Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 165
Offentligt

Årsberetning for

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

2012

DNA 2013

DNA-2013-25.2.13

Indholdsfortegnelse

Danmarks Naturvidenskabelige AkademiForordFormandens beretningForslag til forbedringerMedlemmer af DNAPh.d.-prisenIndustriprisenVedtægter

sidesidesidesidesidesidesideside

2341824414142

Danmarks Naturvidenskabelige AkademiThe Danish Academy of Natural SciencesAkademirådet: (bestyrelsen)Professor Vagn Lundsgaard Hansen (formand)Professor, dr. techn. Niels J. Bjerrum (sekretær) (Sjæl.)Professor Mikael BegtrupDocent, dr. es scient. Hans Uffe Sperling Petersen (Jyl.)Lektor, dr. scient. Jens Jørgen GaardhøjeLektor, dr. scient. Per Morgen (Fyn)Lektor, dr. scient. Berthe Marie Willumsen (kasserer)

Medlemsudvalget:Professor, sektionsleder Kristoffer Almdal (formand)Profesor, decan Brian Bech NielsenProfessor Jesper Wengel

Ph.d.-prisudvalget:Professor Morten Bjerrum(formand)Professor Uffe HolmskovProfessor, dr. med. Søren Krag Moestrup

Industriprisudvalget:Professor, vicedecan Sven Frøkjær (formand)Decan, professor dr. scient Per M. JohansenProdecan Lene Lange

Revision:Professor Claus Nielsen og Lektor Poul G. Hjort (suppleant)

Sekretariat:Bygning 207, DTU2800 Kongens LyngbyTlf.: 45 25 23 16E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.danaak.dk

ForordHermed udsender Danmarks Naturvidenskabelige Akademi sin årsberet-ning for 2012.Danmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) blev oprettet i 1982 af enkreds af aktive forskere ved universiteter, højere læreanstalter og forsk-ningsinstitutioner over hele landet.Akademiets formål er at fremme dansk naturvidenskabelig forskning ogudbrede forståelsen for samspillet mellem naturvidenskab og samfund,herunder ikke mindst til gavn for erhvervslivet. Akademiet har medlem-mer, som i vid udstrækning repræsenterer de naturvidenskabelige forsk-ningsaktiviteter i Danmark.I Akademiåret har der været afholdt fællesmøde med formand for bestyrel-sen for Aarhus universitet, Michael Christiansen, folketingsmedlem PerClausen fra Enhedslisten og chefredaktør Bo Lidegaard fra Politiken.DNA’s industripris gik i år til direktør, professor, dr. scient. Ove Poulsen,Vindenergy-centret i Munkebo på Fyn, for en særlig indsats for at øgesamspillet mellem industrien og universiteterne.DNA uddelte i år DNA’s ph.d.-pris for en særlige fremragende ph.d.-afhandling til Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, i NaNO ved Institut for Kemi,Aarhus Universitet og til Kristine Williams, Biotech Research and Innova-tion Centre (BRIC) Københavns Universitet.Akademiets forslag til forbedringer handler i år om ”Forskningsfinansie-ringer, ”Sektorforskningsinstitutternes fusionering med universiteterne”,Konkurrence og status af de danske universiteter”” og ”Uvildighed vedstillingsbesættelse på universiteterne”.SekretariatetLyngby, januar 2013

Formandens beretning på årsmødet i Århusfredag den 30. november 2012Den tid er for længst forbi hvor administrationen ved de danske universite-ter kunne klares med ganske få jurister og økonomer som administrations-chefer, personalechefer og økonomichefer i toppen af administrationen.Universiteterne er fra politisk hold blevet presset ind i store fusioner og erderved i realiteten omdannet til store koncerner der må tænke i baner derikke bare omfatter universiteternes egentlige kerneydelser undervisning ogforskning men nu også omfatter innovation, myndighedsbetjening og for-midling til samfundet. Samtidig skal universiteterne i stigende grad kon-kurrere om midler til de enkelte dele i forpligtelserne. For at kunne deltagemed held i denne konkurrence må der indsamles data og skrives ansøgnin-ger i lange baner og bagefter skal der afrapporteres om man har nået måle-ne. Dette stiller store krav til effektiv ledelse af universiteterne og kræveransættelse af flere højt kvalificerede personer i det administrative systemtil at hjælpe med udformning af ansøgninger og til at indsamle og bearbej-de data fra det videnskabelige personale. Den voldsomme forøgelse af detadministrative personale ved universiteterne og administrationernes ind-kaldelse af data fra de videnskabelige medarbejdere opleves af mange for-skere som et utåleligt bureaukrati. Den overvejende del af kritikken modden voksende administration ved universiteterne bør imidlertid rettes tildet politiske system. Hvis der blev stillet færre krav til universiteterne omdetaljeret dokumentation af aktiviteter i forbindelse med universiteternesresultatkontrakter med Videnskabsministeriet vil det givetvis medvirke tilat dæmpe oplevelsen af et stadigt stigende bureaukrati ved universiteterne.For kort tid siden var jeg til et tankevækkende foredrag om livet ved etuniversitet. En norsk professor i politologi beskrev fængende hvordan etuniversitet bør være et sted hvor den fordomsfri og kritiske tanke kan ud-vikles og trives. Han fremførte herunder at der er noget helt galt med etuniversitet, hvor alle er enige. Tværtimod skulle det lyne og tordne og de-batten ryge om ørerne, for ud af dette ville tankerne blive skærpet og ar-gumenterne blive styrket. Jeg indrømmer at jeg var betaget af tankerne.4

Der er intet så godt som en god sund debat, men det kræver at debattørernekan flyttes. Debatkulturen har ringe vilkår i dagens Danmark og med dennugældende lov for universiteterne er debatten også stivnet her. Den godegedigne debat med henblik på at nå frem til løsninger som det store flertal idet mindste forstår og accepterer, finder ikke længere sted ved universite-terne. Årsagen til dette ligger givetvis i det forhold at styringsmekanismer-ne ved universiteterne er således indrettet at ledelserne oven fra er underpres fra ministerier til hurtigt at implementere vidtgående ændringer i uni-versiteternes hverdag som der ikke levnes tid til at debattere. Det er nød-vendigt med mere tid til voldsomme omstillinger. Hvis man vil have inputi debatten fra visionære og ambitiøse forskere er det nødvendigt at dissemere synligt inddrages i beslutningsprocesserne ved universiteterne, ek-sempelvis ved at tillægge de akademiske råd større formel beslutnings-kraft.Forleden deltog jeg også i en meget interessant og øjenåbnende konferenceom undervisning i matematik fra folkeskole til universitet, hvor der vargæstetalere fra nogle af de lande, eksempelvis Singapore, hvor man nu be-gynder at se til for inspiration. Der var en række blændende gode indlæg,men som dagen skred frem blev jeg mere og mere deprimeret. Ikke overforedragene, men over budskaberne i enkelte foredrag. Man fik et indtrykaf sørgeligt forfald i disciplin i det danske skolesystem og mangel på kvali-tet i ansøgere til seminarierne. Der er ingen respekt omkring lærergernin-gen. Vi skal passe på at det samme ikke også snart bliver tilfældet medforskergerningen. Det undgår vi kun hvis forskerstanden holder orden ieget hus og siger fra over for amatørisme og uetisk opførsel i forsknings-verdenen. Det er ikke nok at sparke nedad i undervisningssystemet og ud-vise arrogance over for lærerstanden. Som stand bør forskerne være blandtde første til at opbygge respekten for lærergerningen på alle niveauer for vier helt afhængige af at unge mennesker er ordentligt forberedt når dekommer til universiteterne. Måske skulle man også bremse lidt ned påmasseproduktion af kandidater ved universiteterne og i hvert fald af ph.d.kandidater så der bliver tid til personlig kontakt med de enkelte.

I Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har vi en lang tradition for enlivlig debat med spændende gæster. Debatten på disse møder er ikke kon-sensus søgende men prøver at vende alle facetter af de berørte emner. Vi erstadig optimister i akademiet og vi brænder stadig for forskningens ve ogvel.

DNA's industriprisI 1996 har DNA indstiftet en industripris i form af en medalje, som kan gi-ves for en særlig fremragende indsats for at øge samspillet mellem industriog den akademiske verden.DNA har i 2012 valgtDirektør, professor, dr.scient.

