen nedenfor.

Tabellen viser, at institutionerne i 2012 har optaget mellem 3-23 pct. studerende med en er-hvervsuddannelse. Tabellen viser videre, at flere af institutionerne optager færre studerende meden erhvervsuddannelse i 2012 sammenlignet med 2009. Flere informanter påcasestudierneharforklaret, at deres optag af studerende med en erhvervsuddannelse i høj grad hænger sammenmed hvilke uddannelser, den enkelte institution udbyder, idet nogle uddannelser (nemmere) til-trækker studerende med en erhvervsuddannelse. Dog tilkendegiver flere informanter tillige, at demed fordel kunne gøre en større indsats for at tiltrække netop denne gruppe af studerende.Institutionernes tilgang til og praksis for arbejdet med overgangen fra ungdomsuddannelser tilerhvervsakademiuddannelserInstitutionerne er i deresselvevalueringerblevet bedt om at angive, hvorvidt institutionen haren samlet tilgang eller strategi for arbejdet med overgange fra ungdomsuddannelser til de ud-dannelser, der udbydes af institutionen. Mange af institutionerne tilkendegiver at have enten eneksplicit strategi eller en samlet tilgang til arbejdet med overgangen mellem ungdomsuddannel-ser og erhvervsakademiuddannelser. De institutioner, der har en strategi eller samlet tilgang be-skriver typisk, at strategien/den samlede tilgang i høj grad er centreret om aktiviteter, der skalbidrage til at synliggøre institutionen såvel som institutionens uddannelser for potentielle stude-rende. Når institutionerne tilkendegiver, at de ikke har en strategi eller samlet tilgang til arbejdetmed overgangen, forklares det typisk med, at det ikke er meningsfuldt med en samlet til-gang/strategi grundet uddannelsernes forskellighed.Institutionernes selvevalueringerogcasestudierneviser, at institutionernes fokus på over-gangen mellem ungdomsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser for alle institutioner eromsat i en række aktiviteter, der skal sikre, at der sker en overgang fra ungdomsuddannelsernetil erhvervsakademiuddannelser, og/eller at overgangen bliver så hensigtsmæssig som mulig.I tabellen nedenfor har evaluator listet en række af de overgangsaktiviteter, institutioner typiskarbejder med, med henblik på at skabe (bedre) overgange fra ungdomsuddannelser til erhvervs-akademiuddannelser. Aktiviteterne er nævnt i institutionernesselvevalueringerog/eller icase-studierne.Aktiviteterne er kategoriseret i faglige aktiviteter, sociale aktiviteter og informations-aktiviteter. Det skal nævnes, at nogle af aktiviteterne kan passe i flere af kategorierne. Eksem-pelvis kan mentorordninger have både et fagligt og/eller et socialt sigte.21

Overstående tabel viser, at institutionerne arbejder med en lang række forskelligartede over-gangsaktiviteter, hvoraf nogle er målrettet potentielle studerende og andre er målrettet optagnestuderende. Tabellen viser videre, at de fleste overgangsaktiviteter har et fagligt eller et informe-rende sigte.Det påpeges i flere afselvevalueringerne,at der er en stigende andel af de studerende, somhar en gymnasial baggrund frem for en erhvervsuddannelse. På denne baggrund fremhæver flereaf institutionerne, at de har fokus på specifikt at tiltrække flere studerende med en EUD-baggrund. Institutionernes fokus herpå udmøntes typisk i en række overgangsaktiviteter målret-tet studerende på erhvervsuddannelserne.Casestudierneviser, at disse aktiviteter især er cen-treret om at give (potentielle) studerende med EUD-baggrund tilstrækkelige kvalifikationer til atpåbegynde og gennemføre en erhvervsakademiuddannelse. Flere institutioner beskriver endvide-re, at de har valgt at differentiere undervisningen, således at EUD-studerende eksempelvis fårvæsentlig mere matematik og naturfagsundervisning, som er det, de typisk mangler. I tillæg her-til har mange af institutionerne fokus på at gennemføre aktiviteter, der skal give (potentielle)studerende med en EUD-baggrund viden om erhvervsakademiuddannelser, herunder indhold,omfang og muligheder som færdiguddannet. I forlængelse heraf peger flere institutioner icase-studiernedog på, at der med fordel kunne gøres mere for at tiltrække studerende med EUD-baggrund.For at illustrere nogle af de overgangsaktiviteter, der fremgår af boksen ovenfor, nærmere, harevaluator i boksen nedenfor beskrevet nogle af de overgangsaktiviteter, institutionerne iselv-evalueringersåvel somcasestudiertypisk udpeger som centrale overgangsaktiviteter.

Studiepraktik/brobygningVed studiepraktik eller brobygningsarrangementer får de potentielle studerende mulighed for at tilbringe eneller flere dage på den pågældende institution, følge undervisningen og eventuelt blive tilknyttet en stude-rende på den relevante uddannelse. Studiepraktik/brobygning bidrager ifølge institutionerne til at give ind-blik i, hvad det indebærer at være studerende på en videregående uddannelse og kan hjælpe til en afklaringaf, om den påtænkte uddannelse er det rette studievalg for den studerende.Tutor/mentor-ordningDenne ordning indebærer, at nye studerende bliver tilknyttet en ældre studerende og/eller en underviser forat vise den studerende de arbejdsformer, der benyttes på institutionen samt give faglig og social sparring.På nogle af institutionerne er tutorerne med i klasserne et par timer ugentligt og er med i klassernes face-bookgruppe, hvorved de kan besvare spørgsmål fra en studerendes synspunkt. Tutorerne tager typisk em-ner som studieteknik, gruppearbejde, studiemiljø og forventninger til studiet op.Arbejdet med omdømme og synlighedArbejdet med at skabe bedre overgange er ifølge institutioner også at sørge for selve tilgangen af ansøgeretil erhvervsakademiuddannelserne. Her handler det især om at være synlige og skabe et godt image. Dettesker fx gennem forskellige former for informationsaktiviteter, men også ved at sørge for, at faciliteterne påuddannelsesstederne er tidssvarende, egnede til moderne undervisningsformer og ved at skabe gode ram-mer for de studerendes sociale liv.Kilde: Selvevalueringer og casestudier

Motivation og barrierer for at påbegynde en erhvervsakademiuddannelseInformanterne påcasestudierneer blevet bedt om at forholde sig til potentielle studerendesmotivation og barrierer for at påbegynde en erhvervsakademiuddannelse. Disse er sammenfatteti punkterne nedenfor.Informanterne fremhæver typisk følgende sommotivertil at påbegynde en erhvervsakademiud-dannelse:Uddannelsernes omfang:Mange informanter peger på erhvervsakademiuddannelsernesomfang som afgørende motivationsfaktor for mange af de (potentielle) studerende. Informan-terne tilkendegiver, at de studerende, der tiltrækkes af og optages på erhvervsakademiud-dannelserne, typisk er kendetegnet ved ikke at være bogligt stærke, hvorfor de finder en 2-årig uddannelse mere overskuelig end en længere videregående uddannelse.Mulighed for videre uddannelse:I forlængelse af ovenstående vurderer mange informan-ter – til trods for ovenstående – at muligheden for at fortsætte sin uddannelse efter afslut-ning af erhvervsakademiuddannelsen motiverer mange studerende.Mere synlige erhvervsakademiuddannelser:Mange informanter vurderer, at etableringenaf erhvervsakademierne har bidraget til at synliggøre erhvervsakademiuddannelserne og så-ledes udgør en reel uddannelsesmulighed for (potentielle) studerende i højere grad end detvar tilfældet, da de korte videregående uddannelser var placeret på erhvervsskolerne.Uddannelsernes praksisnærhed:Informanterne peger typisk på, at erhvervsakademiud-dannelsernes praksisnærhed, herunder samarbejdet med erhvervslivet motiverer (potentielle)studerende. Mange tilkendegiver, at dette perspektiv ikke findes på samme måde i andre (ty-per af) uddannelser.Generelt uddannelsesfokus:En række informanter vurderer, at der i samfundet generelt iøjeblikket er stort fokus på (behovet for) uddannelse, og at dette har betydning for de (po-tentielle) studerende, idet de antager, at det er vanskeligt at komme i beskæftigelse, hvis deikke har en uddannelse.Økonomisk krise:Mange af informanterne vurderer, at den økonomiske krise har stor be-tydning for de (potentielle) studerendes motivation for at søge uddannelse, og at dette ogsåhar stor betydning for søgningen til erhvervsakademiuddannelserne.Informanterne vurderer, at ovenstående motiver for at påbegynde en uddannelse gør sig gæl-dende for studerende på tværs af uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Dog forklarerinformanterne typisk, at uddannelsernes omfang og praksisnærhed i særlig grad motiverer (po-tentielle) studerende med EUD-baggrund.Informanterne fremhæver typisk følgende sombarriererfor at påbegynde en erhvervsakademi-uddannelse:Manglende kendskab:Mange informanter udpeger manglende kendskab til erhvervsaka-demierne generelt såvel som til de specifikke erhvervsakademiuddannelser som den størstebarriere for overgangen fra ungdomsuddannelser til erhvervsakademiuddannelser. Flere in-formanter fortæller, at potentielle studerende typisk enten ikke kender til eksistensen af er-hvervsakademiuddannelser eller ikke ved, hvad en sådan uddannelse består af og indebærer.Dette til trods for, at en række informanter vurderer, at erhvervsakademiuddannelserne erblevet mere synlige med etableringen af erhvervsakademierne (jf. ovenfor).Dårligt omdømme:Mange informanter vurderer, at erhvervsakademiuddannelserne i nogengrad lider under et dårligt omdømme. Flere forklarer, at de oplever, at erhvervsakademiud-dannelserne ikke har samme prestige som fx professionsbacheloruddannelser eller universi-tetsuddannelser blandt potentielle studerende, aftagere mv., og at dette udgør en betydeligbarriere for overgangen til erhvervsakademiuddannelser.Informanterne vurderer typisk, at ovenstående barrierer især gør sig gældende for potentiellestuderende på de gymnasiale uddannelser. Flere informanter vurderer, at muligheden for at tageen erhvervsakademiuddannelse ikke præsenteres for eleverne på de gymnasiale uddannelser,idet studievejledning og undervisere primært har fokus på universitet, som det naturlige valg ef-ter afsluttet uddannelse. I tillæg hertil vurderer mange af informanterne, at såfremt erhvervs-Evaluering af erhvervsakademistrukturen

akademiuddannelser præsenteres som en mulig uddannelsesvej for elever på de gymnasiale ud-dannelser, bliver det italesat som en ”nødløsning”, man kan tage, hvis man ikke egner sig til atstarte på universitetet. En del af informanterne vurderer dog i forlængelse heraf, at kendskabettil erhvervsakademiuddannelserne langsomt øges. Dette sker bl.a. i takt med, at flere studerendeoptages på og får beskæftigelse på baggrund af en erhvervsakademiuddannelse, hvorfor dennebarriere fremadrettet formentlig mindskes.Det er evaluators vurdering, at institutionerne har et naturligt og betydeligt fokus på overgangenmellem ungdomsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. I forlængelse heraf vurderer eva-luator, at der på tværs af institutionerne gennemføres en række aktiviteter, der skal sikre, atstuderende på ungdomsuddannelser søger og optages på erhvervsakademiuddannelser samt atovergangen er hensigtsmæssig. Med henvisning til den stabile andel af studerende med EUD-baggrund, der optages på erhvervsakademierne i årene 2009-2012, er det dog evaluators vurde-ring, at indsatsen for at sikre overgangen for netop disse studerende med fordel kan styrkes.Dertil kommer, at der er markante forskelle på, hvor mange studerende med EUD-baggrund, deenkelte institutioner optager. Til trods for eventuelle forskelle i beliggenhed, uddannelser, herun-der hvilke der især tiltrækker studerende med EUD-baggrund mv., vurderer evaluator, at der påen række institutioner kan gøres mere for at sikre denne (naturlige) overgang. Samlet set er detevaluators vurdering, at der på tværs af sektoren er potentiale for at rekruttere og optage flerestuderende med EUD-baggrund.4.4.2Overgangen fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser

Dette afsnit belyser overgangen fra erhvervsakademiuddannelser til tekniske og merkantile pro-fessionsbacheloruddannelser.Den følgende tabel viser overgangen fra erhvervsakademiuddannelser til teknisk og merkantileprofessionsbacheloruddannelser, herunder overbygnings-/top-up-uddannelser. Tabellen omfatterpersoner, som inden for et år efter at have afsluttet en erhvervsakademiuddannelse, er påbe-gyndt en teknisk eller merkantil professionsbacheloruddannelse. Afgrænsningen på ”et år efter”er valgt for at sikre sammenlignelighed på tværs af årene. Danmarks Statistiks elevregister (somudgør datagrundlaget for tabellen) går kun til oktober 2011. Dette betyder, at andelen, som på-begynder en professionsbacheloruddannelse i 2011 formentlig er undervurderet, idet perioden ef-ter den afsluttende erhvervsakademiuddannelse for 2011-dimittenderne er 3 måneder kortereend perioden efter henholdsvis 2009- og 2010-dimittenderne.Tabel 4.11: Andel studerende, som påbegynder en professionsbacheloruddannelse efter afsluttet er-hvervsakademiuddannelse

Tabellen viser, at næsten en tredjedel af de studerende, der i 2011 afsluttede en erhvervsaka-demiuddannelse, inden for et år efter påbegyndte en teknisk eller merkantil professionsbachelor-uddannelse. Andelen har været stigende i perioden 2009-2011. Således påbegyndte kun ca. hverfemte en professionsbacheloruddannelse efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse i 2009. Derer dog variation institutionerne imellem i andelen af studerende, der påbegynder en teknisk ellermerkantil professionsbacheloruddannelse.Evaluator har på baggrund af registerdata endvidere gennemført en analyse af, hvilke tekniskeog merkantile professionsbacheloruddannelser flest overgår til. Ca. 2/3 af de studerende, der i2010 påbegyndte en professionsbacheloruddannelse efter at have afsluttet deres erhvervsaka-demiuddannelse, startede på uddannelserne Design og business, International handel og mar-kedsføring og E-konceptudvikling.Institutionernes tilgang til og praksis for arbejdet med overgangen fra erhvervsakademiuddan-nelser til professionsbacheloruddannelserInstitutionerne er i deresselvevalueringerblevet bedt om at angive, hvorvidt institutionen haren overordnet tilgang til arbejdet med overgange fra erhvervsakademiuddannelser til de tekniskog merkantile professionsbacheloruddannelser. Hovedparten af institutionerne beskriver, at dehar fokus på at skabe gode overgange fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbachelor-uddannelser, men kun et fåtal af institutionerne tilkendegiver at have en samlet tilgang til arbej-det med denne overgang.Institutionernes arbejde er typisk centreret om at skabe mulighed for at foretage denne overganginden for pågældende institution og om fokus på at oplyse de studerende om muligheden. Mangeinstitutioner forklarer i deresselvevaluering,at de især arbejder på at sørge for, at udbuddet afprofessionsbacheloruddannelser så vidt muligt matcher porteføljen af erhvervsakademiuddannel-ser. Hertil beskrives det, at det er en fordel at lægge overbygningerne i samme faglige miljøer,som de primære adgangsuddannelser, således at der kan ske et samspil mellem de to beslægte-de uddannelser, og de studerende tidligt opnår kendskab til uddannelsesmiljøet på professions-bacheloruddannelsen. Institutionerne forklarer, at deres tilgang til arbejdet med denne overgangendvidere i høj grad består af at oplyse de studerende om muligheden for at tage en professi-onsbacheloruddannelse efter erhvervsakademiuddannelsen.I boksen nedenfor har evaluator listet en række af de aktiviteter, som institutionerne i deresselvevalueringerog/eller icasestudiernebeskriver, at de arbejder med for at skabe bedreovergange fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser. Ligesom i oven-stående afsnit er aktiviteterne kategoriseret i faglige aktiviteter, sociale aktiviteter og informati-onsaktiviteter, og også her kan nogle af aktiviteterne passe i flere af kategorierne.

Boksen viser, at institutionerne arbejder med en lang række forskellige aktiviteter med henblikpå at sikre overgangen fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser.Mange af aktiviteterne har et fagligt sigte, men der er også aktiviteter med socialt eller informe-rende sigte. For mange af aktiviteterne gælder desuden, at institutionerne benytter sig af, at destuderende går på samme institution, hvilket muliggør samarbejde mellem studerende, udveks-ling af undervisere mv. Bådeselvevalueringerogcasestudierviser, at institutionerne gennemsådanne aktiviteter søger at informere de studerende om mulige videre uddannelser, ligesomdisse aktiviteter forventes at bidrage til at tydeliggøre, hvad der forventes af studerende på enprofessionsbacheloruddannelse. Flere informanter tilkendegiver icasestudierne,at mange stu-derende på erhvervsakademiuddannelserne er usikre på, hvorvidt de har kompetencerne til atgennemføre en professionsbacheloruddannelse. Informanterne vurderer typisk, at disse aktivite-ter bidrager til at afdramatisere og forventningsafstemme, hvad en professionsbacheloruddannel-se indebærer.Informanter på flere afcasestudiernebeskriver, at de studerende allerede inden de starter ellerrelativt tidligt i deres uddannelsesforløb begynder at interessere sig for mulighederne for videre-uddannelse. Informanterne vurderer typisk, at for nogle studerende er denne mulighed for videreuddannelse afgørende for deres valg af en erhvervsakademiuddannelse. Nogle af de interviewedestuderende fortæller, at det er en fordel, hvis der er en relevant top-up-bachelor på den instituti-on, hvor de har gennemført deres erhvervsakademiuddannelse. De forklarer typisk, at det kanvirke uoverskueligt at skulle skifte skole for at videreuddanne sig.I boksen nedenfor har evaluator beskrevet nogle af de overgangsaktiviteter, som institutionerne iselvevalueringerog/ellercasestudiertypisk udpeger som centrale overgangsaktiviteter ogsom også er listet i boksen ovenfor.

Mulighed for at stifte bekendtskab med institutionens professionsbacheloruddannelserMange institutioner nævner, at der er fokus på at give de studerende på erhvervsakademiuddannelser mu-lighed for at stifte bekendtskab med professionsbacheloruddannelser gennem studietiden. Dette indebærer iflere tilfælde, at erhvervsakademiuddannelserne har overlappende valgfag, tværfaglige projekter mv. medrelevante professionsbacheloruddannelser.Anvendelse af rollemodellerEn af de få sociale overgangsaktiviteter består i at anvende professionsbachelorstuderende som rollemodel-ler for erhvervsakademistuderende. Denne aktivitet kan eksempelvis bestå i, at rollemodeller kobles til enklasse og/eller enkelte erhvervsakademistuderende. Rollemodellen bidrager typisk med information og spar-ring i forbindelse med valg af uddannelse og/eller hjælper den nystartede studerende med praktiske, socialeog/eller faglige udfordringer.Kilde: Selvevalueringer og casestudier

Tilsvarende forrige afsnit om institutionernes arbejde med at sikre overgange fra ungdomsud-dannelser til erhvervsakademiuddannelserne, beskriver størstedelen af institutionerne iselveva-lueringerne,at ansvaret for at skabe bedre overgange mellem erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser påhviler de enkelte uddannelser. Flere informanter beskriver, atmedarbejderne på de enkelte uddannelser er meget opmærksomme på arbejdet med at sikrebedre overgange, ligesom de vurderer, at den daglige situationsbestemte holdningspåvirkning framedarbejdere til studerende, er en af de mest afgørende rekrutteringsaktiviteter.Motivation og barrierer for at påbegynde en professionsbacheloruddannelseMotivation og barrierer for at påbegynde en professionsbacheloruddannelser har været i fokus icasestudierne.Informanternes tilkendegivelser herom er sammenfattet i punkterne nedenfor.Informanterne fremhæver typisk følgende sommotivertil at påbegynde en professionsbachelor-uddannelse:Behov for (internationalt) anerkendt uddannelsesniveau:Mange informanter forklarer,at de studerende, der fortsætter på en professionsbacheloruddannelse efter deres erhvervs-akademiuddannelse, typisk begrunder dette med, at (professions)bacheloruddannelser ermere kendt og anerkendt blandt såvel danske som udenlandske aftagere, universiteter mv.Så uanset om de studerende skal i beskæftigelse eller vil læse videre, forventer de, at detteer nemmere, hvis de har en bachelorgrad.Overgang inden for samme institution:Flere informanter forklarer, at de studerendesmulighed for at fortsætte deres uddannelse inden for samme institution, motiverer dem til atsøge en professionsbacheloruddannelse. Flere informanter fremhæver, at de velkendte ram-mer gør videre uddannelse (mere) attraktivt.Økonomisk krise:Ligesom det er tilfældet for overgangen fra ungdomsuddannelse til er-hvervsakademiuddannelse, vurderer informanterne, at den økonomiske krise spiller en rollefor de studerendes motivation for at fortsætte på en professionsbacheloruddannelse. Ifølgeinformanterne betyder krisen, at de studerende i mange tilfælde ikke kan få job – genereltog/eller alene med deres erhvervsakademiuddannelse, og at de derfor vælger at læse videre.Flere informanter fortæller, at de oplever, at studerende dropper fra uddannelsen, når de fårmulighed for at komme i arbejde.Informanterne fremhæver typisk følgende sombarriererfor at påbegynde en professionsbache-loruddannelse:Usikkerhed om niveauet:Informanterne peger på, at de studerende på erhvervsakademi-uddannelserne i nogle tilfælde kan være usikre på, om de har tilstrækkelige kompetencer tilat gennemføre en professionsbacheloruddannelse. Informanterne kobler typisk dette til deresvurdering af, at de studerende, der vælger at tage en erhvervsakademiuddannelse, ikke erEvaluering af erhvervsakademistrukturen

bogligt stærke, og at de har en forventning om, at det faglige niveau er væsentligt højere påen professionsbacheloruddannelse.Prioritering af beskæftigelse:Mange informanter fremhæver, at studerende på erhvervs-akademiuddannelserne i mange tilfælde hellere vil have arbejde end at fortsætte deres ud-dannelse, såfremt de har mulighed for det. Informanterne vurderer, at de studerende, dervælger at tage en erhvervsakademiuddannelse, især vælger denne type uddannelse pga.praksisnærheden, og at de som følge deraf typisk gerne vil i beskæftigelse hurtigst muligt.Informanterne påcasestudiernevurderer typisk, at der ikke er forskel på motivation og barrie-rer for overgang fra erhvervsakademiuddannelse til professionsbacheloruddannelse i forhold til,hvilken (uddannelses)baggrund, de studerende har. Informanterne vurderer typisk, at de forskel-le, der måtte være mellem de studerende, når de optages på en erhvervsakademiuddannelse,udlignes i løbet af deres erhvervsakademiforløb. I forlængelse deraf vurderer de således hellerikke, at motiver og barrierer for videre uddannelse skulle være anderledes for studerende medEUD-baggrund sammenlignet med studerende med andre typer af baggrunde.På baggrund af ovenstående vurderer evaluator, at institutionerne har fokus på og har iværksataktiviteter, der skal bidrage til overgangen mellem erhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser. Evalueringen viser, at næsten en tredjedel af de studerende, der i 2011 af-sluttede en erhvervsakademiuddannelse, inden for et år efter påbegyndte en teknisk eller mer-kantil professionsbacheloruddannelse, og at andelen har været stigende i perioden 2009-2012.4.5DelkonklusionNærværende kapitel har analyseret en række forhold vedrørende erhvervsakademiernes udbud afnye uddannelser. Dette et sket med henblik på at vurdere, om etableringen af erhvervsakademi-erne er med til at skabe et vækstlag for professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekni-ske og merkantile områder, samt om dette bidrager til målsætningen om, at 60 pct. af en ung-domsårgang skal have en videregående uddannelse.Evalueringen viser, at institutionerne betragter deres opgave med at sikre den regionale uddan-nelsesdækning som helt central og som afgørende for deres eksistensgrundlag. Institutionernearbejder primært med at sikre den faglige kvalitet på institutionens udbudssteder og uddannelserved at have en fælles tilgang til arbejdet med kvalitet i uddannelserne og ved tværgående sam-arbejde mellem især undervisere. Evalueringen viser videre, at det især er institutionernes volu-men, herunder antallet af studerende og (som følge deraf) antallet af undervisere, der har indfly-delse på arbejdet med at sikre den faglige bæredygtighed på institutionens udbudssteder. Demindre institutioner synes at have særlige udfordringer i forhold til at sikre balancen mellem dengeografiske spredning og faglig bæredygtighed, men nærværende evaluering kan ikke konklude-re, hvorvidt der reelt er kvalitetsforskelle på uddannelserne afhængig af, om de udbydes på enmindre eller større institution.I relation til udvikling og udbud af nye uddannelser tegner evalueringen et billede af en sektor ibetydelig vækst, og institutionerne bidrager således positivt til vækstlaget på de tekniske ogmerkantile områder. Evalueringen viser dog ligeledes, at der er forskel på institutionernes indsatspå disse områder, hvorfor der fremadrettet er potentiale for yderligere vækst. Evalueringen pe-ger desuden på, at udvikling og udbud af nye uddannelser kan være sket på bekostning af eksi-sterende/”gamle” uddannelser, hvilket kan have medført, at kvaliteten af disse uddannelser ikkesikres i tilstrækkelig grad.Evalueringen viser, at der samlet set har været en stabil og positiv udvikling i antallet af optagnestuderende på de af evalueringen omfattede uddannelser, hvilket bidrager positivt til 60-pct.-målsætningen. Det vurderes, at institutionernes udviklingsaktiviteter har været en væsentligmedvirkende faktor til den positive udvikling, men omvendt vurderes udviklingen ikke alene atkunne tilskrives etableringen af erhvervsakademierne, da denne udvikling gør sig gældende bådefør og efter etableringen af erhvervsakademierne.Samlet set peger evalueringen på, at væksten i såvel udbud af uddannelser som optaget på de afevalueringen omfattede uddannelser udgør et positivt bidrag til skabelsen af et vækstlag for pro-fessionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder.Evaluering af erhvervsakademistrukturen

FAGLIG BÆREDYGTIGHEDI dette kapitel afdækkes en række forhold, der omhandler, hvordan og i hvilket omfang de om-fattede institutioner har formået at skabe, hvad der med en samlet betegnelse kan kaldesfagligbæredygtighed.Et af målene med etableringen af erhvervsakademier for videregående uddannelser var, jf. lov-forslaget, at skabe en ”sektorinden for erhvervsakademiuddannelser med stærke uddannelses-miljøer, som har den nødvendige faglige tyngde”.Dette er ligeledes formuleret i evalueringenskommissorium som målet om at etablere ”rammerfor stærke faglige miljøer”.Det er dette fokus,der behandles i nærværende kapitel.Konkret vil kapitlet behandle, hvordan institutionerne arbejder med at sikre og udvikle uddannel-sernes kvalitet, og hvordan der arbejdes med at udvikle videngrundlaget. Videre vil institutioner-nes arbejde med at bekæmpe frafald indgå i kapitlet, da bekæmpelse af frafald – sammen medinstitutionernes optag, der blev behandlet i kapitel 4 – er afgørende for at sikre institutionerne entilstrækkelig volumen. Baggrunden for at fokusere på institutionernes volumen, både i forhold tilstuderende, undervisere og medarbejdere i øvrigt, er, at det netop er en forudsætning for atskabe stærke faglige miljøer (jf. lovforslaget). Endvidere indgår volumen generelt som en præmisfor målet om, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse.Det skal i denne forbindelse gentages, at nærværende evaluering har fokus på institutionerne, ogi øvrigt udgør en vurdering af den samlede erhvervsakademisektor. Heraf følger, at dette kapitelikkeindeholder en analyse af kvaliteten af den konkrete undervisning, der leveres på uddannel-serne på de omfattede institutioner. Derimod er formålet at belyse, hvordan og i hvilket omfanginstitutionerne har etableret rammer, procedurer og eksekveringskraft, der er befordrende for højfaglig kvalitet. Det er således dette organisatoriske og institutionelle blik på kvalitet, som kapit-lets titel ’Faglig bæredygtighed’ refererer til.Analyserne af institutionernes arbejde med kvalitet, videngrundlag og frafald skal sammen medden organisatoriske analyse i kapitel 3 danne afsæt for at konkludere, hvorvidt institutionernehar etableret rammer og har iværksat tiltag, initiativer og procedurer, der er befordrende for højfaglig kvalitet. Videre vil kapitlet danne grundlag for at konkludere på sektorens bidrag til realise-ringen af 60 procents målsætningen.Følgende data ligger til grund for kapitlet: Desk research, registerdata, institutionernes selveva-lueringer, casestudier, telefoninterviews med samarbejdsparter samt institutionernes afrapporte-ringer på udvalgte dele af deres udviklingskontrakter med Uddannelsesministeren.

Frafald og fastholdelse på uddannelserneFrafald er et indsatsområde på mange niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskolen over ung-domsuddannelserne til de videregående uddannelser. Som det fremgår af ovenstående, er insti-tutionernes arbejde med at bekæmpe frafald afgørende for at realisere 60 procents målsætnin-gen. Grundet vigtigheden af institutionernes arbejde med frafald udgør frafald en indikator i insti-tutionernes udviklingskontrakter (se mere om udviklingskontrakterne i afsnit 5.3). Rådet for Er-hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser fokuserer også på institutionernesevne til at fastholde de studerende blandt en af de centrale faktorer, som rådet afrapporterer iårsberetningen 2012.22Således er det en faktor, der bredt set er fokus på i sektoren – og i denneevaluering en væsentlig indikator for kvalitet.Nærværende afsnit indledes med at behandle frafaldet på de omfattede institutioner i evaluerin-gen. Dernæst sammenholdes frafaldet henholdsvis før og efter etableringen af erhvervsakademi-sektoren, hvorefter analysen fokuserer på, hvilke studerende der falder fra. Dernæst analyseresfrafaldet på uddannelser og udbudssteder, og afslutningsvis tegnes der et billede af institutioner-nes arbejde med at bekæmpe frafaldet og fastholde de studerende.

