Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 161
Offentligt
AARHUSAARHUSUNIVERSITETUNIVERSITET
1.
MARTS 2013
UDVIKLING AFUNIVERSITETERNE INORDEN
NORDISK MINISTERRÅD, DEN 17. APRIL 2013REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
pRÆSENTATION
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
UDGANGSPUNKTETER GODT•De nordiske universiteter er blandt verdensbedste•Forskerne i Norden er meget højt citerede•Universiteterne i Norden har været relativt lidtpåvirkede af den økonomiske krise
2
1
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
UNIVERSITETSSYSTEMERNE ERTIDSSVARENDERank1234567891011121314151617CountryUnited StatesSwedenCanadaFinlandDenmarkSwitzerlandNorwayAustraliaNetherlandsUnited KingdomSingaporeAustriaBelgiumNew ZealandFranceIrelandGermanyScore10083,682,882,081,080,378,077,877,476,875,473,873,772,570,669,569,4
Indikatorer:•Resources(totale udgifter som % af BNP)•Environment(kvalitetssikringssystemer)•Connectivity(internationalisering)•Output(kvantitativt og et antal impact-mål)
Kilde: University systems ranking, Universitas 21 (2012)3
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
NORDISKE UNIVERSITETSSYSTEMER HARBREDDEOGEFFEKTIVITETRank1234567891011121314151617CountryAustraliaUKDenmarkFinlandUSASwedenIrelandPortugalItalyFrancePolandHungaryNetherlandsSwitzerlandGermanyAustriaSpainScore30.631.139.140.849.049.249.254.360.962.264.464.569.670.372.576.479.4
Indikatorer:•••••••
Inclusiveness(andel med videregående udd.)Access(de studerendes “indgangs”-niveau)Effectiveness(kandidaters lønniveau)Inclusiveness(kandidaters andel af befolkningen)Attractiveness(internationalisering)Age-Range: (andelaf 30-39 årige indskrevet)Responsiveness(implementering af Bologna-processen)
Kilde: University systems ranking, Lisbon Council (2008)4
2
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
HØJ GENNEMFØRELSEI NORDEN•Figuren viser andelen af deoptagne studerende, dergennemfører en videregåendeuddannelse
Kilde: OECD (2010), Education at a Glance 2010: OECDIndicators5
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
FORSKERE FRA NORDEN ERHØJT CITEREDESchweizDanmarkUSAHollandSverigeFinlandCanadaStorbritannienBelgienIsraelNorgeØstrigAustralienTysklandFrankrigAntal artikler309.549162.7615.322.590435.083304.831153.964790.3971.533.434237.081186.281122.768164.308520.0451.396.1261.021.041Citationer/artikel21,7720,4220,1820,0519,0917,6417,5517,4217,1016,6616,6316,0116,0015,7915,09
•Forskere fra universiteterne i denordiske lande er blandtde mestciteredei verden
Kilde: Scimago Journal and Country Rank (1996-2011)
6
3
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
Research & Development - pct. of GDP
Kilde: Eurostat
Standard of Living - PPS pr. capita
7
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
8
4
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
JORDENS BEFOLKNING HAR PASSERET7MILLIARDERHorizon 2020 skal bidrage til løsninger på de store samfundsmæssigeudfordringer, samtidig med, at EU‘s konkurrencedygtighed sikres:•Folkesundhed og demografisk udvikling•Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug•Strategiske ressourcer og vedvarende energiforsyning•Bæredygtige transportsystemer•Klimaforandringer•Inkluderende og sikre demokratiske samfund
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
BEHOV FOR‘ADVANCED HUMANCAPITAL’Innovation Union 2020 forudser 1 mio. nye forskningsstillingerEuropean Research Area Board anbefaler som mål i 2030:• 50% af EU’s forskningsmidler til banebrydende grundforskning• 20% af EU’s doktorer bør arbejde uden for deres hjemland, og forskerebør generelt være mere internationalt mobile• 5% af BNP skal bruges på forskning. Private investeringer udgør 2/3heraf• EU og medlemsstater bør tredoble udgifter til videregåendeuddannelser til 3,3% af BNP
5