Ove Poulsen,

Vindenergi-centeret i Munke-bo på Fyn,som modtager af industriprisen.Ove Poulsen modtager DNA’s industripris for fremragende og imponeren-de bidrag til at forbinde grundforskningen med anvendt forskning og inno-vation. Han er født i 1946, blev cand. scient. i matematik og fysik fra Aar-hus Universitet i 1974, og ph.d. samme sted i 1976. Ove Poulsen har ud-ført banebrydende forskning i optik og laserfysik og har med ildhu og storinspirationskraft stået i spidsen for mange forskningsprojekter i disse om-råder. I 1984 erhvervede han dr. scient. graden. I 1986 blev han forsk-ningsprofessor og fra 1991 ordinær professor ved Fysisk Institut, AarhusUniversitet, en stilling han bestred frem til 2004. I perioden 1989-1995 varOve Poulsen i sammenhæng med sin forskning i optik og laserfysik lederaf et stort forskningsprojekt som den første direktør ved MIC på DanmarksTekniske Universitet. Ove Poulsens dynamik og engagement i forsknings-politik generelt førte til at han blev headhuntet til Forskningsministeriet,hvor han i perioden 1995-2000 var en særdeles aktiv og initiativrig direk-

tør. Hans interesse for forskningens udnyttelse i industriel sammenhængvar nu yderligere vakt og i en kort periode 2000-2002 var han direktør forNKT Research og Innovation. I 2004 blev Ove Poulsen ansat som rektorfor Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Her blev han den helt afgørende drivkraft iforbindelse med Ingeniørhøjskolens fusion med Aarhus Universitet, somlykkedes med stor succes. Herefter kunne han stolt træde tilbage med ud-gangen af januar 2011 for at tiltræde et nyt job som direktør for Lindø Off-shore Renewables Center (LORC) i Munkebo. I Poulsens optik er verdenfuld af muligheder for dem der vil gribe dem. Han har ikke anglet efter atvære populær og han har vist mod og mandshjerte i sin fremfærd. Og inteter som før hvor Ove Poulsen har været. Mange vil sige at det er blevetbedre.Jeg vil her gerne sige tak til Fabrikant Mads Clausens Fond for en bevil-ling, der har gjort det muligt at uddele denne pris.

DNA's ph.d.-prisI 1992 indstiftede DNA en ph.d.-pris i form af en medalje, som kan givesfor særligt fremragende ph.d.-afhandlinger.I 2012 modtager følgende to forskere ph.d.-prisen:

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk,

iNANO ved Institut for Kemi, Aar-hus Universitet.For sin afhandling:”Synthesis, structure and properties of novelmetalborohydrides”.

Kristine Williams,

Biotech Research and Innovation Centre (BRIC),Københavns Universitet.For sin afhandling:”Modification of chromatic structure – Character-isation of the DNA hydrolases Tet1 and Tet2, and the histone K ly-sine demethylase JMJD3”.

Jeg vil her gerne sige tak til Otto Mønsteds fond for en bevilling, der hargjort det muligt at uddele denne pris.

Årets mødevirksomhed

Det første møde i forbindelse med det nye akademi år fandt sted torsdagden 26. april 2012, hvor den nye formand for bestyrelsen for Aarhus Uni-versitet, Michael Christiansen, var akademiets gæst ved et pænt besøgtmøde.Michael Christiansen er en erfaren mand med en karriere der spænder vidtfra ansættelser ved Københavns Universitet, over departementschef i For-svarsministeriet til chef for Det Kgl. Teater, og for nærværende formandfor Danmarks Radio. En helt igennem glimrende træning til en post sombestyrelsesformand for et universitet. Og at Michael Christiansen beher-sker alle de nødvendige teknikker til effektiv og inspireret ledelse i enkongenial kontekst blev hurtigt klart for mødedeltagerne.Uden at det blev direkte nævnt, gav Michel Christiansen i fremragende al-legorisk og fornøjelig stil svar på stort set alle de problemstillinger der varbragt op i de på forhånd stillede skarpt formulerede spørgsmål. Vi fik her-under svar på hvordan han så på fusionsprocessen på Aarhus Universitet,som ikke har været uden problemer, men dog stort set er forløbet fornuftigti Christiansens øjne - i flere tilfælde endog lykkeligt.Managementkulturen på universiteterne fik også nogle gode ord med sig.Ifølge Christiansen er der ingen tvivl om at det er videnskaben og under-visningen der skal være det centrale på universiteterne og at managementer til for at understøtte disse aktiviteter og ikke omvendt. Han delte ikke debekymringer om administrative problemer på Aarhus Universitet som dervar givet udtryk for i nogle af spørgsmålene. Michael Christiansen ser ger-ne en styrkelse af de akademiske råd på universiteterne. Han er overbevistom at dette vil kunne stimulere interessen for at det videnskabelige perso-nale i almindelighed igen tør ytre sig om forhold på universiteterne i rela-tion til forskning og undervisning og generelt om forhold i samfundethvori man er fagkyndig, i tillid til at ytringsfriheden respekteres.8

Der udspandt sig i tilknytning til Michael Christiansens oplæg flere inte-ressante diskussioner. En diskussion drejede sig om universiteternes selv-styre. Hvad betyder det? Hvem er universiteterne ansvarlige overfor? Erdet samfundet? Det er i hvert fald fra statskassen at universiteterne fårlangt den største del af bevillingerne. Her var det kommet bag på MichaelChristiansen at universiteternes bestyrelser var fuldstændigt selvsupple-rende og at de ikke var underlagt et ministerium som øverste instans ogdermed at en minister ikke kunne afsætte formanden for en universitetsbe-styrelse uden at afsætte hele bestyrelsen og i givet fald kun hvis der forelådirekte ulovligheder af eksempelvis økonomisk art. Dette forhold fandtChristiansen var en alvorlig mangel i den nuværende lov for universiteter-ne i sager hvor en universitetsbestyrelse eksempelvis kommer på konfron-tationskurs med sit universitet. Han mente dog nok det skulle gå, og dervar da også fordele ved at en minister ikke bare af politiske grunde kan af-sætte en bestyrelsesformand der støtter rektoren for et universitet i enkompliceret sag.En anden interessant og kompliceret diskussion udspandt sig i forbindelsemed de store bevillinger som private fonde i de senere år har givet til uni-versiteterne i en størrelse som potentielt kan flytte forskningen ved et uni-versitet i en retning stærkt fokuseret på donatorens interesseområder. Be-kymringen for hvad dette kan medføre af skævvridning af grundforskning ibasale områder af videnskaberne er udtalt og Michael Christiansen delerdenne bekymring. Der er dog også indikationer fra nogle af de største pri-vate fonde at man er klar over den potentielle risiko for udsultning af vig-tige forskningsområder som ikke lige her og nu er de mest hotte emner ogderfor giver universiteterne frie hænder inden for vide rammer når bevil-lingerne er givet. Der var også generel forståelse for at vi ikke kan undvæ-re de store donationer fra private fonde så længe samfundet ikke har mu-lighed for at forhøje bevillingerne til universiteterne.Michael Christiansen var en yderst veloplagt gæst i akademiet. Det var enfornøjelse at lytte til hans underfundige små anekdoter som rummer megen

sandhed og nyttig viden om hvordan universiteterne passer ind i samfun-det, hvilke udfordringer der ligger forude og hvordan vi får fokus flyttettilbage til det som Michael Christiansen ser som universiteternes basaleopgave: undervisning ved videnskabeligt højt kvalificerede lærere med en-gagement i undervisning af interesserede og engagerede studerende.