Som det fremgår af tabellen, frafalder gennemsnitligt ca. en femtedel af de nyoptagne studeren-de inden for et år på tværs af institutionerne i sektoren. Der er dog betydelige variationer påtværs af institutionerne, hvor andelen af studerende, der afbryder deres uddannelse, varierer fra15 til 30 pct. (jf. gennemsnittet 2009-2010)24. Således er der store forskelle mellem institutioner-ne, hvad angår andelen af studerende, der frafalder uddannelserne. Med undtagelse af en enkeltinstitution er det på alle institutionerne gennemsnitlig under 25 pct. af de studerende, der afbry-der deres uddannelse.En nærmere analyse af institutionernes frafald viser, at der ikke er en entydig tendens til, at in-stitutioner med højt frafald – til forskel fra institutioner med mindre frafald - udbyder de uddan-nelser, hvor der er mange studerende, der frafalder (se uddannelserne i tabel 5.4). Med andreord er billedet mere sammensat, og institutioner med højt frafald udbyder ikke udelukkende ud-dannelser med højt frafald. Videre kan det konstateres, at frafaldet kan variere inden forsammeinstitution på tværs af udbudssteder. Dette gør sig i særdeleshed gældende for et par af de min-

værende evaluering. Studerende, som har afbrudt uddannelsen inden for de første 365 dage af uddannelsen, tæller som ”afbrud”.Med frafaldsprocenter mener vi således personer, som er startet på en erhvervsakademiuddannelse/PBA på et givent tidspunkt, ogsom inden for et år efter dette tidspunkt afbryder uddannelsen. Afbruddet kan enten skyldes, at de skifter til en anden uddannelse, iDanmark såvel som i udlandet, eller at de helt dropper ud af uddannelsessystemet. Særlige uddannelsesforløb, der varer starter ogslutter inden for et år vil ligeledes tælle som afbrud. I forhold til frafaldsopgørelserne skal det understreges, at der ikke er tale om denofficielle frafaldsdefinition, der typisk opgøres som andelen af en årgang, som afbryder uddannelsen inden færdiggørelse. Rambøll harvalgt denne definition, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at følge studerende fra forskellige årgange gennem hele deresnormerede studietid. Havde vi anvendt den officielle frafaldsdefinition, jf. ovenfor, ville frafaldet blive mere og mere undervurderet fra2009-2011, idet studerende, som begyndte uddannelsen i 2011 ville have kortere tid til at afbryde uddannelsen, end studerende, derstartede i 2009.24

dre institutioner, hvor en af institutionerne eksempelvis har en variation på 12-34 pct. i frafaldetpå tværs af udbudssteder inden for institutionen.Samlet set er der således stor variation i frafaldet på tværs af institutionerne, og data viser, atder ligeledes kan være forskelle på tværs af udbudsstederne inden for samme institution. Derkan være flere årsager til disse forskelle. Variationerne kan skyldes lokale/regionale forskelle, dergiver såvel institutioner som udbudssteder forskellige forudsætninger for at arbejde med frafal-det. Eksempelvis nævner en af institutionerne, at det typisk er de mindre institutioner, der ikkehar adgangsbegrænsninger på optaget på uddannelserne. Potentielt kan dette medføre, at destuderende ikke har samme studieparathed og samme faglige niveau som på de institutioner,hvor der er en karaktermæssig adgangsbegrænsning. Herudover varierer udbuddet af uddannel-ser fra udbudssted til udbudssted. En anden forklaring kan være, at visse institutioner endnu ikkehar fået centraliseret og systematiseret arbejdet med frafald – herunder skabt fælles tilgange ba-seret på gode erfaringer på de forskellige udbudssteder og uddannelser. Evaluator kan ikke enty-digt konkludere, hvilke faktorer der er udslagsgivende, og det er sandsynligt, at der vil være taleom en kombination. Der er imidlertid en tendens til, at de institutioner, der (endnu) ikke arbejdersystematisk med frafaldsopgørelser, er blandt de institutioner med de højeste andele af afbrudteforløb. På denne baggrund er det evaluators vurdering, at der nok kan være tale om loka-le/regionale forskelle i elevsammensætningen, men at forskellene i institutionernes frafald sand-synligvisogsåkan tilskrives forskelle i institutionernes arbejde med frafald (se en videre uddyb-ning heraf i afsnit 5.1.1).Icasestudiernefremhæver institutionerne selv specifikke forhold, der relaterer sig til frafaldet.Eksempelvis fremhæver enkelte institutioner, der er placeret uden for storbyerne, at institutio-nerne i disse områder skal yde en ekstra indsats for at fastholde de unge i uddannelse, idet destærkeste unge typisk også er de mest mobile, der gerne tager til de større byer. Således pegerinstitutionerne på denne bagvedliggende forklaring, der kan forklare den højere andel af stude-rende, der frafalder på de mindre institutioner uden for de større byer. Institutionerne peger på,at de har mindre hold og dermed mere tid til den enkelte studerende, hvilket beskrives som afgø-rende for at skabe nærhed og dermed imødegå frafaldet. Omvendt påpeger en af de større insti-tutioner, at de unge har mange flere valgmuligheder i de større byer, hvilket gør, at man af an-dre årsager også her skal arbejde på at fastholde de studerende. Således peger institutionernepå forskellige forklaringer for niveauet af frafald. Det kan dog konkluderes, at den øgede konkur-rence om de studerende i storbyerne – relativt set – ikke virker til at forringe institutionernesfastholdelse af de studerende (en nærmere redegørelse for institutionernes frafaldsindsats følgeri afsnit 5.1.2).Sammenlignes andelen af studerende, der afbryder en uddannelse hhv.før og efter etableringenaf erhvervsakademisektoreni 2009, viser evalueringen, at etableringen af erhvervsakademiernegenerelt endnu ikke har haft markant betydning for andelen af studerende, der afbryder deresuddannelser. Som det fremgik af tabel 5.1, afbryder cirka 20 pct. af de studerende deres uddan-nelse efter etableringen af sektoren (2009-2010). Tidligere var der hhv. 23 og 21 pct. af de stu-derende på de tidligere korte videregående uddannelser, der afbrød deres uddannelse, jf. neden-stående tabel (2007-2008).Tabel 5.2: Afbrud før etableringen af erhvervsakademisektoren

Det stabile frafald tilbage i tid kan tolkes på flere måder. På den ene side kan det argumenteres,at man med dannelsen af erhvervsakademierne ikke har formået et nedbringe frafaldet på ud-dannelserne. På den anden side kan man hævde, at det er positivt, at institutionerne formår atfastholde niveauet (med en svag faldende tendens) på trods af det stigende optag (jf. kapitel 4).Evaluator vurderer overordnet, at tidsperioden (herunder perioden for tilgængelige registerdata)endnu er for kort til entydigt at konkludere, hvorvidt institutionernes frafaldsindsatser har båretfrugt. Dog er det evaluators vurdering, at der må være en forventning om, at institutionernes ini-tiativer på dette område (set i lyset af classic-dannelserne) bør afspejle sig i frafaldsstatistikkernei form af et lavere frafald i de kommende år, såfremt dette ikke allerede er tilfældet for de enkel-te institutioner.I forlængelse af ovenstående er det relevant at bemærke, at frafaldet på erhvervsakademiud-dannelserne er højere end frafaldet på eksempelvis professionsbacheloruddannelserne.25Instituti-onerne fremhæver selv et øget optag samt manglende studieparathed hos de studerende somårsager til frafaldet, hvilket uddybes afslutningsvis i dette afsnit.Tabellen nedenfor viser andelen af studerende, som afbryder deres uddannelse på de omfattedeuddannelser i evalueringen efter deres højeste almene uddannelse (EUD, almengymnasiale samterhvervsgymnasiale uddannelser). Som det fremgår af tabellen, er der en lille overvægt af EUD-studerende, der falder fra uddannelserne. Dog skal det fremhæves, at tendensen udjævnes gen-nem perioden. Således er der et svagt stigende frafald sidst i perioden for studerende fra de al-mengymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser og et gennemgående faldende frafald forEUD-studerende mv. (fra 27 til 22 pct.).Tabel 5.3: Andel optagne studerende, der afbryder deres uddannelse inden for et år efter påbegyndt ud-dannelse (efter adgangsgivende eksamen)

Hvad angår frafaldet på de enkelteuddannelser,kan det også her konstateres, at der er stor va-riation i frafaldet fra uddannelse til uddannelse. Dette fremgår af den følgende tabel, der viserandelen af studerende, der afbryder deres uddannelse inden for det første studieår på henholds-vis erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Typisk er det under 20 pct.af de studerende, der afbryder deres uddannelse, men der er dog også uddannelser, hvor frafal-det er på omkring 30- 45 pct. (eksempelvis erhvervsakademiuddannelserne til driftsteknolog off-shore samt til datamatiker). Da datamatikeruddannelsen er en af de større erhvervsakademiud-dannelser, målt i STÅ, betyder det, at der er forholdsvis mange studerende (217), der frafalderuddannelsen i 2010.I relation til de større erhvervsakademiuddannelser med en relativ høj andel af studerende, derafbryder deres uddannelse, kan nævnes uddannelserne til markedsføringsøkonom, multimedie-designer og finansøkonom med henholdsvis 388, 252 og 246 studerende, der i 2010 afbrød deresuddannelse.Hvad angår de omfattede professionsbacheloruddannelser, ligger frafaldet på disse uddannelseren anelse lavere end på erhvervsakademiuddannelserne om end det stiger i perioden 2009-2010fra 16 til 18 pct. Blandt professionsbacheloruddannelserne er der ligeledes stor variation på tværs

Alle institutioner giver i såvelselvevalueringernesom påcasestudierneudtryk for at priorite-re bekæmpelsen af frafald højt – også som strategisk indsatsområde for ledelsen på flere institu-tioner. Som tidligere nævnt skal hver institution, som følge af udviklingskontrakten med ministe-riet, afrapportere frafaldet på institutionens uddannelser. Mange af institutionerne beskriver iselvevalueringerne,at de også som følge heraf arbejder målrettet med at fastholde de stude-rende i uddannelserneNæsten alle institutioner beskriver, at de enten har eller er i gang med at udvikle en central for-ankret strategi for frafald. Denne strategi indgår hos størsteparten af institutionerne som et cen-tralt mål i institutionens kvalitetsplaner. De konkrete indsatser mod frafald fastlægges imidlertid iudbredt grad lokalt på uddannelserne og udbudsstederne, så der på denne måde tages højde forsærlige uddannelsesrelaterede eller lokale forhold.5.1.1Institutionernes arbejde med at bekæmpe frafald

Iselvevalueringernebeskriver størstedelen af institutionerne, at demonitorerer frafaldpå cen-tralt hold i form af halv- eller helårlig frafaldsstatistik. For de fleste institutioners vedkommendegælder det, at studieadministrationen registrerer frafaldet, og i enkelte tilfælde udarbejder manogså oversigter over frafaldsårsager eller gennemfører analyser af frafaldet. Registrering og be-arbejdning af frafaldsårsager opleves som en vigtig informationskilde i forhold til at identificerefrafaldsproblematikker og for at målrette indsatsen i institutionernes fastholdelsesinitiativer.Et par af institutionerne beskriver videre, at arbejdet med at monitorere frafaldet er knyttetsammen med fastsættelsen af konkrete mål for, hvordan uddannelser/campus skal arbejde medat fastholde de studerende og minimere frafaldet. Således noterer evaluator, at det tilsyneladen-de er på et fåtal af institutionerne, at der er fastsat procedurer for, hvordan der følges op på mo-nitoreringen af frafaldet og hvordan det udmøntes i konkrete handleplaner.Ud af de medvirkende institutioner er der et mindre antal institutioner, der ikke angiver/ikke hardokumenteret at udarbejde systematiske frafaldsopgørelser eller som på anden vis monitorererfrafald. Det er kendetegnende for disse institutioner, at de samtidig er en del af den gruppe af in-stitutioner, der gennemsnitligt har det højeste frafald (jf. tabel 5.1). Det er endvidere karakteri-stisk, at disse institutioner rent størrelsesmæssigt udgør nogle af de mindre institutioner i evalue-ringen og (med en enkelt undtagelse) er nyetablerede.

Evaluator vurderer på denne baggrund, at der er indikationer på, at en systematisk tilgang (mo-nitorering, gennemførelse af frafaldsundersøgelser mv.) er nødvendig i arbejdet med at bekæm-pe frafald. Endvidere synes der at være behov for en styrket indsats fremadrettet – ikke blot fornogle af de institutioner, der gennemsnitligt har et relativt højt frafald, men også for sektorensom helhed.På enkelte af institutionerne har man søgt at styrke indsatsen. Som del af den centralt fastsattetilgang til arbejdet med at bekæmpe frafald har man søgt at kvalificere vejledningen gennem op-rettelse af såkaldte centre for Vejledning, Karriererådgivning el. lign. Her sidder studievejledereklar til at vejlede de studerende om studie- eller karriererelaterede spørgsmål, enten på kontoreteller via mail. I flere tilfælde er der også tilknyttet en præst og/ eller en psykolog, som kan biståved mere personlige/eksistentielle problemer. Mulighed for løbende vejledning og en vejledningmed daglige åbningstider ses overordnet som en højt prioriteret indsats hos størstedelen af insti-tutionerne, ligesom det på enkelte af institutionerne også fremhæves, at man har professionali-seret vejledningsindsatsen. Således er der institutioner, der på centralt niveau har arbejdet væ-sentligt med at kvalificere frafaldsbekæmpelsen. I boksen nedenfor er givet et eksempel på enintensiveret vejledningsindsats på en af institutionerne.Boks 5.1: Eksempel på en professionaliseret vejledningsindsats

Iselvevalueringernebeskriver institutionerne flere elementer i deres indsats for at imødegåfrafaldet. Disse uddybes i dette afsnit.Arbejdet med fastholdelse og bekæmpelse af frafald tilpasses, som tidligere nævnt, ofte de en-kelte uddannelser. Nogle af institutionerne beskriver i selvevalueringerne, at frafaldsårsagerne erforskellige for fx de merkantile og de tekniske erhvervsakademiuddannelser. Blandt de studeren-de på de merkantile uddannelser opleves generelt set udfordringer som manglende uddannelses-parathed og modenhed som følge af de studerendes relative unge alder. Udfordringerne på detekniske uddannelser har derimod mere karakter af manglende faglige kompetencer eller de stu-derendes familiære forhold (fx problematikker om det at være studerende og forsøger).I forhold til bekæmpelse af frafald blandt gruppen af studerende, sommangler studieteknisk er-faring,herunder hvad det vil sige at være studerende og de forpligtelser, der knytter sig hertil,har man fx på flere institutioner introduceret et pædagogisk værktøj ’cooperative learning’. Etværktøj som blandt andet har til formål at understrege den studerendes ansvar, ikke kun over forsig selv, men ansvar for aktiv deltagelse i studiegruppen. Af andre tiltag for denne gruppe stude-rende kan nævnes etablering af buddy-ordninger, tutor/mentor-forløb og indførelse af en klasse-coach eller såkaldte ”klasselærere” med ansvar for klassens trivsel. Det beskrives af flere institu-tioner som en lidt overraskende nødvendighed at indføre ”klasselærere” på en videregående ud-dannelse, men det forklares som et tiltag, der er opstået, set i lyset af det stigende optag. Påca-sestudiernefremhæver flere af institutionerne videre, at institutionerne har en høj andel afmønsterbrydere, hvis forældre ikke har videregående uddannelser. Dette har som konsekvens, atmange af de studerende mangler opbakning hjemmefra. Netop derfor er der mange studerende,som har brug for ekstra hjælp, eksempelvis i forhold til studieteknikker.Af fastholdelsesinitiativer for gruppen af studerende medfaglige vanskelligheder,er lektiecaféeret tiltag, som omkring halvdelen af institutionerne nævner iselvevalueringerne.Her får deEvaluering af erhvervsakademistrukturen

studerende lejlighed til at spørge enten undervisere eller andre studerende om hjælp med opga-ver og lign. Alle institutioner beskriver lignende faglige initiativer, eksempelvis introkurser, som-merkurser m.m., som har til formål at opkvalificere de studerende fagligt. Det kan fx være etmatematikforløb som forberedelse til finansøkonom- eller bygningskonstruktøruddannelsen. Der-udover beskrives differentieret undervisning som et yderligere tiltag hos tre af institutioner. Deter særligt uddannelser med et ”bredt” optag, som gør brug af differentieret undervisning i førstesemester. Dette kan eksempelvis handle om et studieteknisk løft til studerende fra EUD og et”praksis-løft” til de gymnasiale studenter.Registrering af fremmødeer et andet centralt tiltag, som benyttes af godt halvdelen af institutio-nerne. Registreringen anvendes til tidligt at kunne identificere de studerende, som potentielt erved at falde fra uddannelserne. Studerende med et højt fravær tilbydes i flere tilfælde samtalermed mentorer eller studievejledere.En af de udfordringer, som stort set alle institutionerne nævner, er, at de store optag af stude-rende (jf. målsætning om at flere unge skal have en uddannelse) bevirker, at man på institutio-nerne oplever en større gruppe af studerende, somikke er studieparate.Langt størstedelen af in-stitutionerne opererer således med centralt fastsatte krav om semesterstartssamtaler, visite-ringssamtaler eller studieforberedende samtaler. Disse samtaler skal sikre en forventningsaf-stemning mellem institutionen og den studerende og har videre til formål at klarlægge, hvorvidtde studerende er studieparate, både fagligt og socialt. Videre fremgår det af selvevalueringerne,at samtlige institutioner har fokus på studiestartsaktiviteter på alle uddannelser for at give destuderende en god start på studielivet og dermed øge chancerne for fastholdelse på sigt. På enenkelt uddannelse har man indført optagelsesprøver for at skabe en forventningsafstemning hosde studerende.Størstedelen af institutionerne beskriver videre, at man er opmærksom på, atde internationalestuderendekan have brug for yderligere støtte foruden de ovennævnte tiltag. Særligt ensomhedsynes at være en af de store udfordringer for internationale studerende. Som følge heraf er derpå institutionerne iværksat forskellige initiativer, som skal forbedre det sociale liv for internatio-nale studerende, fx ”Meet the Danes”; et tilbud til internationale studerende om besøg i danskehjem, fællesspisning med danske og internationale studerende, udflugter m.m.På enkelte af institutionerne påpeger destuderendeselv, at uddannelserne ”oversælges”, såle-des at de studerende reelt ikke kommer til at varetage de jobfunktioner, som institutionernefremhæver, er sigtet med uddannelserne. Denne kritik understøttes også af nogle af deaftage-re,der har indgået i evalueringen. Dette kan potentielt udgøre en af årsagerne til frafaldet. Vide-re fortæller enkelte studerende, at uddannelserne ikke har haft drøftelser med de studerende påtrods af, at de har haft fravær på 60 pct. På denne baggrund kritiseres uddannelserne for ikke atfølge op på fraværet, før det er for sent. En af de studerende foreslår på denne baggrund, at derfastsættes en maksimumgrænse for fraværsprocenten.På baggrund af ovenstående viser evalueringen, at der indgår forskelligartede initiativer i institu-tionernes frafaldsindsatser, der både indeholder faglige, studietekniske og sociale elementer.Som tidligere påpeget er opgaven for institutionerne derfor at sørge for, at initiativerne sættesmålrettet i spil og på et oplyst grundlag, der eksempelvis er funderet på frafaldsopgørel-ser/monitorering, frafaldsundersøgelser mv. Videre er det afgørende, at institutionerne følger oppå, om indsatsen reelt virker efter hensigten. Evalueringen viser, at dette ikke har været tilfældetpå alle institutioner.5.2Uddannelsernes kvalitet og kvalitetsudviklingDer redegøres i dette afsnit for institutionernes arbejde med at udvikle kvaliteten af uddannel-serne. Afsnittet fokuserer på institutionernes arbejde med at sikre kvaliteten af de omfattede ud-dannelser i evalueringen samt på arbejdet med at sikre læringsudbyttet af undervisningen.Institutionernes kvalitetssystemer

Følgende udgør eksempler på de centralt fastsatte rammer i institutionernes kvalitetsarbejde.Eksempel 1: Erhvervsakademi AarhusI det løbende kvalitetsarbejde skal de enkelte uddannelser redegøre for og dokumentere:1. At der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og udvikle udbuddet.2. At eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sik-rer sig de studerendes vurdering af udbuddet.3. At udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og udvikling til at for-bedre og udvikle sine aktiviteter og resultater.Eksempel 2: VIA University CollegeDe fælles krav til den lokale kvalitetssikring udgør:Der skal indhentes viden om uddannelsens kvalitet og relevans (mål for læringsudbytte, tilrettelæggel-se, indhold, pensum, undervisning, faciliteter og ressourcer) fra interessenterne (undervisere, stude-rende, dimittender, aftagere).Der skal foreligge dokumentation for systematik i kvalitetsarbejdet (planlægning, udførelse, afrapporte-ring, handling). Herunder:Strategisk forankring af evaluering og evalueringsplan.Systematiske metoder for undervisningsevaluering, praktikevaluering, dimittendevaluering og afta-gerevaluering.Systematiske opfølgningsprocedurer og dokumentation for anvendelse af evalueringer.Kilde: Institutionernes selvevalueringer

Flere af erhvervsakademierne nævner i deres selvevalueringer, at overgangen til classic-organiseringen har bevirket, at man har skabt et fælles kvalitetssystem for hele institutionen imodsætning til tidligere, hvor ansvaret for kvalitetssikring primært lå ude på de enkelte uddan-nelser. Dette har betydet, at man typisk centralt på institutionerne har fastsat kvalitetssikrings-procedurer, således at der defineres nogle overordnede fælles standarder. Et par institutionernævner enten ikke, at de har en kvalitetsplan/-strategi, eller de angiver, at den ikke er nedskre-vet. En enkelt institution fremhæver, at man er ved at revidere et tidligere koncept, idet det erknyttet an til organiseringen før classic-dannelsen. Med få undtagelser er det således langt stør-stedelen af institutionerne, der har et fælles og eksplicit afsæt for arbejdet med kvalitet på tværsaf uddannelserne.Overordnet set tager institutionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet afsæt i udviklingskon-trakterne, der er indgået med Uddannelsesministeren. Institutionerne refererer typisk også til deakkrediteringsforløb, som er blevet gennemført, hvor kvalitet udgør en central indikator26. Videreer institutionernes arbejde rodfæstet i de fælles initiativer, der er iværksat i regi af et tværgåen-de kvalitetsnetværk blandt erhvervsakademierne.27Samlet har disse afsæt en rammedannendekarakter, og de fungerer som overordnede målsætninger og pejlemærker for institutionerneskvalitetsarbejde. Derudover benytter nogle institutioner sig også af dokumentation af de stude-

Et fast element på tværs af institutionernes kvalitetsarbejde er den såkaldteEnnova-undersøgel-se,som næsten alle institutioner nævner iselvevalueringernei forbindelse med kvalitetsarbej-det. Ennova-undersøgelsen udgør en landsdækkende afdækning af de studerendes oplevelse afkvaliteten på deres uddannelse, opsummeret i hhv. de studerendes studieglæde, deres oplevelseaf udbyttet af undervisningen og loyaliteten for hhv. uddannelsen og stedet mv. Flere institutio-ner bruger denne undersøgelse til en årlig indkredsning og planlægning af tiltag, som kan forbed-re kvaliteten. Som en institution udtrykker det: ”Dissetiltag kan knytte sig til det enkelte udbud,uddannelse, lokalitet eller akademiet som helhed og indgår i ledelsens øvrige planlægnings- ogopfølgningsopgaver. Desuden indgår de i uddannelsesudvalgenes arbejde”(Erhvervsakademi Co-penhagen Business Academy, selvevaluering).28Ud over Ennova-undersøgelsen fremgår det af institutionernesselvevalueringer,at der er for-skelle på, hvor systematisk institutionerne gør brug af redskaberne til kvalitetssikring (jf. oven-stående boks). Cirka halvdelen af institutionerne beskriver ikke at have systematiserede tilgange,eller de har det, man kan betegne som semi-strukturerede tilgange, hvor undersøgelser og eva-lueringer eksempelvis ikke gennemføres systematisk på (alle) uddannelserne med faste interval-ler, hvor der ikke er faste ansvarsfordelinger ift. opfølgning mv. Som tidligere nævnt, beskriveren af institutionerne slet ikke at have en kvalitetsplan.Den anden halvdel af institutionerne anvender systematisk redskaberne til kvalitetssikring. Insti-tutionerne beskriver og dokumenterer i deresselvevalueringer,at de har centralt fastsatte kravtil anvendelse af undervisningsevalueringer, praktikevalueringer, dimittendevalueringer mv. Flereaf institutionerne har fastsat årshjul, systematiske opfølgningsprocedurer med klare ansvars- ogrollefordelinger mv.Et par af disse institutioner, der har arbejdet strategisk og målrettet med kvalitet, har videre op-rettet centrale kvalitetsfunktioner, eksempelvis i form af et team, et center eller et kvalitetsnet-værk der har til opgave at udvikle, supportere og understøtte kvalitetsarbejdet på institutionen.På en af disse institutioner beskrives ansvarsfordelingen som følgende:”Ansvar for kvaliteten afuddannelserne er den enkelte studieleders overordnede ansvar. Til at understøtte og supporteredette arbejde har KEA etableret en central funktion, Center for Studiekvalitet, der har udarbejdetet overordnet kvalitetskoncept”(Københavns Erhvervsakademi).

Kun enkelte af institutionerne beskriver dog, at et centralt element i kvalitetssikringen er viden-deling på tværs af uddannelser eller gør rede for fastlagte procedurer i den forbindelse, hvor derpå tværs af uddannelserne udveksles ideer og gode erfaringer. Påcasebesøgeneuddybes vi-dendelingen imidlertid i højere grad, hvor det eksempelvis på en af institutionerne fremgår, atuddannelsescheferne har ansvaret for at tale sammen med henblik på at få truffet fælles beslut-ninger. På en anden institution sikres videndeling via kvalitetschefen, der samler op på kvalitets-parametrene på tværs af uddannelserne, og som sikrer videndeling på tværs. Det kan også væresøjle- eller fagansvarlige, der sikrer videndeling på tværs.I de afvikledeinterviews med samarbejdspartnerefremhæves det, at institutionernes vækst,hvad angår det stigende optag af studerende i sektoren, i nogle tilfælde udfordrer kvaliteten,hvilket kan være en udfordring og et generelt opmærksomhedspunkt for flere institutioner (jf.kapitel 4). Dette skyldes, ifølge informanterne, at der på nogle uddannelser optages (for) mangestuderende, der ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau. Videre er nogle samarbejdspartnere indepå, at kvalitetsarbejdet er en større udfordring for de mindre institutioner end for de større. Den-ne argumentation knyttes dels an til uddannelsesvalgene på de mindre institutioner, der ikkevurderes at have en tilstrækkelig faglig optik, idet de i højere grad har et lokalpolitisk sigte. Vide-re fremhæves også institutionernes faglige miljøer på de mindre institutioner (dette behandlesuddybende i afsnit 5.3.1). Omvendt fremhæver flere af de mindre institutioner iselvevaluerin-gen,at man her er tæt på implementering af kvalitetsplanerne, hvorfor der ikke er langt fra be-slutning til handling. Således fremhæves der både fordele og ulemper i forhold til institutionernesstørrelse, når det handler om kvalitetsarbejde og kvalitetssikring.Hvad angår destuderendeselv, er der flere studenterrepræsentanter, der i forbindelse med ca-sestudierne har påpeget, at i særdeleshed det faglige niveau på de internationale hold er sværtat opretholde. Det nævnes bl.a., at det faglige niveau blandt de internationale studerende er forlavt, og at nogle af underviserne mangler engelsk-kundskaber. Det skal dog understreges, at deter et relativt begrænset antal studerende, som evaluator har interviewet i nærværende evalue-ring.På baggrund af institutionernes beskrivelser og tilkendegivelser vurderer evaluator, at kvalitets-arbejdet udgør et prioriteret element i institutionernes centrale og strategiske arbejde. Evaluerin-gen peger på, at overgangen til classic-organiseringen har bevirket, at flere institutioner har fåetskabt kvalitetssystemer og har fastsat kvalitetssikringsprocedurer, der er fælles for hele instituti-onen. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor ansvaret for kvalitetssikring primært lå ude på deenkelte uddannelser (jf. den tidligere omtalte tilsynsrapport fra Undervisningsministeriet).Væsentligt er det imidlertid, at cirka halvdelen af institutionerne ikke redegør for/dokumentererat have systematiserede tilgange til, hvordan og hvilke redskaber man anvender i kvalitetssikrin-gen af uddannelserne. Evalueringen bekræfter, at flere institutioner er undervejs i deres kvali-tetsarbejde, men at flere institutioner tilsvarende fortsat har en opgave i at implementere proce-durer for kvalitetssikring – og udvikling.Som fremhævet ovenfor er der ifølge samarbejdsparterne forskelle på kvalitetsarbejdet på demindre versus de større institutioner. Det er i den forbindelse evaluators vurdering, at der påtværs af datakilder er indikationer på, at det ofte er de mindre institutioner, der (endnu) ikke harimplementeret systematiske tilgange til kvalitetssikringen af uddannelserne. Ikke mindst set i ly-set af udviklingen med det stigende optag og arbejdet med vækstlaget, er det vigtigt, at detfremadrettet prioriteres på systematisk vis at fastsætte de tilgange og redskaber, der kan tilveje-bringe institutionerne et oplyst grundlag ud fra hvilket, det er muligt at vurdere, sikre og videre-udvikle kvaliteten af uddannelserne.5.2.3Hvordan sikres de studerendes læringsudbytte?

