FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 166: Fremsendelse af evaluering af HF-Søfart

HF-Søfart er en speciel uddannelse. Den kombinerer to helt forskellige skoleformer, en almen teo-retisk uddannelse og en praktisk faglig, anvendelsesorienteret uddannelse inden for søfart. Ud-dannelsen, der varer tre år, er sat sammen af en 2-årig hf, grundmodul for skibsassistenter, der isig selv varer et halvt år, og et ekstra halvt år. Uddannelsen udbydes tre steder i landet: i Frede-rikshavn, i Marstal og i Svendborg.Uddannelsen skal gøre det muligt og attraktivt for unge – primært drenge – der ellers ikke erbogligt orienterede, og som derfor ellers ikke ville have påbegyndt, endsige gennemført, en gym-nasial uddannelse, at få en hf-eksamen. Herved tænkes uddannelsen at bidrage til målsætningenom, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I forlængelse herafskal uddannelsen øge rekrutteringsgrundlaget for de videregående uddannelser og dermed un-derstøtte målsætningen om, at 60 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannel-se. For branchen og for skolerne er det endvidere et mål i sig selv, at eleverne fortsætter i søfarts-uddannelserne og erhvervene i Det Blå Danmark.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2012 gennemført en evaluering af HF-Søfart, der bl.a.ser på, i hvilken grad og hvordan disse målsætninger opfyldes. I denne rapport fremlægges resul-taterne af evalueringen. Dette resume giver en oversigt over evalueringens resultater. I afsnit 1.1fremhæves de væsentligste konklusioner, mens afsnit 1.2 indeholder en skematisk oversigt overalle de temaer, der behandles i evalueringen.

Der er store forskelle på uddannelserne i de tre byer, men det overordnede indtryk er, at der ud-bydes gode uddannelser, som eleverne er begejstrede for. Både ledere, lærere og elever på allede medvirkende skoler er overbeviste om, at HF-Søfart lever op til formålet om at medvirke til, atflere unge får en gymnasial uddannelse. Nogle af eleverne giver udtryk for, at de ville have valgten almindelig gymnasial uddannelse, hvis ikke HF-Søfart fandtes, og en del af de elever, der stop-per på HF-Søfart, overgår til en ordinær gymnasieuddannelse. Men en stor andel af eleverne erunge mennesker, der har svært ved at se sig selv sidde stille på skolebænken hver dag og medmange lektier efter skoletid, og som har brug for den afveksling, der ligger i at have både teore-tisk og praktisk undervisning. Disse elever peger på en erhvervsuddannelse som et muligt alterna-tiv til HF-Søfart.Det er væsentligt at være opmærksom på, at 95-procentmålsætningen ikke omfatter nogen for-delingsnøgle mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. At HF-Søfart bidrager til,at en gruppe unge mennesker gennemfører engymnasialuddannelse, er i sig selv positivt, mendet bidrager ikke selvstændigt til opfyldelsen af 95-procentmålsætningen, medmindre der er taleom en gruppe unge, der ellers slet ikke ville have gennemført enungdomsuddannelse. Evaluerin-gen giver ikke anledning til at mene, at det skulle være tilfældet.Gennemførelsen af en gymnasial uddannelse i form af HF-Søfart bidrager imidlertid potentielt tilat indfri 60-procentmålsætningen, i og med at nogle elever får en gymnasial uddannelse, de el-lers ikke ville have fået, og dermed bliver klar til videregående uddannelse. Tal fra Marstal Naviga-tionsskole om uddannelsens dimittender viser, at mindst 43 % vælger videreuddannelse, og 33% vælger uddannelser inden for de maritime fag. Halvdelen af dimittenderne er eller har væretude at sejle, efter at de har taget HF-Søfart.

Eleverne er fagligt spredtGrundlæggende er billedet af, hvilke elever uddannelsen retter sig imod, helt ens hos de tre ud-bydere. Den henvender sig til – og er velegnet for – unge, som enten stiler målrettet mod en sø-fartsuddannelse, eller som kan have glæde af den afvekslende tilrettelæggelse og den ekstra tidtil de skriftlige opgaver, som kan gøre det mere overskueligt at komme igennem hf. Men man vilogså gerne have elever, der stiler mod en fremtid i de maritime uddannelser og erhverv. Dermeder målgruppen i realiteten dobbelt: Uddannelsen henvender sig både til dem, der har brug forekstra tid og afveksling for at komme igennem hf, og til dem, der gerne vil videreuddanne sig in-den for søfart, og for hvem det ekstra halve år i højere grad handler om at få startet på den næ-ste uddannelse lidt på forskud. Hf-underviserne mener også, at eleverne fagligt set er megetspredt – fra de virkelig dygtige til de fagligt svage.Den sammensatte elevgruppe giver ikke bare pædagogiske udfordringer i det daglige, men ska-ber også nogle dilemmaer for tilrettelæggelsen af uddannelsen i øvrigt, som også afspejler et di-lemma mellem 95-%- og 60-%-målsætningerne. Fokuseres der på at få så mange som muligtigennem uddannelsen eller på at uddanne gode ansøgere til de videregående uddannelser? Kanman tilgodese begge grupper på én gang? Noget kunne tyde på, at det er vanskeligt, og at etforsøg på at favne begge dele kan være medvirkende til at skræmme elever væk – i begge enderaf spektret.Frafaldet er stortDer er et stort frafald på HF-Søfart, hvis man sammenligner med gennemførelsesprocenterne påalmindelig 2-årig hf. På de sidste tre fuldførte årgange var der 67 procent, der gennemførte iMarstal, 47 procent i Svendborg og 51 procent i Frederikshavn. Disse tal er markant lavere end påalmindelig 2-årig hf, hvor den modelberegnede gennemførelsesprocent i 2008 var 78. Samtidiger der forskel skolerne imellem, hvor Marstal gennemsnitligt har en højere gennemførelsespro-cent end de to andre byer. På grund af de små årgange skal der dog ikke mange frafaldne til atskabe store procentuelle udsving, og enkelte år har Frederikshavn haft en højere gennemførel-sesprocent.Generelt tegner evalueringen et billede af, at skolerne iværksætter en lang række indsatser for atforebygge frafald, og holdningen er, at det frafald, der alligevel stadig forekommer, primært harårsager, der er uden for skolernes rækkevidde: Eleverne har valgt en forkert uddannelse og skiftertil en anden, hf var for svært, eller eleverne får hjemve. Spørgsmålet om hjemve knyttes især til,at nogle elever er meget unge, når de flytter hjemmefra og starter på skolen. I den forbindelse erdet imidlertid værd at bemærke, at frafaldet blandt netop de yngste elever – de 16-årige – er re-lativt mindre end blandt de ældre elever (hvorimod det er omvendt på 2-årig hf). Dette er et ek-sempel på, at skolernes analyse af frafaldsårsager kan kvalificeres. Skolerne har netop stort fokuspå at støtte eleverne med hensyn til de potentielle frafaldsårsager, der ligger uden for uddannel-sen; en dybere analyse af frafald kunne med fordel sætte fokus på, hvilke forhold i uddannelsensstruktur, rammer og indhold der virker fastholdende på eleverne. I den sammenhæng er det inte-ressant at se på, hvilke forskelle der er de tre uddannelsessteder imellem.Uddannelsen er meget forskellig i de tre byerHf-delen af uddannelsen indeholder stort set det samme i alle tre byer. Søfartsdelen rummer i etvist omfang forskellige fag, men fælles for dem er, at de bygger oven på grundmodul for skibsas-sistenter og dels uddyber nogle af fagene herfra, dels føjer nye til.Et strukturelt problem i uddannelsen er ”det ekstra halve år”. Her er der ingen fælles rammer,hvilket kan gøre det uklart for aftagerne, hvad en HF-Søfart egentlig er. Alle tre udbydere brugerdet ekstra halve år, som uddannelsen har ud over hf og grundmodul for skibsassistenter, til atundervise eleverne i søfartsfag, som de kan få merit for på videregående søfartsuddannelser,selvom det typisk kun er tre måneders merit, de får. Marstal og Svendborg peger på, at det ekstrahalve år også betyder, at eleverne har længere tidsrum mellem de skriftlige opgaver på hf, og atdette er med til at gøre uddannelsen mere overkommelig for dem, hvilket betragtes som enuundværlig forudsætning for, at en stor del af dem gennemfører. VUC i Marstal og Svendborgtilbyder også, at eleverne kan tage ekstra hf-fag eller hf-fag på højere niveau end det obligatori-ske, sådan at der også er noget ekstra for de fagligt dygtige.8

Ud over disse indholdsmæssige forskelle er tilrettelæggelsen meget forskellig. I Marstal er de touddannelser tæt integreret med timer på begge skoler næsten hver dag gennem alle tre år. ISvendborg går eleverne to dage på søfartsskolen og tre dage på hf i de første to år, og så er defærdige med søfartsskolen og skal kun gå på hf det sidste år. I Frederikshavn går de én dag omugen på MARTEC og fire dage om ugen på hf gennem alle tre år, men har så det 10-12 ugerlange togt med Skoleskibet Danmark i efteråret på 2. år og nogle hele uger på Skagen Skipper-skole. På trods af disse forskelle er det dog et fællestræk, at uddannelserne forløber paralleltuden at blive integreret i perioder eller blokke undervejs, ligesom hf-fagene afvikles helt traditio-nelt med timer hver uge gennem et helt (eller flere) skoleår.Den højere gennemførelsesprocent i Marstal taler for, at den meget integrerede struktur på ud-dannelsen, som man har her, er en fordel. På den anden side betyder den, at elever, der alligevelfalder fra, ikke kan tage nogen formelle dele af en uddannelse med sig, bortset fra evt. afsluttedehf-fag.Det er uklart, hvilken merit uddannelsen giverUd over at der som nævnt er forskelle på indholdet i ”det ekstra halve år”, er det ikke tydeligt,hvad de unge, der søger ind på en bacheloruddannelse inden for søfart, får ud af hele det ekstraår, som uddannelsen varer ud over den 2-årige hf. For at komme ind på den videregående ud-dannelse har de kun brug for deres hf, formelt set. Fortsætter de på maskinmester-, skibsfører-eller juniorofficersuddannelserne på MARTEC eller SIMAC, får de mellem tre og seks månedersmerit på de indledende værkstedskurser. Det faglige indhold i det ekstra år må derfor anskues påden måde, at det fortrinsvis har en (ikke uvæsentlig) motivationsfremmende, og også – i forholdtil videreuddannelse – frafaldsforebyggende effekt ved at have introduceret eleverne til, hvad sø-fart i virkeligheden er, før de søger ind på en maritim videreuddannelse.Skolernes kultur, miljø og samarbejde har stor betydningDet er et særligt træk ved uddannelsen, at eleverne er ganske unge, men udeboende, og skoler-ne påtager sig i høj grad et socialt ansvar for dem.At undervise i dansk litteratur på hf og at undervise i røgdykning på en søfartsskole er naturligvisto helt forskellige ting, og grundlæggende er eleverne med på, at der må være visse forskelle påpædagogikken på de to slags skoler. At der er forskel, er altså ikke i sig selv et problem, men ele-verne skal selvfølgelig føle sig imødekommet og forstået på begge de skoler, de går på. Her erder nogle udfordringer, der især knytter sig til de steder, hvor HF-Søfart-eleverne er en minoriteteller adskiller sig grundlæggende fra de øvrige elever på den ene eller begge skoler.Evalueringen peger også på, at praktiske omstændigheder eller kulturforskelle mellem de skoler,der sammen udbyder uddannelsen, kan være årsag til et begrænset samarbejde mellem dem. Detfremgår også, at for ringe samarbejde har negative konsekvenser for elevernes oplevelse afkommunikationen og integrationen mellem de to dele af uddannelsen. Der er også et sammen-fald mellem graden af samarbejde og gennemførelsesprocenten.

ElevprofilEleverne falder ifølge underviserne i to hovedgrupper: de meget målrettede, der tagerHF-Søfart, fordi de gerne vil ud at sejle, og dem, der tiltrækkes af tilrettelæggelsen, hvorteorien veksler med noget praktisk.(Se afsnit 4.2.3).De fleste elever kommer di-rekte fra 10. kl. og er der-med 16-17 år gamle, når destarter. De fleste kommer fraefterskoler.Aldersgennemsnit fortagne:Årg. 2010: 17,1 årÅrg. 2011: 16,9 årop-De fleste elever kommer di-rekte fra 10. kl. og er der-med 16-17 år gamle, når destarter. Mange kommer fraefterskoler.Aldersgennemsnit fortagne:Årg. 2010: 17,5 årÅrg. 2011: 17,6 årop-Ca. halvdelen kommer fra10. kl., den anden halvdelhar typisk prøvet nogleandre uddannelser førstuden at gennemføre disse.Eleverne er derfor gen-nemsnitligt noget ældreend på de øvrige skoler.Denne forskel er dog førstopstået på de allersenesteårgange.Aldersgennemsnit for op-tagne:Årg. 2010: 18,6 årÅrg. 2011: 17,9 år

BoligDet er en stor omvæltning for de fleste elever at skulle rejse og flytte hjemmefra for atstarte på HF-Søfart. For nogle bliver det (en medvirkende) årsag til, at de falder fra. Mennogle vælger også uddannelsen, fordi de gerne vil flytte hjemmefra – fx fordi de har væ-ret på efterskole. Eleverne er gennemgående godt tilfredse med deres boligforhold somsådan.(Se afsnit 6.3).De fleste elever bor på kol-legier tæt på skolen. De skalselv lave mad. Der er tilknyt-tet en ”skolemor”, derblandt andet hjælper med atkomme op om morgenen.Der er gratis morgenfrugt påVUC.Eleverne bor på værelser påsøfartsskolen, hvor der erfuld forplejning de første toår (dvs., så længe de får un-dervisning dér). Nogle border kun det første år. Så flyt-ter de ud i byen, fx på kolle-gium. Der er vækning, mor-genmad og morgensang påskolen. For alle elever er dergratis morgenmad på VUC.De fleste elever bor på detsamme kollegium i byen.Skolerne hjælper ikke medmorgenvækning; det or-ganiserer eleverne selvindbyrdes.

Miljø på søfartsdelenDe tre maritime uddannelsesinstitutioner er meget forskellige, fordi det er forskellige ud-dannelser, de udbyder, ud over HF-Søfart. Kulturen på søfartsskolerne har stor betydningfor HF-Søfart-eleverne.(Se afsnit 6.2).Eleverne udgør ca. en fjer-dedel af årseleverne på na-vigationsskolen. De øvrigeelever på skolen er alle igang med skipperuddannel-ser af 6-18 måneders varig-hed, skibsføreruddannelseneller er kursister på efterud-dannelse,mensHF-Søfarterne har deres gangpå skolen i tre år. De andreelever er typisk 10 år ældreend hf-eleverne og er i gangmed uddannelser, som hf-eleverne kan blive inspirerettil at sigte imod.MarstalNavigationsskoleudbyder ikke den ordinæreuddannelse til skibsassistent.På Svendborg Søfartsskoleudgør HF-Søfarterne ca. entredjedel af eleverne. De øv-rige, skibsassistenteleverne,er kun på skolen et halvt år,hvor HF-Søfart-eleverne erder i to. Skibsassistentele-verne er ældre end hf-eleverne og adskiller sig fradem ved at sigte mod enkort, praktisk uddannelse,hvor hf-eleverne allerede ikraft af deres hf-uddannelsemå forventes i højere gradat identificere sig med devideregående søfartsuddan-nelser. Forskellen på elever-ne er af og til årsag til kon-flikter imellem dem.Søfartsskolen er en kristenskole, som lægger vægt påat skabe et miljø, der minderså meget som muligt omdet, den mener eleverne vilmøde på skibene. Den lidtautoritære kultur accepteresaf eleverne, men ikke alletrives med den.På MARTEC udgør HF-Søfart-eleverne 4 % af detsamlede antal. De øvrigeelever på MARTEC er ma-skinmesterstuderende,elever på den ordinæreuddannelse til skibsassi-stent og kursister på ef-teruddannelse. MARTECer en stor skole, der ogsåprofilerer sig internatio-nalt.Eleverne har desuden en-kelte ugekurser i navigati-on på Skagen Skippersko-le.HF-Søfart-eleverne har ik-ke kommenteret miljøetpå skolen i relation til deandre elever, men følernok, at de er nødt til at stålidt på tæer for at leve optil lærernes forventninger.

Samarbejdet mellem skolerneDer er stor forskel på graden af samarbejde mellem de to (i Frederikshavn tre) medvir-kende skoler.(Se afsnit 6.4).Der er løbende kontakt mel-lem rektor på navigations-skolen og afdelingslederenpå VUC. MARNAV’s koordi-nator og hf’s afdelingsledertaler sammen mange gangeom ugen. Der er et formali-seret møde en gang omugen mellem koordinator fraMARNAV, studievejleder ogpædagogiskrådsformandfra hf og ”skolemor”. Togange om året er der fæl-lesmøde for alle underviser-ne på HF-Søfart fra de toskoler.Der er nedsat grupper medundervisere fra begge sko-ler, der arrangerer studietu-re, introdage, åbent hus, fe-ster, sidste skoledag osv.Der er månedlige fællesmø-der for alle eleverne og de-res lærere fra begge skolersammenmedhf-koordinatoren fra MARNAVog afdelingslederen fra hf.Ledelse og koordinatorer frade to skoler mødes medjævne mellemrum. Lærernehar fælles møder og har ofteuformelle samtaler med hin-anden på tværs af skolerne.Eleverne oplever dårlig ko-ordinering mellem skolerneog mangelfuld information.Der er kun samarbejdemellem skolerne på mel-lemlederniveau. Der er ik-ke kontakt mellem lærer-ne.Elevernemærkerdetmanglendesamarbejdesom dårlig koordineringog mangelfuld informati-on.

Det ekstra halve år bruges til at udvide indholdet i grundmodul for skibsassistenter og til-føje ekstra søfartsfag, hentet fra de videregående søfartsuddannelser, hvor eleverne såkan få merit for dem. I Marstal og Svendborg kan man også få ekstra hf-fag.I alle tre byer betyder det ekstra halve år, at belastningen fra hf spredes over tre i stedetfor to år.(Se afsnit 5.3).Det ekstra halve år er fuldtintegreret i uddannelsespla-nen og består derfor i vidtomfang af et større pensumog højere taksonomi i fagfra den almindelige skibsas-sistentuddannelse.Dertilkommer duelighedsbeviser isejlads og motorpasning, treugelange togter med skon-nerten Fylla, studieture,øvelser i panoramasimulatorosv. På hf gør det ekstrahalve år det muligt for ele-verne at tage flere valgfagpå højeste niveau. Desudener der ekstra timer til lektie-cafe m.v.De tre år betyder desuden,at de skriftlige afleveringerskal falde med større mel-lemrum end på en 2-årig hf.Sammen med grundmoduletgiver det ekstra halve år –efter en individuel vurdering– et halvt års merit på juni-orofficersuddannelsen ellertre måneders merit på ma-skinmesteruddannelsen påSIMAC i Svendborg.Det ekstra halve år indehol-der en række moduler fraførste semester på maskin-mesteruddannelsen. Modu-lerne er obligatoriske og skalafsluttes med en prøve.Det ekstra halve år betyderogså, at hf-uddannelsen erspredt ud over tre år i stedetfor to, hvilket gør belastnin-gen for eleverne lettere atklare.Hf er i øvrigt tilført ekstralektioner fra skoleåret 2012-13 (og dermed underviser-timer) for at gøre det muligtfor eleverne at læse dereslektier som en del af under-visningen.Undervisningen er tilrette-lagt efter, at der, i sammen-hæng med grundmodulet,kan gives merit til 1. teori-modul af juniorofficersud-dannelsen, altså et halvt år.Det bemærkes dog, at derkan være stor forskel påvurderingen af merit på deforskellige aftagende skoler.Det ekstra halve år inde-holder kun ”ekstra sø-fart”, altså fagelementer,der, sammen med grund-modulet, kan give meritpå enten maskinmester-eller skibsofficersuddan-nelserne (tre måneder påmaskinmesteruddannelsenog tre-seks måneder påskibsofficersuddannelsen).

HF-Søfart er en ungdomsuddannelse på tre år. Den kombinerer en gymnasial ungdomsuddannel-se (hf) med en grundlæggende søfartsuddannelse.Formålet med HF-Søfart er ikke formelt fastsat i en bekendtgørelse. Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte, VUS, ser det som en uddannelse, der skal bidrage til at nå95-%-målsætningen ved at gøre det muligt og attraktivt at få en hf-eksamen for en gruppe un-ge, der ellers ikke ville have påbegyndt, endsige gennemført, en ungdomsuddannelse. Den pri-mære målgruppe kan dermed karakteriseres som ikkeboglige drenge. I forlængelse heraf skaluddannelsen øge rekrutteringsgrundlaget for de videregående uddannelser og dermed under-støtte 60-%-målsætningen. Set i dette perspektiv henvender uddannelsen sig også til målrettedeunge, der ved, at de gerne vil have en maritim officersuddannelse. For branchen og for skolerneer det endvidere et mål i sig selv, at eleverne fortsætter på søfartsuddannelserne og erhvervene iDet Blå Danmark.Uddannelsen har været udbudt siden 1998. Der har indtil 2011 været et optag på i alt 1134 ele-ver.HF-Søfart-uddannelsen er reguleret i hf-bekendtgørelsen og bekendtgørelsen for skibsassistent-uddannelsen. VUS planlægger at justere HF-Søfart-uddannelsen, herunder at udarbejde en selv-stændig bekendtgørelse for uddannelsen. Formålet med justeringen er at bidrage til regeringensmålsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse,og at 60 procent skal have en videregående uddannelse. Evalueringen skal danne grundlag for ensådan justering.Uddannelsen kan gennemføres tre steder i Danmark, nemlig i Marstal, Svendborg og Frederiks-havn, hvor den udbydes i samarbejde mellem hf-udbydere og maritime uddannelsesinstitutioner. IMarstal er det HF & VUC FYN Ærø og Marstal Navigationsskole, i Svendborg HF & VUC FYNSvendborg og Svendborg Søfartsskole, og i Frederikshavn er det Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus i samarbejde med MARTEC og Skagen Skipperskole.Uddannelsens indholdUddannelsen består af en hf-uddannelse, svarende til en 2-årig hf, som er adgangsgivende til vi-deregående uddannelser i Danmark. Dertil kommer et forløb, der svarer til grundmodul for skibs-assistenter, der giver adgang til at tage ud at sejle som ubefaren skibsassistent eller som aspirant(praktikant i et rederi med henblik på senere videregående søfartsuddannelse). Disse to uddan-nelser er, hvis man tager dem hver for sig, normeret til i alt 2½ år. HF-Søfart er imidlertid 3-årig,og ”det ekstra halve år” har i nogen udstrækning forskelligt indhold i de tre byer, hvor uddannel-sen udbydes, men består primært af fag, der kan give merit på videregående maritime uddannel-ser.