Tirsdag den 18. september var Folketingsmedlem Per Clausen fra Enheds-listen akademiets gæst ved et interessant møde.Per Clausen indledte med generelt at forholde sig til de på forhånd stilledespørgsmål. Derved fik han kløgtigt drejet debatten hen i konstruktive banerfør den var begyndt. Han kom først ind på at der stilles stigende krav tilforskningen generelt og især på det naturvidenskabelige område. Han kun-ne ønske sig at naturvidenskaben kom til at spille en større rolle i den poli-tiske debat og i offentlighedens bevidsthed om forhold i samfundslivet sådet ikke længere var økonomi og samfundsvidenskaberne der totalt domi-nerede meningsdannelsen på vitale områder som fx hvordan vi kan udnyttejordens ressourcer bedre. Derefter vendte han sig mod forskningens ind-hold. Efter Per Clausens opfattelse bør forskningen slippes fri så det kansikres at man får dækket et bredere felt end dikteret af umiddelbare behov,og der skal herunder være plads til forskernes egne, frit valgte forsknings-projekter. Der vil dog altid være behov for at afsætte punktvise midler tilspecielt udvalgte forskningsområder som politisk skønnes vigtige; de såle-des begunstigede forskningsområder vil variere over tid, og kan langsomtbremses ned, hvis de viser sig ikke længere at være så vigtige. Endeligforholdt Per Clausen sig i sin indledning til forskernes arbejdsforhold. Ge-nerelt mener han at medarbejderne på universiteterne skal have indflydelsepå deres arbejdsmæssige situationer, og han ønsker derfor reduceret sty-ring i nærmiljøet. Det nuværende stærkt hierarkiske ledelsessystem veduniversiteterne medfører efter Clausens mening et betydeligt bureaukratiog han kunne ønske sig en mere demokratisk struktur. Der er noget alvor-ligt galt på et universitet hvis der ikke er diskussion og afprøvning af alle

synspunkter og medarbejdere på et universitet skal derfor have mest muligfrihed.Herefter begyndte debatten. Flere deltagere mente at krav om industrieldeltagelse i forskningsprojekter for at få bevillinger nu også vinder frem idet frie forskningsråd og dermed er gået for vidt. Det blev også nævnt attidsforbruget ved skrivning af ansøgninger efterhånden var blevet heltuforholdsmæssigt stort og at selve ansøgningsprocessen var blevet forkompliceret. Per Clausen havde forståelse for disse synspunkter men på-pegede at man var oppe mod stærke kræfter hvis forholdene skulle ændres.En interessant debat udspandt sig vedrørende samspillet mellem undervis-ning og forskning. Per Clausen var her af den klare opfattelse at universi-tetsundervisning skal ske ved forskere, der kan bringe ikke alene den vel-etablerede viden men også de nyeste forskningsresultater i fagene videre tilde studerende. Universiteterne bør derfor have tilstrækkelige midler til atder kan leveres kvalificeret undervisning afstemt efter de studerendes be-hov. På en direkte forespørgsel udtrykte Clausen tvivl om hvorvidt karak-terer alene afspejler nye studerendes kvalifikationer.Per Clausen understregede i debatten flere gange den helt afgørende be-tydning af at der er forskningsfrihed ved universiteterne, naturligvis underansvar. Uden at specificere det nærmere mente han klart at styringen afforskningen på nogle områder kunne og burde ændres til det bedre. Hanønsker dog ikke et nyt professorvælde. En interessant diskussion udspandtsig om hvem forskerne er ansvarlig over for. Det er ikke helt nok at for-skerne kun skal stå til ansvar over for sig selv og egne opfattelser. Sam-fundet i sin helhed er måske lidt for udflydende. Løsningen må være atforskerne ikke isolerer sig fra samfundet men bidrager til samfundsdebat-ten.Hvad angår bestyrelser på universiteterne blev det bemærket at disse oftefor sent bliver opmærksomme på ledelsesproblemer. At der sommetider

bliver ansat uheldige ledere som det er vanskeligt at slippe af med igen harPer Clausen også oplevet og han erkender deres eksistens. Efter hans op-fattelse kan noget af dette imødegås ved at tillægge de akademiske råd veduniversiteterne mere formel beslutningskraft.Mange problemer opstår i følge Per Clausen ved at de enkelte forskere harfor lidt kendskab til hvilken forskning der foregår uden for deres egnesnævre cirkler. Enhver ansat må acceptere at der af og til træffes beslut-ninger som går en imod, og man bør undgå at der opstår små autonomegrupper der kun laver hvad de selv synes er bedst. God ledelse er stærktperson afhængigt. Selv om man naturligvis stræber efter det ypperste, børder også ved universiteterne være plads til dem der i det lange løb viser sigkun at være halv gode, og det gælder både for ledere og forskere.Til et spørgsmål om fastansættelse contra tidsbegrænset ansættelse af for-skere var Per Clausens svar at der er behov for en hvis fleksibilitet i for-skerstabene så man hurtigt kan foretage nødvendige omstillinger. Hanfandt det derfor helt naturligt at en passende del af forskerne er ansat itidsbegrænsede stillinger, og han var skeptisk overfor helt små forsknings-områder, som ikke har denne fleksibilitet.I forlængelse af den tidligere diskussion om industriens engagement iforskningen gjorde Per Clausen sig til talsmand for at det offentliges mid-ler til forskning ikke skal lægges i de områder, hvor industrien også støtter.De offentlige midler bør efter hans opfattelse hovedsageligt dække områ-der, hvor der skønnes at være et langsigtet behov som ikke kan dækkes afbidrag fra virksomheder, som arbejder med en kortere tidshorisont for atfremvise resultater. Per Clausen gjorde det dog også klart at han ikke fin-der at industrien for øjeblikket styrer for mange af universiteternes aktivi-teter, men at han er bekymret for at udviklingen synes at gå i den retning.Afslutningsvist understregede Per Clausen at Enhedslistens første prioritetmed hensyn til forskning er at skaffe midler på finansloven til den frieforskning og at den anvendte forskning har anden prioritet med hensyn tiloffentlige midler.12

Per Clausen var et yderst interessant bekendtskab for akademiets med-lemmer og han fremstod som en meget reflekterende og relativt pragma-tisk person med stor indsigt i alle forskningsområdets facetter. I sit virke iFolketinget så han ikke på kort sigt de helt store muligheder for forandrin-ger i vilkårene for forskningsbevillinger til universiteterne, eller for æn-dringer i universiteternes ledelsesstruktur, idet der er udbredt enighed iFolketinget om disse forhold. Desværre står forskningen generelt ikke såhøjt placeret på Folketingets agenda som den burde efter Per Clausens op-fattelse. Med en lettere omskrivning af en kendt strofe af N.F.S. Grundt-vig kan man godt spørge: Og har vi i forskning drevet det for vidt når fåhar alt for meget og mange lidt for lidt?

Tirsdag den 30.oktober var chefredaktør Bo Lidegaard fra Politiken aka-demiets gæst ved et møde hvor vi så frem til at få belyst hvordan forsker-nes opfattelser af forskningens vilkår og forskernes forhold passer ind iden politiske virkelighed når det anskues gennem pressens briller. Og viblev ikke skuffede, men fik noget at tænke over. Bo Lidegaard har både enfortid som forsker i historie og som rådgiver i Statsministeriet og han erderfor godt klædt på til at forholde sig til fortidens arv og til at forstå ogmanøvrere i nutiden.Indledningsvist forholdt Bo Lidegaard sig på elegant vis til de på forhåndstillede spørgsmål, hvoraf mange omhandlede det voksende bureaukrati påuniversiteterne. Han understregede at Danmark befinder sig i en situation,hvor vi ikke bliver flere hænder til at klare samfundsopgaverne. Ingen fårflere penge. Man forventer en højere produktivitet overalt i den offentligesektor, og alle stiller krav til en bedre offentlig service, men fra en reduce-ret sektor. Det forventes at alle offentligt ansatte lever op til de krav somdikteres af fastlagte styringsredskaber. Mange forskere ønsker ikke styringeller måling eller tælling, og samtidigt er det er en udbredt opfattelse at derfindes kolleger overalt i det offentlige system som kan undværes uden tab.Til beklagelser over bevillinger til universiteter, gymnasier og folkeskolerfinder Lidegaard det helt legitimt at stille spørgsmål om der er kolleger13

man kan undvære uden at det overhovedet kan mærkes. Der er behov forstyring for at kunne håndtere kravene til effektivitet ved universiteterne ogledelse er derfor en nødvendighed.Det politiske system anser efter Lidegaards opfattelse generelt ledelse veduniversiteterne som helt naturligt og nødvendigt, men der kan være nuan-cer i opfattelserne af hvordan ledelse af forskningen skal foregå. Politiker-ne efterlyser konstruktive og brugbare forslag fra forskerne til hvordanman styrer forskningen. I debatten blev det hertil anført, at embedsmænde-ne i ministerier og de administrative ledere ved universiteterne, der somregel er uddannet som jurister og økonomer, hurtigt forfalder til at udtænkestyringsværktøjer som går på indsamling af data baseret på måling og tæl-ling af nogle udvalgte parametre, uden basal forståelse af hvad disse para-metre indebærer og hvad det forårsager af reaktionsmønstre. Denne ten-dens til øget indsamling af data har taget overhånd og dette er stærkt med-virkende til at forskerne føler at de drukner i bureaukrati med afrapporte-ring og udfyldelse af skemaer. Der blev også fra en deltager fremført at deter uklart hvem der styrer fordelingen af bevillinger til forskningens hoved-områder og at denne fordeling i Danmark er meget anderledes end i tekno-logisk førende nationer. Som en god repræsentant for de humanistiske fagfremførte Lidegaard til dette at der er en nedre grænse for hvor mange for-skere der skal være i et fag for at det kan blomstre, og at de danske univer-siteter inden for alle felter kan fremvise flere gode eksempler på at dygtig-hed i et forskermiljø kan kompensere for antallet af forskere.Der var ganske naturligt en del spørgsmål om hvordan man får et budskabfrem i pressen. I den forbindelse anførte Lidegaard at man ofte ser perso-ner i medierne, der opfattes som eksperter fordi de har fine akademiske tit-ler, men reelt ikke er eksperter på de områder de udtaler sig om. Der ervelkendte eksempler på at såkaldte eksperter får held til at overdøve seriø-se vurderinger fra egentlige eksperter. Han anførte også at det er forskerneselv der er ansvarlige for at deres forskning bliver forstået af lægmand ogat kendskabet til forskningens væsen og betydning bliver bragt ud til enstørre kreds, heriblandt politikere og ansatte i ministerier som ikke er eks-perter på de specifikke forskningsområder.14