Eksempel fra Københavns ErhvervsakademiKøbenhavns Erhvervsakademis overordnede strategi, der er et fælles pædagogisk udgangspunkt, fastslår,at undervisningen skal være baseret på:1. ”Artefakt”, dvs. at de studerende konkretiserer eller skaber et slutprodukt, som kan værefysisk, digitalt eller konceptuelt2. Forskningstilknytning, der skal give et højt fagligt niveau i undervisningen3. Erhvervslivets praksis skal afspejle undervisnings- og arbejdsformer.Konkret bliver det pædagogiske udgangspunkt operationaliseret på de enkelte uddannelser ved problemba-serede undervisningsformer, der tager udgangspunkt i projekter/cases udarbejdet i samarbejde med virk-somheder. Undervisningen tager udgangspunk i den nyeste udvikling inden for erhvervet. Derudover harKøbenhavns Erhvervsakademi generelt arbejdet intensivt med at sikre en modernisering af undervisningen.Eksempelvis tilbydes underviserne et særligt ’KEA-pædagogikum’, der er en forandringsagentuddannelse. Pådet mere universelle plan er arbejdet med afvekslende undervisningsformer, der tager udgangspunkt i denindividuelle studerende, centralt understøttet af et projekt ’Læringmed Stil’,initieret af Videncentret. Alleuddannelser har deltaget i dette projekt.Kilde: Institutionens selvevaluering (uddrag)

Det varierer blandt institutionerne, hvor ekspliciterede de metodiske tilgange er. Videre er denbeskrevne standard i varierende grad knyttet an til et teoretisk fundament – eksempelvis en ellerflere læringsstile. I et enkelt tilfælde er læringsstilen understøttet med uddannelse af underviser-ne. Enkelte institutioner har det endvidere som praksis, at de studerende skal fastsætte mål foregen læring. På VIA University College er det eksempelvis centralt fastsat, at de studerende fra2013 på alle de tekniske og merkantile uddannelser på 1. og 2. semester skal angive individuelle(kvantitative) læringsmål for semestret i en læringsportfolio. På University College Nordjyllandanvender flertallet af de tekniske og merkantile uddannelser portfolio som basis for dialogen medden studerende om læringsudbyttet af uddannelsen. Den studerendes portfolio indeholder enpersonprofil, baseret på en personprofiltest, egne fastsatte læringsmål samt noter fra afholdtevejlednings- og udviklingssamtaler, som den studerende afholder hvert år med en studievejleder.Brugen af portfolio fremgår også på nogle af erhvervsakademierne, om end det ikke fremgår afhverken selvevalueringerne eller casestudierne, at det anvendes ligeså systematisk.

Eksempel fra University College NordjyllandUCN (teknologi og business-områderne) arbejder med en fælles læringstilgang, som er nedfældet i områ-dernes udviklingsstrategi. Læringstilgangen er baseret på en ’hoved-hjerte-ben’-tilgang, hvor målsætningener, at læring på uddannelserne sker som en kombination af tilført viden (hoved), personlige og socialekompetencer (hjerte) samt handlekraft og evne til at omsætte viden til værdi, handlinger og løsninger(ben). Grundtanken er, at når sammenhængen er til stede øges det samlede læringsudbytte og erhvervsre-levansen af læringen. Alle studerende gennemfører en personprofiltest på første semester, som følges opmed vejledningssamtaler, baseret på identifikation af udviklingsområder, for at skabe den ønskede sam-menhæng: ”Det Hele Menneske”. Konceptet anvendes i tilrettelægning af undervisningen og i definition aflæringsmål.University College Nordjylland (teknologi og business-områderne) anvender som praksis, at den studerendefastsætter personlige mål for egen læring på basis af og med specifikt fokus på praktikperioder. Genneminvolvering af studerende i definition af personlige mål for læringsudbytte søger UCN at sikre relevansen afde opsatte mål for de studerendes udviklings- og karriereønsker.Flertallet af University College Nordjyllands teknologiske og merkantile uddannelser anvender portfolio sombasis for dialogen med den studerende om læringsudbyttet af hans/hendes uddannelse. Den studerendesportfolio indeholder INSIGHTS personprofil, egne fastsatte personlige læringsmål og noter fra allerede af-holdte vejlednings- og udviklingssamtaler, afholdt på basis af disse elementer. Den studerende gennemfø-rer hvert semester minimum en samtale med studievejleder som opfølgning på egen portfolio med henblikpå identifikation af egne handlings- og udviklingspunkter i forhold til at opnå det ønskede læringsudbyttefra uddannelsen.Kilde: Institutionens selvevaluering (uddrag)

De institutioner, der ikke har fastsat fælles læringstilgange, redegør i selvevalueringerne for an-dre måder, hvormed de arbejder med at sikre de studerendes læringsudbytte. Eksempelvis frem-hæver flere institutioner, at de har udarbejdet fælles skabeloner for semesterplaner, lektionspla-ner, projektplaner mv. for at skabe en fælles tilgang til, hvordan man realiserer læringsmålene.Således har man søgt at optimere og ensarte deredskaber,som underviserne benytter. Viderefremhæver flere institutioner vigtigheden af løbende opdatering af disse redskaber. I den forbin-delse nævnes også vigtigheden af at have fokus på karaktergennemsnittene på alle uddannel-ser/eksaminer samt monitorering af de studerendes beskæftigelsesmuligheder.Det beskrives tillige i flere af selvevalueringerne, at der i arbejdet med at sikre læringsudbytteter fokus på at sikre, at der er en stærk forbindelse mellem teori og praksis i undervisningen, bl.a.via inddragelse af eksterne interessenter og problemstillinger. Videre fremgår det i flere af selv-evalueringerne, at især eksaminer med ekstern censur er med til at sikre en ensartet kvalitet iuddannelserne på landsplan, samt at læringsudbyttet lever op til standarderne, fastsat i studie-ordningen.Således fremgår det, at der er forskellige måder, hvorpå institutionerne arbejder med at sikre destuderendes læringsudbytte. Cirka halvdelene af institutionerne arbejder systematisk med at sik-re læringsudbyttet. Typisk har disse institutioner også fastsat fælles læringsprincipper, og enkelteinstitutioner angiver, at de systematisk arbejder med læringsportfolio. De institutioner, der ikkehar fastsat fælles læringstilgange, søger ofte at arbejde med de studerendes læringsudbytte vedat kvalificere de redskaber, som underviserne benytter i planlægningen af deres undervisning.

Uddannelsernes videngrundlagI den politiske aftale, der lå til grund for etableringen af erhvervsakademierne (jf. kapitel 2),fremhæves det eksplicit, at ”et erhvervsakademi skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag erkarakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem praktik og samar-bejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante videninstitutioner”29.Videngrundlaget udgør selve fundamentet for de uddannelser, der udbydes af de institutioner,der er omfattet af nærværende evaluering. Videngrundlaget er afgørende for, at institutionernekan levere uddannelser, der er baseret på de nyeste tendenser i praksis og dermed de erhverv,som uddannelserne retter sig mod. Med andre ord er et opdateret og stærkt videngrundlag for-udsætningen for uddannelser af høj kvalitet.Hvad der præcist kan henføres til de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsersvidengrundlag, har været genstand for forskelligartede fortolkninger og debat i det seneste årti30.Hvorom alting er, så har uddannelsernes videngrundlag fået en helt central placering i såvel insti-tutions- som uddannelseslovgivning på området. Nøgleordene er, at uddannelsernes videngrund-lag skal være karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering31.Mere konkret skal institutionerne således samarbejde med de erhverv, professioner og videninsti-tutioner, som uddannelserne retter sig mod, for at sikre det rette videngrundlag for uddannelser-ne. Samarbejdet skal konkret bevirke, at institutionerne på den ene side får viden fra praksis,der skal omsættes i uddannelserne, og at erhverv og professioner på den anden side får viden,der kan anvendes i praksis.Det skal understreges, at disse lovgivningsmæssige krav vedrørende uddannelsernes vi-dengrundlag ikke tidligere var gældende for erhvervsakademier-ne/erhvervsakademiuddannelserne, og der blev således forud for akademiernes etablering indførthelt nye krav til uddannelsernes videngrundlag og dermed kvalitet32. Pointen understreges, idetdet må antages, at institutionerne med de nye lovgivningsmæssige rammer arbejder anderledesmed videngrundlaget end tidligere. Hvorvidt dette er tilfældet, vil blive afsøgt i det følgende, omend der primært vil være tale omat sandsynliggøre,da der ikke foreligger dokumentation af si-tuationen før etableringen.Det nævnes også i det lovforberedende arbejde, at det har været hensigten at skabe en klar ogentydig arbejdsdeling i det samlede videregående uddannelsessystem ved bl.a. at tydeliggøre er-hvervsakademiuddannelsernes (og professionsbacheloruddannelsernes) videngrundlag, opgaverog samarbejdsrelationer. Det var således en intention at styrke de erhvervs- og professionsrette-de videregående uddannelsers profil, konkret set i relation til de forskningsbaserede videregåen-de uddannelser, udbudt af universiteterne.I forlængelse af ovenstående kan det konstateres, at videngrundlaget har været og fortsat er etdynamisk begreb, der tillægges mange betydninger samt realiseres med en mangfoldighed af ini-tiativer på de af evalueringen omfattede institutioner. At sikre videngrundlaget for institutioner-nes uddannelser handler om alt fra stærke relationer til aftagere (se kapitel 6) over konkrete ud-viklingsprojekter til kompetenceudvikling af undervisere.I dette afsnit ser vi nærmere på, i hvilket omfang og hvordan erhvervsakademierne arbejder medat udvikle videngrundlaget for deres uddannelser. Fokus er lagt på dels udviklingsarbejde, delsindsatsen i videncentre. Det er væsentligt at understrege, at afsnittet primært har karakter afkortlægning (”i hvilket omfang og hvordan”). Dertil kommer, at uddannelsernes videngrundlagreelt er et gennemgående tema i evalueringen, og derfor også har sammenhæng til analysen afinstitutionernes arbejde med kvalitet, udvikling af nye uddannelser, samarbejdsrelationer mv.

De deltagende institutioner er i deresselvevalueringblevet bedt om at beskrive deres arbejdemed videngrundlaget for de uddannelser, som de udbyder. Institutionernes beskrivelser centrerersig om deres erhvervs- og professionsbasering, herunder typisk om institutionernes udviklingsar-bejde.Hvad angår udviklingsarbejdet, er flere af institutionerne i deres beskrivelser inde på, at man kanopdele institutionernes udviklingsarbejde i flere niveauer. Nedenstående kan tjene som eksempelherpå:Institutionsniveau:Udviklingsarbejde, som gennemføres af institutionen, og hvor der eksem-pelvis anvendes undervisere fra flere uddannelsesudbud. Hertil hører også arbejdet i institu-tionernes videncentre (se afsnit 5.3.1).Campusniveau:Udviklingsarbejde, der for de institutioner, der har organiseret sig i campus,finder sted på en afgrænset del af institutionens uddannelser.Uddannelsesniveau:Udviklingsarbejde, som gennemføres af det enkelte uddannelsesud-bud/den enkelte uddannelse, og som typisk kun anvender undervisere herfra.Selvom institutionernes udviklingsarbejde således kan finde sted på flere niveauer, fremgår detafselvevalueringerne,at det typisk er i læringsmiljøerne, at arbejdet med videngrundlaget fin-der sted – i særdeleshed hvad angår spredning (formidling) af viden internt på institutionen. Deter således i høj grad i underviserteams, på møder mellem undervisere samt i udviklingsprojekter,at der sker en udveksling af viden, der konsoliderer og udvikler videngrundlaget for uddannelser-ne. Et eksempel på den indsats, der varetages af de enkelte undervisere på en af institutionerne,fremgår nedenfor.Boks 5.6: Et praksisnært eksempel på, hvordan undervisere arbejder på at udvikle videngrundlaget

Flere af institutionerne beskriver dog, at der også er iværksat – eller skal iværksættes – initiati-vercentralt,der har til formål at danne ramme om videnarbejdet på institutionerne. Eksemplerfra selvevalueringerne (suppleret og uddybet i casestudierne) er følgende:Erhvervsakademi Aarhus fremhæver, at man har ansat en projektleder og en fundraiser påudviklingsprojekterne, og at der i 2013 etableres en egentlig udviklingsafdeling.Erhvervsakademi Dania beskriver en mission for arbejdet med videngrundlaget, der handlerom at sikre viden inden for fire områder: profession- og beskæftigelsesområder, fag og me-toder, pædagogik og formidling samt innovation og vækst.Erhvervsakademi Lillebælt har fastsatte standarder/procedurer for, hvordan uddannelserneindhenter, vurderer og anvender viden.VIA University College har en samlet vision for forskning og udvikling, hvis fremdrift årligt af-rapporteres i et FoU-regnskab. Sidstnævnte omfatter data om finansiering, videncentre,forsknings- og udviklingsprojekter og formidlingsaktiviteter.På Erhvervsakademi MidtVest har man samlet arbejdet med videngrundlaget i en fælles data-base, der både fungerer som en biblioteksdatabase med de studerendes hovedopgaver, en

virksomhedsdatabase med fortegnelser over praktik, virksomhedsbesøg, foredragsholder, ud-viklingsprojekter mv. samt en kompetencedatabase med undervisernes cv’er og opkvalifice-ringer.På Københavns Erhvervsakademi har man ansat fem journalister, der varetager såvel den in-terne som eksterne formidling af udviklingsprojekter.Ud over ovenstående nævner flere af institutionerne også undervisernes arbejdstidsaftaler og ar-bejdet med at udforme nye aftaler som afgørende for institutionens praksisbasering og arbejdetmed videngrundlaget, jf. boksen nedenfor. Rationalet bag nytænkningen af aftalerne, som harværet fremhævet på flere institutioner, er, at meget detaljerede arbejdstidsaftaler kan udgøre enbarriere for ledelsens mulighed for at anvende kompetencer blandt undervisere og medarbejdereoptimalt – i særdeleshed hvis der er et krav om, at uddannelserne skal være funderet i den nye-ste viden.Boks 5.7: Fælles arbejdstidsaftaler

Flere af de institutioner, der har lavet nye og fællesarbejdstidsaftalerfremhæver både iselvevaluerin-gerneogcasestudiernedisse som afgørende i forhold til at rammesætte undervisernes arbejde, så det ihøjere grad understøtter undervisernes rolle som undervisere på videregående uddannelser (sammenlignetmed de tidligere arbejdstidsaftaler, der fremhæves at afspejle tænkningen på erhvervsskolerne).Eksempelvis har en institution lavet en tredeling i undervisernes opgavetyper, så de nu dækker over: Læ-ring, relationsarbejde og udviklingsarbejde. Fokus er her at sikre en underviserrolle, der er tæt koblet til deerhverv, som uddannelserne retter sig mod, og som kan omsætte dette til et praksisbaseret videngrundlagi undervisningen. En anden institution, der er undervejs i arbejdet med at lave nye arbejdstidsaftaler,fremhæver, at det fremadrettet vil blive obligatorisk med fælles planlægning af undervisningen. Således harflere af institutionerne udført et omfattende arbejde i forhold til at danne nye rammer for lærernes arbejde,der i højere grad afspejler deres arbejde med de videregående uddannelser – herunder kravet om styrketudviklings- og evidensbasering. Videre har et centralt element i arbejdet med arbejdstidsaftalerne også væ-ret at skabe ens forhold for medarbejderne på institutionerne på tværs af uddannelserne.Kilde: Institutionernes selvevalueringer

Eksempel 1: Erhvervsakademi LillebæltProjekter i regi af ’Viden og Innovation’ [en afdeling som er en klyngeorganisering af viden og udviklingsak-tiviteter, red.] har følgende karakteristika:Projekterne involverer studerende i videnarbejde gennem praktikker, semestercases og afslut-ningsopgaverProjekterne involverer akademiets undervisere og stimulerer til gennemførelse af konferencer ogseminarer, events, publicering af artikler, udlandsophold mv.Projekterne involverer en bred deltagelse af akademiets uddannelser tværfagligt og professioneltProjekterne har deltagelse af forsknings- eller videninstitutionerProjekterne involverer aftagere af vores dimittenderEksempel 2: Erhvervsakademi DaniaDen overordnede mission for arbejdet med videngrundlaget er:Viden om profession og beskæftigelsesområderViden om fag og metoderViden om pædagogik og formidlingViden om innovation og vækst (forudsætning for videnomsætning)Videnaktiviteterne knyttes op på Frascatirammen*, der sætter klare definitioner og begreber op for forsk-nings- og udviklingsarbejde. Her skelnes mellem følgende aktiviteter:1) Kapacitetsopbygning (strategisk ledelse af videnopbygning)2) Videnskabende proces (forsknings- og udviklingsaktiviteter)3) Videnomsætning (omsætning af viden til nye konkrete produkter, services, ydelser)Akademiets arbejde med videngrundlaget udmønter sig konkret ved, at der centralt og lokalt bliver iværk-sat projekter, der indfrier den overordnede mission, dvs.:Projekter, der gør akademiet i stand til at udøve den videnskabende proces(Forskeruddannelse, PHD, kompetencer i innovation og vækst mv.)Projekter, der skaber viden om profession og beskæftigelsesområderFoU-projekter i samarbejde med professioner og erhvervProjekter, der skaber udvikling af nye konkrete produkter, hvor akademiet innoverer sammen medprofession og erhvervKilde: Institutionernes selvevalueringer (uddrag)

Ud over institutionernes selvevalueringer har evaluator også valgt at gøre brug af data fra insti-tutionernes afrapporteringer på deresudviklingskontrakter.Det synes særligt relevant at bru-ge data fra udviklingskontrakterne, idet det har været en hovedmålsætning at arbejde medud-viklingsorienterede institutioneri den periode, som er genstand for nærværende evaluering.Udviklingskontrakterne blev udviklet som styringsinstrument i 2009 og udgør et strategisk dia-logværktøj mellem institutioner og ministerium. Konkret indgås udviklingskontrakterne melleminstitutionernes bestyrelsesformand og Uddannelsesministeren. Kontrakterne består konkret afudvalgte mål, baseret på regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet, ogher tilknyttede indikatorer. I rapporterne fra 2010-2012 varudviklingsorienterede institutionerenaf fire hovedmålsætninger. Indrapporterede data relateret til denne hovedmålsætning er særligtrelevante i relation til evaluerings afdækning af temaet om videngrundlaget.Fremadrettet vil kontrakterne for 2013-2014 indeholde målene: 1) Bedre kvalitet i uddannelser-ne, 2) Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, 3) Tidligere færdig og mindre frafald, 4) Øgetinnovationskapacitet samt 5) styrket udviklings- og evidensbasering.

I forhold til anvendelsen af institutionernes afrapporteringer i forbindelse med udviklingskontrak-terne skal det præciseres, at der er visse udfordringer behæftet med anvendelsen af disse data.Dels er der enkelte indikatorer, der opgøres på frivillig basis. Evaluator har fravalgt at afrapporte-re på disse indikatorer.33Derudover varierer målene for de enkelte institutioner over tid, når derindgås nye kontrakter, hvilket ikke giver mulighed for at følge en udvikling, der strækker sig overlængere tid. Endelig varierer institutionernes afrapporteringer i flere tilfælde, hvilket har somkonsekvens, at data på flere af indikatorerne er svært at sammenligne på tværs af institutioner –og altså samlet som udtryk for præstationer på sektorniveau. Alt i alt skal data fra udviklingskon-trakterne læses med forbehold. Hvorom alting er, vidner det indrapporterede data om udviklings-kapaciteten på institutionerne, hvorfor de anvendes i nærværende evaluering.Som nævnt ovenfor, har de enkelte institutioner i perioden 2010-2012 været forpligtet til at rea-lisere forskellige målsætninger, herunder mål, der knytter sig til uddannelsernes videngrundlag(jf. indikatorer under målet om uddannelse af høj faglig kvalitet og udviklingsorienterede institu-tioner – se nedenfor). I det følgende analyseres institutionernes afrapporteringer på udviklings-kontrakterne fra 2011 og 2012. Som tidligere nævnt er udviklingskontrakterne baseret på datafra det forudgående år. Det vil sige, at udviklingskontrakten fra 2011 er baseret på institutioner-nes data fra 2010 og udviklingskontrakten fra 2012 er baseret på data fra 2011. Konkret ser vinærmere på følgende udvalgte indikatorer:Andelen af de studerendes afsluttende eksamensprojekter, der tager afsæt i institutionensforsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør frapraksis.Institutionens udviklingsprojekter (målt i antal).Omfanget af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter (målt som beløb).34Hvad angår den første indikator, omhandlende de studerendes afsluttende eksamensopgaver, gi-ver indikatoren en pejling på, i hvilken grad institutionerne – qua de studerendes eksamenspro-jekter – formår at skabe et projektbaseret samarbejde mellem de studerende og hhv. forsknings-og uddannelsesinstitutioner og/eller praksis. Indikatoren er således udtryk for kernen i arbejdetmed at erhvervs- og professionsbasere uddannelserne.Institutionernes afrapporteringer viser, at det generelt på tværs af sektoren svinger mellem ca.80 og 100 pct. af de studerende, der udarbejder deres afsluttende eksamensopgave med afsæt iet forsknings- og udviklingsprojekt og/eller et samarbejde med ekstern aktør fra praksis. En en-kelt institution angiver en mindre tilbagegang fra 2011 til 2012, og et par institutioner angiver enmindre fremgang i samme periode. Samlet set er niveauet for de enkelte institutioner såledesstabilt på et relativt højt niveau uden større udsving.35

Den anden indikator fra udviklingskontrakterne er som nævnt institutionernes udviklingsprojek-ter. Her er afrapporteringen koblet direkte til institutionernes evne til at udviklingsbasere uddan-nelserne, dvs. at sikre at uddannelserne er baseret på institutionens forsøgs- og udviklingsarbej-de, jf. den nævnte definition fra det lovforberedende arbejde. Indikatoren angiver specifikt bådeantallet og andelen af institutionernes udviklingsprojekter, som er igangsat i samarbejde medfølgende:a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter underde strategiske forskningsprogrammerb) Kommunerc) Regioner, herunder de regionale vækstforad) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt professionshøjskoler og ingeniørhøjskolere) Øvrige offentlige danske institutioner (fx andre ministerier)f) Danske private virksomhederg) Udenlandske private virksomhederh) Udenlandske uddannelsesinstitutioneri) Øvrige udenlandske institutioner (fx EU).Det fremgår af institutionernes afrapporteringer, at der for de fleste samarbejdsprojekters ved-kommende indgår flere typer af samarbejdsparter (fx både kommuner, danske private virksom-heder, regioner mv.), hvorfor institutionerne typisk ikke afrapporterer på andelen af projektermed hver enkelt samarbejdsrelation, men for antallet af samarbejdsprojekter med alle partersamlet set. Hvad angår dette totale antal, varierer institutionernes angivelser betydeligt fra sekstil 51 projekter i 2012. Således adskiller enkelte institutioner sig markant fra de resterende, hvil-ket vidner om, at der synes at være et udviklingspotentiale for flere af institutionerne i forhold tilat arbejde målrettet med at sikre tilstrækkelige udviklingsprojekter.Typisk har institutionerne under 20 årlige projekter og fire af de institutioner, der har afrapporte-ret data i 2012, har 10 projekter eller derunder. Dog har VIA University College ikke mindre end166 projekter (2012-data).36

Den tredje indikator fra udviklingskontrakterne angiver omfanget af den eksterne finansiering afforskning- og udviklingsprojekter, der opgøres i både andel og som totalt beløb. Også her afrap-porterer institutionerne typisk på beløbet. Det totale beløb varierer mellem erhvervsakademiernei 2012 fra 850.000 kr. til ca. 6.740.000 kr. Igen er variationen mellem institutionerne således be-tydelig. Derudover adskiller VIA University College sig markant ved at have et omfang af eksternfinansiering på knap 21 millioner kr. (2012-data).37Samlet set kan det konstateres, at de omfat-tede institutioner henter knap 49 millioner kr. i eksterne midler til institutionernes forskning- ogudviklingsprojekter (baseret på data fra udviklingskontrakterne fra 2012).Det skal i denne forbindelse fremhæves, at erhvervsakademierne ikke har modtaget globalise-ringsmidler i perioden 2010-2012 svarende til professionshøjskolerne. Hvis der udelukkendemedtages beløb fra erhvervsakademierne, har disse institutioner på trods heraf hentet 28 millio-ner kr. i ekstern finansiering i 2012. Dette beløb er lavere end i 2010 men stadig over ministeri-ets målsatte milepæl for både 2011 og 201238.

På baggrund af analysen ovenfor er det evaluators vurdering, at mange institutioner arbejdermålrettet med initiativer, der skal styrke videngrundlaget i uddannelserne. Det gælder i relationtil formidling, finansiering, udviklingsarbejde mv. Som del af det fremadrettede arbejde med vi-dengrundlaget har flere af institutionerne i forbindelse med evalueringen peget på vigtigheden afat indføre nye arbejdstidsaftaler, hvor der skabes bedre forudsætninger for at arbejde med for-søgs- og udviklingsarbejde, forskningsprojekter mv. Det kan bemærkes, at denne bevægelse henimod mere strukturerede tilgange til arbejdet med videngrundlag, ifølge flere informanter, frem-står som endnu vigtigere set i lyset af, at der med vedtagelsen af finansloven for 2013 er afsat230 mio. kr. årligt i de kommende år til udvikling og evidensbasering af uddannelser på er-hvervsakademier og professionshøjskoler. På denne baggrund er det evaluators vurdering, at deter afgørende med en højere grad af central forankring af arbejdet med viden, hvor vurderingenaf indsatsen også tænkes sammen med styringsværktøjer som fx nye arbejdstidsaftaler, resultat-lønskontrakter og kvalitetsmodeller mv.På baggrund af analysen i dette afsnit er det imidlertid evaluators vurdering, at sektoren vurderetsom samlet hele fortsat synes at have et udviklingspotentiale, for så vidt angår systematisk ogproaktivt arbejde med videngrundlaget. Institutionernes afrapporteringer på udviklingskontrak-terne illustrerer, at antallet af institutionernes udviklingsprojekter varierer betydeligt. Omfangetaf den eksterne finansiering af forskning- og udviklingsprojekter varierer i samme udbredte grad.Hertil kommer, at der kun er enkelte eksempler på systematiske tilgange til videndeling. For i hø-jere grad at sikre et bredere fundament for institutionernes videnbasering er det således centralt,at institutionerne fremadrettet arbejder målrettet med, hvordan man kan udbrede viden såvel in-ternt som eksternt.5.3.3Videncentre

Uddannelsesinstitutionernes forpligtelse til at fungere som videncentre nævnes for første gang i lov omændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. og en række andre love fra år2000. Her var det de såkaldte Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er), der skulle udføre udviklings-opgaver for og fungere som videncentre i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, som depågældende institutionsuddannelser retter sig mod.Sidenhen, i perioden fra 2004-2007, oprettede Undervisningsministeriet en pulje, der havde til formål atfremme udviklingen af videncentre på erhvervsakademier, CVU’er og formaliserede netværk af enkeltstå-ende institutioner for mellemlange videregående uddannelser. Formålet var at tilskynde til udviklingen afsærlige spydspidskompetencer og -initiativer inden for særligt højt prioriterede områder og med fokus påaftagernes behov. Visionen var, at den enkelte institutions viden skulle omsættes og anvendes i praksis ogbidrage til grundlaget for videnbaseret vækst og velfærd (Undervisningsministeriet, 2004). I perioden fik28 videncentre bevilliget midler fra denne pulje (jf. rapportenVidencentre på erhvervsakademier ogpro-fessionshøjskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009).I Globaliseringsaftalen fra 2006 blev der bevilliget 55 mio. kr. i 2008 og 70 mio. kr. i 2009 til styrkelse ogetablering af mere systematik i opbygningen af viden til professionshøjskolerne. Erhvervsakademierne fik isamme periode bevilget 15 mio. kr. til udvikling af vækstlaget og 40 mio. kr. til at udvikle og styrke kvali-teten af tekniske og merkantile uddannelser. Disse midler blev bl.a. udmøntet med henblik på at styrke vi-dencenterfunktionen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009).

Forskellen på de nationale videncentre og de øvrige videncentre er, at når det kommer til de na-tionale videncentre, er det institutionerne selv, der udbyder disse centre, hvorimod de øvrige vi-dencentre i højere grad er forankret uden for erhvervsakademierne eller som mere eller mindreformaliserede samarbejdsrelationer. Eksempelvis kan nævnes Erhvervsakademi Sjællands til-knytning til det nationaleVidencenter for Fødevarer og Sundhed,hvor tre undervisere indgår somudviklingskonsulenter i projektet, og otte undervisere benytter de it-redskaber, der er udviklet iregi af centret i deres undervisning. Videre beskriver Erhvervsakademi Lillebælt i deres selveva-lueringVidencenter for teknologisk innovationsom en projektenhed. Denne status har viden-centret fået efter, at bevillingen fra ministeriet udløb i 2007 (Erhvervsakademi Sjællands og Er-hvervsakademi Lillebælts selvevalueringer). Nedenfor gives et eksempel på aktiviteterne i et afinstitutionernes videncentre.