Der er i forbindelse med evalueringen desuden gennemført tre registeranalyser af hhv. de stude-rende på HF-Søfart-uddannelsen, studerende, der er faldet fra HF-Søfart-uddannelsen og videre-uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for dimittender fra HF-Søfart-uddannelsen. Disse analyserhar imidlertid ikke givet brugbare data, hvorfor resultaterne ikke indgår i rapporten.Der er i metodekapitlet til sidst i rapporten gjort nærmere rede for de enkelte elementer af evalu-eringen.Anvendelse af dataDet overordnede princip i rapporten er, at dokumentationen har fået lov til at tale for sig selv. Derer redegjort for, hvad der står i selvevalueringsrapporterne, og hvad der er blevet sagt i inter-viewene på besøgene, og i det omfang, der har været divergerende holdninger, er det nævnt.Sammenfatningerne efter hvert kapitel opsummerer denne fremstilling. Men derudover er derefter hver sammenfatning en kort vurdering, der analyserer kapitlets fund ud fra målsætningernemed uddannelsen.I og med at målsætningerne er at give unge, der ellers ikke ville have fået det, en gymnasial ud-dannelse og (blandt andet derigennem) at øge rekrutteringsgrundlaget for de videregående ud-dannelser, er gennemførelsen central, og vurderingerne tager derfor deres afsæt heri. Hvad derbetragtes som ”godt”, beror på en konkret sammenligning mellem de tre udbydere eller med da-ta fra sammenlignelige uddannelser (primært 2-årig hf).

Rapportens kapitler er bygget op som følger:Kapitel 3 – Gennemførelse og frafald – gør rede for, hvor mange elever der gennemfører, hvor-når i løbet af uddannelsen frafaldet sker, og hvad eleverne i givet fald ”tager med sig”. Der sesogså på, hvordan frafaldet relaterer sig til alder og køn, og endelig på, hvordan eleverne selv for-klarer frafaldet.Kapitel 4 – Eleverne, rekruttering og optag – beskriver forskellige karakteristika ved eleverne, oghvad skolerne gør for at rekruttere elever. Da et centralt formål med uddannelsen er at få flereunge igennem en gymnasial uddannelse med henblik på videreuddannelse, ses der også her på,om eleverne ville have valgt en anden gymnasial uddannelse, hvis HF-Søfart ikke fandtes, eller omman får fat i nogle, som ellers ville have valgt fx en erhvervsuddannelse.Kapitel 5 – Uddannelsens indhold og struktur – beskriver opbygningen af uddannelsen i de trebyer. I dette kapitel ses også på ”det ekstra halve år”, altså det halve år, som uddannelsen varerud over en 2-årig hf + grundmodul for skibsassistenter. Det beskrives, hvordan det halve år erpasset ind i uddannelsen, og hvorfor det har det indhold, det har.Kapitel 6 – Skolernes kultur og samarbejde – beskriver det undervisningsmiljø og den kultur, ele-verne skal indgå i, hvordan samarbejdet imellem de to skoler i hver by er organiseret, og hvordande håndterer de kulturforskelle, der er mellem den gymnasiale del og søfartsdelen af uddannel-sen. Desuden ses på deres boligforhold, fordi de fleste er helt unge mennesker, der er flyttethjemmefra for at gå på uddannelsen. Der gøres også rede for, hvordan eleverne oplever dette.Kapitel 7 – Efter uddannelsen – beskriver, hvor eleverne går hen efter HF-Søfart.Kapitel 8 – Konkluderende bemærkninger – samler op på evalueringsspørgsmålene og forsøgerat besvare dem helt overordnet.Appendiks A – Metode – gennemgår evalueringens dokumentation og gør rede for, hvordan dener indsamlet, og hvordan den er anvendt.

I dette kapitel belyses elevernes vej gennem HF-Søfart ved hjælp af tal. Vi viser, hvor mange derhar gennemført uddannelsen siden 2002, og vi ser på frafaldsmønsteret – altså hvornår i løbet afuddannelsen de enkelte frafaldne er faldet fra. Dernæst prøver vi at skabe et overblik over, hvadde frafaldne tager med sig, altså hvilke prøver eller fag de evt. har bestået, selvom de ikke harfuldført hele uddannelsen. Mange af de frafaldne fortsætter på andre uddannelser og falderdermed ikke helt ud af uddannelsessystemet, ligesom de for nogles vedkommende kan byggevidere på fag fra HF-Søfart. Vi ser også på, om de forskellige måder, uddannelsen er tilrettelagtpå i de tre byer, afspejler sig i frafaldsmønsteret.Derefter ses på, om der er forskel på elevernes gennemførelse alt efter deres alder eller køn, oggennemførelsen sammenlignes med gennemførelsen på 2-årig hf, og endelig gøres der rede forskolernes henholdsvis elevernes forklaringer på frafaldet.

Det fremgår af tabellen, at langt de fleste elever har påbegyndt uddannelsen i Marstal, nemlig319 mod 148 i Frederikshavn og 102 i Svendborg. Tabellen viser også, at gennemførelsesprocen-ten for de årgange, der blev færdige i 2005-2012, samlet set var markant højere i Marstal end ide to andre byer. Og endelig illustrerer tabellen tydeligt, at det, med så små antal elever, er me-get svingende, hvor høj gennemførelsesprocenten er i de enkelte år. I Marstal varierer det mellem53 % og 82 %, i Frederikshavn mellem 10 % og 73 % og i Svendborg mellem 0 % og 56 %.Ser man derfor på gennemførelsesprocenten for de to sidste årgange alene, altså dem, der blevfærdige i 2011 og 2012, var den på 65 % i Marstal, 49 % i Svendborg og 65 % i Frederikshavn.Sammenligning af frafaldet i de tre byer og over tid vanskeliggøres af, at det er så små årgange,der er tale om, at forskydninger på ganske få personer betyder store procentuelle udsving. Såle-des betyder én frafalden elev ca. 4 % i Frederikshavn og Svendborg, hvor optaget er ca. 25 eleverpr. årgang, og 2 % i Marstal, hvor det er ca. 50.

Ser man på gennemsnittet for de tre årgange 2007-2009, fremgår det, at Marstal, som vi også såfør, har det mindste frafald samlet set og også det mindste frafald for hver af de tre årgange, iso-leret set.I Svendborg nævnte ledelsen på VUC selv, at 3. år er en udfordring, fordi der med den struktur,der er på uddannelsen, sker et stort skift her. Eleverne er færdige med søfartsskolen, mange skalflytte derfra, og de skal begynde på et år udelukkende med hf-fag. Det er dog kun en femtedelaf det samlede frafald, der sker på 3. år, hvilket ikke er mere end på de andre skoler.Frederikshavn har, i forhold til de to andre skoler, det største frafald på 1. år, og det kan måskehænge sammen med, at man her bevidst vælger en mindre ”nursende” tilgang til de unge, nårde starter. Her skal i øvrigt bemærkes, at fordelingen af frafaldet tegner sig på nogenlunde sam-me måde, hvis man holder den ”uheldige” årgang 20071ude af analysen.Figur 1 nedenfor viser frafaldets fordeling på årgangene 2007-2011, altså de samme tal som i ta-bel 3, blot fordelt på de enkelte årgange. Årgang 2010 og 2011 er ikke færdige endnu, men deer færdige med hhv. 2. år og 1. år, og derfor kan man konstatere frafaldet herfra.

Figuren viser, at den elev, der starter på det 3-årige forløb, kan komme ud på seks forskelligemåder. Enten falder eleven fra ganske hurtigt og får ikke papir på beståede fag, hverken fra hfeller fra skibsassistentuddannelsen. Hvis eleven hænger på lidt længere, kan han måske bestå en-kelte fag på hf eller søfartsskolen, som ikke giver nogen formel kompetence, men som kan bru-ges, hvis han senere ønsker at fortsætte på hf eller grundmodulet, eventuelt et andet sted.Nogle elever finder undervejs i forløbet ud af, at de ikke ønsker en boglig uddannelse, eller dum-per til hf-eksamen og får kun afsluttet grundmodulet for skibsassistenter. Andre finder ud af, atde ikke vil sejle, og dropper ud af søfartsuddannelsen, men færdiggør hf dér, hvor de er, ellermåske i deres hjemby. Endelig er der nogle, der består både deres hf og deres grundmodul, mensom mangler (ikke består) enkelte kurser, der på deres skole kræves for at bestå en fuld HF-Søfart, og som derfor slutter uden den, men med de formelle kompetencer til at komme viderepå en videregående uddannelse, eventuelt en søfartsuddannelse, bare uden de muligheder formerit på søfartsuddannelserne, som en fuld HF-Søfart giver.Skolerne har ikke selv udarbejdet tal for, hvor mange der ”står af” på de forskellige stationer un-dervejs, men i tabellen herunder vises, hvad der kan udledes af de data om frafaldstidspunkt, somfremgår af elevlisterne fra Marstal og Svendborg. Vurderingerne af, hvad der er muligt eller(u)almindeligt, hvilket ikke kan udledes af frafaldstidspunkterne alene, er fra interviewene medledelserne på de respektive skoler. Oplysningerne uddybes i de efterfølgende afsnit om de enkeltebyer.

Marstal: Ingen, det er nærmest umuligt, fordi de to ting færdiggøres samtidig.Måske en i løbet af flere år, hvis eleven dumper til sin hf.Svendborg: Muligt, hvis man stopper efter 2. år. På årgang 2007 var der 7 ud af17 optagne, der kun fik grundmodulet (og 4 gennemførte hele uddannelsen),altså 41 %. På årgang 2008 var det 5 ud af 27, der kun fik grundmodulet, sva-rende til 18 %, mens 15 gennemførte det hele.Frederikshavn: Muligt, hvis man stopper efter 1½ år (efter togtet og værksteds-kurset). Det kan dreje sig om op til ca. 18 %.Marstal: Man kan kun forlade skolen med hf alene, hvis man ikke består prø-verne på grundmodulet. Men man kan falde fra uddannelsen og fortsætte på 2-årig hf. En stor del af de frafaldne tager hf enten i Marstal eller andre steder. Forårgangene 2002-2008 drejede det sig om mellem 7 og 28 % af de optagne.Svendborg: På den årgang, der startede i 2009, er 8 ud af 13 frafaldne skiftet tilalmindelig hf ifølge selvevalueringen. Ifølge elevlisten er det fire, der er skiftet tilet andet VUC, og fem til anden uddannelse.Frederikshavn: Skolerne mener, at det er få, der skifter til 2-årig hf enten påsamme skole eller i en anden by. Eleverne kan ikke blive i HF-Søfart-klassen, hvisde vælger søfartsdelen fra undervejs, men skal skifte til en anden klasse.

navigationsskolen siger, at den aldrig udsteder bevis for grundmodulet alene. Den ser det som enhelhed sammen med det ekstra halve år og hf, og når man går på HF-Søfart, er det ”ikke menin-gen, at man skal ud som matros”. Men selvfølgelig får de elever, der har taget hele HF-Søfart,ogsådet almindelige bevis.Hvis nogen falder fra med en hf uden grundmodulet, vil det ske på den måde, at de falder fra HF-Søfart og skifter til fx 2-årig hf. Det kan være i Marstal eller et andet sted. Ifølge skolens egneopgørelser drejede det sig om hhv. 27, 23 og 12 % på de her nævnte årgange eller 20 % i gen-nemsnit. Antager man, at disse elever gennemfører deres ungdomsuddannelse, kommer gen-nemførelsesprocenten for hf i Marstal op på 87 % i snit for de tre årgange. En tilsvarende opgø-relse kan ikke laves for de to andre udbud.Frafald i forhold til uddannelsens elementer – SvendborgIfølge de elever i Svendborg, der går på 3. årgang i år, var de selv 28, da de startede, 10 er faldetfra tidligt (35 %), 6 er stoppet med grundmodulet for skibsassistenter (21 %), og de er nu 12 til-bage, som kan formodes at blive færdige med hele uddannelsen, eller som minimum deres hf +grundmodul, svarende til 42 %.Det er karakteristisk, at en forholdsvis stor del af eleverne i Svendborg falder fra med et grund-modul for skibsassistenter. Det skyldes formentlig først og fremmest, at det kan lade sig gøre, iog med at alle afslutter denne del af uddannelsen efter 2. år. Hertil kommer måske, at overgan-gen fra 2. til 3. år er et ”kulturchok”. Eleverne skal det sidste år kun gå på hf, og for mange afeleverne indebærer det også, at de skal flytte fra søfartsskolen ud i byen og skal til at klare sigselv, helt og holdent. På søfartsskolen får de mad, og velfærdsmedarbejderen ringer til dem, hvisde ikke kan komme op om morgenen. Frafaldet på 3. år er dog kun en smule større her end i deto andre byer (11 % mod hhv. 8 og 5 %), så forskellen er altså, at de, der falder fra på dettetidspunkt, har grundmodulet med.Frafald i forhold til uddannelsens elementer – FrederikshavnI Frederikshavn er eleverne i princippet færdige med grundmodulet for skibsassistenter lidt før julpå 2. år, men i de sidste to år har det kun været én elev, svarende til 4-5 %, der er stået af dér, jf.figur 1.Mønsteret for årgang 2010 ligner dette, idet 32 % faldt fra det første år, og 4 % i løbet af detandet. Der er dermed 64 % tilbage på 3. årgang.Tallene antyder samtidig, at den andel, der falder fra uddannelsen med et gennemført grundmo-dul for skibsassistenter, er ca. 4-5 % (svarende til dem, der falder fra i løbet af 2. år).Hvis eleverne vælger søfarten fra, kan de ikke blive i HF-Søfart-klassen, men skal skifte til en an-den klasse, fx en klasse på 2-årig hf. Det er der enkelte, der gør.3.3.2Frafald til anden uddannelseMarstal og Svendborg peger i deres selvevalueringer på, at mange af dem, der falder fra, fortsæt-ter på en anden uddannelse eller en anden VUC-afdeling. Nogle fortsætter på samme skole, fordide bare dropper søfarten, mens andre flytter til en skole et andet sted, typisk fordi de rejser hjemtil der, hvor de kommer fra.I Marstal har dette været opgjort siden 2002, og det har hvert år frem til årgang 2008 drejet sigom mellem 1 og 14 elever, eller mellem 4 og 28 % af optaget, der er overgået til anden gymna-sial uddannelse. For de seneste tre år (afslutning i 2009, 2010 og 2012) drejede det sig om hhv.28, 26 og 22 % af årgangen, der faldt fra til anden gymnasial uddannelse.I Svendborg er det anført i selvevalueringen, at otte ud af 15 frafaldne fra årgangen 2009-2012er skiftet til en almen hf-uddannelse. Årgangen var på 25 elever, så det er altså 32 %, der er skif-tet til en anden gymnasial uddannelse, og 28 %, der er faldet fra til noget andet. Eller sagt på enanden måde, så er 53 % af de frafaldne skiftet til en anden gymnasial uddannelse, og 47 % erfaldet fra til noget andet end uddannelse.Evaluering af HF-Søfart23

I elevlisten kan man få flere oplysninger om årsager og frafaldstidspunkter for 13 af de 15 fra-faldne. Det fremgår her, lidt mere specifikt, at fem har skiftet til anden uddannelse, fire er gåetvidere til et andet VUC (to af dem efter 2. år – altså efter at de er blevet færdige på søfartssko-len), og fire er faldet fra af personlige eller andre årsager. Alle dem, der er faldet fra af personligeårsager, er stoppet i løbet af det første år ligesom fire ud af fem, der har valgt en anden uddan-nelse. Af dem, der er faldet fra på 2. år, er tre fortsat på VUC, og én har valgt en anden uddan-nelse.I Marstal er der også 13, der er faldet fra på årgang 2009, og hvor tidspunkt og årsag er noteret.Her har de ni haft ”andre årsager”, mens fire er skiftet til et andet VUC. Disse fire er alle skiftetlige i begyndelsen af 2. år. De ”andre årsager” fordeler sig med fire på første år, fire på 2. år ogen på tredje år (manglende studieaktivitet).Frederikshavn svarer i sin selvevaluering ikke på spørgsmålet om, hvor mange af de frafaldne derfortsætter på en anden gymnasial uddannelse, da man ikke har undersøgt dette.Frafald til anden uddannelse i forhold til 2-årig hfAf rapportenFrafald på de gymnasiale uddannelser(UNI-C 2009) fremgår det, at det er meget fåaf de elever, der falder fra 2-årig hf, der fortsætter med en gymnasial uddannelse, inden for 15måneder efter at de er holdt op på hf. Hf placerer sig her dårligst blandt de gymnasiale uddan-nelser. Det er op imod 70 % af de elever, der falder fra, der ikke går i gang med en ny uddannel-se, og det er især drengene, der ikke gør det. Det tilsvarende tal for Marstal var på årgangene2006-2008 hhv. 33 %, 25 % og 50 % af de frafaldne, der ikke fortsatte på en anden gymnasialuddannelse. Dette tal tæller endda kun dem med, der ikke startededirektepå en anden uddan-nelse. I 2006 var det ifølge rapporten 2,2 % af de afbrudte på 2-årig hf, der fortsatte på en an-den gymnasial uddannelse, mens det på den tilsvarende årgang i Marstal gjaldt 66 %. Her adskil-ler HF-Søfart sig altså markant fra den 2-årige hf, hvilket viser, at mange frafaldne elever på HF-Søfart ikke fravælger det gymnasiale element, men søfartselementet.

3.4.1De 16-åriges gennemførelsesprocentDer bliver talt en del på skolerne om den udfordring, det er for helt unge mennesker på 16 år atskulle flytte hjemmefra og bo i en fremmed by. Vi har derfor set på, om de 16-åriges andel af defrafaldne er større end deres andel af de optagne.Tallene i tabel 5 viser, at andelen af de 16-årige, der gennemfører, er tilsvarende eller højere endderes andel af elevgruppen som sådan. Eftersom tallene er så små, skal man være forsigtig medfortolkningen, men man kan godt konkludere, at de i hvert fald ikke har en lavere gennemførel-sesprocent end de ældre elever. I betragtning af at de 16-årige på 2-årig hf er mere tilbøjeligeend de ældre elever til at falde fra2, tyder det på, at skolerne løfter omsorgsopgaven for de yng-ste elever godt.Tabel 5De 16-åriges gennemførelsesprocent i forhold til deres andel af de optagneAntal optagne, 15-16 år, andel af Antal gennemførte, 15-16 år, andel af15-16 åroptagne15-16 årgennemførte3624 %2024 %5625 %3627 %917 %518 %

Undervisningsministeriet og UNI-C har i en rapport fra 2009 –Frafald på de gymnasiale uddan-nelser– set nærmere på den årgang, der startede i 2007. Den viser, som det også fremgår af ta-bellen, en samlet gennemførelsesprocent på 73. Men samtidig fremgår det, at 63 % af elevernepå 2-årig hf var piger, og opdelt på køn viser det sig, at 74 % af pigerne gennemførte mod 69 %af drengene. Da langt størstedelen af eleverne på HF-Søfart er drenge, bør man også tage højdefor dette i sammenligninger med gennemførelsesprocenten på 2-årig hf. Her er gennemførelses-procenten i Marstal (67 %) sammenlignelig med den for drenge på 2-årig hf.Der er også andre forskelle. Undervisningsministeriets rapport viser fx, at elever, der starter som16-årige, har relativt større frafald end dem, der starter som 17- eller 18-årige. Antallet af 16-årige er større på HF-Søfart end på hf generelt, og som det er fremgået ovenfor, kan vi ikke se etstørre frafald hos de 16-årige på HF-Søfart. Omvendt viser rapporten, at elever, der kommer fra10. klasse på folke- og efterskoler, hvilket størsteparten på HF-Søfart gør, har mindre tendens tilat afbryde end dem, der har været vejen omkring andre uddannelser først.Hvis man ønsker at bruge gennemførelsesprocenten på 2-årig hf som grundlag for en vurderingaf, hvorvidt gennemførelsesprocenten på HF-Søfart er høj eller lav, er det endvidere vigtigt at ha-ve in mente, at det ikke er to ligestillede uddannelsesalternativer, der er tale om. HF-Søfart hen-vender sig netop også til unge, derellers ikke ville have taget en adgangsgivende ungdomsud-dannelse.For mange af HF-Søfart-eleverne gælder det, at de næppe ville have gennemført enanden gymnasial uddannelse, hvis de ikke var startet på HF-Søfart. På den anden side er dermange af de frafaldne, som netop fortsætter på almindelig hf eller stx.Endvidere er der den helt særlige omstændighed ved HF-Søfart, at størstedelen af eleverne flytterhjemmefra og til en fremmed by for at tage uddannelsen. Da en hel del af de frafaldne selv angi-ver problemer relateret til dette som årsag til deres frafald, bør en reel sammenligning af gen-nemførelsesprocenter også tage højde for dette. Man kan fx sammenligne med landbrugsuddan-26

For at kunne forebygge frafald er det centralt at kende dets årsager. Det er både frafaldne eleverselv og deres tidligere klassekammerater, der fortsat er på uddannelsen, blevet spurgt om i kvali-tative interview. Skolerne er i deres selvevalueringer også blevet bedt om at give deres bud på år-sager til frafaldet.De interviewede frafaldne elever angiver tre hovedårsager til deres frafald: at de ikke ville fortsæt-te med søfart, at de ikke kunne/ville færdiggøre hf, og at de ikke trivedes på det nye sted/med atvære flyttet hjemmefra. Disse årsager er de samme, som skolerne kender og beskriver i deresselvevalueringer. De frafaldnes udtalelser er i øvrigt præget af stor loyalitet over for skoler-ne/uddannelsen, og de peger kun i meget begrænset omfang på kritiske forhold, som skolerneumiddelbart har indflydelse på.Årsager til frafald – MarstalI selvevalueringen henviser skolerne i Marstal til, at de spørger eleverne om, hvorfor de falder fra.De årsager, de får opgivet, er i ikkeprioriteret rækkefølge: Nogle bliver overraskede over, at der erså mange lektier; nogle er ikke dygtige nok; det maritime var alligevel ikke interessant; hjemve;de falder ikke til, mangler venner; for umodne til at flytte hjemmefra; kunne ikke falde til på en ø;kærestesorg; enkelte bortvises på grund af manglende studieaktivitet.Når de frafaldne elever fra Marstal skal forklare, hvorfor de er holdt op, angiver de primært grun-de, som ligger uden for skolernes domæne: sygdom, at byen og øen var kedelig, og at det ikkeskulle være søfart alligevel. Nogle havde dog mere skolerelaterede problemer. En følte sig uden-for i klassen og var ikke begejstret for lærerne på hf, som hun mente ikke var gode til at få allemed, men kun hjalp de dygtigste elever.Årsager til frafald – SvendborgSelvevalueringen fra Svendborg peger på mange forskellige årsager til frafald. Først peger den på”det faktum, at de unge er langt hjemmefra, med deraf følgende sociale og personlige problem-stillinger. Der er ingen ”kære mor” til at hanke op i dem, hjælpe dem med lektierne og i det heletaget understøtte deres personlige og skolemæssige udvikling.” Det nævnes, at ”hjemve” er denvæsentligste årsag til det tidlige frafald, mens frafald især på andet år rubriceres som ”skoletræt-hed”. Derudover nævnes langvarig sygdom, ændrede uddannelsesønsker (især fravalg af det ma-ritime) og for store boglige krav (fravalg af hf-delen). Og endelig nævnes, at nogle bliver udmeldt,fordi deres studieaktivitet er for lille eller deres adfærd er problematisk.De årsager, eleverne angiver til deres frafald, er kun til dels sammenfaldende med dem, der næv-nes i Marstal: Nogle har valgt forkert og vil ikke sejle, og nogle synes, det er for hårdt at flyttehjemmefra. En nævner skoletræthed. Men andre peger på lokale forhold: at de ikke trivedes medunderviserne på søfartsskolen, at hf var for vanskeligt, at der ikke var råd til et sted at bo efter deto år på søfartsskolen.Årsager til frafald – FrederikshavnI selvevalueringen fra Frederikshavn står der, at der er flere grunde til elevernes frafald, men at devæsentligste årsager er, at eleverne ”ønsker at påbegynde anden uddannelse/fortryder deres stu-dievalg samt for højt fravær”. Der står også: ”Frafald efter elevens eget ønske [sker ofte] indenfor de første seks måneder. Senere frafald og frafald på de senere årgange er sjældent elevenseget ønske, men skyldes primært fravær, hvorfor elevene udmeldes administrativt.”