Som Lidegaard ser det, er aviser ’en uddøende race’, og selvom Politikenhar søgt at holde en høj standard fører dette kun til en langsommere død.Han anbefalede derfor dygtige forskere at præsentere deres resultater pånettet. Formidlingsproblematikken er afgørende, og videns formidling påtryk må i vore dage følges op med formidling via elektroniske midler. Li-degaard kunne godt ønske sig at koble en række gode videns formidlere tilPolitiken, som kunne bidrage både til den trykte og måske især den elek-troniske udgave. Til et konkret spørgsmål om succesrater for kronikker omnaturvidenskabelige og teknologiske emner svarede Lidegaard, at Politi-kens kronikredaktion hver eneste dag modtager ca. 10 kronikforslag, hvor-af kun ét kan antages selvom mindst 5 forslag var lige så kvalificerede. Fordem der ikke lige vidste det, er det altså lidt af et adelsmærke at få en kro-nik bragt i Politiken.Ved universiteterne bør de studerende efter Lidegaards opfattelse møde devirkeligt aktive og eminente forskere for at de kan give dem den inspirati-on, der bringer dem til tops i forskningen. I den efterfølgende diskussionom undervisningen ved universiteterne blev det udtrykt at balancen mel-lem graduate og undergraduate studerende på universiteterne i Danmarkog i mange andre lande er uhensigtsmæssig: der er for mange undergra-duate studerende, som ender op som ’halvstuderede røvere’.Lidegaard slog til lyd for at forskerverdenen skulle hjælpe sekretariaternefor de private fonde i Danmark med at forsvare fondenes uddeling af mid-ler til forskning og herunder søge at undgå beskatning af midler, der udde-les til landets forskningsinstitutioner. Han sammenholdt dette med er-hvervslivets ønsker om at undgå beskatning af sukker, fedt og hjemlig be-skatning af medarbejdere der udstationeres i udlandet. I tilknytning hertiludspandt der sig også en diskussion om udenlandske forskeres ophold iDanmark, som vi kun lønmæssigt har råd til at finansiere i højst 3 år grun-det lempelser i personbeskatning.

Afslutningsvist udspandt der sig en kort diskussion om der optages formange nye studerende på universiteterne. Det blev klart at der ikke rigtigvar den store lyst til at anfægte de politiske bestræbelser på at øge antalletaf unge der får en lang uddannelse, men der sporedes dog en vis betænk-ning i forsamlingen om det kloge heri.Det var en fornøjelse at have Bo Lidegaard som gæst. På en god mådekom vi rundt i en række af forskningsverdenens problemstillinger med ennøgtern deltager og observatør i den overordnede samfundsdebat som ind-sigtsfuld vejleder.

Nye medlemmer

På basis af en indstilling fra medlemsudvalget har bestyrelsen i år valgt 6nye forskere til medlemskab af akademiet. De nye medlemmer er:Professor Hans Thybo, Institut for Geografi og Geologi, KøbenhavnsUniversitet (geofysik)Lektor Jingdong Zhang, Danmarks Tekniske Universitet (bioelektro-kemi)Lektor Qijin Chi, Danmarks Tekniske Universitet (bioelektrokemi)Professor Steffen Thiel, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet(biomedicin)Professor Mogens Mogensen, DTU-Risø, Danmarks Tekniske Uni-versitet (kemi)Professor Frederik Krebs, DTU-Risø, Danmarks Tekniske Universi-tet (kemi).Pr. 1. december 2012 har akademiet herefter 202 medlemmer, inkl. 15udenlandske medlemmer.

Økonomi

Også i 2012 er det lykkedes at få finansieret akademiets drift. I det lønligehåb, at det en dag giver resultat, nævner jeg også i år, at det ville betyde enstor lettelse, hvis akademiet kunne modtage en passende donation medhenblik på at opbygge en egenkapital.Afslutningsvis vil jeg rette en varm tak til vore økonomiske støtter, tilDanmarks Tekniske Universitet, som har dannet den ydre ramme for man-ge af vore møder, og ikke mindst til vore indbudte gæster.Personligt vil jeg rette en tak til bestyrelsesmedlemmer, medlemsudvalg ogprisudvalg for et godt udført arbejde.Vagn Lundsgaard Hansen

Forslag til forbedringerUdtalelser Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2012ForskningsfinansieringFinansiering af forskning er måske den mest centrale eksterne problemstil-ling i forbindelse med udførelse af fremragende forskning. Hvor samfun-det betragter investeringer i forskning som strategiske ser den enkelte for-sker, der er drevet af nysgerrighed, imidlertid ofte disse eksterne strategiersom uhensigtsmæssigt styrende. Dette er en gammel diskussion, der i sinnuværende form går tilbage til en rapport "Science, The Endless Frontier"til den amerikanske præsident i 1945 fra den indflydelsesrige forsker ogopfinder Vannever Bush, hvor begrebetfri forskning(unfettered serendipi-ty) blev offentligt eje.I dag er pendulet svinget mod stadig merebunden forskning(fettered se-rendipity), dog stadig med Danmark som et af de lande i OECD kredsen,hvor universiteter har den største andel af ubundne basismidler. Dette tiltrods er balancen forrykket de sidste 20 år. Der er flere grunde hertil ogDNA skal i denne sammenhæng pege på forhold, der forværrer situatio-nen.For det første må universiteternes ledelser påtage sig opgaven at være le-dere og ikke blot at være statiske forvaltere af statslige midler. Kun underpres, med store egenkapitaler, begynder universiteterne nu aktivt at udvik-le egne strategier som en modvægt til den udefra kommende styring, der itilfældet konkurrenceudsatte midler, har karakter af alles kamp mod alle.Der er behov for, at universiteterne udvikler egne strategier for støtte tilsærligt fremragende forskning og ikke alene overlader udvælgelsen tilforskningsråd og andre eksterne parter.For det andet må universiteter – og deres ansatte – respektere, at samfun-det skal kunne se et resultat af investeringer i forskning, det være sig gen-nem uddannelser eller problemløsende forskning og udvikling. Frihed til atforske er ikke en given ting, men en mulighed, der er erhvervet gennemhårdt og talentfuldt arbejde. DNA anbefaler her, at universiteternes talent-udviklingsprogrammer tydeliggøres, så de ikke udarter til årelange udskil-ningsforløb, der nok definerer vindere, men også (for) mange tabere, derskulle og burde have haft karrierer uden for universitetssystemet tidligere.18

Forskningsbaserede videregående uddannelser er under et for stort pres.DNA anbefaler, at universiteterne sætter forskningsbaserede uddannelser ifokus, her med særlig opmærksomhed på de naturvidenskabelige og tekni-ske uddannelser. Disse uddannelser konkurrerer i et internationalt marked,og DNA anbefaler derfor, at universiteterne aggressivt opbygger bedre læ-ringsmiljøer, med avancerede eksperimentelle faciliteter, for bedre at rustefremtidens naturvidenskabelige og tekniske kandidater til den globale kon-kurrence om jobs. De øgede basismidler, sammenholdt med en flerårigbudgetstabilitet, gør det naturligt at investere i netop disse videregåendeuddannelser, der giver et stort samfundsmæssig afkast.