CLE – Center for Ledelse & Entreprenørskab – har fokus på innovation, iværksætteri og ledelse og er enintegreret del af Erhvervsakademi MidtVest, hvilket i praksis betyder, at tilførsel af forskningsbaseret vi-den, virksomhedssamarbejde og kompetenceudvikling af såvel medarbejdere og studerende går hånd ihånd med den daglige drift og implementeres løbende i studieordninger eller som faste procedurer forpædagogiske tiltag og faglig udvikling.Med centret favner vi såvel studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, virk-somhederne/studerende på akademiuddannelserne og de, som ønsker at være iværksættere i det hele ta-get, hvilket også giver sig udslag i mange typer af aktiviteter. Eksempler på aktiviteter, som er implemen-teret:For studerende – InnoCamp (48 timers) som er obligatorisk, Foredrag, Valgfag ”Iværksætteri i prak-sis”, Start Up Programme mv.For virksomheder – InnoCamp (i samarbejde med studerende eller som et tilbud på virksomheden),Foredrag, Workshops, Efter- og videreuddannelse med fokus på innovation, ledelse mv.For iværksættere – Iværksætterforløb (uddannelse) med henblik på netværksdannelse.Desuden arbejder vi systematisk med opkvalificering af undervisere indenfor området.Som led i formidlingen af den opnåede viden har Erhvervsakademi MidtVest ladet CLE få en central positi-on på forsiden af hjemmesiden, hvor såvel aktiviteter og udviklingsprojekter beskrives. Vi informerer iklasselokalerne på de enkelte uddannelser fra 1. semester, hvor vi gør studerende opmærksomme påcentrets virke og aktiviteter. Eksternt sker formidlingsarbejdet bl.a. i kraft af vores deltagelse i projektermed andre skoler – pt. i regionsprojektet ”Fra Talentmasse til Entreprenørskab”, som også involverer virk-somheder, deltagelse med stand på Danish Award Entrepreneurship (stor iværksættermesse for hele dendanske uddannelsessektor, som arrangeres af Fonden For Entreprenørskab), bestyrelsesarbejde i YoungEnterprise, via artikler og presse lokalt og regionalt.Kilde: Selvevaluering fra Erhvervsakademi MidtVest (uddrag)

På tværs af institutionernes selvevalueringer gør det sig gældende, at det kun er enkelte institu-tioner, der giver fyldige beskrivelser af formidlingsarbejdet i videncentrene, som det er tilfældet iovenstående boks. Påcasebesøgenebeskrives det, at formidlingen af viden typisk sker gennemnyhedsbreve og tidsskrifter, og videre nævner enkelte institutioner, at man udveksler undervise-re med universiteter. Enkelte institutioner nævner, at der mangler en fælles platform (fx nyheds-breve eller intranet), hvor den relevante projektbaserede viden er tilgængelig for underviserne.Dette nævnes i særdeleshed af institutioner med et stort geografisk dækningsområde, da der herer brug for at facilitere videndeling på tværs af uddannelser og udbudssteder. Dette gælder ikkekun forsknings- og udviklingsprojekterne, relateret til videncentrene, men bredt set for arbejdetmed videnbasering.Afselvevalueringernefremgår det, at flere af institutionerne arbejder på at mindske antallet afvidencentre og/eller at koncentrere flere videncenteraktiviteter i samme enhed. Eksempelvis be-skriver University College Nordjylland og Københavns Erhvervsakademi at have arbejdet strate-gisk med at samle videncenterressourcerne i én central organisatorisk enhed.En anden tendens er, ifølge institutionerne, i højere grad at placere videncentrene decentralt.Dette fremgår eksempelvis af University College Nordjyllands selvevaluering, hvor man betoneren ny strategisk tilgang til videncentrene, der fokuserer på en decentral placering af centrene itilknytning til de relevante uddannelser/fagområder, som videncentret deler faglighed og perso-naleressourcer med. Også VIA University College fremhæver en organisatorisk forankring af vi-dencentrene tæt på de faglige miljøer omkring grunduddannelserne og institutionens øvrige ker-neydelser. Denne tendens kommer også frem icasebesøgene,hvor eksempelvis Erhvervsaka-demi Copenhagen Business Academy beskriver ønsket om i højere grad at involvere flere medar-

bejdere (undervisere) end dem, der deltager i forsknings- og udviklingsprojekterne. Derfor ar-bejder man nu på at opbygge vidensledelse, dvs. en faglig ledelse, der bryder de klassiske orga-nisatoriske centerrammer for videncentrene. Målet er at skabe en kombination af en tværgåendevidensfunktion – videnschefer – og faglige fyrtårne, hvor viden i højere grad spredes ud og for-ankres i institutionen.I forlængelse heraf fremhæves det, at det er afgørende at arbejde struktureret med underviser-nes faglige udvikling, hvilket undervisernes nye overenskomst skal medvirke til. Som rektor påinstitutionen udtrykker det: ”Iden gamle kontekst var det lidt en privatsag at holde sig fagligtajour. I dag er det en teamsag, men det skal være endnu mere struktureret fremover. Det er denopgave, vi er startet på, for vi vil gerne tilgå den professionelt. Fysiske videncentre med kun fåmedarbejdere bliver nemt isoleret fra institutionernes faglige miljøer og de erhverv, som disseretter sig mod, og de vil ikke kunne gøre den store forskel. For mig er det vigtigt, at jeg får in-volveret alle mine dygtige 200 lærere”(Interview med rektor på en af de omfattede institutio-ner). Således er der flere eksempler på, at institutionerne søger at nytænke såvel organiseringensom forankringen af videncentrene og videnproduktionen.På baggrund af ovenstående viser evalueringen, at der på flere institutioner er eksempler på, atinstitutionerne på baggrund af hidtidigere erfaringer ønsker at gentænke videncenterfunktionen.Det handler specifikt om at konsolidere videncentrene, placere dem decentralt tæt på de fagligemiljøer og sikre en højere grad af involvering af underviserne.Set i lyset af institutionernes gentænkning af de eksisterende videncentre, er det evaluators vur-dering, at de ”klassiske” videncentre, hvor få medarbejdere delagtiggøres i videnproduktionen,potentielt står over for visse organisatoriske udfordringer, såfremt de skal bidrage væsentligt iforhold til at løfte den betydelige opgave, der ligger i at omsætte de kommende mål i forhold tiludvikling og evidensbasering af uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler, tilreel værdi for uddannelserne, de studerende og aftagere. Dette synes i særdeleshed at gælde demindre formaliserede videncentre, der ikke er organisatorisk forankret i en enhed, men i højeregrad har et projektorganisatorisk set-up40.På denne baggrund vurderer evaluator, at en nytænkning af organiseringen og forankringen afvidencentrene og institutionernes videnproduktion må anses som positive udviklingstiltag, så-fremt det i højere grad bevirker, at flere medarbejdere på institutionerne deltagtiggøres i viden-produktionen, og at viden spredes til såvel interne som eksterne aktører. Evaluator har ikke etdatagrundlag, der gør det muligt at analysere på det konkrete arbejde, der finder sted i viden-centrene.5.4DelkonklusionDette kapitel har behandlet en række forhold knyttet til institutionernes faglige bæredygtighed.Kapitlet har overordnet fokuseret på i hvilken grad og på hvilke måder, institutionerne arbejdermed at skabe rammer og procedurer for arbejdet med henholdsvis frafald, uddannelsernes kvali-tet samt videngrundlaget for uddannelserne.I relation til frafaldet konstaterer evaluator på baggrund af registerdata, at det gennemsnitligt eren femtedel af de studerende, der inden for deres første studieår frafalder en af de i evalueringenomfattede uddannelser. Frafaldet har været nogenlunde stabilt i perioden 2007-2010 (2010 erdet sidste år med tilgængelige registerdata), og niveauet synes også at fortsætte i 2011, baseretpå data fra udviklingskontrakterne. Evalueringen kan således konkludere, at etableringen af er-hvervsakademierne endnu ikke synes at være slået igennem på andelen af studerende, der falderfra på de omfattede uddannelser.

Analysen af frafaldet viser, at der er stor variation i frafaldet på tværs af institutioner og på tværsaf udbudsstederne inden for samme institution. Evalueringen peger på, at dette kan skyldes loka-le/regionale forskelle, der giver såvel institutioner som udbudssteder forskellige forudsætningerfor at bekæmpe frafaldet. Dog indikerer evalueringen, at forklaringen også kan findes i institutio-nernes forskellige tilgange til at arbejde med frafald, hvor en højere grad af centraliseret arbejdemed frafald – herunder det at få skabt fælles tilgange baseret på gode erfaringer på de forskelli-ge udbudssteder og uddannelser, gode forhold for videndeling mv. – synes at spille positivt indpå institutionernes evne til at bekæmpe frafald.Hvad angår institutionernes arbejde med kvalitet, viser evalueringen, at kvalitetsarbejdet gene-relt set udgør et prioriteret element i institutionernes centrale og strategiske arbejde. Evaluerin-gen peger på, at overgangen til classic-organiseringen har bevirket, at institutionerne har fåetskabt kvalitetssystemer og har fastsat kvalitetssikringsprocedurer, der er fælles for hele instituti-onen. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor ansvaret for kvalitetssikring primært lå ude på deenkelte uddannelser (jf. ministeriets tilsynsrapport).Dog konkluderer evaluator, at cirka halvdelen af institutionerne ikke angiver at have systematise-rede tilgange til, hvordan og hvilke redskaber man anvender i kvalitetssikringen af uddannelser-ne. Data indikerer, at det oftest er de mindre institutioner, der (endnu) ikke har implementeretsystematiske tilgange til kvalitetssikringen af uddannelserne. Således viser evalueringen, at insti-tutionerne er undervejs i deres kvalitetsarbejde, men at flere institutioner fortsat har en opgave iat implementere og kvalificere procedurer for kvalitetssikring – og udvikling.I relation til institutionernes videngrundlag konkluderer evaluator, at der er et stigende fokus påat etablere og realisere fælles tilgange til arbejdet med at styrke og udvikle videngrundlaget foruddannelserne. Den centrale forankring af arbejdet med viden er i flere tilfælde koblet til over-ordnede strategier, visioner og lign., og vurderingen af indsatsen er i flere tilfælde tænkt sam-men med styringsværktøjer som eksempelvis nye arbejdstidsaftaler.Omvendt viser evalueringen også, at det ofte er underviserne på erhvervsakademierne, der reali-serer de overordnede målsætninger i daglig praksis41. I den forlængelse fremhæver evaluator, atder, vurderet som samlet sektor, synes at være et uforløst potentiale på flere af institutionerne iforhold til at arbejde målrettet med at sikre et fortsat fokus på at arbejde med udviklingsprojek-ter, herunder ekstern finansiering. Derfor har evaluator påpeget, at en bevægelse hen imod meresystematiske tilgange til arbejdet med videngrundlag fremstår som vigtig, set i lyset af sektorensnye fokus på udvikling og evidensbasering. Denne bevægelse er også central, set i relation til ar-bejdet i videncentrene, hvor evaluator har pointeret, at organiseringsformer, kendetegnet vedmindre strukturerede samarbejdsrelationer potentielt kan møde udfordringer i forhold til at bi-drage væsentligt til institutionernes forestående udvikling og evidensbasering af uddannelser.

ERHVERVSAKADEMIERNES SAMARBEJDSRELATIONERI dette kapitel belyses erhvervsakademiernes/professionshøjskolernes42samspil med den øvrigeuddannelsessektor og erhvervsliv. Institutionernes samarbejdsrelationer står helt centralt i lov-grundlag, politiske aftaler og udviklingskontrakter, idet samarbejde med omverdenen anses somafgørende for, at institutionerne kan løfte deres opgaver som uddannelses- og videninstitutioner.Kapitlet beskriver og vurderer institutionernes samarbejde med henholdsvis institutioner for er-hvervsrettet uddannelse (herefter benævnt ”erhvervsskoler”), professions-, ingeniørhøjskoler oguniversiteter samt erhvervsliv, aftagere og arbejdsmarkedsparter.Kapitlet er struktureret i henhold til kommissoriets inddeling af institutionernes samarbejdspart-nere i tre grupper (se ovenfor), og de behandles særskilt i hvert sit hovedafsnit. I hvert af kapit-lets tre hovedafsnit afdækkesindholdeti samarbejdet mellem de forskellige institutioner, her-under hvilke konkrete aktiviteter der samarbejdes om. Derudover belyses eventuelleudfordrin-geri samarbejdet, og endelig foretages envurderingaf samarbejdet.Nærværende kapitel har overvejende beskrivende karakter, og der vil løbende blive refereret tilanalyser i andre dele af rapporten, fx i forhold til institutionernes arbejde med uddannelserneskvalitet, overgange, videngrundlag, udvikling nye uddannelser mv.Beskrivelserne og analyserne i kapitlet bygger på et datagrundlag bestående af desk research,institutionernes selvevalueringer, casestudier, telefoninterview med institutionernes samarbejds-partnere samt udvalgte dele af udviklingskontrakterne.

Det fremgår på tværs af institutionernesselvevalueringerog af de gennemførtecasestudier,at samarbejdet mellem erhvervsakademierne/professionshøjskolerne og institutionerne for de er-hvervsrettede uddannelserisærdrejer sig om at sikre optaget af studerende herfra og dermedsikre et grundlag for institutionernes grunduddannelser (og herigennem at bidrage til 60 pct.-målsætningen).Institutionerne fremhæver iselvevalueringerne,at omdrejningspunktet for samarbejdet hand-ler om at informere og synliggøre de videregående uddannelsesmuligheder overfor de studerendepå erhvervsskolerne – såvel studerende på erhvervsgymnasiale uddannelser som erhvervsud-dannelserne. I den sammenhæng fylder forskellige former forovergangsaktivitetermålrettet stu-derende på ungdomsuddannelserne naturligt en del med henblik på at sikre tilgangen af stude-rende på erhvervsakademierne. Flere af institutionerne beskriver iselvevalueringerne,at dehar et særligt fokus på at tiltrække flere studerende med eud-baggrund. Dette har udmøntet sigi, at institutionerne har iværksat en række aktiviteter, der specifikt knytter sig til denne gruppe.For en yderligere beskrivelse af indholdet i overgangsaktiviteter henvises til afsnit 4.4 om over-gange.Udover det naturlige fokus på at sikre overgangen fra erhvervsskolernes ungdomsuddannelserknytter samarbejdet endvidere til leje af bygninger. Dette har været aktuelt i de tilfælde, hvor de

omfattede institutioner har udlagt undervisning til erhvervsskoler. En af institutionerne peger ideres selvevaluering på, at hensigten med at udlægge undervisningen er at sikre, at især demindre uddannelser bliver tilknyttet et større fagligt miljø, hvilket der netop er mulighed for vedat dele lokalitet med erhvervsskolerne.Det fremgår tillige af bådeselvevalueringerogcasestudier,at flere af institutionerne benyttersig af udveksling af undervisere mellem de to institutionstyper. Dette sker med henblik på at sik-re en optimal udnyttelse af undervisernes særlige kompetencer samt videnudveksling på tværs aferhvervsskole og erhvervsakademi/professionshøjskole. Herved spiller samarbejdet en rolle i for-hold til uddannelsernes kvalitet, da den videnudveksling og det samspil, der finder sted, er medtil at understøtte et tilstrækkeligt fagligt miljø, hvilket er med til at sikre uddannelsernes kvalitet.Evaluator konstaterer, at det ikke kun er de mindre institutioner, der benytter sig af samarbejdeom/udveksling af undervisere (fx til understøttelse af mindre faglige miljøer), men det sker til-svarende på de større institutioner. EA Lillebælt fremhæver, at der er et samarbejde omkring au-toteknologuddannelsen, og VIA University College betoner (både i selvevaluering og casebesøg),at der forekommer udveksling af undervisere på Campus Herning (Højskolen for Design, Animati-on, Media og Business), hvor der både udbydes en erhvervsuddannelse og videregående uddan-nelser, der ligger i naturlig forlængelse heraf.Det nævnes tillige icasestudierne,at samarbejdet knytter sig til arbejdet i videncentre, hvorundervisere fra begge institutionstyper i nogle tilfælde deltager (jf. kapitel 5)Det fremgår endvidere iselvevalueringerne,at samarbejdet i visse tilfælde omhandler en fæl-les anvendelse af faciliteter. Typisk ved de mere udstyrstunge uddannelser (som fx autotekno-log), er erhvervsskole(r) og erhvervsakademi/professionshøjskole fælles om nogle faciliteter tiluddannelsen. Her peges der iselvevalueringernepå, at der opnås stordriftsfordele ved at deleudstyret, samtidig med at de studerende på erhvervsakademierne/professionshøjskolerne fårmulighed for at arbejde mere praksisorienteret.Det nævnes desuden i bådeselvevalueringerogcasestudier,at nogle af institutionerne haretableret administrative fællesskaber med erhvervsskolerne. Dette indebærer eksempelvis fællesit-systemer, fælles regnskab og lønsystemer. Det påpeges endvidere, at formålet med dette er atsikre stordriftsfordele og effektiv opgaveløsning af høj kvalitet i centrale støttefunktioner.Endelig beskrives det i nogle afselvevalueringerne,at samarbejdet ligeledes drejer sig om atunderstøtte, at der er en ”ensretning” (samtænkning) og udvikling af uddannelser inden forsamme aftagerfelt. Dette gør sig eksempelvis gældende hos Erhvervsakademi Kolding, der sam-arbejder med International Business College om efteruddannelse. Et andet eksempel er fra VIAUniversity College, hvor Højskolen for Design, Animation, Media og Business har et historisk tætsamarbejde med tekstilbranchen, der bl.a. kommer til udtryk i en meget tæt sammenhæng mel-lem den relevante erhvervsuddannelse (se ovenfor), erhvervsakademiniveauet samt overbygnin-gen på professionsbachelorniveau.Eksemplet fra Erhvervsakademi Kolding fremgår i nedenstående tekstboks.Boks 6.1: Eksempel på samarbejde mellem Erhvervsakademi Kolding og international Business College

Det skal nævnes, at samarbejdsorganisationen EA-2015 har udarbejdet et dokument med rele-vante samarbejdsflader mellem erhvervsakademier og erhvervsskoler. Heri skitseres en rækkemål og anbefalinger til god praksis for et styrket samarbejde mellem erhvervsakademier og er-hvervsskoler43.Evalueringen har endvidere undersøgt graden af formalisering af samarbejdet mellem de to aktø-rer ud fra den betragtning, at formalisering i en eller anden grad indikerer graden af forpligtelse iet samarbejde. Omvendt er formalisering ikke en garanti for, at samarbejdet reelt udmøntes ipraksis. Det fremgår afselvevalueringer, casestudierogtelefoninterview,at samtlige insti-tutioner har indgået en række samarbejdsaftaler/partnerskabsaftaler med de erhvervsskoler, derbefinder sig i erhvervsakademiernes/professionshøjskolernes dækningsområde. Samarbejdsafta-lerne definerer rammerne for samarbejdet, og indholdet varierer naturligt i den forstand, at afta-lerne omhandler forskellige former for opgaver, jf. eksemplerne ovenfor.Dele af samarbejdet med de erhvervsrettede uddannelser er herved formaliseret i den forstand,at de beror på skriftlige samarbejdsaftaler. Det fremgår kun i få afselvevalueringerne,at insti-tutionerneslet ikkehar indgået samarbejdsaftaler. Der er dog nogle af erhvervsskolerne, som itelefoninterviewenefortæller, at dele af samarbejdet ikke bygger på formelle aftaler. Icase-studiernepåpeger flere af institutionerne, at der i tillæg til de skriftlige, formaliserede samar-bejdsaftaler sker en betydelig grad af samarbejde af mere uformel karakter. Det pointeres i trådhermed af flere af samarbejdsparterne itelefoninterviewene,at den uformelle del af samar-bejdet er ligeså centralt som den formaliserede del. Det uformelle samarbejde udspringer ofte af,at personalet på erhvervsskolerne og erhvervsakademierne har et tidligere kendskab til hinandenog i visse tilfælde er forhenværende kollegaer, hvorved de har nogle gode relationer til hinanden.Flere af samarbejdspartnerne fra de erhvervsrettede uddannelser giver itelefonintervieweneudtryk for, at det især er de personlige relationer, der danner grobund for samarbejdet og sørgerfor, at det bibeholdes.Itelefoninterviewenemed repræsentanter for erhvervsskolerne fremgår det yderligere, at dethar været en prioritering at formalisere samarbejdet med erhvervsakademierne/professionshøj-skolerne, da dette vurderes som vigtigt i forhold til at sikre, at samarbejdet rent faktisk findersted.På baggrund af entværgående analyseaf evalueringens datakilder er det evaluators opfattel-se, at der er indgået formelle samarbejdsaftaler i størstedelen af de tilfælde, hvor evalueringensomfattede institutioner har et samspil med institutionerne for de erhvervsrettede uddannelser.Dertil samarbejdes der på et mere uformelt plan på en række områder. Det formaliserede sam-arbejde knytter sig især til et mere overordnet institutionsniveau som fx leje af bygninger ellerfælles driftssystemer. Det uformelle samarbejde relaterer sig oftere til den daglige eller ad hoc-prægede kontakt, der er mellem undervisere fra de to institutioner, som eksempelvis gør siggældende i forhold til videndeling.6.1.2Udfordringer ved samarbejdet

Både evalueringens omfattede institutioner samt deres samarbejdspartnere er iselvevaluerin-ger, casestudierog supplerendetelefoninterviewblevet bedt om at beskrive eventuelle ud-fordringer i forhold til det indbyrdes samarbejde.På tværs af datakildernetegner der sig et forskelligartet billede. Nogle af informanterne vur-derer samarbejdet som værende godt, professionelt og udbytterigt, mens andre påpeger visseudfordringer. Eksempelvis fremhæves en af udfordringerne i ettelefoninterview,hvor samar-bejdspartneren giver udtryk for en modvillighed fra erhvervsakademiernes side til at samarbejde,efter at det pågældende erhvervsakademi har overtaget retten til at udbyde en uddannelse, derførhen blev udbudt af erhvervsskolen. Samme informant giver udtryk for en bekymring om, atdet der betegnes som ”uddannelsessnobberi”, vil tage til på erhvervsakademierne. Her henviserinformanten til en oplevelse af, at erhvervsakademierne hellere vil have gymnasieuddannede

At de potentielle studerende bliver klædt bedre på i forhold til at påbegynde en videregåendeuddannelse44.I forlængelse af ovenstående skal det pointeres, at der er forholdsvis stor variation mellem eva-lueringens omfattede institutioner i forhold til andelen af EUD-studerende, der overgår til er-hvervsakademierne/professionshøjskolerne. Der henvises til kapitel 4 for en mere dybdegåendeanalyse.Det fremgår yderligerepå tværs af datakilderne,at samarbejdet mellem erhvervsakademier-ne/professionshøjskolerne og erhvervsskolerne relaterer sig til uddannelsernes kvalitet. Uddan-nelsernes kvalitet understøttes i flere tilfælde af videndeling og muligheden for at få udbytte afundervisernes spidskompetencer på tværs af institutionerne, samtidig med at det tætte samar-bejde er med til at understøtte fagligt bæredygtige miljøer (jf. kapitel 4 og 5).Uddannelsernes kvalitet understøttes ligeledes ved, at de studerende får mulighed for at knytteteori med praksis, hvilket eksempelvis gøres muligt, når erhvervsakademierne/professionshøj-skolerne låner værksteder på erhvervsskolerne. Samarbejdet mellem erhvervsskolerne dannerherved grundlag for, at de studerende på erhvervsakademierne/professionshøjskolerne oprethol-der en tæt relation til praksis og de håndværksorienterede aspekter af uddannelserne, som isærerhvervsskolernes er garant for.Icasestudiernegav repræsentanterne for erhvervsskolerne udtryk for, at erhvervsakademiernekan drage nytte af erhvervsskolernes mangeårige erfaring, eksempelvis i tilknytning til erhvervs-skolernes tætte relation til erhvervslivet.Samlet set viser nærværende afsnit, at samarbejdet mellem erhvervsakademier/professions-højskoler og institutionerne for de erhvervsrettede uddannelser især knytter sig til aktivitetervedrørende overgangen fra ungdomsuddannelser (og særlige erhvervsuddannelserne) til det vi-dere uddannelsessystem. Dertil er der en central samarbejdsflade i forhold til mere uformel vi-dendeling mellem institutionerne samt udvikling af uddannelser inden for samme aftagerfelt.På baggrund af datakilderne er det evaluators vurdering, at udbyttet af samarbejdet især kom-mer til udtryk på to områder; dels ved at de erhvervsakademistuderende får mulighed for at op-retholde en tilknytning til den håndværksmæssige del af uddannelsen, når der er en tæt kontakttil de erhvervsrettede uddannelser. Dels ved at samspillet mellem de erhvervsrettede uddannel-ser og erhvervsakademierne/professionshøjskolerne udgør et centralt element i forhold til at sik-re, at flere studerende fra de erhvervsrettede uddannelser bliver bevidste om mulighederne for attage en videregående uddannelse.Flere af datakilderne peger på, at der har været udfordringer i forhold til samarbejdet, som isærer udsprunget af interessekonflikter mellem erhvervsakademierne og de afgivende erhvervssko-ler i forbindelse med udspaltningsaftaler. Disse konflikter har i visse tilfælde betydet, at der harværet en neddrosling eller ophør af samarbejdet efter udspaltningen.Det er i relation hertil vigtigt at påpege, at det er evaluators indtryk, at der stadig er nogle ikkerealiserede potentialer i forhold til samarbejdet fremadrettet. Som det fremgår tidligere i rappor-ten, har flere af erhvervsakademierne givet udtryk for, at det fyldte meget hos dem at skulleetablere sig som selvstændige institutioner, hvilket antageligt har spillet ind på, hvor meget fo-kus erhvervsakademierne har haft på samarbejdsrelationerne til erhvervsskolerne.Evaluator vurderer, at flere af institutionerne har betydeligt fokus på samarbejdet med erhvervs-skolerne, bl.a. for at sikre en hensigtsmæssig overgang til videregående uddannelse for de eud-studerende, der har motivation og kompetencer hertil. På denne baggrund bidrager denne ind-sats til dels et sammenhængende uddannelsessystem, dels opfyldelsen af 60 pct. målsætningen.Det er imidlertid ikke muligt at vurdere nærmere, i hvilket omfang dette er tilfældet. Evaluatorkonstaterer imidlertid, bl.a. baseret på registerdata om de studerende optagelsesgrundlag, at der44

stadig er et potentiale for at få flere med en erhvervsuddannelse til at tage en videregående ud-dannelse på erhvervsakademierne. Flere af institutionerne har i forbindelse med casebesøgeneunderstreget, at en styrket indsats er forestående.6.2Samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteterDet er indskrevet i gældende lovgivning vedrørende erhvervsakademiernes virke, at”Erhvervs-akademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejdestrategisk og konkret.”(§ 5 i gældende bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier).I tillæg hertil fremgår det, at erhvervsakademierne har en lovgivningsmæssig forpligtelse til atindgå en partnerskabsaftale med relevante professionshøjskoler, såfremt erhvervsakademiet øn-sker at udbyde en professionsuddannelse. Lovgivningen bestemmer endvidere, at professions- ogingeniørhøjskoler skal repræsenteres i erhvervsakademiernes bestyrelser, jf. også kapitel 3 inærværende rapport.Herved er der altså tale om en række lovbestemte berøringsflader mellem evalueringens omfat-tede institutioner og professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter. I det følgende ud-dybes disse samarbejdsrelationer.6.2.1Indholdet i samarbejdet

Såvel iselvevalueringersom påcasestudierpeges der samstemmende på de aktiviteter, somsamarbejdet med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter omhandler. Samarbej-det hari særdeleshedknyttet sig til udbud og udvikling af nye uddannelser (jf. analysen omvækstlag i kapitel 4). Det er i relation til dette arbejde, at de lovpligtige partnerskabsaftaler ind-gås, hvilket som nævnt er en forudsætning at erhvervsakademierne kan udbyde professionsba-chelor- og diplomuddannelser.En central del af samarbejdet handler endvidere om at skabe grundlag for et sammenhængendeuddannelsessystem, hvilket bl.a. knytter sig til arbejdet med at skabe bedre overgange (jf. kapi-tel 4 om overgange). Det beskrives iselvevalueringerne,at nogle af institutionerne har fokuspå at justere uddannelserne i forhold til hinanden i relation til niveau og indhold på de respektiveuddannelser netop med henblik på at skabe bedre forudsætninger for overgange. Hertil skal detnævnes, at arbejdet med at skabe bedre overgange i det videre uddannelsessystem er blevetskærpet i de senere år45. Evaluator konstaterer i den sammenhæng, at der tydeligt er sat endagsorden i forhold til at sikre bedre sammenhæng, som institutionerne – sammen med professi-onshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter – arbejder aktivt hen imod.Som eksempel herpå kan nævnes, at et erhvervsakademi iselvevalueringenbeskriver, at detpågældende erhvervsakademi og en professionshøjskole har gennemført et tværinstitutioneltprojekt med henblik på at fastlægge niveauet på professionsbacheloruddannelser i forhold til er-hvervsakademiuddannelser. I tråd hermed peger flere afinterviewene med samarbejdspart-nerepå, at der er samarbejdsrelationer med universiteterne i forhold til at skabe relevante aka-demiske videreuddannelsesmuligheder for de studerende, der måtte ønske det.I relation til overstående beskrives det i flere afselvevalueringerneogcasestudierne,atsamarbejdet med universiteter knytter sig til aktiviteter vedrørende de studerendes videreuddan-nelse til kandidat eller master. Dertil er samarbejdet i visse tilfælde møntet på etablering af me-ritaftaler, introforløb og sommerskole.Det fremgår afselvevalueringer og casestudier,at flere af institutionerne har samarbejdsaf-taler med andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med videncentre, jf. kapitel 5 for en ud-dybning. Videre fremgår det afselvevalueringerne,at evalueringens omfattede institutionerhar en berøringsflade med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter i forbindelsemed udviklingsprojekter, arbejdet med videngrundlag og uddannelsesudvalg.