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
HVORFORREFORMEREUNIVERSITETERNE?•Globaliseringen og de store samfundsmæssige udfordringer•Vejen ud af den økonomiske krise går gennem øget innovation,uddannelse og forskning (Innovation Union, Horizon 2020)•Konkurrencen fra de nye vækstøkonomier•Nye undervisningsteknologier, nye studentergrupper
Er nordens (Europas) uddannelsessektorer indrettet til åbenkonkurrence?11
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
12
6
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
HVAD SKALUNIVERSITETERNEGØRE?•Skabe et nytmindsetfor forskere og universiteter•Styrke det interdisciplinære samarbejde•Blive endnu bedre til talentudvikling•Arbejde med deres eksterne konkurrenceevne
13
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
ET NYTMINDSETFOR FORSKERE OGUNIVERSITETER•Forskningen skal i højere grad defineres i en samfundsmæssig kontekst•Scientific Social Responsibility (SSR)•Dette med øje for Aarhus deklarationens principper:•Grundforskningen er fundamentet•Frihed og tillid til den enkelte forsker•Respekt for det langsigtede perspektiv
14
7
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
ENINTERDISCIPLINÆRTILGANG•De store samfundsmæssige udfordringer overskridertraditionelle paradigmer og discipliner•Løsningerne skal findes i et samarbejde mellemfagdisciplinerne•Fagdisciplinerne er grundlaget for det interdisciplinære•Gennem samarbejde kan højtuddannede fra forskelligediscipliner (transdisciplinært) afdække helt nyesammenhænge15
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
TALENTUDVIKLING•Talentudvikling som en fjerdekerneopgave•Global konkurrence om de størstetalenter•Højt kvalificeret arbejdskraft tilsamfundet•Kombinere eliteuniversitetet ogmasseuniversitetet•Quadruple helix
16
8
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
17
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
RAMMEVILKÅROGORGANISERING•Det er vigtigt, at samfundet stiller gode rammevilkår til rådighedfor universiteterne•Universiteterne skal organisere sig internt for at opnå deambitiøse målsætninger
18
9
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
DANSKEREFORMER,FASE 1•Fem reformbølger i enlangsigtet og sammenhængendenational strategi, som kulmineredemed Forskningskommissionen (2000-2001) og Globaliseringsrådet (2005-06)•En reform af forskeruddannelsen- Fra mesterlære til struktureret forskeruddannelse•Oprettelse af Forskerakademiet (1986)•Ph.d. bekendtgørelse (1990)•Tidobling af ph.d.-produktion fra 1985 til 2011•En finansieringsreform- fra finanslovsbevillinger til outputfinansiering og konkurrence•Danmarks Grundforskningsfond (1991)•Strategisk forskningsprogram (indenfor miljø, fødevarer, biotek og materialer. 1990-2004)•Taxameter-finansiering af uddannelser•Det Strategiske Forskningsråd (2004)19•Formel for nye basisforskningsbevillinger•Højteknologifonden (2005)
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
DANSKEREFORMER,FASE 2•En ledelsesreform- fra valgte til ansatte ledere•En ny universitetslov (2003 og 2011)•Bestyrelser med eksternt flertal•Rådgivende akademiske råd•Enstrukturreform– et konsolideret universitets- og forskningslandskab•Fusioner: fra 12 til 8 universiteter (2007)•Sektorforskningen samtidig fusioneret ind i universiteterne•90 uddannelsessteder fusioneret til 8 university colleges udenegentlig forskning•Enstudiestøttereform– i forhandling20
10
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
TIDSLINJE:DANSKE REFORMERI ETEUROPÆISKPERSPEKTIVBologna Deklarationen:Regeringer arbejder forsammen-hængendeuddannelsessystemerfrem mod 2010. Tiltrædesaf 29 lande.European Research Area:Sammenhæng mellemforsknings- ogudviklingsaktiviteter i EuropaDK: Forsknings-kommissionen ogOECD ReviewEuropean HigherEducation Area:10 år efter Bologna processen. 47lande har tilsluttet sig BolognaDeklarationen.