Udbyderne er blevet bedt om at gøre rede for, både hvad der medvirker til at fastholde de elever,der gennemfører, og hvad de gør for at forebygge frafald. Deres besvarelser, som kommer fraselvevalueringerne, refereres i det følgende. Alle udbyderne har meget fokus på det sociale, i er-kendelse af at eleverne er unge og lige flyttet hjemmefra.Indsatser mod frafald – MarstalI Marstal har skolerne i de sidste år registreret, hvad eleverne angiver som årsagen, hvis de vælgerat holde op på HF-Søfart. I nogle tilfælde er der tale om skolernes grund til at bortvise dem. Dehar ikke lavet nogle samlede analyser af hverken omfang eller årsager, men forsøger løbende atforholde sig til, om der er forhold, som de kan og bør ændre på.Bestræbelserne på at fastholde eleverne på uddannelsen har især karakter af støtte af mere ellermindre social karakter. Det er fx:• Introforløb over tre uger• Hjælp til det praktiske i forbindelse med at være flyttet hjemmefra• Hver ny elev får en ”mentor”, en elev fra 2. eller 3. årgang, og en lærer-tutor• Skolemor, der sørger for, at de kommer i skole om morgenen, tilser dem, hvis de er syge, ar-rangerer fællesspisning, går med til undersøgelser og behandlinger, som mor eller far ville ha-ve gjort, følger op på misbrugsproblemer m.m.• Lektiehjælp og ”skrivefængsel” ved større skriftlige opgaver• ”Omlagt skriftligt arbejde” i de skrivetunge fag på hf• Ekstra støtte til elever med særlige behov – både faglige, pædagogiske og personlige – på hf• Samarbejde med den lokaletransitmentor(der støtter elever i overgangen fra folkeskole tilungdomsuddannelse), der kommer på skolen hver 14. dag• Præmie til klassen med det bedste fremmøde• Motiverende indsats, fx gennem hjælp til at få praktikplads på et skib i sommerferien• Skolen står for en lang række sociale arrangementer• Skolen opretter madgrupper, bestående af to nye og en gammel elev, der skal købe ind oglave mad sammen seks gange i løbet af det første år; skolen bidrager økonomisk til maden.• Skolemor og Dansk Røde Kors arrangerer kontakt til familier på øen for elever, der ønsker det• Samarbejde med SSP, hvor HF-koordinatoren er medlem i kommunens SSP-udvalg og en SSP-medarbejder har fast træffetid på skolen.Desuden nævnes det, at studievejlederen vejleder med henblik på fastholdelse, primært på sko-len, men alternativt ved at hjælpe eleven til at finde et andet uddannelsestilbud.HF og VUC Ærø har i 2010 og 2012 gennemført systematiske trivselsundersøgelser blandt elever-ne. De har vist forbedringer i elevernes trivsel på områder, som 2010-undersøgelsen pegede på.Samlet set er resultatet fra 2012 på linje med, og på nogle målepunkter højere end de gennem-snitlige resultater for VUC FYN og det samlede landsgennemsnit.Skolerne mener selv, at indsatsen for at fastholde eleverne er relevant og tilstrækkelig, men atder, så længe der er frafald, er plads til forbedringer. De to skoler samarbejder i høj grad om ind-satsen. Et eksempel i selvevalueringen er, at det på et tidspunkt blev konstateret, at klasserums-kulturen kunne være en medvirkende årsag til frafald, hvorefter der blev igangsat et fælles pro-jekt for at forbedre den. Efterfølgende blev det evalueret på et fælles lærermøde, og der varenighed om, at det havde haft en positiv effekt.28

Som forslag til forbedringer peger de to skoler selv på at sætte ind endnu tidligere, når de nyeviser tegn på svigtende studieindsats. Mere ”skrivefængsel” og individuel lektiehjælp. Der næv-nes også brug af flere mentorer og flere arrangementer i fritiden, ligesom skolerne finder det vig-tigt for motivationen at få alle 2.-årselever ud at sejle i sommerferien. Endelig peges på løbendeefteruddannelse af underviserne om emner som fastholdelse, misbrugsproblemer og motivation,med henblik på at få større forståelse for eleverne.Indsatser mod frafald – SvendborgFrafaldstidspunkt registreres i de administrative systemer, men hidtil har årsagerne kun været no-teret i overordnede kategorier. Der har ikke været foretaget analyser af frafaldet. Det er tankenfremover at registrere årsagerne mere specifikt med henblik på at bruge det som et led i indsat-sen mod frafald.Af selvevalueringen fremgår, at man på VUC i Svendborg arbejder meget målrettet for at mind-ske frafaldet på HF-Søfart med fokus på både det faglige, det sociale og skolens indsats over forelever med manglende studieaktivitet.De tre områder undersøges hvert andet år i en systematisk trivselsundersøgelse, hvor skolen kansammenligne resultaterne med andre 3-årige hf-forløb. I 2010 viste resultaterne bedre trivsel endlandsgennemsnittet og et antal umiddelbart frafaldstruede på et gennemsnitligt niveau. Under-søgelsen viste også, at eleverne vurderede uddannelsen højere end gennemsnittet på områderneorganisering, undervisere, undervisning og udstyr og materialer, men under gennemsnittet, nårdet gjaldt socialt miljø. Desuden fremgik det, at der var fire punkter, eleverne ønskede forbedret:tilbagemelding på præstation/arbejdsindsats, sammenhæng mellem fagene og koordinering afopgaveafleveringer, lærernes brug af it i undervisningen og kursen over for useriøse kursister.Skolen har derefter formuleret og arbejdet på specifikke indsatser på disse områder. I indeværen-de skoleår er der fokus på lektielet undervisning og ”skrivefængsel” til større opgaver.Disse indsatser er i nogen grad fælles for hele skolen, og nogle er kun rettet mod HF-Søfart. De erikke som sådan koordineret med Svendborg Søfartsskole, men de to skoler samarbejder om ind-satsen for konkrete frafaldstruede elever. Der er også aktuelle planer om teamudvikling på tværsaf skolerne for at knytte uddannelserne tættere sammen.På søfartsskolen består indsatsen mod frafald primært i, at der er ansat en velfærdsmedarbejder,der taler med eleverne om deres uddannelse og trivsel og fungerer som en slags reservemor, derløser forskellige småproblemer for dem i hverdagen. Hun vurderer desuden elevernes trivsel lø-bende gennem personlige, fortrolige samtaler med eleverne. (Se også afsnit 6.2 om bolig iSvendborg).Velfærdsmedarbejderen arrangerer også forskellige aktiviteter i fritiden. Desuden står skolerne forekskursioner som teaterture, feltarbejde på Møns Klint, besøg i de maritime erhverv og studierej-ser til fx London, Amsterdam og Rotterdam. Desuden betragtes sejladser med øvelsesskibet somen vigtig fastholdelsesfaktor.Eleverne udfylder to gange om året et evalueringsskema om undervisningen, faciliteterne, fritids-aktiviteterne m.v., og heraf fremgår, at velfærdsmedarbejderen er et vigtigt element for HF-Søfart-eleverne. Skolen mener at kunne konstatere, at frafaldet er blevet mindre, efter at hun erblevet ansat. (Det stemmer dog ikke helt overens med de seneste tal, jf. afsnit 7.1).Vejledningen af eleverne tager udgangspunkt i et forsøg på at fastholde dem, ”så længe der eret formål med det”. Hvis det er gennemtænkt, at de gerne vil holde op, bliver de hjulpet videre.Ellers bliver det forsøgt at hjælpe dem med deres problemer, så de måske kan komme igennemuddannelsen alligevel.Indsatser mod frafald – FrederikshavnI Frederikshavn registreres frafald i det elektroniske elevregister, og siden 2008 er frafaldsårsager-ne også registreret. Der er ikke gennemført analyser af årsagerne til frafaldet.Evaluering af HF-Søfart29

I selvevalueringen konstateres, at ”frafald efter eget ønske ofte sker inden for de første seks må-neder. Senere frafald og frafald på de senere årgange er sjældent elevens eget ønske, men skyl-des primært fravær, hvorfor eleverne udmeldes administrativt.” Der er ikke nogen tal for, hvormange dette drejer sig om, ligesom udsmidninger stort set ikke nævnes i de to andre byer. Somregel er der kontakt med eleverne, inden de falder fra, og både lærere, vejleder/kontaktperson ogledelse vil have viden om deres situation og en vis viden om årsagen til frafaldet.Fastholdelsesindsatserne består i Frederikshavn af:• Opsøgende arbejde, der varetages af en kontaktlærer, som har den specifikke opgave at støt-te eleverne med henblik på at øge deres chance for at gennemføre uddannelsen. Kontaktlæ-reren skal sikre hjælp i tilfælde af personlige eller sociale problemer i forbindelse med bolig,trivsel og lignende. Den primære opgave ligger i den direkte kontakt med eleverne, både påskolen og på kollegiet, men kontaktlæreren skal også styrke samarbejdet mellem lærerteam,vejledere og ledelse. Hun har også kontakt med kollegiets ledelse og arrangerer tiltag for til-flytterelever, madlavningskursus i samarbejde med ungdomsskolen osv. Det er desuden for-muleret, at kontaktlæreren ”kan” indgå i samarbejdet mellem Frederikshavn Gymnasium &HF-kursus, Skagen Skipperskole og MARTEC/Skoleskibet Danmark, men det har hidtil ikke væ-ret sat i værk.• Tutorordning, hvor ældre elever rådgiver de nye.• Omlægning af skriftligt arbejde for elever, der er svage i matematik, så de får hjælp af en læ-rer på skolen• Samtaler med elever med meget fravær. Henvisning til opgaveværksted ved manglende opga-veafleveringer.• Ugentligt lektieværksted.• Ansat elev-coach og støtte fra skolens vejledere.Flere af disse indsatser er generelle for gymnasiet, men kontaktlæreren arbejder specifikt med HF-Søfart. Indsatsen mod frafald sker primært i gymnasiets regi, men der arrangeres fx ekskursioner isamarbejde mellem skolerne med det formål at skabe afveksling, give et anderledes fagligt ind-hold og styrke venskabet i klassen.MARTEC er i øvrigt i færd med at etablere et vejledningskontor for elever på de maritime uddan-nelser for at støtte, at flere elever gennemfører og fortsætter på en videregående uddannelse in-den for det maritime område. Vejledningskontoret skal også stå for frafalds- og dimittendanaly-ser.I Frederikshavn er man også på det rene med, at frafaldsstatistikken indikerer, at ”fastholdelse eret område, der fortsat skal have vores opmærksomhed”. Man har ingen konkrete planer om nyetiltag, men mener, at den omstændighed, at der i år for første gang har været venteliste til ud-dannelsen, indikerer, at man ”gør meget rigtigt”. Frederikshavn bemærker også, at frafaldet mu-ligvis hænger sammen med rekrutteringen, men i så fald i mindre grad end tidligere.

HF-Søfart adskiller sig markant fra 2-årig hf, ved at en meget stor del af de frafaldne fortsætterpå en anden (gymnasial) uddannelse. De vælger altså ikke ”det boglige”, men søfarten fra.Skolernes opfattelse af årsagerne til frafald er i vid udstrækning overensstemmende med elever-nes egne forklaringer, men de har hidtil ikke foretaget egentlige analyser af det. Skolerne menerselv, at de er meget opmærksomme på frafaldet og de iværksætter mange indsatser – især af so-cial og fagligt-støttende karakter – for at forebygge det.VurderingSkolernes redegørelser viser, at der er fokus på indsatser mod frafald, og der gøres meget for atstøtte eleverne både socialt (skolemor osv.) og fagligt (ekstra timer, lektiehjælp). Skolerne er førsti de senere år begyndt at registrere årsagerne til frafald, men har endnu ikke sat sig for systema-tisk at analysere årsagerne til det. VUC Svendborg og VUC Ærø gennemfører systematiske triv-selsundersøgelser, og opfølgningen på disse antages at kunne medvirke til at forebygge frafald.Generelt tegner evalueringen et billede af, at skolerne iværksætter en lang række indsatser for atforebygge frafald, men holdningen er nok, at det frafald, der alligevel stadig forekommer, pri-mært har årsager, der er uden for skolernes rækkevidde: Eleverne har valgt en forkert uddannelseog skifter til en anden, eleverne får hjemve, eller hf var for svært. Når ”hjemve” udpeges som år-sag, er det imidlertid værd at bemærke, at frafaldet blandt netop de yngste elever – de 16-årige –er relativt mindre end de ældre elevers (hvorimod det er omvendt på 2-årig hf). Dette er et ek-sempel på, at skolernes analyse af frafaldsårsager kan kvalificeres. Tilsvarende, når det formuleressom, at nogle falder fra på grund af ”fravær”, er det et tegn på, at analysen ikke har væretgrundig nok. Fraværet har jo også en årsag. Det er bare en langsom måde at falde fra på.Skolerne har netop stort fokus på at støtte eleverne i forhold til de potentielle frafaldsårsager, derligger uden for uddannelsen; en dybere analyse af frafald kunne med fordel sætte fokus på, hvil-ke forhold i uddannelsens struktur, rammer og indhold der virker fastholdende på eleverne. I densammenhæng er det interessant at se på, hvilke forskelle der er de tre uddannelsessteder imel-lem. Kunne eleverne være (endnu) bedre vejledt, så de ikke valgte en forkert uddannelse? Kunneman have motiveret dem (endnu bedre), så de fik interesse for det og uddannelsen ikke blev”forkert” alligevel? Kunne man have hjulpet dem (endnu) bedre, da de fik hjemve? Kunne manhave støttet dem (endnu) bedre, så hf ikke blev for svært? Frafaldstallene kalder i hvert fald påovervejelser i den retning.Det store frafald kan i nogen grad forklares med, at målgruppen er vanskelig, fordi uddannelsenblandt andet har fat i dem, som ikke ville have valgt eller klaret en anden gymnasial uddannelse.Men man kan også vælge at have en ambition om at gøre det endnu bedre, netop fordi kombi-nationsuddannelsen skulle være særligt velegnet for de skoletrætte og de frafaldstruede.

De to skoler i Marstal har en fælles hjemmeside, der fungerer som information både til potentielleelever og til dem, der går der allerede. Det sidste fremgår blandt andet af, at der er en kalendermed aktiviteter på uddannelsen i den kommende tid, og datoerne er helt opdaterede. Der er etlink til en YouTube-informationsvideo på 7½ minut, og der er en lang liste over undersider, mankan hente mere information på, om åbent hus, økonomi, adgangskrav, det at bo i Marstal osv. Ivideoen fortæller eleverne om uddannelsen, og der vises situationer fra skolerne og øvelsesskibet,men der er også klip, hvor navigationsskolens forstander fx fortæller om, at uddannelsen foregåri et trygt miljø. Videoen har dermed formentlig også forældrene til de unge elever i tankerne.HF-Søfart i Frederikshavn har også en hjemmeside. Den rummer ikke helt så meget information,men har to sider om uddannelsen med billeder og de vigtigste oplysninger, en side om adgangs-krav, en side om Frederikshavn og et galleri med billeder. Frederikshavn har også lavet en infor-mationsvideo. Fælles for billederne på hjemmesiden og videoen er, at de fokuserer meget på sko-leskibet Danmark og situationer derfra. Det bekræfter det indtryk, besøget på skolerne også gav:at togtet med skoleskibet fylder rigtig meget i hele tankegangen om uddannelsen i Frederiks-havn.VUC FYN har en enkelt side, der orienterer om uddannelsen i både Svendborg og Marstal, ogSvendborg Søfartsskole fortæller kort om uddannelsen på sin egen side. ”Markedsføringen” iSvendborg må samlet set karakteriseres som lidt mere sparsom end i de to andre byer.4.1.2For mange ansøgereHvis målet med rekrutteringsbestræbelserne er at fåmangeansøgere, må det været nået i Frede-rikshavn og Marstal, som ved optaget i 2012 havde flere ansøgere, end de måtte optage i hen-hold til kvoterne på finansloven. Marstal måtte afvise 46 ansøgere, i Frederikshavn var der enkelteansøgere, der ikke fik plads. Begge skoler ville gerne optage flere, hvis det var muligt.