I visse tilfælde knytter samarbejdet sig til udarbejdelse af studieordning, der sikrer målopfyldelseog kvalitet i uddannelserne. I flere afselvevalueringernefremgår det, at samspillet vedrører enstyrkelse af institutionernes videngrundlag, som skal underbygge og øge kvaliteten i uddannel-serne.Endelig skal det nævnes, at institutionerne fremhæver samarbejdet med de udenlandske univer-siteter som en central aktivitet. Enkelte institutioner har nævnt, at de foretrækker samarbejdemed udenlandske samarbejdspartnere frem for med danske professionshøjskoler og universite-ter, da dette ikke opleves som udbytterigt og/eller fordi de ikke kan finde de rette samarbejds-partnere i Danmark. Typisk indgås samarbejdet som Erasmus-aftaler og knytter sig til fælles ud-dannelsesprogrammer, sommer-/vinterskole, lærer- og studenterudveksling, samt udviklingspro-jekter.Casestudierneviser således, at flere af institutionerne anser udenlandske universitetersom en vigtig samarbejdspartner og i visse tilfælde som en af de mest centrale.Det fremgår i alle institutionernesselvevalueringer,at de har indgået en række samarbejdsaf-taler med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og/eller universiteter. Aftalerne beskriver ram-merne for samarbejdet og knytter sig typisk til udbuddet af uddannelser, arbejdet i videncentreog merit. Særligt i relation til samarbejdet med professionshøjskoler skal der for erhvervsakade-miernes vedkommende foreligge samarbejdsaftaler, såfremt akademiet skal udbyde professions-bacheloruddannelser, jf. tidligere.Det fremhæves af en af institutionerne iselvevalueringen,at det er vigtigt med nogle formellesamarbejdsaftaler, da dette understøtter ønsket om at have et tæt og kontinuerligt samarbejde.Selv om samarbejdsflader anses som væsentlige af flere samarbejdspartnere, så er det værd atfremhæve, at erhvervsakademiernes samarbejdspartnere tilsvarende efterspørger mere formali-seret samarbejde.Det billede, der tegner sig påtværs af datakilderne,er, at langt størstedelen af samarbejdet erfunderet på formelle samarbejdsaftaler. I få tilfælde fortæller samarbejdsparterne, at samarbej-det ikke er formaliseret. Flere af informanterne giverpå tværs af datakilderneudtryk for, atdet er vigtigt at få etableret et formelt samarbejde. Hertil pointeres det, at personlige relationerog den mere uformelle kontakt spiller en central rolle i forhold til at opretholde et godt samarbej-de.6.2.2Udfordringer ved samarbejdet

Den ene udfordring knytter sig til erhvervsakademiernes samarbejde med professionshøjskoler-ne. Hertil tilkendegiver flere af institutionerne icasestudierne,at samarbejdsaftalerne om ud-bud og udvikling af tekniske og merkantile uddannelser i visse tilfælde ikke har fungeret hen-sigtsmæssigt, og i nogle tilfælde kan betragtes som en ren formalitet uden reelt indhold og be-tydning. I den sammenhæng påpeges det, at det lovpåkrævede samarbejde med professionshøj-skolerne ikke giver mening. Begrundelsen herfor er ifølge en af erhvervsakademiernesselveva-luering,at erhvervsakademiet og professionshøjskolen (i dette tilfælde) har meget lidt at sam-arbejde om – eksempelvis hvis professionshøjskolen ikke har et fagligt miljø eller erfaring indenfor det aftager- og praksisfelt, som den aktuelle professionsbacheloruddannelse, der skal udby-des på pågældende erhvervsakademi, tager afsæt i. Evalueringen har vist, at der er flere eksem-pler på denne opfattelse af manglende synergi.Omvendt påpeges det ligeledes af professionshøjskolerne icasestudierogtelefoninterview,atde tilsvarende oplever udfordringer i relation til samarbejdet med erhvervsakademierne. Hertilanføres det, at der er en række interessekonflikter mellem de to sektorer. Dernæst forklarer enudvalgte samarbejdspartnere fra professionshøjskolesektoren, at pågældende professionshøjsko-lerne i nogle tilfælde har oplevet først at blive inddraget, når uddannelserne allerede er udvikletog skal akkrediteres. En informant udtrykker problematikken på følgende måde, jf. boksen ne-denfor.Boks 6.5: Eksempel fra telefoninterview

”Det er intentionen, at professionshøjskolerne skal involveres i de professionsbacheloroverbygninger, somerhvervsakademierne udvikler, fordi vi har viden om kvalitet. I forhold til erhvervsakademi 1XX har det væ-ret svært at være med inde over og få lov til at kvalitetssikre – dette gælder også på erhvervsakademi 2XX.Men nu har vi fået tilrettelagt en procedure for, at de (på førstnævnte erhvervsakademi) siger til, når de er igang med at udvikle en professionsbacheloruddannelse. Det har været et langt sejt træk, og tit er vi førstblevet involveret, når de har udviklet uddannelsen og skullet til akkrediteringen. Hos erhvervsakademi 2XXhar de nogle gange ikke engang spurgt – de har bare skrevet os på som samarbejdspartner ved akkredite-ringen, uden at vi er blevet oplyst om det. Men hos det ene erhvervsakademi har vi fået etableret en proce-dure, hvor vi bliver involveret tidligere. Vi har taget initiativ til at etablere proceduren. Vi syntes ikke, det varden rigtige måde at kvalitetssikre på, som det foregik tidligere.”Kilde: Citat fra bestyrelsesmedlem og samarbejdspartner fra professionshøjskole, telefoninterview

Det påpeges endvidere af flere informanter icasestudierne,at erhvervsakademierne har haftmeget fokus på, at etablere sig som selvstændige institutioner, hvilket har skabt vanskeligheder iforhold til at få samarbejdet op at stå.Den anden meget udtalte udfordring er i relation til institutionernes samarbejde med den øvrigeuddannelsessektor i forhold til meritgivning. Iselvevalueringernenævnes det kun få steder, atder er udfordringer forbundet med meritaftaler med universiteterne, mens denne udfordring ervæsentligt mere udtalt icasestudierne.Icasestudiernefremhæves det på tværs af institutio-nerne og medarbejderniveau, at manglende meritgivning for evalueringens omfattede institutio-ner er en stor udfordring i forhold til samspillet med universiteterne46. Hertil skal det pointeres, atdet fremgår afcasestudierne,at der er væsentlig færre vanskeligheder forbundet med merit-givning/optagelse for studerende, der går videre på en overbygningsuddannelse (”top up”) til de-res erhvervsakademiuddannelse. Det fremhæves desuden, at evalueringens omfattede institutio-ner i visse tilfælde oplever, at universiteterne generelt er svære at samarbejde med. Det påpegesi den forbindelse ved et afcasestudierne,at det er problematisk, at universiteternes tilskyndel-se til at samarbejde med erhvervsakademierne/professionshøjskolerne ikke er skrevet ind i uni-versiteternes lovgrundlag, på samme måde som det indgår i erhvervsakademier-nes/professionshøjskolernes lovgrundlag.46

Erhvervsakademierne/professionshøjskolerne tilkendegiver desuden, at de oplever, at universite-terne ikke anerkender de kompetencer, som studerende fra erhvervsakademiuddannelser og detekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser har med sig. Det anføres videre, at uni-versiteterne har et system, hvor deres bacheloruddannelser hænger sammen med overbygnin-gerne, og at der mangler fleksibilitet i forhold til professionsbacheloruddannelserne.Endvidere påpeges det af et par af evalueringens omfattede institutioner og af de studerende, atdet er problematisk, at der ikke er en ensartet meritpraksis på tværs af universiteterne. Med an-dre ord åbner samme erhvervsakademiuddannelse/professionsbacheloruddannelse ikke for sam-me muligheder på forskellige universiteter. Dette medgiver flere studerende som værende etstort frustrationselement.Flere af informanterne efterlyser både mere åbenhed om meritter og initiativer fra centralt hold,som eksempelvis kunne indebære landsmeritter.Omvendt fremgår det ligeledes afcasestudierne,at en repræsentant for et af universiteterne,anfægter erhvervsakademiernes videnniveau. Pågældende informant giver udtryk for, at er-hvervsakademiuddannelserne ikke er forskningsbaserede, og at de studerende herfra genereltskal vejledes mere end andre, hvorved det ikke er ligetil at tildele merit til de studerende fra er-hvervsakademierne/professionshøjskolerne.Afcasestudiernefremgår det yderligere, at der er en igangværende diskussion om erhvervs-akademiernes rolle i relation til vægtningen af den praktiske/erhvervsrettede del og den teoreti-ske del. Bestyrelsen for en af institutionerne pointerer eksempelvis icasestudiet,at der er fokuspå at få dimittender i beskæftigelse og ikke videre i uddannelse. Denne holdning til erhvervsaka-demiernes rolle fremhæves som forklaring på det beskedne samarbejde, pågældende institutionhar med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter. Det anføres videre, at det ansessom vigtigst at udvikle erhvervsakademisektoren i tråd med erhvervslivet og undgå en ”pseudo-akademisering”. Denne holdning bakkes op af en anden institution, hvor pågældende informant,der er uddannelsesansvarlig, giver udtryk for, at erhvervsakademiernes eksistensberettigelse ik-ke består i at skulle konkurrere med universiteterne, men i at levere dimittender med en fagligbaggrund, der gør det muligt at arbejde fra første færd.Videre fremgår det afcasestudierne,at samarbejdet med professionshøjskolerne er udfordretaf, at professionshøjskolerne er rettet mod den offentlige sektor, hvorved det ikke er oplagt atindgå et samarbejde.Det er generelt evaluators vurdering, at de to fremhævede udfordringer (dels samarbejde omvækstlaget, dels meritgivning)erudbredte problematikker, der dels er hæmmende for institutio-nernes samarbejdsrelationer og kvalitet, dels udgør væsentlige barrierer for de studerende. Nyt-tige samarbejdsrelationer mellem erhvervsakademier på den ene side og professionshøjskoler,ingeniørhøjskoler og universiteter på den anden er afgørende for at skabe et sammenhængendeuddannelsessystem for de studerende, og evalueringen dokumenterer behovet for at styrke dissesamarbejdsrelationer, herunder gunstige rammebetingelser i den sammenhæng.6.2.3Udbyttet af samarbejdet

ningsviden. Herved vurderes samarbejdet med andre ord i flere afselvevalueringernetil at bi-drage til en kvalificering af videngrundlaget i de pågældende institutioner.Endelig skal det nævnes, at interviews med repræsentanter for universiteterne (telefonisk og påcasestudier) betoner, at universiteternes udbytte af at samarbejde med erhvervsakademier-ne/professionshøjskolerne bl.a. består i, at sidstnævnte bidrager med praksiserfaring, som deuniversitetsstuderende (og deres undervisere) ofte mangler.Nærværende afsnit viser, at samarbejdet mellem erhvervsakademier/professionshøjskoler ogprofessionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter primært drejer sig om udbud og udviklingaf nye uddannelser, overgange til det videre uddannelsessystem samt udvikling af videngrund-laget på uddannelserne.På baggrund af datakilderne viser evalueringen, at samspillet mellem ovennævnte institutioner ien vis udstrækning har været præget af en række udfordringer. Udfordringerne knytter sig delstil de lovpligtige partnerskabsaftaler mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, hvor derinogletilfælde peges på, at aftalerne udgør formalia uden reel betydning i praksis. Dels knytterudfordringerne sig til universiteternes meritpraksis, hvor erhvervsakademier-ne/professionshøjskolerne peger på, at der mangler klarhed og gennemsigtighed. Flere af institu-tionerne giver udtryk for, at de oplever, at universiteterne ikke anerkender de kompetencer, somde studerende fra institutionerne har med sig. Det anføres desuden af flere af institutionerne somproblematisk, at universiteterne ikke er pålagt at samarbejde med dem, da der herved ikke er enstærk nok tilskyndelse for universiteterne til at samarbejde.Det er evaluators vurdering, at det skitserede samarbejde spiller (og vil spille) en stigende rolle iforhold til at sikre videreuddannelsesmuligheder for de studerende, der måtte ønske det. På bag-grund af datakilderne viser det sig dog også, at der stadig er yderligere potentialer ved samar-bejdet med universiteterne. Dette kan eksempelvis realiseres ved at skabe nogle klarere linjer formeritgivning.6.3Samspil med erhvervslivet, aftagere samt relevante arbejdsmarkedsparterI dette afsnit behandles institutionernes samspil med erhvervslivet, aftagere og relevante ar-bejdsmarkedsparter.”Samarbejdet med virksomhederne er erhvervsakademiernes DNA”.Dette citat er hentet fra enaf institutionernes selvevalueringer udarbejdet til nærværende evaluering. Det er da også karak-teristisk, at erhvervsakademiuddannelserne traditionelt, bl.a. med den tidligere forankring på er-hvervsskolerne, har været meget tæt knyttet til det lokale og regionale erhvervsliv, hvor uddan-nelserne er udbudt. I modsætning til professionsbacheloruddannelserne har dimittender fra er-hvervsakademiuddannelserne i langt overvejende grad fundet beskæftigelse i det private er-hvervsliv. Denne tætte kobling til særligt private aftagere (og ofte små og mellemstore virksom-heder) har skabt grundlaget for en række naturlige samarbejdsflader mellem erhvervsliv og er-hvervsakademierne, da de blev etableret i 2009. Af samme årsag blev de nye institutioner - er-hvervsakademierne – tilskrevet en helt central rolle i udviklingen af det tekniske og merkantilevækstlag.Endelig blev det med indførelsen af både ny uddannelses- og institutionslovgivning skabt noglemere forpligtende rammebetingelser for samarbejdet mellem erhvervsakademier og erhvervsliv.Eksempler herpå var indførelsen af den obligatoriske praktik for erhvervsakademiuddannelsersamt skærpede krav til uddannelsernes videngrundlag. Begge er initiativer, der potentielt skalskabe en endnu tættere kontakt og vekselvirkning til erhvervsliv og aftagere.Det fremgår således i dag af gældende lovgrundlag for erhvervsakademiuddannelser og professi-onsbacheloruddannelser, at uddannelserne skal bestå af både teori og praksis, og at praktikkenderved er en obligatorisk del af uddannelserne (Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiud-dannelser og professionsbacheloruddannelserne, § 4 og 5). Herved kommer især erhvervslivet tilat spille en central rolle, da det er i de private virksomheder, at størstedelen af de studerende af-vikler deres praktikforløb. Dertil kommer kravene om, at uddannelsernes videngrundlag er karak-teriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.Evaluering af erhvervsakademistrukturen

I flere af institutionernesselvevalueringerfremhæves det, i tråd med ovennævnte kommentarom institutionernes eksistensgrundlag, at samarbejdet med virksomheder er en helt central del aferhvervsakademiernes virke. Det fremhæves tilsvarende icasestudiernepå tværs af institutio-nerne, at erhvervs- og praksisbaseringen er særlig vigtig for erhvervsakademierne, hvortil flereaf institutionerne giver udtryk for, at virksomhederne er deres vigtigste samarbejdspartnere.Det fremgår af flere afselvevalueringerne,at den primære samarbejdsflade, institutionernehar med erhvervslivet, er i forbindelse med de studerendes praktikforløb.Som nævnt tidligere indgår praktikforløbet som en obligatorisk del af de erhvervsakademistude-rendes uddannelse. Det fremgår tillige, at praktikforløbet kan afvikles på en af følgende fem må-der;virksomhedspraktik, iværksætterpraktik, projektpraktik, virtuel praktik og internationalpraktik49. I flere af institutionernesselvevalueringerbeskrives det, at virksomhedspraktik erden mest udbredte praktikform. Denne praktikform indebærer, at de studerende bliver tilknytteten virksomhed, hvor de har deres daglige gang og ved udgangen af opholdet skriver en afslut-tende opgave.Stort set alle institutionerne giver udtryk for både iselvevalueringerogcasestudier,at det ik-ke er et problem at finde praktikpladser til de studerende. Dette stemmer også fint overens meddet, de studerende giver udtryk for, om end de studerende på enkelte institutioner fortæller, atdet er svært at finde en praktikplads. Disse studerende har anført, at det er deres eget ansvar atfinde en praktikplads, og at de ikke føler, at institutionen understøtter deres søgning. Således erder enkelte kritiske røster fra de studerende. At de studerende dog generelt set formår at kommei praktik, kan underbygges med institutionernes afrapportering påudviklingskontrakterne,hvor både andelen af studerende i virksomheds- eller erhvervspraktik og andelen af afsluttendeopgaver, der skrives i samarbejde med en virksomhed er forholdsvis høj (jf. kapitel 5). I beggetilfælde er andelen af studerende nær ved 90 pct. Dertil er der en god andel af udviklingsprojek-ter, der gennemføres i samarbejde med en virksomhed. Her er andelen 69 pct.50Ved entværgående analyse af datakilderneviser det sig, at de fleste institutioner har enform for systematiseret tilgang til arbejdet omhandlende de studerendes praktik. Hos nogle af in-stitutionerne indebærer dette, at der er udarbejdet en fælles manual/overordnede guidelines forhele institutionen vedrørende de studerendes praktik. Heri angives typisk, hvad der skal ske før,under og efter praktikopholdet. Hvordan den studerende skal instrueres i forhold til praktikophol-

det samt institutionens medarbejderes roller og ansvar i relation til praktikken og den studeren-de.Det fremgår desuden afselvevalueringerne,at det varierer fra institution til institution, hvor-vidt der er en fælles praktikkoordination for hele institutionen eller om denne funktion er lagt udtil de enkelte uddannelser. Et eksempel på en central praktikkoordinering ses hos en af institutio-nerne, hvor praktikken er koordineret gennem et såkaldt ’karrierecenter’. Karrierecentret sørgerfor at samle alle aktiviteter, der vedrører praktik på én institutionel enhed. Herved skabes en en-kelt indgang for virksomhederne, der ønsker at have en studerende i praktik. Dette hensyn i for-hold til kun at have én indgang for virksomhederne vedrørende praktik nævnes af flere af de an-dre institutioner, der ligeledes har en central praktikkoordinering.Det fremgår yderligere af bådeselvevalueringer, casestudierogtelefoninterview,at sam-arbejdet med virksomheder og aftagere er knyttet til en række aktiviteter, der er med til at sikre,at viden tilgår fra erhvervslivet til institutionerne. Dertil beskrives det, at erhvervslivet/aftagernespiller ind med deres viden gennem deltagelse i en række rådgivende fora, såsom uddannelses-udvalg, advisory boards, udviklingsprojekter mv.I nedenstående citat fra et bestyrelsesmedlem gives der udtryk for vigtigheden af uddannelser-nes relation til erhvervslivet, og hvorledes uddannelserne tilrettelægges efter aftagernes behov:Boks 6.6: Eksempel fra telefoninterview

Det fremgår yderligere af bådeselvevalueringerogcasestudierhos flere af institutionerne, atsamarbejdet med virksomhederne i visse tilfælde indebærer gæsteforedrag, hvor en repræsen-tant for en virksomhed kommer ud på institutionen og holder et foredrag. Andre gange indebæ-rer samarbejdet, at de studerende får mulighed for at komme på besøg hos en virksomhed og ivisse tilfælde udarbejde et eksamensprojekt hos virksomheden.I en rapport udarbejdet i 2010 er en af hovedkonklusionerne tilsvarende, at det systematiske ar-bejde med aftagere er centralt. I rapporten peges på en lang række aktiviteter, der skal sikre ettæt samarbejde med aftagere (fx advisory boards, virksomhedsbesøg, projektarbejde, brug afcensorer, uddannelsesudvalg, mentorordninger, partnerskaber mv.)51. Mange af disse tiltag gårigen i selvevalueringerne i nærværende evaluering. Flere af de interviewede studerende har imid-lertid efterlyst hyppigere brug af gæsteforelæsere på uddannelserne. Det skal dog nævnes, atdet er et relativt begrænset antal studerende, som evaluator har interviewet i nærværende eva-luering, og det kan således ikke generaliseres på baggrund af de studerendes udsagn.

Tilsvarende projekter beskrives hos flere af evalueringens institutioner både iselvevalueringer-neogcasestudier.Endeligt er det på baggrund af entværgående analyse af datakilderneevaluators vurdering,at størstedelen af samarbejdet mellem erhvervsakademierne/professionshøjskolerne og er-hvervsliv, aftagere samt arbejdsmarkedsparter har en overvejende uformel karakter. Den gen-nemgående fortælling fra erhvervslivetgennem telefonintervieweneer, at samarbejdet eruformelt, tillidsfuldt og båret af personlige relationer. Dog er der også flere af institutionerne, deri deresselvevalueringerbeskriver, at de har en forholdsvis systematiseret tilgang til samarbej-det med erhvervslivet, da inddragelsen af erhvervslivet indgår som et fast element i institutio-nernes kvalitetsplan. Hertil kan nævnes, at flere af institutionerne i deresselvevalueringertil-kendegiver, at de har udviklet et koncept for inddragelse af erhvervslivet. Et eksempel på, hvadet aftagerkoncept indebærer, fremgår af nedenstående tekstboks:Boks 6.8: Eksempel fra selvevaluering

Aftelefoninterviewenemed samarbejdspartnerne fremgår det, at de steder hvor samarbejdettypisk er formaliseret, er i forbindelse med uddannelsesudvalg og advisory boards, hvor der inogle tilfælde er indgået samarbejdsaftaler, der beskriver rammerne for samarbejdet.Samlet set viser analysen af indholdet i institutionernes samarbejde, at institutionerne betragteraftagerne som blandt deres vigtigste samarbejdspartnere. På baggrund af analyserne er det eva-luators vurdering, at størstedelen af samarbejdet med aftagere og erhverv sker i relation til destuderendes praktik. Praktikforløbet er en obligatorisk og central del af de studerendes uddannel-se, da det er her, de studerende især får mulighed for at knytte den praktiske del til deres ud-dannelse og få afprøvet deres kompetencer.Institutionernes samarbejdsrelationer til erhvervslivet er typisk karakteriseret ved at have enuformel karakter og at være båret af personlige relationer. Dog har flere af institutionerne sy-stematiserede tilgange til samarbejdet, blandt andet fordi erhvervslivet indgår som et fast ele-ment i institutionernes kvalitetsplaner. Således er det evaluators opfattelse, at der er forskelligetilgange til samarbedet. Evaluator noterer dog, at der på tværs af disse tilgange er en udbredt til-fredshed med samarbejdet både blandt institutionerne og deres samarbejdspartere.

Som det fremgår af ovenstående, tegner analysen af indholdet i institutionernes samarbejde medaftagerne et positivt billede af samarbejdet. Det systematiske arbejde med aftagere fremstårcentralt, og institutionerne peger på en lang række aktiviteter, der skal sikre et tæt samarbejdemed aftagere (fx advisory boards, virksomhedsbesøg, projektarbejde, brug af censorer, uddan-nelsesudvalg, mentorordninger, partnerskaber mv.).Som det tidligere er nævnt, udfordrer de studerende på enkelte af institutionerne dog dette bille-de indenfor to specifikke områder:Inddragelse af gæsteforelæsere og lignende:De studerende efterlyser hyppigere brug af gæ-steforelæsere. Tillige er der enkelte studerende, der ikke vurderer, at de studerende involve-res i udviklingsprojekter. På denne baggrund peger de studerende på, at disse samarbejds-former ikke altid anvendes i samme omfang, som institutionerne beskriver det.Praktik:De studerende nævner, at der er en udfordring i relation til det at finde en praktik-plads. De studerende beskriver, at der er deres eget ansvar at finde praktikpladser, og de gi-ver udtryk for, at denne tilgang fra institutionernes side bevirker, at de bruger meget tid påat skrive ansøgninger og kontakte aftagere/virksomheder. Dette er tidskrævende og en ud-fordring for flere studerende. De studerende kritiserer i denne forbindelse institutionerne forikke at understøtte de studerende i deres arbejde med at komme i praktik.Ud over ovenstående viser analysen af indholdet i samarbejdet, at institutionerne anvender for-skellige metoder og modeller i deres relationer til aftagere og erhvervslivet. Som tidligere be-skrevet omhandler dette blandt andet, hvor systematisk institutionerne går til samarbejdet. Enanden forskel består i, om institutionerne primært har relationer til store eller til små virksomhe-der. Dette skal blandt andet ses i lyset af institutionernes geografiske beliggenhed, der giver in-stitutionerne forskellige forudsætninger for at opdyrke begge former for samarbejdsrelationer.Evaluator kan ikke konkludere på, om den ene model er bedre end den anden, men de studeren-de peger på visse opmærksomhedspunkter, som udgør centrale elementer i institutionernespraksisnærhed, og som på denne vis udfordres på enkelte af institutionerne.6.3.3Udbyttet af samarbejdet

Af bådeselvevalueringer, casestudierogtelefoninterviewfremgår det, at den mest udtaltegevinst ved samarbejdet er, at virksomhederne er med til at sikre et praksisnært element i ud-dannelserne og herved styrke de studerendes kompetencer. Både icasestudierogtelefonin-terviewmed institutionernes samarbejdspartnere peges der på, at det som erhvervsakademier-ne udmærker sig ved, og som tillige er en stor fordel, er, at disse har en tæt relation til det priva-te erhvervsliv.I relation til overstående fremgår det af institutionernesselvevalueringerog itelefoninter-viewene,at samarbejdet med erhvervslivet knytter sig til uddannelsernes kvalitet. Som nævnttidligere indgår inddragelse af erhvervslivet som en del af flere af institutionernes kvalitetskon-cept. Det beskrivespå tværs af datakilderne,at samarbejdet med erhvervslivet er med til atsikre, at institutionerne får en dialog om de studerendes kompetencer og evnen til at udfyldeprofessionens behov. Det fremgår yderligere, at samarbejdet herved knytter an til at udvikle ogkvalitetssikre uddannelserne samt udvikle videngrundlaget for uddannelserne.Videre fremgår det afcasestudierne,at samarbejdet betyder, at institutionerne får input i for-hold til de tendenser, der rører sig i pågældende branche, hvilket har en indflydelse på uddannel-sernes indretning.Det beskrives yderligere iselvevalueringerogtelefoninterviewi relation til de studerendespraktikforløb, at praktikken er med til at klæde dem på i forhold til at imødekomme arbejdsmar-kedets forventninger og opnå erfaring med de redskaber, som de efter endt uddannelse skal an-vende i forbindelse med jobsøgning.Hos flere af institutionerne beskrives det iselvevalueringerne,at praktikken er en vigtig del afde studerendes uddannelse, og at praktikken ligeledes er en del af flere af institutionernes kvali-tetskoncept med henblik på at afprøve, hvorvidt/og få bekræftet at uddannelserne er i overens-Evaluering af erhvervsakademistrukturen

stemmelse med de behov, der er på arbejdsmarkedet. Hertil fremgår det yderligere, at nogle afinstitutionerne i deresselvevalueringerbeskriver, at praktikopfølgning og -evaluering indgårsom en etableret praksis på institutionerne. Her er målet at sikre, at den studerendes læringstyrkes gennem et samspil mellem teori og praksis, hvilket er med til at sikre, at den studerendenår sine læringsmål for praktikken og for uddannelsen.Dertil peges der iselvevalueringernepå, at virksomhedspraktikken kan være en indgang til ar-bejdsmarkedet for de færdiguddannede.Endelig skal det nævnes, at detpå tværs af datakildernefremgår, at samarbejdet er med til atsikre, at der rent faktisk er praktikpladser til de studerende.På baggrund af ovenstående er det evaluators vurdering, at institutionernes inddragelse af afta-gerne spiller en central rolle i forhold til at sikre, at der tilgår viden fra erhvervslivet til institutio-nerne og uddannelserne. Dette har en vigtig funktion i forhold til kvalitetssikring og udvikling afuddannelserne. Videre fremgår det blandt nogle af institutionerne, at der er en systematiserettilgang til evaluering af de studerendes praktikforløb, hvor både praktikanter og aftagere indgår.Evaluator vurderer, at denne tilbagemelding på praktikforløbet er med til at sikre, at uddannel-serne modsvarer de behov, der er på arbejdsmarkedet, hvilket knytter an til uddannelsernes kva-litet.6.4DelkonklusionI dette kapitel har evaluator belyst og analyseret en række forhold relateret til institutionernessamarbejdsrelationer. Kapitlet har fokus på de omfattede institutioners samspil med henholdsviserhvervsskoler, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter samt erhvervslivet, afta-gere mv.Det kan først og fremmest konstateres, at erhvervsakademierne/professionshøjskolerne har etomfattende samspil med nævnte samarbejdspartnere på en lang række områder, og at samspil-let i øvrigt er fuldstændig afgørende for, at institutionerne kan levere de kerneopgaver, som erfastlagt i lovgrundlaget. Det gælder fx arbejdet med kvalitet, overgange, videngrundlag (udvik-lingsprojekter, udveksling af undervisere, praktik mv.) samt udviklingen af nye uddannelser.Særligt erhvervsakademierne er kendt for deres – i mange tilfælde historisk betingede – megettætte relation til aftagere og erhvervsliv, og denne evaluering bekræfter den mangfoldighed afsamarbejdsrelationer, som erhvervsakademierne udfolder i deres daglige praksis.Det er evaluators vurdering, at samarbejdet til den øvrige uddannelsessektor spiller en væsentligrolle i relation til at skabe bedre sammenhænge i uddannelsessystemet. Gennem aktiviteter sombrobygning, fælles projekter mellem studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner, oplys-ning samt udveksling af undervisere skabes dels et solidt grundlag for at gøre flere ele-ver/studerende bevidste om mulighederne for at videreuddanne sig, og dels i henhold til at skabebedre overgange mellem uddannelserne. Her skal det bemærkes, at dette både gælder overgan-gene fra ungdomsuddannelsertilevalueringens omfattede uddannelser og overgangenfraevalu-eringens omfattede uddannelser til det videre uddannelsessystem.Dertil kan det konkluderes, at samspillet indeholder potentialer, som i nogle tilfælde er realiseret,i forhold til at have et tæt samarbejde om uddannelser inden for samme aftagerfelt. Det er såle-des evaluators vurdering, at samarbejdet synes at spille en stigende rolle i forhold til de stude-rendes videreuddannelsesmuligheder (jf. fokus på sammenhæng i uddannelsessektoren). Påbaggrund af datakilderne viser det sig dog også, at der stadig er en række ikke realiserede po-tentialer ved samarbejdet med flere af aktørerne. Mere specifikt knytter potentialerne i relation tilsamarbejdet med erhvervsskolerne sig især til overgange, i relation til professionshøjskolerneknytter det sig især til udviklingen af nye uddannelser (vækstlaget) og i relation til universiteter-ne knytter potentialet sig især til videreuddannelsesmuligheder og forskningstilknytning.Hertil skal det igen påpeges, at det er evaluators indtryk, at udfordringerne har været påvirket afden proces, som erhvervsakademierne har været igennem med at etablere sig som selvstændigsektor. Som følge af at fokus i flere tilfælde er lagt på organisatoriske ændringer og dermed på at