1999
2000
2000-02
2010
1986-91
1991Danmarksgrundforskningsfond•Strategiskeforskningsprogrammer- Miljø, fødevarer,biotech, materialetech
2003Ledelsesreform:•Ny Universitetslov(2003, 2011)•Reform afforskningsrådssystemet
2006-08Strukturreform:•28 institutioner bliver til 8universiteter og 3 institutter•90 colleges bliver til 8university colleges21
Forskeruddannelsesreform•Forsker-akademiet•Ph.d.-bekendtgørelsen•3+2+3,4+4, 3+5
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
RESULTATET: MARKANT STIGENDEGENNEMSLAGSKRAFT•I 1990 blev danskforskning i gennemsnitciteret mindre endverdensgennemsnittet•Fra 2005 har danskforskning liggetca. 35%over verdens-gennemsnittet
Kilde: Det KungligaVetenskapsakademien,FosteringBreakthrough Research, s.13 i appendix22
11
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
23
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
ET NYTAARHUS UNIVERSITETOrganisatorisk•Færre interne organisatoriske grænser•Større faglig kritisk masse•Mere tværgående samarbejdeLedelsesmæssigt:•Én universitetsledelse, hvor dekanerne er medlemmer•Tværgående ansvarsområder for dekanerne (forskning, uddannelse,talentudvikling og videnudveksling)Medarbejderindflydelse•Medarbejderfora for de fire kerneaktiviteter på universitetsniveau•Akademiske råd på fakulteterne
24
12
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
TIDSLINJE:UDVIKLINGENAF ET NYTARHUS UNIVERSITETFusion•••••Handels- og Ingeniørhøjskolen i HerningDanmarks JordbrugsForskningDanmarks MiljøundersøgelserHandelshøjskolen i ÅrhusDanmarks Pædagogiske Universitet
Fusion
•Ingeniørhøjskolen i Herning
Fælles strategi••••5fakulteter iAarhus20062007
ForskningUddannelse•Talentudvikling•Videnudveksling
Den fagligeudviklingsprocesEnhedsledelseInterdisciplinaritet
Implementering
9fakulteter med55institutterI hele Denmark2008200920102011
4fakulteter med27institutterprimært i Aarhus20122013
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
ETTONEANGIVENDEINTERNATIONALTUNIVERSITET
26
13
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
27
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
HVORDAN SERSEKTORENUD OM20ÅR?- MULIGHEDER OG UDFORDRINGERBetydning af geografiske afstande forsvundetStuderende pr. universitet:•1925: 1000•1975: 10.000•2025: 100.000•?: 1.000.000Hastigt voksende globalt markedStuderende i verden:•1925: 1.000.000•1975: 10.000.000•2025: 260.000.000
28
14
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
HVORFRA OG HVORTIL?•••••••••Fra auditorier og laboratorierFra fysiske campiFra professorerFra formel undervisningFra gruppe-undervisningFra uddannelsesudbudFra nationale institutionerFra undervisningsministerierFra UNESCOMOOCs og frit tilgængelig livslang læringVirtuelle campiSpredte grupperUformel undervisningIndividuelt tilrettelagt undervisningUddannelsesefterspørgselTransnationale institutionerHandelsministerierWTO
Er vi klar til det fremtidige uddannelsesmarked?Er vi, i Nordeuropa, tilstrækkeligt opmærksomme på konkurrenceforholdene i deforskellige regioner, bl.a. Asien og Nordamerika?
29
AARHUSUNIVERSITET
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
17. APRIL
AARHUSUNIVERSITY
15