Fusioneringen af sektorforskningsinstitutter og universiteterFusioneringen af sektorforskningsinstitutioner med universiteter har givetanledning til store finansieringsproblemer for de indfusionerede institutio-ner. De modtagende universiteter har ikke modtaget større basisbevillingeri forbindelse med fusionerne, og der er ikke kommet flere studerende ikraft af fusionerne som via STÅ kan bidrage til universiteternes økonomi.Bevillingerne fra de oprindelige moder-ministerier er i et vist omfang fulgtmed sektorforskningsinstitutionerne, men moder-ministerierne føler ikkemere det samme ansvar overfor deres oprindelige sektorlaboratorier, ogder bliver til stadighed flere bindinger på bevillingerne, som samtidigt ersvindende. Dette har medført at de indfusionerede institutioner har ekster-ne bevillingsprocenter på efterhånden op mod 75 %. En del 'gamle' univer-sitetsinstitutter er også ved at nærme sig en tilsvarende bevillingsmodel.Det danske forskningsbevillingssystem er ikke gearet til så høj en grad afekstern finansiering, og institutterne søger derfor andre veje i deres forsøgpå at overleve: kortsigtet undersøgelsesvirksomhed og konsulentarbejde,som traditionelt hører hjemme i den private sektor. De gamle sektorforsk-ningsinstitutioner drev grundlags skabende forskning i et betydeligt om-fang og sikrede så – når alt gik vel – at den rådgivning som var (og er) de-res kerneydelse var forskningsbaseret. Udviklingen i bevillingsprofilen tilde indfusionerede sektorforskningsinstitutioner truer forskningsbaseringenog dermed på sigt institutionernes berettigelse. DNA anbefaler, at ordnin-gen tages op til revision.

Konkurrence og status af de danske universiteterDer er i dag stor konkurrence mellem de danske universiteter om at få denhøjeste internationale ranking. Hertil kommer konkurrencen om at tiltræk-ke de fleste studerende. Universiteterne prøver at komme ud over den lo-kale forankring og tiltrække studerende fra hinandens nærområder, og bru-ger mange tiltag for at opnå anseelse blandt især de unge i samfundet.Yderligere kæmper universiteterne indbyrdes om penge til forskning frastatslige og private fonde, samt fra EU midler. Dagens bevillingspraksis ersom i mange andre lande blevet kraftigt politiseret, og universiteterne harfået bestyrelser, som opererer for at optimere universiteternes adgang tilmidler og deres optjening, igennem strategiplaner med vægt på samfunds-relevante aktiviteter og på et tæt samspil med det omgivende samfund.I denne situation konkurrerer universiteterne benhårdt om midlerne.I virkeligheden er situationen imidlertid heldigvis blevet sådan, at for-skermiljøerne i større og større grad bliver tvunget til at samarbejde, såle-des at ekspertiserne, som er spredt over landets universiteter, på afgørendeområder supplerer hinanden, i stedet for at udkonkurrere hinanden. Der erderfor ved at opstå en ny dimension i dansk forskning, som måske pålængere sigt kan blive starten på det man kunne kaldeUniversity of Den-mark.Inden for denne ramme kan hele universitetsverdenen arbejde sam-men om de større udfordringer, især indenfor sundhedsforskningen, menogså indenfor energi og miljøforskning, og indenfor fødevareforskning, forat nævne nogle oplagte områder. Indenfor naturvidenskab og teknologi erder allerede en god tradition for samarbejde omkring store faciliteter, somCERN og i plasmafysik.Samarbejde inden for forskning bør bane vejen for tilsvarende initiativerpå det uddannelsesmæssige område. Danske studerende indenfor især na-turvidenskab og teknik bør for eksempel have adgang til kurser og ekspe-rimentelle faciliteter over hele landet under deres studier. For at dette kanorganiseres på den bedste måde, må man kunne tilrettelægge landsdæk-kende studieforløb, hvor de teoretiske kurser afholdes med brug af moder-ne teknologi (fjernundervisning og selvstudier af digitalt materiale), og deeksperimentelle aktiviteter afholdes som sommer- og vinterkurser på deforskellige institutioner. Ved indførelse af disse elementer i undervisnings-systemet vil opkoblingen af undervisningsmoduler fra udlandet også blive20

et nyttigt supplement til danske kurser. De enkelte universiteter skal kunnegennemføre den indledende undervisning på stedet, og skal koncentrere sigom at få de studerende op på et godt niveau til bachelorgraden. Derefterskal kandidatundervisningen og specialiseringerne foregå på landsplan.Enkelte eksperimentelle kurser på bachelordelen kunne også udføres vedstørre faciliteter. Tilsvarende gælder for ph.d. uddannelserne.Dermed vil vi have et universitetssystem, som med rette kunne kaldes

University of Denmark.

Udfordringen ligger i det nuværende taxameter-system, som gør, at alle universiteter og institutter prøver at holde på deresstuderende, så alle indtægter fra undervisningen går til det lokale miljø.Denne kassetænkning skader direkte mobiliteten blandt danske studerende,og bør kunne laves om på en retfærdig måde til gavn for vore studerende.Udfordringen for University of Denmark på forskningssiden ligger i de le-dende forskeres trang til synlighed af deres aktiviteter, men dette vil derstadigvæk være gode muligheder for at dyrke, idet både tiltrækning afforskningsbevillinger og studerende til vedkommendes aktiviteter nemtkan blive omsat til goodwill og anerkendelse i systemet.

Uvildighed ved stillingsbesættelser på universiteterneTidligere tiders idealiserede dyder om total uvildighed og upartiskhed iforbindelse med stillingsbesættelser ved de danske universiteter, og isærmuligheden for at klage over processen, frister en kummerlig tilværelse fornærværende. Mange stillinger opslås i dag til en eller få personer, som iforvejen er udset som kandidater til den funktion som ledelsen ønsker stil-lingen skal udfylde. Dette er fx tilfældet med ”oprykning” i egen stillingfra lektor til professor eller professor MSO. Bedømmelsen foregår natur-ligvis efter bogen ved, at der nedsættes et ”hurtigt arbejdende” udvalg,som får udleveret et afkrydsningsskema, hvor kandidaternes udfoldelserindenfor forskning, undervisning, administration, og succes med bevillin-ger, afkrydses eller gives point på en eller anden skala. I nogen tilfældeskal kandidaternes H-faktor også slås op for at se, hvor citeret deres forsk-ning er.Bedømmelsesudvalget ender derefter med at skrive en kort indstilling omansøgernes kvalifikationer i forhold til opslagets ordlyd. Opslagene er ofteformuleret således, at man kan undgå visse kandidater, som fx mangler er-21

faring med udvikling af undervisningsmateriale, men ligger langt foranrent forskningsmæssigt. Hvis der eksplicit i opslaget har været ønsketvægt på det ene eller det andet, affatter udvalget så en tilsvarende værdi-måling, som anfører et forspring for en kandidat på dette punkt.Listen med kandidater, som erklæres kvalificerede kan stadig komme til atindeholde flere personer. Der nedsættes så i denne fase et ansættelsesud-valg, bestående af institutleder, et par professorer fra afdelingen/instituttetog måske en repræsentant for det teknisk administrative personale. Disseskal så interviewe de ”kvalificerede” kandidater for at finde den, som detteudvalg finder mest egnet til ansættelse, ud fra en række ikke nærmere de-finerede kriterier, og evt. forhandle betingelser for ansættelse i stillingen.Den heldige kan så enten tage imod tilbuddet om ansættelse, eller sige nejtak, hvis en evt. flytning af familie og arbejdsplads ikke kan modsvareindholdet i tilbuddet, og buddet går derefter til en af de andre, efter fornyetrådslagning i ansættelsesudvalget.En del af problemet med dette system kommer af at stillinger ofte ”opstår”pludseligt i forbindelse med oprettelse af centre med store bevillinger, somfår kontrakt på indlejring af et vist antal stillinger på værtsuniversitetet.Her er opslagene fuldstændigt overladt til centerledelserne, så al langsigtetplanlægning af udviklingen indenfor et instituts eller en afdelings forsk-nings- og uddannelsesprofil er ophævet i dagens system, idet disse centrenormalt opererer i netværk, som så ”følger med” igennem skræddersyedeopslag og ansættelser.DNA anbefaler, at systemet gøres mere åbent ved, at det bliver muligt atfå oplyst hvem der er udvalgt til en given stilling med mulighed for at gøreindsigelser.