få interne samarbejdsrelationer op at stå, kan man have den hypotese, at der i de kommende årvil blive investeret ekstra kræfter i at styrke de eksterne samarbejdsrelationer.Evaluator konkluderer, at flere af institutionerne har betydeligt fokus på samarbejdet med detøvrige uddannelsessystem (erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler og universite-ter) bl.a. for at sikre en hensigtsmæssig overgang mellem uddannelserne. På denne baggrundbidrager denne indsats til dels til et sammenhængende uddannelsessystem, dels opfyldelsen af60 pct. målsætningen. Evaluator kan dog på baggrund af casestudier og selvevalueringer konsta-tere, at flere af institutionerne har understreget, at en styrket indsats er forestående.Dernæst kan evaluator konkludere, at samspillet med institutionernes samarbejdspartnere spilleren rolle i relation til uddannelsernes kvalitet. Samarbejdet med erhvervsskolerne er især med tilat sikre, at de studerende på erhvervsakademierne/professionshøjskolerne opretholder en tættilknytning til den håndværksmæssige del af uddannelsen. Samarbejdet med professions- og in-geniørhøjskoler samt universiteterne er med til at sikre at videngrundlaget i uddannelser. Hertilhar videncentrene en nyttig og vigtig funktion. Evaluator kan yderligere konkludere, at erhvervs-livet tillige spiller en afgørende rolle i relation til udvikling i uddannelsernes kvalitet. Her skal detpointeres, at den tætte forbindelse til erhvervslivet er en del af erhvervsakademiernes selvforstå-else i relation til deres rolle og eksistensberettigelse. Både institutionerne og aftagere anser detsom især erhvervsakademiernes rolle, at give de studerende kompetencer, der svarer til ar-bejdsmarkedets behov. Virksomhederne er gennem deltagelse i uddannelsesudvalg, advisoryboards, udviklingsprojekter, gæsteforelæsninger mv. samt de studerendes praktikforløb i virk-somhederne med til at sikre, at der tilgår viden fra erhvervslivet til uddannelserne. Herved knyt-ter samspillet med erhvervslivet sig således også til uddannelsernes kvalitet.Evaluator kan på baggrund af data konkludere, at erhvervslivet/aftagere generelt er meget til-fredse med samarbejdet og har en opfattelse af, at samarbejdet er frugtbart i forhold til, at er-hvervsliv/aftagere får mulighed for have indflydelse på uddannelserne, således at de studerendeskompetencer modsvarer aftagernes efterspørgsel. Samtidig får aftagerne et værdifuldt kendskabtil de studerende gennem praktikforløb, hvilket i mange tilfælde spiller en væsentlig rolle i relati-on til rekruttering til virksomhederne. Således bidrager denne del af evalueringen til at konklude-re, at erhvervsakademierne som samlet sektor har gennemgået en positiv udvikling, for så vidtangår en stærkere og mere systematisk kobling til erhvervsliv og aftagere. Samtidig konstatererevaluator, at der er betydelige forskelle mellem institutionerne i forhold til systematik, omfang ogpotentielle resultater.

ET SAMMENHÆNGENDE VOKSEN- OG EFTERUDDANNEL-SESSYSTEMDette afsluttende analysekapitel har til formål at belyse, hvordan erhvervsakademistrukturen bi-drager til et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem. Efter- og videreuddannelseer én blandt flere af institutionernes kerneydelser. Det fremgår således af lovforslaget til etable-ring af erhvervsakademier, at disse skal sikre forsyningen af videregående uddannelser og efter-videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hørerhjemme. Videre præciseres det, at visionen med erhvervsakademierne er at ”styrkeudviklingenaf KVU og VVU”(jf. lovforsalget)52.Institutionernes bidrag til et sammenhængende efter- og videreuddannelsessystem skal sikre, atde studerende i forhold til de teknisk-merkantile uddannelser eksempelvis kan tage en videregå-ende voksenuddannelse (VVU) eller en diplomuddannelse og dermed efter- og videreuddanne sig”helelivet igennem”(jf. regeringens redegørelse om større sammenhæng i det videregående ud-dannelsessystem)53.Konkret vil dette kapitel afdække institutionernes udbud af efter- og videreuddannelser samt ak-tiviteten på dette område. Videre vil kapitlet analysere overgangene fra erhvervsakademiuddan-nelserne samt de teknisk- og merkantile professionsbacheloruddannelser til relevant efter- og vi-dereuddannelse (jf. beskrivelsen af det sammenhængende efter-og videreuddannelsessystemovenfor). Sidst belyses institutionernes samarbejde med centre for voksen- og efteruddannelse(VEU-centre), som det efterspørges i kommissoriet.Datagrundlaget for analyserne i kapitlet udgøres af institutionernes selvevalueringer, casestudier,telefoninterview med samarbejdspartnere og registerdata fra Danmarks Statistik. Tabellerne inærværende kapitel medtager udelukkende registerdata vedrørende VVU- og diplomniveau. Detvil sige, at aktivitet i forhold til AMU-niveau ikke indgår.

Ovenstående tabel viser, at der for sektoren samlet set – på tværs af institutioner – udbydes enlang række efter- og videreuddannelser på det tekniske og merkantile område. Tabellen viser vi-dere, at der i alt udbydes 16 uddannelser på VVU-niveau og 18 uddannelser på diplomniveau.Tabellen nedenfor viser antallet af henholdsvis efter- og videreuddannelse på VVU- og diplomni-veau på de tekniske og merkantile områder, som de enkelte institutioner udbyder. Tabellen viserinstitutionernes egne opgørelser (angivet i kolonnen ”selvevaluering (2012)”) og registerdata(angivet i kolonnen ”registerdata (2009-2011)”).Opgørelser fra begge datakilder er medtaget, da de dækker forskellige tidsperioder. Registerdataindeholder oplysninger fra Danmarks Statistik over relevante tekniske og merkantile kurser ogefteruddannelser på institutionerne, som Danmarks Statistik har registreret i sit register overkursister ved voksen- og efteruddannelse i perioden 2009-2011, mens oplysninger fra institutio-nerne giver et øjebliksbillede fra institutionerne på (selv)evalueringstidspunktet i 2012. Såledesindikerer oplysningerne i tabellen en udvikling i efter- og videreuddannelsesaktiviteten, om endsammenligning skal foretages med varsomhed, grundet de forskellige datakilder.

Ovenstående tabel viser, at samtlige institutioner udbyder efter- og videreuddannelse på VVU-og/eller diplomniveau på de tekniske og merkantile områder. Tabellen viser dog ligeledes, at derer variation i antallet af udbudte uddannelser, samt hvorvidt hovedvægten ligger på uddannelserpå VVU- eller diplomniveau institutionerne imellem. I relation til registerdata skal det bemærkes,at diplomuddannelser, målrettet den offentlige sektor, er sorteret fra. Det er udelukkende VIAUniversity College og University College Nordjylland, der har ikke-tekniske og merkantile uddan-nelser, som er frasorteret.I relation til udvikling i omfanget af udbud tegner tabellen et (forsigtigt) billede af, at udbud afuddannelser på VVU-niveau er nogenlunde stabilt i perioden 2009-2012, mens der er fremgang iantallet af udbudte diplomuddannelser i nævnte periode. Dette er i tråd med ambitionen om atudvikle et vækstlag på det tekniske og merkantile område – også ved at udvikle diplomuddannel-ser på netop disse områder.For at belyse institutionernes aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet viser nedenståen-de tabel antallet af påbegyndte kursus- og uddannelsesforløb i 2009 og 2010. Tal for 2011 erudeladt, da det fulde år ikke kan medtages grundet periodeafgrænsningen i kursusregisteret,herunder at efteruddannelse først registreres i registeret, når de er afsluttet. Således vil tal for2011 ikke være sammenlignelige med de øvrige år. Dog indikerer niveauet for de foreløbige regi-streringer for 2011 i registeret, at der også kan forventes en stigning i efteruddannelsesaktivite-ter for 2011 som helhed. Det skal bemærkes, at tabellen viserforløbog ikkepersoner.Eftersomnogle kursister/studerende tager flere på hinanden følgende kurser/uddannelser, giver denne af-grænsning det mest præcise billede af aktiviteten på institutionerne.

Tabellen viser, at der samlet set er påbegyndt 25 pct. flere kursus- og uddannelsesforløb i 2010end i 2009. Tabellen viser videre, at især de to professionshøjskoler har oplevet stor fremgang iantallet af påbegyndte kursus- og uddannelsesforløb fra 2009-2010. Der er ligeledes enkelte er-hvervsakademier, der har oplevet en markant procentvis fremgang, hvilket dog skal ses i forholdtil det lave antal påbegyndte kursus- og uddannelsesforløb i 2009. Tabellen viser dog ligeledes,at nogle institutioner har oplevet en nedgang i antal påbegyndte kursus- og uddannelsesforløbfra 2009-2010.Af kapitel 3 fremgik det tilsvarende, at institutionerne oplever fremgang i antallet af STÅ, særligtfor heltidsuddannelser, men også for deltidsuddannelser. Dette er således i tråd med den stig-ning, der er i antallet af påbegyndte kursus- og uddannelsesforløb på tværs af institutionerne.Informanter på flere afcasestudierneforklarer nedgangen i påbegyndte forløb for nogle institu-tioner med den økonomiske krise. De vurderer typisk, at eftersom der er tale om betalingsud-dannelser, fravælger virksomheder såvel som (potentielle) kursister i mange tilfælde dette.For at få en indikation af efter- og videreuddannelsesaktiviteten på de enkelte institutioner visernedenstående tabel en oversigt over antallet af påbegyndte forløb efter uddannelsestype. Tabel-len indeholder alene forløb, der er påbegyndt i 2010. Men der kan generelt ikke spores en forskeli fordelingen mellem uddannelsestyper på tværs af årene.Tabel 7.4: Antal påbegyndte forløb efter uddannelsestype, fordelt på institutioner

Ovenstående tabel viser, at samlet set var 2/3 af de påbegyndte forløb i 2010 VVU-uddannelser,mens 18 pct. var diplomuddannelser. Yderligere analyser viser, at diplomuddannelser inden forøkonomi/ledelse tegner sig for næsten 80 pct. af alle påbegyndte diplomuddannelser i 2010.Informanterne icasestudierneer blevet bedt om at forholde sig til deres arbejde med udbud afefter- og videreuddannelser. Langt de fleste informanter peger på, at dette er et fokusområde forinstitutionen, om end der er forskel på, hvor højt dette prioriteres, sammenlignet med institutio-nernes udvikling og udbud af heltidsuddannelser. Det kan således være, at der kan registreres enstigning i de senere år (2011 og 2012), men evaluator har ikke haft adgang til registerdata fordisse år.Flere institutioner forklarer icasestudierne,at udvikling og udbud af efter- og videreuddannel-ser typisk sker i samarbejde med lokale virksomheder, offentlige myndigheder mv. Bådecase-studierogtelefoninterview med samarbejdsparterviser, at udvikling og udbud af efter- ogvidereuddannelser således ofte sker på baggrund af et konkret behov på en arbejdsplads. Flereinformanter tilkendegiver, at dette samarbejde er fordelagtigt, idet de enkelte arbejdspladser harmulighed for at komme med input til uddannelsen/kurset, således at det matcher arbejdsplad-sens konkrete behov. Det gælder både kurser under åben uddannelse, men også egentlige mo-duler og profilforløb på VVU- og diplomniveau.Enkelte erhvervsakademier peger på, at samarbejdet med professionshøjskolerne om udbud afefter- og videreuddannelse i nogle tilfælde udgør en udfordring, idet institutionerne kan værekonkurrenter og derfor have modstridende interesser i forhold til udbud af deltidsuddannelser, jf.også tidligere kapitler.På baggrund af ovenstående er det evaluators vurdering, at institutionerne arbejder med at ud-vikle og udbyde efter- og videreuddannelser på det tekniske og merkantile område. Dette afspej-ler sig dels i antallet af udbudte uddannelser, dels i (stigningen i) antallet af påbegyndte kursus-og uddannelsesforløb. Det er dog ligeledes evaluators vurdering, at udvikling og udbud af del-tidsuddannelser generelt har været prioriteret lavere i de første år af erhvervsakademiernes leve-tid, sammenlignet med udvikling og udbud af heltidsuddannelser.7.2Overgangen til efter-og videreuddannelsessystemetInstitutionerne i evalueringen er, som beskrevet ovenfor, udbydere af en række efteruddannelserog er alene i kraft af denne opgave væsentlige aktører i forhold til ambitionen om at skabe etsammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem. På den ene side udbyder institutionerneen række forberedende kurser målrettet voksne, som ønsker at tage en ordinær uddannelse. Påden anden side udbyder institutionerne en række videregående efteruddannelser på deltid, her-under akademi- og diplomuddannelser, målrettet personer, som ønsker at bygge videre på en al-lerede erhvervet uddannelse og/eller opnået erhvervserfaring.I dette afsnit belyses disse overgange med fokus på overgangen fra erhvervsakademiuddannel-serne til VVU- og diplomniveau, hvor førstnævnte kategori i den forbindelse særligt domineres afde finansielle og markedsføringsorienterede akademiuddannelser.Indledningsvist indeholder nedenstående tabel en oversigt over, hvor stor en andel af studeren-de, som afslutter en erhvervsakademiuddannelse i 2009 eller 2010, og som påbegynder en efter-eller videreuddannelse inden udgangen af 2011, hvor dataperioden udløber.Da personer, som afsluttede en erhvervsakademiuddannelse i 2009, dermed har længere tid til atpåbegynde et nyt uddannelsesforløb, sammenlignet med dimittender fra 2010 vil dette antal væ-re relativt højere end 2010-overgangen (i relative termer).

Tabellen viser, at knap en halv procent af dimittenderne overgår til diplomuddannelserne. Der-imod er det næsten hver tiende, som inden for højst to år fortsætter på/tager en VVU efter af-sluttet erhvervsakademiuddannelse. Det er særligt personer, som afslutter en finansøkonomud-dannelse på et erhvervsakademi, der fortsætter på en VVU, herunder primært en økonomiskakademiuddannelse. Det skal dog nævnes, at et adgangskrav til optagelse på en diplomuddan-nelse er mindst to års relevant erhvervsarbejde efter gennemført adgangsgivende uddannelse,hvilket forklarer det meget lave antal dimittender, der påbegynder en diplomuddannelse indenfor to år efter endt erhvervsakademiuddannelse. Kategorien ”andet” i tabellen dækker eksempel-vis ikke-område specifikke uddannelser og HF-enkeltfag.Som nævnt tidligere, må det også forventes, såfremt registerdata var tilgængelige for en længe-re periode, at aktiviteten ift. overgang til VVU og diplom sandsynligvis ville være stigende.Institutionernes tilgang til og praksis for arbejdet med overgangen fra erhvervsakademiuddan-nelser til efter- og videreuddannelserInstitutionerne er i deresselvevalueringerblevet bedt om at angive, hvorvidt institutionen haren overordnet tilgang til arbejdet med overgange fra erhvervsakademiuddannelser og professi-onsbacheloruddannelser til institutionens efter- og videreuddannelsestilbud.Der er kun få institutioner, der tilkendegiver, at de har en samlet tilgang til denne indsats. Om-kring halvdelen af institutionerne angiver eksplicit, at de ikke har en samlet tilgang. Alle instituti-oner, uanset om de har en samlet tilgang eller ej, beskriver en række konkrete aktiviteter, derskal bidrage til at sikre denne overgang til efter- og videreuddannelse.I boksen neden for har evaluator listet en række af de overgangsaktiviteter, institutionerne typiskarbejder med for at skabe (bedre) overgange fra erhvervsakademiuddannelser til efter- og vide-reuddannelsestilbud. Aktiviteterne er opdelt på aktiviteter, der er målrettet studerende på institu-tionen, aktiviteter målrettet tidligere studerende og generelle aktiviteter.Boks 7.1: Eksempler på institutionernes overgangsaktiviteter

Overstående tabel viser, at institutionerne arbejder med en lang række forskelligartede over-gangsaktiviteter, hvoraf hovedparten har et informerende sigte.Der er en del institutioner, der beskriver, at information om efter- og videreuddannelsestilbudde-ne ikke specifikt målrettes studerende på erhvervsakademiuddannelserne, men alle potentielledeltidsstuderende, da behovet for efter- og videreuddannelse først vurderes at opstå efter nogleår på arbejdsmarkedet. Dette gælder især diplomuddannelserne, der kræver minimum to års er-hvervserfaring. I forlængelse heraf nævner nogle institutioner, at de ikke anser indsatsen i for-bindelse med information om efter- og videreuddannelsestilbud som en decideret "overgangsind-sats".Institutionernes samarbejde med VEU-centreI selvevalueringerne er institutionerne tillige blevet bedt om at beskrive deres samarbejde medcentre for voksen- og efteruddannelse.Langt de fleste institutioner fremhæver her, at de samarbejder med VEU-centrene – om end det ienkelte tilfælde afgrænser sig til visse udbudssteder. En mindre del af institutionerne angiver ideresselvevalueringer,at de har formaliserede samarbejdsrelationer, strategier (strategiskehandleplaner) eller systematiske samarbejdsprojekter. Punkterne nedenfor beskriver eksemplerpå forhold, hvor institutionerne samarbejder.En institution samarbejder med erhvervsskoler om at synliggøre AMU i sammenhæng medhenholdsvis VVU og diplom. Dette samarbejde omfatter også fælles brug af undervisere oglokaler.En anden institution samarbejder projektrelateret, eksempelvis i forhold til at skabe en mereklar sammenhængende og bedre praksisnær lederuddannelse for de udvalgte kommuner.To institutioner samarbejder om efteruddannelse af a-kassemedlemmer. På den ene instituti-on koncentreres samarbejdet om at give vejledning og rådgivning til medlemmerne, mensden anden institution deltager i vejledningen i forbindelse med virksomhedslukninger. Viderevejledes de faglærte i forhold til efteruddannelsesmuligheder, og akademiet har udarbejdet etkoncept, der kombinerer AMU og AU for at lette overgangen til det videregående uddannel-sesniveau.En institution samarbejder med erhvervsskoler ift. at levere samlede efteruddannelsesløsnin-ger til virksomheder – løsninger, der rækker fra AMU til diplomniveauet.Ud over samarbejdet, relateret til efter- og videreuddannelsesområdet, fremgår det af enkelte afinstitutionernes selvevalueringer, at de også samarbejder med VEU-centrene i forhold til instituti-onernes erhvervsakademiuddannelser.Boksen nedenfor indeholder et eksempel på, hvordan Erhvervsakademi Dania samarbejder medVEU-centret, som det er beskrevet i institutionens selvevaluering.Boks 7.2:Eksempler på samarbejdet med VEU-centre

Samarbejdet med VEU-centrene har ligeledes været belyst påcasestudierne.Her fremgår det,at der er ganske stor forskel på, hvordan institutionerne forholder sig til VEU-centrene som sam-arbejdspartnere. En række institutioner opfatter VEU-centrene som naturlige samarbejdspartne-re, men der er ligeledes en række institutioner, hvor dette i mindre grad er tilfældet.De adspurgte samarbejdspartnere, som repræsenterer VEU-centrene, peger dog typisk på, atsamarbejdet mellem VEU-centre og de af evalueringen omfattede institutioner er central. Eksem-pelvis nævner en repræsentant for et VEU-center, at de har et begyndende samarbejde om efter-videreuddannelse af faglærte og afklaring af uddannelsesudbud og udtrykker ønske om genereltat tænke med udgangspunkt i sektorinteresser og ikke uddannelsesspecifikt, hvis 60 pct. mål-sætningen skal nås. En samarbejdspartner for en anden institution finder det ligeledes centralt,at institutionen kommer med i VEU-samarbejdet i forhold til omskoling af ufaglærte, hvis der skalsikres større sammenhæng i uddannelsessystemet.7.3DelkonklusionDette kapitel har belyst, hvordan institutionerne arbejder med efter- og videreuddannelse og pådenne vis bidrager til et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem. Kapitlet har fo-kuseret på institutionernes udbud af efter- og videreuddannelse og aktiviteten på dette område.Derudover har kapitlet analyseret overgangene fra erhvervsakademiuddannelserne samt de tek-niske og merkantile professionsbacheloruddannelser til relevant efter- og videreuddannelse. En-delig er der kortfattet samlet op på institutionernes samarbejde med centre for voksen- og efter-uddannelse (VEU-centre).Evalueringen viser, at der generelt set er positiv vækst i antallet af udbudte efter- og videreud-dannelser på de tekniske og merkantile områder såvel som i aktiviteten på området. Evaluerin-gen viser dog også, at der er nogle institutioner, der ikke oplever fremgang i antallet af påbe-gyndte kursus- og uddannelsesforløb. Dette kan formentlig i nogen grad tilskrives den økonomi-ske krise, som betyder, at betalingsuddannelser (som uddannelser på VVU- og diplomniveau) ermindre attraktive for virksomheder og kursister.Evalueringen viser videre, at institutionerne har fokus på udvikling og udbud af deltidsuddannel-ser, men at dette generelt set er blevet prioriteret lavere i institutionernes første år end udviklingog udbud af heltidsuddannelser. Det er ikke ensbetydende med, at indsatsen i forhold til efter- ogvidereuddannelse har været sekundær, men snarere at efter- og videreuddannelsesaktiviteter(også nyudvikling) følger logiskefterudviklingsindsatser på de ordinære heltidsuddannelser. Der-til kommer, at der kun har været registerdata tilgængelige for evaluator for en relativ kort tids-periode (2009-2010), og de foreløbige tal fra 2011 tyder da også på en fortsat stigning i aktivite-ten.På ovenstående baggrund synes det plausibelt, at aktiviteten på efter- og videreuddannelsesom-rådet vil stige i de kommende år, både på VVU- og diplomniveau. Særligt sidstnævnte synes iføl-ge registerdata (fra 2010) at være på et begrænset niveau, men med de kvalitative data in men-te må disse data forventes at være/blive forøget.I forhold til overgange til efter- og videreuddannelse viser evalueringen, at cirka en fjerdedel afdimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne fortsætter på efter- og videreuddannelse indenfor højst to år. Knap en halv procent af dimittenderne overgår til diplomuddannelserne. Derimoder det næsten hver tiende, som inden for højst to år fortsætter på/tager en VVU efter afslutteterhvervsakademiuddannelse.Endelig viser evalueringen, at langt de fleste institutioner har samarbejde med VEU-centre, menkun en mindre del angiver, at samarbejdet er formaliseret, ligesom der er forskel institutionerneimellem, i hvilken grad VEU-centrene anses som naturlige samarbejdspartnere.

Opfyldelsen af målsætningerne med erhvervsakademistrukturenI det følgende er evalueringens hovedkonklusioner struktureret således, at konklusionerne for-muleres i relation til de tre overordnede målsætninger med etableringen af erhvervsakademier54.Det skal understreges, at evalueringens genstandsfelt – erhvervsakademierne samt to professi-onshøjskoler med relevante udbud – er præget af stor kompleksitet. Der er betydelige forskelleinstitutionerne imellem relateret til størrelse, udbudssteder, antal uddannelser, ansøge-re/studerende og historik. Evaluator vurderer, at det er meningsfyldt at tale om én samlet sektor,men simple sammenligninger af enkelte institutioner skal foretages med stor varsomhed grundetde store indbyrdes forskelle. Samtidig har erhvervsakademisektoren været i betydelig udviklingsiden etableringen i 2009, og institutionerne er på forskellige stadier i deres udvikling. Endeligskal det gentages, at timingen af evalueringen har betydning for evalueringens udsagnskraft, idetreformen af sektoren har haft relativt få år at virke i.Ovenstående udgør rammebetingelser for nærværende evaluering. Der er anvendt en metodisktilgang, som betegnes målopfyldelsesevaluering. Referencepunktet for evaluators vurdering er depolitiske mål og intentioner, der er formuleret i lovgrundlag og relevante politiske aftaler. Pådenne baggrund foretager evaluator løbende vurderinger af,i hvilket omfangoghvordaner-hvervsakademierne bidrager til de fastsatte mål.