Som nævnt i afsnit 2.1 har VUS og uddannelsesstederne en fælles forståelse af, at HF-Søfart er enuddannelse, der skal bidrage til at nå 95-%-målsætningen ved at gøre det muligt og attraktivt forunge – primært drenge – der ellers ikke er bogligt orienterede, og som derfor ellers ikke ville havepåbegyndt, endsige gennemført, en gymnasial uddannelse, at få en hf-eksamen, og derfor er detinteressant at vide, om det så også er dem, man får fat i.Af de tre udbydere er det kun Svendborg, der målrettet forsøger at tiltrække unge, der ellers ikkeville have valgt en (boglig) uddannelse, men alle tre udbydere mener, at denne type elever udgøren stor andel.Hvis HF-Søfart ikke havde fandtes, siger de interviewede elever, ville de enten have valgt en an-den gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.4.2.1Mål med rekrutteringenMarstal skriver i sin selvevaluering, at man gerne vil tiltrække:• Både piger og drenge, da det giver det bedste studiemiljø• Helst elever direkte fra 10. klasse. Aldersspredningen skal helst ikke være for stor.• Elever med interesse for en karriere til søs• Unge, som er motiverede for kollegielivet og foreningslivet i byenMan gør ikke noget specielt for at tiltrække unge, som ellers ikke ville forventes at starte på enboglig ungdomsuddannelse, men mener, at den kombinerede uddannelse i sig selv ”appellererstærkt til de gymnasiefremmede og især til drengene, som ellers ikke kunne se sig selv som elevpå en gymnasial ungdomsuddannelse.”I selvevalueringen fra Svendborg fremgår det, at skolerne ønsker at tiltrække ”alle unge – af beg-ge køn”. De ser meget på ønsket om en ”maritim fremtid” og gør meget ud af at fortælle de po-

tentielle ansøgere, at de kan få ”hele verden som deres arbejdsplads”. Samtidig forsøger de at”afromantisere de unges forestillinger om det maritime erhverv”.Svendborg skriver endvidere, at man gør ”en stor indsats” for også at tiltrække gruppen af unge,som ellers ikke ville forventes at starte på en boglig ungdomsuddannelse. Man peger på, at dermed de tre år er ”tid og rum til fordybelse”, og at den store grad af vekselvirkning i uddannelsengør, at ”elever, der er lidt skoletrætte, som regel kan kapere og acceptere” den. Desuden gørman noget ud af at fortælle kommende elever om skolehjemsordningen, hvor de kan få faglig ogpersonlig hjælp og ikke bare tag over hovedet.I selvevalueringen fra Frederikshavn står der, at man ønsker at tiltrække ”unge fra hele landet”,som har ”kvalifikationer og lyst til at tage en hf-søfart-uddannelse”. De skal desuden være”modne nok til at møde den udfordring, der ligger i at tage en uddannelse i en anden by”. Manhar for et par år siden forsøgt at målrette sin markedsføring af uddannelsen, fordi man ønskedeansøgere, der var bedre informeret på forhånd, og som ikke bare ”tilfældigt havde hørt om ud-dannelsen i radioen”.Det bemærkes i øvrigt, at man er glad for, at der er piger, der søger ind, fordi man har gode erfa-ringer med klasserumskulturen, hvor der er piger i klassen, men man gør ikke noget særligt for attiltrække piger. Frederikshavn gør heller ikke noget specielt for at tiltrække unge, som ellers ikkeville forventes at starte på en boglig ungdomsuddannelse.4.2.2Viden om rekrutteringenSvendborg og Frederikshavn har ikke systematisk viden om, hvem de rekrutterer, og hvordan deter lykkedes at rekruttere dem, altså oplysninger om de optagne, ud over alder, køn, bopæl osv.Marstal spørger de nystartede, hvor de har hørt om skolen, og hvorfor de netop har valgt uddan-nelsen dér.Undersøgelsen af den årgang, der startede i 2011 i Marstal, viser således, at ud af 66 nye eleverkom de 52 fra efterskoler, og disse 52 havde alle hørt om HF-Søfart i Marstal ved et foredragmed en repræsentant fra Marstal Navigationsskole. Det bekræftedes på besøget, hvor påfaldendemange af de elever, der deltog i interviewet, nævnte, at de havde fået øje på og lyst til uddannel-sen, fordiJanhavde været ude på deres efterskole og fortælle om den. Jan er Jan Gudmundsson,hf-koordinator på navigationsskolen.I kap. 8 om gennemførelse og frafald fremgår det, at en del elever falder fra, fordi de enten ikkeønskede at gå søfartsvejen alligevel, eller fordi de ikke magtede de faglige krav på hf. Skolernemener, at de hver især både gør meget ud af at fortælle ansøgerne, hvad søfartsdelen går ud på,og ikke mindst, at kravene til hf ikke er mindre end andre steder, men at man bare har bedre tidtil at komme igennem den. En elev i Svendborg siger dog, at han blev overrasket over, hvor me-get det krævede, i forhold til hvad de havde givet udtryk for.4.2.3Elevernes baggrund og profilI dette afsnit gives et billede af de elever, der optages, baseret dels på statistik, dels på ledernesog lærernes beskrivelser af dem.Langt hovedparten af de elever, der starter på HF-Søfart, er drenge (Marstal 72 %, Svendborg ogFrederikshavn 79 %5). Marstal og Svendborg har ikke registreret noget om elevernes baggrund,men Marstal skriver i selvevalueringen, at eleverne ”typisk er 16-17 år, når de starter”, og dekommer fra 10. klasse, enten fra en efterskole eller fra folkeskolen. I selvevalueringen fra Svend-borg står der, at den typiske HF-Søfart-elev er en ”ung dreng på 17 år, der kommer direkte fra10. klasse, som oftest er afviklet på en efterskole.” Både Marstal og Svendborg skriver, at dekommer fra hele landet.

I Frederikshavn har man noteret elevernes skolebaggrund i elevlisten, og heraf fremgår, at ud af198 optagne i perioden 2002-2011 kom 17 % med en 9. klasse (og et års arbejde, forsøg på enanden uddannelse eller lignende bagefter), 62 % med en 10. klasse, 7 % fra ”omverden”, 2 %fra en anden gymnasial uddannelse og 1 % fra en erhvervsuddannelse. 11 % er der ikke oplys-ninger om.78 % af eleverne i Frederikshavn blev optaget direkte, mens 7 % kom til prøve eller blev optagetefter en vurdering. For 15 % er optagelsesformen ikke angivet. Opgøres tallene for de sidste treårgange (2009-2011) alene, er de stort set uændrede.I Frederikshavn siger en underviser på hf, at der er ”rigtig mange”, som har en afbrudt ung-domsuddannelse bag sig. Det fremgår ikke af oplysningerne på elevlisten, men det stemmeroverens med, at gennemsnitsalderen for eleverne i Frederikshavn de sidste to år er steget fra om-kring 17,5 år ved uddannelsens start til 18,3 i 2010 og 18,0 2011, jf. elevliste indsendt til VUS fraMARTEC. De er derfor i gennemsnit lidt ældre, og klasserne er mere sammensatte, end i de toandre byer, hvor gennemsnitsalderen holder sig relativt konstant omkring 17,5 år (den er endogfaldet til 16,9 i Marstal for årgang 2011).Elevernes faglige niveauDet billede, både ledelser og undervisere på de fem skoler i Marstal og Frederikshavn tegner afeleverne, er ganske ensartet. Der er gennemgående en opfattelse af, at uddannelsen har fat i engruppe af unge mennesker, som vælger den enten på grund af det maritime, eller fordi de gernevil have en ”anderledes” uddannelse.Det er en generel oplevelse blandt underviserne, at rigtig mange elever siger, at de nok aldrig varkommet i gang med en gymnasial uddannelse, hvis denne mulighed ikke fandtes. Det er heltklart læreres og ledelsers opfattelse, at de får fat i nogle ”ekstra”. Ledelsen på hf giver et forsig-tigt gæt på, at det drejer sig om 25 % af årgangen, som ellers ikke ville have taget en hf eller stx.Underviserne på hf mener, at der er en meget stor spredning mellem eleverne, fagligt og person-ligt, også større, end underviserne er vant til fra hf i øvrigt. De dækker angiveligt ”hele spektretfra uddannelsesfremmede til rigtig gode.” Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at ingenelever får lov til at starte uden at opfylde de formelle krav for at komme ind på hf. Når de derformåske ville have opgivet en almindelig hf, er der snarere tale om, at der er nogle andre ting, dehar svært ved at håndtere,samtidigmed at de skal tage en hf. Det påpeges også, at selvommange af eleverne har valgt HF-Søfart på grund af det praktiske islæt, får de også nogle ”hårde”fag, fx fysik B, som er obligatorisk, men som ingen på skolens 2-årige hf vælger. De ”rigtig gode”er i nogle tilfælde dygtigere end skolernes elever på almindelig hf.Eleverne kan altså rubriceres i to grupper: de målrettede og motiverede, som gerne vil noget ogfx uddanner sig til navigatører, og den fagligt svagere gruppe, som måske ikke ville have klaret enalmindelig gymnasial uddannelse. Det er blandingen mellem de teoretiske fag og det praktiske,der gør, at de sidste kan klare hf-uddannelsen. Når de stærkeste ikke har valgt det almindeligegymnasium, er det efter undervisernes opfattelse, fordi de ønsker at gå søfartsvejen, og måske ernogle, der ville kede sig i et normalt uddannelsessystem.Andre undervisere mener ikke, at det i så høj grad er et spørgsmål om begavelse, men om, at derer tale om en gruppe unge med ”krudt i røven”. De søger uddannelsen, fordi den kombinererteori og praksis, og afvekslingen gør, at de kan ”holde ud” at sidde på skolebænken resten afugen. Mange af eleverne har, ifølge skolerne, desuden godt af den disciplin og de regler, der erinden for søfartsdelen af uddannelsen, fordi det giver en tryghed.Endelig er der en tredje måde at karakterisere dem på, hvor nogle ses som ”meget fokuserede”over for nogle, der ”ikke er så velovervejede”. En underviser på MARTEC mener, at HF-Søfart erfor ”tvivlerne”. De, der ved, at de vil vælge maskinmesteruddannelsen, tager htx eller stx, menerhan. Underviserne her er overordnet enige om, at det især er motivationen, eleverne mangler,men også, at det er deres opgave som undervisere at skabe den motivation.

I Svendborg har beskrivelserne af eleverne en lidt anden karakter. Ledelsen på VUC siger, at ele-verne først og fremmest er anderledes end de øvrige kursister på VUC, fordi de er yngre. Dekommer ikke nødvendigvis fra uddannelsesfremmede hjem i højere grad end de øvrige kursister,men de mange drenge er noget helt andet end på hf i øvrigt. Underviserne siger desuden, at HF-Søfart-eleverne generelt har lidt sværere end andre hf-elever ved at forholde sig til dansk og en-gelsk, mens de ”er gode til at tage fra” i de naturvidenskabelige fag. Nogle af eleverne har sværtved at komme op om morgenen, få spist morgenmad osv., men her adskiller de sig ikke fra øvri-ge hf-elever, der ikke bor hjemme.Ledelsen på Svendborg Søfartsskole har et helt andet sammenligningsgrundlag, end man har påde øvrige skoler. Den sammenligner eleverne med skolens andre elever, som går på skibsassi-stentuddannelsen. I forhold til dem er HF-Søfart-eleverne yngre, ikke så fysisk stærke og mere føl-somme. Skibsassistenteleverne er typisk ældre og har gerne prøvet lidt af hvert i deres liv. Mangeaf dem kan ikke læse og/eller er ordblinde, og sammenlignet med dem kan man kræve mere afHF-Søfart-eleverne. En af underviserne ser dem da heller ikke som bogligt svage, men mener, atder er mindst 10-12 på det nuværende hold, der fint ville være i stand til at læse videre til skibsof-ficer eller lignende. En anden underviser har alligevel en opfattelse af dem som mere ikkebogligeog beskriver dem som ”drenge med krudt i røven”. Når de er i stand til at gennemføre hele deresHF-Søfart, er det, fordi de kan ”komme hen til os og afreagere, komme med ud at sejle og så-dan”.Specielt for Frederikshavn er det, at underviserne på gymnasiet opfatter eleverne som meget mål-rettede mod det at skulle ud at sejle. De mener, at de unge tiltrækkes til uddannelsen på grundaf togtet med skoleskibet Danmark. De har også haft nogle enkelte tilfælde af voldsommere ty-per i klasserne. De fortæller om ”slagsbrødre, narkomaner og pushere”, som måtte smides ud, såde andre kunne få arbejdsro.En elev i Frederikshavn vil i øvrigt gerne anfægte beskrivelsen af uddannelsen som en, der egnersig til ”ikkeboglige”. Han mener, at det passer dårligt til virkeligheden, i betragtning af at de skalgennem en gymnasial uddannelse og klare teoritimerne på MARTEC. En anden følger dette ræ-sonnement og foreslår, at man i stedet definerer uddannelsen som rettet mod ”skoletrætte”.4.2.4Alternativet til HF-SøfartDet fremgår af det ovenstående, at ledelse og medarbejdere på HF-Søfart er overbeviste om, atde får fat i mange elever, som ikke ville være begyndt på – eller som har opgivet – en almindeliggymnasial uddannelse. Men hvad siger eleverne selv? Nogle mener, at de ville have taget engymnasial uddannelse uanset hvad, men andre nævner erhvervsuddannelser som alternativ.I Marstal siger de interviewede elever generelt, at de ikke ville have taget hf, hvis HF-Søfart ikkefandtes. I stedet nævner de fx, at de nok havde valgt at tage en erhvervsuddannelse eller at tagepå søfartsskole. Enkelte kunne godt have forestillet sig gymnasiet eller hf som alternativ, og detbliver nævnt, at det er svært at komme nogen steder hen uden en gymnasial uddannelse.Størstedelen af de interviewede elever i Svendborg siger, at de ville have taget hf eller stx, hvisHF-Søfart ikke fandtes. Men flere af dem nævner samtidig, at de valgte HF-Søfart, fordi de gerneville have noget praktisk og var skoletrætte. Også her giver en udtryk for, at det i dag næsten ernødvendigt at have en gymnasial uddannelse at falde tilbage på. Ledelsen undrer sig lidt over, ateleverne i så høj grad mener, at de godt kunne have set sig selv på hf eller gymnasiet.De interviewede elever i Frederikshavn vil så godt som alle ud at sejle, og flere nævner, at de ger-ne vil fortsætte på søfartsuddannelser, der kræver den gymnasiale eksamen. Flere fokuserer på,at det var skoleskibet, der tiltrak dem, og enkelte nævner, at de har gået på andre gymnasialeuddannelser før, men uden at gennemføre.

Marstal har desuden forventningssamtaler med de unge i forbindelse med deres store åbent hus-dag, hvor de inviterer unge, der er interesserede i uddannelsen, eller som allerede har søgt. Herdeltager en medarbejder (leder, studievejleder eller lærer) fra hver af de to skoler, ligesom alle an-søgninger sammen gennemgås af rektor og hf-koordinator fra navigationsskolen og afdelingsle-der og studievejledere fra hf. Ansøgerne har på forhånd skullet udfylde et forventningsskemamed ti spørgsmål om, hvad de forventer af det maritime, det boglige, det at bo på en ø osv.Skemaet afleveres til skolerne og indgår i bedømmelsen af ansøgeren. Skolerne anfører i deresselvevaluering, at de bruger væsentlig mere tid på at kigge på den enkelte ansøger, end mannormalt gør ved optagelse til toårig hf.Frederikshavn optager som normalt til hf, og proceduren varetages af Frederikshavn Gymnasiumog HF-kursus alene. Efter optagelsen inviteres alle nye elever og deres familier til en hel dags in-troduktion til uddannelsen, hvilket foregår hvert år på Kristi himmelfartsdag.I Svendborg varetages optagelsen også af VUC efter helt samme retningslinjer som til toårig hf.Det er dog søfartsskolen, der godkender ansøgernes blå bog. Ledelsen her fortæller, at den in-formerer grundigt om uddannelsen på den orienteringsdag, skolen afholder, og hvor mange afansøgerne deltager, men den overvejer, om man skal have en rekrutteringssamtale, ligesom manhar det i Marstal.

Grundlæggende er billedet af, hvilke elever uddannelsen retter sig imod, helt ens hos de tre ud-bydere. Der er bred enighed om, at denne uddannelse henvender sig til to grupper: både unge,som stiler målrettet mod en søfartsuddannelse, og dem, der kan have glæde af den afvekslendetilrettelæggelse og den ekstra tid til de skriftlige opgaver. Kun i Svendborg gør man imidlertidnoget ekstra for at rekruttere de sidstnævnte unge. Ellers betragtes konstruktionen i sig selv somnoget, der appellerer til denne gruppe. I selvevalueringerne fra Marstal og Svendborg nævnes detdesuden, at man gerne vil have elever, der stiler mod en fremtid på de maritime uddannelser og ide maritime erhverv. Dermed er målgruppen i realiteten dobbelt: Uddannelsen henvender sig bå-de til dem, der har brug for ekstra tid og afveksling for at komme igennem en hf, og til dem, dergerne vil videreuddanne sig inden for søfart, og for hvem det ekstra halve år mere handler om atfå startet på den næste uddannelse lidt på forskud. Dette afspejler sig tydeligt i det billede, hf-underviserne har af eleverne, især i Marstal og Frederikshavn, hvor de vurderer, at de fagligt seter meget spredt – fra de virkelig dygtige til de fagligt svage. I Svendborg fæstner underviserne sigmere ved, at de adskiller sig fra andre hf-elever ved deres unge alder.Spørgsmålet om, hvorvidt eleverne på HF-Søfart ville have valgt en almindelig hf, hvis HF-Søfartikke fandtes, kan selvfølgelig ikke besvares eksakt. Ledelser og undervisere mener, at de får fat imange, og det bekræfter de interviewede elever, med undtagelse af i Svendborg, hvor de gene-relt selv mener, at de godt kunne have taget en almindelig gymnasial uddannelse. Det er straksvanskeligere at sige, om de slet ikke ville have taget en ungdomsuddannelse, hvis de ikke havdegået på HF-Søfart. Umiddelbart lyder det på eleverne, som om en erhvervsuddannelse ville haveværet det mest nærliggende alternativ for dem, der ikke ville have forsøgt sig med en andengymnasial uddannelse.Skolerne gør en meget stor indsats for at informere om og rekruttere til uddannelsen, især i Mar-stal og Frederikshavn. Der er dog en interessant forskel i det ”image”, som de to skoler formidleraf sig selv, tydeligst udtrykt i deres YouTube-videoer. Her spiller skoleskibet Danmark en domine-rende rolle i Frederikshavns video (hvilket også afspejles i, at togtet har tiltrukket mange af de in-terviewede elever), mens Marstals video i høj grad formidler den noget mindre spektakulære,men afvekslende, fagligt solide hverdag i et trygt skolemiljø.Optagelsen sker i Svendborg og Frederikshavn i store træk ligesom optagelsen til 2-årig hf, mensman i Marstal bruger mange ressourcer på en optagelsessamtale, der i høj grad har til formål atafklare, om ansøgerens forventninger til uddannelsen stemmer overens med det, skolerne tilby-der og kræver.

VurderingDet fremgår især af undervisernes udsagn, at elevgruppen på HF-Søfart er meget polariseret, hvorder sidder både meget fagligt dygtige, målrettede elever og mere uddannelsesfremmede, ikke-boglige unge i klasserne (jf. afsnit 3.2.3). Dette er i overensstemmelse med uddannelsens formål.Men i betragtning af den store andel, der falder fra til anden gymnasial uddannelse (jf. afsnit7.3.3), kunne man måske forestille sig, at nogle ikke bare skifter, fordi de ikke har lyst til søfarten,men fordi de gerne vil være hurtigere færdige. Samtidig er der elever, der falder fra, fordi hf varfor svært (jf. afsnit 7.6). Bortset fra de pædagogiske udfordringer i det daglige skaber dette imid-lertid også nogle dilemmaer for tilrettelæggelsen af uddannelsen i øvrigt, som også afspejler etdilemma mellem 95-%- og 60-%-målsætningerne. Fokuseres der på at få så mange som muligtigennem uddannelsen eller på at uddanne gode ansøgere til de videregående uddannelser? Kanman tilgodese begge grupper på én gang? Noget kunne tyde på, at det er vanskeligt, og at etforsøg på at favne begge dele kan være medvirkende til at skræmme elever væk – i begge enderaf spektret.I betragtning af forskellen i gennemførelsesprocent mellem Marstal og de to andre skoler kunneoptagelsessamtalen i Marstal godt tænkes at virke forebyggende på frafald, i det omfang samta-len får vejledt nogle elever, som ikke ville have gennemført HF-Søfart, til at søge andre uddannel-ser. Omvendt kan man måske godt være bekymret for det store fokus på togtet med skoleskibet iFrederikshavn, al den stund det kun varer 10-12 uger ud af 120 på den samlede uddannelse.Skolerne vil i udgangspunktet gerne kunne optage flere elever, men ser på den anden side noglefordele i situationen i 2012, hvor man i Marstal kunne udvælge de bedste elever blandt for man-ge rettidige ansøgere til pladserne (jf. afsnit 3.1.2). Da kap. 6 også peger på nogle udfordringer iden situation, hvor HF-Søfart-eleverne er et lille mindretal på en stor skole, bør det derfor overve-jes, om der kan være en kritisk masse for udbuddet, og om målet ermangeelever ellerde bedsteelever.

Indholdet af hf-delen af HF-Søfart svarer i alle tre byer til indholdet i en almindelig 2-årig hf for atkunne være adgangsgivende til videregående uddannelser. Svendborg og Marstal peger i deresselvevalueringer på, at det er en stor fordel for eleverne, at pensum og ikke mindst afleveringer afskriftlige opgaver er spredt ud over tre år, hvilket gør det lettere for dem at klare arbejdsbelast-ningen. Der sker ikke en særlig tilrettelæggelse af fagene, fordi de indgår i HF-Søfart. Hf er i for-vejen tilrettelagt anvendelsesorienteret, og lærerne forsøger i varierende grad at inddrage rele-vante maritime aspekter. Derudover er der mindre forskelle byerne imellem.Hf i MarstalI Marstal går eleverne i rene HF-Søfart-klasser, og skolen har ikke andre hf-klasser, kun kursisterpå enkeltfag. Især på 3. år har de valgfag sammen med nogle få enkeltfagskursister.Eleverne har alle de obligatoriske fag på hf og valgfag efter hf-bekendtgørelsen. Fysik er obligato-risk for HF-Søfart. På grund af spredningen over de tre år har eleverne mulighed for at tage ekstravalgfag på 2. og 3. år eller tage fag på et højere niveau end det obligatoriske.Hf i SvendborgEleverne i Svendborg går i klasser, der kun indeholder HF-Søfart-elever, men har timer sammenmed andre hf-elever i det kreative valgfag på 2. år og i alle valgfagene på 3. år.Hf-fagene i Svendborg er identiske med en almindelig hf, og der er valgfrihed inden for de kreati-ve fag. Hvis eleven ikke ønsker optagelse på en videregående maritim uddannelse, kan han ellerhun evt. vælge noget andet end fysik og matematik på B-niveau på 3. år. Der er også mulighedfor at vælge fag ud over de obligatoriske. Fra årgang 2012 har man fra skolens side givet klassennogle flere ugentlige lektioner end normalt for at kunne tilrettelægge undervisningen som ”lek-tielet”, det vil sige, at læselektierne som hovedregel klares i forbindelse med den skemalagte un-dervisning. Skolen har allerede, ifølge selvevalueringen, kunnet konstatere, at dette sikrer ”etensartet – og stærkt forbedret – forberedelses- og forståelsesniveau”. I øvrigt tilbydes elevernecoaching som støtte under hele uddannelsen.Hf i FrederikshavnEleverne på HF-Søfart går i en klasse for sig på hver årgang. De har ikke fag sammen med andreelever, men deltager på lige fod med skolens andre elever i fællesarrangementer, idrætsdag osv.I Frederikshavn har man valgt at lave en hf helt uden valgfag. Det er på forhånd fastlagt, at ele-verne skal have matematik og fysik på B-niveau i stedet for som normalt på 2-årig hf på C-niveau.