Danmarks Naturvidenskabelige AkademiMedlemmer af DNA pr. 23. januar 2013Professor, sektionslederKristoffer AlmdalLektor, dr. scient.Bjarne AndresenSeniorforskerThomas L. AndresenProfessorPeter ArctanderOverlæge,dr. med.Nils AxelsenProfessorHenrik BalslevDocent, dr. scient., emeritusJan BecherProfessorKlaus BechgaardProfessorMikael BegtrupLektorRolf W. BergProfessorRolf H. BergDTU NanotechDTUNiels Bohr InstituttetKUDTU NanotechKUBiologisk InstitutKUOmbudsmand for ForskningsintegritetStatens Serum InstitutHenrik BalslevAUInstitut for Fysik og KemiSDUKemisk InstitutKUInstitut for Medicinal KemiKUDTU KemiDTUDTU NanotechDTU

LektorKirstine Berg-SørensenProfessor, dr. scient.Flemming BesenbacherProfessorMorten J. BjerrumProfessor, dr. techn.Niels J. BjerrumProfessor, dr. med.Ole J. Bjerrum

DTU FysikDTUInterdisciplinary Nanoscience CenterAUInstitut for Grundvidenskab og MiljøKUDTU EnergikonverteringDTUInstitut for Farmokologi ogFarmakoterapiKUProrektor på Københavns UniversitetKUUltraTech HoldingDTUDanmarks Grundforskningsfond

Professor, prorektorThomas BjørnholmProfessor, dr.phil.h.c.Leif BjørnøProfessor, formandKlaus BockLektor, dr. techn.Henrik BohrProfessor, dr. scient.Jakob BohrDr.Chief of LaboratoryVilhelm A. Bohr

DTU for FysikDTUDTU NanotechDTULaboratory of Molecular GeneticsNational Institutes on Aging, NIH,Baltimore, USA

Institutleder, professorMikael BolsDocent, fil. dr. h. c.Jakob BondorfProfessorSergey I. BozhevolnyiLektor, dr.pham.Leon BrimerProfessor, centerlederSøren BrunakProfessorHenrik BruusEkstern lektorKim CarneiroProfessor.Julio E. CelisProfessorBritton Chance

Kemisk InstitutKUNiels Bohr InstituttetKUInstitut for Teknologi & InnovationSDUDet Biovidenskabelige FakultetKUDTU SystembiologiDTUDTU NanotechDTUDTU MekanikDTUInstitute of Cancer BiologyKUDepartment of Biochemistry andBiophysicsUniversity of Pennsylvania,USAHPM, The High Performance MaterialsCompany, USADTU KemiDTUDTU FysikDTUInstitut for Medicinal KemiKU25

President, Ph.D.L. Lawrence ChapoyLektorQijin ChiProfessorIb ChorkendorffProfessor MSOSøren Brøgger Christensen

Professor, dr. med.Gunna ChristiansenLektor, dr. med.Jørgen ChristoffersenProfessorBrian F. C. Clark

Inst. for Medi. Mikrobio. og ImmulogiAUVallensbæk

Molekylærbiologisk Institut,ForskerparkenAUHead of Department of CondensedMatter Research

Head of DepartmentKurt Nørgaard ClausenPaul Scherrer Institute, SwitzerlandProfessorKnut ConradsenProfessorLawrence A. Crum

DTU InformatikDTUCenter for Industrial and MedicalCIMU, Applied Physics LaboratoryUniversity of Washington, USAInstitut for Basal Husdyr- ogVeterinærvidenskab, LIFEKUDepartment of Biological SciencesUniversity of Plymouth, UKCorporate Research AffairsNovo Nordisk A/SKlinisk InstitutAUMolecular Staging, New Haven, CTUSA

Lektor, DVM dr.medVibeke Dantzer

ProfessorMichael H. DepledgeForskningschef, professorBørge DiderichsenProfessor, dr. med.J. C. DjurhuusVice PresidentMichael Egholm

ProfessorJan J. EnghildProfessor, dr. scient.Henrik EnghoffProfessorJens Eriksen

Molekylærbiologisk Institut,ForskerparkenAUStatens Naturhistoriske MuseumKUDepartment of ChemistrySultan Qaboos Univ., Sultanate ofOmanDTU NanotechDTUInstitut for Fysik og AstronomiAUInstitut for Matematiske fagKUStatens Naturhistoriske MuseumKUInstitut for Farmaci og Analytisk KemiKUInstitut for Medicinsk BiokemiAUEuropean Organization for NuclearResearchCERN, SwitzerlandDepartment of MathematicsUniversity of Maryland, USAMatematisk Afd. Institut forMatematiske fagKU

Lektor, dr. scient.Henrik FlyvbjergLektorFinn FolkmannDocentHans-Bjørn FoxbyProfessor, dr. scient.Ib FriisDekan, ProfessorSven FrøkjærProfessor, dr. med.Jørgen GliemannMr.Francois Grey

ProfessorKarsten GroveProfessor, dr. phil.Gerd Grubb

Professor, dr. scient.Jens Jørgen GaardhøjeProfessor, dr. scient.Harald S. Hansen

Niels Bohr InstituttetKUInstitut for Farmakologi ogFarmakoterapiKUDTU for FysikDTUDTU InformatikModelleringDTUInstitut for Natur, Systemer og ModellerRUCDTU MatematikDTUKemisk InstitutKUHjerte-Lunge-Karkirurgisk, Afdeling TAUAquaporin A/S &DTU FysikNiels Bohr InstituttetKUDTU MatematikDTUInstitut for Matematiske fagAU

DocentJørn Bindslev HansenProfessorPer Christian Hansen

Professor, dr. scient.Poul Erik HansenProfessorVagn Lundsgaard HansenDocent, dr. scient., emeritusAage E. HansenProfessor, dr. med.J. Michael HasenkamForskningsdir. & ekstern LektorClaus Hélix-NielsenDocentBent HerskindLektorPoul G. HjorthDocentJørgen Hoffmann-Jørgensen

Rektor, dr. scient.Lauritz B. Holm-NielsenProfessorUffe HolmskovProfessor, dr. med.Jens Juul HolstProfessorPer Hartvig Honoré

Rektoratet, Aarhus UniversitetAUMedicinsk Bioteknologisk CenterSDUBiomedicinsk InstitutKUKøbenhavns UniversitetInstitut for Farmakologi og FarmakoteraKUDTU FotonikDTUDTU KemiteknikDTUDTU MatematikDTUNiels Bohr InstituttetKUDTU FysikDTUUniversitets- og BygningsstyrelsenVTUDTU FysikDTUINC/Kemisk InstitutAUBiologisk InstitutSDU

Professor, dr. scient.Jørn M. HvamProfessorSøren HvilstedDocentTom HøholdtLektor, dr. scientNiels Kr. HøjerslevDocent, dr. scient.Claus Schelde JacobsenDirektørJens Peter JacobsenForskningsprofessorKarsten Wedel JacobsenProfessorHans Jørgen JakobsenLektor, dr. scient.Frank Bo Jensen

ProfessorKaj Sand JensenProfessor, dr. med.Poul Henning JensenLektorSvend Jørgen Knak JensenProfessor, dr. phil. et med.Jens Christian Jensenius

Ferskvandsbiologisk LaboratoriumKUInstitut for Medicinsk BiokemiAUKemisk InstitutAUInst. for Medicinsk Mikrobio. ogImmunologiAUDet Tekniske FakultetSDUDepartment of MathematicsThe University of Iowa, USAMuseum of VictoriaAustralienMads Clausen InstituttetSDUDTU MiljøDTUKemisk InstitutAUInstitut 13 - Fysik og NanoteknologiAAUDTU SystembiologiDTUInstitut for Akvatiske RessourcerDTU

Dekan, professor, dr.scient.Per M. JohansenProfessorPalle JorgensenDr.Sc.Jean José JustLektor, dr. es sciencesJust JustesenProfessor emeritusSven Karup-MøllerProfessor, dr. scient.Søren Rud KeidingProfessor, dr. scient.Ole KellerProfessorMorten C. Kielland-BrandtForskningsrådprofessor, dr. scient.Thomas Kiørboe

ProfessorHenrik G. KjærgaardLektor, dr. scient.Jens K. KnudeEkstern lektorClaus KochVice President, Research & CTOTroels KochProfessorFrederik c. KrebsProfessor, dr. scient.Niels P. KristensenLektorPeter KristensenProfessor, MSOKarsten KristiansenProfessor., dr. pharm.Povl Krogsgaard-LarsenProfessor, dr. scient.Johannes KrügerProdekanLene LangeProfessor, dr. scient.Erik LarsenProfessor, dr. scient.,emeritusErik Hviid Larsen

Kemisk InstitutKUNiels Bohr InstituttetKUIMB - Immunologi og MikrobiologiSDUSantaris Pharma A/S