Den overordnede vision bag etableringen af erhvervsakademierne var at styrke de (daværende)korte videregående uddannelser og videregående voksenuddannelser. Dertil kom visionen om atetablere et vækstlag. Aftalen fremhæver tilsvarende, at en styrket organisering og ledelseskraftpå institutionerne vil være enforudsætningfor at kunne leve op til målene om at levere uddan-nelser af høj kvalitet. Nedenfor samles op på målopfyldelsen i forhold til de organisatoriske og le-delsesrelaterede mål.En entydig organisering af erhvervsakademier som selvstændige videregående uddannelsesinsti-tutioner har været afgørende…Evalueringen dokumenterer, at alle erhvervsakademier på evalueringstidspunktet primo 2013 eretableret som selvstændige og uafhængige institutioner – også benævnt classic-institutioner. Detoverordnede mål om at etablere egentlige videregående uddannelsesinstitutioner – og dermedfælles og entydige institutionelle rammer omkring de omfattede uddannelser – er således opfyldt.Evalueringen konkluderer, at organiseringen som classic-institution har været og fremadrettet vilvære afgørende i forhold til at sikre et klart fokus på det videregående uddannelsesområde samtselvstændig ledelseskraft og økonomisk bæredygtighed.Evalueringen konkluderer, at classic-organiseringen har en række fordele, som ikke var gælden-de forud for erhvervsakademistrukturen, og som har medført, at sektoren samlet set har haft

bedre forudsætninger for at forfølge de uddannelsespolitiske mål. Det gælder i relation til volu-men, kvalitetsarbejde, udviklingsbasering og ledelseskraft. Samtidig dokumenterer evalueringenpå tværs af datakilder, at den tidligere organisatoriske ramme, hvor udbud af erhvervsakademi-uddannelser var funderet i aftaler mellem institutioner for erhvervsrettede uddannelser (er-hvervsskoler), ikke var hensigtsmæssig.… Men betydelige organisatoriske forskelle mellem institutioner har skabt forskellige forudsætnin-ger for målopfyldelseEvalueringen konstaterer i forlængelse heraf, at de omfattede institutioner har fulgt forskelligeudviklingsforløb frem mod dannelsen som classic-institution. Som konsekvens heraf kan største-delen af erhvervsakademierne betegnes som nyligt etablerede classic-institutioner (2012-2013),og disse institutioner har dermed alt andet lige haft andre organisatoriske forudsætninger for atforfølge målsætninger vedrørende arbejdet med kvalitet, samarbejde, udvikling af nye uddannel-ser mv.Evalueringen viser på den baggrund, at nogle institutioner er nået langt med målopfyldelsen,hvorimod andre har potentialer, der i højere grad skal forfølges i de kommende år. Det er imid-lertid ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at konkludere, at de tidligt etablerede classic-institutionersom samlet gruppeopnår bedre resultater end de nyligt etablerende classic-institutioner. Omvendt viser evalueringen, at den tidligere etablering for udvalgte institutionerhar haft positiv betydning. På denne baggrund vurderes det, at der også er andre faktorer i spil iforhold til realiseringen af målsætninger, fx størrelse, geografisk beliggenhed og udbudte uddan-nelser.Evalueringen omfatter også erhvervsakademiuddannelser, tekniske og merkantile professionsba-cheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelser, der er indlejret organisatorisk i enprofessionshøjskole. Det gælder VIA University College og University College Nordjylland. Evalue-ringen viser, at der i deto specifikke tilfældesynes at være en række fordele ved at være en delaf store uddannelsesmiljøer. Baseret på selvevalueringer og casestudier fremhæver evalueringensærligt muligheden for tvær- og flerfaglige synergier på tværs af uddannelser og fagområdersamt gode muligheder for udviklingsarbejde/udviklingsbasering af uddannelserne. Evaluator be-mærker imidlertid i den forbindelse, at der synes at have været særligt gunstige betingelser tilstede (bl.a. historik og hensigtsmæssige fusionsprocesser) for de to omfattede professionshøj-skoler i forhold til integrationen af de tekniske og merkantile miljøer.Styrket ledelseskraft på erhvervsakademierneUndervisningsministeriets tilsynsrapport om erhvervsakademiernes organisering (2010) sattemed sin kritik af de hidtidige organisationsmodeller i sektoren en klar dagsorden for de fremtidigebestræbelser. På baggrund af rapporten var der politisk enighed om, at classic-modellen skullevære den organisatoriske ”norm”, som alle erhvervsakademier skulle arbejde hen imod.En af hovedkonklusionerne i tilsynsrapporten var, at der på størstedelen af institutionerne ikkevar etableret den ledelses- og personalemæssige kapacitet, der blev vurderet nødvendig for atleve op til de poliske mål. Undersøgelsen refererer til, at selvstændige erhvervsakademier inde-bærer”en uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og økonomiske ressourcer”55.Nærværende evaluering konkluderer, at der er sket en positiv udvikling relateret til ledelseskraf-ten i erhvervsakademisektoren. Hermed menes, at institutionerne med en klar organisationsmo-del (classic) og en betydelig opprioritering af ledelsen på flere akademier fremstår mere selv-stændige og velkonsoliderede end tidligere. På tværs af data peger evalueringen på, at tidligereuafklarede ledelses- og referenceforhold mellem akademier og afgivende erhvervsskoler i dag istore træk er løst og ikke længere udgør en væsentlig barriere for driften af institutionerne. Dettebetyder dog ikke, at der stadig ikke kan være udfordringer i relation til bestyrelsessammensæt-ningen, herunder ugunstige konkurrenceforhold mellem institutionerne.Samlet set synes erhvervsakademierne således at være godt på vej i forhold til at opfylde måletom at sikre den nødvendige ledelsesmæssige kapacitet til at drive og udvikle udbuddet af er-55

hvervsakademiuddannelser og tilhørende videreuddannelse. Men også på dette punkt er noglelængere end andre, jf. at nogle institutioner først for nylig er etableret som classic.Behov for ændringer i bestyrelsessammensætning for at styrke den strategiske ledelse yderligereEvalueringen viser, at erhvervsakademiernes bestyrelser – i overensstemmelse med lovgivningen– har ansvar for og varetager opgaver i relation til den strategiske ledelse af erhvervsakademier-ne. Evalueringen viser videre, at bestyrelserne er sammensat i overensstemmelse med gældendevedtægter, og at næsten alle bestyrelser består af 13-19 medlemmer.Det er evaluators vurdering, at sammensætningen og antallet af bestyrelsesmedlemmer har bådefordele og ulemper, men at ulemperne overskygger fordelene. Fordelene ved sammensætning ogstørrelse er, at det bidrager til at sikre en bred repræsentation i forhold til erhvervslivet og afta-gerne. Ulemperne er, at bestyrelsesmedlemmerne – qua det, at de er udpeget af en institution –har forskellige og i visse tilfælde modsatrettede interesser, hvilket udfordrer bestyrelsens fokuspå erhvervsakademiets interesser, ligesom det kan være vanskeligt at opnå enighed og træffebeslutninger. Evalueringen viser, at udfordringer i relation til sammensætning såvel som størrelseaf bestyrelserne var størst i starten af etableringen af erhvervsakademierne.Økonomisk bæredygtige institutionerMed til vurderingen af, om erhvervsakademierne tilsammen udgør en styrket sektor, hører ogsåen afdækning af institutionernes økonomi. Derfor har evaluator som led i analysen gennemgåeten række udvalgte økonomiske nøgletal fra institutionernes offentliggjorte årsrapporter56.Samlet tegner analysen af STÅ, dvs. studenteraktiviteten på de omfattede institutioner, et billedeaf en erhvervsakademisektor, der er vækstet betydeligt. Dette gør sig i særlig grad gældende irelation til heltidsuddannelser og i mindre grad for deltidsområdet (efter- og videreuddannelse)57.Denne vækst har alt andet lige givet et stærkt økonomisk fundament for flere institutioner, omend der er visse likviditetsmæssige udfordringer forbundet med væksten, da udbetaling af STÅsker forsinket.Analysen af de økonomiske nøgletal viser, at alle institutioner har en værdi (aktiver), der oversti-ger deres belånte værdi – om end der også er institutioner, der har oplevet markante fald i deressoliditetsgrad i perioden 2009-2011 (for detaljer og forklaringer henvises til kapitel 3). Videre vi-ser analysen, at langt størstedelen af institutionerne har en likviditetsgrad på omkring eller over100 pct. i 2011. Dette betyder i praksis, at institutionerne – selv om de skulle indfri alle dereskortsigtede gældsforpligtelser – stadig har et økonomisk råderum, der blandt andet kan bidragetil at sikre institutionernes udviklingsarbejde, bidrag til vækstlaget mv.Selv om de økonomiske nøgletal generelt set indikerer et solidt driftsøkonomisk fundament forsektorens videreudvikling, er der dog visse institutioner, som har oplevet en svingende udvikling ibåde de finansielle og rentabilitetsmæssige mål. Institutionerne påpeger selv, at de økonomiskeforskelle skal ses i lyset af institutionernes forskellige økonomiske forudsætninger efter spalt-ningsprocesserne (overgangen til classic). Endvidere argumenteres for, at det først er nøgletal forregnskabsåret 2011, som giver et retvisende billede af institutionernes økonomiske fundament,da de fleste institutioner har brugt de første år på at nå frem til den rette organisation og struk-tur. Endelig har evaluator konstateret, at der på tværs af institutionerne forefindes enkelte ek-sempler på, at man arbejder strategisk med etableringen af nye budget- og økonomimodeller –herunder indførelsen af nye arbejdstidsaftaler, der er blevet indført på udvalgte institutioner.Evalueringen giver grundlag for at konkludere, at sektorensamlet sethar en hensigtsmæssigøkonomi, om end med visse forskelle institutionerne imellem. Væksten i STÅ, samt for nogle in-stitutioners vedkommende en betydelig egenkapital funderet i ejerskab af bygninger, medfører,at institutionerne har etableret det økonomiske udgangspunkt, der skal sikre sektorens mulighe-der for at opfylde deres mere langsigtede målsætninger – også selv om udviklingen i STÅ skullevende i en periode. Samtidig vurderer evaluator, at der på alle institutioner er betydeligt ledel-56

Denne målsætning adresserer en af de ambitioner, som stod centralt i den politiske aftale ometableringen af erhvervsakademier, nemlig visionen om at skabe et vækstlag af tekniske og mer-kantile videregående uddannelser i regi af erhvervsakademierne. Aftalen har fokus på udviklingog oprettelse af tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser, men betonersamtidig behovet for at styrke ”KVU” og ”VVU” (nu erhvervsakademiuddannelser og videregåen-de voksenuddannelser).I hvilket omfang har erhvervsakademierne bidraget til udviklingen af et vækstlag på de tekniskeog merkantile områder?Evalueringen konkluderer, at etableringen af erhvervsakademierne har medvirket til at udvikle etvækstlag på de tekniske og merkantile områder. Evalueringen viser, at der er sket en betydeligvækst både i antallet af uddannelser i den evaluerede periode samt i optaget af studerende pådet tekniske og merkantile område. Antallet af oprettede heltidsuddannelser er således øget medover en femtedel siden oprettelsen af erhvervsakademier i 2009 og frem til 2012.Størstedelen af institutionernes tilbagemeldinger samt registerdata om optag vidner om, at flereunge søger ind på en teknisk-merkantil erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse,selv om den positive udvikling i optag var igangsat forud for akademiernes etablering. Dette ty-der på, at optaget ikke kun kan tilskrives udviklingen af nye uddannelser, men at andre faktorerhar påvirket søgning og optag positivt. Her tænkes særligt på den økonomiske krise i Danmark,der generelt har fået flere unge til at søge ind på videregående uddannelser.På trods af de nævnte omverdensfaktorer er det evaluators samlede vurdering, at etableringen aferhvervsakademierne har bidraget positivt til målet om at skabe et vækstlag på det tekniske ogmerkantile område. Der eksisterer i dag et bredere udbud af uddannelser på de nævnte områder– ikke blot på erhvervsakademiniveauet men tilsvarende på professionsbachelorniveauet. Der-med har studerende et bredere udbud at vælge imellem, hvis man som ansøger ønsker at søgeind på en teknisk eller merkantilt rettet videregående uddannelse.Samtidig er der indikationer på, at flere unge med en erhvervsakademiuddannelse går videre ogtager en relevant professionsbacheloruddannelse. I 2011 var det således 3 ud af 10 studerendemed en afsluttet erhvervsakademiuddannelse, der gik videre og blev optaget på en professions-bacheloruddannelse.Endelig vidner evalueringens kvalitative data (selvevaluering og casestudier) om et meget højtudviklingsniveau på erhvervsakademierne i forhold til at bidrage til målet om et vækstlag (omend ikke alle institutioner har bidraget på samme niveau). Således har størstedelen af institutio-nerne været involveret i arbejdet med at udvikle og udbyde nye uddannelser i perioden fra er-hvervsakademiernes start og til i dag. Et fokuspunkt i den sammenhæng har været at udviklenye uddannelser, der bidrager til sammenhæng i uddannelsessystemet, bl.a. ved at udvikle ogoprette en lang række overbygningsuddannelser i forlængelse af erhvervsakademiuddannelserne.Det skal bemærkes, at det ikke på baggrund af evalueringen kan konkluderes, om vækstlaget er”dækkende” eller har den fornødne kvalitet set fra et efterspørgselsperspektiv. Data fra evalue-ringen (herunder særligt interviews med samarbejdspartnere) indikerer, at udviklingen af nyeuddannelser ofte er sket i tæt samarbejde med aftagere, men den egentlige kvalitetsvurderingkan bedst vurderes i forhold til, om dimittenderne kommer i beskæftigelse. På grund af evalue-ringens tidshorisont, har denne vurdering ikke været en del af nærværende evaluering.Har etableringen af erhvervsakademier medvirket til, at flere unge søger og gennemfører en vi-deregående uddannelse?Evaluator konkluderer på baggrund af ovenstående, at etableringen af erhvervsakademier, her-under institutionernes arbejde med at skabe et vækstlag, har medvirket til, at flere unge søger

ind på en videregående uddannelse. Et særligt opmærksomhedspunkt er i den forbindelse, at detstigende optag, der ifølge flere interviewede aktører har medført, at flere unge med svage forud-sætninger for at fuldføre en videregående uddannelse søger ind. I forhold til at bidrage til 60 pct.målsætningen bliver arbejdet med at modvirke frafaldi endnu højere gradet strategisk indsats-område for institutionerne.Overgange fra erhvervsuddannelserneI relation til overgangen fra ungdomsuddannelser til erhvervsakademiuddannelsen viser data enrelativ stabil udvikling i relation til fordelingen af unge målt på deres adgangsgivende ungdoms-uddannelser. Langt størstedelen af de studerende på erhvervsakademiuddannelserne har engymnasial baggrund, hvorimod studerende med en erhvervsfaglig baggrund har ligget stabilt påomkring 13 pct. Evalueringen viser, at institutionerne arbejder målrettet med at øge antallet afstuderende fra erhvervsuddannelserne, men det fremgår samtidig, at der synes at være behovfor en styrket indsats på dette område (se perspektivering i næste afsnit).Etableringen af et teknisk-merkantilt vækstlag er realiseret på trods af flere barrierer undervejsEn væsentlig konklusion fra evalueringen er, at etableringen af et vækstlag på de tekniske ogmerkantile områder er sket på trods af betydelige barrierer undervejs.For det førstepeger flere datakilder på, at lovbestemmelsen om, at et erhvervsakademi skal ind-gå et formelt partnerskab med en professionshøjskole om at udbyde tekniske og merkantile pro-fessionsbacheloruddannelser, ikke i alle tilfælde har fungeret hensigtsmæssigt. En række institu-tioner (både akademier og højskoler) samt samarbejdspartnere angiver, at vækstlaget – dvs.udbuddet af nye uddannelser – er udviklet på trods af, at samarbejdet ikke altid har haft den sy-nergi, der lå til grund i lovens intentioner. Der er flere forhold, der har spillet ind på ovenstående.Dels er udviklingsarbejdet i nogle tilfælde gennemført af erhvervsakademierne selv, uden at pro-fessionshøjskolerne har ”nået” at komme ind over. Dels angiver nogle erhvervsakademier, atprofessionshøjskolerne ikke i alle tilfælde har haft de fornødne faglige forudsætninger i forhold tilat bidrageindholdsmæssigtpå de tekniske og merkantile områder. Omvendt fremhæver inter-viewede samarbejdspartnere fra professionshøjskolesektoren, at professionshøjskolerne har ind-gående kendskab til detniveau,som en uddannelse på bachelorniveau skal leve op til.Ovenstående har medført, at partnerskabet mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler iflere tilfælde har været formelle konstruktioner uden reelt indhold – og dermed ikke befordrendefor et stærkt samarbejde mellem aktører i den praksisrettede videregående uddannelsessektor.Det skal understreges, at evalueringen også har belyst gode eksempler på partnerskaber og øvri-ge samarbejdsrelationer mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Tilsvarendekan det vise sig, som det har været nævnt, at samarbejdet vil udvikle sig mere positivt i dekommende år frem mod 2015.For det andeter det evaluators vurdering, at indbyrdes konkurrenceforhold dels mellem er-hvervsakademier, dels mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler tilsvarende har ud-gjort en barriere for udviklingen af et vækstlag. Der er konkrete eksempler på uhensigtsmæssigkonkurrence om såvel udvikling af nye uddannelser som konkrete udbud af uddannelser. Der ef-terlyses fra flere aktørers side klarere rammer lovgivningsmæssigt i forhold til at sikre, at densamlede videregående uddannelsessektor bevæger sig i den rigtige retning, og for at undgå su-boptimering i brug af ressourcer på udvikling af eksisterende og nye uddannelser.Evalueringen konkluderer under alle omstændigheder (se afsnit 8.1.1), at organisatorisk konsoli-dering og vækst har været fællesnævnere i de senere år for såvel erhvervsakademier som pro-fessionshøjskoler. Om end de to typer af uddannelsesinstitutionerharsamarbejdet siden deresetablering, så har deres særskilte indsatser for konsolidering ikke i alle tilfælde været befordren-de for samarbejde. Og i den sammenhæng er en udbredt tilbagemelding, at usikkerheden om-kring 2015 (fusion eller partnerskab) har været en medvirkende faktor.Endelig skal det afslutningsvist nævnes, at evalueringen dokumenterer, at vækstlaget primært eretableret inden for heltidsuddannelser, hvorimod sektoren synes at have haft mindre vækst indenfor efter- og videreuddannelsesområdet.

Denne sidste målsætning omfatter vurdering af en række forhold ved de omfattede institutioner,der kan siges at væreforudsætningsskabendeellerrammesættendei forhold til at levere høj fag-lig kvalitet i institutionernes kerneydelser.Har etableringen af erhvervsakademierne bidraget til stærkere faglige miljøer?Evalueringen dokumenterer, at der i hele erhvervsakademisektoren arbejdes med at skabe defornødne rammebetingelser for de tekniske og merkantile uddannelser. Såvel selvevalueringersom casestudier har dokumenteret, at uddannelsernes kvalitet og videngrundlag er prioriterethøjt og strategisk.Evalueringen viser samtidig, at der synes at være betydelige forskelle på, hvorsystematiskinsti-tutionerne arbejder med sikring af kvaliteten af uddannelserne. Det gælder både i forhold til kravtil, hvordan der arbejdes med kvalitet, men også i hvilket omfang institutionerne dokumenterer,at der følges op på indhentet viden om kvalitet. På dette område forekommer der stadig at værebehov for en forstærket indsats, således at det sikres, at hele erhvervsakademisektoren arbejdermed kvalitet på et strategisk, professionelt og informativt grundlag. Omkring halvdelen af institu-tionerne har en vigtig forestående opgave heri, der centrerer sig om på systematisk vis at sikredokumentation for arbejdet med kvalitet i de enkelte uddannelsesmiljøer samt sikre klare opfølg-ningsprocedurer, herunder veldefinerede ansvars- og rollefordelinger.Evalueringen konkluderer på ovenstående baggrund, at etableringen af erhvervsakademier harbidraget til at styrke målsætningen om stærkere faglige miljøer – i særdeleshed set i lyset af dentidligere forankring af uddannelserne på institutioner for erhvervsrettede uddannelser (erhvervs-skoler). Men det konkluderes samtidig, at der er flere markante udfordringer, der bør håndteresfremadrettet (se perspektiveringen i næste afsnit).Fælles tilgange til arbejdet med videngrundlagetI relation til institutionernes udviklingsarbejde konkluderer evalueringen, at der er et stigende fo-kus på at etablere og realisere fælles tilgange til arbejdet med at styrke og udvikle videngrund-laget for uddannelserne. Den centrale forankring af arbejdet med viden er i flere tilfælde koblettil overordnede strategier, visioner og lign., og vurderingen af indsatsen er tænkt sammen medstyringsværktøjer, fx nye arbejdstidsaftaler, resultatlønskontrakter og kvalitetsmodeller.I forlængelse heraf vurderer evaluator, at der synes at være et potentiale på flere af institutio-nerne i forhold til at arbejde målrettet med at sikre tilstrækkelige udviklingsprojekter, herunderekstern finansiering. En bevægelse hen imod mere systematiske tilgange til arbejdet med vi-dengrundlag fremstår som vigtig set i lyset af sektorens styrkede fokus på udvikling og evidens-basering.Faglig bæredygtighed og et geografisk bredt uddannelsesudbudEvalueringen viser, at hovedparten af de omfattede institutioner har en strategi for regional ud-dannelsesdækning. Institutionerne i erhvervsakademisektoren opfatter generelt opgaven med atsikre den regionale uddannelsesdækning som særdeles central.Evalueringen har peget på, at det for nogle institutioner kan være en udfordring at udbyde ud-dannelser med relativt få studerende, bl.a. fordi disse mindre uddannelser og udbudssteder erforholdsmæssigt ressourcekrævende, da det alt andet lige kræver en ekstra indsats at sikre denfaglige kvalitet. Disse institutioner håndterer de faglige udfordringer via samarbejde mellem un-dervisere og ledelse på tværs af udbudssteder, samt i nogle tilfælde samarbejde og videndelingmed andre uddannelsesaktører, bl.a. erhvervsskoler. Dertil kommer fælles procedurer for arbej-det med kvalitet i uddannelserne på tværs af udbudssteder.Det er dog samtidig evaluators konklusion, at det potentielle dilemma mellem opretholdelsen afbæredygtige faglige miljøer og geografisk uddannelsesdækning ikke er en udbredt problemstil-ling. Udfordringerne eksisterer i enkelte tilfælde, men de håndteres ifølge institutionerne, såledesat den fornødne kvalitet opretholdes. Denne indsats ser de pågældende institutioner som afgø-

rende for at sikre deres eksistensgrundlag, hvorfor egentlig lukning af uddannelser/udbudsstederendnu ikke synes aktuelt.Det er evaluators samlede konklusion, at det til en vis grad er lykkedes at opfylde målet om atskabe stærke faglige miljøer med etableringen af erhvervsakademierne. Denne konklusion skalførst og fremmest ses i forhold til den situation, som erhvervsakademiuddannelserne (og de kor-te videregående uddannelser) blev udbudt under tidligere. Erhvervsakademierne anno2012/2013 har et stærkere strategisk og ledelsesmæssigt fokus på at opbygge rammerne for ogindsatser målrettet høj faglig kvalitet, sammenlignet med de observationer, der bl.a. fremgik afministeriets tilsynsundersøgelse fra 2010.8.2PerspektiveringDette afsluttende afsnit indeholder en perspektivering af evalueringens hovedkonklusioner. For-målet med perspektiveringen er at pege på en række opmærksomhedspunkter, som evaluatorfinder væsentlige i forhold til den videre udvikling af erhvervsakademisektoren. Opmærksom-hedspunkterne er funderet i enten lovgivningens mål og intentioner og/eller i evalueringenskommissorium.Vækstlag på de tekniske og merkantile områderEvalueringen dokumenterer, at etableringen af erhvervsakademier har bidraget positivt til vækst-laget på de tekniske og merkantile områder. Det er dog ligeledes evaluators vurdering, at der erforskel på institutionernes indsats og resultater på disse områder, hvorfor der fremadrettet synesat være et yderligere potentiale for vækst. Særligt nogle af de mindre institutioner (målt i STÅ),samt enkelte af institutionerne der i evalueringen betegnes som ”nyetablerede classic-institutioner”, har ikke haft de samme forudsætninger for at udvikle nye uddannelser og bidragetil vækstlaget. Størrelse/volumen og faglig tyngde synes at have en betydning for den udvik-lingskraft og de samarbejdsrelationer, som en institution kan mobilisere i arbejdet med at udviklenye uddannelser, herunder at sikre kvaliteten.Fremtidig udbudsret på professionsbachelorniveauErhvervsakademier fik med den nye lovgivning (loven om erhvervsakademier) ret til at udbydeprofessionsbacheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelse. Forudsætningen fordenne nye udbudsret var imidlertid, at dette skal ske i partnerskab med en professionshøjskole.Evalueringen viser, at ideen om partnerskaber som fundament for udviklingen af et vækstlag ge-nerelt ikke har fungeret optimalt. Der har ikke været tale om”et ligeværdigt og forpligtendesamarbejde”,som det fremgår af lovbemærkningerne58. Tværtimod dokumenterer evalueringen,at samarbejdet i mange tilfælde har været det modsatte, da manglende synergi og indbyrdeskonkurrence ikke har været befordrende for udvikling. Vækstlaget (se ovenfor) er derfor i nogengrad etableretpå trods.Evalueringen konstaterer, at vækstlaget er etableret, og at erhvervsakademisektoren derfor harløftet denne målsætning i nogen grad. Men om vækstlaget har den fornødne kvalitet, kan evalue-ringen ikke give et entydigt svar på (se nedenfor). Det er imidlertid tydeligt på baggrund af eva-lueringen, at der er behov for en snarlig afklaring på den fremtidige organisering af den er-hvervsrettede videregående uddannelsessektor, herunder om erhvervsakademierne skal haveudbudsret til professionsbachelor- og diplomuddannelser også efter 2015, og under hvilke kondi-tioner. Denne afklaring efterspørges af ledelse, medarbejdere og ikke mindst samarbejdspartne-re59.Etablering af mekanismer til kvalitetssikring af nye og eksisterende uddannelserI forlængelse af ovenstående er der flere forhold, der peger på, at der er behov for stærk op-mærksomhed på og klar prioritering af kvalitetssikring af de nye uddannelser, der oprettes for atleve op til kravet om et vækstlag på de tekniske og merkantile områder. Samtidig er der flere,der har peget på, at netop det store fokus pånyeuddannelser har medført, at deeksisterendeuddannelser i nogen grad er blevet ”glemt”, og der vil være et behov for at genopfinde og konso-5859

lidere disse fremadrettet. Sammenfattende er et strategisk fokus på kvalitetssikring afgørendefor sektorens fremtid, herunder ikke mindst for de unge der søger og gennemfører en videregå-ende uddannelse på de tekniske og merkantile områder.Evalueringen konkluderer, at der er store forskelle i forhold til, hvorsystematiskinstitutionernearbejder med kvalitet og videngrundlag. Evaluator vurderer, at dette forhold må være et helt af-gørende opmærksomhedspunkt for sektoren fremadrettet. De indsamlede data viser, at en delinstitutioner står foran at implementere initiativer på området, og en række samarbejdspartnerehar peget på, at der er kvalitetsproblematikker på flere af institutionernes uddannelser. Følgendeudfordringer står særligt tydeligt frem i relation til arbejdet med kvalitet og videngrundlag:Et særligt opmærksomhedspunkt er, som nævnt, kvaliteten af de omfattede uddannelser –såvel eksisterende som nyudviklede uddannelser. Flere aktører nævner, at der bør være sær-lig fokus på at sikre kvaliteten af såvel nye uddannelser (inkl. overbygningsuddannelser) someksisterende uddannelser.Et andet opmærksomhedspunkt er sektorens omfattende internationalisering – både i form afdanske studerende, der tager praktik og udveksling i udlandet, samt det meget store antaludenlandske studerende på erhvervsakademierne. En række interviewpersoner (herunderstuderende) nævner, at internationale studerende ikke altid har det fornødne faglige niveau.Endelig viser evalueringen, at det for nogle af de mindre institutioner kan være udfordrendeat sikre de fornødne faglige miljøer på tværs af uddannelser og udbudssteder/lokationer, bl.a.på grund af manglende volumen i forhold til studerende og dermed undervisere (kritisk mas-se).På baggrund af ovenstående synes det væsentligt at finde fremadrettede løsninger på kvalitets-sikring og -udvikling for den enkelte institution og sektoren som helhed. Arbejdet med akkredite-ring synes at være en oplagt arena for at arbejde med dette opmærksomhedspunkt, og samar-bejdet på tværs af erhvervsakademier et andet. Under alle omstændigheder forekommer det af-gørende for de studerende (og for deres efterfølgende mulighed for beskæftigelse), at der er enoplevelse af et ”ensartet” kvalitetsniveau på tværs af uddannelserne i den samlede erhvervsaka-demisektor.Strategisk indsats i forhold til optag af unge med erhvervsfaglig baggrundEn af lovgivningens intentioner har været at styrke optaget af unge med en erhvervsfaglig bag-grund (eud) til erhvervsakademiuddannelserne. Erhvervsakademiuddannelserne er ligesom detidligere korte videregående uddannelser fortsat den naturlige vej videre for de unge med en er-hvervsfaglig baggrund, der ønsker en videregående uddannelse.Data fra evalueringen viser, at optaget af studerende med erhvervsfaglig baggrund har væretstabilt igennem de senere år målt på andel med eud-baggrund i forhold til det samlede optag.Dog er der betydelige forskelle fra institution til institution. Det er evaluators vurdering, at insti-tutionerne har fokus på overgangen mellem ungdomsuddannelser og erhvervsakademiuddannel-ser, men også at indsatsen kan forstærkes. Det fremhæves af flere af institutionerne selv som etfremtidigt indsatsområde. Denne indsats synes særlig væsentlig, hvis sektorens bidrag til opfyl-delse af 60 pct.-målsætningen skal fortsætte i de kommende år60.Opprioritering af efter- og videreuddannelseUdvikling og udbud af efter- og videreuddannelse er en af erhvervsakademiernes kerneopgaver.Evalueringen viser i den forbindelse, at der har været vækst inden for efter- og videreuddannel-sesområdet, men den har været noget mere begrænset end for heltidsuddannelserne. Vækstla-get har med andre ord været mindre udtalt inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Derkan være mange årsager til dette, bl.a. at den økonomiske krise har været befordrende for flereunge på heltidsuddannelser, men omvendt et vanskeligere marked for betalingsuddannelserne.

Evaluator vurderer, at arbejdet med at udvikle nye heltidsuddannelser i nogen grad har over-skygget indsatsen inden for efter- og videreuddannelse. De kvalitative og kvantitative data tyderpå, at efter- og videreuddannelsesområdet ikke har haft det samme strategiske fokus som de or-dinære heltidsuddannelser. Omvendt synes flere af institutionerne at være så langt på heltidsom-rådet, at der fremadrettet er behov for tilsvarende at fokusere på udviklingen af efter- og videre-uddannelse. Her kan inspiration eventuelt hentes fra de to professionshøjskoler, der er omfattetaf evalueringen, og hvor efter- og videreuddannelsesområdet synes at have en stærk forankringog betydelig volumen.Styrket indsats mod frafaldFrafaldet fra erhvervsakademiuddannelser har været meget svingende de seneste 10 år61, mendet har i hele perioden været højere end for eksempelvis professionsbacheloruddannelserne.Nærværende evaluering viser, at niveauet for frafald (et år efter påbegyndt uddannelse) har sta-biliseret sig omkring de 20 pct. for sektoren samlet set. Som evalueringen også dokumenterer, erder imidlertid store forskelle mellem institutioner og uddannelser, og der er en tendens til, at fra-faldet er højere på erhvervsakademier uden for storbyerne.Evalueringen kan i forlængelse af ovenstående ikke påvise en positiv udvikling i antallet af unge,der falder fra de omfattede uddannelser, efter etableringen af erhvervsakademierne. Omvendtviser evalueringen, at der på flere institutioner er strategisk fokus (også hos bestyrelsen) på om-rådet.Dette fokus vurderes afgørende i det kommende år set i lyset af dels det stigende optag på man-ge uddannelser, dels i relation til behovet for stigende fokus på kvaliteten af uddannelserne (seovenfor). Med henvisning til 60 pct.-målsætningen må det være en strategisk og højt prioriteretopgave for erhvervsakademiernesom sektorat arbejde med virkningsfulde indsatser i forhold tilat nedbringe frafald. De mange indsatser på institutionerne bør kunne spores i en positiv udvik-ling i de kommende år – også med henblik på at retfærdiggøre, hvad institutionerne skal kunnemed ”stærke faglige miljøer” og ”administrativt bæredygtige enheder”, jf. lovens målsætninger.Den strategiske ledelse på erhvervsakademierneEvalueringen dokumenterer, at institutionernes bestyrelser – i overensstemmelse med lovgivnin-gen – har ansvaret for og varetager opgaver i relation til den strategiske ledelse af institutioner-ne, ligesom de er sammensat i overensstemmelse med gældende vedtægter. Evalueringen kon-staterer samtidig, at der er en række udfordringer ved størrelse og sammensætning af bestyrel-serne, som overskygger de fordele, der måtte være herved. Udfordringen er, at bestyrelseskon-struktionen, som den ser ud i dag, i visse tilfælde står i vejen for, at bestyrelsens medlemmerprimært varetager institutionens interesser (frem for interesser for den institution, som de er ud-peget af), ligesom antallet af bestyrelsesmedlemmer er en hæmsko for beslutningsdygtigheden.Det er evaluators vurdering, at der er behov for ændring af antal såvel som sammensætning afbestyrelsesmedlemmer, såfremt den strategiske ledelse af institutionerne fremadrettet primærtskal have fokus på at varetage den enkelte institutions interesser og effektivt kunne træffe be-slutninger.Styrkelse af udviklings- og evidensbaseringEt sidste opmærksomhedspunkt relaterer sig til behovet for enstyrkelse af udviklings- og evi-densbasering.Overskriften stammer fra finansloven 2013, hvoraf det fremgår, at der over en 3-årig periode er afsat knap en milliard til at styrke kvaliteten på erhvervsakademier og professi-onshøjskoler ved at styrke uddannelsernes videngrundlag. Bevillingen er en milepæl, idet der nuikke ”kun” refereres til udviklingsbasering af uddannelserne, men også evidensbasering. Ordval-get signalerer høje ambitioner for det arbejde med kvalitet og viden, der skal ligge til grund forudbuddet af uddannelserne. Arbejdet med udviklingsprojekter, videncentre og praksisnær forsk-ning skal i den forbindelse styrkes.Bevillingen fremhæves her, da nærværende evaluering viser, at der er betydelige forskelle i insti-tutionernes arbejde med kvalitet og videngrundlag, både hvad angårsystematiksomvolumen.Og evnen til at tiltrække ekstern finansiering varierer tilsvarende betydeligt. Endelig er der også61

variation at spore i erhvervsakademiernes udmøntning af lovkravet om at varetage videncenter-funktioner.I et historisk perspektiv er kravene til erhvervsakademiuddannelsernes videngrundlag (og aka-demiernes videncenterfunktion) relativt nye sammenholdt med professionsbacheloruddannelser-ne (og højskolerne). Derfor er det på mange måder logisk, at flere erhvervsakademier fremhæ-ver, at der er udfordringer i forhold til at arbejde systematisk med udviklingsbasering/viden-grundlaget, herunder at forankre og styre dette arbejde.Omvendt viser ovennævnte bevilling, at ”overliggeren” for arbejdet med uddannelsernes vi-dengrundlag bliver sat meget højt i de kommende år, hvorfor institutionerne nødvendigvis måsikre en mobilisering fra ledelse, medarbejdere og studerende for at sikre høj målopfyldelse pådette område. Evalueringen viser, at flere virkemidler kan bringes i spil, fx arbejdstidsaftaler,kompetenceudvikling, etablering af centrale og tværgående funktioner mv.