I alle tre byer er søfartsdelen af HF-Søfart bygget op på den måde, at udgangspunktet er grund-modulet i skibsassistentuddannelsen, men en række af fagene er udvidet i timetal, således at ele-verne kan nå omkring flere emner eller opnå en større læringsdybde end på grundmodulet. Hertiler så lagt ekstra fag, hentet fra de videregående søfartsuddannelser. I Marstal og Svendborg be-står udvidelsen i såvel navigation som motorlære, mens det i Frederikshavn kun er fag fra ma-skinmesteruddannelsen, der er lagt til. Der er ingen valgfrie fag på søfartsdelen af uddannelsen.Søfartsdelen i MarstalI uddannelsesplanen for den maritime del af HF-Søfart i Marstal fremgår det tydeligt, hvilke læ-ringsmål der kommer fra uddannelsesplanen forgrundmodul for skibsassistenter,og hvilke der erfraStudieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse, lige-som det fremgår, at disse dækker pensum for de første seks måneder af denne uddannelse. Ele-menterne fra de to uddannelser er integreret på den måde, at når eleverne fx har fagetmaskin-lære,er målbeskrivelsen fra grundmodulet for skibsassistenter udvidet med to ekstra emner, somstammer fra juniorofficersuddannelsen. Kun fagetnavigationer helt og holdent ”ekstra” i for-hold til grundmodulet og giver, foruden merit på juniorofficersuddannelserne, eleverne et due-lighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. Dertil kommer ekstra undervisning i maskinlære, som lederfrem til duelighedsbevis i motorpasning.Søfartsdelen i SvendborgI Svendborg er tilrettelæggelsen af den maritime del også bygget op på den måde, at grundmo-dulet for skibsassistenter er udvidet i de enkelte fag med ekstra timetal, der bruges til inddragelseaf flere emner eller større læringsdybde. Søfartsdelen adskiller sig fra grundmodulet for skibsassi-stenter i følgende fag: teknisk dokumentation (udvidet timetal for at få større indlæringsdybde ogrutine), praktisk sømandsskab (udvidet timetal, klassen delt i to), arbejdssikkerhed (udvidet time-tal, større pensum), motorlære (større indlæringsdybde og mere praktisk undervisning). Motor-passerprøven er obligatorisk (den er ellers frivillig på grundmodulet), vagthold (større fokus påselvstændig vagtdisciplin), navigation (udvidet til duelighedsprøven til erhverv på niveau med 1.teorisemester på juniorofficersuddannelsen, desuden inddrages instrumentering og brug af ra-dar), maritimt engelsk (mere selvstændige opgaver, skriftlige rapporter). Endelig får eleverne tokurser, som ikke indgår i grundmodulet, nemlig SRC-kursus (maritim radiokommunikation) ogradarsimulering.Søfartsdelen i FrederikshavnUndervisningen på MARTEC er tilsvarende tilrettelagt sådan, at udgangspunktet er grundmoduletfor skibsassistenter. En del fag er de samme som på grundmodulet; det gælder teknisk dokumen-tation, materialelære, værkstedsteknik, brandskole, maskinlære, ellære, maritimt engelsk, vedli-geholdelse, arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, vagttjeneste, søvejsregler og navigation II, praktisk sø-mandsskab, skibsteknik, søsikkerhed, sundhedslære ogtanker familiarization.Nogle af grundmo-dulets fag er på højere niveau; det er tekniske anlæg 1 og 2, vagttjeneste og visuel signalering,navigation 1. Endelig er der en række fag, der er taget fra maskinmesteruddannelsen med hen-blik på at kunne give merit. Det drejer sig om værkstedsskole, professionsrettet matematik, pro-fessionsrettet fysik og maritimt engelsk II.

Det ekstra halve år i MarstalI Marstal giver det ekstra halve år mulighed for at udvide indholdet af søfartselementer i uddan-nelsen, ud over hvad grundmodulet for skibsassistenter indeholder. Men derudover giver det mu-lighed for at vælge flere valgfag på hf på højeste niveau, fx matematik eller engelsk på A-niveau.Derudover er der lagt en ugentlig dobbeltlektion ind på 1. år til lektiearbejde med lærerstøtte, ogder er gennem hele forløbet ekstra tid til studieunderstøttende aktiviteter som frivillig lektiecaféog studietimer ud over det normale timetal. Ifølge skolens ledelse er det ca. halvdelen af eleverne,der tager hf-fag ud over de obligatoriske.Begge institutioner har således del i den ekstra tid, og skolernes ledelser har hver for sig ansvaretfor deres del af forløbet.Marstal begrunder i selvevalueringen denne tilrettelæggelse med, at eleverne kan opnå et halvtårs merit på skibsofficersuddannelsen, at eleverne kan få flere (hf-)kompetencer, som vil værenyttige i deres videre uddannelse, og at den ekstra tid i det hele taget gør det lettere at fastholdedem, især fordi der bliver bedre tid til lektierne og de skriftlige afleveringer på hf, men også fordider bliver tid til aktiviteter som virksomhedsbesøg og sejlture med skonnerten Fylla.Det ekstra halve år i SvendborgDet ekstra halve år består i Svendborg udelukkende af søfartsfag, jf. afsnit 5.2, som er fastlagt påbaggrund af de erfaringer, Svendborg Gymnasium og Kogtved Søfartsskole (nu SIMAC) gjordesig, da de udbød uddannelsen, og input fra søfartserhvervet og aftagende skoler. Der er dog, li-gesom i Marstal, også mulighed for at tage ekstra hf-fag.Indholdet af det ekstra halve år i Svendborg tilrettelægges af et specielt lærerteam på søfartssko-len, som hovedsageligt beskæftiger sig med HF-Søfart-eleverne. De overordnede linjer for uddan-nelsen drøftes på lærermøder, og en lærer fra teamet fastlægger det overordnede forløb sam-men med skolens inspektør.Det ekstra halve år i FrederikshavnOgså i Frederikshavn bruges det ekstra halve år kun til søfartsfag, jf. afsnit 5.2, og indholdet erfastlagt med henblik på at forbedre elevernes muligheder for videreuddannelse inden for det ma-ritime. Ansvaret for det ekstra halve år ligger således udelukkende på søfartsdelen, det vil sigehos Skagen Skipperskole og MARTEC i fællesskab.5.3.2Betydningen af det ekstra halve årFor en umiddelbar betragtning kan det undre, at man med HF-Søfart-uddannelsen tilbyder enkombinationsuddannelse, som eleverne skal brugelængeretid på, end hvis de havde taget de todele, hf og grundmodul for skibsassistenter, hver for sig. Men sådan er der ingen af de involvere-de, hverken ledelser, undervisere eller elever, der ser på det. Det hænger først og fremmest sam-men med, at eleverne dels får de ekstra fag, der kan give merit på de videregående søfartsud-dannelser (og i Marstal desuden mulighed for ekstra valgfag på hf), og således, ifølge uddannel-serne, ikke har ”spildt” tid, hvis de fortsætter i den retning. Dertil kommer, at alle ser det som enstor lettelse for eleverne, at de har tre år til at få afleveret alle de skriftlige opgaver, som normaltskal klemmes sammen på to år, ligesom man i Marstal og Svendborg også bruger det til at tilføreekstra lektioner for at støtte eleverne. Disse lektioner udvider altså ikke indholdet eller kravene iuddannelsen, men giver blot flere lærerressourcer.Det er i øvrigt væsentligt at bide mærke i, at uddannelsen ikke på nogen af skolerne er strukture-ret, så ”det ekstra halve år” fremstår som et sådant, altså løsrevet fra de to andre uddannelses-elementer, men er fuldstændig integreret i forløbet undervejs.I Svendborg er der dog en udfordring i, at nogle af eleverne ikke består de ekstra fag, der er lagtind som en del af det ekstra halve år. Det drejer sig blandt andet om motorpasserprøven, som ot-te ud af 17 elever på årgang 2007 ikke bestod, og tre ud af de otte elever bestod ikke den sam-lede uddannelse på grund af dette ene fag (men fik altså deres hf-eksamen og grundmodul forskibsassistenter samlet set). Skolen mener derfor ifølge selvevalueringen, at de krav, den stiller idet ekstra halve år, dermed har medført et ekstra frafald på 18 % for årgang 2007 (de tre ud afEvaluering af HF-Søfart41

de 17 elever), hvilket, som skolen skriver, har givet stof til eftertanke og sat gang i overvejelserom at ændre tilrettelæggelsen og kravene til det ekstra halve år.På MARTEC giver ledelsen udtryk for, at ”det ekstra halve år” burde være reguleret i en bekendt-gørelse. Man mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at skolerne definerer og målsætter indholdethver især, ikke mindst fordi det bør stå lidt mere klart for de unge, hvad de får. Ledelsen menerikke, at det behøver være styret i detaljer eller være ens på de tre skoler, men en fælles rammeville være hensigtsmæssig. Alle skolerne har i øvrigt løbende kontakt med de mest oplagte afta-gerskoler (SIMAC fx) for at tilpasse indholdet i det ekstra halve år til det, de mener, vil være detmest relevante. Underviserne på hf i Marstal ønsker ikke en bekendtgørelsesregulering af det eks-tra halve år, hvis det fx vil medføre bindinger på, hvilke ekstra hf-fag eleverne kan vælge. Under-viserne mener, at denne frihed er vigtig på en ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er tilrettelagt meget forskelligt i de tre byer, hvilket der vil blive gjort rede for ne-denfor. Fælles for de tre udbudssteder er dog, at de to dele af uddannelsen forløber parallelt ogadskilt ved siden af hinanden, uanset om der er timer på begge skoler hver dag, eller det er for-delt på ugedagene. Der er ingen moduler på tværs, fælles temaforløb eller lignende. I Marstal erder dog flere gange gennemført fælles temadage med emner som fx konfliktløsning og pirateri.Hf-fagene er organiseret som på almindelig hf med timer i hvert fag hver uge og eksamen efter1., 2. eller 3. år.Sammenhængen i uddannelsen, MarstalDe to uddannelser er i Marstal fuldstændig flettet sammen i hverdagen. De to skoler ligger dørom dør med fælles kantine, og eleverne har timer begge steder, ofte også på samme dag. 1. p iår har således timer på hf mandag formiddag, på navigationsskolen mandag eftermiddag og så tilsidst to timer obligatorisk lektiehjælp på hf igen. Tirsdag og torsdag er der kun hf-timer, menonsdag og fredag er der timer begge steder. Skemaet brydes af og til af nogle dages sejltur medsejlskibet Fylla, røgdykkerkursus eller lignende.I antal timer ser det således ud:Tabel 9Timernes fordeling på årgangene, Marstal1. år 26 timer hf-obligatoriske fag, heraf 2 øvelsesdeletimer i kemi og biologi2. år 17 timer hf-obligatoriske fag, heraf 1 øv. i fysik3. år 12 timer hf-obligatoriske fag9 timer søfart9 timer søfart8 timer søfartx antal hf-valgfagx antal hf-valgfag

Nogle af søfartsfagene lægges i samlede forløb, spredt over året.De interviewede elever sætter stor pris på afvekslingen og det at kunne bruge hovedet på forskel-lige måder. De kan også se, at fagene på de to skoler bygger ovenpå hinanden.Sammenhængen i uddannelsen, SvendborgI Svendborg er forløbet opbygget sådan, at eleverne i de to første år går på søfartsskolen to dageom ugen (ca. 15 lektioner pr. uge) og på hf tre dage om ugen (17 lektioner pr. uge). Dagene påsøfartsskolen ligger fx tirsdag og torsdag eller mandag og onsdag. På 3. år er eleverne færdigemed søfartsdelen og går kun på hf, nu med 28 lektioner om ugen.Eleverne i interviewet synes, at det er rart, at det skifter, og at der er forskel på de to skoler. Tilgengæld peges der på, at man lige skal vænne sig til at være hver dag på VUC på 3. år. Der erogså en risiko for, at man glemmer søfartsfagene, når man kommer væk fra dem et helt år.Sammenhængen i uddannelsen, FrederikshavnI Frederikshavn går eleverne på MARTEC (nogle gange på selve skolen, andre gange på havnen)en dag om ugen og på gymnasiet fire dage om ugen i alle tre år. Dette brydes dog af togtet med42

skoleskibet Danmark, der varer 10-12 uger og finder sted om efteråret på 2. år. Her kommer ele-verne igennem ca. halvdelen af søfartsdelen af uddannelsen. Hertil kommer enkelte uger, der ta-ges sammenhængende på Skagen Skipperskole. På 1. og 3. år har eleverne 24 skemalagte timerpå hf hver uge.De interviewede elever mener, at det er dejligt med den ugentlige dag på MARTEC: Man får etafbræk fra skolen, man glæder sig til det. ”Ugerne føles ikke så lange”. Det er det, der gør, atman kommer igennem det. De ønsker ikke at få skemaerne blandet mere sammen og heller ikke,at søfartsundervisningen samles i blokke, sådan som det var tidligere.Eleverne peger dog på, at der mangler valgfrihed med hensyn til fag på hf-delen af uddannelsen.Hvad sammenhængen i uddannelsen angår, mener en af de interviewede elever, at der er ret godintegration af matematikken de to skoler imellem. Han går på 3. år og kan pludselig se en rødtråd igennem det hele. En 2.-årselev giver udtryk for stadig at savne den røde tråd.

Hf-delen af uddannelsen indeholder stort set det samme i alle tre byer. Alle steder kræves mate-matik og fysik på B-niveau, hvilket ikke er obligatorisk på 2-årig hf. Søfartsdelen rummer i et vistomfang forskellige fag i de tre byer, men fælles for dem er, at de bygger oven på grundmodul forskibsassistenter og dels udvider nogle af fagene herfra, dels føjer nye til.Alle tre udbydere bruger det ekstra halve år, som uddannelsen har, ud over hf og grundmodulfor skibsassistenter, til at undervise eleverne i søfartsfag, som de kan få merit for på videregåendesøfartsuddannelser. Marstal og Svendborg peger på, at det ekstra halve år også betyder, at ele-verne har længere tidsrum mellem de skriftlige opgaver på hf, og at dette er med til at gøre ud-dannelsen mere overkommelig for dem. Begge steder tilbydes eleverne også at tage ekstra hf-fageller hf-fag på højere niveau end det obligatoriske.Hvor indholdet i uddannelsen er relativt ens i de tre byer, er tilrettelæggelsen meget forskellig. IMarstal er de to uddannelser flettet tæt sammen med timer på begge skoler næsten hver daggennem alle tre år. I Svendborg går eleverne to dage på søfartsskolen og tre dage på hf i de før-ste to år, og så er de færdige med søfartsskolen og skal kun gå på hf det sidste år. I Frederiks-havn går de én dag om ugen på MARTEC og fire dage om ugen på hf gennem alle tre år, menhar så det 10-12 uger lange togt med Skoleskibet Danmark i efteråret på 2. år og nogle hele ugerpå Skagen Skipperskole. På trods af disse forskelle er det dog et fællestræk, at uddannelserneforløber parallelt uden at blive integreret i perioder eller blokke undervejs, ligesom hf-fagene af-vikles helt traditionelt med timer hver uge gennem et helt (eller flere) skoleår.Eleverne er gennemgående meget tilfredse med den måde, uddannelsen er sat sammen på, dér,hvor de nu er. De oplever det under alle omstændigheder som en kærkommen afveksling medfagene på de to skoler. Kun høres lidt kritiske røster i Svendborg, fordi det sidste år kun har hf-fag.VurderingDen højere gennemførelsesprocent i Marstal taler for, at den meget integrerede struktur på ud-dannelsen, som man har her, er en fordel. Men selvom der er formodninger om, at Svendborghar et vist frafald på grund af det 3. år uden søfart, og at Frederikshavn har det efter togtet medskoleskibet, kan dette ikke konstateres statistisk.Derudover kan man formode, at en del af frafaldet kommer af selve grundlaget, kombinationenaf de to uddannelser – at nogle elever falder fra pga. hf-delen, mens andre falder fra pga. sø-fartsdelen.Det er en speciel situation for uddannelserne, at det er så frit for dem, hvad de vil bruge det eks-tra halve år til. Et generelt problem er, at det halve år ikke giver det samme i de tre byer, hvilketkan gøre det uklart for aftagerne, hvad en HF-Søfart egentlig er. Som det er i dag, bruger alleEvaluering af HF-Søfart43

skolerne det til at give eleverne nogle ekstra søfartsfag, som de kan få merit for, hvis de fortsæt-ter med en uddannelse inden for søfart, selvom det typisk kun er seks måneder, de får på junior-officersuddannelsen – og tre måneder på maskinmester. Desuden bruges det til at ”strække” hf-uddannelsen og give ekstra støtte og lektiehjælp, så den bliver mere overkommelig for eleverne,hvilket betragtes som en uundværlig forudsætning for, at en stor del af dem gennemfører. Herfår uddannelsen altså et præg af ”støtte-hf”. Kun i Marstal gives der mulighed for, at elevernekan udnytte den ekstra tid til at tage flere hf-fag/fag på højere niveau, sådan at der også er nogetekstra for de fagligt dygtige, hvilket forekommer at være en god måde at tage højde for dendobbelte målgruppe på. En bekendtgørelsesregulering, som også efterlyses af MARTEC og sko-lerne i Svendborg, kunne give anledning til en diskussion af formålet med det ekstra halve år ogresultere i en tydeligere varedeklaration.Jf. diskussionen i kap. 4 om elevgruppen, der er sammensat af både meget målrettede unge ogunge, der er mindre bogligt orienterede, er det desuden væsentligt at overveje, om og i givet faldhvordan man kan tilrettelægge forløbet, så begge grupper tilgodeses bedre.Opbygningen af uddannelsen i de tre byer er meget forskellig, men et fællestræk er, at forløbeneinden for hhv. hf og søfart er spredt jævnt ud; der er altså ikke klart afgrænsede moduler under-vejs. Den struktur, man har i Svendborg, hvor søfartsdelen er afsluttet efter 2. år, og i Frederiks-havn, hvor grundmodulet/togtet med skoleskibet i Frederikshavn er afsluttet om efteråret på 2.år, forekommer ikke at være resultatet af pædagogiske overvejelser, og skolerne har selv en ideom, at disse overgange i uddannelsen kan skabe frafald, selvom det ikke kan påvises i tal.Meget tyder på, at den helt integrerede uddannelse i Marstal har nogle fordele, fordi den frem-står som en sammenhængende og naturlig helhed. Ulemperne i dette, samlet set, er, at eleverneikke kan skifte uddannelsessted undervejs.Det er ikke fremgået af selvevalueringer eller interview, men spørgsmålet er også, omrækkeføl-gen og placeringenaf fag på hf og søfartsdelen er indbyrdes koordineret, eller om en radikal ny-tænkning ville kunne understøtte en langt større integration af de to dele af uddannelsen, fremfor at det er to parallelle, men adskilte forløb. Som det er i dag, er hf alle steder organiseret tradi-tionelt i et almindeligt skema med alle fagene i nogle timer hver uge. Mulighederne for projekt-orienteret undervisning i udvalgte fag på tværs af skolerne er dermed stærkt begrænsede, og detforekommer da stort set heller ikke.

Eleverne på HF-Søfart modtager undervisning af meget forskellig karakter. På hf er det teoretiskog almendannende, men skal også være anvendelsesorienteret, på søfartsskolerne er det bådeteoretisk og praktisk. Lærerne på hf er akademikere, lærerne på søfartsskolerne er typisk folkmed en baggrund i søfartserhvervet, teknikere eller navigatører, med en erhvervspædagogisk vi-dereuddannelse. Eleverne skal derfor kunne forholde sig til forskellige typer undervisning. I detteafsnit gøres rede for, hvilke udfordringer underviserne ser i det, og hvordan eleverne oplever det ihverdagen.Undervisningsformer i MarstalPå hf i Marstal lægger man vægt på, at også hf-delen er anvendelsesorienteret, og at undervis-ningen så vidt muligt skal tage afsæt i elevernes egen virkelighed og erfaring. En underviser for-tæller, at de forsøger at tone undervisningen i retning af søfart, men at det kan tage noget tid,fra man starter som lærer på skolen, hvor man ikke selv ved så meget om området. Men det be-mærkes også, at det heller ikke skal være søfart det hele, for hf skal også give eleverne noget al-men dannelse. Der arbejdes medcooperative learningsom et af mange pædagogiske værktøjer.Aktuelt er de to skolers lærergrupper i gang med at udarbejde et idékatalog til hvert fag med for-slag til, hvordan man kan arbejde sammen om undervisningen for at skabe mere sammenhæng.Der er også kommet ønsker fra lærerne på navigationsskolen om, hvad de gerne vil have, atVUC-lærerne inddrager i undervisningen. Der er tydeligvis stor velvillighed i de to lærerstabe til atsamarbejde med hinanden og god synergi mellem de to steder.I modsætning til eleverne på de andre skoler, jf. nedenfor, oplever eleverne i Marstal ikke storforskel på den pædagogiske tilgang på de to skoler. De mener også, at lærerne virker lige kvalifi-cerede. De synes ikke, at der er nogen speciel ”søfartsdisciplin” eller lignende på navigationssko-len.Undervisningsformer i SvendborgI Svendborg lægger man ifølge selvevalueringen vægt på, at undervisningen på hf er ”præget afhensynet til den særlige målgruppe – de unge (drenge) med megen ’krudt i røven’ og liden lyst tilboglig udfoldelse – for nu at udtrykke det lidt firkantet og forenklet”. Det gøres blandt andet ved”i udpræget grad at bruge kreative og/eller elevaktiverende arbejds- og undervisningsformer,herunder blandt andet it og strukturer fracooperative learning”6. Selvevalueringen beskriver og-så, at den undervisningsform, der bruges på søfartsskolen, passer rigtig fint til målgruppen, fordider er den udstrakte afveksling mellem teori og praksis, set både over de fire semestre og på denenkelte dag.Under interviewet med underviserne på VUC i Svendborg bemærkes det, at kulturen på de toskoler er meget forskellig, både i måden at drive skole på og i opfattelsen af disciplin. Der givesudtryk for, at det er sundt for eleverne at møde begge dele, selvom det også er opfattelsen, atder er en lidt hård pædagogik på søfartsskolen. Det fremføres, at forskellen på de to skoler ikke

må blive for stor, og at det er vigtigt, at lærerne gensidigt har viden om hinandens kulturer. Afsamme grund vil VUC-lærerne gerne have et øget samarbejde. Ledelsen på søfartsskolen påpe-ger, at underviserne er søfolk med en voksenpædagogisk baggrund. De lægger vægt på, at deter ”sømanden, der er der, når de underviser”, ud fra en tanke om, at det er ham og den jargon,eleverne skal ud at arbejde sammen med, når de kommer til søs. Ledelsen bemærker også, at læ-rerne på søfartsskolen er ældre end mange af VUC-lærerne, hvilket kan være med til at øge følel-sen af kulturforskelle.De interviewede elever, både de igangværende og de frafaldne, giver udtryk for, at de i høj gradkan mærke den beskrevne forskel. Samtidig oplever de store forskelle blandt lærerne på søfarts-skolen. Eleverne opfatter det som forskelle i lærernes didaktiske kompetencer. Fx siger en elev:”På hf ved de godt, hvordan det skal læres. Det kan nogle af lærerne på søfartsskolen også, mende er ikke trænet i at lære fra sig. De er meget inde i faget, men de kan ikke forklare det.” Detbliver desuden nævnt, at tonen godt kan være lidt hård, men eleverne er samtidig af den opfat-telse, at ”det skal man kunne tåle, hvis man skal sejle”. De kan også altid finde en lærer, der kanforklare det bedre, hvis der er noget, de ikke forstår, ligesom der er lektiehjælp hver aften.Undervisningsformer i FrederikshavnPå hf brugescooperative learningog ”det forpligtende gruppearbejde” i et samarbejde mellemdansk, engelsk og matematik. Lærerne vurderer, at det har givet en betydeligt større elevaktiviteti timerne. Eleverne er lidt uenige om, hvorvidt lærerne her er autoritære eller meget pædagogi-ske.Lærerne på MARTEC er vant til at undervise voksne mennesker, og eleverne er godt klar over, atde selv eller deres kammerater godt kan være lidt umodne og også kunne lidt mindre, end lærer-ne tror. Eleverne kan godt se, at lærerne er vant til nogle andre elever, og forventer, at eleverneselv deltager aktivt. Men de mener også, at der er forskel på lærerne. Ingen af eleverne synes, atlærerne på MARTEC og Skagen Skipperskole er autoritære, men der efterlyses en mere pædago-gisk tilgang på Skipperskolen.