DTU EnergikonverteringDTUZoologisk MuseumKUAarhus School of EngineeringAUInstitut for Biokemi og Molekylær BiologiSDUInstitut for Medicinal KemiKUInstitut for geografi og geologiKUCIT, AAUAAUInstitut for Grundvidenskab og MiljøKUBiologisk InstitutKU

Professor emeritusPoul Scheel LarsenProfessorSine LarsenProfessorBenny LautrupSeniorforskerBente LebechDocent, dr. scient. emeritusJens Jørgen LedLektorKim LefmannProfessorÅke LernmarkProfessor, dr. med.Peter Leth-JørgensenLektor, dr.techn.Qingfeng LiForskningsprofessor, fil. dr.Tommy LiljeforsProfessor, dr. scient.Poul Erik LindelofForskningsdirektørHenning LøwensteinProfessorJes Madsen

DTU MekanikDTUKemisk InstitutKUNiels Bohr InstituttetKURisø DTUDTUKemisk InstitutKUNiels Bohr InstituttetKUUniversity of WashingtonUSABiologisk InstitutKUDTU EnergikonverteringDTUPensioneretKUNiels Bohr InstituttetKUHenningLøwenstein ApSHørsholmInstitut for Fysik og AstronomiAU

ProfessorSteen MarkvorsenProfessor, med. dr.Arvid B. MaunsbachProfessorMorten MeldalProfessorKurt V. MikkelsenProfessorMogens B. MogensenProfessor, dr, scient.Klaus MosegaardProfessor, dr. med.Søren Kragh Moestrup

DTU MatematikDTUAnatomisk InstitutAUKemisk InstitutKUKemisk InstitutKUDTU EnergikonverteringDTUDTU InformatikDTUInstitut for Medicinsk Biokemi, AarhusUniversitetAUBiologisk InstitutKUInstitut for MikrobiologiDTUInstitut for Fysik og KemiSDUMolekylærbiologisk InstitutAUDTU FysikDTUInstitut for Fysik og KemiSDU

Professor, dr.scient.Øjvind MoestrupProfessorSøren MolinForskningsleder, dr. scient.Per MorgenLektor,Kim Kusk MortensenProfessorErik MosekildeProfessor, dr. scient.Ole G. Mouritsen

DocentJesper MygindProfessorAnders Pape MøllerProfessor, dr. scient.Birger Lindberg MøllerProfessor, dr. med.Jesper Vuust MøllerProfessor, med. dr.Kjeld Møllgård

DTU FysikDTULaboratoire d'EcologieUniv. P. M. Curie, FranceInstitut for Plantebiologi og BioteknologiKUInstitut for Fysiologi og BiofysikAUInstitut for Cellulær og MolekylærMedicinKUInstitut for FysikDTUStatens Naturhistoriske MuseumKURigshospitaletKUBiomedicinsk InstitutKUKemisk InstitutAUKemisk InstitutKUKemisk InstitutKUMalmgeologiDGG

Professor, dr. techn.Steen MørupProfessor, dr. phil.Claus NielsenProfessor, overlægeFinn Cilius NielsenProfessor, dr. scient.Jens Høiriis NielsenProfessorNiels Chr. NielsenLektor, emeritusOle Faurskov NielsenProfessorOle John NielsenSeniorforskerTroels F. D. Nielsen

ProfessorPoul NissenLektorJesper NygårdProfessorAnders NykjærProfessorJens Kehlet NørskovRektor, prof., dr.scient.Jens OddershedeDirektør, prof., dr. scient.Dorte OlesenLektorLars Folke Olsen

Department of Molecular BiologyAUNiels Bohr Instituttet, Nano- ScienceCenterKUInstitut for Medicinsk BiokemiAUDTU FysikDTUInstitut for Fysik og KemiSDUDirektionUNI-CInstitut for Biokemi og MolekylærBiologiSDUDet Biovidenskabelige FakultetKUiNANO, Molekylær Biologisk InstitutAUBiologisk InstitutKUMolekylærbiologiskAUKemisk InstitutAU

ProfessorLisbeth Høier OlsenLektorDaniel OtzenProfessorPer Amstrup PedersenProfessorFinn Skou PedersenProfessor, dr. scient.Jan Skov Pedersen

Lektor, dr. scient.Jørgen Boiden PedersenInst.direktør, professorMichael PedersenProfessorJohn W. PerramProfessor, dr. med.Claus Munck PetersenRektor, prof., dr. scient.Ove PoulsenProfessor, emeritusEigil PræstgaardCenterleder, prof., dr. med.Bjørn QuistorffProfessorJens Juul RasmussenLektorKaare Lund RasmussenProfessorLene Juel RasmussenForskningsprof. dr. scient.,Suresh I.S. RattanProfessor, dr. med. et scient.Jens F. RehfeldProdekan for formidlingKatherine Richardson

Institut for Fysik og KemiSDUDTU MatematikDTUUniversity of New South WalesAustralienInstitut for Medicinsk BiokemiAUDirektionen, Ingeniørhøjskolen i Århus

Institut for Natur, Systemer og ModellerRUCBiomedicinsk InstitutKURisø DTUDTUInstitut for Fysik og KemiSDUInstitut for Cellulær og Molekylær MedicinKU

Molekylærbiologisk InstitutAURigshospitaletKUDet Naturvidenskabelige FakultetKU

ProfessorHans Ulrik RiisgaardProfessorKjeld Schaumburg

Marinbiologisk ForskningscenterSDUInstitut for Natur, Systemer og ModellerRUC

ProfessorHenrik Vibe SchellerProfessor, dr. scient.Arne Schousboe

Institut for Plantebiologi og BioteknologiKUInstitut for Farmakologi ogFarmakoterapiKUInstitut for Neurovidenskab ogFarmakologiKUDTU FysikDTUDTU KemiDTUMolekylærbiologisk InstitutAUMolekylærbiologisk InstitutAUKemisk InstitutAUDTU SystembiologiDTUInstitut for BioscienceAU

Professor, dr. med.Thue W. Schwartz

Emeritus, prof., dr. scient.Hans L. SkriverLektorSteen SkaarupDocentLars Sottrup-JensenDocent, dr. es scient.Hans Uffe Sperling-PetersenProfessor, dr. scient.Troels SkrydstrupProfessorBirte SvenssonProfessorJens-Christian Svenning

ProfessorMorten SøndergaardProfessorDavid TannerLektorChristian TegnerProfessorSteffen ThielForskningschefHelge Abildhauge ThomsenProfessorHans ThyboProfessorJørgen Tranum-Jensen

DTU AquaKUDTU KemiDTUGeologisk InstitutAUInstitut for BiomedicinAarhus UniversitetInstitut for Akvatiske RessourcerDTUGeologisk InstitutKøbenhavns UniversitetInstitut for Cellulær og MolekylærMedicinKUDTU KemiDTUInstitut for Biokemi og MolekylærBiologiSDUZoofysiologi, Biologisk InstitutAUZoofysiologi, Biologisk InstitutAUInstitut for Fysik og KemiSDU

Professor, dr. scient.Jens UlstrupProfessorPoul Valentin-Hansen

ProfessorTobias WangProfessor, dr. phil.Roy E. WeberProfessorJesper Wengel

DocentOle WestergaardProfessorPeter WesthDekan, prof., dr. med.Ulla Margrethe WewerLektor, dr. scient.Berthe Marie WillumsenSøren Wium-AndersenLektorJingdong ZhangProfessorBent Ørsted

MolekylærbiologiskAUInst. For Natur, Systemer og ModellerRUCBiomedicinsk InstitutKUBiologisk InstitutKU

DTU KemiDTUInstitut for Matematiske FagAU

Forkortelser:

AUC: Aalborg UniversitetAU: Aarhus Universitet.DTU: Danmarks Tekniske Universitet.GEUS: Danmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelserKU: Københavns Universitet.RH: Rigshospitalet.RUC: Roskilde UniversitetscenterSDU: Syddansk Universitet

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi’s Ph.d.-prisDanmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) uddeler en Ph.d.-pris tilen ph.d. eller erhvervsforsker udgået fra et dansk universitet eller højerelæreanstalt.Prisen skal gives for en særlig fremragende afhandling som en anerkendel-se og opmuntring. Den vil blive uddelt mindst hvert andet år i novembermåned i form af en forgyldt sølvmedalje. Vejledere og censorer for ph.d.erog erhvervsforskere samt medlemmer af DNA kan indstille kandidater tilprisen.Afhandlinger, der er godkendt og færdigbehandlede inden for de seneste toår, og som har et naturvidenskabeligt indhold inden for områderne:

ASTRONOMI, BIOLOGI, FYSIK, GEOGRAFI, GEOLOGI, KEMI,

MATEMATIK og TEKNIK

indsendes ledsaget af en kortfattet begrundelse (med eller uden skema) tilsekretariatet for DNA, senest primo august måned.Afgørelsen om tildelingen af Ph.d.-prisen træffes af bestyrelsen for DNAefter indstilling fra et ph.d.-prisudvalg på 3 personer, som er nedsat afDNA’s bestyrelse.Yderligere oplysninger samt et vejledende skema kan fås ved henvendelsetil Danmarks Naturvidenskabelige Akademi.