BILAG 1EVALUERINGENS KOMMISSORIUMKommissorium for evaluering af erhvervsakademistrukturen1. BaggrundErhvervsakademierne blev etableret efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-ser som følge af en aftale med den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgået i juni 2007.I den politiske aftale fra juni 2007 blev der opstillet følgende vision for erhvervsakademierne:”Visionen med erhvervsakademier er at styrke udviklingen af korte videregående uddannelser(KVU) og videregående voksenuddannelser (VVU). Desuden er det visionen at etablere et vækst-lag, som kan fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.Med denne aftale skabes via etablering af op til 10 nye erhvervsakademier en fælles institutionelramme for udbud af KVU og VVU og det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelserpå de tekniske og merkantile områder.Der sikres herved stærke faglige miljøer for udvikling og udbud af korte videregående uddannel-ser. Styrkelsen af de tekniske og merkantile uddannelser sker, ved at der etableres erhvervsaka-demier, som udbyder KVU og VVU. Erhvervsakademierne vil som vækstlag for tekniske og mer-kantile professionsbachelor- og diplomuddannelser kunne udvikle og udbyde disse uddannelser ipartnerskaber med professionshøjskolerne, jævnfør nedenfor.Akademiets udbud af videregående uddannelser, herunder professionsbachelor- og diplomuddan-nelser, vil være bundet til de akkrediterede miljøer.”Det fremgik endvidere af aftalen, at reformen af institutionsstrukturen for de videregående ud-dannelser skulle bidrage til opfyldelsen af 50-procentmålsætningen:”Overordnet er det målet, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 gennemfører en videregåendeuddannelse. En forudsætning for at nå dette mål er, at de unge kan vælge mellem et bredt ud-bud af såvel forsknings- som praksisbaserede uddannelser i form af korte videregående uddan-nelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser.”Endelig indeholdt aftalen følgende mål for 2015:”1. Der er 7 flerfaglige professionshøjskoler, der forsyner både den private og den offentlige sek-tor med professionsbacheloruddannelser. Det vil sige, at de tekniske og merkantile professions-bachelor- og diplomuddannelser også udbydes af disse professionshøjskoler, jf. aftale af 2. marts2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette udelukker ikke, at der kanvære undtagelser i særlige tilfælde. Hertil kommer, at der i dag udbydes visse professionsbache-lor- og diplomuddannelser på universiteterne. Disse udbud er ikke omfattet af denne aftale.2. Der er en sektor inden for erhvervsakademiuddannelser med stærke uddannelsesmiljøer, somhar den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikreerhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, som har tæt forbindelse til deerhvervsrettede ungdomsuddannelser (EUD), typisk ved udlagt undervisning på institutionernefor erhvervsrettet uddannelse, og som kan have udlagt undervisning fra professionshøjskolerneaf tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.Evaluering af erhvervsakademistrukturen

3. Ungdomsuddannelser udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse og gymnasier.Det udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde.”Derudover fastlagde den politiske aftale, at erhvervsakademistrukturen skal evalueres i 2013.Denne evaluering er nærmere beskrevet i forslag til lov om erhvervsakademier for videregåendeuddannelser (L 47 fremsat den 13. december 2007):”Det er i aftale af 12. juni 2007 fastlagt, at erhvervsakademistrukturen skal evalueres i 2013. Ievalueringen skal indgå:Erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter.En vurdering af konsekvenserne for erhvervsskolesektoren og erhvervsuddannelserne m.v. afetableringen af selvstændigeerhvervsakademier.Hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede resultater.Evalueringen skal danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på reali-seringen af de under afsnit 1 nævnte målsætninger, målsætningen om at halvdelen af en ung-domsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse (50 pct.-målsætningen) og mål-sætningen om flere og bedre videregående uddannelser på de tekniske og merkantile områder ogom etableringen af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantilevideregående uddannelser.Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang der er:Etableret en styrket sektor for erhvervsakademiuddannelserUdviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantileområder.Opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser fra er-hvervsuddannelser og andreungdomsuddannelser.Skabt bedre overgange fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser.Parterne drøfter evalueringen med henblik på den videre udvikling af de tekniske og merkantileprofessionsbachelor- og diplomuddannelser for at realisere de ovenfor fastsatte mål for 2015.”2. Formål, målgruppe og anvendelseFormålet med evalueringen er at vurdere,i hvilket omfangoghvordanerhvervsakademistruktu-ren bidrager til at nå målsætningerne for erhvervsakademierne.Med udgangspunkt i målsætningerne i form af visionen for erhvervsakademierne, 50-procentmålsætningen og målene for 2015, der blev formuleret i den politiske aftale fra juni 2007,samt med udgangspunkt i, at 50-procentmålsætningen med den nye regering er øget, så 60 pro-cent af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, skal evalueringenfokusere på følgende overordnede mål for erhvervsakademierne:Målet om at etablere rammerne for nogle stærke faglige miljøer og administrativt bæredygtigeenheder, der kan styrke udviklingen af erhvervsakademiuddannelserne og videregående voksen-uddannelser og medvirke til at opfylde målsætningen om, at 60 procent af en ungdomsårgangskal have gennemført en videregående uddannelse.Målet om at erhvervsakademiernes er med til at skabe et vækstlag for professionsbachelorud-dannelser og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder.Målet om at skabe en fælles institutionel ramme, herunder den nødvendige ledelsesmæssige ka-pacitet, for udbuddet af erhvervsakademiuddannelser samt efter- og videreuddannelse.Med udgangspunkt i målsætningerne i form af visionen for erhvervsakademierne, 50-procentmålsætningen og målene for 2015, der blev formuleret i den politiske aftale fra juni 2007,samt med udgangspunkt i, at 50-procentmålsætningen med den nye regering er øget, så 60 pro-cent af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, skal evalueringenfokusere på følgende overordnede mål for erhvervsakademierne:

1. Målet om at etablere rammerne for nogle stærke faglige miljøer og administrativt bære-dygtige enheder, der kan styrke udviklingen af erhvervsakademiuddannelserne og vide-regående voksenuddannelser og medvirke til at opfylde målsætningen om, at 60 procentaf en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse.2. Målet om at erhvervsakademiernes er med til at skabe et vækstlag for professionsbache-loruddannelser og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder.3. Målet om at skabe en fælles institutionel ramme, herunder den nødvendige ledelsesmæs-sige kapacitet, for udbuddet af erhvervsakademiuddannelser samt efter- og videreuddan-nelse.Med udgangspunkt i formuleringerne i lovbemærkningerne skal evalueringen konkret svare påfølgende spørgsmål:1. I hvilket omfang og hvordan er der etableret en styrket sektor for erhvervsakademiud-dannelser, professionsbacheloruddannelser og videregående voksenuddannelser?2. Hvordan vurderes hensigtsmæssigheden og den faglige bæredygtighed af de opnåede re-sultater, herunder opretholdelsen af et geografisk bredt uddannelsesudbud?3. Hvad er konsekvenserne for sektoren for institutioner for erhvervsrettet uddannelse ogerhvervsuddannelserne m.v. af etableringen af selvstændige erhvervsakademier?4. I hvilket omfang er der kommet et øget optag på de tekniske og merkantile erhvervsaka-demiuddannelser og de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser fra er-hvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser?5. I hvilket omfang er der udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannel-ser på de tekniske og merkantile områder?6. I hvilket omfang er der skabt bedre overgange fra erhvervsuddannelser til de tekniske ogmerkantile erhvervsakademiuddannelser og de tekniske og merkantile professionsbache-loruddannelser?7. I hvilket omfang er der skabt bedre overgange fra erhvervsakademiuddannelser til pro-fessionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser?8. I hvilket omgang bidrager erhvervsakademierne til et sammenhængende voksen- og ef-teruddannelsessystem, herunder samarbejdsrelationer til centre for voksen- og efterud-dannelse samt konkrete udbud, der ligger i forlængelse af tilbud i systemet for arbejds-markedsuddannelser?9. I hvilket omgang og hvordan arbejder erhvervsakademierne systematisk med at bekæm-pe frafald?10. I hvilket omfang og hvordan arbejder erhvervsakademierne systematisk med at udviklevidengrundlaget for deres uddannelser, herunder udviklingsarbejde og arbejde i vi-denscentre?11. I hvilket omfang og hvordan arbejder erhvervsakademierne systematisk med at sikre ogudvikle kvaliteten af deres uddannelser?12. Hvilket samspil har erhvervsakademierne med institutioner for erhvervsrettet uddannel-se?13. Hvilket samspil har erhvervsakademierne med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler oguniversiteter?14. Hvilket samspil har erhvervsakademierne med erhvervslivet og de virksomheder, somuddannelserne retter sig mod, samt med relevante arbejdsmarkedsparter?15. Hvordan er ledelsen organiseret, og i hvilket omfang er funktioner vedrørende udviklingaf erhvervsakademiuddannelserne og de videregående voksenuddannelser og sikring afen hensigtsmæssig ressourceudnyttelse afspejlet i ledelsens organisering?

Erhvervsakademi DaniaErhvervsakademi KoldingErhvervsakademi LillebæltErhvervsakademi MidtVestErhvervsakademi SjællandErhvervsakademi SydVestErhvervsakademi AarhusKøbenhavns Erhvervsakademi (KEA)Desuden skal evalueringen omfatte University College Nordjylland, som Nordjyllands Erhvervs-akademi fusionerede med den 1. januar 2009, og VIA University College, som har erhvervsaka-demiaktiviteter fra fusionen med Vitus Bering Danmark og sammenlægningen med TEKO 2008-2009.Endvidere skal evalueringen omfatte erhvervsakademiernes samspil med centrale interessenterog aktører i erhvervsakademisektoren, herunder professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, univer-siteter, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Kommunernes Landsforening, regionsrådsamt arbejdsmarkedets parter.Tidsmæssigt skal evalueringen fokusere på perioden fra 1. januar 2009 og frem. I forhold til atsammenligne nøgletal før og efter erhvervsakademiernes etablering skal evalueringen omfatte enlængere periode.4. VurderingsgrundlagEvalueringen skal vurdere,i hvilket omfangoghvordanerhvervsakademistrukturen bidrager til atnå målsætningerne for erhvervsakademierne, jf. afsnittet om evalueringens formål. Grundlagetfor vurderingen skal være en sammenstilling af besvarelsen af evalueringsspørgsmålene og mål-sætningerne for erhvervsakademierne. I den forbindelse skal målsætningerne operationaliseres ien række indikatorer. Udviklingskontrakterne mellem erhvervsakademierne og Uddannelsesmini-steriet indeholder en række resultatkrav og indikatorer for kravopfyldelse, som kan indgå i ope-rationaliseringen. Evaluator forventes i evalueringsrapporten at gøre rede for, hvilke indikatorerder ligger til grund for vurderingerne, og hvordan indikatorerne er anvendt.Evaluator skal vurdere målopfyldelsen med udgangspunkt i evalueringens samlede dokumentati-onsmateriale. Evaluator skal i sin vurdering tage hensyn til, at erhvervsakademierne er etableretinden for de senere år, og at de ikke er etableret efter den samme model.5. Metoder til dataindsamlingOverordnet set skal dokumentationsmaterialet sikre, at evalueringsspørgsmålene belyses fra for-skellige vinkler og med forskellige typer af data. Data skal indsamles ved hjælp af følgende me-toder:Desk researchFormålet meddesk researchener at belyse faktiske forhold, der er omfattet af kommis-soriet, og som der allerede foreligger dokumentation for.Desk researchen kan for eksempel tage udgangspunkt i udviklingskontrakterne mellemerhvervsakademierne og Uddannelsesministeriet, erhvervsakademiernes årsberetningerog oplysninger vedrørende erhvervsakademiernes økonomi og udbud af uddannelser fraStyrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte samt OECD’s rapport”Skills beyond School”, der forventes offentliggjort i august 2012.Selvevaluering blandt erhvervsakademierneFormålet medselvevalueringen blandt erhvervsakademierneer at afdække institutioner-nes egen kvalitative vurdering af blandt andet de opnåede resultater, styrker og svaghe-der ved den valgte organisering og betydningen af erhvervsakademistrukturen.

Desuden skal selvevalueringen give kvantificerbar viden om institutionelle forhold og ud-dannelsesmæssige resultater på erhvervsakademierne.Kvalitative interview med erhvervsakademierne og centrale interessenter og aktører i er-hvervsakademisektorenFormålet med dekvalitative interview med erhvervsakademierneer at give evaluatormulighed for at besøge de ni erhvervsakademier, University College Nordjylland og VIAUniversity College samt møde forskellige repræsentanter fra erhvervsakademierne medhenblik på at validere og nuancere evaluators foreløbige vurderinger på baggrund afselvevalueringen.Formålet med dekvalitative interview med centrale interessenter og aktører i erhvervs-akademisektorener at afdække interessenternes og aktørernes vurdering af de opnåederesultater på erhvervsakademierne, styrker og svagheder ved den valgte organisering,for så vidt angår samspillet med erhvervsakademierne, og betydningen af erhvervsaka-demistrukturen.Der kan gennemføres interview med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, universite-ter, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Kommunernes Landsforening, regionsrådsamt arbejdsmarkedets parter.RegisteranalyserDer gennemføres to registeranalyser:1) En analyse af de studerende på erhvervsakademierne, herunder optag, antal samtfuldførelse og afbrud på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmelding, UniC ogDanmarks Statistik.2) En analyse af efter- og videreuddannelse på erhvervsakademierne, herunder omfangaf aktiviteten, på baggrund af data fra Danmarks Statistik og/eller data fra institutio-nerne.Formålet med registeranalyserne er at sammenligne nøgletal for de studerende på er-hvervsakademierne før og efter erhvervsakademiernes etablering.6. OrganiseringEvalueringen skal gennemføres af en ekstern operatør. Evaluator skal have dokumenteret kom-petence i forhold til de dataindsamlingsmetoder, der beskrives i dette kommissorium. Evaluatorskal også have indsigt i erhvervsakademisektoren.7. AfrapporteringEvalueringen skal resultere i en skriftlig rapport. Rapporten skal indeholde dels en beskrivelse oganalyse af evalueringens dokumentationsmateriale, dels konklusioner og vurderinger. Desudenskal rapporten omfatte et resumé egnet til offentliggørelse.

BILAG 2METODEBILAGDette bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode i forbindelse med evalu-eringen af erhvervsakademistrukturen.Evalueringen af erhvervsakademistrukturen baserer sig i overensstemmelse med kommissorietpå følgendefire datakilder:1. Desk research af tilgængelig information2. Selvevaluering blandt institutioner3. Casestudier på institutionerne samt supplerende telefoniske interviews udført som kvalitativeinterviews med særligt eksterne samarbejdspartnere4. RegisteranalyserMed henblik på at skabe overblik over, hvilke datakilder der belyser hvilke evalueringsspørgsmål,har evaluator udarbejdet nedenstående tabel. Som det fremgår af rapporten, har vi i evaluerin-gen lagt vægt på datatriangulering, da dette bidrager til at forstærke og/eller nuancere analyserog konklusioner.Nedenstående tabel viser, at der i høj grad har været mulighed for datatriangulering, eftersom defleste evalueringsspørgsmål belyses gennem flere datakilder62.

15. Hvordan er ledelsen organiseret, og i hvilketomfang er funktioner vedrørende udvikling af er-hvervsakademiuddannelserne og de videregåen-de voksenuddannelser og sikring af en hensigts-mæssig ressourceudnyttelse afspejlet i ledelsensorganisering?14. Hvilket samspil har erhvervsakademiernemed erhvervslivet og de virksomheder, som ud-dannelserne retter sig mod, samt med relevantearbejdsmarkedsparter?7. I hvilket omfang er der skabt bedre overgangefra erhvervsakademiuddannelser til professions-bachelor- og diplomuddannelser?8. I hvilket omfang bidrager erhvervsakademier-ne til et sammenhængende voksen- og efterud-dannelsessystem, herunder samarbejdsrelationertil centre for voksen- og efteruddannelse samtkonkrete udbud, der ligger i forlængelse af tilbudi systemet for arbejdsmarkedsuddannelser?12. Hvilket samspil har erhvervsakademiernemed institutioner for erhvervsrettet uddannelse?13. Hvilket samspil har erhvervsakademiernemed professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler oguniversiteter?

Om det overordnede evalueringsdesignEvaluator har på baggrund af indholdet i kommissoriet (herunder den betydelige kompleksitet)valgt at gennemføre evalueringen som enmålopfyldelsesevaluering.Udgangspunktet for tilgan-gen er, at en evaluerings gennemførelse og afrapportering skal forfølge de målsætninger, der harværet formuleret for en given indsats – i dette tilfælde etableringen af erhvervsakademier.Udfordringen ved tilgangen er, at vurderinger af målopfyldelse ofte kan bliver formuleret på etmeget overordnet niveau. Dette gælder særligt, hvis grundlaget er overordnede og kvalitativtformulerede målsætninger med en given indsats. Styrken i relation til nærværende evaluering aferhvervsakademistrukturen er, at kommissoriet indeholder en operationalisering af de overord-nede målsætninger i konkrete undersøgelsesspørgsmål. Dermed vil en dybtgående afdækning ogbesvarelse af disse spørgsmål bidrage til at kunne foretage den overordnede vurdering af målop-fyldelse.Evaluator udførte i opstartsfasen en yderligere operationalisering af de formulerede undersøgel-sesspørgsmål. Denne operationalisering førte til en kobling mellem evalueringsspørgsmål, indika-torer/deskriptorer og datakilder for dermed at tydeliggøre det grundlag, som vurderingen af må-lopfyldelsen hviler på. For hvert evalueringsspørgsmål er der således formuleret en række indika-torer eller deskriptorer, som anvendes til at belyse spørgsmålet/temaet. Tilsvarende angives det,hvordan data samles ind.DataindsamlingsaktiviteterDe fire dataindsamlingsmetoder, der er anvendt i evalueringen, var fastlagt i evalueringenskommissorium. Nedenfor redegør vi nærmere for, hvordan disse krav har været omsat i evalue-ringsprocessen.Desk researchEvaluator gennemførte som led i opstartfasen en indledende desk research, hvor der blev ind-samlet materiale omhandlende erhvervsakademisektoren. Formålet var at skabe et overblik overrelevant litteratur og dokumentation på området. Denne indledende desk research resulterede ien oversigt over materiale, som er blevet anvendt løbende i evalueringen. De relevante datakil-der omfatter lovgrundlaget for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, relevante rap-porter og publikationer på området (der henvises løbende til disse i fodnoter) mv.I evalueringens opstartsfase er en række øvrige oplysninger tilgået evaluator fra Styrelsen for Vi-deregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, herunder data om institutionernes afrapporteringpå udviklingskontrakterne.Derudover har evaluator gennemført egen desk research af de omfattede institutioners hjemme-sider med henblik på at indsamle relevant viden. Der er oprettet en såkaldt ”protokol” med videnfra hver institution, der er anvendt i det videre forløb. Materialet har omfattet beskrivelser af in-stitutionernes organisering, oversigt over samarbejdspartnere, beskrivelse af institutionernes ar-bejde med kvalitet og udvikling, tilfredshedsundersøgelser samt beskrivelser af eventuelle ud-dannelsesudvalg og videncentre. Dertil kommer, at evaluator har indhentet institutionernes års-rapporter med henblik på at kunne lave en analyse af økonomiske nøgletal.Sammenfattende har den indledende desk research skabt det fornødne videngrundlag om detretlige grundlag for institutionerne samt et overblik over de resultatmål og strategier, som insti-tutionerne arbejder med. Dertil kommer oplysninger, der kan anvendes til at belyse flere af eva-lueringens undersøgelsesspørgsmål.Selvevaluering blandt erhvervsakademierneDe deltagende institutioner har som en integreret del af evalueringen gennemført en selvevalue-ring. Formålet med selvevalueringen har været at afdække institutionernes egne vurderinger afde opnåede resultater, herunder styrker og svagheder.

Evaluator har gennemført selvevalueringsprocessen i følgende trin:Evaluator udarbejdede en selvevalueringsskabelon og tilhørende vejledning, der blev sendt tilde deltagende institutionerEvaluator afholdt en informationsdag for kontaktpersonerne fra de deltagende institutioner.Formålet med dagen var at gennemgå vejledning til selvevaluering samt muliggøre spørgsmålog videndelingHerefter blev den endelige skabelon og vejledning udsendt til institutionerneInstitutionerne gennemførte selvevalueringsprocessen og indsendte afrapportering til evalua-tor.Institutioner havde en periode på 1½-2 måneder til at organisere og udarbejde selvevalueringen.Evaluator har løbende bistået institutioner med vejledning og besvarelse af spørgsmål.De indsendte selvevalueringer har generelt høj kvalitet, og flere institutioner har suppleret medomfattende bilagsmateriale (strategier, undersøgelser, statistiske data mv.).Casestudier på institutionerneEfter at selvevalueringerne var afrapporteret, gennemførte evaluator omfattende casestudier påde omfattede institutioner. Formålet med casestudier var ved hjælp af interviews med en rækkeaktører at få uddybet, valideret og nuanceret institutionernes egne selvevalueringer.Casestudierne på de 11 institutioner fulgte et fast program udstukket af evaluator, således at detblev sikret, at evaluator kom ”hele vejen rundt”. Casestudierne blev som udgangspunkt afvikletfra kl. 8.00-17.30, hvor følgende aktører blev interviewet:Rektor for institutionenDen øvrige ledelseRepræsentanter for bestyrelsenUddannelsesansvarligeUdvalgte medarbejdere på institutionen med ansvar for vejledning, praktik, kvalitet, viden-centre og lign.Studerende i bestyrelsenStrategiske samarbejdspartnere, fx erhvervsskoler, professionshøjskoler, universiteter, virk-somheder/aftagere, VEU-centre, medlemmer af uddannelsesudvalg og lign.Alle interviews er gennemført ved hjælp af semistrukturerede spørgeguides. De udarbejdedespørgeguides har sammen med den fremsendte dokumentation (selvevaluering, bilagsmaterialesamt øvrig dokumentation) dannet grundlag for de gennemførte interviews.Alle casestudier blev dokumenteret ved hjælp af caserapporter, der er anvendt til intern brug af ievalueringsteamet.Som supplement til casestudierne har evaluator gennemført godt 50 supplerende telefoniske in-terviews med samarbejdspartnere til institutionerne.RegisteranalyserFormålet med registerdataanalyserne er overordnet set at beskrive udviklingen i erhvervsakade-miernes aktivitet fra deres etablering i 2009 og frem til 2012, og - i det omfang det er muligt -sammenligne aktivitetsniveauet med tiden før 2009. Således beregnes årlige nøgletal for optagog afbrud. Endvidere bruges registerdataanalyserne til at belyse overgange fra erhvervsakademi-uddannelser til professionsbacheloruddannelser og videregående voksenuddannelser.De registerdatabaserede nøgletalsberegninger i evalueringen baserer sig på to hovedkilder: DenKoordinerede Tilmelding (KOT) og Danmarks Statistik.Tallene fra KOT bruges i analyserne vedrørende optag og uddannelser på institutionerne, mensoplysningerne fra Danmarks Statistiks registre bruges i analyser af afbrud samt overgange fra in-stitutionerne til videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser.Evaluering af erhvervsakademistrukturen

Til brug i evalueringen har Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte stilletet datasæt til rådighed indeholdende oplysninger fra samtlige KOT-ansøgere i perioden 2009-2012. Julioptaget er anvendt i analyserne. KOT-tallene for juli – og ikke oktober – er valgt, dadette er de officielle tal, der også anvendes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser.Analyserne af afbrud og overgange er foretaget på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Følgen-de grundregistre fra Danmarks Statistiks forskningsservice er anvendt:Uddannelser (UDDA), 2007-2012Komprimeret elevregister (KOTO), 2011Kursister ved Voksen og Efteruddannelser (VEUV), 2011Institutionsregisteret (INST).Sidstnævnte register er brugt til at identificere populationen for de enkelte analyser. Konkret erdette sket ved at koble institutionernes institutionsnummer med institutionsnummeret på denuddannelsesinstitution, hvor befolkningen har taget eller er i gang med at tage en uddannelse.Institutionsnumrene på de 11 institutioner i analysen er valideret af UNI-C.Ved sammenligning af nøgletal i den betragtede periode (2007-2012) er det vigtigt at have inmente, at det ikke er muligt at lave en skarp opdeling af "før" og "efter" reformen. Grundet for-skellige start- og afslutningstidspunkter, vil der være studerende, der startede på uddannelsenfør reformen, men som afsluttede under, efter eller måske slet ikke er færdige endnu. Af dennegrund vil nogle nøgletal blive beregnet for nye studerende, mens andre nøgletal beregnes forfærdiguddannede. I forlængelse heraf kan også nævnes, at periodiseringen af registre fra Dan-marks Statistik medfører, at tidsserierne for nogle nøgletal er relativt korte. I forhold til dentidsmæssige afgrænsning af uddannelsesdata fra Danmarks Statistik er det eksempelvis vigtigt atvære opmærksom på, at Uddannelser 2012, der indeholder befolkningens uddannelsesstatusprimo 2012, reelt er opgjort 1. oktober 2011. Dette er årsagen til, at det for visse nøgletal ikkeer retvisende at beregne tal for 2011, da der dette år mangler tre måneder i forhold til de to fo-regående år (2009 og 2010).Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at begrebet ”uddannelse” ikke er det samme iKOTs og Danmarks Statistiks terminologi. I KOT er der tale om en ny uddannelse, hvis en institu-tion, der aldrig har udbudt uddannelsen før, begynder at udbyde den. Danmarks Statistik opere-rer derimod med et nummersystem, der placerer hver enkelt uddannelse i en nummerkategori.Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er således mere aggregeret - for så vidt angår navn-givningen af de enkelte uddannelser - end KOTs.Grundet forskellige tidsmæssige afgrænsninger og uddannelsesgrupperinger er det således ikkemuligt at foretage en direkte sammenligning af tal fra KOT og Danmarks Statistik.Samlet vurdering af datakvalitetDet er evaluators vurdering, at de data, der ligger til grund for evalueringen, samlet set er af højkvalitet. De forskellige datakilder har som nævnt skabt grundlag for omfattende datatriangulering(se også tabellen ovenfor). Denne mulighed styrker evalueringens validitet.Derudover er kombinationen af kvalitative (selvevaluering og casestudier) og kvantitative meto-der (primært registerdata, men også i et vist omfang data fra udviklingskontrakter) en styrke vedevalueringen. Ved brug af begge typer data styrkes evalueringens udsagnskraft.Et opmærksomhedspunkt ved evalueringsdesignet er, at brug af såvel selvevaluering som case-studier medfører, at subjektive holdninger, fortolkninger og forståelser fra de deltagende institu-tioner alt andet lige får stor vægt i det samlede datamateriale. Omvendt er fordelen ved brug afselvevalueringer og øvrige kvalitative metoder, at der derigennem kan tilvejebringes storemængder af informationer fra netop de personer, der vurderesaf praksis selvsom værende debedste kilder. Med henblik på at håndtere ovenstående opmærksomhedspunkt har evaluator ar-bejdet med værktøjer (skabeloner, vejledninger, spørgeguides), der har haft til formål at sikreEvaluering af erhvervsakademistrukturen

Erhvervsakademi

2009

2010

Ændring 2009-2010