HF-Søfart-eleverne går på to uddannelser med meget forskelligt miljø, og deres rolle i forhold tilde andre elever på de to skoler, de færdes på, er væsensforskellige de tre byer imellem.Selvom der i alle tre byer er tale om to (i Frederikshavn tre) skoler, der udbyder hhv. gymnasialeuddannelser og søfartsuddannelser, er det meget forskellige miljøer, eleverne færdes i. Det kom-mer af, at de uddannelser, som institutionerne i øvrigt udbyder, er forskellige.Uddannelsesmiljøet i MarstalHF & VUC FYN Ærø har 137 årselever på HF-Søfart ud af 155 i alt. HF-Søfart-eleverne udgør der-med langt størsteparten af VUC’ets elever, hvilket er helt forskelligt fra de to andre byer. De erogså de eneste på VUC’et, der går i faste klasser. HF-Søfart-eleverneerdermed skolen. VUC’etadskiller sig fra andre VUC’er på grund af elevsammensætningen – et almindeligt VUC består afen broget skare af også voksne elever på mange forskellige kurser, mens dette minder meget me-re om et gymnasium, hvor eleverne er unge og går i faste klasser. For eleverne indebærer det densærlige omstændighed – sammenholdt med de andre byer – at de ikke skal forholde sig til andre”slags” elever på denne del af deres uddannelse.På Marstal Navigationsskole er de 46 årselever fra HF-Søfart ud af 187 i alt. Navigationsskolenudbyder ikke grundmodulet for skibsassistenter i sig selv, så alle skolens øvrige elever går på 6-18måneder lange skipperuddannelser eller skibsføreruddannelsen eller deltager i efteruddannelses-kurser. HF-Søfart-eleverne har som tidligere nævnt timer på VUC og på navigationsskolen hverdag. Hf-eleverne går på skolen i tre år og udgør altså den mest ”faste” del af skolens elever. Deøvrige elever er væsentlig ældre end HF-Søfart-eleverne og går på uddannelser, som HF-Søfart-eleverne kan stile imod. Selvom de to elevgrupper ifølge lærerne er ret adskilte, har det givetvisen positiv betydning, at der er nogen at se op til for HF-Søfart-eleverne.

HF-Søfart-eleverne i Marstal har altså ingen strukturelle konflikter med andre elever på deres toskoler. Eleverne imellem kan der imidlertid godt opstå problemer i form af gruppedannelse ogmobning, hvilket nogle af de frafaldne elever havde oplevet.Skolerne har imidlertid fokus på miljø og trivsel, og blandt andet arbejder de med trivselsskemaerog organiserer kontaktpersonordninger, hvor ældre elever er kontaktpersoner for nye elever.Uddannelsesmiljøet i SvendborgPå VUC FYN Svendborg udgør HF-Søfart-eleverne 55 årselever ud af i alt 276 på hf. HF-Søfart eraltså kun en mindre del af VUC’et. De øvrige hf-elever er alle enkeltfagskursister. Tæller manAVU, FVU og ordblindeundervisning med, har VUC‘et i alt 435 årskursister. I de to første år gårHF-Søfart-eleverne tre dage om ugen på VUC. På tredje år er de færdige på søfartsskolen og gårkun på VUC.Når ledelsen og underviserne taler om søfartseleverne, fokuserer de meget på, at de erunge, for-di de er yngre end de elever, de ellers har. Det er der mange lærere, der sætter pris på, fordi deer mere åbne og modtagelige end de ældre kursister. Samtidig bliver de karakteriseret som væ-rende ”mindre boglige”, når man sammenligner dem med elever på de almindelige hf-enkeltfag.VUC‘et har en skolekultur med færre fester og mindre ungdomsliv end et gymnasium, men ifølgeledelsen giver det en rummelighed, som HF-Søfart-eleverne er glade for. Kulturen på et gymnasi-um kan være meget normsættende og en snæver ramme for den enkelte, og der er eleverne påVUC mindre strømlinede, hvilket kan være en befrielse for de unge.Når eleverne er på Svendborg Søfartsskole de to dage om ugen under uddannelsens første to år,udgør de 29 årselever ud af 74 i alt. De øvrige elever er alle elever på grundmodul for skibsassi-stenter, som kun varer et halvt år. Herudover har skolen kursusvirksomhed for i alt ca. 7 årselever.HF-Søfart-eleverne befinder sig altså på skolen over et meget længere tidsrum end de øvrige.Grundmodul for skibsassistenter er første led i en overvejende praktisk uddannelse. I relation tildisse elever er HF-Søfart-eleverne igen markant yngre, men her bliver de pludselig de ”boglige”.Ledelsen nævner, at skibsassistenteleverne er ældre, har mere livserfaring og en til tider ”brutalarbejdsjargon”, som hf’erne ikke er inde i. De interviewede elever i Svendborg fortæller, at HF-Søfart-eleverne og skibsassistenterne har det svært med hinanden, og at der kan blive sagt noglemeget stødende ord, fx har de oplevet at blive råbt efter med ord som ”Homo-Fisker”. Elevernefortæller, at det nærmest er en slags krig, de har kørende. De konkurrerer tydeligvis med hinan-den, fordi deres uddannelser udgør to forskellige veje ”opad”, hvor HF-Søfart-eleverne hurtigerekan blive officerer end skibsassistenterne, mens skibsassistenterne hævder, at de tager den hårdevej og dermed lærer mere. Eleverne har klaget over det til ledelsen, som snakkede med dem omdet og satte skolens velfærdsmedarbejder (jf. afsnit 6.2) på sagen. Ledelsen mener ikke at haveoplevet lignende konflikter tidligere. Eleverne tilføjer også, at det ikke altid er så slemt, at noglegange er skibsassistenterne også meget flinke. Det er tydeligvis meget forskelligt for de forskelli-ge hold af skibsassistenter og HF-Søfart-elever, hvordan forholdet er imellem dem. Det er ogsåsigende, at eleverne fortæller, at deres forhold til skibsassistenterne er meget forskelligt på 1.halvår, hvor skibsassistenterne er startet 14 dage før dem, og på 2. halvår, hvor de pludselig erblevet ”dem, der kom først”.Uddannelsesmiljøet i FrederikshavnPå Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udgør de tre HF-Søfart-klasser 60 elever ud af 805 i alt.De udgør én klasse på hver årgang og har timer på skolen fire dage om ugen gennem alle tre år,bortset fra den tid, de er på togt, og enkelte uger på Skagen Skipperskole. På gymnasiet er deandre elever jævnaldrende med eller yngre end søfartseleverne. Underviserne fortæller, at de tid-ligere søfartsklasser ikke ønskede at blande sig ret meget med resten af skolen, og at de ikke føl-te sig så veltilpas på gymnasiet, men havde et godt sammenhold i klassen. I de senere år er dersket en udvikling, hvor de har ladet sig involvere mere. Underviserne peger fx på, at det har bety-det meget, at en HF-Søfart-klasse har vundet idrætsdagen to år i træk, ligesom det er en markantforskel, at der i dag er søfartselever, der er kærester med stx-elever.Nogle af de interviewede elever i Frederikshavn giver udtryk for, at de andre elever på gymnasietser ned på dem. Lærerne er ikke nedladende over for dem. Det bliver nævnt, at ”man føler, atEvaluering af HF-Søfart47

man er en minoritet”, og at eleverne ”bliver overset”. En lille forhindring for integrationen medden øvrige del af skolen er det også, at eleverne ikke kan deltage i elevrådets arbejde, fordi mø-derne her holdes om tirsdagen, hvor søfartseleverne er på MARTEC. På den anden side bliver detnævnt, at kontaktlæreren er meget hjælpsom.MARTEC er også en stor skole, hvor HF-Søfart-eleverne kun udgør 12 årselever ud af 278 i alt.Eleverne kommer på skolen en dag om ugen i de tre år. De øvrige elever på skolen går på ud-dannelserne til maskinmester, skibsmaskinist, skibsmekaniker (ca. 60-70 %) og skibsassistent (ca.30-40 %). Derudover udbyder skolen en lang række efteruddannelseskurser. Her møder elevernealtså især ældre studerende på videregående uddannelser.Som det fremgår af afsnit 4.2.3Elevernes baggrund og profil, har underviserne på MARTEC gen-nemgående et ret kritisk syn på eleverne, i hvert fald hvad deres faglighed og arbejdsindsats an-går, og det afspejler formentlig også, at deres forventninger er store, fordi de sammenligner medde ældre og mere målrettede og motiverede elever, de ellers har. En tidligere elev bekræfter påsin vis dette ved at sige, at mange af klassekammeraterne var barnlige både over for hinanden ogover for lærerne.For eleverne i Frederikshavn spiller togtet på Skoleskibet Danmark en meget stor rolle. Her udgøreleverne ca. 20 ud af i alt 60, der tager deres grundmodul for skibsassistenter på denne måde.Det fremgår af alle interviewene, at de 10-12 uger, eleverne er af sted, er af meget stor betyd-ning. Både lærerne på gymnasiet og på MARTEC mærker en markant forskel på eleverne eftertogtet. De oplever, at de er blevet modnet og socialiseret af det.HF-Søfart-eleverne går kun enkelte uger på Skagen Skipperskole for at tage navigationsfagene.Skolens øvrige elever går primært på de forskellige skipperuddannelser og deltager i efteruddan-nelseskurser.

De fleste elever bor ude for første gang, når de starter på HF-Søfart, ofte langt hjemmefra, ogstørstedelen er kun 16-17 år. Selvom mange har været på efterskole, er det et stort spring. Detgiver nogle særlige udfordringer. Det gør dette afsnit rede for.En stor del af eleverne flytter hjemmefra – og flytter langt – for at komme på HF-Søfart. Da defleste er under 18 år, giver det deres boligforhold under uddannelsen en særlig betydning. Fornogle er det et vanskeligt vilkår, for andre er det attraktivt, fremgår det af interviewene. De harnetop ønsket at flytte hjemmefra, fx fordi de har været på efterskole. I dette kapitel ser vi bådepå, hvor eleverne rent faktisk bor, og på, hvad skolerne gør for at støtte dem socialt i hverdagenuden for skolen.Bolig i MarstalFor eleverne i Marstal er det et særligt vilkår ved uddannelsen, at den foregår i en ganske lille bypå en ø. Det tager relativt lang tid at komme hjem til forældre og venner, næsten uanset hvor ilandet eleverne kommer fra. For nogle bliver det for trangt og for isoleret, for andre er det enfordel, at det er et trygt miljø, hvor man hurtigt kan få et tilhørsforhold, og hvor alle kender hin-anden. Mange af HF-Søfart-eleverne fungerer fx som efterspurgte trænere i de lokale idrætsklub-ber – byens egne unge er jo under uddannelse alle mulige andre steder. Eleverne bor næsten allesammen på et af byens kollegier, der ligger i gåafstand fra skolen.Skolerne har ansat en ”skolemor” på puljemidler fra det daværende Velfærdsministerium. Hunfortæller i et særskilt interview, at hun langt hen ad vejen træder i forældrenes sted, og foræl-drene ringer også til hende for at høre, hvordan det går, ligesom hun ringer til dem. Hver morgengår hun rundt i klasserne og tjekker, om alle er kommet, og bagefter tager hun rundt eller ringerfor at finde ud af, hvorfor de manglende ikke er kommet. Hvis nogen har problemer, tager hunaffære – enten på lærernes eller elevernes eget initiativ – og finder ud af, om der fx er brug foren psykolog, coaching eller misbrugsbehandling. Også hvis eleverne bare skal have hjælp til atkomme til fysioterapeut eller lignende, kan hun arrangere det, ligesom forældrene ville have48

gjort, hvis eleverne boede hjemme. Skolemor formidler også kontakt til lokale familier, hvis børnmåske selv er rejst fra øen for at gå på gymnasiet eller videreuddanne sig, som kan være ”be-søgsfamilier” for de unge, der måske er lidt ensomme og har brug for at have nogen at gå påbesøg hos. Hun er også opmærksom på, om ”de stille eksistenser” trives, eller tager fat i det, hvisder er problemer med mobning.I øvrigt trappes ”nursingen” ned i løbet af de tre år. På 2. og 3. år forventes det, at eleverne harlært at stå op selv. Skolemor siger, at hun er bevidst om, at nogle forældre sender deres børn tildenne uddannelse, ikke fordi de skal sejle, men fordi det er et trygt sted. Og mange af disse børnender så med at sejle alligevel.De interviewede elever fortæller, at det kan være vanskeligt at klare sig økonomisk, fordi mangeaf dem får den laveste SU-sats, og at det er svært at finde arbejde på øen. Det kan være medvir-kende til frafald.De interviewede frafaldne elever fra Marstal boede alle på kollegium og syntes, det var fint. Énboede i et lejet hus på andet år. De havde det fint med at måtte flytte for at begynde på HF-Søfart, og ingen begrunder deres frafald med, at de måtte flyttehjemmefra.En elev syntes, atdet var lidt et kulturchok at flytte dertil, og at Marstal var en kedelig by at være ung i, ligesom detvar svært at få et job, så der kun var SU’en at leve for. Men på den anden side var det en godmåde at starte sit udeboende liv på. En anden pegede også på, at det lå langt væk, og at manskal overveje, om man vil bo på Ærø i tre år, før man starter på uddannelsen.Bolig i SvendborgI Svendborg bor de fleste af eleverne på søfartsskolen, når de starter. De bor to på hvert ”kam-mer”, og der er fællesspisning, vækning om morgenen, morgensang og flaghejsning. Om efter-middagen og aftenen er der mulighed for at være i opholdsstuen, og der er altid en lærer påvagt, der kan kontaktes, ligesom han står til rådighed med lektiehjælp en time hver dag. Sammenmed vagtlæreren er fire elever på vagt, og de står blandt andet for oprydning og rengøring.Mange elever kommer ind og tager en snak med vagtlæreren på kontoret om aftenen.I det omfang, der er plads til det, tilbydes 2.-årseleverne at blive boende, og det er typisk halvde-len eller lidt flere, der vælger det. Ledelsen siger, at skolen gerne ville huse dem i alle tre år, menikke har mulighed for det. De fleste flytter på kollegium, men det er – ifølge ledelsen på Søfarts-skolen – ikke billigt.En velfærdsmedarbejder, der er ansat på skolen, fungerer langt hen ad vejen ligesom skolemor iMarstal. Hvis eleverne ikke møder på hf, ringer skolen til velfærdsmedarbejderen, der følger oppå det. (Se også afsnit 7.7 om indsatser mod frafald).Eleverne i Svendborg fortæller under interviewet, at de ved at flytte til HF-Søfart i Svendborg flyt-tede ”væk fra det hele”, og at man derved mister alt det, man har fra den by, man kommer fra.Til gengæld fik de et nyt fællesskab på skolen, og sammenholdet er godt blandt de elever, derbor på skolen. Det bliver dog også nævnt, at de elever, der bor uden for skolen, er lidt uden forfællesskabet.De interviewede frafaldne elever mente alle sammen, at kammeratskabet uden for skoletiden vargodt og ikke medvirkende til deres frafald. For dem, der flyttede hjemmefra, var det heller ikke etproblem.Bolig i FrederikshavnI Frederikshavn bor de tilrejsende elever på kollegium, og det tilstræbes at samle dem ét sted. Le-delsen på MARTEC fortæller, at de tidligere boede på skolehjem med skibsassistenterne, men det”gik ikke”. Underviserne på hf beskriver det, som at de boede ”sammen med nogle matroser, ogdet endte med, at de drak sig fulde tre-fire gange om ugen”. Der er således bred enighed om, atkollegiet passer bedre til dem, om end der ”stadig bliver drukket nogle bajere”. Der er ikke no-gen skolemor, men gymnasiet har en kontaktperson, som eleverne kan trække på, som ifølge

Evalueringen skal belyse, omsamspillet mellem skolernebidrager til, at uddannelsen opfylder sitformål om dels at give flere unge mennesker en ungdomsuddannelse, dels at få flere igennem tilen videregående uddannelse, gerne inden for søfart. Eftersom der ikke nødvendigvis er nogendirekte sammenhæng mellem disse to ting, forsøges spørgsmålet besvaret ved at se på ”gradenaf samarbejde” i de tre byer og derefter, i kap. 7, på, om dette synes at have sammenhæng med,hvor mange der gennemfører.MarstalDe to skoler, HF & VUC FYN Ærø og Marstal Navigationsskole, er naboer og har fælles kantine.Navigationsskolens hf-koordinator og afdelingslederen på hf taler sammen mange gange omugen, ligesom rektor fra navigationsskolen og afdelingsleder fra VUC mødes jævnligt.Det formaliserede samarbejde består af et møde med referat hver uge, hvor deltagerne er naviga-tionsskolens hf-koordinator, den ene studievejleder samt formand for Pædagogisk Råd på VUCog ”skolemor”. Her drøftes både forhold af fælles interesse og den enkelte elevs indsats.To gange om året er der et fællesmøde for alle underviserne på HF-Søfart fra de to skoler. I for-bindelse med fællesmøderne har der været rundvisning på værksteder osv., hvor lærerne har for-talt de andre om deres fag.Eleverne samles til månedlige fællesmøder med deres lærere, hvor hf-koordinatoren fra navigati-onsskolen og afdelingslederen fra hf også er til stede.Elevernes skema lægges i samarbejde mellem de to skolers skemalæggere. Skolerne har en fælleshjemmeside til HF-Søfart, de arbejder i fællesskab med rekrutteringen af nye elever og har en fæl-les skolekontrakt, som eleverne skal underskrive.Desuden er der en lang række arbejdsgrupper med repræsentanter fra underviserne på beggeskoler. De arrangerer fx studieture, introdage, åbent hus, forældredag, idrætsdag, fester osv.Derudover er der netop nedsat nogle arbejdsgrupper, hvor lærere med beslægtede fag fra de toskoler skal få ideer til, hvordan der kan komme et større islæt af søfart ind i hf-fagene.Det bemærkes i selvevalueringen, at den omstændighed, at de to skoler sorterer under hver sitministerium, betyder, at fx eksamensdatoerne fastlægges af forskellige instanser, hvilket kan givekoordinationsproblemer.Skolerne har selv ideer til yderligere udbygning af samarbejdet, fx at hf-lærerne i højere grad skaldeltage i togterne.De frafaldne elever fra Marstal syntes generelt, at organiseringen fungerede fint, og at der var etgodt samarbejde.