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi’s IndustriprisDanmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) uddeler en industripris tilen forsker fra erhvervsliv eller højere læreanstalt, som har gjort en særligindsats for at formidle samarbejde mellem en eller flere danske virksom-heder og en dansk højere læreanstalt inden for følgende områder:

ASTRONOMI, BIOLOGI, DATALOGI, FYSIK, GEOGRAFI,

GEOLOGI, KEMI, MATEMATIK og TEKNIK.

Industriprisen vil blive uddelt mindst hvert andet år i november måned iform af en forgyldt sølvmedalje, men ikke oftere end een gang om året.Erhvervsfolk med videnskabelig baggrund samt medlemmer af DNA kanindstille kandidater til prisen.

Forslag til prismodtagere indsendes til DNA´s sekretariat ledsaget af enkortfattet begrundelse - skema kan eventuelt benyttes.Afgørelsen om tildelingen af prisen træffes af bestyrelsen for DNA efterindstilling fra et industriprisudvalg på 3 personer, som er nedsat af DNA´sbestyrelse.Yderligere oplysninger samt et vejledende skema kan fås ved henvendelsetil DNA´s sekretariat.

Vedtægter for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

1.1 Oprettelse og formål

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi er en fritstående, selvejende in-stitution oprettet den 18. maj 1982.1.2Akademiets formål er at fremme naturvidenskaben i Danmark, at højnedens anseelse og at udbrede forståelsen for samspillet mellem den naturvi-denskabelige forskning og samfundsudviklingen.1.3Akademiet varetager sit formål ved sådanne aktiviteter, som til enhver tidskønnes hensigtsmæssige. Disse kan have form af bl.a. møder, symposier,internationale kontakter, udredninger, iværksættelse af videnskabelige un-dersøgelser og udgivelse af publikationer.

2.1 Struktur og ledelse

Akademiet udgøres af tre sektioner; en for hver af de tre landsdele Sjæl-land, Fyn og Jylland. Hver sektion ledes af en sektionsbestyrelse på tremedlemmer valgt af og blandt sektionens medlemmer.

2.2Akademiet som helhed ledes af et akademiråd på syv medlemmer, hvorafformanden og tre vælges af og blandt akademiets medlemmer. Dertil ud-peger hver sektionsbestyrelse af sin midte et medlem til akademirådet.2.3Akademiets formand vælges af akademiets medlemmer. Formanden erfødt medlem af akademirådet, der iøvrigt konstituerer sig med en sekretærog en kasserer.2.4Akademirådet udpeger et forretningsudvalg på tre medlemmer. Akademi-rådets sekretær er født medlem af forretningsudvalget. Forretningsudvalgetvaretager akademiets løbende forretninger og er ansvarlig overfor akade-mirådet.2.5Akademirådet udpeger et medlemsudvalg på tre medlemmer. Medlemsud-valget indstiller til akademirådet om optagelse af nye medlemmer.2.6Akademirådet kan iøvrigt udpege udvalg til løsning af konkrete opgaver.2.7Akademiets øverste myndighed er dets forsamlede medlemsskare, akade-miforsamlingen.

3.1 Valgregler og forretningsorden

Valg til sektionsbestyrelse afholdes i oktober måned ved en med en må-neds varsel indkaldt ordinær generalforsamling af sektionens medlemmer.Valget gælder for to år med mulighed for genvalg.3.2Hver sektionsbestyrelse fastsætter sin egen forretningsorden.3.3Valg af formand og medlemmer af akademirådet afholdes i november må-ned ved en med en måneds varsel indkaldt ordinær akademiforsamling.Valgene gælder for to år med mulighed for genvalg.3.4Den ordinære forsamlings dagsorden bilagt kopi af revideret regnskab skalvære udsendt til medlemmerne senest 10 dage før den indvarslede møde-dato. Følgende faste punkter skal findes på dagsordenen:"Valg af dirigent. Formandens beretning. Aflæggelse af regnskab. Fastsæt-telse af årskontingent. Valg af formand. Meddelelse fra sektionerne omudpegning af medlemmer af akademirådet. Valg af akademirådets øvrigemedlemmer. Valg af revisor og revisorsuppleant."På dagsordenen kan iøvrigt optages forslag til drøftelse eller beslutning.Ethvert medlem kan fremsætte forslag, der skal være sekretæren i hændesenest 14 dage før den indvarslede mødedato.3.5Den ordinære akademiforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet affremmødte.Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. Valg af formand afgøresdog ved stemmeflertal, således at der afholdes omvalg mellem de to kan-43

didater, der har fået flest stemmer, hvis ingen ved første valg har opnåetmere end halvdelen af de afgivne stemmer.3.6Akademirådet konstituerer sig med sekretær og kasserer for et år og fast-sætter sin egen og sine udvalgs forretningsorden. I tilfælde af vakance kanakademirådet supplere sig selv med virkning indtil næste ordinære akade-miforsamling. Medlemmer af forretningsudvalget udpeges med mulighedfor forlængelse. Medlemmer af medlemsudvalget udpeges for to år udenmulighed for forlængelse.3.7Ekstraordinær akademiforsamling kan indkaldes af akademirådet og skalafholdes senest seks uger efter at mere end en tredjedel af akademiets med-lemmer har anmodet herom. De forslag, som ønskes optaget på dagsorde-nen skal være sekretæren i hænde senest 14 dage før den indvarslede mø-dedato. Dagsordenen skal være udsendt til medlemmerne senest 10 dagefør mødedatoen.

4.1 Medlemsskab

Som medlemmer kan optages aktive naturvidenskabelige forskere, hvis ak-tuelle indsats er anerkendt blandt fagfæller og som kan ventes at ville virkefor akademiets formål.4.2Nye medlemmer optages pr. 1. april. Optagelse afgøres af akademirådetefter indstilling fra medlemsudvalget. Der kan højst optages ti nye med-lemmer hvert år, dog kan medlemstallet ved første optagelse af nye med-lemmer efter akademiets stiftelse forøges til 50.

4.3Ethvert medlem kan fremsætte forslag for nye medlemmer. Forslageneskal være begrundede og være medlemsudvalget i hænde senest 1. februari det år optagelse ønskes.4.4Akademiets medlemmer betaler et årligt kontingent, hvis størrelse fastsæt-tes af den ordinære akademiforsamling. To års kontingentrestance medfø-rer tab af stemmeret og alle øvrige rettigheder, som medlemsskab indebæ-rer.

5.1 Økonomi, regnskab og revision

Akademiets regnskabsår går fra 1. oktober til 30. september det følgendeår. Årsregnskabet revideres af en af den ordinære akademiforsamling valgtrevisor og fremlægges til godkendelse på hovedmødet.5.2Akademiet kan modtage tilskud fra anden side til fremme af sit formål.Eventuelle driftsoverskud må kun anvendes til fremme af akademiets for-mål.

6.1 Vedtægtsændringer

Ændringer af akademiets vedtægter kan foretages af den ordinære akade-miforsamling. Til ændring kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmerherfor. Denne majoritet skal udgøre mindst halvdelen af akademiets med-lemmer. Såfremt sidstnævnte krav ikke er opfyldt, kan ændringsforslagetmed simpel majoritet besluttes udsendt til urafstemning, hvor det til vedta-gelse kræves, at mere end halvdelen af akademiets medlemmer går ind forforslaget.

7.1 Ophør og likvidation

Beslutningen om ophør og likvidation kan kun træffes af den ordinæreakademiforsamling. Beslutning træffes efter reglerne i § 6.1 om majoritet.Likvidation forestås af akademiets bestyrelse. Ved ophør eller likvidationkan akademiets eventuelle formue kun anvendes til fremme af naturviden-skabelig forskning. I intet tilfælde kan formuen helt eller delvist overgå tilakademiets stiftere eller medlemmer.