Håndtering af kulturforskelleDet fremgår af interviewene, at skolerne løbende i fællesskab arbejder med klasserumskulturenog drøfter den fælles norm for elevadfærd. Ledelsen på navigationsskolen fortæller, at der tidli-gere har været et større skel, men at de fælles diskussioner skolerne imellem fx nok har fået VUC-lærerne til at stramme op på disciplinen. Navigationsskolen har traditionelt en mere ”kontant til-gang” til eleverne og forventer, at læreren tager et større ansvar for, hvad der kan accepteres itimerne. På den anden side er lærerne på navigationsskolen gennem de ugentlige møder om ele-verne blevet bedre til at se, at alting ikke bare er fx et spørgsmål om disciplin. Hvis en elev fx harproblemer med at komme for sent, kan der være en bagvedliggende personlig grund til det.Underviserne forklarer, at det i starten af samarbejdet udfordrede deres tålmodighed, at beslut-ningsprocessen på hf betød, at alting skulle igennem lærerrådsmøder og udvalg, hvor de ”påskibene er vant til, at beslutninger skal ske hurtigt”. Men det har ændret sig meget, mener de, oger blevet langt bedre. Hf-underviserne er blevet mere konkrete, og de selv er blevet ”knap såsort/hvide med det menneskelige”.Samarbejde mellem skolerne i SvendborgVUC FYN Svendborg og Svendborg Søfartsskole har kun stået for HF-Søfart-uddannelsen siden2007, hvor de genoptog den, efter at den var blevet nedlagt i regi af Svendborg Gymnasium,Svendborg Søfartsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole.Ledelse og koordinatorer mødes med ”jævne mellemrum”, men peger i selvevalueringen på, atder er behov for en højere formaliseringsgrad i samarbejdet, og at der p.t. arbejdes på ”at etable-re en tydeligere struktur med henblik på at styrke sammenhængen i uddannelsen og understøttedet pædagogiske samarbejde”.I det daglige er der løbende kontakt mellem især inspektøren på søfartsskolen og studievejlede-ren på VUC. Desuden holdes lærermøder, hvor HF-Søfart-lærerne ”udstikker en kurs for de en-kelte hold” og diskuterer elevernes standpunkt og studieaktivitet. Endelig har lærerne ofte ufor-melle samtaler med hinanden om samarbejde mellem fagene eller fælles ture, tværfaglige forløbosv.Skolerne peger selv på, at det ville være lettere at styrke samarbejdet, hvis de to skoler lå sammested. Men på de givne præmisser arbejder de på at forbedre samarbejdet på lærerniveau, sådanat der bliver bedre kommunikation om såvel undervisningsforløb og de enkelte elever. Det ople-ves som et problem, at skolerne ved for lidt om, hvordan eleverne klarer sig på den anden skole,og om/hvordan der bliver taget hånd om eventuelle problemer. Omfanget af lærermøder er der-for blevet øget.Lærerne på søfartsskolen fortæller, at de udveksler opgaver med de relevante lærere på hf, menat de også har tænkt på at sende en lærer ned på hf og undervise i fx køleteknik sammen meddem – og at en af deres lærere kunne komme op på søfartsskolen. I stedet for at eleverne skal”rende frem og tilbage”, kunne lærerne måske gøre det noget mere.Håndtering af kulturforskelleSkolerne skriver selv i deres selvevaluering, at det er en udfordring, at de er meget forskellige in-stitutioner, når det gælder undervisningsmetoder, kultur og værdier. Evalueringer fra de førsteårgange i det nye samarbejde viste, at eleverne ”fandt kombinationen af et forholdsvist autori-tært skolesystem på søfartsskolen og en noget ’friere’ undervisnings- og omgangsform forvirren-de. De følte, at de blev betragtet som ’børn’ på den ene skole og skulle opføre sig som ’voksne’på den anden, uden at de nødvendigvis kunne identificere sig fuldstændigt med hverken den eneeller den anden rolle”. Skolerne er derfor bevidste om, at der er grund til at styrke fornemmelsenaf helhed i uddannelsen, samtidig med at de også mener, at det kan være en sund udfordring atskulle navigere i to forskellige verdener.Praktisk koordineringDa de interviewede elever bliver spurgt, om de har indtrykket af, at de to skoler samarbejder omat få uddannelsen til at hænge godt sammen, siger de nej. Flere nævner, at skolerne bruger ele-Evaluering af HF-Søfart51

verne som budbringere, og at der både er opgaveafleveringer og eksaminer, der kolliderer. Dettenævnes også af en af de frafaldne. Han føler det som to forskellige uddannelser uden megetsammenhold. Alligevel sætter eleverne pris på afvekslingen mellem de to skoler. Men de kunnegodt tænke sig et fælles informationssystem.Eleverne siger desuden, at lærerne på hf engang imellem forsøger at inddrage noget søfart, mendet lykkes ikke rigtig.Angående fravær siger eleverne i Svendborg, at der ikke er nogen konsekvenser ved fravær påVUC, men at de på søfartsskolen tager fat i én, hvis man har fravær, og at de også får karaktererfor deres fravær og opførsel.Forelagt elevernes klager i interviewene over den manglende koordination af eksaminer henviserledelsen på søfartsskolen til, at eksamensdatoerne på hf kommer sent, fordi det er meldt ud fraministeriet, mens søfartsskolen er nødt til at planlægge i god tid, fordi den skal bruge censorer,der er ude at sejle.Samarbejde mellem skolerne i FrederikshavnDer er ingen fast mødeaktivitet mellem gymnasiet, MARTEC og Skagen Skipperskole. I det dagli-ge foregår koordinering af studieaktivitet, årsplanlægning, samarbejdsmuligheder, virksomheds-besøg og studieture samt vejledning af elever på mellemlederniveau. Desuden har skolerne noglenøglepersoner, som kan kontaktes ved akutte problemer.Ledelsen på gymnasiet fortæller, at der har været nogle tilløb til tiltag til koordinering på det na-turfaglige område, men at det ”strander lidt på det praktiske”. Ledelsen siger på den anden side,at den sagtens kunne sætte timer af til fx et ugentligt møde med MARTEC for at opnå bedre ko-ordinering. Det er ikke udtryk for hverken uvilje eller konflikter, at den ikke har gjort det, tværti-mod oplever den et udmærket samarbejde med de maritime uddannelser, og at de har en fællesomsorg og interesse for eleverne.Underviserne fortæller, at de godt ved, at eleverne efterlyser et bedre samarbejde mellem de treparter, og at de fx ikke får de beskeder, de skal have. Underviserne afviser ikke dette, men siger,at der bliver arbejdet på det. En matematiklærer siger, at han havde forventet, at der kunne sam-arbejdes mere på det konkrete, faglige niveau, og at han også har været ude på MARTEC til mø-der, hvor underviserne har informeret hinanden om, hvad de lavede. Men det er ikke lykkedes atfå et egentligt fælles projekt op at stå, så nu lægger han bare selv noget søfart ind i matematik-ken.Ledelsen på MARTEC mener, at skolerne taler godt sammen på mellemlederniveau, men er ogsåbevidst om, at bedre koordinering vil kræve, at der bliver sat nogle timer af til det. Med hensyn tilde beskeder, eleverne ikke får, peger den på, at der er en del fravær på hf, så det ikke er alle ele-ver, der er til stede, når der bliver givet en besked. Måske hører de bare heller ikke efter. I øvrigtnævner den, at det hidtil har været en barriere for udviklingen af samarbejdet, at der var stor ud-skiftning i de lærere, der stod for hf-undervisningen på MARTEC. Men nu har skolen fået en fasttil at tage sig af det, en, som brænder for netop disse elever. Han underviser selv på teoridelen,som også er den med de største direkte koblingsmuligheder til hf.Underviserne på MARTEC og Skagen Skipperskole siger meget kontant, at de intet samarbejdehar med lærerne på gymnasiet. En fortæller, at han har forsøgt at koordinere noget med denførnævnte matematiklærer, men at det blev ved forsøget. På de sidste hold har der ikke været etindledende møde med gymnasiet. En underviser siger, at han aldrig har mødt gymnasielærerneog ikke ved, hvad de står for. Han mener, at der er for lidt samarbejde, og det er den generelleholdning – de vil gerne have mere.Om skolernes organisering nævnes det i interviewene med de frafaldne elever fra Frederikshavn,at der ofte var mange aflyste timer, at der var meget dårlig koordinering mellem gymnasiet ogMARTEC, således at de fx fik fravær det ene sted, selvom de var mødt det andet.

At undervise i dansk litteratur på hf og at undervise i røgdykning på en søfartsskole er naturligvisto helt forskellige ting, og grundlæggende er eleverne med på, at der må være visse forskelle påpædagogikken på de to slags skoler. At der erforskel,er altså ikke i sig selv et problem. I Marstalmener eleverne ikke desto mindre, at pædagogikken er meget ens de to steder. I Svendborg erder tydelig forskel på hf-undervisningen og søfartsskoleundervisningen, der varetages af ”sø-mænd" og i tråd med en traditionel forståelse af kulturen på skibene. Eleverne accepterer, at detskal man kunne tåle, hvis man vil ud at sejle. I Frederikshavn oplever eleverne, at lærerne påMARTEC er vant til at undervise voksne, målrettede mennesker, og at de selv som elever nok ud-fordrer dette ved at være mere umodne.Selvom eleverne altså ikke oplever de pædagogiske forskelle som problematiske, afspejler denogle grundlæggende kulturforskelle, som kan være hindrende for det samarbejde mellem sko-lerne, som er en forudsætning for uddannelsen, jf. afsnit 6.5.Til trods for at de tre uddannelser i Marstal, Svendborg og Frederikshavn har det til fælles, at deligger i en mindre eller lille provinsby, og at undervisningen foregår på en gymnasial uddannelses-institution henholdsvis en søfartsskole, er det tre meget forskellige miljøer, eleverne færdes i.I Marstal befinder eleverne sig tydeligvis godt på begge skoler. På VUC er de den store majoritet,og skolekulturen er deres, så at sige. På navigationsskolen er de andre elever voksne, der følgeruddannelser, de selv kunne aspirere til, og de kan således være positive rollemodeller. Elevernebor på kollegier i nærheden af skolerne, og der gøres et stort arbejde for at støtte og hjælpe demsocialt. Udfordringerne her er selve placeringen på en ø, der for et ungt menneske kan føles me-get isoleret og langt fra det hjemlige, gamle kammerater osv., ligesom enkelte elever har haftproblemer med, hvad de har oplevet som gruppedannelser og lignende, som har været svært athåndtere i så lille et miljø.I Svendborg står eleverne i et tydeligt skisma mellem deres rolle som ”de ikkeboglige” på VUC ogde ”boglige” på søfartsskolen. Begge steder er de meget unge i forhold til de øvrige elever. Hvortilknytningen til VUC’et forekommer at være uproblematisk – der er i hvert fald ingen af de inter-viewede elever, der nævner den – er der tydelige udfordringer på søfartsskolen. For nogle kanforholdet til de øvrige elever på skolen, skibsassistenterne, være problematisk, også selvom det iperioder fungerer godt. De andre elever er voksne, der er gået i gang med en kort uddannelse forat blive skibsassistenter, og de kan være mindre positivt stemt over for, hvad de åbenbart opfat-ter som små officersaspiranter, der har tænkt sig at overhale dem og en dag blive deres chefer.At eleverne kan bo på søfartsskolen de første to år, er der generelt tilfredshed med, men der kanvære udfordringer i at finde noget, der er til at betale, på 3. år.I Frederikshavn møder eleverne på søfartsskolen et voksent uddannelsesmiljø, hvor lærernes for-ventninger til deres modenhed nok kan være en udfordring, som ikke alle kan leve op til, mensom opleves relevant og velbegrundet (af de elever, der er modne nok, kan man formode). Her erdet til gengæld sværere på gymnasiet, hvor eleverne oplever at blive set ned på af de andre ele-ver. Nogle elever mener også, at det er lærerne, der ikke har de samme forventninger til demsom til gymnasieeleverne. Lærerne ser dog tegn på en udvikling i en god retning mod bedre inte-gration af HF-Søfart-eleverne.Skolernes organisering af samarbejdet er meget forskellig i de tre byer. I Marstal er der tæt, dag-lig kontakt på alle niveauer. I Svendborg er der løbende kontakt, men begge parter mener, at detville være formålstjenligt med mere. I Frederikshavn er kontakten på et minimum, og selvom detikke skyldes hverken konflikter eller modstand, er der heller ikke noget presserende ønske ommeget mere: ”Det strander lidt på det praktiske,” som det udtrykkes. Især i Marstal og Svend-borg nævnes det dog, at der er store kulturforskelle skolerne imellem, men i Marstal har det tæt-te samarbejde også ført til, at begge lærergrupper kan fortælle, at de har flyttet sig og taget eg-ne grundlæggende holdninger op til revision – og således nærmet sig hinanden.

Graden af samarbejde er ikke uden betydning for elevernes opfattelse af uddannelsen som etsammenhængende hele. Eleverne i Svendborg og Frederikshavn oplever at komme i klemme –eller falde mellem to stole – når skolerne ikke taler sammen.Det betragtes i øvrigt generelt som en værdi og en ekstra positiv dimension for eleverne, at debliver mødt af to forskellige kulturer, som de skal lære at navigere i. Selvevalueringen fra Svend-borg og elevernes udmeldinger tyder dog på, at det måske kan blive et lidt for stort spænd fordem. Når det ses tydeligst her, afspejler det, at Svendborg Søfartsskole tydeligvis er den af de tresøfartsskoler, der holder mest fast i en traditionel søfartskultur, somermeget anderledes endgymnasieskolekulturen.VurderingI betragtning af at det betragtes som indlysende, at praktiske søfartsfag og almendannende, teo-retiske hf-fag nødvendigvis må formidles med en meget forskellig pædagogik, er det tankevæk-kende, at eleverne i Marstal ikke oplever det, som om der er forskel på de to dele af uddannelseni denne retning – men samtidig hænger det naturligt sammen med, at lærerne på de to skolernetop har samarbejdet og diskuteret mere indbyrdes end lærerne på de to andre skoler. De ken-der hinanden og hinandens felter bedre, og det kommer tydeligvis eleverne til gavn i form af enbedre fornemmelse af sammenhæng.Evalueringen viser, at HF-Søfart-klassernes placering på de forskellige skoler er meget forskellig.Der er tydelige udfordringer i at være en enkelt klasse på en stor skole, hvor de øvrige elever harandre mål og værdier (jf. afsnit 6.1). Det giver HF-Søfarterne en lidt udsat position og giver ringemuligheder for at tilbyde valgfag, ligesom klasserne hurtigt bliver meget små, når nogle eleverfalder fra.Undervisernes egen beskrivelse af graden af samarbejde skolerne imellem modsvares meget di-rekte af elevernes oplevelse. Og der, hvor samarbejdet ikke er tæt, føler de sig ikke altid ordent-ligt taget vare på. Tilsvarende kan man tale om et sammenfald mellem graden af samarbejde oggennemførelsesprocenter.

Dimittenderne fra HF-Søfart kan både vælge en videregående uddannelse og uddannelser, somikke kræver hf, men hvor de bruger deres grundmodul for skibsassistenter. (Reelt er der ingenuddannelser, der kræver både hf og grundmodul for skibsassistenter).1 HF-Søfart blev oprindeligt udviklet som kvalificerende tilvideregående søfartsuddannelservedat give eleverne den hf, som er det formelle adgangskrav, og nogle søfartsfag, som vil gøreovergangen til de videregående uddannelser lettere. HF-Søfart kvalificerer, som en almindelighf, formelt tilalle videregående uddannelseri Danmark.2 HF-Søfart giver eleverne et grundmodul for skibsassistenter, som er første del af skibsassi-stentuddannelsen.3 HF-Søfart kvalificerer eleverne tilskipperuddannelserne og skibsføreruddannelsen på MarstalNavigationsskole.Disse uddannelser kræver ikke en gymnasial uddannelse, men en kombina-tion af grundmodul for skibsassistenter og fartstid. Fartstiden kan enten gennemføres somubefaren skibsassistent eller som aspirant. Sidstnævnte er den mest oplagte mulighed for ele-ver fra HF-Søfart, og rederierne foretrækker aspiranter med en gymnasial uddannelse. På denmåde betyder rederiernes rekrutteringspraksis altså, at en gymnasial uddannelse er et stortplus, hvis man gerne vil tage en skibsførereksamen.Den nedenstående figur, som er lånt fra MARTEC’s hjemmeside, viser, hvilkemaritimeuddannel-sesveje HF-Søfart lægger op til. De tre uddannelser længst til venstre, maskinmester, skibsofficerog skibsfører, professionsbachelor, kræver alle en gymnasial ungdomsuddannelse, mens det ikkeer et krav på de fire øvrige.

HF-Søfart er, som enhver anden hf, adgangsgivende til de videregående uddannelser, men hvisdimittenderne fortsætter på en videregående søfartsuddannelse, kan de få merit for nogle af desøfartsfag, de har taget. Der er ikke tale om et 1:1-forhold mellem uddannelseselementer på HF-Søfart og de fag, de kan få merit for, men om en samlet vurdering, hvor det er det halve årsgrundmodulsammen mednogle af fagene i det ekstra halve år, der giver meritten. Det generellebillede er, at HF-Søfart giver et halvt års merit på juniorofficersuddannelsen og tre måneder påmaskinmesteruddannelsen. Men der er undtagelser, og merit gives som grundregel altid kun ef-ter en konkret vurdering af den enkelte ansøger.I Marstal er indholdet i ”det ekstra halve år” ifølge selvevalueringen tilrettelagt med henblik på,at eleverne kan opnå ½ års merit på juniorofficersuddannelsen på SIMAC. I uddannelsesplanenstår der med fed skrift: ”Kurset giver merit for de første 6 måneder af Juniorofficersuddannel-sen”, men som det også fremgår af selvevalueringen, gives merit ikke automatisk, men efter af-tagerskolens individuelle vurdering af hver ansøger.I Svendborg er undervisningen tilsvarende tilrettelagt efter, at HF-Søfart skal kunne give et halvtårs merit for 1. teorimodul af juniorofficersuddannelsen, hvilket også fremgår af søfartsskolenshjemmeside, men det anføres i selvevalueringen, at eleverne møder store forskelle på, hvor me-get merit de får på de forskellige aftagende skoler. Tidligere elever har også fortalt, at de har fåetforskelligt svar fra samme skole, afhængigt af hvilken studievejleder de havde talt med.HF-Søfart i Frederikshavn giver merit på både maskinmester- og skibsofficersuddannelserne. Enrettesnor er, at eleverne får tre måneder på maskinmesteruddannelsen og tre måneder på skibs-officersuddannelserne. To HF-Søfart-dimittender, som nu er elever på maskinmesteruddannelsenpå MARTEC, fortalte i øvrigt, at de frivilligt har valgt at tage alle kurser og altså ikke søge om me-rit, fordi de gerne vil have dem igen. De synes, at de forstår tingene bedre nu, og at de fagligekrav er højere. Underviserne fra MARTEC fortæller også, at bare fordi man har HF-Søfart, er manikke sikret optagelse på maskinmesteruddannelsen. Der er flere ansøgere, end der er plads til, ogskolen optager efter karaktergennemsnit. Det er ikke altid, at HF-Søfart-dimittenderne kvalificerersig. Underviserne mener, at de elever, der har de bedste forudsætninger for at starte, er dem, derkommer fra htx, fordi de har ”det højeste tekniske niveau”, og hf’erne ”synes ikke altid, at ma-tematik er spændende”. Samtidig bliver det dog nævnt, at de HF-Søfart-elever, som rent faktiskbliver optaget på maskinmesteruddannelsen, er fuldt ud på højde med htx’erne. Det forklares og-så på den måde, at HF-Søfart er for ”tvivlerne” – dem, der på forhånd ved, at de vil vælge ma-skinmesteruddannelsen, tager htx eller stx.

De interviewede elever vil for størstedelens vedkommende gerne fortsætte inden for søfart, nårde er færdige med deres hf. Eleverne i Marstal nævner eksempelvis, at de kunne tænke sig at sø-ge beskæftigelse i søværnet eller hos Mærsk, at de overvejer at fortsætte på maskinmesterud-dannelsen, eller at de bare mere generelt gerne vil ud at sejle. Eleverne i Svendborg nævner ogsåsøværnet og Mærsk, og uddannelserne til styrmand, dual officer, officer og navigatør, eller bareat de gerne vil ud at sejle. En enkelt er ikke helt sikker på, om det skal være søfartsvejen. Elevernei Frederikshavn nævner fx MARTEC’s uddannelser eller uddannelserne til skibsfører og skibsoffi-cer, og flere siger, at de gerne vil ud at sejle.Der er til brug for evalueringen gennemført en undersøgelse af, hvor samtlige dimittender fra HF-Søfart er gået hen, på basis af oplysninger i cpr.nr.-registeret. På grund af uklarheder i registre-ringen af såvel HF-Søfartsdimittender som de søfartsuddannelser, de fortsætter på, har det imid-lertid ikke været muligt at skaffe pålidelige tal om dette. Afsnittet er derfor baseret på de mest

valide, tilgængelige oplysninger, nemlig dem som Marstal Navigationsskole har registreret om de-res HF-søfartsdimittender.7Dimittenderne fra MarstalMarstal Navigationsskole ved ikke, hvor alle deres dimittender er gået hen, eftersom deres data erbaseret på tilbagemeldinger fra dimittenderne selv. Men det er skolens fornemmelse, at de ele-ver, der fortsætter i søfartsuddannelser eller -erhverv, melder tilbage om det. Der kan dog godtvære nogle, de ikke har hørt fra. Samtidig kan det ikke udelukkes, at nogle, der fx har givet be-sked om, at de er fortsat på en bestemt uddannelse, er holdt op dér igen. Men skolerne notererde oplysninger, de får, i en oversigt over samtlige, der er dimitteret fra årgang 2002-2008, det vilsige de elever, der er blevet færdige i årene 2005 til 2011. Tabel 10, som er baseret på disse op-lysninger, viser, at skolen har viden om at 14 % er færdige eller i gang med en professionsbache-loruddannelse inden for søfart eller tilsvarende (dual purpose officer, maskinmester eller officer isøværnet) og 19 % har taget eller er i gang med en skipper- eller skibsføreruddannelse). Det eraltså (mindst) 33 %, der har videreuddannet sig eller er i gang med det, inden for søfart.8Hertilkommer 9 % der sejler som skibsassistenter eller aspiranter, hvilket kan være for at få adgang tilen af skipper- eller skibsføreruddannelserne.Tabel 10Videre uddannelse, dimittender fra Marstal 2005-2011Søfart,Søfart, skip- Anden søfart Ikke søfart, Ikke søfart, Ingen oplys- I alt dimitten-1)prof.bac. per/skibsfører (aspirant, videregående ikke videre- ninger omderskibsassistent)gåendeuddannelse2331151657016014 %19 %9%10 %3%44 %100 %Kilde: Selvevaluering fra Marstal (HF & VUC FYN Ærø og Marstal Navigationsskole), elevoversigt bearbejdet af EVA.Note: Tallene gælder både færdiggjorte og igangværende studier. Data er fra september 2012.1)Tallene omfatter maritime professionsbacheloruddannelser og søværnets uddannelse til søofficer

Det ikke tydeligt, hvad de unge, der søger ind på en bacheloruddannelse inden for søfart, får udaf hele det ekstra år, som uddannelsen varer ud over den 2-årige hf. For at komme ind på denvideregående uddannelse har de kun brug for deres hf, formelt set. Fortsætter de på maskinme-ster-, skibsfører- eller juniorofficersuddannelserne på MARTEC eller SIMAC, får de mellem tre ogseks måneders merit på de indledende værkstedskurser. Selvom skolerne siger, at det ekstra halveår er tilrettelagt med henblik på at give eleverne merit på de videregående uddannelser, er dettetilsyneladende ikke mere end de ville have fået med hf og grundmodulet alene. Det faglige ind-hold i det ekstra år må derfor anskues på den måde, at det fortrinsvis har en (ikke uvæsentlig)motivationsfremmende og også – i forhold til videreuddannelsen – frafaldsforebyggende effektved at have introduceret eleverne til, hvad søfart i virkeligheden er, før de søger ind på en mari-tim videreuddannelse.I øvrigt skal det bemærkes, at den unge, der forsøger at få opklaret, hvad HF-Søfart giver ekstra iforhold til en almindelig hf, hvis man vil gå videre i en søfartsuddannelse, er ilde stedt på nettet.Det oplyses på MARTEC’s side om HF-Søfart (men ikke på HF-Søfart i Frederikshavns egen side),og på siden fra det maritime vejledningskontor om maskinmesteruddannelsen (men ikke på deresside om skibsofficersuddannelsen). Ellers finder man intet om dette på hverken udbydernes ellerde optagende skolers hjemmesider, endsige på vejledningssider somug.dk,worldcareers.dkellermaritimuddannelse.dk.Ud fra hensigten med HF-Søfart er det vigtigt at afdække, hvor dimittenderne går hen – om defortsætter i videre uddannelse, og om de fortsætter i maritime uddannelser og/eller erhverv.Evalueringen har kun én kilde til besvarelse af dette, nemlig Marstal Navigationsskoles egen lø-bende registrering af oplysninger fra deres HF-Søfartsdimittender. Registreringen omfatter ikkealle dimittender og kan være ufuldstændig, så den skal derfor anvendes med forbehold.Marstals registreringer tyder på, at mindst 33 % af de HF-Søfartsdimittenderne er i gang med el-ler har afsluttet en videregående uddannelse inden for Det Blå Danmark. (Skibsføreruddannelsenregnes også som ”videregående”). 51 % sejler eller har sejlet efter deres HF-Søfartseksamen.

Evalueringen skal vurdere, i hvilket omfang og hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen afuddannelsen og samspillet mellem udbyderne af hf-delen og de maritime uddannelsesinstitutio-ner understøtter målopfyldelsen.Formålet med HF-Søfart er som nævnt i indledningen:•at bidrage til at nå 95-%-målsætningen ved at gøre det muligt og attraktivt for unge –primært drenge – der ellers ikke er bogligt orienterede, og som derfor ellers ikke ville ha-ve påbegyndt, endsige gennemført, en gymnasial uddannelse, at få en hf-eksamen.•at øge rekrutteringsgrundlaget for de videregående uddannelser og dermed understøtte60-%-målsætningen.•at få elever til søfartsuddannelserne og medarbejdere til erhvervene i Det Blå Danmark.Hvorvidt målet om at bidrage til 95-%-målsætningen nås, er vanskeligt at afgøre, al den stundman ikke ved, hvad eleverne på HF-Søfart ville have gjort, hvis uddannelsen ikke fandtes. På denene side kan man se det sådan, at det er færre, der kommer ud med en eksamen, når de starterpå HF-Søfart, end der er på de andre gymnasiale uddannelser. Men ifølge skolernes ledelser ogundervisere – og eleverne selv – ville rigtig mange af disse elever ikke være startet på en andengymnasial uddannelse, endsige være kommet igennem den, og set i det perspektiv bidrager ud-dannelsen utvetydigt til, at nogle flere unge mennesker får en gymnasial uddannelse. At dømmeefter elevernes udsagn ville alternativet dog ikke have været, at de tog ufaglært arbejde, men atde fx havde valgt en erhvervsuddannelse (jf. afsnit 4.2.4).Lidt anderledes forholder det sig med spørgsmålet om, hvorvidt HF-Søfart øger rekrutterings-grundlaget til de videregående uddannelser. Det er færre elever fra HF-Søfart, der fortsætter i vi-deregående uddannelse efter eksamen, end det er fra 2-årig hf. Men hvis de pågældende eleverslet ikke ville have taget en hf eller en anden gymnasial uddannelse ellers, må det betragtes som,at rekrutteringsgrundlaget er øget. Det springende punkt er, om de elever, der går videre, er dendel af elevbestanden, som betragtes som ”de målrettede”, altså dem, der har valgt HF-Søfart,fordi de hele tiden har vidst, at de ville have en videregående uddannelse inden for søfart, ogsom ville have taget en anden gymnasial uddannelse, hvis HF-Søfart ikke fandtes. Det kan tallenei sig selv ikke vise.Om HF-Søfart skaffer flere elever til søfartsuddannelserne og erhvervet, er tilsvarende vanskeligtat sige. Men det fremgår af evalueringen, at der er elever, der ikke havde tænkt specielt på sø-fart, da de startede, men som får lyst til det. Samtidig er der også nogen, der finder ud af, at detikke er det, de vil. Men disse elever havde næppe fået en karriere i søfarten alligevel, så man kanvælge at se det som en fordel, at de finder ud af dét, før de begynder på en videregående sø-fartsuddannelse, som de fortryder. Hf-delen af HF-Søfart kan de jo bruge til mange andre ting.Betydning af tilrettelæggelse og samspil mellem udbyderneDet er en del af evalueringens opgave at konkludere i forhold til de enkelte udbud og at identifi-cere eksempler på god praksis. Som der tidligere er gjort rede for, betragter vi gennemførelsensom det bedste succesparameter, der er adgang til, al den stund vi ikke kan få tal for dimitten-dernes videreuddannelse, beskæftigelse osv. specifikt for de tre udbud.Under disse forudsætninger har vi derfor forsøgt at opsummere, hvad Marstal gør anderledes endde to andre udbydere, al den stund den har en højere gennemførelsesprocent end disse.

Uden at det er metodisk muligt at påvise en direkte sammenhæng, tegner evalueringen et billedeaf, at den højere gennemførelsesprocent i Marstal kan skyldes, at en række forhold fungerer bed-re her end de to andre steder.• Rekrutteringen i Marstal er, på grund af den store søgning hvor der er flere rettidige kvalifice-rede ansøgere end der er plads til, anderledes end på den almindelige hf, idet alle ansøgerekommer til en individuel samtale med afklaring af de gensidige forventninger. Dette kan an-tages at betyde, at de elever, der starter, er mere motiverede eller egnede, primært fordi an-søgere med irrelevante forventninger eller for svage forudsætninger vejledes til at søge nogetandet eller ikke optages. Hermed undgås det formentlig at optage en del elever, som uvæger-ligt ville være faldet fra undervejs i uddannelsen.• Tilrettelæggelsen i Marstal er mere sammenhængende; eleverne går på begge skoler stort sethver dag igennem alle tre år.• Underviserne og ledelserne er i daglig kontakt på tværs af de to skoler i Marstal, hvilket giverbedre koordinering, bedre information til eleverne og en klarere fornemmelse af én uddannel-se. Dette understøttes naturligvis af, at skolerne fysisk ligger lige ved siden af hinanden.• De to skolers medarbejdere har arbejdet meget med deres kulturforskelle – og begge parterhar nærmet sig hinanden i deres tilgang til eleverne.• De interviewede eleverne (herunder de frafaldne) er mere positive over for undervisernes pæ-dagogiske tilgang i Marstal.• Eleverne i Marstal skal i mindre grad forholde sig til andre elever med andre værdier og opfat-telser end i de to andre byer. På VUC er de den kulturbærende majoritet.• Der gøres en omfattende indsats for at støtte eleverne socialt, også i fritiden, i Marstal.Disse observationer kunne tyde på, atsammenhæng– i tilrettelæggelsen, i samarbejdet og i pæ-dagogikken i den samlede uddannelse – er vigtige fokusområder. Desuden har man i Svendborgog Frederikshavn nogle udfordringer med elevernes forhold til skolernes andre elever.

Evalueringen viser, at uddannelsen i de tre byer har et bemærkelsesværdigt fællestræk. Inter-viewene med ledelser, undervisere og nuværende og frafaldne elever har givet et usædvanligt bil-lede af en helt grundlæggende enighed blandtsamtligedeltagere om, at dette er en god uddan-nelse. At ideen med den er god, at indholdet er godt, og at gennemførelsen og tilrettelæggelsenfungerer godt. Der er ting, der kunne gøres bedre, men det er værd at bemærke, at ingen blandtde interviewede har haft kritiske bemærkninger til HF-Søfart som uddannelse, til tilrettelæggelseeller indhold, til målsætningerne eller lignende. Og nok så vigtigt er der ingen af de ansatte, derhar haft noget at udsætte på deres kolleger, hverken ledelse eller undervisere, de to samarbej-dende skoler imellem. Der bliver talt om kulturforskelle, men ikke om konflikter. Der bliver taltom for lidt samarbejde, men kun, fordi man ønsker mere. Og selv de elever, der er droppet ud afuddannelsen, synes, at det var en god uddannelse – ikke mindst pegede de på, at blandingen afde to uddannelser var godt fundet på. De mener ikke, at det var uddannelsen, der var noget galtmed, da de holdt op. Denne loyalitet over for uddannelsen som sådan og samarbejdspartnerneimellem er ganske unik og et godt grundlag at udvikle den videre på.

Selvevaluering blandt udbyderne af HF-Søfart-uddannelsenFormålet med selvevalueringen blandt de tre udbydere af HF-Søfart-uddannelserne har været atafdække udbydernes egne kvalitative vurderinger af:1 Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen2 Årsager til frafaldet, og hvilke indsatser der er igangsat for at mindske frafaldet3 Samspillet i den institutionelle ramme.Udbyderne fik en vejledning til selvevalueringen, bestående af en introduktion til selvevalueringsom metode og praktisk information om processen, samt en række spørgsmål, som de skulle be-svare i en selvevalueringsrapport. Spørgsmålene lagde op til både beskrivelser af status, vurderin-ger af status og refleksioner over eventuelle ændringsbehov. Vejledningen blev godkendt af VUS,inden den blev sendt ud til skolerne.Hver udbyder, det vil sige de to skoler sammen i hhv. Marstal og Svendborg og de tre i Frederiks-havn, nedsatte en gruppe med repræsentanter fra begge/alle involverede uddannelser, som skreven fælles rapport, der efterfølgende er indgået i evalueringen, dels som forberedelse til instituti-onsbesøgene, dels som dokumentationsmateriale i sig selv.Udbyderne har leveret grundige og velunderbyggede rapporter med god information. Det be-mærkes, at der ikke fremgår divergerende holdninger i rapporterne, ligesom alle interviewedemedarbejdere har givet udtryk for at være indforståede med fremstillingerne.

RegisteranalyserVUS havde ønsket gennemført tre registeranalyser, baseret på data dels fra Danmarks Statistik,dels fra udbyderne selv. De tre registeranalyser blev tilrettelagt med henblik på at give:1 En profilbeskrivelse af de studerende og dimittenderne fra HF-Søfart2 En frafaldsanalyse for HF-Søfart3 En beskrivelse af HF-Søfart-dimittenders videreuddannelses- og beskæftigelsesmønstrePå grund af usikre data har det imidlertid vist sig umuligt at få valide resultater af analyserne,hvorfor de ikke er anvendt i evalueringen. I det følgende gøres alligevel rede for, hvordan de blevtilrettelagt, således at det fremgår hvad der er forsøgt.Registeranalyse 1: Profilbeskrivelse af elever på og dimittender fra HF-Søfart-uddannelsenFormålet med profilbeskrivelserne af eleverne og dimittenderne var at give VUS et samlet billedeaf, hvilke baggrundskarakteristika der kendetegner de to grupper.VUS leverede to typer af data til brug for denne registeranalyse:• cpr-numre på nuværende elever (indhentet fra udbyderne)Evaluering af HF-Søfart61

• cpr-numre på alle, der er dimitteret som ubefarne skibsassistenter (indhentet fra Søfartsstyrel-sen)EVA indledte registeranalysen med at få opgjort den samlede population af dimittenderne fra HF-Søfart. Det blev gjort i samarbejde med Danmarks Statistik. Da dimittender fra HF-Søfart ikke erregistreret som sådanne, blev populationen afgrænset ved at samkøre cpr-numrene på de perso-ner, der er dimitteret som ubefarne skibsassistenter, med cpr-numrene på de personer, der hargennemført en hf-eksamen. Den gruppe, der både er dimitteret som ubefarne skibsassistenter oghar en hf-eksamen, antoges at udgøre dimittendgruppen fra HF-Søfart.HF-Søfart har eksisteret siden 1998. De første elever blev derfor antaget at være dimitteret i2001, mens de sidste er dimitteret i sommeren 2012. På grund af forsinkelser i optegningernehos Danmarks Statistik kunne EVA kun få adgang til data om, hvem der var dimitteret til og medoktober 2011. Dimittendpopulationen blev derfor afgrænset til årgangene fra 2001-2011.Danmarks Statistik leverede derpå følgende data vedr. såvel nuværende elever som dimittender tilbrug for undersøgelsen: køn, alder, bopæl ved afgangseksamen fra grundskolen, afsluttet 9. eller10. klasse, påbegyndt eller fuldført anden ungdomsuddannelse, mors højeste afsluttede uddan-nelse, mors indkomst og mors tilknytning til arbejdsmarkedet.VUS havde ønsket at inddrage ”gymnasieegnethed” i profilbeskrivelsen, men det var ikke muligtat skaffe data om dette.Registeranalyse 2: Beskrivelse af beskæftigelses- og videreuddannelsesmønstre for di-mittender fra HF-Søfart-uddannelsenDen anden registeranalyse blev baseret på den dimittendpopulation, som blev afgrænset i forbin-delse med profilbeskrivelsen, dvs. registeranalyse 1. Den bestod dels af en beskæftigelsesoversigt,dels af en oversigt over dimittendernes videre uddannelsesforløb.For begge oversigter gjaldt det, at der blev lavet tre nedslag, ét 12 måneder efter endt uddannel-se, et tre år efter endt uddannelse og en aktuel status på de seneste, samlede tal, dvs. i 2011 – idet omfang, det var muligt med udgangspunkt i dimissionstidspunktet.BeskæftigelsesoversigtFor så vidt angår beskæftigelsesoversigten ville EVA have brugt den model, som vi anvender i for-bindelse med udarbejdelse af arbejdsmarkedsoversigter for dimittender, når vi laver SU-vurderingaf private uddannelser.Oversigt over dimittendernes videre uddannelsesforløbMed afsæt i den identificerede population og afgrænsede tidshorisont leverede Danmarks Stati-stik data, der skulle vise, dels om dimittenderne efterfølgende har påbegyndt og/eller færdiggjorten uddannelse på et tilsvarende eller højere niveau, dels hvilken type videre uddannelse de i givetfald har påbegyndt og/eller afsluttet, og hvilke konkrete uddannelser de har valgt, herunder hvil-ke maritime uddannelser de har påbegyndt og/eller afsluttet.Registertallenes svaghederDer viste sig imidlertid en række svagheder ved de oplysninger, som analyserne frembragte, somknytter sig til indsamlingen af data og sikkerheden for, at populationen dækker deltagerne påHF-søfart.Ved sammenligning af tallene, som registeranalysen gav, og de tal, uddannelsesstederne selv harfremskaffet i forbindelse med selvevalueringen, og som var var baseret på oplysninger om navn-givne elever med cpr.nr., blev der fundet så store uoverensstemmelser, at registeranalysen måttebetragtes som uanvendelig. Således rummede registeranalysen samlet setfærre optagne, færredimitteredeogfærre igangværende,menflere frafaldneend skolernes egne tal. Registerunder-søgelsen talte endda optagne med fra 1998, hvor skolernes egne tal kun dækker 2002 og frem,hvilket burde betyde, at der varflereoptagne og dimitterede i registeranalysen end i skolernesegne tal. Skævheden var forskellig for de enkelte udbydere, idet registertallene havdefærre ele-62

ver i Frederikshavn og Marstalmenflere i Svendborg,end skolernes egne tal viser, at der har væ-ret.Problemet er opstået allerede i udgangspunktet, idet dimittendpopulationen i registeranalysen erdannet som fællesmængden af personer, der har taget enhf-eksamen,og de personer, der erdimitteret somubefarne skibsassistenterfra de skoler, der udbyder HF-søfart. Dannelsen af popu-lationen på denne måde garanterer ikke, at alle personer i populationen reelt set har taget en HF-søfart, da de to eksaminer kan være taget hver for sig. Desuden er der usikkerhed om, hvorvidtalle HF-Søfartelever er blevet registreret rigtigt af uddannelsesstederne under uddannelsen, hvil-ket også giver usikkerhed om populationens sande størrelse.I analysen af registerdata kunne de forskellige fordelinger ikke opdeles efter uddannelsesstederog årgange, da antallet i nogle af cellerne i givet fald ville blive for lille i forhold til Danmarks Sta-tistiks diskretionshensyn. Det har derfor ikke været muligt at foretage flere sammenligninger aftallene med oplysningerne fra skolerne.EVA har på baggrund af dette valgt ikke at anvende Danmarks Statistiks registerdata i evaluerin-gen.Registeranalyse 3: Frafaldsanalyse af studerende på HF-Søfart-uddannelsenFrafaldsanalysen i evalueringen er baseret på udbydernes egne lister over indskrevne elever, ind-sendt til VUS i juli 2012. Derudover er der i forbindelse med evalueringen indhentet tal for årgan-gene 2007-2012 med oplysninger om frafald for de enkelte årgange. Desuden er inddraget per-spektiver og eksempler på årsagsforklaringer fra de interview, som er gennemført med frafaldnestuderende (disse omtales nedenfor). I dette afsnit beskrives den del af analysen, som beror påregisteroplysninger.Ud fra udbydernes egne registreringer er der givet beskrivelser af:• Omfanget af frafald på de tre udbud, dvs. gennemførelsesprocenten• Tidspunkt for elevernes frafald• Analyser af, hvilke uddannelseselementer eleverne har gennemgået, når de falder fraGennemførelsesprocenten for HF-Søfart er sammenholdt med gennemførelsesprocenter for 2-årig hf, indhentet via Databanken, som er offentligt tilgængelige via Ministeriet for Børn og Un-dervisnings hjemmeside.Det er EVA’s vurdering, at disse tal er pålidelige, da skolerne igennem en mailkorrespondance ioktober 2012 er blevet bedt om at forholde sig til eventuelle forskelle mellem 1) elevlisterne, 2)forløbstallene, indsendt til EVA, 3) den samlede statistik, som skolerne præsenterede i deres selv-evaluering og 4) de tal, som VUS lagde frem i forbindelse med igangsættelsen af evalueringen.Eventuelle uoverensstemmelser er herefter blevet kontrolleret og rettet. Tallene er derfor anvendti rapporten.

Kvalitative interview med unge, der er faldet fra HF-Søfart-uddannelsen15 unge, der er faldet fra HF-Søfart, er blevet interviewet for at få identificeret, hvilke faktorer derhar påvirket deres valg om at holde op på uddannelsen.Interviewene er gennemført efter selvevalueringerne, men inden institutionsbesøgene. På denmåde har EVA haft mulighed for at inddrage den viden, selvevalueringerne har bidraget med, iinterviewene med de frafaldne studerende, og efterfølgende har vi kunnet tage de frafaldne stu-derendes svar med til interviewene under institutionsbesøgene.De kvalitative interview med unge, der er faldet fra HF-Søfart-uddannelsen, er gennemført somtelefoninterview. De enkelte deltagere er udvalgt af institutionerne, som er blevet bedt om hverat give kontaktoplysninger til de tre-fire seneste elever, der er stoppet, på hver af de tre årgange.Derefter er opstillet en prioriteret liste ud fra karakteristika som frafaldstidspunkt og -årsag (i detEvaluering af HF-Søfart63

InstitutionsbesøgEVA har besøgt samtlige skoler, der udbyder HF-Søfart, med undtagelse af Skagens Skipperskole,der var repræsenteret ved en medarbejder til interviewet med underviserne på MARTEC. Formåletmed institutionsbesøgene var at give EVA mulighed for dels at validere oplysningerne i selvevalue-ringsrapporten, dels at uddybe og afklare forhold, der evt. måtte stå uklart på baggrund af selv-evalueringsrapporten og interviewene med frafaldne studerende. Institutionsbesøgene blev gen-nemført 9., 10. og 12. oktober 2012.Institutionsbesøgene bestod af følgende:• Interview med ledelsen for hf-delen.• Interview med ledelsen for den maritime del, herunder en eventuel koordinator• Interview med 4-6 undervisere på hf-delen. Interview med 4-6 undervisere på de maritimeuddannelser.• Interview med 6-8 studerende.• Rundvisning på udbudsstedet, hvor de studerende undervises i maritime fag.Interviewene er gennemført som semistrukturerede gruppeinterview baseret på en interview-guide, som EVA havde udarbejdet forud for besøget. Deltagerne var udvalgt af institutionerneselv ud fra følgende kriterier:GruppeLedelsen for hf-delenUdvælgelseskriterierRelevante ledelsespersoner, herunder den eller de personer, der har det formellesamarbejde med søfartsskolen, og en evt. koordinator for uddannelsenLedelsen for den maritimedelUndervisere på hf-delenRelevante ledelsespersoner, herunder den eller de personer, der har det formellesamarbejde med VUC/gymnasiet, og en evt. koordinator for uddannelsenUnderviserne rekrutteres efter, at de 1) underviser i obligatoriske fag på hf-delen, fxdansk, matematik, engelsk og den naturvidenskabelige faggruppe, 2) fordeler sigforskelligt, hvad angår køn, alder og anciennitet som undervisere på uddannelsen.Desuden skal en evt. studievejleder og andre ressourcepersoner indgå i gruppenUndervisere på den mariti-me delUnderviserne rekrutteres efter, at de 1) underviser på hver af de maritime uddannel-sessteder, 2) fordeler sig forskelligt, hvad angår alder og anciennitet som undervise-re på uddannelsen. Desuden skal en evt. studievejleder og andre ressourcepersonerindgå i gruppenStuderendeDe studerende rekrutteres efter, at1)de har forskellig studieanciennitet (både 1., 2. og 3. år). De skal have stiftetbekendtskab med maritime fag og om muligt også hf-fag.